Teknisk vejledning Finanstilsynets makroøkonomiske stress-test for IRB-pengeinstitutter

Transkript

1 19. november 2010 Teknisk vejledning Finanstilsynets makroøkonomiske stress-test for IRB-pengeinstitutter Indhold 1. Indledning De makroøkonomiske scenarier Metodemæssige antagelser Aktiekurser International økonomi Udlånsvækst Øvrige antagelser Resultatark... 6 Resultatoplysninger (Resultat)... 7 Balanceoplysninger (Balance)... 7 Solvensoplysninger (Solvens)... 7 Supplerende oplysninger om nedskrivninger (Nedskrivninger)... 8 Supplerende oplysninger om udlån (Udlån) Dokumentation Praktiske forhold Bilag Basisscenario Stress-scenario Et fornyet konjunkturtilbageslag

2 1. Indledning Pengeinstitutter, der er godkendt til at anvende en IRB-metode til opgørelse af kreditrisiko, skal gennemføre stress-test på baggrund af makroøkonomiske scenarier fastsat af Finanstilsynet, jf. Vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for pengeinstitutter af 18. januar Baggrunden er, at makroøkonomiske stress-test er en vigtig del af institutternes risikostyring. Fastlæggelsen af fælles makroøkonomiske scenarier vil gøre det muligt i højere grad at sammenligne stress-test resultaterne på tværs af institutterne. Forventningen er, at stress-test beregningerne integreres som en naturlig del af pengeinstitutternes ICAAPs, og bestyrelsen samt direktionen forventes at vurdere disse beregninger i forbindelse med opgørelsen af solvensbehovet. Beregningerne er som udgangspunkt vejledende, og der vil ikke være et automatisk krav om ændret kapitaldækning på grundlag af resultaterne. Finanstilsynet har fastlagt ét stress-scenario. Dette har karakter af et meget hårdt recessionsscenario og skal supplere de milde recessionsscenarier samt pengeinstitutternes egne fremadrettede scenarier i institutternes makroøkonomiske stress-test. Resultaterne af stress-test beregningerne skal indberettes til Finanstilsynet. Til det formål er der udformet et resultatark, der skal anvendes til indberetningen. Arket omfatter beregninger for instituttets resultatopgørelse og balance samt udvalgte oplysninger fra instituttets opgørelse af solvens og solvensbehov (basiskapital, risikovægtede poster, solvensbehov) i de forskellige scenarier. Endvidere skal der indberettes udvalgte oplysninger om nedskrivninger og udlån fordelt efter kundens residens (danske vs. udenlandske kunder). Størsteparten af de oplysninger, der skal indberettes, kan oversættes direkte til poster i de regnskabsindberetninger, som institutterne i forvejen foretager til Finanstilsynet. Ansvaret for beregningerne ligger hos institutterne. Indberetningen til Finanstilsynet skal indeholde en fyldestgørende dokumentation af valgte metoder og antagelser. Pengeinstitutter, der har datterselskaber, skal som udgangspunkt foretage og indberette stress-test beregninger på to niveauer for instituttet solo og for (del)koncernen bestående af pengeinstituttet og dets datterselskaber. Realkreditinstitutter, der er godkendt til at anvende en IRB-metode til opgørelse af kreditrisiko, skal også udføre og indberette makroøkonomiske stress-test. Kravene hertil vil blive beskrevet i en særskilt teknisk vejledning. Finanstilsynets scenarier omfatter et basis- og et stress-scenario og beskriver udviklingen i centrale nøgletal for dansk økonomi i perioden Instituttet skal foretage stresstest beregninger for 2011 og 2012, idet der tages udgangspunkt i årsregnskabet for Stress-test beregningerne foretages på grundlag af sammenhængende scenarier for den 2

3 makroøkonomiske udvikling i Danmark samt en række beregningstekniske antagelser vedrørende udviklingen i blandt andet aktiekurser og udlånsvækst. Disse er afstemt med udviklingen i de underliggende makroøkonomiske nøgletal. Indberetningen af makroøkonomiske stress-test til Finanstilsynet skal som udgangspunkt ske én gang om året i forbindelse med indsendelse af ICAAP og på grundlag af et opdateret sæt af makroøkonomiske scenarier. Indberetningsfrekvensen kan øges til to gange om året, hvis Finanstilsynet vurderer, at der måtte være et behov herfor. 2. De makroøkonomiske scenarier De makroøkonomiske scenarier omfatter et basisscenario samt et stress-scenario, som beskriver udviklingen i en række centrale nøgletal for Danmark i perioden Basisscenariet kan tolkes som det mest sandsynlige scenario, mens stress-scenariet et fornyet konjunkturtilbageslag - illustrerer et negativt makroøkonomisk forløb, som har karakter af en meget hård recession. Stress-scenariet vurderes at have lav sandsynlighed, men er ikke utænkeligt. Stress-scenariet er designet, så det i styrke overgår erfaringerne fra begyndelsen af 1990erne, hvor danske pengeinstitutter i lyset af et længerevarende konjunkturtilbageslag blev ramt af store nedskrivninger/hensættelser. Nøgletallene for scenarierne findes i filen Scenarietabel_F2011 på Finanstilsynets hjemmeside, jf. afsnit 6. En kort verbal beskrivelse af scenarierne findes i bilaget til denne vejledning. Stress-scenariet er udarbejdet i samarbejde med Nationalbanken. 3. Metodemæssige antagelser Stress-test beregningerne skal være baseret på nedenstående metodemæssige antagelser, der har til formål at sikre en større grad af sammenlignelighed på tværs af institutterne. På de områder, hvor Finanstilsynet ikke fastlægger konkrete antagelser, må institutterne anvende deres egne antagelser. Disse antagelser skal beskrives og motiveres i dokumentationen for beregningerne. 3.1 Aktiekurser Som en beregningsteknisk forudsætning antages det, at markedsudviklingen for danske aktier (målt ved OMXC) i 2011 og 2012 i de to scenarier er som følger: 3

4 Vækst i OMXC ultimo året, pct. år-år Basisscenario 5 5 Stress-scenario Tabellen angiver væksten i OMXC-indekset fra primo året (eller ultimo det forudgående år) til ultimo året. For eksempel antages OMXC at falde med 25 pct. fra primo 2011 (eller ultimo 2010) til ultimo 2011 i stress-scenariet. Antagelserne vedr. markedsudviklingen i 2011 og 2012 tager hensyn til den makroøkonomiske udvikling i scenarierne. Det antages, at udenlandske aktier følger samme markedsudvikling. 3.2 International økonomi Finanstilsynet opstiller ikke scenarier for den makroøkonomiske udvikling i udlandet. Institutter med væsentlig eksponering i udlån og garantier over for udenlandske kunder skal således selv fastlægge de makroøkonomiske scenarier for de relevante udenlandske markeder. Specifikationen af de udenlandske scenarier skal være afstemt med scenarierne for dansk økonomi, således at: 1. Basisscenariet skal angive det mest sandsynlige scenario. 2. Stress-scenariet skal afspejle et meget hårdt recessionsscenario, hvor den internationale økonomi bliver ramt af et fornyet konjunkturtilbageslag (et globalt dobbelt-dyk ) kombineret med en generel stigning i renteniveauet. Som grundlag for udviklingen i international økonomi i basisscenariet kan instituttet eksempelvis tage udgangspunkt i de seneste prognoser fra internationale organisationer som OECD og IMF. De valgte scenarier for den makroøkonomiske udvikling i de relevante lande/landeområder skal specificeres og beskrives som en del af dokumentationen. 3.3 Udlånsvækst Som en beregningsteknisk forudsætning for stress-testen antages det, at væksten i de samlede udlån og garantier i 2011 og 2012 (målt fra primo året til ultimo året og opgjort efter nedskrivninger og hensættelser) er som følger: 4

5 Udlånsvækst, pct. år-år Basisscenario 0 +5 Stress-scenario Anm.: Vækst i samlede udlån og garantier (efter nedskrivninger og hensættelser) ultimo året. Antagelserne vedrørende udlånsvæksten i 2011 og 2012 tager hensyn til den makroøkonomiske udvikling i scenarierne. For 2010 anvendes instituttets faktiske tal for udlånsvæksten, idet udgangspunktet for fremskrivningerne er regnskabet for Finanstilsynet har behov for at kunne vurdere, hvor følsomme stress-test resultaterne er over for antagelserne om udviklingen i udlånet. Instituttet skal derfor som en del af dokumentationen give en skønsmæssig vurdering af, hvor meget resultaterne for stressscenariet vil blive påvirket af en alternativ antagelse om, at udlånsvæksten er nul i både 2011 og Vurderingen skal ledsages af en beskrivelse af, hvilke poster (for eksempel konkrete resultatposter eller de risikovægtede poster) der især påvirkes af antagelserne om udlånsvæksten. 3.4 Øvrige antagelser Priserne på erhvervs- og investeringsejendomme følger samme udvikling som scenariernes huspriser. Kursreguleringer på obligationer (og andre renterelaterede instrumenter) skal beregnes på grundlag af udviklingen i obligations- og pengemarkedsrenterne i scenarierne. Ændringer i kapitalforhold, der er kendt med sikkerhed på indberetningstidspunktet, skal indgå i beregningerne. Endvidere kan instituttet medregne tilførsel af supplerende kapital fra et eventuelt moderselskab i det omfang, at den ny supplerende kapital blot erstatter eksisterende supplerende kapital fra moderselskabet, som indfries. Herudover kan der ikke medregnes kapitaltilførsler hverken i form af kernekapital, hybrid kernekapital eller supplerende kapital. Alle ændringer i kapitalforhold, herunder førnævnte tilførsel af ny supplerende kapital fra et eventuelt moderselskab, skal klart fremgå af dokumentationen. Der må ikke ske indregning af mulige ledelsesmæssige tiltag ( management interventions ) som reaktion på scenarierne. Denne antagelse indebærer, at rentemarginaler for både ud- 5

6 lån og indlån skal fastholdes på niveauet fra udgangen af 2010 i såvel basisscenariet som stress-scenariet. Dog kan ændringer i rentemarginaler, som er kendt og annonceret på indberetningstidspunktet, indregnes, såfremt ændringerne klart fremgår af dokumentationen. Som supplement til stress-testen skal instituttet udarbejde en følsomhedsanalyse, der viser, hvor meget resultaterne påvirkes af alternative antagelser om rentemarginalerne. Instituttet skal som minimum udarbejde en beregning af instituttets solvens og kapitalmæssige overdækning ved udgangen af 2012 i stress-scenariet, såfremt det antages, at rentemarginalerne for både udlån og indlån forøges med 20 basispunkter i forhold til antagelserne i stress-testen. Forøgelsen antages at få fuld effekt fra starten af Resultaterne af denne følsomhedsanalyse medtages som en del af dokumentationen sammen med en beskrivelse af de vigtigste ændringer i stress-test resultaterne. I forbindelse med følsomhedsanalysen skal instituttet også overveje og beskrive effekterne af en eventuel ikke-linearitet i modelberegningerne ved større ændringer i rentemarginalerne. 4. Resultatark Indberetning af pengeinstituttets stress-test resultater skal ske ved at udfylde og indsende et resultat-ark, der forefindes på Finanstilsynets hjemmeside, jf. afsnit 6. Arket indeholder 5 faneblade med tabeller, som skal udfyldes med regnskabsresultater for 2010 (faktiske regnskabstal) samt beregningsresultater for 2011 og 2012 i de to scenarier (basis- og stress-scenariet). Nedenfor findes en oversigt over de 5 faneblade med tilhørende kommentarer. I resultatarket findes også et 6. faneblad (Feltsammensætninger) med bridgingtabeller, der viser, hvordan poster i resultatarket kan oversættes til poster i de eksisterende regnskabsindberetninger fra pengeinstitutterne til Finanstilsynet. Indberetning skal ske efter danske regnskabsregler, og beløb indberettes i hele millioner kr. Hvis pengeinstituttet har datterselskaber med et væsentligt forretningsomfang, skal stresstest beregningerne udføres på to niveauer på institut- henholdsvis koncernniveau. Med koncernniveau forstås hér en konsolideret opgørelse for pengeinstituttet og dets datterselskaber. Hvis pengeinstituttet har datterselskaber, skal der således som udgangspunkt foretages to indberetninger til Finanstilsynet. Instituttet vil få besked fra Finanstilsynet om det relevante opgørelsesniveau. 6

7 I forbindelse med stress-testen på koncernniveau skal der anvendes særlige antagelser vedr. udlånsvæksten, såfremt et (eller flere) af pengeinstituttets datterselskaber driver realkreditvirksomhed. I dette tilfælde skal den konsoliderede opgørelse for pengeinstituttet og dets datterselskaber baseres på følgende antagelser: For pengeinstituttet og eventuelle datterselskaber, der også er pengeinstitutter, anvendes de antagelser om udlånsvæksten, som fremgår af denne vejledning For datterselskaber, der driver realkreditvirksomhed, anvendes de antagelser om udlånsvæksten, der fremgår af vejledningen for realkreditinstitutter med en IRBgodkendelse til opgørelse af kreditrisiko, jf. Teknisk vejledning Finanstilsynets makroøkonomiske stress-test for IRB-realkreditinstitutter Resultatoplysninger (Resultat) Indeholder en summarisk resultatopgørelse. Posterne kan genfindes på årsindberetningsskemaet vedr. resultatoplysninger for pengeinstitutter (AS01). Enkelte af posterne er summen af andre resultatposter se fanebladet med feltsammensætninger. Som en supplerende oplysning skal instituttet angive, hvor meget der påtænkes udbetalt i udbytte i de respektive år og scenarier. Indberetningen skal omfatte det udbetalte udbytte i året, dvs. at for eksempel udbytteoplysningen for 2012 skal vedrøre det udbetalte udbytte i 2012 baseret på 2011-regnskabet. Hvor relevant, skal instituttet endvidere angive beløbet for bidragsindtægter som en supplerende oplysning. Denne post er en delpost under renteindtægter og kan genfindes i årsindberetningsskema AS04 vedr. noter til resultatoplysninger renteindtægter. Balanceoplysninger (Balance) Indeholder en summarisk balanceopgørelse opgjort ultimo året samt oplysninger om garantier mv. Posterne kan genfindes på årsindberetningsskemaet vedr. balanceoplysninger for pengeinstitutter (AS02). Garantier mv. kan genfindes på indberetningsskema AS09 vedr. noteoplysninger til balancen (posten Eventualforpligtelser i alt). Enkelte af balanceposterne er summen af andre balanceposter se fanebladet med feltsammensætninger. Solvensoplysninger (Solvens) Indeholder oplysninger om instituttets basiskapital, risikovægtede poster samt tilstrækkelige basiskapital. Posterne kan som udgangspunkt genfindes i instituttets indberetning vedr. kapitaldækning (CS-indberetningsskemaerne) se fanebladet med feltsammensætninger. Der skal indberettes tre opgørelser af den tilstrækkelige basiskapital: 7

8 Post 22 Instituttets opgørelse af tilstrækkelig basiskapital, hvor der tages højde for lovkravet om, at det individuelle solvensbehov mindst skal udgøre 8 pct. af de risikovægtede poster, jf. 124, stk. 4, i FiL. Post 23 Instituttets nødvendige tilstrækkelige basiskapital beregnet som 6,4 pct. af de risikovægtede poster opgjort efter reglerne for opgørelse af de risikovægtede poster pr. 31. december 2006 (eventuelt modificeret efter aftale med Finanstilsynet). Post 24 Instituttets egen interne opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital, hvor der ikke tages højde for lovkravet om, at det individuelle solvensbehov mindst skal udgøre 8 pct. af de risikovægtede poster, jf. 124, stk. 4, i FiL opgjort uden hensyntagen til 124, stk. 2, nr. 1-2, i FiL. Supplerende oplysninger om nedskrivninger (Nedskrivninger) Indeholder en summarisk geografisk fordeling af resultatposten Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender mv. (post 8 i fanebladet med resultatoplysninger) på danske og udenlandske kreditinstitutter og kunder. Afgrænsningen af danske og udenlandske kunder/kreditinstitutter skal ske efter modpartens residens, det vil eksempelvis sige, at udenlandske kunder omfatter de af instituttets kunder, der er residerende i udlandet. Summen af de fordelte nedskrivninger skal stemme overens med post 8 i resultatopgørelsen. Nedskrivningerne skal omfatte såvel de gruppevise som de individuelle nedskrivninger og være opgjort som årets udgiftsførte nedskrivninger (det vil sige efter tilbageførsler). Nedskrivningerne er inkl. hensættelser på garantidebitorer. Supplerende oplysninger om udlån (Udlån) Indeholder en summarisk geografisk fordeling af instituttets samlede udlån og garantidebitorer, svarende til summen af udlånsposten i fanebladet med balanceoplysninger (post 3) og posten garantier mv. i noteoplysningerne til balancen, jf. samme faneblad. Tabellen indeholder konkret en fordeling af udlån mv. på danske og udenlandske kreditinstitutter og kunder. Afgrænsningen af danske og udenlandske kunder/kreditinstitutter skal også hér ske efter modpartens residens, det vil eksempelvis sige, at udenlandske kunder omfatter de af instituttets kunder, der er residerende i udlandet. Summen af de fordelte poster skal stemme overens med udlån og garantidebitorer i alt fra balance-fanebladet. 5. Dokumentation Indberetningen skal indeholde en fyldestgørende beskrivelse af anvendte metoder og antagelser. Beskrivelsen kan tage udgangspunkt i eksisterende materiale indsendt til Finanstilsynet som dokumentation for instituttets stress-test. Beskrivelsen skal dog være fuldt 8

9 dækkende for de anvendte metoder og antagelser, som ligger til grund for de konkrete makroøkonomiske stress-test resultater i indberetningen. Dokumentationen skal bl.a. indeholde en beskrivelse af følgende: Antagelser om og resultater for udviklingen i PD ( Probability of Default ) og LGD ( Loss Given Default ) for de enkelte scenarier og år. Beskrivelsen bør som minimum indeholde oplysninger om de eksponeringsvægtede gennemsnitlige PD- og LGDværdier på aggregeret basis og opdelt på relevante kundesegmenter (for eksempel indenlandske vs. udenlandske kunder samt en opdeling på IRB-eksponeringskategorier). Alle relevante PD- og LGD-parametre beskrives. De vigtigste modelrelationer for overgangen fra makroøkonomiske faktorer til relevante kreditrisikoparametre mv. (PD, LGD og nedskrivninger). Samtidig beskrives baggrunden for valget af modeller samt resultaterne af udførte modelvalideringer. Anvendte metoder til beregning af de centrale indtjeningskomponenter - nettorenteindtægter, nettogebyrindtægter og kursreguleringer. Anvendte scenarier for udlandet, jf. afsnit 3.2. I forlængelse heraf anføres de beregnede nedskrivningsprocenter (opgjort som årets udgiftsførte nedskrivninger i procent af udlån og garantier ultimo året) for de relevante lande/landeområder. Planlagte fusioner og de deraf følgende konsekvenser for instituttets resultater. Ændringer i kapitalforhold, der er kendt med sikkerhed på indberetningstidspunktet, samt en eventuel tilførsel af ny supplerende kapital fra et moderselskab i forbindelse med indfrielse af eksisterende supplerende kapital fra moderselskabet (koncern-intern kapital), jf. afsnit 3.4. Dokumentationen bør indeholde oplysninger om tidspunkt og beløb for ændringer i kapitalforholdene samt tilførsel af en evt. ny supplerende kapital fra moderselskabet. Omkostninger til forrentning af statslig hybrid kernekapital samt omkostninger til individuel statsgaranti i medfør af Bankpakke II. Eventuelle ændringer i rentemarginaler (udlåns- og indlånsrenter), der er kendt og annonceret på indberetningstidspunktet. En følsomhedsanalyse med hensyn til alternative antagelser om udviklingen i rentemarginaler (jf. afsnit 3.4) En skønsmæssig vurdering af effekterne af alternative antagelser om udlånsvæksten (jf. afsnit 3.3). Udviklingen i RWA med en skønsmæssig opdeling efter forklaringsbidrag fra ændringer i volumen (udlånsvækst), PD / migration, LGD, sikkerhedsværdier mv. 9

10 Øvrige nødvendige antagelser, der ikke er specificeret af Finanstilsynet. Som en del af dokumentationen skal instituttet endvidere redegøre for udløb af hybrid kapital og supplerende kapital frem til og med Det angives, hvorvidt der i fremskrivningsperioden er rente-ændringer (step-up) på hybrid kapital eller supplerende kapital, ligesom der redegøres for instituttets antagelser vedr. en eventuel indfrielse af lånet på tidspunktet for renteændringen. Beskrivelsen, der bør indeholde oplysninger om udløbsdato, tidspunkt for renteændring samt restgæld for de forskellige typer af kapital, kan eksempelvis ske i form af en tabel som nedenstående. Lån ID Type Udløbsdato Dato for renteændring Restgæld mio. EUR Restgæld mio. DKK 1 2 osv. Hybrid kapital i alt 1 2 osv. Supplerende kapital i alt Institutterne opfordres generelt til, at de modelbaserede resultater suppleres med en vurdering fra instituttets eksperter på relevante områder, herunder især kreditområdet. Dokumentationen kan indeholde instituttets bemærkninger til de af Finanstilsynet fastlagte scenarier og metodemæssige antagelser. Instituttet kan ydermere supplere indberetningen med stress-test beregninger på basis af alternative antagelser, hvis disse vurderes at være mere retvisende for instituttet. 6. Praktiske forhold Resultatark (Excel), scenarietabel (Excel) og vejledning (PDF) kan hentes på Finanstilsynets hjemmeside: Dokumentationen kan indsendes i enten Word- eller PDF-format. Indsendelsesfristen er 45 bankdage efter årets udgang, medmindre andet er aftalt. Resultater og dokumentation indsendes pr. til stress-test@ftnet.dk. 10

11 Såfremt instituttet ikke ser sig i stand til at levere alle de krævede oplysninger, kan henvendelse ske til Finanstilsynet. Spørgsmål kan rettes til Jan Overgaard Olesen på tlf eller Camilla Stauber på tlf eller pr. til stress-test@ftnet.dk. 11

12 Bilag Basisscenario Basisscenariet er udtryk for Nationalbankens prognose fra september Scenariet beskriver en udvikling, hvor væksten i dansk økonomi gradvist tiltager i 2011 og 2012 efter en moderat vækst i 2. halvår Den forventede BNP-vækst er bredt fordelt på efterspørgselskomponenter og afspejler en stigning i såvel den indenlandske efterspørgsel som eksporten. Den registrerede ledighed stiger lidt frem til begyndelsen af 2011, men aftager herefter gradvist. Boligmarkedet har stabiliseret sig, og i basisscenariet stiger boligpriserne svagt i fremskrivningen. Stress-scenario Et fornyet konjunkturtilbageslag Dansk økonomi bliver ramt af tre typer af stød, der har effekt fra udgangen af 2010: 1. En tillidskrise blandt danske virksomheder og husholdninger, som fører til et fald i såvel investeringer som det private forbrug (et indenlandsk stød). 2. Et fornyet konjunkturtilbageslag i international økonomi, som reducerer efterspørgslen på vore eksportmarkeder og afføder et fald i eksporten (et udenlandsk stød). 3. En international gældskrise som resulterer i en generel stigning i renteniveauet i udlandet og i Danmark (et rentestød). Rentestigningen påvirker både de korte og de lange markedsrenter med den største effekt på de lange renter. Scenariet indebærer, at den økonomiske aktivitet (BNP) falder med i alt ca. 4 pct. fra 2010 til Beskæftigelsen falder betydeligt, og ledigheden stiger til over 8 pct. af arbejdsstyrken i 2012 (gennemsnit for året). Boligmarkedet rammes hårdt af både den indenlandske tillidskrise og det højere renteniveau, og boligpriserne falder med næsten 30 pct. over 2 år. Stress-scenariet har karakter af en meget hård recession og kan tolkes som et globalt dobbelt-dyk scenario kombineret med en international gældskrise, der antages også at påvirke det danske renteniveau. 1 Jf. afsnittet Prognose for dansk økonomi i Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt 3. kvartal 2010 (side 33f). 12