Mash Holding v/ Mads Koch Jensen Frederiksborgvej Roskilde. Kystdirektoratet J.nr. 16/ Ref. Lone Dupont

Transkript

1 Mash Holding v/ Mads Koch Jensen Frederiksborgvej Roskilde Kystdirektoratet J.nr. 16/ Ref. Lone Dupont Afslag på ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse på matrikel nr. 5ch Himmelev By, Himmelev beliggende Frederiksborgvej 201, Roskilde Kommune Kystdirektoratet meddeler hermed afslag på ansøgningen om tilladelse til renovering af eksisterende kystbeskyttelse på ovennævnte ejendom. Lovgrundlag Etablering af kystbeskyttelse kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK. nr. 15 af 8. januar 2016). Begrundelse for afslaget Når Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse, skal vi varetage en række hensyn jf. kystbeskyttelseslovens 1, hvori der står: 1. Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker mod oversvømmelser samt ejendom mod oversvømmelser og nedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Dette formål varetages ved en afvejning af følgende hensyn: 1) Behovet for kystbeskyttelse, 2) økonomiske hensyn, 3) kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet, 4) kystlandskabets bevarelse og genopretning, 5) naturens frie udfoldelse, 6) rekreativ udnyttelse af kysten, 7) sikring af den eksisterende adgang til kysten og 8) andre forhold af væsentlig betydning for kystbeskyttelse. I vurderingen har Kystdirektoratet lagt afgørende vægt på hensynet til behovet for kystbeskyttelse, anlæggets tekniske og miljømæssige kvalitet samt naturens frie udfoldelse. Efter Kystdirektoratets praksis for behandling af ansøgninger om kystbeskyttelse mod erosion kræver det som udgangspunkt, at ejendom eller infrastruktur er truet af beskadigelse eller ødelæggelse inden for en periode på ca. 25 år, vurderet ud fra den gennemsnitlige årlige erosion på den pågældende kyststrækning, for at der kan gives tilladelse. Det er videre Kystdirektoratets praksis som udgangspunkt ikke Tlf CVR EAN (drift) EAN [anlæg) kdi@kyst.dk 1

2 at give tilladelse til erosionsbeskyttelse af ubebyggede arealer som haver og naturarealer. Kystdirektoratets praksis tager udgangspunkt i bemærkningerne til lov om kystbeskyttelse (lovforslag ), hvori det hedder: Behovet for kystbeskyttelse foretages ud fra en kystteknisk vurdering af havets påvirkning af kysten. [ ]En erosionsbeskyttelse vil som hovedregel kun kunne tillades, hvis der inden for en kortere periode, typisk år, vil være risiko for beskadigelse eller ødelæggelse af ejendom, herunder beboelse og infrastruktur. At der som udgangspunkt ikke gives tilladelse til erosionsbeskyttelse af ubebyggede arealer hænger sammen med, at en beskeden, gradvis erosion af sådanne arealer ikke har samme vidtgående konsekvenser for ejeren som beskadigelse eller ødelæggelse af bygninger og infrastruktur. Endvidere skal det ses i sammenhæng med, at enhver etablering af kystbeskyttelse i form af hårde konstruktioner dels har en negativ påvirkning af kystudviklingen nedstrøm og foran anlægget, dels påvirkes det visuelle indtryk af kysten. I den konkrete sag, der omhandler renovering af en eksisterende stenkastning på kyststrækningen ud for Frederiksborgvej 201, Roskilde, har Kystdirektoratet vurderet behovet for beskyttelse sammenholdt med den ansøgte metode og hensynet til en fri kystdynamik. Erosionen på stedet vurderes at være lille, idet der er tale om en forholdsvis beskyttet kyststrækning, der ikke udsættes for tydelig og vedvarende kronisk erosion, dvs. at der på den konkrete strækning, kun føres lidt mere sand ud af systemet via langstransporten, end der tilføres. Der forekommer akut erosion i forbindelse med højvande og storm, denne vurderes dog ligeledes at være lille. Sammenhold med, at bebyggelsen ligger ca. 15 meter fra den nuværende skrænt, vurderes der ikke at være fare for beskadigelse af bebyggelse indenfor år, som følge af erosion. På den baggrund finder Kystdirektoratet, at den ansøgte løsning er mere omfattende end nødvendigt. Et hårdt kystbeskyttelsesanlæg, som den ansøgte stenkastning/glacis, vil ikke forhindre den erosion der foregår i forbindelse med højvande og storm, men derimod flytte erosionen ud foran og nedstrøms anlægget. På længere sigt vil anlægget således medføre, at stranden og kystprofilet uddybes og problemet med erosion forværres. Når behovet for beskyttelse derfor sammenholdes med hensynet til naturens frie udfoldelse og foranstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet vurderer vi, at et hårdt kystbeskyttelsesanlæg ikke er den rette løsning på stedet. Vi finder derimod at en blød løsning i form af en sandfodring, vil kunne benyttes. En fodring vil i modsætning til et hårdt anlæg opretholde den naturlige kystdynamik på stedet, ved at der fortsat frigives materiale til den naturlige sandtransport, samtidig med at fodringen vil forebygge at bebyggelsen på sigt kommer i fare for beskadigelse som følge af erosion. Denne løsning kan udføres på den aktuelle matrikel, men vil have større effekt, hvis det sker som en del af en helhedsløsning på en længere strækning. En fodring kræver forudgående tilladelse efter kystbeskyttelsesloven. Tlf CVR EAN (drift) EAN [anlæg) kdi@kyst.dk 2

3 I bemærkninger af 30. juni 2016 har Hans Arbøl på dine vegne anført, at Kystdirektoratet i sin vurdering af sagen mangler at tage hensyn til at der primært er tale om en retablering af et eksisterende anlæg, der igennem årene er blevet temmelig nedbrudt. Endvidere at der ud for andre ejendomme på strækningen er udført forskellige former for hård kystbeskyttelse, der har modvirket erosion og forbedret passagemuligheden på stedet. Med hensyn til den foreslåede sandforing, bemærker Hans Arbøl, at denne løsning er afprøvet andre steder, uden større held. Endeligt at det kun kan være et spørgsmål om tid, før kysten igen vil blive ramt af en storm som Bodil, der forårsagede store skader på kysten i Roskilde Fjord. Kystdirektoratet kan hertil bemærke, at det er Kystdirektoratets generelle praksis, at renovering og genopbygning af eksisterende kystbeskyttelsesanlæg kræver en fornyet tilladelse efter kystbeskyttelsesloven. Med renovering menes, at et anlæg ændres med hensyn til materialevalg, beliggenhed eller dimension. Vedligeholdelse af et eksisterende lovligt anlæg må derimod ske uden forudgående tilladelse. Med vedligehold menes, at et lovligt anlæg opretholdes med de materialer og indenfor de dimensioner de er tilladt. Ældre anlæg, fra før 1988, må vedligeholdes i den stand de havde i 1988, såfremt der løbende er sket en sådan vedligeholdelse. Hvis anlægget helt eller delvist har været fjernet/nedbrudt må det ikke genopføres, uden en forudgående tilladelse. I den konkrete sag har vi vurderet, at der ikke er tale om vedligehold, men derimod renovering og genopbygning, der således kræver en tilladelse efter 16 i kystbeskyttelsesloven. Med hensyn til at der opleves en effekt i form af forbedres passage og beskyttelse mod erosion ved eksisterende anlæg på strækningen kan vi oplyse, at dette kun er en kortsigtet effekt. På længere sigt vil stranden foran anlæggene forsvinde, muligheden for passage vil forringes/forhindres og anlæggene vil i sidste ende vil blive underminerede. Hårde anlæg standser som sagt ikke erosionen, men flytter blot problemet ud foran og nedstrøms anlæggene. Vi finder derfor ikke, at hårde anlæg er en optimeret løsning i forhold til beskyttelse mod erosion i forbindelse med højvande og storm, som eksempelvis under Bodil. Ud fra nyeste tekniske viden på området vurderer vi, at det er muligt at foretage erosionsbeskyttelse i form af sandfodring. Som beskrevet ovenfor er sandfodring den eneste metode der teknisk og miljømæssigt kan løse det primære problem med erosion. Endvidere at sandfodring vil have den største effekt hvis det sker over en længere strækning. Det er muligt at anmode kommunen om at rejse en fælles kystbeskyttelsessag efter kystbeskyttelseslovens kap. 1a, der således kan sikre at der sker en sammenhængende og optimeret beskyttelse over en længere strækning. Samlet set har Kystdirektoratet vurderet, at der ikke er behov for kystbeskyttelse, i form af et hårdt kystbeskyttelsesanlæg, på stedet. Vi har derfor til hensigt, at træffe afgørelse om, at der ikke kan gives tilladelse til det ansøgte. Tlf CVR EAN (drift) EAN [anlæg) kdi@kyst.dk 3

4 Sagsgennemgang Kystdirektoratet varslede den 30. juni 2016 afslag på ansøgningen om tilladelse til kystbeskyttelse. Kystdirektoratet modtog den 30. juni 2016 følgende bemærkninger, fra Hans Arbøl, til varslet om afslag: Det er med stor undren at vi har modtaget jeres skrivelse - vedr. udførelse af kystsikring ved ejendommen Frederiksborgvej hvor i har til hensigt at træffe afgørelse om, at der ikke kan give tilladelse til det ansøgte. Vi er fuldstændig uforstående overfor jeres hensigt da vi slet ikke mener, at der i jeres skrivelse er taget hensyn til følgende faktiske forhold på stedet: Der er primært tale om en retablering af eksist. stensætning, der igennem årene er blevet temmelig nedbrudt af vandet, hvilket betyder at skrænten skrider ned og løbende bliver reduceret. Omkringboende har de senere år udført forskellige former for stensætninger - som vist på vedfølgende fotos - som det ansøgte, hvilket har betydet at deres skrænter ikke er blevet nedbrudt, og skabt bedre forhold for forbipasserende vandrere. Mht. den foreslåede sandforing, har mange kommuner forsøgt denne løsning uden større held. bl.a. Strandpromenaden ved Rågeleje, hvor kommunen fik kørt 430 t sand som kystsikring, hvorefter sandet efter 14 dage var helt forsvundet. I vore aktuelle område gjorde stormen Bodil forrige år store skader på Roskilde Fjords kyster, og det er kun et spørgsmål om tid før endnu en storm i området gør endnu mere skade. I den forbindelse gør vi opmærksom på, at de stensætninger som omkringboende har udført holdt fint stand under Bodil og uden skader på kysten. Vi skal derfor bede jer revurdere jeres påtænkte afslag på ansøgningen af ovennævnte grunde.. Bemærkningerne er besvaret i afsnittet Begrundelse for afslaget. Klagevejledning Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. For afgørelsen gælder følgende: Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt. Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Man logger på via eller typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 500 kr. i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Tlf CVR EAN (drift) EAN [anlæg) kdi@kyst.dk 4

5 Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Med venlig hilsen Lone Dupont Kopi til: Hans Arbøl, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, Roskilde Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Ejendomsforeningen Danmark, Fritidshusejernes Landsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Geodatastyrelsen og naboer. Tlf CVR EAN (drift) EAN [anlæg)