Naturvidenskabelig almendannelse oplæg på 2. strategigruppemøde for national naturvidenskabsstrategi, 16. december 2016.

Transkript

1 Naturvidenskabelig almendannelse oplæg på 2. strategigruppemøde for national naturvidenskabsstrategi, 16. december 2016 Jens Dolin

2 Indhold Almendannelse i al almindelighed Scientific literacy, science capital Naturvidenskabernes særlige bidrag til den almene dannelse Naturvidenskabelig almendannelse Dias 2

3 3 Dannelsesforestillinger Dannelse som menneskelig udvikling, som overskridelse indre, personlig udvikling målrettet mod forbillede Dannelse som ophøjelse Dannelse som genopretning og opdragelse

4 Dias 4 Det er ikke så meget kundskabsmængden, der må være målet for den højere undervisning, men det fornuftens stempel, der sættes på disse kundskaber H. C. Ørsted (1824) Det er ikke Massen af, hvad et Menneske ved eller har lært, der bestemmer hans Dannelse, men den indre Bearbejdelse og Tilegnelse til en ejendommelig Livsfylde og selvstændig Dom. Salmonsens Konversationsleksikon 1916 Den Store Danske Encyklopædi 1996 skelner mellem dannelse som pædagogisk norm og dannelse som social norm. Dannelse som pædagogisk norm udtrykker en stræben på at finde et undervisningsindhold, der udgør et samlet hele, og står derved i modsætning til usammenhængende informationer og ensidig specialisering rettet mod erhverv og ekstrem individualisering. (Thyge Winther-Jensen)

5 5 Klafkis almendannelseskoncept Dannelse har en subjektiv og en objektiv side: En evne til fornuftig selvbestemmelse (den myndige borger) En (personlig) tilegnelse af given viden (selvforståelse gennem omverdensforståelse) Almendannelsen er i denne henseende ensbetydende med at få en historisk formidlet bevidsthed om centrale problemstillinger i samtiden og så vidt det er forudsigeligt i fremtiden, at opnå den indsigt, at alle er medansvarlige for sådanne problemstillinger, og at opnå en beredvillighed til at medvirke til disse problemers løsning. (Klafki, 2001) s. 73 Koncentration om tidstypiske nøgleproblemer: Fredsspørgsmålet, miljøspørgsmålet, den samfundsskabte ulighed, de nye medier, dujeg forhold

6 Gymnasielæreres naturvidenskabelige dannelsesbegreber 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% Hvad mener du, naturvidenskabelig almendannelse er i relation til dit fag? 5% 0% stx+hf N(stx)=1101, N(hf)=375 Dias 6

7 Dias 7 Barrierer for almendannelse 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% Hvad kan være årsag til, at en af dine elever ikke bliver naturvidenskabeligt almendannet? 5% 0% stx+hf N(stx)=1101, N(hf)=375

8 Scientific literacy I Science for All Americans (1990) oplistes de basale dimensioner i science literacy som: at være fortrolig med den naturbundne verden og forstå både dens mangfoldighed og dens helhed at forstå nogle af de vigtige måder, hvorpå naturvidenskab, matematik og teknologi afhænger af hinanden at forstå naturvidenskabens nøglebegreber og principper at have evne for naturvidenskabelig tænkemåde at forstå, at naturvidenskab, matematik og teknologi er menneskeskabte projekter; og have forståelse for, hvad det betyder for deres styrker og begrænsninger og at kunne anvende naturvidenskabelig viden og tænkemåde til individuelle og samfundsrelaterede formål. Dias 8

9 Dias 9 Science capital Science capital dimensions: Scientific literacy Science-related attitudes, values and dispositions Knowledge about the transferability of science (that science open doors to many careers) Science media consumption Participation in out-of-school science learning contexts Family science skills, knowledge and qualifications Knowing people in sciencerelated roles Talking about science in everyday life

10 Dias 10 Naturvidenskabelig dannelse Må defineres ud fra en almendannelsesforståelse som inddrager naturvidenskabernes egenart (og skeler til scientific literacy og science capital)

11 Dias 11 Naturvidenskabernes egenart Hvad kan naturvidenskaberne bibringe de unge, som andre fag ikke kan? Viden: Om grundlæggende forhold i vores natur som de bl.a. formuleres i begreber og teorier. Historisk/filosofisk viden: Naturvidenskabernes historie er langt hen ad vejen også fortællingen om erkendelsens og teknologiens udvikling og ændringerne af vores verdensbillede. Iagttage, beskrive, analysere og præsentere: Bevidst forholden sig til fænomener i naturen, nysgerrighed En eksperimentel/undersøgende dimension: Design og gennemførelse af undersøgelser og eksperimenter, feltarbejde. Modelbegrebet: At kende til modellers styrker og begrænsninger. En særlig erkendelsesform: En reduktionistisk og kausal tilgang til verden (med fokus på sammenhænge), det at man ud fra bestemte præmisser kan afgøre om noget er rigtigt eller forkert, bl.a. baseret på kvantitative målinger og logisk deduktion, verificering/falsifikation. En tilgang til verden baseret på rationalitet og demokratiske spilleregler

12 Dias 12 Naturvidenskabelig dannelse består af tre dimensioner: en vidensdimension Viden om den naturbundne verden og dens mangfoldighed og helhed og forståelse af naturvidenskabens nøglebegreber og principper og evne for naturvidenskabelig tænkemåde en perspektiveringsdimension Forståelse af natvid og tek som menneskeskabte projekter og hvad det betyder for deres styrker og begrænsninger. At kunne anvende nattek-viden til individuelle og samfundsrelaterede formål og se fagene i forhold til andre fagområder. en personlighedsdimension. At tænke på naturvidenskab og teknologi som vedkommende og relevante og at holde sig orienteret om nattek. Natvid værdier og attituder præger ens adfærd. Man bruger naturvidenskabelige fag til at udvide sin horisont med, som et refleksionsredskab til at tage stilling og danne meninger med, og i sidste ende til at sikre at man kan agere med myndighed.