Velkommen til dagens præsentation
|
|
- Bo Ibsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Velkommen til dagens præsentation v/ Test Testesen
2 Embedsmanden i det moderne folkestyre [alternativ forside uden billede af bogen] v/ Bo Smith
3 Udvalgets sammensætning Repræsentanter fra det politiske liv, den offentlige administration, forskerverdenen og medierne Embedsmænd fra både den kommunale og statslige forvaltning Politikere med erfaring fra Folketinget såvel som fra kommunalpolitik
4 Pernille Christensen Jørgen Grønnegård Christensen Niels Fenger Jacob Holbraad Niels Højberg Bertel Haarder Marius Ibsen Frank Jensen Lisbeth Knudsen Mari Louise Bro Larsen Cecilie Heerdegen Leth Bo Smith Formand for Natur- og Miljøklagenævnet Professor emeritus ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet Professor i forvaltningsret ved Juridisk Fakultet på Københavns Universitet. Direktør i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Stadsdirektør i Aarhus Kommune Kultur- og kirkeminister, forhenværende medlem af Folketingets præsidium Tidligere kommunaldirektør i Gladsaxe Kommune Overborgmester i Københavns Kommune, tidligere medlem af Folketinget og minister Ansvarshavende chefredaktør på Berlingske og koncernchef for Berlingske Media Specialkonsulent i Beskæftigelsesministeriet Fuldmægtig i Miljø- og Fødevareministeriet Formand for udvalget, tidligere departementschef i Beskæftigelsesministeriet
5 kommissoriet Definere kravene til embedsværket i 2015 Med udgangspunkt i at Danmark er Et parlamentarisk folkestyre og En retsstat Vurdere om embedsmændene i stat, kommuner og regioner lever op kravene og Formulere udvalgets anbefalinger til fremtidens embedsværk
6 Grundlaget for udvalgets vurderinger og anbefalinger Tidligere undersøgelser og redegørelser siden Nordskov betænkningen Dansk og relevant udenlandsk forskning Interview og høringer med 134 politikere, forskere, mediefolk og embedsmænd En undersøgelser af topembedsmændenes tidsanvendelse og prioritering En undersøgelse af hvor sikkert regler og normer for god embedsmandsadfærd embedsmandsdyderne er forankret i ministerier og kommunale forvaltninger
7 Fukyama: Institutionernes betydning Grundlæggende elementer i den demokratiske stat: Staten skal kunne regere: håndhæve lovene, sørge for offentlige ydelser, udøver magt Staten skal være en retsstat reguleret ved love som binder både borgere og myndigheder og begrænser udøvelsen af magt Politiske beslutninger skal hvile på et demokratisk mandat og magthaverne skal stå til ansvar over for befolkningen
8 Anbefalingerne overordnet Varetagelsen af de grundlæggende opgaver skal tilpasse de krav, der stilles i dag: øget vægt på den lille politik, politisk kommunikation og implementering af reformer Fokus på regler og normer skal skærpes embedsmandsdyderne skal præciseres, indlejres i forvaltningen og anvendes aktivt Tilliden til embedsværket skal styrkes gennem øget åbenhed især om det faglige grundlag for politikudvikling og forvaltning
9 I. Kodeks for god embedsmandsadfærd Et kodeks skal samle regler for normer for god embedsmandsadfærd i kort lettilgængelig form Kodeks bør bruges aktivt i embedsværket i forbindelse med uddannelse, introduktion af nye medarbejdere og løbende. Der bør følges op f.eks. årligt på om kodeks er kendt og bliver anvendt. Kodeks bør forankres politisk så embedsværket ved, at der er solid politisk opbakning til de regler og normer, som embedsværket lægger til grund for sit arbejde
10 Lovlighed Sandhed Faglighed Udvikling og samarbejde Ansvar og ledelse Åbenhed om fejl Partipolitisk neutralitet De syv pligter
11 Det kommunale kodeks Samme overordnede normer som i staten. Men de konkrete retningslinjer må tilpasses at kommunestyret er kollegialt Lydhørhed: Embedsmænd skal betjene alle politiske grupper, men de skal i deres indstilling søge at afspejle flertallets principielle politiske opfattelse. Og de skal løse de konkrete opgaver i overensstemmelse med flertallets hensigter Lovlighed: Hvis borgmesteren ønsker at stille et forslag, der vurderes som ulovligt, skal forvaltningen skriftligt orientere økonomiudvalget om den juridiske vurdering. Som i staten skal embedsmænd sige fra over for klart ulovlige beslutninger. Sandhed og faglighed som i staten Partipolitisk neutralitet: Embedsmænd skal holde sig ude af forhandlinger om konstituering
12 II. Institutionelle anbefalinger interne og eksterne Sigtet med de interne institutionelle anbefalinger er at sikre varetagelsen af bestemte opgaver eller hensyn organisatorisk. En opgave eller et væsentligt hensyn kan prioriteres ved forankring på højt ledelsesniveau i organisationen således at der er dedikeret ledelsesressourcer til opgaven eller hensynet: der er i organisationen en modmagt til andre konkurrerende opgaver og hensyn. De eksterne institutionelle anbefalinger retter sig mod de rammer, der gælder for kontrollen med forvaltningen og mod de ansættelsesmæssige vilkår for de topembedsmænd, der både skal kunne råde til og fra
13 De interne institutionelle anbefalinger I hvert ministerium overvejes følgende tre konkrete forslag: Etablering af en tværgående enhed integreret i ministeriets struktur og bemandet med embedsmænd med den opgave at bistå ministeren med den lille politik. Etablering af en funktion på højt niveau med den opgave at gennemførelse af reformer og anden ny politik både indarbejdes i politikudviklingen og efterfølgende implementeres helt ud i frontlinien Etablering af en funktion på højt niveau med den opgave at rådgive ministeriet øverste ledelse departementschef og minister om juridiske spørgsmål. Funktionen supplerer det nødvendige generelle fokus på legalitet i ministeriet
14 Eksterne institutionelle anbefalinger: Undersøgelsessager Eksisterende undersøgelsesformer Interne undersøgelser, tjenstlig undersøgelse, Folketingets parlamentariske kontrolredskaber (spørgsmål, samråd mv.), advokatundersøgelser, undersøgelseskommission Problem De enkelte undersøgelsesformers svagheder virker den samlede pakke i sin helhed? Har Folketinget de nødvendige kontrolredskaber? I et ministerstyre: dilemma ift. embedsmændene Formelle processer over for reel ansvarsplacering oplevet retssikkerhed for embedsmændene? Udvalgets vurdering: Behov for en mellemskarp kniv i skuffen en timeout / forundersøgelse Hvis accept af begrænsninger ved eksisterende system, må mulige alternativer genvurderes Udvikling af en konkret model omfatter mange komplekse problemstillinger Udvalget anbefaler en udredning i selvstændigt udvalg eller kommission
15 Eksterne institutionelle anbefalinger:topchefernes ansættelsesvilkår Den nødvendige balance ansættelsesvilkårene skal sikre: en vis fleksibilitet i besættelsen af topposterne tillidsforholdet afgørende kosteskaftet i ryggen modet til at sige fra Tjenestemandsbegrebet opfundet i en anden tid. Ikke i dag et reelt værn. Hyppigere udskiftninger, nogle gange måske også for politisk at lukke enkeltsager om svigt Problem: Utilstrækkelig udvikling af den offentlige ansættelses- og personalepolitik ift. et meget stort og konstant pres på den politiske ledelse for at vise handlekraft og tage ansvar Anbefaler, at et særskilt udvalg vurderer om ansættelsesformer er tidssvarende
16 III. Åbenhed og transparens Centraladministrationen har traditionelt været en lukket verden, hvor det har været vanskeligt for medier og offentlighed at få indsigt i processer og faglighed. Den lukkede kultur er forstærket af det øgede mediepres. For ministerierne betyder det, at der trives mange myter om hvorledes centraladministrationen arbejder og den manglende indsigt fremmer mistilliden til embedsværket. Mens der nødvendigvis må være et lukket rum hvor ministre og deres rådgivere kan overveje politikudvikling og politisk taktiske spørgsmål bør der kunne åbnes langt mere for fagligheden grundlaget for udspil eller aftaler, beregninger og faglige vurderinger
17 Større åbenhed konkrete forslag Årlige faglige redegørelser på ministeriernes hovedområder status på udviklingslinjer, effekt af gennemførte initiativer, udfordringer og muligheder osv. Udvidet offentliggørelse af nøgledata, analyser mv. inkl. information om produktion, sagsbehandlingstider m.m. Inkluderende tilgang i tilrettelæggelsen af reformprocesser Pressebriefinger om aktuelle spørgsmål, sager, analyser mv. Ruste medarbejderne til kontakten med og bistanden til pressen retningslinjer, intern uddannelse mv
18 Forslag om mere grundlæggende ændringer Flere politisk udnævnte: viceministre, statssekretærer, rådgivere evt. som i Sverige Etablering af kabinetter hvor en stab af politisk udnævnte knyttes til den enkelte minister evt. som i Kommissionen Etablering af særlige politikzarer rådgivere for den enkelte minister, der uafhængigt af ministeriets ledelse kan bistå ministeren med udvikling af ny politik Beskyttet adgang for embedsmænd til at gå til Folketinget i sager, hvor de pågældende finder en afgørelse fagligt, herunder juridisk, betænkelig
19 Vurdering af forslag til mere grundlæggende ændringer Alle sager har såvel et politisk som fagligt indhold vigtigt at rådgivningen af ministrene integrerer såvel politiske som faglige hensyn. Et meritbaseret embedsværk sikrer, at ministrenes øverste rådgivere og ministerierens ledere er valgt pga kvalifikationer og ikke pga politisk tilhørsforhold Kabinetter og uafhængige politikenheder vil i praksis være skridt mod en adskillelse mellem politik og faglighed. Adgang til at gå til Folketinget ved uenighed vil belaste de nødvendige tillidsforhold mellem ministeren og embedsværket
20 Spørgsmålene: De kritiske sager Er der kommer flere sager? Er der et mønster i sagerne? Hvordan undersøges sagerne?
21 Undersøgelsessager før og efter lov om undersøgelseskommissioner. Antal og undersøgelsesform Undersøgelsesform Dommerundersøgelse 16 0 Undersøgelseskommission 4 8 Advokatundersøgelse 4 7 Undersøgelse i Folketingets regi 4 1 Andre undersøgelsesformer 7 7 I alt
22 Undersøgelsessager før og efter lov om undersøgelseskommissioner. Konklusion og konsekvenser Undersøgelsesform Påviste undersøgelsen fejl og forsømmelser? Blev undersøgelsen fulgt op med yderligere procedure med henblik på retlig ansvarsplacering? 8 11 Førte sådanne undersøgelser til retlige sanktioner? 6 7 Blev undersøgelsen fulgt op i folketingsregi? 11 7 Førte parlamentarisk undersøgelse til parlamentariske sanktioner?
23 De kritiske sager Udvalgets konklusioner: Er der kommer flere sager? Udsving, men ikke flere sager end tidligere De politisk-parlamentariske forhold har væsentlig betydning Er der et mønster i sagerne? Handler ikke generelt om forholdet mellem politikere og embedsmænd, men nogle gør Handler ikke generel om forholdet mellem ministre/regering og Folketinget, men nogle gør En del sager handler om organisatoriske og ledelsesmæssige svigt Hvordan undersøges sagerne? Eksisterende undersøgelsesformer og efterfølgende reaktioner imødekommer ikke altid på tilfredsstillende måde Folketingets og offentlighedens interesse i at få afdækket sagerne og giver heller ikke altid de involverede embedsmænd en oplevelse af den retssikkerhed, som de formelle regler skulle sikre dem
24 Betydningen af tillid til myndigheder og embedsværk I Danmark har der historisk været et højt niveau af tillid mellem borgere og myndigheder sammenlignet med andre lande Mens ministre generelt har betydelig tillid til embedsværket er tilliden i Folketinget mere begrænset og mediernes tillid til sandhed og faglighed er meget lille Tillid til myndighedernes og embedsværkets respekt for retsstaten: legalitet, sandhed og faglighed er en væsentlig forudsætning for velfærdsstaten i Danmark; Eks der skal være tillid til at man betaler den korrekte skat uanset at man ikke selv kan kontrollere det
25 Befolkningens tillid til politikere og embedsværk i DK Skala 0-10 (0= Slet ingen tillid - 10= Fuld tillid) Folketinget 6,01 5,02 Folketingspolitikere 5,60 4,76 Regionsrådet 4,84 4,82 Regionsrådspolitikere 4,88 4,66 Kommunalbestyrelsen 5,62 5,53 Kommunalpolitikere 5,45 5,28 Det offentlige 5,82 5,57 25
26 Tillid til det parlament og politikere i europæisk sammenligning Skala 0-10 (0= Slet ingen tillid - 10= Fuld tillid) Tillid til parlamentet Danmark Tillid til parlamentet Alle undersøgte lande Tillid til politikerne Danmark Tillid til politikerne Alle undersøgte lande 26
27 Tillid konklusioner Internationalt perspektiv: Danskerne har høj grad af politisk tillid Dansk perspektiv: Højere grad af tillid til kommunalt end til statsligt og regionalt niveau Tilliden til statsligt niveau faldet de seneste år Samlet tillid til det offentlige svagt stigende fra , men svagt faldende fra Politikere med dagligt samarbejde med embedsmænd udtrykker betydelig tillid Men risiko for skandalesags-effekter Særligt journalister/redaktører udtrykker stigende mistillid Udvalgets anbefalinger er bl.a. rettet mod risikoen for et tillidsfald
28 Rammevilkårene dimensioner Medierne og medieudviklingen Regeringens og ministrenes arbejdsvilkår Ministrene Ministerskift og ressortændringer Regeringsarbejdet Folketinget Regelproduktionen, forligspraksis, spørgsmål og samråd Embedsværkets kapacitet og sammensætning Interesseorganisationer EU-medlemskabet
29 Medieudviklingen 24 timer i døgnet alle ugens dage Et øget antal medier Et øget antal platforme De sociale mediers indtog Mindre faglig specialisering i medierne Øget fokus på skyld, fejl og skandaler Øget fokus på ministrenes personlige styrke Våbenkapløbet: voksende presseafdelinger i stat, kommuner og regioner
30 Medierne, politikerne og embedsmændene En minister og mange borgmester får dagligt et stort antal pressehenvendelser, som skal håndteres er der en sag, hvad handler den om, risikerer den at eskalere, hvad skal der svares? Sager i medierne tages ofte op politisk: der stilles spørgsmål til ministeren, der indkaldes til samråd, oppositionen går på i news. Ministeren eller borgmesteren skal rådgives om sagerne: hvad er indholdet, er der sket en fejl, hvad kan der siges, skal der evt. tages politiske kontakter? Hastigheden er stor: i mange sager skal der reageres i løbet af dagen gerne hurtigere
31 Ministrenes baggrund og udskiftninger Gennemsnitsalder udnævnelsen andel af regeringsperioden Antal ministre u. 40 år ved Akademiker- Antal ministerskift i løbet Regering Regeringen Poul Nyrup Rasmussen I 49, ,2 7 Regeringen Poul Nyrup Rasmussen II 50, ,4 1 Regeringen Poul Nyrup Rasmussen III 52, ,0 1 Regeringen Poul Nyrup Rasmussen IV 49, ,6 16 Regeringen Anders Fogh Rasmussen I 50, ,5 6 Regeringen Anders Fogh Rasmussen II 49, ,2 5 Regeringen Anders Fogh Rasmussen III 49, ,4 4 Regeringen Lars Løkke Rasmussen 48, ,5 18 Regeringen Helle Thorning Schmidt I 44, ,3 15 Regeringen Helle Thorning Schmidt II 45, ,0 4 Regeringen Lars Løkke Rasmussen II 47, ,1-31
32 Antal ressortændringer Regering Antal ressortændringer : Regeringerne Anders Fogh Rasmussen : Regeringen Lars Løkke Rasmussen I : Regeringerne Helle Thorning-Schmidt : Regeringen Lars Løkke Rasmussen II 15 32
33 Folketinget og ministerierne: Brugen af forespørgsler, 20- spørgsmål og udvalgsspørgsmål Periode Forespørgsler 20-spørgsmål Udvalgsspørgsmål 1953/ / NA 1962/ / NA 1972/ / / / / / / /
34 Folketinget og ministerierne: Antal besvarede samrådsspørgsmål i alt samt andel åbne samråd Samrådsspm. i alt Heraf åbne samrådsspm
35 Udviklingen i love- og bekendtgørelser Ikke øget lovgivningsaktivitet. Gennemsnitligt set færre årlige lovforslag Samlet set en øget lovgivningsmængde. Antallet af gældende love er steget fra godt i 1989 til godt i 2011 Udviklingen i gældende bekendtgørelser har været endnu kraftigere. I 1989 var der knap gældende bekendtgørelser, hvorimod der var knap gældende bekendtgørelser i
36 Flere områder dækkes af forlig Forlig udvikling og betydning Forligene indeholder ofte bestemmelser om at forligskredsen inddrages i den administrative udmøntning For embedsværket indebærer udviklingen på den ene side en fast politisk ramme for forvaltningen, på den anden side en udviskning af arbejdsdelingen mellem den lovgivende og den udøvende magt
37 Antal forlig på udvalgte politikområder Område/ årti Antal forlig Energiområdet Landbrug/ fødevare Infrastruktur
38 Embedsværkets kapacitet: Antal årsværk i departementer og styrelser, udvalgte personalekategorier Personalekategori Chefer (lønramme 37 og derover) AC-ansatte (under lønramme 37) HK-ansatte
39 Embedsværkets kapacitet: Statslige Djøf-medlemmer opgjort på uddannelseskategori. I alt Uddannelse Jurister (62 %) Økonomer 993 (22 %) Politologer 392 (9 %) Øvrige samfundsvidenskabelige kandidater 301 (7 %) I alt (100 %) (50 %) (26 %) (16 %) 655 (9 %) (100 %) (42 %) (25 %) (20 %) (13 %) (100 %)
40 Embedsværkets kapacitet: Statslige Djøf-medlemmer opgjort på uddannelseskategori. Chefer Uddannelse Jurister 666 (65 %) Økonomer 284 (28 %) Politologer 45 (4 %) Øvrige samfundsvidenskabelige kandidater 24 (2 %) I alt (100 %) (51 %) 365 (28 %) 196 (15 %) 75 (6 %) (100 %) 651 (36 %) 519 (29 %) 466 (26 %) 161 (9 %) (100 %)
41 Embedsværkets kapacitet: Statslige Djøf-medlemmer opgjort på uddannelseskategori. Departementer Uddannelse Jurister 890 (57 %) Økonomer 390 (25 %) Politologer 200 (13 %) Øvrige samfundsvidenskabelige kandidater 76 (5 %) I alt (100 %) (44 %) 508 (24 %) 509 (24 %) 162 (8 %) (100 %) 812 (35 %) 460 (20 %) 800 (34 %) 259 (11 %) (100 %)
42 Embedsværkets kapacitet: Statslige Djøf-medlemmer opgjort på uddannelseskategori. Styrelser Uddannelse Jurister (64 %) Økonomer 603 (21 %) Politologer 192 (7 %) Øvrige samfundsvidenskabelige kandidater 225 (8 %) I alt (100 %) (52 %) (26 %) 613 (12 %) 493 (10 %) (100 %) (44 %) (27 %) (15 %) (14 %) (100 %)
43 Embedsværkets kapacitet: Kommunale Djøf-medlemmer opgjort på uddannelseskategori. I alt Uddannelse Jurister 561 (50%) Økonomer 290 (26%) Politologer 185 (17%) Øvrige samfundsvidenskabelige kandidater 83 (7%) I alt (100%) (31%) 762 (28%) 562 (21%) 545 (20%) (100%) (22%) (25%) (23 %) (30%) (100%)
44 Embedsværkets kapacitet: Kommunale Djøf-medlemmer opgjort på uddannelseskategori. Chefer Uddannelse Jurister 187 (51%) Økonomer 111 (30%) Politologer 63 (17%) Øvrige samfundsvidenskabelige kandidater 9 (2%) I alt 370 (100%) (35%) 208 (29%) 171 (24%) 87 (12%) 718 (100%) 249 (19%) 351 (27%) 391 (30%) 309 (24%) (100%)
45 Interesseorganisationerne Mindre og mere selektiv inddragelse af interesseorganisationerne i den politiske beslutningsproces Fortsat stærk inddragelse af interesseorganisationerne i administrative råd og nævn Erhvervslivets og arbejdsmarkedets organisationer har sammen med de kommunale organisationer en privilegeret adgang til regering og embedsværk indenfor bestemte områder
46 EU-medlemskabet Medlemskabet påvirker det politiske og administrative handlerum Traktat, direktiver, forordninger, EU-domstolens fortolkning Ca. 20 pct. af dansk lovgivning har et indhold, som implementerer EU-regler Antallet af forordninger stabilt Afgørende dog ikke mængden alene, men hvilke retsområder Stor variation i bindingernes intensitet fra ministerområde til ministerområde EU-reglerne har retliggjort mange politiske valg DK er blevet retsundergivet Indskrænkning af lovgivningsmagtens frihedsgrader Større risiko for at begå retlige fejl embedsmændene i fremskudt position
47 Samlet vurdering af rammebetingelserne 2015 Der er et væsentligt øget pres på politikerne ministre, borgmestre og regionsformænd i 2015 Den væsentligste årsag er medieudviklingen i samspil med udviklingen i forholdet mellem regering og Folketing Det øgede pres er et givent vilkår for såvel politikere som embedsmænd For embedsværket er konsekvensen Mindre tid til såvel politik udvikling som løbende bistand Krav om fuld service til den politiske ledelse Krav om fokus på enkeltsager og risiko for fejl
48 Opgaverne Forvaltningens tre grundlæggende opgaver: Politikudvikling Gennemførelse og iværksættelse af vedtagen politik Forvaltning, drift og organisation Embedsmændenes rådgivning Faglig rådgivning Politisk taktisk rådgivning Balancen rigtig?
49 Departementschefers relative vægtning af deres opgaver Opgave Departementschefer Politisk rådgivning af ministeren 59,3 Ift. arbejdet i Folketinget og regeringen samt forhandlinger med interesseorganisationer og i EU 39,0 Ift. politiske følgegrupper og forligskredse i forbindelse med gennemførelsen af lovgivning mv. 6,5 Ift. administrativ gennemførelse af lovgivning 4,9 Ift. mediesager 8,9 Ledelse og koordination 38,1 Ift. politikudvikling 13,8 Ift. administrativ gennemførelse af lovgivning 8,0 Ift. organisation og drift 16,3 Andre opgaver 2,6 49
50 Styrelseschefers relative vægtning af deres opgaver Opgave Styrelseschefer Bidrag til rådgivning af ministeren og arbejdet i Folketinget 9,9 Mediesager 7,4 Ledelse og koordination 68,3 Ift. politikudvikling 8,6 Ift. administrativ gennemførelse af lovgivning 30,0 Ift. organisation og drift 29,5 EU- og andre internationale opgaver 8,2 Andre opgaver 6,4 50
51 Kommunale topchefers relative vægtning af deres opgaver Kommunaldirektører Øvrige direktører Politisk rådgivning 40,2 39,9 Ift. forberedelse af sager i kommunalbestyrelsen og politiske udvalg 15,7 17,4 Ift. forberedelse af forhandlinger med partier, virksomheder, organisationer o.l. 8,8 8,6 Rådgivning af borgmesteren/ udvalgsformand 10,9 10,1 Rådgivning af andre politikere 4,8 3,8 Mediesager 8,0 7,1 Ledelse og koordination 50,0 49,2 Ift. politikudvikling 18,7 16,2 Ift. administrativ gennemførelse 8,8 11,0 Ift. drift og organisation 22,5 22,0 Andre opgaver 1,6 4,1 51
52 Vurdering af opgavevaretagelsen God til større reformer og politisk taktisk rådgivning Mindre god til den lille politik : mindr sager, løbende udspil politik fra dag til dag Mindre god til mediehåndtering og politisk kommunikation, herunder de sociale medier Mindre god til eksekvering af reformer efter vedtagelse helt ud i den offentlige sektors frontlinie
53 Værdier, regler og normer Der er over årene udviklet et sær regler og normer for god embedsmandsadfærd Reglerne og normerne findes i lovgivning, i redegørelser og i konkrete vurderinger i forbindelse med sager af embedsmændenes adfærd Reglerne er forankret i det politiske system Reglerne og normerne afspejler kravene til embedsværket i et politisk system, der dels er et folkestyre, dels en retsstat
54 Embedsmandsdyderne indhold Den grundlæggende forudsætning om politisk lydhørhed skal balanceres ift.: Lovlighed Faglighed Sandhed Partipolitisk neutralitet
55 To problemer: Embedsmandsdyderne: Ideal og praksis Kender embedsmændene dyderne? Praktiserer de dem i deres arbejde? Det første spørgsmål let: Spørg dem Det andet svært: Det kan man ikke bare spørge om, og der er ingen datakilder, man uden videre kan trække på Så løsningen var en vignet-undersøgelse
56 Vignet-metoden Man beder svarpersonerne om at tage stilling til et antal beslutnings- eller handlingssituationer, Hvor den rette reaktion ikke er givet på forhånd Og hvor de derfor skal holde typisk to forskellige og væsentlige hensyn op over for hinanden For derpå at angive hver deres svar ved en afkrydsning i et skema Metoden brugt til at afdække embedsmændenes reaktioner, når hensynet til politisk lydhørhed stod over for hensynet til Lovlighed Faglighed Sandhed
57 Lovligheden som eksempel
58 Svarmulighederne
59 Kender embedsmændene dyderne?
60 Praktiserer embedsmændene dyderne?
61 En gal måde at stille det op på Dydig eller lydig? Embedsmændene arbejder i et ministerstyre med parlamentarisme og lovmæssig forvaltning Det basale normative krav til dem er derfor, at de skal vise politisk lydhørhed inden for de grænser, der sættes af retsstatens krav om lovmæssig forvaltning og om overholdelse af den forfatningsorden, der er defineret af Grundloven Sagt på en anden måde skal de praktisere skønsomhed og integritet, når de rådgiver og bidrager til politisk rådgivning
62 Embedsmændenes evne til at sondre Svarene på vignetterne viser flere ting: Embedsmændene vægter forskelligt: Lovlighedskravet er en ting, sandheds- og faglighedskravet noget andet Men for hvert af de tre krav kan situationen variere og afvejningen mellem lydhørhedshensynet og de tre andre hensyn falde forskelligt ud Uanset den konkrete situation og uanset de enkelte embedsmænds håndtering af situationen, er det helt afgørende for deres reaktion, at de indgår i en større organisation med medarbejdere og chefer, som de rådfører sig med
63 Samlet vurdering Loyaliteten, lydhørheden og den partipolitiske neutralitet er i orden Legalitet, sandhedsforpligtelse og faglighed: undersøgelsen viser, at embedsmændene i situationer, hvor et politisk ønske står overfor dyderne altovervejende reagerer som de skal, herunder konsulterer deres overordnede, men også at Der er behov for større sikkerhed i afvejningen og der efterspørges større kendskab til embedsmandsdyderne
64 Om kommuner og regioner: ligheder og forskelle Forskelle: Kommunestyret er kollegialt, og embedsmændene skal bistå alle partier, men skal samtidig medvirke til, at beslutningerne er i overensstemmelse med flertallets ønsker Der er ikke parlamentarisme Udbredt tradition for konsensus og stor kontinuitet Ligheder: Kommunerne er blevet store organisationer, så udvalgene må som ministrene delegere langt de fleste afgørelser til embedsmænd De ledende embedsmænd er i stigende grad universitetsuddannede
65 Kommunerne de ændrede rammebetingelser Kommunerne er blevet meget større: en typisk kommune på ca indbyggere har ca ansatte, heraf godt 600 beskæftiget med ledelse og administration Den statslige styring opleves ikke som mere indgribende end før, men de enkelet elementer i styringen er ændret meget: Refusioner er afløst af bloktilskud, hvilket giver større frihedsgrader. Men samtidig er rammestyringen af økonomien blevet meget strammere Interesseorganisationer spiller ikke samme rolle som i ministerierne; dog har medarbejderorganisationerne ofte stor betydning Medier: Delvis stærkere pres, ikke mindst i kraft af de sociale medier. Men den regionale og lokale presse er svækket
66 Kommunerne organisation og rollefordeling Stærkere koordinering, både på det politiske niveau og på det administrative niveau- fra selvstændige forvaltninger til direktioner Professionalisering af administrationen: langt færre elevuddannede, langt flere med en lang uddannelse, bl.a. men langtfra udelukkende, Djøf ere Politikernes rolle er ændret: Fra konkret sagsbehandling til målstyring og rammefastsættelse Embedsmændenes rolle er varierende, men rådgivningen af politikere har en stor vægt mange yder gerne politisk/taktisk rådgivning Mange politikere ser dog helst, at embedsmændene holder sig til det saglige og er politisk neutrale
67 Kommunerne forholdet mellem politikere og embedsmænd Både politikere og embedsmænd opfatter samspillet som harmonisk Mange kommunalpolitikere, især menige, mener, det er svært at få gennemført synspunkter, der går på tværs af de ledende embedsmænds opfattelse Halvdelen af kommunalpolitikerne vurderer, at borgmester og kommunaldirektør har lige stor indflydelse. Den anden halvdel mener, at borgmesteren står stærkest
68 Dyderne vignetundersøgelsen i kommunerne Embedsmænd i syv kommuner har besvaret et spørgeskema om embedsmandsdyderne Spørgsmålene belyser de samme dilemmaer som i staten, men er anderledes formuleret Færre har svaret, måske fordi emnet ikke har været diskuteret så meget i kommunale kredse Resultater: Lovligheden vejer tungt, ingen accept af ulovlige ordrer Hvad angår sandhed og faglighed sker der i højere grad en afvejning i forhold til kravet om lydighed men langt de fleste vil rejse deres betænkeligheder i forhold til deres chef
69 Kommunerne dilemmaer og udfordringer 1. Rammerne for delegation Forvaltningen træffer langt de fleste afgørelser efter delegation, men hvordan sikres det, at afgørelserne svarer til flertallets hensigter? 2. Forberedelse af beslutninger Balancen mellem en saglig fremstilling, som alle partier kan lægge til grund, og en indstilling svarende til flertallets grundopfattelse 3. Skal embedsmændene give taktisk/politiske råd alene til borgmesteren, til alle grupper, eller skal de helt lade være?
Sammenfatning af udvalgets konklusioner
KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt
Læs mereBo Smith-udvalgets undersøgelser. MPM-temadag: Politikere og embedsmænd efter Bo Smith-udvalget
Bo Smith-udvalgets undersøgelser MPM-temadag: Politikere og embedsmænd efter Bo Smith-udvalget Udvalgets undersøgelser Interview og høringer med 134 politikere, forskere, mediefolk og embedsmænd En opgørelse
Læs mereSkaber Bo Smith-udvalget tillid eller mistillid til embedsværket? SDU
Skaber Bo Smith-udvalget tillid eller mistillid til embedsværket? SDU 6. oktober 2015 Jesper Tynell Må embedsmænd handle ulovligt eller skrive usandt? Har embedsværket brug for at få repeteret reglerne?
Læs merebo smith-udvalgets bo smith-udvalget udvalget har i 2014-2015 EmbEds udvalgets analyser udvalgets RaPPoRt bo smith-udvalget udvalgets anbefalinger
Embeds manden i det moderne folkestyre Bo Smith-udvalgets rapport om samspillet mellem politikere og embedsmænd Jurist- og Økonomforbundets Forlag Embedsmanden i det moderne folkestyre Bo Smith-udvalget
Læs mereIndledning Kommunernes og de kommunale embedsmænds og lederes rolle i det danske lokaldemokrati
KØBENHAVNS KOMMUNE Forslag til Kodeks for regler og normer for forvaltningens rådgivning og bistand til Borgerrepræsentationen, udvalgene, overborgmesteren og borgmestrene Indhold Indledning Forvaltningens
Læs mereFolketingsmedlemmet i det moderne folkestyre
1 1. oktober 2015 Til Folketingets Præsidium og Udvalget for Forretningsordenen Folketingsmedlemmet i det moderne folkestyre 1. Ny rapport om samspillet mellem embedsmænd og politikere Bo Smidt-udvalgets
Læs mereTweets fra arrangementet: #embedstillid
Tweets fra arrangementet: #embedstillid Et juridisk blik på de aktuelle problemstillinger Jens Peter Christensen 12 December 2014 EMBEDSVÆRKET OG DEN AKTUELLE DEBAT EN POLITOLOGISK VURDERING JØRGEN GRØNNEGÅRD
Læs mereKODEKS. for regler og normer for forvaltningens rådgivning og bistand til Borgerrepræsentationen, udvalgene, overborgmesteren og borgmestrene
KODEKS for regler og normer for forvaltningens rådgivning og bistand til Borgerrepræsentationen, udvalgene, overborgmesteren og borgmestrene 1 INDHOLD 3 Indledning 4 Kommunernes og de kommunale embedsmænds
Læs mereForvaltningens bistand til politikere
Forvaltningens bistand til politikere Albertslund Kommune har den 8. marts 2017 rettet henvendelse til KL, Jura og EU med anmodning om juridisk bistand. Albertslund Kommune har anmodet KL om juridisk bistand
Læs merePolitisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov
Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.
Læs mereByrådet Byrådets opgaver og kompetencer, og administrationens opgaver og kodeks
Byrådet 2018-2021 Byrådets opgaver og kompetencer, og administrationens opgaver og kodeks Hvad er byrådets opgave? Kommune betyder fælles, og demokrati betyder folkestyre. Silkeborg Kommune er et demokratisk
Læs mereRetsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 60 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 60 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 16. december 2014 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret
Læs mereTil gruppeformandskredsen. Sagsnr Dokumentnr Gennemgang af ØIM udtalelse
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Til gruppeformandskredsen Gennemgang af ØIM udtalelse I det følgende gennemgås konklusionerne i Økonomi- og Indenrigsministeriets generelle udtalelse af 30. juni 2017 om den kommunale
Læs mereSpørgeskema til danske interesseorganisationer
Spørgeskema til danske interesseorganisationer 1. Hvad er organisationens navn? 2. Arbejder organisationen for at påvirke de følgende forhold? I høj grad I nogen grad Lidt Slet ikke Befolkningens holdninger.
Læs mereSYV C E N T R A L E PLIGTER
SYV CENTRALE PLIGTER KODEX VII KODEX VII SYV C E N T R A L E PLIGTER FOR EMBEDSMÆND I CENTRALADMINISTRATIONEN KODEX VII SYV CENTRALE PLIGTER FOR EMBEDSMÆND I CENTRALADMINISTRATIONEN Syv centrale pligter
Læs mereSamskabt Politik i Kommunerne
Samskabt Politik i Kommunerne Jacob Torfing Strategikonference, Trondheim, 7. marts, 2017 Fokus på politisk lederskab God grund til at fokusere på kommunalpolitikernes politiske lederskab Kommunerne står
Læs mereRoger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole HVEM ER HAN? Forsker siden 1993. Først ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet i Odense. Siden 2004
Læs mereDet kommunale selvstyre før, nu og i fremtiden?
Det kommunale selvstyre før, nu og i fremtiden? - Set gennem mine kommunale briller Kommunalt selvstyre Kommunestyret er en vigtig del af det danske samfund siden grundloven 1849 Hvad er kommunalt selvstyre
Læs mereØkonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll- Billes talepapir
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 568 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll- Billes talepapir Anledning Åbent samråd i Social-,
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 29 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 29 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 9. juni 2015 Forslag om bedre lovgivning i EU Europa-Kommissionen fremlagde
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd
Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse
Læs mere1. Departementets kompetencestrategi
Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,
Læs mereForord. Maj 2006 Forfatterne
Forord Dansk offentlig forvaltning har siden 1990 erne været igennem omfattende forandringer og reformer. Kommunalreformen er den mest gennemgribende. Men også på andre områder er der gennemført radikale
Læs mereBilag C. Frekvensfordelinger fra spørgeskemaundersøgelse af samtlige politikere
Bilag C. Frekvensfordelinger fra spørgeskemaundersøgelse af samtlige politikere 1. Antal år som bestyrelsesmedlem? Pct. 0-3 år 39 29 21 4-7 år 24 29 36 8-11 år 10 17 29 Mere end 12 27 21 14 N 38 24 28
Læs mereSamskabelse, borgerdeltagelse og politisk ledelse
Samskabelse, borgerdeltagelse og politisk ledelse Jacob Torfing København, 23. juni, 2017 Danske kommunalreform Fantastisk eksempel på skraldespandsproces, hvor løsning kom før problem De fleste bekymringer
Læs mereRetsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt
Retsudvalget 2017-18 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 26. januar 2018 Kontor: Politikontoret Sagsbeh: Martin
Læs mereDjøfs forvaltningspolitik
Djøfs forvaltningspolitik // 1 Djøfs forvaltningspolitik Maj 2019 Tænk længere 2 // Djøfs forvaltningspolitik Djøfs forvaltningspolitik // 3 Djøfs forvaltningspolitik Djøf arbejder for et samfund, der
Læs mereBESTYRELSERNES SAMMENSÆTNING OG ARBEJDE
FSR survey oktober 2012 BESTYRELSERNES SAMMENSÆTNING OG ARBEJDE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser
Læs mereSystemskiftet 2001: Regeringen og den offentlige sektor
Systemskiftet 2001: Regeringen og den offentlige sektor Jørgen Grønnegård Christensen præsen TATION Fra Nyrup til Løkke Off. ansatte (1000 fuldtidsbekæftigede) 772 770 768 766 764 762 760 758 756 754 1998
Læs mereVEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN. Kapitel 1. Generelle bestemmelser. Borgerrådgiverens overordnede funktion
VEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN Kapitel 1 Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion 1. Mariagerfjord Kommune har etableret en borgerrådgiverfunktion. Funktionen varetager opgaver svarende
Læs mere2. Fødevareministeriet er en koncern
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien
Læs mereRoger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole HVEM ER HAN? Forsker siden 1993. Først ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet i Odense. Siden 2004
Læs mereDansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013
Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk
Læs mereKommissorium for Dataetisk Råd 30. januar 2019
Kommissorium for Dataetisk Råd 30. januar 2019 Baggrund Der har i de seneste år været en stigende offentlig debat og et stort fokus på forskellige dataetiske spørgsmål, som brugen af digitale løsninger
Læs mereAnvendelse af embedsværket til oplysningskampagne om folkeafstemning om patentdomstol. 6. maj 2014
2014-13 Anvendelse af embedsværket til oplysningskampagne om folkeafstemning om patentdomstol Ombudsmanden modtog en klage fra et medlem af Europa-Parlamentet, som på vegne af organisationerne PROSA, NOAH
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd
Fremsat den af ministeren for ligestilling (Eva Kjer Hansen) Udkast af 2. februar 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Kommunale og regionale udvalg m.v. og ændring
Læs mereProgram for politik-ugen 2015 Forholdet mellem politikere og embedsmænd
Institut for Statskundskab Syddansk Universitet Program for politik-ugen 2015 Forholdet mellem politikere og embedsmænd Indhold 1. Årets politik-uge 2. Undervisningens placering 3. Forberedelse til politik-ugen
Læs mereRigsrevisionen har fastlagt en række principper for, hvordan Rigsrevisionen betragter ministeransvar og ansvarsplacering, jf. pkt.
Rigsrevisionens syn på ministeransvar og ansvarsplacering i forhold til udøvelse af den statslige revision 17. april 2018 Indledning Formålet med dette notat er at klargøre Rigsrevisionens syn på ministeransvar
Læs mereSide 2
Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 KØBENHAVNS KOMMUNE Forslag til Kodeks for regler og normer for forvaltningens rådgivning og bistand til Borgerrepræsentationen, udvalgene, overborgmesteren og borgmestrene
Læs mereAage Frandsen. Politik i praksis. UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KiirL -ZENTRALBIBLIOTWEKm. 1 Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Aage Frandsen Politik i praksis y UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KiirL -ZENTRALBIBLIOTWEKm S 1 Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2006 Forord 11 Indledning 13 Kapitel 1. Politik i teori og praksis 19 Hvad er politik?
Læs mereISAMSPIL MELLEM POLITIKERE OG EMBEDSMÆND SAMSPIL MELLEM POLITIKERE OG EMBEDSMÆND
ISAMSPIL MELLEM POLITIKERE OG EMBEDSMÆND SAMSPIL MELLEM POLITIKERE OG EMBEDSMÆND Stevns Kommunalbestyrelse, den 23. november 2015 Dagsorden Lidt om roller i den politiske organisation Administration og
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd
Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af
Læs mereInteresseorganisationerne:
Interesseorganisationerne: Stadig privilegeret adgang? Peter Munk Christiansen 20. august 2010 Interesseorganisationerne: Stadig privilegeret adgang? 1. Hvorfor er spørgsmålet interessant? 2. En politisk
Læs mereSamråd i SAU den 28. april 2016 Spørgsmål Å-Ø stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S) og Peter Hummelgaard Thomsen (S).
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 427 Offentligt [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 21. april 2016 Samråd i SAU den 28. april 2016 Spørgsmål Å-Ø stillet efter ønske fra Jesper Petersen
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen
2013/1 LSF 77 (Gældende) Udskriftsdato: 18. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 20. november 2013 af Pernille Skipper (EL), Rosa Lund (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Nikolaj
Læs mere- Ikke mere tid på rådhuset. - Ingen input til fælles mødedag. - Nedlæggelse af. økonomiudvalg 1/1. økonomiudvalg (3/5 økonomiudvalg
Temaer/grupper Mødestruktur for de faste udvalg Styringsudvalgets forslag Forslag om ny mødestruktur for udvalg: - Model 1: alle udvalgsmøder samme dag i to spor hvor udvalgene mødes samtidig 2 og 2. Model
Læs mereKlassisk magtdelingslære:
Kommissionen Klassisk magtdelingslære: 1) Lovgivende magt Parlamentet 2) Udøvende magt Regeringen: a) politisk (forslag til love) b) administrativ (implementering af love) 3) Dømmende magt EU har en dobbelt
Læs mereDomstolsstyrelsen HR-centret Uddannelses- og udviklingssektionen St. Kongensgade 1 3 1264 København K. Danmarks Domstoles LIGESTILLINGSRAPPORT 2007
Domstolsstyrelsen HR-centret Uddannelses- og udviklingssektionen St. Kongensgade 1 3 1264 København K Danmarks Domstoles LIGESTILLINGSRAPPORT 2007 Kapitel 1: Indledning 1.1. Baggrund for udarbejdelse af
Læs mereJob- og kompetenceprofil for. Chefstilling i Direktionens Stab. Marts 2019
Job- og kompetenceprofil for Chefstilling i Direktionens Stab Marts 2019 1 Herning Kommune søger snarest og senest pr. 1. juni 2019 en ny Chef i Direktionens Stab. Indledning Herning Kommune er med et
Læs mereMeget mere demokrati - også i folketinget
En artikel fra KRITISK DEBAT Meget mere demokrati - også i folketinget Skrevet af: Line Barfod Offentliggjort: 16. december 2011 Den seneste tids afsløringer af lækager og indblanding i en konkret skattesag
Læs mereSpilleregler for byrådsarbejdet
Spilleregler for byrådsarbejdet Allerød Kommune Forvaltningen Direktionen Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk 1. Leveregler for det gode samarbejde i byrådet
Læs mereTil Økonomi- og Indenrigsministeriet 18. september 2017
Økonomiforvaltningen NOTAT Til Økonomi- og Indenrigsministeriet 18. september 2017 Udtalelse om databeskyttelsesrådgiverens opgaver er forenelige med chefen for Intern Revisions opgaver. Københavns Kommune
Læs mereRetssikkerhedspakke II Borgeren skal stå stærkere
Retssikkerhedspakke II Borgeren skal stå stærkere Borgeren skal stå stærkere 2 Borgeren skal stå stærkere Borgeren skal stå stærkere 3 Fuld omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde Reglerne i dag
Læs mereJustitsministeriet Lovafdelingen
Justitsministeriet Lovafdelingen Dato Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2005-792-0027 Dok.: JEH40009 Besvarelse af spørgsmål nr. 19 og 20 stillet den 3. marts 2005 af Folketingets Retsudvalg (REU alm.
Læs mereUDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011
Dok.: KNO40167 UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011 1. Deres Majestæt, Deres Kongelige Højheder, mine damer og herrer.
Læs mereDirektionssekretariatet. Vedtægt. for borgerrådgiveren i Norddjurs Kommune
Direktionssekretariatet Vedtægt for borgerrådgiveren i Norddjurs Kommune Kapitel 1 Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion 1. Norddjurs Kommune har etableret en borgerrådgiverfunktion,
Læs mereDialogmøde med Københavns Kommune i styringsudvalget, mandag den 9. november 2015, BORGMESTERENS AFDELING Struktur og Samarbejdskultur Aarhus Kommune
Dialogmøde med Københavns Kommune i styringsudvalget, mandag den 9. november 2015, Side 1 af 5 Om Byrådets muligheder for politikudvikling og arbejdsvilkår Deltagere Fra Københavns kommune deltog: Sekretariatschef
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07
RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand
Læs mereTALE TIL RETSUDVALGET OM FORSLAGET TIL NY OFFENTLIGHEDSLOV. Onsdag den 26. februar 2011. Professor, dr.jur. Niels Fenger
TALE TIL RETSUDVALGET OM FORSLAGET TIL NY OFFENTLIGHEDSLOV 1. Overordnede pointer Onsdag den 26. februar 2011 Professor, dr.jur. Niels Fenger Tak for invitationen til at komme her i dag og give en indledende
Læs mereMandat for Grænsehindringsrådet
Mandat for Grænsehindringsrådet 2018-2021 Baggrund Arbejdet med at fjerne grænsehindringer er højt prioriteret i det nordiske samarbejde som en vigtig men dog afgrænset del af arbejdet med at nå statsministrenes
Læs mereStk. 2 Borgerrådgiverfunktionen kan i de tilfælde, som er nævnt i 3, stk. 1 vejlede borgerne om eventuelle klagemuligheder.
Forslag Dato: 12.08.11 Sagsnr.: 10/67692 VEDTÆGT For Borgerrådgiveren i Skanderborg Kommune. Kapitel 1 Generelle bestemmelser. Borgerrådgiverens overordnede funktion. 1 Skanderborg Kommune har etableret
Læs mereVEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN
VEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN Kapitel 1 Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion 1. Horsens Kommune har etableret en borgerrådgiverfunktion, som er forankret direkte under Byrådet og
Læs mereVEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN. Kapitel 1 Generelle bestemmelser. Borgerrådgiverens overordnede funktion
VEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN Kapitel 1 Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion 1. Københavns Kommune har etableret en borgerrådgiverfunktion, som er forankret direkte under Borgerrepræsentationen
Læs mereSamarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger
Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt
Læs mereStatsmagtens tredeling. Den udøvende magt (Regeringen)
Fig. 9.1 Statsmagtens tredeling. Statsmagtens tredeling Den lovgivende magt (Folketinget) Den udøvende magt (Regeringen) Den dømmende magt (Domstolene) Fig. 9.2 Valgkredsreformen sammenlignet med reglerne
Læs mereVi vil tættere på naturen! Vi vil være nysgerrige og lærende! Fordi vi kan mere i fællesskaber
NOTAT Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød kommunen@alleroed.dk alleroed.dk Morten Knudsen 5. januar 2019 Allerød Kommunes politiske styringsmodel Visionen er det helt overordnede pejlemærke for kommunens
Læs mereKOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier
KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................
Læs mereGod selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner.
God selskabsledelse Industriens Pensions har arbejdet systematisk med anbefalingerne og har redegjort herfor i årsrapporterne. Vi har neden for i skematisk form oplyst, om vi følger anbefalingen, om vi
Læs mereVedtægt Vedtægt for borgerrådgiverfunktion i Haderslev Kommune Besluttet i Haderslev Byråd den 28. januar 2014
Vedtægt Vedtægt for borgerrådgiverfunktion i Haderslev Kommune Besluttet i Haderslev Byråd den 28. januar 2014 Vedtægt for borgerrådgiverfunktion i Haderslev Kommune Kapitel 1 Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens
Læs mereDen gode Proces for forskningsbaseret rådgivning
Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Indledning... 1 1. To virkeligheder mødes... 1 2. Åbne og gennemsigtige procedurer omkring forskningsbaseret rådgivning... 2 Den gode Proces... 3 1 Ad hoc
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets beslutning om decharge for gennemførelsen af EU s regnskaber for Juni 2007
Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets beslutning om decharge for gennemførelsen af EU s regnskaber for 2005 Juni FAKTUELT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Europa-Parlamentets beslutning om decharge
Læs mereTillidsbaseret adfærd kan ikke kræves!
Tillidsbaseret adfærd kan ikke kræves! September 2018 www.ballerup.dk Politikerne skal have tillid til ledelse Ledelseskommissionens budskaber: Politikerne skal betragte sig selv som den offentlige sektors
Læs mereSamfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Læs mereDemokratiopfattelser. Fig. 5.1 To forskellige demokratiopfattelser.
Demokratiopfattelser Deltagelsesdemokratiet Demokratiet skal gøre folk interesserede i politik. Det bedste demokrati er hvor borgerne tager så mange beslutninger som muligt. Politikerne skal følge befolkningens
Læs mereVICEDIREKTØR SOCIALSTYRELSEN. København juni Job- og personprofil. gør god ledelse bedre TLF CVR-NUMMER:
København juni 2018 Job- og personprofil VICEDIREKTØR SOCIALSTYRELSEN GENITOR APS LANGEBROGADE 6E, 3.TV 1411 KØBENHAVN K TLF. 31410178 KONTAKT@GENITOR.DK CVR-NUMMER: 35524258 JYSKE BANK REGNR. 5011 KONTONR.
Læs mereSTRATEGI FOR DANMARKS DOMSTOLE
STRATEGI FOR DANMARKS DOMSTOLE 2019-2022 INDHOLD Domstolenes rolle og opgaver 3 Strategiens baggrund 4 Den strategiske ramme 6 Værdier 8 De fire overordnede mål 9 De strategiske temaers indhold 12 2 DOMSTOLENES
Læs mereDette notat beskriver borgmesterens formelle kompetence set i forhold til udvalget og forvaltningen tegnet ved direktionen.
NOTAT Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Parlamentariske aspekter ved arbejdet som borgmester i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Dette notat beskriver borgmesterens formelle kompetence
Læs mereDjøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne.
God foreningsledelse i Djøf stiller os stærkere 1. Indledning Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne. Da Djøf er en medlemsejet organisation har medlemmerne
Læs mereRammer og retningslinjer for Borgerrådgiveren
Rammer og retningslinjer for Borgerrådgiveren Borgerrådgiverens bemyndigelse, kompetence og opgaver Borgerrådgiveren er ansvarlig for at overvåge og sikre god og korrekt service over for borgerne i overensstemmelse
Læs mereFuldmægtig/specialkonsulent til alsidige opgaver på søterritoriet
Stillings- og personprofil Fuldmægtig/specialkonsulent til alsidige opgaver på søterritoriet Kystdirektoratet September 2015 [1] Stillingen (resumé) Der er tale om en udfordrende og udviklende stilling
Læs mereVedtægt for Holstebro Handicapråd
Ajurført d. 10.06.2014 Vedtægt for Holstebro Handicapråd 01 Navn Navnet er Holstebro Handicapråd. Rådets hjemsted er Holstebro Kommune. 02 Lovgrundlag Rådet er oprettet i medfør af 37a i Lov om retssikkerhed
Læs mereTaleudkast til brug for samråd AN-AP den 2. februar 2017 om ansættelse af ny ATP-direktør
Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 298 Offentligt T A L E 1. februar 2017 Taleudkast til brug for samråd AN-AP den 2. februar 2017 om ansættelse af ny ATP-direktør J.nr.
Læs mereRelevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet
Læs mereUndersøgelseskommissionen har efter lov om undersøgelseskommissioner 4, stk. 2, til opgave at undersøge og redegøre for det samlede begivenhedsforløb,
UDKAST Lovafdelingen Dato: 30. juni 2017 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Henrik Skovgaard-Petersen Sagsnr.: 2017-750-0562 Dok.: 2358012 Kommissorium for en undersøgelseskommission om SKAT
Læs mereUdskriftsdato: 20. marts 2017 (Gældende)
Myndighed: Underskriftsdato: 19. juni 2015 Folketingets Ombudsmand Udskriftsdato: 20. marts 2017 (Gældende) Justitsministeriet var berettiget til at afslå aktindsigt i dokumenter vedrørende Grimhøjmoskeen.
Læs mereDen politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert
Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereDet hedder i 8 i Lov om trafikselskaber - og jeg citerer:
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 567 Offentligt Side 1 af 11 Talemanuskript til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål Q og R Spørgsmål Q: Vil ministeren
Læs mereKøbenhavns Universitet. Departementschefsrollen sprængt i stumper og stykker Knudsen, Tim. Published in: Politik. Publication date: 2016
university of copenhagen Københavns Universitet Departementschefsrollen sprængt i stumper og stykker Knudsen, Tim Published in: Politik Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Undervisningsudvalget 2016-17 UNU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 94 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Undervisningsudvalget Svar på samrådsspørgsmål
Læs mereI den kommunale styrelseslov er der to paragraffer med særlig relevans for dette notat:
NOTAT Forespørgsler fra politikere til forvaltningen Allerød Kommune Direktionen Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Indledende bemærkninger I
Læs mereKlassisk magtdelingslære:
EU s politiske system I (12. februar 2007) Klassisk magtdelingslære: 1) Lovgivende magt Parlamentet 2) Udøvende magt Regeringen: a) politisk (forslag til love) b) administrativ (implementering af love)
Læs mereForslag til folketingsbeslutning
Beslutningsforslag nr. B 96 Folketinget 2013-14 Fremsat den 3. april 2014 af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til folketingsbeslutning om udmøntning af politisk aftale om en
Læs mereDANSK EUROPAPOLITIK VEDTAGES OFTE I ENIGHED
DANSK EUROPAPOLITIK VEDTAGES OFTE I ENIGHED Kontakt: Jurist, Nadja Schou Lauridsen +45 21 54 87 97 nsl@thinkeuropa.dk RESUME Den danske europapolitiske linje fastlægges af et solidt og bredt flertal af
Læs mereDjøfs mission er at optimere arbejdslivet for dem, der optimerer vilkårene for resten af Danmark.
Opdateret 17. maj 2017 God foreningsledelse i Djøf tænk længere 1. Indledning Djøf er en forening dannet af medlemmerne, og mere end 90.000 højtuddannede og kompetente mennesker har valgt at være medlemmer
Læs merePersonalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol
Personalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol Personalepolitikkens grundlag I Metropol vil vi uddanne de bedste professionsudøvere nogensinde. Dette fordrer de bedste medarbejdere. At udfolde denne
Læs mereDet gælder reformen af førtidspension og fleksjob, der trådte i kraft 1. januar 2014.
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 372 Offentligt T A L E d e t t a l t e o r d g æ l d e r 14. april 2016 Samrådstale om Statsrevisorernes kritik af implementeringen
Læs mereKodeks for samspillet mellem politikere og administrationen i Faaborg Midtfyn Kommune
KØBENHAVN 21/9 2017 Kodeks for samspillet mellem politikere og administrationen i Faaborg Midtfyn Kommune Tilbud 1 Baggrund Generelt om samspillet mellem politikere og embedsmænd I de senere år har der
Læs mereVelkommen til Samarbejde og kommunikation E T A R B E J DSMØDE PÅ VEJ MOD E F T E R Å R ETS T E MADAG
Velkommen til Samarbejde og kommunikation E T A R B E J DSMØDE PÅ VEJ MOD E F T E R Å R ETS T E MADAG Velkommen til at tage med en tur op og se på vores DH arbejde lidt i helikopterperspektiv Dagens program
Læs mereKOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen
Dato: 13. december 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Lau F. Berthelsen Sagsnr.: 2017-750-0015 Dok.: 599741 KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen 1. Det fremgår af regeringsgrundlaget
Læs mereKommunal borgerrådgiver
Kommunal borgerrådgiver Byrådet besluttede på mødet den 29. oktober, at administrationen gennemgår, hvordan andre kommuner har etableret en ordning med borgerrådgivere og - på baggrund heraf - udarbejde
Læs mere