Fremtiden for CISUs kapacitetsydelser og Projektpuljen

Transkript

1 Fremtiden for CISUs kapacitetsydelser og Projektpuljen Opsamling på medlemsmøder 18. og 19. sept sept / Tune Nyborg CISU står over for en række ændringer i vores aftale med Udenrigsministeriet og med Projektpuljens rammer og støtteformer. Mange af disse ændringer var forudset allerede på CISUs generalforsamling i april 2012, hvor bestyrelsen fik mandat til at forhandle videre med Udenrigsministeriet og forberede den nødvendige omlægning af Projektpuljen - i løbende dialog med medlemskredsen. Processen er nu i fuld gang, og derfor inviterede bestyrelsen til to medlemsmøder i hhv. Aarhus og København d. 18. og 19. september, hvor deltagerne fik en orientering om situationen lige nu og fik mulighed for at levere input og synspunkter til det videre arbejde. I alt 53 personer fra 39 forskellige foreninger deltog i møderne. Bestyrelsen var repræsenteret med 3 medlemmer på hvert møde. Desuden deltog repræsentanter for CISUs sekretariat. PowerPoint præsentationen fra mødet kan ses i slutningen af denne opsamling. 1. Kontekst: Baggrunden for, at meget skal ændres Sekretariatsleder Erik Vithner gjorde rede for den ændrede kontekst med udgangspunkt i beslutningerne fra generalforsamlingen i april: A: Udenrigsministeren vil ændre støtten til de danske civilsamfundsorganisationer: De 12 nuværende programorganisationer vil blive tilbudt en rammeaftale med ministeriet, svarende til de 6 nuværende rammer (Folkekirkens Nødhjælp, Care, Red Barnet, Dansk Røde Kors, IBIS og MS/Action Aid). De vil således ikke længere skulle søge støtte i Projektpuljen, men vil formentlig stadig kunne benytte CISUs kurser og rådgivning i deres kapacitetsopbygning. Blandt de organisationer, som får tilbudt en rammeaftale over løbet af de næste to år, er Danske Handicaporganisationer, fagbevægelsens U-landssekretariat og Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling. Fælles for de tre er, at de er paraplyer for en lang række medlemsforeninger, som fremover ikke vil kunne søge Projektpuljen, men alene skal søge offentlig støtte gennem rammeaftalen. Danidas Enkeltbevilling nedlægges helt fra 2013 og overføres til CISU. Enkeltbevillingen har haft faldende betydning efter at en lang række af de 'faste brugere' har fået programaftaler og udgør i 2012 kun 20 mio. kr. CISU vil også skulle overtage opgaven med tilsyn og forvaltning en del af de eksisterende enkeltbevillinger. Genbrug til Syd flyttes fra MS /Action Aid (som ikke ønsker at løse opgaven) og er sendt i udbud. Samtidig er budgettet beskåret fra 21 mio. kr. til kun 7,5 mio. kr. CISU har budt på opgaven og vi forventer svar i november. Til gengæld er tankerne om at ændre på administrationen af Tipsmidlerne blevet trukket tilbage. Ordningen fortsætter som hidtil i Kulturministeriets regi, i hvert fald i B: Fast bevillingsramme for Projektpuljen Projektpuljen har hidtil haft en usædvanlig fleksibel økonomisk ramme, idet princippet har været, at alle ansøgninger som vurderes til at være gode, også bliver godkendt. Hvis der ikke har været penge nok, har vi fået tildelt ekstra midler fra Udenrigsministeriet via den såkaldte vippeordning. I 2010 og 2011 har vi således fået overført hhv. 10 mio. kr. og 35 mio. kr. og i 2012 vil der være behov for mio. kr. ekstra. [1]

2 Fra 2013 er denne fleksibilitet slut. Vi vil fremover skulle holde os inden for den bevillingsramme, vi har fået - sådan som det i øvrigt er helt normal praksis for en offentlig bevilling. Det betyder til gengæld, at vi som noget helt nyt ikke kan være sikre på, at der er penge til alle 'gode' ansøgninger til Projektpuljen. Vi skal derfor opbygge et transparent og legitimt system til at prioritere mellem ansøgningerne. Til gengæld hæves CISUs bevilling iflg. forslaget til Finanslov 2013 fra 80 mio. kr. til 150 mio. kr. Vi er lige nu midt i drøftelser med Udenrigsministeriet om, præcis hvad beløbet skal dække. Noget forsvinder, andet kommer til, og det er kompliceret at afgøre præcis hvor mange penge, der er brug for i fremtiden, for at det nuværende aktivitetsniveau kan videreføres. Vi skønner, at de 150 mio. kr. er i underkanten, men omvendt ikke et urimeligt udgangspunkt for en fornuftig aftale. 2. Hvad betyder det for CISUs medlemmer - og hvad skal CISU gøre nu? A: Konsekvenser for CISUs kapacitetsopbygning. Målene for CISUs arbejde med kapacitetsopbygning er at udvikle medlemsforeningernes faglige og organisatoriske kapacitet, deres arbejde og partnerskaber i Syd samt deres arbejde med oplysning og holdningspåvirkning i Nord. I lyset af de ændringer vi kan registrere i bl.a. Folketingets nye udviklingsstrategi og i de ændrede støtteformer forventer vi at skulle udvikle vores faglige tilbud på to måder: Vi skal sikre, at vores tilbud tilgodeser den voksende differentiering i medlemskredsen - fra helt små, nystartede foreninger til garvede organisationer med rammeaftaler. Vi skal reflektere de nye fokusområder som udspringer dels af den nye udviklingsstrategi, dels af generelle trends i det globale udviklingssamarbejde: o Netværksdannelse, organisatoriske læringsforløb samt funding og kapacitetsudvikling i Syd o Organisationsudvikling samt at indgå i langsigtede partnerskaber o Tværgående temaer som fx fortalervirksomhed, udviklingstrekanten, netværksdannelse, LTA (legitimacy, transparency and accountabillity), anti-korruption m.v. o Fortalervirksomhed i Nord rettet mod globale sammenhænge På medlemsmøderne rejste vi to spørgsmål til medlemsforeningerne: Er I enige i målene på slide 4 for den fremtidige kapacitetsudvikling? Hvilke ydelser fra CISU på slide 6 er vigtige for jeres kapacitetsopbygning? Spørgsmålene blev drøftet i grupper og svarende kan opsummeres således: Der blev generelt givet udtryk for, at CISUs tilbud via kurser og rådgivning er relevant, kvalificeret og giver et godt fagligt udbytte for medlemsforeningerne. Der er samtidig god tillid til, at CISU formår at opfange væsentlige tendenser og temaer i Nord og Syd og videregive dem til foreningerne. Der var samtidig en række forslag til, hvordan CISU bør agere i fremtiden: Der mangler en grundig debat om selve paradigmerne bag den måde, vi driver udvikling på, og om de centrale begreber i arbejdet: Udvikling, bæredygtighed, partnerskab, ligeværdighed, legitimitet, gensidige bidrag osv. 'Vi vil gerne udfordres mere på et højere filosofisk plan'. Der var en række ønsker til helt konkrete faglige værktøjskurser: Om mulighederne for funding i Syd, om resultatmåling, landefokuserede kurser osv. Flere tilbud om organisationsudvikling, differentieret i forhold til de vidt forskellige vilkår blandt medlemsforeningerne: Alliancer mellem ligestillede foreninger, om frivillighed og udvikling af [2]

3 frivilligt baserede organisationer, 'landebaseret kapacitetsudvikling' for grupper af organisationer - også i Syd, udvikling af legitimitet og udvikling af evnen til organisatorisk læring, forandring og selvkritik. CISU bør også understøtte organisationsudvikling via fælles praksis fx gennem fælles initiativer som Verdens Bedste Nyheder. Samtidig blev det flere gange sagt, at CISU skal respektere og understøtte mangfoldigheden og forskelligheden i medlemskredsen. 'I må ikke presse os alle ind i et firkantet billede af den gode organisation'. Kurser og rådgivning skal ikke blot være differentieret i forhold til foreningernes størrelse, erfaring, faglige niveau og organisatoriske styrke, men også i forhold til organisationernes egne mål, særpræg og tilgang til udviklingsarbejdet. B: Konsekvenser for Projektpuljen Som beskrevet oven for vil en lang række organisationer 'forsvinde' fra Projektpuljen (de nye rammer samt medlemmerne af DH, DMR-U og U-landssekretariatet). Til gengæld vil den hidtidige Enkeltbevilling blive overtaget af CISU - og det er også muligt, at nogle af de 12 organisationer, som ønsker en rammeaftale, alligevel ender med at fortsætte i Projektpuljens regi. Der er som nævnt en vis uklarhed om, præcis hvad og hvem der fremover skal støttes via Projektpuljen. Det vil blive afklaret i drøftelser med Udenrigsministeriet i de kommende måneder. Det står dog klart, at Projektpuljen vil skulle spænde videre end hidtil, og derfor arbejder vi på at udvikle rammer og retningslinjer for en 'Projektpuljen 6.0' med første ansøgningsfrist i foråret En mulighed (men ikke den eneste!) kunne være at etablere tre adskilte puljer: En pulje for mindre indsatser under kr., som kan støtte mindre projekter, afsluttende projektformuleringer og de nuværende partnerskabsaktiviteter på en relativt enkel og fleksibel måde. En projektpulje som støtter projekter fra ½ op til 5 mio. kr. med få ændringer fra den nuværende Projektpulje. Måske dog med en stærkere vægt på de fokusområder, der er nævnt i afsnit 2 A. En programlignende facilitet for organisationer med stor portefølje af bevillinger. Det kan være nuværende programorganisationer som ikke bliver rammer samt større organisationer som ikke har programbevilling i dag. Uanset hvad vi ender på, at det vigtigt at fastholde CISUs pulje som åbne for alle, uden styring af temaer, landevalg osv. I modsætning til de øvrige støttefaciliteter i Danmark. Spørgsmålet om prioritering Som beskrevet oven for, vil vi fra 2013 som noget nyt kunne blive nødt til at prioritere mellem kvalificerede ansøgninger pga. den faste bevillingsramme. Præcis hvordan denne prioritering skal finde sted er ikke lagt fast, men i CISU ønsker vi at arbejde for følgende principper: Prioriteringen skal ske efter transparente systemer og kriterier. Et afslag skal være begrundet og forståeligt, og der skal ikke kunne rejses tvivl om afgørelsens legitimitet. Vi ønsker at fastholde tre årlige runder (ikke flere aflysninger), så der bl.a, er mulighed for genansøgning. Puljen skal altså deles op, så alt ikke bruges i starten af året. Den ansøgende organisations samlede indsats, kapacitet, strategiske tænkning og øvrige projekter skal indgå i prioriteringen. Se mere om, hvad CISU gerne vil fremme via Projektpuljen i PowerPoint'en neden for På medlemsmøderne rejste vi to spørgsmål til medlemsforeningerne: Hvordan sikres mangfoldigheden i Projektpuljen 6.0? Hvad skal Projektpuljen fokusere på, når der skal prioriteres? Spørgsmålene blev drøftet i grupper og svarende kan opsummeres således: [3]

4 I forhold til at sikre mangfoldigheden var der generel opbakning til tanken om at opsplitte puljen som skitseret oven for, således at de afspejler ansøgningsmængden fra de senere år - måske med en intern 'vippeordning' som sikrer en god fordeling af pengene hen over året. Der var samtidig fuld opbakning til princippet om, at kravene stiger med beløbets størrelse. Der var en advarsel mod at kvæle ildsjælene i formelle krav. Nogen oplever, at der er en modstrid mellem ønsket om mangfoldighed og de mange krav. Det favoriserer en bestemt type af organisationer. Mangfoldigheden skal derfor bl.a. sikres ved at gøre retningslinjer, skemaer og kriterier lette at forstå. Det er fortsat vigtigt at sikre mangfoldighed i forhold til temaer, typer af partnerskaber, projekttyper osv. Kravene må heller ikke forhindre, at man griber nye muligheder, eller at organisationerne kan bevæge sig mellem de forskellige puljer. BNI-grænsen er en stigende begrænsning og bør på en eller anden måde kombineres med et kriterium om graden af ulighed i landet (dette er dog ikke CISUs afgørelsen men kræver en ny holdning i Udenrigsministeriet). CISU kan medvirke til flere foreningers deltagelse gennem 'CISU-dating' hvor organisationer matches efter behov, kompetencer, temaer, landevalg osv. I forhold til prioritering af kvalificerede ansøgninger, var der enighed om, at den bedste løsning er at skaffe flere penge. Der var fuld opbakning til bestyrelsens fortsatte arbejde med at sikre de nødvendige bevillinger - men også en erkendelse af, at det kun kan lykkes gennem en fælles indsats, hvor alle medlemsforeninger presser på, og hvor der er generel solidaritet om Projektpuljen som en mulighed, vi alle bør værne om. En række forskellige prioriteringsmetoder blev foreslået - men blev dog alle anfægtet som dårlige, mangelfulde og/eller svære at måle: Grønthøstermetoden - som give administrative udfordringer og indbyder til budget boost. EU-agtige pointsystemer, måske kombineret med 'value for money' - altså pointscore sammenholdt med ansøgt beløb. Det kan favorisere de professionelle fundraisere på bekostning af de frivilligt baserede foreninger. 'Fyld op nede fra' med de mindste ansøgninger først. Det vil sikre mangfoldighed - men svække ambitionsniveauet og spilde alles kræfter på mange små ansøgninger. 2. fase af projekter kan have prioritet - men så opdeles alle projekter snart i faser. På et bredere niveau blev det foreslået at inddrage en række forskellige emner i en samlet vurdering af ansøgningen og den ansøgende organisation: Donordiversificering / egenfinansiering - også hos partner. Skærpede krav til partnerskab, folkelig forankring, oplysningsindsats samt organisationernes strategiske tænkning. En skarpere vurdering af, om indsatsen fører til reel forandring og fattigdomsbekæmpelse i Syd. En større vægtning af, om indsatsen og ansøgningen er drevet af ønsker og dagsordner fra partneren i Syd. 3. Det videre forløb Alle input fra de to medlemsmøder vil indgå i bestyrelsens og sekretariatets dialog med Udenrigsministeriet og i videre arbejde med at udvikle CISUs kapacitetsopbyggende arbejde samt med at udforme rammer og retningslinjer for 'Projektpuljen 6.0'. På møderne blev der nedsat en 'læsegruppe', som vil fungere som CISUs sparringpartner i det videre arbejde. Gruppen vil løbende få tilsendt udkast og forslag til kommentering. Desuden vil vi invitere alle medlemsforeninger til nye debatmøder, når en mere færdigt forslag til nye retningslinjer er klar, formentlig i begyndelsen af [4]

5 Medlemsmøde 19 september København FREMTIDEN FOR CISU S KAPACITETSYDELSER OG PROJEKTPULJEN 1 Hovedtema 1:Hvordan understøtter vi folkelige foreningers arbejde med i partnerskaber at levere resultater i Syd? ARBEJDET MED KAPACITETSOPBYGNING 2 Mål for kapacitetsudvikling Medlemmers brug af CISU ydelser vil: sætte dem i stand til at anvende deres erfaringer og opbyggede kapacitet til at samarbejde med andre og udvikle deres folkelige forankring og organisatoriske struktur Dette vil i Syd bidrage til at: medlemmerne indgår i langsigtede partnerskaber med lokale partnere, der som legitime organisationer fx gennem fortalervirksomhed relaterer deres arbejde til omverdenen. På sigt kan dette lede til at lokale partnere understøttet af den danske partner vil søge kapacitetsydelser og funding i Syd Det vil i Nord også bidrage til at: medlemmerne arbejder aktivt og strategisk med oplysning og politisk fortalervirksomhed Øget fokus på at styrke medlemmer og deres partnere til at arbejde med: Netværksdannelse, organisatoriske læringsforløb samt funding og kapacitetsudvikling i Syd Organisationsudvikling samt at indgå i langsigtede partnerskaber 3 4 Fremtidige ydelser Kategori Indhold Introducerende Forståelse af civilsamfundsstrategien, partnerskaber, funding muligheder og grundlæggende udviklingsbegreber Tværgående temaer som fx fortalervirksomhed, udviklingstrekanten, netværksdannelse, LTA, antikorruption Fortalervirksomhed i Nord rettet mod globale sammenhænge Projektudvikling & Administration Organisationsudvikling Tværgående temaer Aktuelle temaer Udvikling og gennemførelse af projekter i langsigtede partnerskaber. Eks. kurser i LFA, M&E og regnskabspraksis samt erfaringsudveksling Udvikling af både den danske organisations og partners legitimitet samt potentiale i partnerskabet mellem dem Fortalervirksomhed, udviklingstrekanten, partnerskabsudvikling, og netværksdannelse, LTA, anti-korruption, oplysning, På baggrund af medlemmernes behov og ændringer i kontekst. Fx udvikling i civilsamfundets rolle og råderum, revidering af DANIDAs forskellige strategier, relevante aktuelle publikationer Hovedtema 2: PROJEKTPULJEN VERSION

6 Projektpuljen fremover Den nye Projektpulje (6.0!) Et system der giver adgang til den brede skare af folkelige organisationer, som lever op til de objektive krav Projektpuljen Projektpuljen Forskellige modaliteter t som tilgodeser mangfoldighed på en transparent måde Fra alt godt støttes til en skarpere prioritering, en fast ramme! 7 8 Eksempel på puljestruktur Det vil CISU (generelt) fremme: Mindre indsatser Projektpulje Programpulje Ift medlemmer / ansøgere til Puljen: Fleksibilitet Innovation Potentiale Civilsamfundsstrategiens prioriteringer Kravsafstemt adgang Mangfoldighed Partnerskab Langsigtede partnerskaber Kontekst og positionering Strategi At medlemmerne sammen værner om Projektpuljen i sin helhed At ansøgninger er funderet i internt i den ansøgende organisation At der prioriteres strategisk den ansøgende organisationen 9 10 Det vil vi gerne (også) fremme Mangfoldighed, bredde og folkelig forankring i Syd og Nord, Sammenhæng med partnernes samlede strategi, fremme af netværk og samarbejde Den danske organisations indsatser i Nord, Langsigtede partnerskaber med gensidige bidrag, Udviklingstrekanten, strategiske indsatser ikke op-skalering af indsatser LTA (legitimitet, transparens og accountability), Donordiversificering i Syd og Nord, Tanker om prioriteringer Transparente kriterier og system Vi ønsker ikke at aflyse runder! Man skal fortsat kunne genansøge Fokus på organisationens samlede indsats