Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent.
|
|
- Svend Clemmensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 N O T AT 25. januar 2013_rev juni 2013 J.nr. Ref. mra, hdu Klimaplan Krav om energibesparelser i statslige bygninger 1. Beskrivelse af virkemidlet I den energipolitiske aftale fra 2008 blev det vedtaget, at ministeriernes energibesparelsesindsats skulle styrkes, hvilket efterfølgende blev konkretiseret som et mål om et fald i energiforbrug på 10 procent fra 2006 til Omkostninger og effekter af tiltaget kan skønnes under forudsætning af, at forbruget faktisk ændres som stipuleret i tiltaget. Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent. 2. Forudsætninger, omfang og effekter 2.1. Generelle forudsætninger Beregningerne udføres efter de metoder, som er beskrevet i Finansministeriets og Energistyrelsens vejledninger. Vedrørende variablerne samfundsøkonomiske priser, energi- og CO 2 -afgifter, og CO 2 - koefficienter er datakilden Energistyrelsens forudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger omregnet til 2012-priser hvor relevant. Den samfundsøkonomiske kalkulationsrente er antaget at være 4 procent Specifikke forudsætninger for loft over energiforbrug i statslige bygninger Tiltag som et krav om reduktion i energiforbrug er i praksis ofte en mellemting mellem et uomgængeligt krav og et mål, der forsøges opnået, men som ikke nødvendigvis opnås helt. I beregningerne nedenfor er det antaget, at målet nås præcist. Det foreslås, at det bygningsmæssige energiforbrug i staten reduceres med 5 procent i forhold til Besparelseskravet pålægges statsligt ejede bygninger, private lejemål, samt selvejende institutioner, der er finansieret af statslige midler (eksempelvis gymnasier, professionshøjskoler, erhvervsakademier, DTU og CBS). Side 1
2 Det antages, at besparelsen på 5 procent kan opnås ved energirenovering af statens bygninger. De nødvendige investeringer for at opnå besparelsen på 5 procent består dels af vedligeholdelsesaktiviteter (fx udskiftning af tag eller facade) og dels af en række energitiltag (fx isolering). Da der i forvejen pågår løbende vedligehold af statens bygninger indenfor de eksisterende bevillingsrammer, kan en del af besparelsen opnås ved blot at gennemføre energitiltag. Her betragtes kun energitiltag som en merudgift (det vil sige den marginale udgift). Bygningsstyrelsen antager, at 2,5 procent af besparelserne kan opnås alene gennem den marginale udgift til energitiltag på 312 mio. kr.. jf. tabel A. De statslige vedligeholdelsesrammer er begrænsede og prioriteres til reparation (lapning af tag i stedet for udskiftning af tag, hvor det er billigere) og der er derfor begrænsede muligheder for at udskifte til mere energieffektive bygningskomponenter indenfor vedligeholdelsesrammerne. Den resterende besparelse på 2,5 procent forventes at kræve en investeringsugift til både vedligeholdelsesaktiviteten og den marginale udgift til energitiltag på 944 mio.kr., jf. tabel A. Tabel A. Forudsætninger for beregning af investeringsudgifter ved en 5 procents reduktion af det bygningsmæssige energiforbrug i staten Reduktion Beregningsmetode Investering i mio.kr. 2,5 pct. Marginalomkostning ved energyrenovering 2,5 pct. Marginalomkostning samt omkostning til udskiftning af bygningskomponenter ved energirenovering Det samlede investeringsbehov ved en 5 procent reduktion af det bygningsmæssige energiforbrug i staten skønnes meget groft estimeret til mio. kr. (over hele perioden), jf. tabel B. Tabel B. Forventet investeringsbehov ved en 5 procent reduktion af det bygningsmæssige energiforbrug i staten Besparelse GWh pr. år Besparelse i pct. Investering i mio. kr pct Beregningsforudsætninger og datakilder Beregningen af besparelsen på 5 pct. er beregnet på grundlag af det gennemsnitlige forbrug af varme og el er skønnet af Grontmij Carl Bro til ca. 180 kwh/m2 (varme: 120 kwh/m2 pr. år og el: 60 kwh/m2 pr. år) for det samlede statslige areal. Det samlede statslige areal på 7,6 m 2 er trukket fra OIS databasen og omfatter statsejede bygninger ekskl. private lejemål og institutioner med bygningsselveje. Prisen pr. kvadratmeter ved energirenovering er beregnet af rådgivningsfirmaerne Grontmij Carl Bro og Esbensen. Prisen er fastlagt ud fra en gennemsnitsbetragtning og indeholder både direkte energitiltag (isolering af varmerør, justering af CTS-anlæg, opsætning af forsatsvinduer mv.) og energitiltag, som skal gennemføres samtidigt med vedligehold (isolering ved udskiftning af tag og facade, lavenergivinduer) for at være rentable. Side 2
3 Det er forudsat, at investeringsudgiften til energirenovering udgøres af en rentabel investering og en vedligeholdelsesudgift i forholdet 1 til 2, som også har været grundlaget for bevillingen til energirenovering af kontorbygninger på FL10. Reduktionen af energiforbruget kan gennemføres billigere ved at: 1. Arealoptimere og sælge/nedrive overskydende arealer/udtjente bygninger. Der er en række statslige bygninger, som er udtjente (nedslidte) eller utidssvarende på grund af ændrede statslige opgaver eller ændrede arbejdsmetoder. Frem for at energirenovere bør disse ejendomme sælges eller nedrives. For statsejede ejendomme med et energimærke E, F, G bør der foretages en vurdering af, om ejendommen er udtjent/nedslidt eller overskydende på grund af ændrede opgaver, før der tages stilling til energirenovering. Reduktion af den samlede statslige bygningsmasse er den sikreste vej til reduktion af energiforbruget. 2. Flytning til mere arealintensive og energieffektive lejemål. Der vurderes at være en række tilfælde, hvor flytning til billigere og mere energieffektive bygninger, er mere fordelagtigt end energirenovering af eksisterende bygninger. Eksempelvis har Bygningsstyrelsen udarbejdet en analyse af potentialet for at reducere huslejeudgiften og forbedre energistanden for bygninger til statslige styrelse mv. i hovedstadsområdet. Analysen omfatter 0,5 mio. m 2 og viser, at kontorarealet kan reduceres med samlet knap m 2, samtidig med at husleje og energiforbrug reduceres ved at flytte til billigere og mere energieffektive kontorarealer (fx BR10 eller 2015), som samtidig kan udnyttes mere arealintensivt. Der skønnes, at det også inden for dele af den øvrige statslige bygningsmasse kan være en billig vej til energimæssig opgradering. 3. Adfærd og mere energieffektivt produktionsudstyr. Der skønnes at være et potentiale for at reducere forbruget især gennem indkøbsaftaler om lavenergiudstyr (eksempelvis servere, computere, belysning mv.), strammere energistyring mv. Ingen af disse alternativer er dog umiddelbart mulige at kvantificere. Når der i det følgende er regnet videre på renoveringer af de eksisterende bygninger er det derfor vigtigt at være opmærksom på, at energirenoveringer af eksisterende statslige bygninger i henhold til Bygningsstyrelsens vurdering er en meget dyr måde at nå målet om 5 procents energibesparelser i staten. Et politisk-økonomisk argument for regulering af statsligt (eller offentligt) byggeri og bygningsdrift er, at det offentlige kan gå foran og afprøve fx nye former for energirenovering, som kan visse sig hensigtsmæssige og senere få udbredelse på også det private marked. En sådan effekt er ikke medregnet ovenfor. Energibesparelserne er antaget af have en levetid på 30 år. Investeringerne, der skal bringe energiforbruget ned med 5 procent, er antaget gennemført over en periode på 8 år, fra 2013 til Side 3
4 2.3. Overordnede konsekvenser I nedenstående tabel er belyst de forventede effekter af et besparelseskrav. Tabel 1. Konsekvensskema loft over energiforbrug i statslige bygninger Enhed Tidspunkt Effekt Investering, 2012-faktorpriser Mio. kr. NPV 2013 til Drift og vedligehold, 2012-faktorpriser Mio. kr. NPV 2013 til 2042 Uændret Energibesparelse, 2012-faktorpriser Mio. kr. NPV 2013 til Reduktion endelig energi 1000 GJ pr. år Reduktion af drivhusgasser Ca. 58 procent af reduktionen i CO 2 -udledninger stammer fra kvoteområdet (i praksis fjernvarmeområdet). Fordelingen er antaget at svare til fordelingen af statens bygningsareal på forskellige opvarmningsformer. Tabel 2. Reduktion af udslip af drivhusgasser i 2020, tons CO 2 Område Reduktion af CO 2 uden for kvoteområdet Reduktion af CO 2 inden for kvoteområdet Samlet reduktion 1000 tons Effekt på andre målsætninger Tiltaget bidrager til at opfylde mål om mindre energiforbrug. Energiforbruget reduceres med knap 0,2 PJ/år i Tiltaget reducerer fjernvarmeefterspørgslen og reducerer derfor afhængigheden af kraftvarmeproduktion. Det gør det formentlig mindre vanskeligt at tilpasse elproduktionen til i højere grad at være baseret på vind. 5. Opgørelse af de budgetøkonomiske omkostninger Tiltaget påvirker statens samlede budget og de enkelte statslige institutioner. De enkelte statslige institutioner påvirkes på samme måde, som andre privatøkonomiske aktører ville være påvirket af et loft over energiforbruget. I år 2020 er der alt i alt væsentlige udgifter for de enkelte institutioner ved kravet, jf. tabel 3. Tabel 3. Effekt for statslige institutioner (som energiforbrugere) af loft over energiforbrug , nutidsværdi i mio. kr. ekskl. moms. Post Investeringer D&V Energiomkostninger Afgifter Nettoudgift 1.057,9 0,0-289,3-225,5 543,0 Side 4
5 For staten som helhed giver tiltaget endnu større udgifter som følge af de reducerede energiafgifter fra de enkelte institutioner, jf. tabel 4. Tabel 4. Effekt for staten af loft over energiforbrug , nutidsværdi i mio. kr. ekskl. moms. Post Investeringer D&V Energi Afgifter Nettoudgift 1.057,9 0,0-289, ,5 6. Velfærdsøkonomisk analyse Tabel 5 viser, at der er en samfundsmæssig omkostning ved komponentkravet, og CO 2 - skyggeprisen er positiv og meget stor. Tabel 5. Velfærdsøkonomiske effekter af loft over energiforbrug i nutidsværdier i mio. kr. (1000 tons CO 2 ) Investering, mio. kr. inkl. NAF D&V, mio. kr. inkl. NAF Sparet energiforbrug, mio. kr. inkl. NAF Sidegevinster, mio. kr. Arbejdsudbudsforvridning, mio. kr. Nettoomkostning inkl. NAF og forvridning, mio. kr. NPV, , mio. kr. 1401,7 0,0 383,4 1,0 203,7 1222,0 Reduktion af CO 2, NPV , 1000 t CO 2 163,3 Skyggepris kr./t CO ,2 Der er ikke medregnet tabt afgiftsprovenu for staten med idet dette modsvares af afgiftsbetaling fra de enkelte institutioner. Afgiftsmæssigt indebær tiltaget således kun ændringer i strømmene mellem statslige institutioner og ingen nettoeffekt for den statslige sektor. 7. Følsomhedsanalyser I tabel 6 er beregningerne frem til 2042 vist med alternative forudsætninger for kalkulationsrenten og for priserne på energi. Tabel 6. Effekt på skyggepris og statsfinanser ved alternative forudsætninger Reduktion CO 2 - ækv i 2020 Statsfinansiel effekt i gns Skyggepris ton Mio. kr. Kr./ton CO 2 Basisberegning ,2 Følsomhedsanalyser: Diskonteringsrate 3% Diskonteringsrate 6% % lavere energipriser % højere energipriser Side 5
6 8. Opsummering Over en 8-årig periode gennemføres energibesparende tiltag i statslige bygninger, som i alt nedbringer energiforbruget med 5 procent. Tiltaget skønnes at være meget udgiftskrævende set fra de individuelle statslige institutioners side og endnu mere udgiftskrævende for staten. Der er store samfundsmæssige nettoomkostninger ved tiltaget, og CO 2 -skyggeprisen er positiv og stor. Klimaeffekt og samfundsøkonomi Enhed Periode Effekt Reduktion af drivhusgasser ton CO 2 pr. år Samfundsøkonomisk omkostning CO 2 -skyggepris ekskl. sideeffekter Kr./ton CO Budgetøkonomiske omkostninger, mio. kr., 2012-priser Sektor Periode Effekt Statsfinansielle konsekvenser Gns Statslige institutioner som energiforbruger (omkostninger) Gns De negative resultater af beregningerne skal ses i lyset af, at det i henhold til Bygningsstyrelsens vurderinger er væsentligt mere omkostningskrævende at nå energibesparelser gennem renovering af eksisterende bygninger end gennem arealoptimering, flytning eller adfærdsændringer. Disse tiltag har det dog ikke været muligt at kvantificere. Side 6
Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.
N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet
Læs mereForhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter
Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,
Læs mereTiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.
N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,
Læs mereNedsættelse af tophastighed på motorveje fra 130 til 110 km/t
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Nedsættelse af tophastighed på motorveje fra 130 til 110 km/t 1. Beskrivelse af virkemidlet
Læs mereForlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem
Læs mereAfgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-
Læs mereKlimaplan Tilskud til energieffektivisering i erhverv kombineret med ambitiøs implementering af energieffektiviseringsdirektivet
N O T AT 29. april 2013, rev 30.maj 2013 J.nr. Ref. Hdu Klimaplan Tilskud til energieffektivisering i erhverv kombineret med ambitiøs implementering af energieffektiviseringsdirektivet 1. Beskrivelse af
Læs mereNOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet
NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for
Læs mereKlimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift
Læs mereNOTAT. Klimaplan Krav om og tilskud til biocover på visse lossepladser. 1. Beskrivelse af virkemidlet
NOTAT Miljøteknologi J.nr MST-142-00012 Ref. Medal Den 4 juni 2013 Klimaplan Krav om og tilskud til biocover på visse lossepladser 1. Beskrivelse af virkemidlet Deponeringsanlæg, der indeholder organisk
Læs mereTilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 72 21 88 00 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato: 5. juli 2013 Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder
Læs mereAfgiftslempelse for gas til tung transport
Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse
Læs mereObligatorisk køreskoleundervisning i energirigtig køreteknik
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 41 78 02 23 Fax 7221 8888 mhl@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Obligatorisk køreskoleundervis i energirigtig køreteknik 1. Beskrivelse
Læs mereBygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2
Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 185 Offentligt Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2 udleder I Danmark såvel som andre industrialiserede lande. Af de
Læs mereKlimaplan Ny kystnær 200 MW vindmøllepark samt udbygning med 200 MW landbaseret vindmøller
N O T AT 4. oktober 2012, rev. 14 marts 2013, 4 juni 2013 J.nr. Ref. Hla/mis/hdu Klimaplan Ny kystnær 200 MW vindmøllepark samt udbygning med 200 MW landbaseret vindmøller A. Kystnær vindmøllepark 1. Beskrivelse
Læs mereKlimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR)
N O T AT 14. december 2012 J.nr. Ref. AEW Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) 1. Beskrivelse af CCS/EOR CCS står for Cabon Capture Storage, altså
Læs mereAfskaffelse af befordringsfradrag
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afskaffelse af befordringsfradrag 1. Beskrivelse af virkemidlet Det nuværende befordringsfradrag reducerer omkostningerne ved lange rejseafstande mellem bolig
Læs mereKlimaplan Mindsket reduktion af elafgift i handels- og serviceerhverv
N O T AT 18. oktober 2012, rev.juni 2013 J.nr. Ref. pb, lst, hdu Klimaplan Mindsket reduktion af elafgift i handels- og serviceerhverv Dette notat beskriver reduktion af elforbruget i handel- og serviceerhverv
Læs mereKrav til det offentliges indkøb af transport
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 5. august 2013 Krav til det offentliges indkøb af transport
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereForhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel
N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Forhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel 1. Beskrivelse af virkemidlet I forbindelse med energiaftalen af 22. marts 2012 blev
Læs mereKorrektion af fejl i beregning af omkostninger ved fast overdækning af gyllebeholdere (i IFRO Rapport 221)
Korrektion af fejl i beregning af omkostninger ved fast overdækning af gyllebeholdere (i IFRO Rapport 221) Alex Dubgaard 2013 / 13 IFRO Udredning 2013 / 13 Korrektion af fejl i beregning af omkostninger
Læs mereKlimaplan 2013 Kørselsafgift - kilometerbaseret vejbenyttelsesafgift for person- og varebiler og motorcykler
CVR-nr. DK 30 06 09 46 NOTAT 27. juni 2013 /TCJ Klimaplan 2013 Kørselsafgift - kilometerbaseret vejbenyttelsesafgift for person- og varebiler og motorcykler 1. Beskrivelse af virkemidlet Tiltaget omfatter
Læs mereDet offentlige som foregangsbygherre
Det offentlige som foregangsbygherre Med udgangspunkt i en statusrapport for energieffektiviseringen af offentlige bygninger gives der et bud på statens og kommunernes rolle i energieffektiviseringen af
Læs mereNedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger
Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger Analyserapport nr. 4. April 2009 1 Indholdsfortegnelse: Indledning side 1 Proces side 2 Stikprøven side 2 Om de foreslåede energibesparende investeringer
Læs mereOPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016
OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO
Læs mereSelskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup
Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.
Læs mereENERGIRAPPORT Sønderborg. Dato xx.xx.xxx
ENERGIRAPPORT 6400 Sønderborg Dato xx.xx.xxx Indhold Indledning... 2 Fakta om ejendommen... 2 Anbefalinger til energirenovering... 3 Resultat energimærkning... 4 Beregnede besparelser i forhold til det
Læs mereENERGIHANDLEPLAN. EJENDOMSCENTER vordingborg.dk
2017-2020 ENERGIHANDLEPLAN EJENDOMSCENTER vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østergårdstræde 1A 4772 Langebæk Energihandleplan Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Kirsten Marie Pedersen INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereEnergirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.
Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune
Læs mereEnergibesparelser i kommunerne med ESCO
Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse
Læs mereAa+ Udvikling i areal i Aa+ TEKNIK OG MILJØ Administration og Ejendomme Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 23.
Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 23. januar 2017 Orientering til Teknisk Udvalg om Aa+ Energirenovering af Aarhus Kommunes bygninger Indledning Teknisk Udvalg modtog den 23. november 2015 en
Læs mereKlimaplan Fremme af gas til transportsektoren gennem tilskud til gaskøretøjer.
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 3. juni 2013 Klimaplan Fremme af gas til transportsektoren
Læs mereØkonomisk vurdering af mere energivenlige bygninger
Økonomisk vurdering af mere energivenlige bygninger Erhvervs- og Byggestyrelsen 2010 Kolofon Titel: Økonomisk vurdering af mere energivenlige bygninger Undertitel: Resume: I rapporten beregnes de privat-
Læs mereAktstykke nr. 140 Folketinget 2014-15. Afgjort den 28. maj 2015. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 19. maj 2015.
Aktstykke nr. 140 Folketinget 2014-15 Afgjort den 28. maj 2015 140 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 19. maj 2015. a. Klima-, Energi og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets
Læs mereBaggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA
Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA Energieffektiviseringer Effektivitetsforbedringer i det endelige energiforbrug dækker over forbedringer, der betyder at samme energitjeneste kan
Læs mereFremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk
Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk Energipolitiske milepæle 2035 2 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan imødegår
Læs mere2 Supplerende forudsætninger
MEMO TITEL DATO 21. juli 2016 TIL Samfundsøkonomiske beregninger Boligselskabet Sjælland - Afdeling Knolden Boligselskabet Sjælland ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00
Læs mereENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013
ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 Side 1 af 8 Energirapport for E/F Herman Bangs Have Frederiksberg Kommune ønsker at sætte fokus på mulighederne for at gennemføre energibesparelser i boligejendomme på
Læs mereSammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050
N O T AT 22. juni 2011 J.nr. Ref. CA/ALB/JVA/LBT Klima og energiøkonomi Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050 Det er et centralt element i regeringens strategi, at alle initiativer
Læs mereForstudie Høje Taastrup Kommune
Forstudie Høje Taastrup Kommune Arbejdsmøde 1, d. 17.2. 2009 We help the best buildings in the world get that way. Agenda 1. Dagsorden og målsætning 2. Udfordringer og projektide (15 min) 3. Forstudiet
Læs mereVirkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.
1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en
Læs mereAftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på
Læs mereNotat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og eventuelt nybyggeri
Notat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og eventuelt nybyggeri Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 21. juni 2016 J nr. 2016-787 /mra, hlm Som en del
Læs mereProjekt: Udvidelse af forsyningsområdet til Holbergsvej Dato: 12. december 2014 # Næstved Varmeværk
Nordre Strandvej 46 DK-8240 Risskov www.aaenas.dk NOTAT Projekt: Udvidelse af forsyningsområdet til Holbergsvej Dato: 12. december 2014 Til: #120.01 Næstved Varmeværk Fra: AAEN Vedrørende: Samfundsøkonomisk
Læs mereAnalyse af praktiske. Klik for at redigere i. erfaringer med. energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter. master. Midtvejskonference
Klik for at redigere i erfaringer med master Analyse af praktiske energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter Midtvejskonference 6. Februar 2013 AGENDA Formål Metode Foreløbige resultater Problemstilliner
Læs mereEnergioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering
Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål
Læs mereBilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne
Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.
Læs mereØkonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej
)&-)*) Bilag 1 til: Ændring af fjernvarmenettet - Tagensvej 7. maj 2007 /HAC Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej I henhold til bekendtgørelsen
Læs mereSamfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats
Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette
Læs mereBygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen
Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.
Læs mereBliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen
12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af
Læs mereEnergimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger
Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2015 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
GRØNT REGNSKAB 2015 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2016 Forord Indhold Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være
Læs mereByggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15
Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet
Læs mereGrøn styring i Rødovre Kommune
GRØNT REGNSKAB 2016 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...
Læs mereHandleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.
Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre
Læs mereTabel 1 viser mindreprovenuet og det samfundsøkonomiske tab (alt sammen i 2018-niveau og mia. kr.).
Denne analyse er en konsekvensberegning af Radikale Venstres forslag om at fremme grønne biler ved at stoppe salget af benzin- og dieselbiler efter 2025 og frem til da øge afgiftsrabatterne med 1 mia.kr.
Læs mereEnergioptimering af de kommunale bygninger.
Energioptimering af de kommunale bygninger. Statusrapport og generation 2 02. juli 2013. Indhold: Indledning 2 Proces 3 Besparelsestal 4 Generation 1 5 Generation 2 5 Indledning: Assens kommune har besluttet
Læs mereVejledning til ansøgning om midler til udarbejdelse af energihandlingsplaner i almene boliger
Dato: 26. juni 2013 Vejledning til ansøgning om midler til udarbejdelse af energihandlingsplaner i almene boliger Baggrund Der er på finansloven for 2013 afsat en energisparepulje til almene boliger på
Læs mereDer er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse:
Assens Fjernvarme A.m.b.a. Stejlebjergvej 4, Box 111 5610 Assens Kolding d. 16. september 2008 Vedr: Projektforslag for Etablering af fjernvarme i Ebberup På baggrund af møde hos Naturgas Fyn fredag d.
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport K. Christensens Vej 38 9200 Aalborg SV Bygningens energimærke: Gyldig fra 17. februar 2015 Til den 17. februar 2025. Energimærkningsnummer
Læs mereEnergirenovering. Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering
Energirenovering Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering 1 Kommissorium for Tænketank om Bygningsrenovering Drøfte udfordringerne og potentialerne for bygningsrenovering i Danmark samt komme
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Gøgevej 5 4130 Viby Sjælland Bygningens energimærke: Gyldig fra 14. maj 2015 Til den 14. maj 2025. Energimærkningsnummer 311112929
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Afd. 1, Mølleparken 1 (1/2) Lillemosevej 4 Bygningernes energimærke: Gyldig fra 27. juni 2014 Til den 27. juni 2024. ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Dionevej 1 Bygningernes energimærke: Gyldig fra 23. december 2015 Til den 23. december 2025. ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT ENERGIMÆRKET
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.
Læs mereRøggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi
Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...
Læs mereHusholdningernes energiforbrug og - produktion
Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :
Læs mereKLIMAPLAN GULDBORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af
Læs mereProjektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune
Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune
Læs mereSammenhængen mellem energistandarder, boligpriser og retning for energipolitik fremadrettet. Copenhagen Economics 23.
Sammenhængen mellem energistandarder, boligpriser og retning for energipolitik fremadrettet 23. november 2015 Hovedbudskaber Højere energistandard giver højere boligpriser o Folk der energirenoverer får
Læs mereSektor: Offentlige bygninger
TILSTANDS- KARAKTER 3,5 TILSTANDS- TENDENS FREMTIDS SIKRING 42 OM OFFENTLIGE BYGNINGER Analysen har taget udgangspunkt i allerede eksisterende analyser, som er udarbejdet om renoveringsog vedligeholdelsesefterslæb
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Kirsten Piils Vej 13 2920 Charlottenlund Bygningens energimærke: Gyldig fra 12. november 2014 Til den 12. november 2024. Energimærkningsnummer
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Nye rækkehuse Kongshvilevej 1A 2800 Kongens Lyngby Bygningernes energimærke: Gyldig fra 14. juli 2014 Til den 14. juli
Læs mereSkatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt
Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.
Læs mereEVALUERING AF SAMTLIGE ENERGISPAREAKTIVITETER. Mikael Togeby Ea Energianalyse 13. januar 2009
EVALUERING AF SAMTLIGE ENERGISPAREAKTIVITETER Mikael Togeby Ea Energianalyse 13. januar 2009 Opgave Indgik i energipolitisk forlig fra 2005 Udbudt i foråret 2008 Gennemført fra 12. maj til 12. december
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Bakkedraget 59B 4000 Roskilde Bygningens energimærke: Gyldig fra 21. januar 2016 Til den 21. januar 2026. Energimærkningsnummer
Læs mereEr det (altid) fornuftigt at spare på energien?
Er det (altid) fornuftigt at spare på energien? Chefkonsulent Peter Bach SummerSchool 2017, Comwell, Sorø, 30. august 2017 Energistyrelsen 6. september 2017 Side 1 Effektiviseringer har leveret Effektiviseringer
Læs mereKlima og energibesparelser i bygninger
November 2009 Klima og energibesparelser i bygninger Energiforbruget i bygninger, boliger og erhvervsbyggeri udgør i dag mere end 40 pct. af det samlede danske energiforbrug og koster godt 45 milliarder
Læs mereKlimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010
Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt
Læs mereUdarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2012
Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2012 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2012. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Sydskråningen 2 Bygningernes energimærke: Gyldig fra 14. juli 2014 Til den 14. juli 2024. ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT ENERGIMÆRKET
Læs mereMidlerne på finansloven på kontorområdet er blevet anvendt til at finansiere to forskellige typer af energitiltag:
Notat 12. april 2012 CSK/JAMAL Evaluering af energibevillingen på FL10 på kontorområdet I 2009 gennemførte Energistyrelsen en stramning af cirkulæret om energieffektivisering i statslige institutioner,
Læs mereEnergirenovering i København v. Direktør Gyrithe Saltorp
InnoByg Efterårskonference den 9. november 2011 Energirenovering i København v. Direktør Gyrithe Saltorp KOMMUNE De næste 20 minutter Kort om Københavns Ejendomme Energirenovering i København Overvejelser
Læs mereFolketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008
Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Sekretariat. +45 5783 0909 Wilstersvej 6 E-mail: dansk.vent@mail.tele.dk 4180 Sorø www.danskventilation.dk 1. Dansk Ventilation, der repræsenterer
Læs mereNy Frederikshavn Justeringer til rapport af 26. april 2006 vedrørende fremtidens madproduktion på ældreområdet. København den 18.
Ny Frederikshavn Justeringer til rapport af 26. april 2006 vedrørende fremtidens madproduktion på ældreområdet København den 18. maj 2006 1. Nye forudsætninger På møde den 16. maj 2006 mellem KL s Konsulentvirksomhed
Læs merePROJEKTFORSLAG. Distributionsnet. Projekt nr Gettrupvej 3, Hobro. Mariagerfjord kommune
PROJEKTFORSLAG Distributionsnet Projekt nr. 846.8140 Gettrupvej 3, Hobro Mariagerfjord kommune Marts 2010 1) Projektansvarlig: HMN Naturgas I/S forestår anlæg og drift af distributionsog stikledninger.
Læs mereBÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI
BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION
Læs mereBaggrundsnotat B: Håndtering af energibesparelser i EMMA
Baggrundsnotat B: Håndtering af energibesparelser i EMMA I dette notat redegøres der for, hvordan energibesparelserne er indregnet i 2011 fremskrivningen. Der redegøres kort for den anvendte metode og
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs mereBilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009
Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune
Læs mereInnovative energiløsninger i statens bygninger
Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber
Læs merePRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL.
PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL. 16. juli 2013 Indholdsfortegnelse: Side: 1.0 Indledning:... 3 2.0 Redegørelse
Læs mereIsover BoaFlex rørskåle - godstykkelse 30mm
Isover BoaFlex rørskåle - godstykkelse 30mm Rørisolering - en overset guldgrube Det er en udbredt opfattelse af det ikke kan betale sig isolere varmerør og varmtvandsrør. Varmetabet kommer jo bygningen
Læs mereIncitamentsmodeller for energireduktion i kontorbygninger
Incitamentsmodeller for energireduktion i kontorbygninger Kristian Lyk-Jensen Udviklingschef Kort om SES SES forvalter: ca. 1,1 mio. m2 statsejede kontorejendomme, der udlejes til statsinstitutioner ca.
Læs mereCO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger
CO2 opgørelse 2011 Udarbejdet af Kommunale Bygninger 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2011. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereGrøn styring i Rødovre Kommune
GRØNT REGNSKAB 2016 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Jægersborg Alle 162C 2820 Gentofte Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. februar 2015 Til den 5. februar 2025. Energimærkningsnummer
Læs mere