Potentiale og muligheder for fleksibelt elforbrug med særligt fokus på individuelle varmepumper

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Potentiale og muligheder for fleksibelt elforbrug med særligt fokus på individuelle varmepumper"

Transkript

1 Til Potentiale og muligheder for fleksibelt elforbrug med særligt fokus på individuelle varmepumper 27. januar 2011 XRMS/GW/SKR 1. Introduktion, formål og afgrænsning Klimapolitiske målsætninger Relationer til andre økonomiske analyser Notatets indhold Datagrundlag, metode, afgrænsninger m.v Resumé Fleksibelt elforbrug set fra forbrugerne Fleksibelt elforbrug muligheder for at balancere elsystemet Analyse af vindkraftens indflydelse på spotprisen Vindmølleandelens konsekvenser for regulerkraftpriserne Fleksibelt elforbrug og varmepumper Fleksibelt elforbrug og elmarkedet Spot- og regulerkraftmarkedet Forskellige kategorier af fleksibelt forbrug Potentiale for flytbart forbrug i spotmarkedet Potentiale for flytbart forbrug i regulerkraftmarkedet Konvertibelt forbrug Betydningen af mere vind i elsystemet Sammenhæng mellem vindkraft og spotpris Sammenhæng mellem vindkraft og regulerkraftmarkedet Muligheden for at udpege tidspunkter, hvor prognoser for vindkraft kan være særligt store El-producenternes mulige reaktion på ændrede markedsforhold Varmepumper og fleksibelt elforbrug set fra et kundeperspektiv Varmepumper og fleksibelt elforbrug Varmepumpers økonomi ved fleksibelt elforbrug Forbrugerne og fleksibelt elforbrug...24 Dok. 2235/11, Sag 10/3664 1/25

2 1. Introduktion, formål og afgrænsning Dette notat beskriver det økonomiske besparelsespotentiale for en elbruger, der indretter sit elforbrug fleksibelt efter elprisen, med særlig fokus på individuelle varmepumper. Notatet er udarbejdet af Energinet.dk med konsulentbistand fra Exergi.dk i forbindelse med varmepumpeprojekt "Fra Vindkraft til Varmepumper" Ambitionen med fleksibelt elforbrug er at gøre elforbruget prisafhængigt, med henblik på at minimere omkostninger til elproduktion og -distribution, energitab samt CO 2 -udslip i det samlede energisystem. I dag drives det samlede elsystem ud fra en driftsstrategi, hvor elforbruget betragtes som prisuafhængigt, hvorfor tilpasningen sker via op- og nedregulering af elproduktionen. Fleksibelt elforbrug vil i fremtiden være et vigtigt supplement, der i en række sammenhænge kan blive et konkurrencedygtigt alternativ til spidstlastproduktion og reguleringsydelser. De centrale spørgsmål som dette notat søger at besvare er: Hvor stort er det økonomiske potentiale for fleksibelt elforbrug for slutbrugeren? Hvad betyder en fortsat udbygning med vindkraft for elprisen og fleksibelt elforbrug, samt Er fleksibelt elforbrug attraktivt for den enkelte slutforbruger, der eksempelvis ejer en varmepumpe? 1.1 Klimapolitiske målsætninger Klimakommissionen har formuleret en målsætning om, at det danske energisystem skal være frit for fossile brændsler i 2050, samt at el- og varmesektoren skal nå dette mål 15 år før, nemlig år Denne markante omlægning skal ifølge Klimakommissionen sikres ved en kombination af omfattende energieffektiviseringer samt omstilling fra kul, olie og naturgas til vedvarende energi herunder biomasse. Elsystemet indtager her en højst central rolle, idet elproduktionen skal omlægges fra kul og naturgas til vedvarende energi og biomasse, og afviklingen af fossile brændsler - i stort omfang skal sikres ved skift til elektricitet i især transport- og varmesektoren samt i procesindustrien. De klimapolitiske målsætninger sætter det samlede elsystem i en helt ny situation. Der skal opretholdes en stabil og økonomisk effektiv energiforsyning i en situation med fluktuerende energikilder, kapacitetsbegrænsninger samt nye elforbrugtyper (elbiler og varmepumper), der kan være både til gavn og skade for det samlede system. Dok. 2235/11, Sag 10/3664 2/25

3 1.2 Relationer til andre økonomiske analyser Omkostningerne til at drive det samlede el-system i Danmark er mia. kr./år, hvor den største og mest varierende post er selve el-produktionen, med en årlig udgift på mia. kr. Energinet.dk har tidligere lavet to andre analyser af muligheder og udfordringer ved det intelligente elforbrug, som belyser det samlede samfundsøkonomiske potentiale ved en omlægning af elsystemet til 50% vindkraftdækning og en markant introduktion af fleksibelt elforbrug fra elbiler og varmepumper i både individuelle og kollektive varmeforsyningsanlæg. 1 Disse analyser anslår en samlet samfundsøkonomisk gevinst i 2025 på 0,5 til 1,2 mia. kr./år ved at udnytte vindkraften i prisfleksible elbiler og varmepumper og ved indførelse af Smart Grid i Danmark. I disse rapporter er antaget et fleksibelt elforbrug på 5-7 TWh i Den samlede gevinst ved fleksibelt elforbrug kan derved opgøres til øre pr. kwh fleksibelt elforbrug. Givet at hele gevinsten skulle komme den prisfleksible forbruger til gode, ville det for en husstand med en varmepumpe med et elforbrug på kwh, svare til en årlig besparelse på kr/år. Nærværende analyse søger i forlængelse af ovenstående analyse af det samfundsøkonomiske potentiale ved prisfleksibelt elforbrug, at give et overslag på den direkte økonomiske besparelse som elforbrugeren kan opnå ved at agere prisfleksibelt i markedet givet de markedsforhold som eksisterer i dag. I denne analyse er der således hverken medtaget omkostninger til investeringer i udstyr eller afledte besparelser ved at elsystemet aflastes i spidslastperioder og udnyttes yderligere i lavlastperioder. Disse forhold er omvendt behandlet i de to førnævnte samfundsøkonomiske vurderinger. Smart Grid er af Energinet.dk defineret som: Intelligente elsystemer, der kan integrere alle tilkoblede brugeres adfærd og handlinger både dem der producerer el, dem der forbruger el, og dem der gør begge dele for effektivt at kunne levere en bæredygtig, økonomisk og sikker elforsyning Koncepter for Smart Grid handler i høj grad om at holde styr på informationer og sikre en effektiv arbejdsdeling imellem de mange teknologier og aktører. Smart Grid og fleksibelt elforbrug er ikke mål i sig selv. De er derimod nogle centrale virkemidler, når de politiske målsætninger om et energisystem uden fossile brændsler og distribueret energiproduktion, skal realiseres. 1.3 Notatets indhold Analyser af fleksibelt elforbrug handler grundlæggende om at undersøge mulighederne for dels flytbart elforbrug, dvs. elforbrug der kan fremskydes eller udskydes i tid og dels konvertibelt forbrug, hvor forbrugeren kan skifte mellem el og andre energikilder afhængig af de indbyrdes prisforhold, f.eks. skift til naturgas 1 "Smart Grid i Danmark", Dansk Energi og Energinet.dk, august 2010 og "Effektiv udnyttelse af vindkraft i Danmark", Energinet.dk, februar 2009 Dok. 2235/11, Sag 10/3664 3/25

4 hvis elprisen er særlig høj eller brug af el til at producere fjernvarme, når elprisen er meget lav. I notatet analyseres den økonomiske værdi for forbrugeren ved at flytte elforbrug over tid, med særlig fokus på potentialet ved lagring indenfor det enkelte døgn. Vindkraften har indflydelse på prissætningen af udbudt elproduktion. Denne indflydelse vil stige i takt med at vindkraften udbygges både i Danmark og landene omkring os og fortrænger den traditionelle elproduktion. I notatet er der opstillet scenarier med hhv. mere og mindre vind for at belyse hvilken prispåvirkning dette skønnes at få. Som led heri prissættes endvidere værdien af de prognosefejl der knytter sig til forudsigelser om den forventede vindkraftproduktion ift. den faktiske elproduktion, samt kriterier for, hvornår risikoen for prognosefejl er særlig stor. Notatets sidste del sætter fokus på forbrugernes rolle og incitamenter, samt de særlige muligheder og forhold der knytter sig til individuelle varmepumper. 1.4 Datagrundlag, metode, afgrænsninger m.v. Notatet baseres på oplysninger om elforbrug og priser i Jylland/Fyn i 2008 og Denne region er valgt fordi den allerede i dag har en høj andel vindkraft ca. 25 pct og 2009 var på mange måder hinandens modsætninger. I 2008 var elpriserne høje (gns. 420 kr/mwh) og med store prisvariationer var præget af finanskrisen og recession, hvor elforbruget og elpriserne faldt (gns. 270 kr/mwh). Prisniveauet i 2008 på 420 kr/mwh svarer til det niveau Energinet.dk forventer på længere sigt og er anvendt i de to andre rapporter for Generelt er den økonomiske værdi af fleksibelt elforbrug beregnet ud fra elprisens variationer og de tilhørende mængder elektricitet, der kan flyttes. Det er gennemført separate analyser for spotpriser, der fastsættes forud for de enkelte produktionsdøgn og regulerkraftpriser, der anvendes til at justere ubalancer i selve driftsdøgnet. I analyserne er der ikke lavet vurderinger af yderligere indtægtsmuligheder for forbrugeren fra eksempelvis reservationsbetaling for reserve-/regulerkraft eller hurtige reserver som frekvensregulering. Dette er udeladt, da der pt. ikke findes et marked for dette som de små elforbrugere kan deltage i. Der er heller ikke regnet på økonomiske besparelser i distributionsnettet, hvor fleksibelt elforbrug kan bidrage til at minimere kapacitetsbegrænsninger, netudvidelser og nettab. Dette og reservationsmarkedet er derimod behandlet i rapporten Smart Grid i Danmark". Dok. 2235/11, Sag 10/3664 4/25

5 2. Resumé Hovedpunkterne fra notatet og de vurderinger der er lavet i forbindelse med det aktuelle varmepumpe-projekt kan sammenfattes i det følgende. 2.1 Fleksibelt elforbrug set fra forbrugerne Ved styring af en varmepumpe med et årsforbrug af el på ca kwh vil den årlige besparelse være under 300 kr. før investering i automatikudstyr. Besparelsen vil næppe ændre sig markant i de kommende år, selvom der kan forventes større udsving i både spot og regulerkraftpriser. Denne økonomiske gevinst for forbrugeren er mindre end den samlede samfundsøkonomiske besparelse, der ligger i fleksibelt elforbrug. Fleksibelt elforbrug leveret fra varmepumper er i dag - isoleret set - derfor ikke attraktiv for forbrugeren med mindre forbrugeren på anden måde oplever en øget nytteværdi. Fleksibelt elforbrug kan dog blive attraktivt for forbrugeren, hvis en større andel af den samfundsøkonomiske værdi videreføres til forbrugeren og/eller hvis tilbud om fleksibelt elforbrug kombineres med andre tilbud, f.eks. salg af varmepumper, strøm eller tjenesteydelser, hvor kunden uddelegerer ansvar og risiko for varmeforsyningen. 2.2 Fleksibelt elforbrug muligheder for at balancere elsystemet Det største økonomiske potentiale ved flytbart elforbrug, f.eks. individuelle varmepumper, ligger i at undgå høje elpriser. Forbrugerens fleksibilitet afhænger dels af mulighederne for at fremskyde/udskyde forbrug ( lagring ) og dels den frie kapacitet i kundens anlæg til at forskyde elforbrug over tid. Ca. halvdelen af det samlede økonomiske potentiale ved at lagre el på årsbasis, kan nås ved udskyde/fremskyde elforbruget i det enkelte døgn. Det største økonomiske potentiale for konvertibelt elforbrug, som f.eks. er elpatroner i fjernvarmeværker, ligger i at udnytte de særligt lave og negative elpriser. Fjernvarmeværkerne kan enkelt og billigt skifte energikilde, og fjernvarmesystemer rummer typisk et meget stort termisk lager. De store udsving i regulerkraftpriserne betyder, at en fleksibel forbruger der er i stand til at agere optimalt efter regulerkraftprisen i et døgn, vil kunne opnå mindst dobbelt så stor en besparelse på elregningen som ved blot at agere på spotprisen. 2.3 Analyse af vindkraftens indflydelse på spotprisen Udbygningen med vindkraft rammer den øvrige elproduktion dobbelt, dels på mængde og dels på pris. Vindkraften erobrer markedsandele og det store udbud af vind-el i Danmark og vore nabolande, presser den samlede elspotpris i nedadgående retning. Det er gennemført en analyse af det indbyrdes forhold mellem på den ene side el-leverance fra ikke-vindkraft i den enkelte time og spotprisen (Jylland/Fyn 2009). Det er fundet en klar sammenhæng, hvor lavt residualt elforbrug (forbrug minus vind) fører til lav efterspørgsel på øvrig produktionog dermed lave spotpriser og omvendt. Ved 100 pct. vind (dvs. 0 pct. øv- Dok. 2235/11, Sag 10/3664 5/25

6 rig el) er elprisen beregnet til 14,7 øre/kwh, hvilket skal sammenholdes med en gennemsnitspris på 26,8 øre/kwh (2009). Udbygningen med vindkraft betyder, at betalingen for elektricitet til vindproduktion gradvis flytter fra spotprisafregning til PSO-støtte. Spørgsmålet erhvordan de øvrige producenter reagerer på de forringede markedsvilkår; mindre volumen og generelt lavere priser. En faldende interesse for at udbyde grundlast vil, alt andet lige, forøge priserne i timer når efterspørgslen er høj og vindproduktionen er lav. Voksende prisspænd og høje peaks kan være den overgangs-økonomi der skal til for at såvel spidslastproduktion som fleksibelt elforbrug bliver økonomisk interessant, og derved være startskuddet for et marked, hvor producenter og forbrugere konkurrerer om spidslast- og regulerydelser. 2.4 Vindmølleandelens konsekvenser for regulerkraftpriserne Prognoserne for vindproduktionen er af stor betydning for spotprisen i hvert døgn mere præcist er det den forventede efterspørgsel efter ikke-vind produktion til dækning af elforbruget, der sætter spotprisen. (Dette skyldes af vindproduktion meldes ind på el-børsen med en elpris på typisk 0 kr./mwh) Prognosefejlen var for Vest-Danmark i 2009, hvad der svarede til i alt 21 % af vindproduktionen. Heraf skød prognoserne 9 % for lavt, og 12 % for højt. Set over hele året forventede prognoserne således en elproduktion på blot 3 % mere end der efterfølgende reelt blev produceret. Prognosefejlens omkostning til ekstra regulerkraft med den undersøgte vindprognose er estimeret til (maksimalt) at være ca. 60 mio. kr. for 2009; heraf ca. 55 mio. kr. til opregulering (ved manglende vindproduktion), og ca. 5 mio. kr. til nedregulering ( overskud af vind). De 60 mio. kr. udgjorde ca. halvdelen af de samlede udgifter til regulerkraft (timer). Den bedste fundne indikator for prognosefejl er den forventede ændring i vindproduktion. Der er en tendens til, at desto større den forventede ændring i vindproduktionen indenfor et kortere tidsrum (f.eks. over 3 timer), desto større er risikoen for prognosefejl med følgende behov for balanceringsydelser. Den øgede fejlrisiko skyldes, at de meteorologiske forudsigelser om markante vejrskift er ret præcise på vindstyrke, hvorimod det kan være vanskeligt at præcist angive, hvornår disse vejrskift indtræder. 2.5 Fleksibelt elforbrug og varmepumper Varmepumper har generelt mulighed for at fremskyde eller udskyde varmeleverancen i forhold til det faktiske behov. For velisolerede og tunge bygninger med en tilpas stor vandtank kan elforbruget flyttes i flere timer helt op til et døgn, uden at det går ud over komforten for kunden. Varmepumpernes fleksibilitet er dog reduceret i årets koldeste måneder, hvor varmepumpen har mange driftstimer og den største del af elforbruget finder sted. Den meget begrænsede ledige kapacitet i vinterens koldeste periode betyder, at der her alene kan fokuseres på at undgå timer med de dyreste elpriser. Dok. 2235/11, Sag 10/3664 6/25

7 For at levere fleksibelt elforbrug og undgå unødvendigt spild, bør varmepumper dimensioneres til at kunne dække det samlede energibehov i de koldeste perioder. Underdimensionerede varmepumper, hvor en elpatron sikrer behovet i de koldeste perioder, medfører et unødvendigt elforbrug, der tilmed vil falde på tidspunkter, hvor elsystemet generelt er under pres. Dok. 2235/11, Sag 10/3664 7/25

8 3. Fleksibelt elforbrug og elmarkedet I dette afsnit analyseres de maksimale besparelser som en forbruger kan opnå ved at agere prisfleksibelt i henholdsvis spot- og regulerkraftmarkedet (marginalbetragtning). Analysen er baseret på historiske data for for Jylland/Fyn, da der her er den højeste andel vindproduktion. 3.1 Spot- og regulerkraftmarkedet En fleksibel forbrugsenhed kan indgå i to forskellige elmarkeder: Spot- og regulerkraftmarkedet. Elpriserne i de to markeder har de samme gennemsnit, men har alligevel vidt forskellige karakteristika og derfor forskellige fordele og ulemper for forbrugeren. Formålet med spotmarkedet er at få elproduktion og det forventede forbrug til at mødes i et priskryds i den enkelte time, så der opnås den samfundsøkonomiske optimale elpris. Spotmarkedet lukker dagen før driftsdøgnet. Regulerkraftmarkedet benyttes derimod til at opnå balance i selve driftsdøgnet, og regulerkraftprisen anvendes udelukkende til at få produktions- og forbrugsenheder til at korrigere den samlede produktion og belastning i elnettet såfremt der opstår uventede ændringer i driftsdøgnet. Regulerkraftprisen er i ca. 1/3 af tiden lig med spotprisen. Spotmarkedet er langt det største marked i forhold til både den strøm- og pengemængde som håndteres. Spotmarkedet har i relation til fleksibelt elforbrug den oplagte fordel, at spotprisen i hver time er fastsat i det forudgående døgn og offentlig tilgængelig, hvilket gør det muligt at planlægge fleksibelt forbrug fremadrettet. På spotmarkedet handles der strøm for ca. 6-9 mia. kr/år mens der på regulerkraftmarkedet kun handles el for ca. 2-3% af dette beløb (Jylland/Fyn). Regulerkraftmarkedet er særdeles interessant for fleksible forbrugere idet regulerkraftprisen varierer væsentligt kraftigere og hurtigere end spotprisen. Regulerkraftprisen er dog i dag ikke kendt forud for døgnet som spotprisen, men offentliggøres først 1-2 timer efter driftstimens afslutning. Dette foreslås ændret i Energinet.dk s rapport på området fra maj 2010: Udvikling af rammer for regulerkraft, til offentliggørelse af regulerkraftprisen i drifttimen, hvilket vil åbne op for muligheden for, at fleksible forbrugere kan handle til regulerkraftpris gennem deres elleverandør. Spotprisen er tæt knyttet til elforbrugets størrelse (korrelation på ca. 0,5), dog med kraftige udsving, eksempelvis som følge af havarerede kraftværker, stor vindmølleproduktion m.v. Det generelle forbrugs- og prismønster for et gennemsnitsdøgn ses på figur 3.1. Dok. 2235/11, Sag 10/3664 8/25

9 Forbruget, og derved spotprisen, er generelt lavere om natten end om dagen. Forbrugets sædvanlige maksimum ligger endvidere omkring middag, og igen fra 17-19; den såkaldte kogespids. Elforbruget og spotprisen i gennemsnit ca. 20% lavere i weekender end hverdage, ligesom det typisk er ca. 15% højere i vinterhalvåret end om sommeren. Endeligt kan der være stor forskel på både spotprisens generelle niveau, og hvor meget den varierer, fra år til år. Figur 3.2 viser antal timer med forskellige spotpriser for hhv og Figuren er beskåret til 750 DKK/MWh. Generelt var spotprisen højere i 2008 (i gennemsnit 421 DKK/MWh mod kun 268 i 2009), men som det ses af figuren var der i 2008 også større spredning i prisen. Variationer mellem årene skyldes udover finanskrise og recession klimatiske forhold, udviklingen i vore nabolande, ændringer i brændselsprisniveau, mængden af nedbør til de nordiske vandkraftværker, samt mængden af vind i både Danmark og udlandet. Dok. 2235/11, Sag 10/3664 9/25

10 3.2 Forskellige kategorier af fleksibelt forbrug I notatet opereres med to former for fleksibelt elforbrug, (1) flytbart forbrug, hvor elforbrugets størrelse er givet, men hvor dette kan flyttes i tid, og (2) konvertibelt elforbrug, hvor elforbrugets størrelse er variabelt og afhængigt af elprisens konkurrencedygtighed i forhold til andre energiformer Potentiale for flytbart forbrug i spotmarkedet En fleksibel forbruger, som ikke har et alternativ til el, har (overordnet set) to mulige tilgange til hvordan forbruget kan flyttes. Den absolut mest optimale måde at flytte elforbrug på er ved flytning fra de dyreste perioder til de billigste. Alternativt kan forbrugeren søge blot at undgå de dyreste timer, dvs. flytte forbruget fra dyre perioder til perioder med ca. gennemsnitspris. Hvorvidt forbrugerne kan gøre det ene eller det andet dikteres af lagringsmuligheder samt ledig kapacitet til at aftage ekstra strøm når den er billig. Det maksimale potentiale for flytning af forbrug defineres her som flytning indenfor året, dvs. at der ingen (lagrings- og kapacitets-)begrænsninger er for den fleksible enhed, hvorved der kan flyttes fra den dyreste time i året til den billigste, eller til gennemsnittet. Førstnævnte er selvsagt kun muligt ved anvendelse af sæsonlagre. Analysen er gennemført for at illustrere potentialets størrelse ved fleksibelt elforbrug og for at kunne vurdere, hvor stor en andel af det maksimale potentiale, der kan flyttes alene inden for døgnet, som umiddelbart er mest realistisk. Figur 3.3: Fremgangsmetode til analyse af potentiale for flytbart forbrug. Vist er blot et eksempel, her med prisvarighedskurve for Spotprisen i hele den dyreste 1/24-del af 2008 var i gennemsnit 808 kr/mwh, og i kr. Den billigste 1/24-del var i gennemsnit 122 kr/mwh i 2008, og 70 kr. i Den marginale besparelse per flyttet MWh fra den dyreste del til billigste del var i 2008 således hele 687 kr., og i kr. Det svarer for begge år til en reduktion i spotprisen på hele 85 pct., ved at flytte forbruget fra den dyreste til den billigste time-. Bemærk at det er en marginal betragtning, hvor en samlet flytning af alt forbrug i en time selvagt vil påvirke prisdannelsen generelt. I det følgende anvendes aggregerede tal for både 2008 og 2009; dvs. analyserne er lavet for flytning inden for hvert år, men præsenteres som gennemsnit for Dok. 2235/11, Sag 10/ /25

11 begge år da tendensen er den samme for hvert år; blot er der forskel i de absolutte tal pga. det generelt højere spotprisniveau i Tabel 3.1 viser forskellen i spotpris mellem dyreste del (1/24) og gennemsnit, samt forskellen mellem dyreste del og billigste del (1/24), både ved flytning uden begrænsninger (året), ved flytning indenfor hver enkelt uge, og hvert døgn. Flytning indenfor: hele året hver uge hvert døgn DKK/MWh Besparelse DKK/MWh Besparelse DKK/MWh Besparelse Dyr-billig % kr % kr % Dyr-gennemsnit % kr % kr % Da der stilles større krav til de fleksible enheders lagringsevne desto længere tid forbruget skal flyttes over, er det oplagt at fokusere på flytning af forbrug indenfor døgnet. En vigtig konklusion af analysen er at ca. halvdelen af det årlige samlede økonomiske potentiale, kan opnås ved at flytte elforbruget indenfor det enkelte døgn. I det ovenstående er der alene fokuseret på flytning af den dyreste 1/24-del, dvs., når der flyttes én time per døgn, fra den dyreste time til hhv. gennemsnit eller billigste time. Mens det selvfølgeligt er mest givtigt at flytte forbrug fra den dyreste time, er det selvsagt et stort potentiale i flytte forbruget i flere timer. Dette er vist i figur 3.6. Cirka 50% af det maksimale potentiale for fleksibelt forbrug på årsbasis kan hentes ved blot at flytte forbrug indenfor døgnet Figur 3.6: Potentiel besparelse ved flytning af gradvist flere timer i Vest- Danmark. Blå linje angiver den optimale flytning i døgnet (dvs. fra dyre til billige timer), mens den røde angiver peak-shaving, dvs. fra dyre timer til gennemsnit. Figur 3.6 illustrerer den ekstra indtjening ved at flytte elforbrug yderligere en time falder relativt langsomt. Dette afspejler at den akkumulerede økonomiske værdi er tæt knyttet til antallet at timer som et givet elforbrug kan udskydes eller fremskydes. Både ved optimal flytning (dyr-billig), og ved peak-shaving (dyr-gnsn.), opnås den største besparelse ved at flytte/undgå elforbrug i de 6-7 dyreste timer. Dok. 2235/11, Sag 10/ /25

12 3.2.2 Potentiale for flytbart forbrug i regulerkraftmarkedet Mens spotprisen er kendt forud for driftsdøgnet, offentliggøres regulerkraftpriserne i dag, som allerede nævnt, først efter hver enkelt driftstime. Der foreligger dog forslag fra Energinet.dk om at ændre denne praksis så regulerkraftprisen meldes ud umiddelbart før driftstimens påbegyndelse. Dette kræver dog enighed blandt de Nordiske TSO'er, hvis en sådan ændring skal gennemføres. Realiseres forslaget vil det åbne op for at den fleksible forbruger kan agere på regulerkraftprisens afviger fra spotprisen. Tilsvarende kan de enkelte varmepumper m.v. indgå som en del af en virtuel varmepumpe, hvor mange små forbrugere underkastes en fælles styring gennem eksempelvis et elhandelsselskab. Selvom regulerkraftmarkedet i økonomisk størrelse kun er ca. 3 % af spotmarkedet, gør de kraftige udsving i balanceprisen, ligger de største økonomiske besparelser for den enkelte forbruger i disse ydelser. Hvis det var muligt at indrette sit forbrug efter regulerkraftprisen, tegner samme billede som for spotprisen sig, om end den absolutte prisforskel her er betydeligt større end for spotprisen. Figur 3.7 viser forskellen i regulerkraftpris mellem dyreste og billigste del, samt mellem dyreste del og den gennemsnitlige regulerkraftpris. Figur 3.7: Forskel i regulerkraftpris, vist som gennemsnitstal for 2008 og De tilsvarende spænd i spotprisen er interessant nok kun halvt så store som for regulerkraftprisen, både over året, ugen og døgnet. Det betyder at fordi regulerkraftprisen varierer betydeligt kraftigere end spotprisen, er besparelsespotentialet ved at undgå de dyre regulerkrafttimer cirka dobbelt så stor som potentialet i spotmarkedet. Ca. 45% af den mulige årlige besparelse på regulerkraftprisen kan hentes ved flytning af forbrug indenfor døgnet. Det interessante er, at de to besparelsespotentialer i praksis er delvist additive, dvs. en fleksibel forbruger vil kunne hente besparelse ved dels at placere forbruget i timer med lave spotpriser, og dernæst ved at flytte forbruget i selve produktionsdøgnet i timer hvor regulerkraftprisen markant afviger fra spotpri- Dok. 2235/11, Sag 10/ /25

13 sen. Fortsat gælder at ovenstående tager udgangspunkt i at prisen var kendt på forhånd, hvilket pt. ikke er tilfældet Konvertibelt forbrug Den anden type fleksibelt forbrug er det konvertible elforbrug, der karakteriseres ved at energibehovet kan dækkes via forskellige energiformer. Dette betyder at kunden kan skifte til/fra elektricitet, ud fra absolutte elpriser. Det konvertible elforbrug har den fordel at forbrugsmønsteret ikke skal påvirkes, men at kunden blot skal have adgang til teknologi, der automatisk skifter energiforsyning ud fra prissignaler el. lign. Brug af billig el til at opvarme fjernvarme (el-patroner og centrale varmepumper) er et eksempel på konvertibelt elforbrug, som temporær erstatning til den normale varmeproduktion. Et andet eksempel er plug in-hybridbiler, hvor bilens batterier normalt kører på el, men hvor opladningen afbrydes i timer og perioder hvor elsystemet er under pres. Hvis det antages at der ingen øvrige begrænsninger er for den fleksible enhed, vil denne type forbrugere anvende strøm i de billigste timer af året indtil det er billigere at anvende alternativet. Helt aktuelt er der en kraftig udbygning med elpatroner i en række fjernvarmeværker. Her vil fjernvarmesektoren udnytte den særligt billige strøm. Det skal særligt bemærkes at denne betydelige udbygning med fleksibelt elforbrug i sig selv bidrager til at fjerne de ekstremt lave priser. Dok. 2235/11, Sag 10/ /25

14 4. Betydningen af mere vind i elsystemet I det foregående kapitel er prisdannelsen omkring spot- og balancepriser beskrevet ud fra data for Jylland/Fyn i 2008 og I 2009 udgjorde vindkraften 25,7 pct. af den samlede el-leverance i denne region. I 2025 forventes vindmøllestrømmen at udgøre 50 pct. af Danmarks samlede elforbrug. Hvordan vil en sådan markant udbygning påvirke spot- og regulerkraftpriserne? Spotpriser fastlægges på Nordpool for de enkelte timer i det efterfølgende døgn. Her vælges tilbud på el-leverancer med tilhørende mindstepris, indtil det forventede el-behov i hver time er dækket. Prisen for det samlede el-køb sættes ud fra det sidste - og dermed højeste - accepterede bud. Ved fastsættelsen af spotpriser spiller vindkraften en stor og stigende rolle. I lighed med øvrige leverandører, melder vindkraft-producenter ind med priser på den tilgængelige elproduktion. Vindkraften bliver i praksis prioriteret forud for øvrig produktion, idet strøm fra vindmøller udbydes med en pris på 0 kr./mwh eller ligefrem en negativ pris. Dette skyldes en kombination af lave marginale produktionsomkostninger og økonomisk støtte (PSO). Vindmølle-strømmen afregnes dog sammen med øvrig strøm til det højeste accepterede bud i timen. Vindkraften erobrer markedsandele samtidig med at den presser de øvrige producenter på elprisen i det samlede Nordeuropæiske elsystem En fordobling af vindproduktionens andel frem mod 2025 vil markant reducere produktionen af el fra traditionelle termiske kraftværker, selv om elforbruget vil stige som følge af udbredelsen af varmepumper og elbiler. I 2025 vil der være et stort antal timer, hvor vindkraften alene dækker det samlede el-behov og lange perioder, hvor den øvrige elproduktion kun leverer en mindre andel. Generelt vil dette betyde, at den øvrige produktion får færre produktionstimer og at priserne i stigende grad reelt sættes af vindmøller, selv om deres udbudte priser på typisk 0 kr./mwh kun sjældent vil fastsætte den endelige spotpris. Når vindproduktionen dette til trods i høj grad vil påvirke elpriserne, skyldes dette at vindkraft-produktionen vil være bestemmende for behovet af import og eksport fra og til henholdsvis Norden og Kontinentet, såvel som den resterende efterspørgsel af øvrige produktion (baseret på affald, kraftvarme, biomasse og fossile brændsler). Konklusionen er, at den øvrige elproduktion bliver ramt dobbelt, dels på mængde og dels på pris. Vindkraften erobrer markedsandele og det store udbud af vind-el i Danmark og vore nabolande, presser den samlede el-spotpris i nedadgående retning. Dok. 2235/11, Sag 10/ /25

15 Udbygningen med vindkraft betyder, at betalingen for elektricitet gradvis flytter fra spotpris til PSO- støtte til vindproduktion, hvor i øvrigt lave elpriser udløser stigende PSO-støtte (eksempelvis havmølleparkerne). Energinet.dk forventer, at den gennemsnitlige elspotpris også i 2025 er på det niveau, der var tilfældet i 2008, nemlig omkring 420 kr/mwh. Dette uanset, at det også forventes, at elforbruget stiger markant primært fra elbiler og varmepumper. 4.1 Sammenhæng mellem vindkraft og spotpris For at belyse sammenhængen mellem vindkraft og spotpris er forholdene i Jylland/Fyn nærmere undersøgt (2009). For hver enkelt time er størrelsen af det el-behov som vindkraften ikke dækker sammenholdt med den resulterende spotpris. Analysen baseres på Energinet.dk s vind-prognose fra det tidspunkt, hvor spotpriserne for det efterfølgende døgn blev fastsat. Spotprisen sættes af prisen på ikke-vindkraft samt af prisdannelsen i nabomarkederne i Tyskland, Norge og Sverige. Som allerede beskrevet i notatet fastsættes prisen for den samlede produktion ud fra det sidste - og dermed højeste - accepterede bud. Med en budpris på omkring 0 kr./mwh er vindkraften kun undtagelsesvis den produktionsform, der sætter prisen med det højeste bud. Omvendt så betyder en stigende vindkraftandel at de øvrige producenter gradvis bliver presset ud af markedet, hvor den dyrere del af produktionen bliver fortrængt. Hvad angår import/eksport er der en klar tendens til, at Nordiske priser er højest om natten og priserne på kontinentet højest om dagen. Den forventede vindkraftproduktion i den enkelte time har derfor indflydelse på hvorvidt den danske spotpris fastsættes af den Nordiske elpris eller af den tyske elpris. Det er gennemført en partiel regressionsanalyse, der alene har undersøgt sammenhængen mellem efterspørgsel efter ikke-vindkraftproduktion og spotpriser i de enkelte timer i Spotprisen er samtidig afhængig af prisdannelsen på de markeder, hvortil Danmark er forbundet til via udlandsforbindelser, men denne binding er ikke belyst nærmere i denne analyse. Resultatet af regressionsanalysen giver en lineær sammenhæng, hvor spotprisen er lig med 147 kr./mwh ved 100 pct. vind. R 2 der er udtryk for forklaringsgraden mellem ikke-vindkraft-produktion og spotpris er 0,39. I de timer hvor vindkraften fuldt ud kan dække el-behovet kan elprisen beregnes til 147 kr./mwh hvilket skal sammenholdes med en gennemsnitspris på 268 kr./mwh (2009). Hvis Jylland/Fyn ikke var el-mæssigt forbundet med omverden, ville perioder med 100 pct. vind og dermed 0 pct. behov for anden elproduktion, give en børspris på ca. 0 kr./mwh. Forbindelser til meget store nabomarkeder har således ligeledes en betydelig effekt. Når analysen viser en klar kobling mellem efterspørgslen efter ikke-vindkraft og spotpris skyldes dette, at elprisen i Danmark skifter fra Nordiske til Tyske priser og omvendt, således at megen vindkraft betyder, at vi hovedsagligt får den laveste pris i de to områder og omvendt den højeste pris ved lavvindproduktion. Dok. 2235/11, Sag 10/ /25

16 Hvordan ville spotprisen være i 2009 uden vindkraft? I 2009 var den samlede spotpris i gennemsnit 268 kr./mwh med en tilhørende regning på 5,7 mia. kr. (Jylland/Fyn). Hvordan ville denne elregning være, hvis vindkraften ikke havde udkonkurreret øvrig elproduktion og holdt elprisen nede? Hvis vi antager at vindkraftproduktion var lig med nul, og at den øvrige elproduktionsportefølje var upåvirket heraf, kan den samlede elbetaling (spotpris) beregnes ud fra ovenstående sammenhænge mellem øvrig elproduktion og spotpris i den enkelte time. Resultatet er at den samlede elregning (Jylland/Fyn) skønnes herfra at stige med 0,7 mia. kr. Hvordan ville spotprisen være i 2009 hvis vindkraft udgjorde 50 pct.? I 2009 havde Jylland/Fyn en samlet vindmølleproduktion svarende til 25,7 pct. af elforbruget eller ca. 5,1 TWh. Hvordan ville energibalancen og prissætningen tegne sig hvis vindandelen havde været 50 pct.? I denne analyse er vindprognosen for den enkelte time forøget til (næsten) det dobbelte, således at årsresultatet bliver en vindkraft-andel 50 pct. Det antages, som ovenfor, at de øvrige producenters pristilbud og installerede kapacitet ikke påvirkes af det forhold at mængden vindmøllestrøm fordobles. I nedenstående figur sammenlignes scenariet hvor vindkraft leverer 50 pct. af elbehovet i 2009 med den faktiske vindandel. Den grønne graf viser den samlede elleverance, mens den røde viser elproduktionen fra andet en vindkraft i 50 pct.-scenariet. Den blå kurve viser den faktiske fordeling med 25 pct. vind og 75 pct. øvrig elproduktion. i Figur 4.1: Varighedskurver for elproduktion og forbrug. Ved en fordobling af vindmølleproduktion vil der opstå et eloverskud på 0,9 TWh eller godt 4 pct. af den samlede indenlandske leverance (Jylland/Fyn). I alt vil det være timer, hvor vindproduktionen er større end den faktiske efterspørgsel (Jylland/Fyn pct. scenarie). Den overskydende el skal enten afsættes som fleksibelt elforbrug eller eksporteres til andre markeder. Dok. 2235/11, Sag 10/ /25

17 I dette scenarie kan den samlede betaling (spotpris) beregnes til at falde med 1 mia. kr. til 4,7 mia. kr. Beregningerne er alene lavet for at illustrere tendenserne og kan ikke anvendes til at sige noget om den faktiske økonomiske påvirkning af mere eller mindre udbygning med vindkraft. Scenariet illustrerer blot, at betingelserne for ikke-vindproducenter forringes, hvor volumen bliver beskåret med ca. 1/3 mens den maksimale nødvendige elkapacitet leverance er stort set uændret ca MWh/h. Der er derfor - ikke uventet - stadig brug for produktionskapacitet (eller øget forbrugsfleksibilitet og/eller import fra udlandet) når vinden ikke blæser. Udbygningen med vindkraft har ifølge denne analyse, reduceret udgiften til køb af el (spot). Omvendt påføres Energinet.dk og dermed elforbrugeren en betydelig ekstra udgift til PSO af størrelsesordenen 230 kr./mwh el produceret på vind eller ca. 1,8 mia. kr. i I 2008, hvor spotpriserne var noget højere var den samlede støtte ca. 530 mio. kr. eller ca. 76 kr./mwh. PSO-støtten forventes at stige med udbygning af større vindmølleparker. Tilskuddet til Anholt vindmøllepark kan set over parkens levetid beregnes til ca. 270 kr./mwh. Ud over udgifter til PSO, er der også udgifter til ilandføring og tilslutning af vindmøllestrømmen. Dette giver sig alt andet lige udslag i en højere transmissionstarif. Endelig kommer ekstra udgifter til ubalancer i driftsdøgnet som behandles i næste afsnit. Resultatet vil være at den faste del af elprisen (PSO og tariffer) vil stige og den gennemsnitlige variable spotpris vil falde, og dermed forringes incitamentet for eksisterende kraftværker til at blive i markedet. 4.2 Sammenhæng mellem vindkraft og regulerkraftmarkedet I dette afsnit vurderes vindprognosens betydning for regulerkraftprisen i selve driftsdøgnet. Elsystemets udgifter til at balancere produktionen efter, at spotmarkedet er lukket, er - i denne analyse - lige med forskellen mellem regulerkraftprisen og spotprisen, i det følgende benævnt ubalanceprisen. Når elsystemet er i balance, dvs. forbrug og produktion svarer til foregående døgns indberetninger og handler på elbørsen (Nordpool), er regulerkraftprisen lig med spotprisen, hvorved ubalanceprisen (=regulerkraftpris spotpris) er nul. Når ubalanceprisen afviger fra nul er dette udtryk for en ubalance mellem udbud og efterspørgsel som søges korrigeret via ændrede prissignaler (regulerkraftprisen). Ubalancen er en merudgift for elsystemet, uanset om den er positiv eller negativ. I 2009 var de samlede udgifter til køb af regulerkraft knap 130 mio. kr. i Jylland/Fyn området. Spørgsmål: Hvor stor en andel af regulerkraftudgiften på 130 mio. kr. i 2009 skyldes fejl i prognosen for forventet elproduktion fra vindkraftværker? Dok. 2235/11, Sag 10/ /25

18 Det kan være svært at lave præcise forudsigelser om den faktiske elproduktion på vind i det kommende døgns enkelte timer. I figur 4.1. er forholdet mellem vindprognoser og faktisk vindproduktion vist for 2009 (Jylland/Fyn). Generelt om prognosefejl Figur 4.1: Varighedskurve for vindproduktion i 2009 samt den forventede produktion til hver time. Figuren illustrerer, at de største fejl i prognosen er at finde vind ret kraftig vind, svarende til m/s. I figur 4.2. er vindprognosens fejl fordelt på fejlstørrelse (MWh/h) og hyppighed. Som det fremgår af figuren er det i langt overvejende grad tale om mindre fejl. Vindprognosen er ikke den eneste fejlkilde som gør det nødvendigt at stimulere ændringer i produktionen via regulerkraftprisen, dvs. hvor ubalanceprisen adskiller sig fra nul. Det drejer sig bl.a. om fejl i forbrugsprognoser og havarier i produktionsanlæg og elnet. I Figur 4.3 er prognosefejlen sammenholdt med ubalanceprisen. Når prognosefejlen er negativ, dvs. en produktionen er mindre end forventet, stiger ubalan- Dok. 2235/11, Sag 10/ /25

19 ceprisen og omvendt. Dette indikerer at der en sammenhæng mellem fejl i vindprognosen og den afledte balancepris i den pågældende time. Figur 4.3 Gennemsnitlig ubalancepris for 2009, fordelt på prognosefejl i intervaller á 10 MW. Værdiansættelse af prognosefejl for vind Prognosefejlen og den tilhørende balanceproduktion er sammenholdt for hver time i året. Ud fra en antagelse om, at når vindprognosen har overvurderet den faktiske elproduktion, og elsystemet i den samme time bliver nødt til at opregulere øvrig elproduktion med minimum den samme mængde el, kan balanceudgiften tilskrives fejl i vindprognosen. Tilsvarende antages, at når vindprognosen har undervurderet den faktiske vindproduktion og det efterfølgende sker en nedregulering af de øvrige værker, skyldes dette tilsvarende fejl i vindprognosen. Med ovenstående antagelser svarer fejl i vindprognosen for knap halvdelen af de samlede udgifter til time-ubalancer (ubalanceprisen). Udgifterne fordeler sig med 55 mio. kr. til opregulering, hvor prognosen var negativ og kun 5 mio. kr. til nedregulering hvor fejlen var positiv. Bemærk at fejl i vindprognosen er stort set symmetrisk i GWh, hvorimod udgiften til opregulering er markant større end den tilsvarende omkostning til nedregulering. Med en øget vindproduktion i fremtiden vil den økonomiske omkostning til fejl i vindprognosen stige. Omvendt vil forbedrede prognoseværktøjer og en større geografisk spredning af vindkraften kunne trække i den modsatte retning Muligheden for at udpege tidspunkter, hvor prognoser for vindkraft kan være særligt store De største absolutte fejl i vindprognosen knytter sig til overgangen fra lidt til megen vind og omvendt. Meteorologisk set er det ikke særlig svært at forudse at der vil f.eks. kommer et lavtryk som vil give betydelig vind. Tilsvarende kan modeller ganske præcist forudse vindstyrke og dermed energiproduktion, når vejrskiftet passerer. Dok. 2235/11, Sag 10/ /25

20 Den største udfordring synes at være at kunne angive det præcise klokkeslæt for vejrskift og dermed hurtige ændringer i vindkraftens elproduktion. Selv om fejlen kan begrænses til nogle ganske få timer, så er disse tidspunkter i sig selv kritiske for elsystemet, idet øvrig elproduktion med kort varsel skal kunne overtage produktion som vindkraften ifølge planen skulle have leveret, og omvendt. Som forberedelse på et slags varslingsindeks er der opstillet et nøgletal der angiver tidspunkter hvor der er særlig risiko for at vindprognosen kan medføre en stor absolut fejl. Der er foretaget analyser på gradienten af ændringerne i vindprognoserne, i forhold til størrelsen af prognosefejl. Med gradient, menes her, at den forventede vindprognose adskiller sig fra timerne umiddelbart før og efter. En forventet ændring i vindkraft-produktionen er typisk knyttet til prognoser for at lavtryk er på vej til eller på vej væk fra Danmark. Denne type forudsigelser fanger typisk det skiftende vejr, hvor den største usikkerhed vedrører tidspunktet for selve vejrskiftet. 4.3 El-producenternes mulige reaktion på ændrede markedsforhold I ovenstående analyser er der antaget, at de øvrige elproducenter opretholder deres produktionsanlæg og at deres bud på elbørsen er upåvirket af at vindkraftens andel fordobles. Dette gælder i Danmark såvel som i landene omkring os. Når økonomien i elproduktion - for andet end vindkraft - forringes som følge af færre driftstimer og lavere spotpris afregning, falder interessen, alt andet lige, for at drive elproduktion i dette marked. Den særlige udfordring for elsystemet er at opretholde en uændret høj produktionskapacitet blandt de øvrige værker, samtidig med at antallet driftstimer for disse anlæg falder markant. Konsekvensen heraf er, at økonomien gradvis udhules som følge af en lavere kapacitetsudnyttelse. Den aktuelle udfasning af kulfyrede anlæg kan ses som en første reaktion på de ændrede konkurrencevilkår. Med et lavere antal driftstimer og formentlig færre udbydere, vil en typisk markedsreaktion være højere priser i mellem- og spidslastsituationer. Markant højere priser i spidslastsituationer kan omvendt være den nødvendige overgangsøkonomi til at fastholde den nødvendige kapacitet og samtidig gøre fleksibelt elforbrug økonomisk interessant for forbrugerne. Gasturbiner skønnes at udgøre den ultimative øvre grænse for spidslastproduktion med en pris af størrelsen kr./mwh, ved en forventet driftstid på ca. 500 timer om året. En aktivering af forbrugssegmentet i større omfang, vil i sig selv lægge en dæmper på de ekstreme priser, således som der pt. sker i det modsatte ende af prisspændet, nemlig fjernvarmeværkernes satsning på elpatroner og køb af billig strøm. Det skal dog understreges, at den store økonomiske værdi for elsystemet ligger i peak load management, dvs. at undgå forbrug på tidspunkter hvor produktions- og distributionsomkostningerne er særlig høje. Elsystemets store udfordring, og det som skaber rammerne for fremtidige investeringer i produktionsanlæg og net, er driftssituationer med stor efterspørgsel på elektricitet Dok. 2235/11, Sag 10/ /25

21 yderpunkter hvad angår vindkraftproduktion, dvs. hhv. meget lav og meget høj vindproduktion den øgede fluktuation og uforudsigelighed ved vindkraftbaseret elproduktion, samt udbredelse af decentral og lokal elproduktion Dok. 2235/11, Sag 10/ /25

22 5. Varmepumper og fleksibelt elforbrug set fra et kundeperspektiv 5.1 Varmepumper og fleksibelt elforbrug Varmepumper er sammen med elbiler nogle af de mest oplagte teknologier til flytbart fleksibelt elforbrug. De har det til fælles, at selve elforbruget er stort og ikke direkte tidsmæssigt knyttet til den leverede energitjeneste - indeklima og transport. I begge tilfælde kan opladningen ske forskudt, og for varmepumper kan elforbruget typisk frem- eller udskydes fra flere timer op til et døgn. Varmepumper er også interessante, fordi bygningens varmeanlæg i dag styres med automatik. En udvidet automatik behøver ikke påvirke eller involvere forbrugerne, men kan sikre en drift, der tager højde for både indeklima-ønsker, vejprognoser og varierende spot- og balancepriser. For at kunne levere fleksibelt elforbrug skal det være en effektiv varmepumpe placeret i en bygning der er godt isoleret og hvor vandtank og bygning sikrer en stor varmekapacitet til at lagre energi. Vandtanken skal samtidig muliggøre overproduktion af varme uden at bygningens temperatur stiger betydeligt, med dertil hørende indeklima gener og lavere virkningsgrad i varmepumpen. Varmepumpernes svaghed i relation til fleksibelt elforbrug er det varierende energibehov på årsbasis, hvilket sætter fokus på varmepumpernes dimensionering. I forår og efterår er opvarmningsbehovet beskedent. Her er det muligt at implementere en driftsstrategi der fokuserer på at vælge den eller de driftstimer i døgnet, hvor elprisen er lavest. Langt hovedparten af opvarmningsbehovet og dermed elforbruget finder dog sted i de kolde vintermåneder. Her er varmepumpen i drift i mange af døgnets timer, hvorfor styringsstrategien er at undgå timer, hvor elprisen er særlig høj. I de koldeste perioder har varmepumpen en meget lille fleksibilitet. Da anlægget kører nærmest fuldtid for at holde huset opvarmet, er dynamikken begrænset selv i forhold til at blot undgå de dyreste timer. For varmepumper gælder for det første, at varmepumpens dimensionering bør sikre rigelig kapacitet til at forsyne bygningen med varme og varmt brugsvand, selv i meget kolde perioder. Overkapaciteten giver mulighed for at styre udenom timer med særligt dyre produktions- og distributionsomkostninger. Etablering af supplerende elpatroner som kompensation for manglende kapacitet i årets koldeste perioder, vil være direkte skadeligt for elsystemet. I årets koldeste timer har elsystemet store udfordringer med at opretholde den nødvendige produktion og distribution af el, hvorfor en ineffektiv varmeproduktion i netop disse timer vil være uheldig. For det andet ligger den økonomisk værdi for varmepumper med mange driftstimer netop i at undgå de dyre timer. Markedet for de meget lave elpriser vil blive udnyttet og udfyldt af fjernvarmeværkerne og øvrigt konvertibelt elforbrug, der kan skifte brændsler og lagre store energimængder. Dok. 2235/11, Sag 10/ /25

23 5.2 Varmepumpers økonomi ved fleksibelt elforbrug Hvis varmepumperne har den rigtige dimensionering kan styring efter spotpriser i dag give en besparelse på typisk 5 øre/kwh (50 kr./mwh) eller nogle få hundrede kr. om året. Dette vil, isoleret set, ikke kunne dække omkostninger til styring og måling. Ved en øget udbygning med subsidieret vindkraft i Danmark og landene omkring os vil spotpriserne, som beskrevet i kapitel 3, generelt falde. Den store udfordring er imidlertid, hvorledes ikke-vindkraft-producenter reagerer, når de taber markedsandele og udsættes for faldende priser. Én mulighed er at prisen på øvrig el, og særlig spidslastproduktion, stiger markant. En sådan udvikling vil forbedre økonomien i fleksibelt elforbrug og understrege rigtigheden i at udvikle peak load management -koncepter, der reagerer på såvel høje elpriser som varierende nettariffer. Varmepumperne kan med fordel kombinere net- og spotpris-optimering med reguleringsydelser i selve produktionsdøgnet. Regulerkraftpriserne har en langt større spredning, hvorfor varmepumper med ledig kapacitet kan levere reguleringsydelser. Ved en effektiv styring skønnes besparelsen i praksis maksimalt være 10 øre/kwh (100 kr./mwh) med dagens elpriser. Det skal dog bemærkes, at udviklingen af et sådant marked forudsætter åbne regulerkraftpriser som kundens styresystem kan få adgang til, eller tilkobling til en fælles VPP. Når vindkraftens andel stiger mod 50% forventes den økonomiske værdi ved at undgå de dyre spidstasttimer og tilbyde regulerkraftydelser at stige. Hertil kommer mulige besparelser som følge af tids-differentierede nettariffer. Regneeksempel forbrugerøkonomien ved flytbart fleksibelt elforbrug Det antages, at et standard-hus har et årligt gennemsnitligt varmebehov på 18,1 MWh. For varmepumpernes vedkommende svarer dette til et elforbrug på ca kwh (med en COP-faktor på 3), og en maksimal eleffekt på ca. 4 kw. Yderligere antages følgende: 1000 kwh om vinteren antages at kunne flyttes to timer fra de dyreste timer til timer med gennemsnitlige priser kwh om vinteren antages at kunne flytte tre timer fra de dyreste timer til timer med gennemsnitlige priser kwh om foråret/efteråret antages at kunne flytte fire timer fra de dyreste timer til timer med gennemsnitlige priser kwh om sommeren antages at kunne flytte otte timer fra timer med gennemsnitlige priser til billigste timer. Med disse antagelser kan den årlige besparelse beregnes til ca. 120 kr./år for perioden Dok. 2235/11, Sag 10/ /25

24 I disse overvejelser indgår kun besparelser som følge af flytning af elforbrug ud fra ændringer i spotprisen. I fremtiden hvor der eventuelt også vil blive givet mulighed for, at den enkelte forbruger kan agere på regulerkraftpriser, vil det blive mere attraktivt for forbrugerne at styre deres elforbrug til varmepumpen så fleksibelt som muligt. Da prisudsvingene i balancemarkedet er større end på spotmarkedet, vil de økonomiske gevinster ved at flytte forbrug være større på balancemarkedet. For den enkelte forbruger vil besparelserne ved flytning af et par timers forbrug inden for det enkelte døgn dog stadig udgøre under 300 kr. årligt også i et længere perspektiv, hvor det forventes at udsvingene i spot- og regulerkraftpriserne bliver større, end de er i dag. Bliver varmepumperne derimod ikke styret fleksibelt ud fra markedets prissignaler, skal der være tilstrækkelig spidslasteffekt, som kan sikre den fornødne effekt selv i de situationer, hvor varmepumperne kører for fuld kraft. Ved en antagelse om at spidslasteffekten skal tilføres i form af gasturbiner vil prisen blive kr/mwh, eller omtrent en fordobling af den pris, som forbrugeren i dag betaler for el inkl. tariffer og afgifter. 5.3 Forbrugerne og fleksibelt elforbrug Fleksibelt elforbrug er grundlæggende tænkt som et frivilligt tilbud til forbrugeren, hvor denne hjælper el-systemet med at afbøde spidsbelastninger og aftage overskydende strøm i perioder med lave priser. Kunden kan belønnes for sin indsats ved lavere elpriser, anden form for økonomisk betaling eller via samlede tilbud, hvor det fleksible elforbrug er en indlejret del af en pakke. Fleksibelt elforbrug som stand alone -tilbud har den svaghed at økonomien i dag ikke er gunstig. Det samfundsøkonomiske potentiale for fleksibelt elforbrug ved massiv udrulning, er tidligere anslået til 0,5 1,2 mia. kr. årligt. Det svarer til hvad forbrugerne opnår ved at spare 3-6 pct. på strømmen eller kr. per person/år. Det forventes, at kommercielle aktører såsom el-handelsselskaber, leverandører af udstyr og servicekoncepter vil tilbyde fleksibelt elforbrug som led i større pakker, og hvor det er disse markedsaktører der er i kontakt med kunderne. Her er varmepumper og elbiler særlig i fokus. Som forbrugerne køber vi ikke bevidst el og anden energi. Det er en utilsigtet, og uønsket, bivirkning af brug af udstyr og energitjenester som vi til gengæld ønsker og bruger penge på. Ved at flytte fokus fra forbrug og varierende timepriser til selve indkøbssituationen af det forbrugerne reelt interesserer sig for, forbedres mulighederne markant for positiv kunderespons. Denne situation har fået nogle udbydere af energieffektivt udstyr til at overveje at konkurrerer på kundens samlede udgift for udstyr og afledte driftsomkostninger (TCO), herunder ikke mindst energi. Ved at sælge en samlet ydelse, som kunden reelt ønsker, og hvor udbyderen påtager sig omkostninger og risici ved drift, kan kunden friholdes fra driftsopgaver og undgå økonomisk usikkerhed. Udbyders motivation er at øge salget af sin vare eller tjeneste. Ved at pakke denne ind i end driftsaftale, kan udbyderen høste stordrifts-fordele og side- Dok. 2235/11, Sag 10/ /25

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Specialregulering i fjernvarmen

Specialregulering i fjernvarmen Specialregulering i fjernvarmen Elkedler omsætter massive mængder af overskuds-el fra Nordtyskland til varme Nina Detlefsen Side 1 Dato: 04.02.2016 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper

Læs mere

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18 29. oktober 2015 Smart Energy Dok. 14/21506-18 Fra Smart Grid til Smart Energy I 2010 lavede Dansk Energi og Energinet.dk en analyse af den samfundsøkonomiske værdi af Smart Grid. Præmissen for analysen

Læs mere

Baggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas"

Baggrundsnotat: Fleksibilitet med grøn gas Baggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas" I det danske naturgasnet er der lagre, som kan indeholde 11 mia. kwh svarende ca. 35 % af det årlige danske el forbrug eller gasforbrug. Gassystemet kan derfor

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Elsystemet og fremtiden Produktion og forbrug skal passe sammen Kan vi komme helt

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse 14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december

Læs mere

Analyse af samspil til energisystemet

Analyse af samspil til energisystemet Analyse af samspil til energisystemet Konference for demoprojekter om varmepumper Dansk Fjernvarme, Kolding, 21. januar 2016 Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse 2 Vestdanmark 2015 Energiforbrug til opvarmning

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Eltariffer. Elkedlers driftstimer og betaling af tariffer ved forskellige tariffer

Eltariffer. Elkedlers driftstimer og betaling af tariffer ved forskellige tariffer Eltariffer Elkedlers driftstimer og betaling af tariffer ved forskellige tariffer Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne

Læs mere

LEVERING AF SYSTEMYDELSER. Henning Parbo

LEVERING AF SYSTEMYDELSER. Henning Parbo LEVERING AF SYSTEMYDELSER Henning Parbo DET DANSKE ELSYSTEM INSTALLERET KAPACITET, PRIMO 2017 20 centrale kraftværker 6.150 vindmøller 4.200 MW 670 decentrale kraftvarmeværker 5.250 MW 96.000 solcelleanlæg

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Samspil mellem el og varme

Samspil mellem el og varme Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Fleksibelt elforbrug eller

Fleksibelt elforbrug eller Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 189 Offentligt Anders Stouge krise på Anders Stouge Ast@di.dk Hvorfor det?? Hvis der ikke gøres noget, skaber den ustyrlige og stigende andel af vedvarende

Læs mere

Vindkraftens Markedsværdi

Vindkraftens Markedsværdi Vindkraftens Markedsværdi Divisionsdirektør Torben Glar Nielsen Energinet.dk 1 Agenda Perspektiverne fra energiforliget Vindkraftens markedsværdi - et mål for hvor effektivt vi integrerer vindkraft Hvordan

Læs mere

Fleksibilitet i elforbruget i et realistisk perspektiv. Mikael Togeby Ea Energianalyse A/S

Fleksibilitet i elforbruget i et realistisk perspektiv. Mikael Togeby Ea Energianalyse A/S Fleksibilitet i elforbruget i et realistisk perspektiv Mikael Togeby Ea Energianalyse A/S Relevant projects FlexPower design af elmarket med udgangspunkt i demand response Ready demand response fra varmepumper.

Læs mere

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen

Læs mere

Indhold. En kort gennemgang af projektet Fra vindkraft til varmepumper. 1. Fleksibelt elforbrug. Energistyrelsen og alle interesserede.

Indhold. En kort gennemgang af projektet Fra vindkraft til varmepumper. 1. Fleksibelt elforbrug. Energistyrelsen og alle interesserede. Til Energistyrelsen og alle interesserede. En kort gennemgang af projektet Fra vindkraft til varmepumper 2. maj 2012 OKJ/JUP Indhold 1. Fleksibelt elforbrug... 1 2. SmartGrid Ready varmepumper... 2 2.1

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Fra Vindkraft til Varmepumper

Fra Vindkraft til Varmepumper En kort gennemgang af projektet Ole K. Jensen Energinet.dk 1 Disposition: En kort gennemgang af projektet Erfaringer og fremtiden Fem spørgsmål 2 Projektet Energistyrelsen og Energinet.dk har sammen med

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Energiplan Fyn. Strategisk energiplanlægning. Kick-off konference 10. april Jørgen Krarup Systemplanlægning Tlf.

Energiplan Fyn. Strategisk energiplanlægning. Kick-off konference 10. april Jørgen Krarup Systemplanlægning Tlf. Energiplan Fyn Strategisk energiplanlægning Kick-off konference 10. april 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 Energinet.dk 3 Hvilke hovedudfordringer har vi i fremtidens

Læs mere

Fleksibelt elforbrug - Erfaringer med forsøg for at få større og mindre forbrugere til at reagere

Fleksibelt elforbrug - Erfaringer med forsøg for at få større og mindre forbrugere til at reagere Det Energipolitiske Udvalg: Høring om intelligent elforbrug Fleksibelt elforbrug - Erfaringer med forsøg for at få større og mindre forbrugere til at reagere Mikael Togeby 26.2.2009 Det Energipolitiske

Læs mere

DANSKE ERFARINGER MED INTEGRATION AF VINDKRAFT

DANSKE ERFARINGER MED INTEGRATION AF VINDKRAFT DANSKE ERFARINGER MED INTEGRATION AF VINDKRAFT Energikonference, Torshavn, 7. April 2017 Peter Jørgensen, Vice President, Associated Activities Danske erfaringer med integration af vindkraft April 2017

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

CLEVER TEMA: Opladning

CLEVER TEMA: Opladning Kære elbilist Nu har du forhåbentlig gjort dig en række erfaringer med at køre i elbil vi er glade for, at du deler de erfaringer med os til fordel for projektet. I denne nyhedsmail vil vi gerne fortælle

Læs mere

VINDOPTIMERET. OPLADNING AF ELBILER Vindenergi Danmark. Sammenfatning

VINDOPTIMERET. OPLADNING AF ELBILER Vindenergi Danmark. Sammenfatning 212 Sammenfatning AF ELBILER Vindenergi Danmark Hvordan kan elbilers opladning effektivisere udnyttelsen af vindkraft til fælles gavn for elbilejernes kørselsøkonomi, vindkraftproducenternes driftsøkonomi

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Vi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft.

Vi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft. 1 50 % vindenergi Muligheder og udfordringer Samordnede energisystemer, aktiv medvirken af forbrugerne, nye kommunikationsnet og automatik med distribueret intelligens er nogle af de nye, spændende virkemidler,

Læs mere

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres Markedssimulatoren Dengang de nuværende succeshistorier vedrørende Kraftvarme Vindkraft Tilsatsfyring med biomasse Kraftværker med verdens højeste virkningsgrader Kraftværker med verdens bedste regulerings

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Jan Serup Hylleberg Direktør Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning 5% vind i 22 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Vindkraftkapacitet i MW og vindkraftdækning af elforbruget

Læs mere

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind?

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Mikael Togeby, Ea Energianalyse A/S Indpasning af vindkraft For Energistyrelsen og Skatteministeriet

Læs mere

Notat. Konsekvenser af grundbeløbets bortfald

Notat. Konsekvenser af grundbeløbets bortfald Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: Sagsnr.: s2017-614 Doknr: d2018-1698-18.0 01-02-2018 Konsekvenser af grundbeløbets bortfald Konklusion Vurdering af konsekvenser ved grundbeløbets bortfald må ses i

Læs mere

MINIANALYSE AF ELPRISER I VESTDANMARK

MINIANALYSE AF ELPRISER I VESTDANMARK MINIANALYSE AF ELPRISER I VESTDANMARK Dato: 1. november 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper Koch Beskrivelse: Analyse af elpriser for 2012 og 2013 Kontakt: www.gronenergi.org 2 1

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi En revolution af energisystemet Fremtidens energi skal leveres af vedvarende energi

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Hotel Koldingfjord 11 oktober 2013 Danmarks første fjernvarmeanlæg Kilde: Dansk Fjernvarme i 50 år 2 Kommunens lossepladser var ved at være

Læs mere

Smart Grid i Danmark Perspektiver

Smart Grid i Danmark Perspektiver Smart Grid i Danmark Perspektiver Samarbejdsprojekt mellem Dansk Energi, energiselskaberne og Energinet.dk Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk & Allan Norsk Jensen, Dansk Energi I Danmark arbejder både

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen

Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen Til Energitilsynets sekretariat Att: Iben Hvilsted-Olsen UDKAST Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen 2. august 211 SKL-HEP/SKL I forbindelse med Energitilsynets godkendelse

Læs mere

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral Kraftvarme Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral kraftvarme relationer mod el-systemet Et lille tilbage blik 1. CHP relation mod el markedet 2. Elforbrug til varmeproduktion

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg 2014 var et møgår for decentrale naturgasfyrede kraftvarmeanlæg. Nye tal viser at fuldlasttimerne endnu engang er faldet på de naturgasfyrede decentrale

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Markedsrapporten. Fald i elspotpris men stadig forventning om høje vinterpriser. Nr. 12 September Elmarkedet i september:

Markedsrapporten. Fald i elspotpris men stadig forventning om høje vinterpriser. Nr. 12 September Elmarkedet i september: Markedsrapporten Nr. 12 September 6 Elmarkedet i september: Fald i elspotpris men stadig forventning om høje vinterpriser Septembers nedbør i Norge og Sverige kombineret med faldende priser på olie og

Læs mere

Varmepumpedagen 2010. Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk

Varmepumpedagen 2010. Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk Varmepumpedagen 2010 Fra Vindkraft til Varmepumper Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk 1 Indhold 1. Energinet.dk El og Gas 2. Varmepumper i fremtidens fleksible energisystem 3. Fælles og

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Notat om underkompensation i forbindelse med 10 øres pristillægget

Notat om underkompensation i forbindelse med 10 øres pristillægget Danmarks Vindmølleforening, 29. marts 2011 Notat om underkompensation i forbindelse med 10 øres pristillægget Baggrund og lovgivning Landbaserede vindmøller som er mellem 10 og 20 år gamle og som har opbrugt

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

DEMAND RESPONSE I SMART GRID

DEMAND RESPONSE I SMART GRID RUNE HYLSBERG JACOBSEN INSTITUT FOR INGENIØRVIDENSKAB UNI VERSITET DANMARK PÅ FOSSILFRI KURS Grøn økonomi i vækst Omstilning til et energi- og transportsystem uafhængigt af fossile brændstoffer I 2020

Læs mere

Anmeldt solcelleeffekt i alt

Anmeldt solcelleeffekt i alt F AK T AAR K 6. november 2012 J.nr. 3401/1001-4896 Ref. hla Betydeligt prisfald på solceller Prisen på solceller er faldet drastisk de seneste to år. Fra 2000 til medio 2010 lå prisen på solcelleanlæg

Læs mere

Mulighederne ved gas/el-hybridvarmepumper

Mulighederne ved gas/el-hybridvarmepumper Mulighederne ved gas/el-hybridvarmepumper Ved Frank Rosager HMN Naturgas I/S 30. maj 2017 Slide 1 Visionen for 2050 Gas/el-hybridvarmepumper Problemstillinger Gasselskabets indsats Spørgsmål? Energipolitiske

Læs mere

Grøn Energis forslag til Dansk Fjernvarmes strategi for systemydelser

Grøn Energis forslag til Dansk Fjernvarmes strategi for systemydelser Grøn Energis forslag til Dansk Fjernvarmes strategi for systemydelser I samarbejde med Grøn Energi har Houmoller Consulting udarbejdet en rapport om systemydelser. Rapporten er Grøn Energis forslag til

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper IFIV. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel

Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper IFIV. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper IFIV Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel Partnere Nordjysk Elhandel, Aalborg Energitjenesten Midtjylland, Århus Varmepumper, tank,

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2016

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2016 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Kulprisen 3 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 > > Kvoteprisen 6 Prisen på energi har trukket i

Læs mere

Danske elpriser på vej til himmels

Danske elpriser på vej til himmels 1 Danske elpriser på vej til himmels Der er mange vidnesbyrd om, at elprisen for danske husholdninger er højere end noget andet sted i EU. Imidlertid er det meste af prisen afgifter og moms. Den egentlige

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Elmarkedsstatistik 2016

Elmarkedsstatistik 2016 Elmarkedsstatistik 216 Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og beskæftigelse i fjernvarmebranchen. Grøn

Læs mere

Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse

Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse Fremtidens energi Og batteriers mulige rolle i omstillingen Rasmus Munch Sørensen Energianalyse 16-09-2015 18 Energinet.dk? Hvorfor grøn omstilling? 16-09-2015 3 Sygdom World Bank Symptom Kur Kunderne

Læs mere

Højere prisloft i elmarkedet

Højere prisloft i elmarkedet Til Markedsarbejdsgruppen Højere prisloft i elmarkedet Dette notat beskriver formålet med et højere prisloft, principper for at fastlægge prisloft og prisbund samt den videre proces. Energinet.dk vil arbejde

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Kulprisen 3 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 Prisen på energi har været opadgående de sidste måneder.

Læs mere

Baggrundsnotat: "- Grøn omstilling i den individuelle opvarmning

Baggrundsnotat: - Grøn omstilling i den individuelle opvarmning Baggrundsnotat: "- Grøn omstilling i den individuelle opvarmning En kombiløsning bestående af en varmepumpe og en gaskedel, en såkaldt hybridvarmepumpe, er en individuel opvarmningsform, der kombinerer

Læs mere

24. juni Store varmepumper i fjernvarmeregi set fra et eldistributionssynspunkt

24. juni Store varmepumper i fjernvarmeregi set fra et eldistributionssynspunkt 24. juni 2019 Store varmepumper i fjernvarmeregi set fra et eldistributionssynspunkt Agenda Den grønne omstilling Nyt forbrug i el-nettet Belastningsudvikling for Evonet - Fleksibilitet Tarif Tilslutning

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Smart Grid i Danmark Perspektiver

Smart Grid i Danmark Perspektiver Smart Grid i Danmark Perspektiver Samarbejdsprojekt mellem Dansk Energi, energiselskaber og Energinet.dk Peder Ø. Andreasen, Adm. direktør Energinet.dk Trends i udviklingen der påvirker værdien af et Smart

Læs mere

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang DISPOSITION Elektrificering sætter dagsordenen så langt øjet rækker Økonomiske rammer afgør, hvad vi skal investere i Uafhængighed

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 3 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Priserne på energimarkederne har

Læs mere

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Fremtidsperspektiver for kraftvarme Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma. Rådgivning

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED Kim Mortensen Direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 2. marts 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009, 2010 og 2013 - højere i 2011 og 2012.

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere