Forældre og vejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forældre og vejledning"

Transkript

1 Forældre og vejledning - et sociologisk perspektiv Master i Vejledning Modulopgave modul 2 Vejleder: Peter Plant Studerende: Rita Buhl Studienummer: rb Eksamenstermin: forår

2 INDHOLD INDLEDNING... 2 PROBLEMFORMULERING... 3 TEORI, METODE OG AFGRÆNSNING... 3 DEL 1: ANALYSE I SOCIOLOGISK PERSPEKTIV... 4 POTENTIALER I SOCIOLOGISK TÆNKNING... 4 ET REPRODUKTIONSTEORETISK PERSPEKTIV... 6 KATEGORISERING AF UNGE I FORHOLD TIL DETERMINISMER... 7 ET MODERNITETSTEORETISK PERSPEKTIV... 8 FORSKELLIGHED SOM FØLGE AF SELVFREMBRAGT KONTINGENS... 9 DEL 2: DIFFERENTIERET FORÆLDREINDDRAGELSE I LYSET AF KONTINGENSFORMLEN AT LÆRE AT LÆRE BEGREB OM DIFFERENTIERET FORÆLDREINDDRAGELSE BEGREB OM DIFFERENTIERET FORÆLDREINDDRAGELSE MED HENBLIK PÅ KARRIERELÆRING KAN OG VIL FORÆLDRE INDDRAGES? FORÆLDREINDDRAGELSE SOM INVOLVERING MED HENBLIK PÅ UDVIKLING AF VEJLEDNINGSPOLITIK FORÆLDREINDDRAGELSE, DELTAGERBANER OG GRÆNSEFÆLLESSKABER KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING METODEKRITIK LITTERATUR

3 Indledning I 2006 etableres et nationalt videncenter for vejledning finansieret af UVM. Videncenteret omfatter 16 projekter, hvoraf et af dem har titlen Forældreinddragelse i vejledningen i UUcentre 1. Videncenteret og dermed projekterne har bl.a. til formål at understøtte udvikling af vejledningsfeltet. Jeg har opgaven som projektleder på ovenstående projekt, hvor vi indsamler eksisterende viden og formidler inspirationsmateriale til praksisfeltet. Dette arbejde inspirerede mig til at vælge forældreinddragelse i vejledningen som problem i min opgave på første modul i min master. Sideløbende med projektarbejdet fortsætter jeg i denne opgave med et samfundsperspektiv på begrebet forældreinddragelse. Vejledningsreformen trådte i kraft i august 2004, og blev revideret i I første bekendtgørelse 3 fremgår det, at Ungdommens Uddannelsesvejledning (herefter UU) kan inddrage forældre til de unge i vejledningen. Ministeriet formulerer ikke klare anvisninger på, hvad der forstås ved forældreinddragelse i vejledningen, og det er således op til det enkelte UU at definere og operationalisere forældreinddragelse. Som opfølgning på bl.a. to undersøgelser foretaget af Rambøll for undervisningsministeriet (Rambøll 2004 og 2005), revideres og opstrammes formuleringen i en ændret bekendtgørelse i august Det hedder nu, at UU skal inddrage forældrene i vejledningen. Rambøll anbefaler i deres afrapportering, at forældreinddragelse finder sted differentieret og tilpasset efter match med fire profiler på typer af forældre (ibid. p. 9-11, 2004). Den reviderede bekendtgørelse har følgeskab af et regeringsudspil med titlen En ny chance til alle 5. Dette udspil indeholder såkaldte incitamenter til forældreansvarlighed, når det drejer sig om at sikre, at alle unge kommer i uddannelse. Forældre hvis unge ikke kommer i gang med en uddannelse eller et arbejde efter folkeskolen, kan i særlige tilfælde sanktioneres økonomisk. I februar 2007 publiceres Evalueringsinstituttets evaluering af uddannelses- og erhvervsvejledningen efter reformen (EVA 2007). Rapporten indeholder en række anbefalinger fremsat af evalueringsgruppen, og i forhold til forældreinddragelse i UU hedder det, at de anbefaler en systematisk inddragelse af forældre i vejledningen, og at vejledning målrettes forskellige grupper af forældre. Endvidere anbefales det, at UU-centrene i samarbejde med forskningsverdenen udvikler differentierede metoder til inddragelse af forældre i vejledningen (ibid. s. 49). Videncenterprojektet om forældreinddragelse knytter direkte an til anbefalinger fra evalueringsgruppen i EVA. Samlet set kan det anføres, at man fra vejledningens øverste myndighed for det første anser forældreinddragelse som et væsentligt redskab til at kvalificere effekten af vejledningen og til at nå de i vejledningsreformen formulerede nationale mål for vejledningen, bl.a. at 95 % af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse. For det andet kan det historiske forløb se ud til, at forældreinddragelse i struktur og indhold i skærpet omfang styres centralt, med henblik på, at vejledningen administreres differentieret, med særlig vægt på vejledning af de, der har særlige behov for vejledning. En nærmere definition af, hvem unge med særlige behov for vejledning er, er ikke klart defineret i styringsmaterialet, hvilket umiddelbart 1 Videncenteret forkortes VUE og yderligere oplysninger kan hentes på centerets hjemmeside: Jeg arbejder selv som projektleder på dette projekt, og erkendelsesinteressen i denne opgave skal ses i dette lys. 2 Lov nr. 314 af 19. april Bekendtgørelse nr af 14. december Bekendtgørelse 586 af 12. juni En ny chance til alle en integrationsplan præsenteret d

4 overlader ansvaret om en fastsættelse i kommunalt regi, da det er et kommunalt ansvar, at UU lever op til de nationale mål for vejledningen. I EVA s rapport anbefales det dog, at dette ligeledes centraliseres, ved at UVM i samarbejde med forskningsverdenen og UU-centrene udformer en fælles definition af gruppen af unge med særlige vejledningsbehov (ibid. s. 39). Dette giver anledning til at undersøge forældreinddragelse som strategi i forhold til at understøtte målet flere i mere uddannelse. Endvidere vil anbefalinger om differentieret administreret vejledning og inddragelse af forældre anspore til en afklaring af, hvad der kan forstås som differentieret, og hvordan en udmøntning kan finde sted. Det vil bl.a. sige hvem der har særlige behov, hvori dette særlige behov består og dermed kan tilfredsstilles? Problemformulering Ovenstående bringer mig frem til følgende problemformulering: Kan differentieret inddragelse af forældre i vejledningsindsatser bidrage til at nå politiske mål om at bringe flere unge i uddannelse? Teori, metode og afgrænsning Opgaven er opdelt i to hovedafsnit. I første del udfolder jeg udvalgte potentialer i sociologisk tænkning. Til dette anvender jeg Baumanns introduktion til faget sociologi (Bauman 2004). I et sociologisk perspektiv og som grundlag for at vurdere en differentieret inddragelse af forældre i vejledningen med henblik på, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse, diskuterer jeg herefter muligheder og begrænsninger set i henholdsvis et reproduktionsteoretisk og modernitetsteoretisk perspektiv. Jeg anvender Bourdieus teori om kapital og habitus (Bourdieu 1997) og Giddens teori om refleksivitet og livspolitik (Giddens 2002). Empirien i denne del af opgaven henter jeg i Ulla Højmark Jensens undersøgelse af unge uden uddannelse (Jensen i Plant red. 2005) og Sørensen og Nielsens undersøgelse af unges valg af uddannelse og job (Sørensen og Nielsen 2004). I anden del tager jeg tråden op fra mit fokus i min modul-1-opgave, hvor jeg i et poststrukturalistisk perspektiv diskuterede lovgivningens og Rambølls begreb om forældreinddragelse og differentiering, som knytter an til typeidentifikation og match med deraf følgende anbefalede tilgange. Min tidligere analyse viser, hvordan dette grundlag stiller forældrepositioner som vejledningsassisterende eller vejledningssøgende tilgængelige, og at en differentieret indsats dermed anbefales udmøntet som en konsekvens af, hvor godt forældre er rustet til at assistere vejlederen, med særlig fokus på information om uddannelser. Med udgangspunkt i min tidligere opgave 6, Rambølls undersøgelse, EVA s evalueringsrapport og CEFU s 3. rapport om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse (Pless og Katzenelson, 2007), vil jeg udfolde diskussionen af differentieret forældreinddragelse. De empirisk baserede argumenter i denne diskussion vil fremstå som eksempler og ikke udgøre en fyldestgørende argumentation. Jeg anvender i denne diskussion Jens Rasmussens gennemgang af begrebet kompleksitet og Luhmanns begreb om kontingens og kontingensformlen at lære at lære som udlagt af Rasmussen (Rasmussen 2004). 6 Kilden er min mastermodul opgave på vejledningsteori-modulet, afsluttet i januar 07. Titlen er Forældreinddragelse i Ungdommens Uddannelsesvejledning et samarbejde om unges karrierelæring. Se litteraturlisten. 3

5 Efterfølgende diskuterer jeg et empirisk grundlag for at antage, at forældre kan og vil inddrages, og diskuterer muligheden for, at forældreinddragelse som brugerinvolvering kunne have til formål at øve politisk indflydelse på udviklingen af vejledningens mål og midler, som et eksempel på Giddens begreb om livspolitik. I et handlingsperspektiv vil jeg atter bygge på min argumentation fra min tidligere opgave, hvor jeg foreslår en karrierelæringsteoretisk tilgang til forældreinddragelse i vejledningen. Jeg konstruerede begrebet karrierelæringsrum og antog, at unges karrierelæringsrum består af praksisfællesskaber, hvoraf familien er et af dem. Jeg anvender fortsat teorien om situeret læring og praksisfællesskaber af Lave og Wenger (Lave og Wenger 2004) med særlig fokus på begrebet deltagerbaner. Til at udfolde dette begreb vil jeg inddrage Line Lerche Mørcks begreb om grænsefællesskaber og teori om læring og overskridelse af marginalisering (Mørck 2006). Del 1: Analyse i sociologisk perspektiv Jeg vil, med Baumans introduktion til faget sociologi, redegøre for nogle udvalgte potentialer i sociologisk tænkning, som grundlag for vejledning og forældreinddragelse i vejledning, der kan udgøre alternativ til økonomiske eller rationelle mekaniske tilgange. Potentialer i sociologisk tænkning I min opgave på modul 1 gjorde jeg rede for nogle udfordringer i forhold til forældreinddragelse som følge af en asymmetrisk relation mellem vejleder og forældre baseret på tilgængelige forældrepositioner som omtalt i ovenstående afsnit. Disse udfordringer skærpes yderligere i forbindelse med diskursen om modernisering af den offentlige sektor, hvor velfærdsinstitutioner forvaltes på markedslignende vilkår. Således peger Maja Røn Larsen på, at forældresamarbejde på daginstitutionsområdet udfordres af kvalitetssikringsprocedurer, som gør forældre til kunder og pædagoger til leverandører, og omvendt bliver pædagoger til eksperter, der i kraft af deres faglige viden og en central styring af mål for institutionen må sikre kvaliteten ved nogle faglige beslutninger, som til tider udløser konflikt med forældre på holdnings- og værdispørgsmål, og som konsekvens afføder ikke ligeværdige relationer (Højholt red. s , 2005). Jeg anser vejledningsfeltet som en parallel hertil, og handlingen forældreinddragelse eller samarbejde udfordres derved yderligere. Det teorigrundlag, der ligger til grund for den omtalte modernisering af den offentlige sektor, og dermed for at diskutere og vurdere forældreinddragelse i vejledningen, er i høj grad økonomisk, hvilket afgrænser og definerer det gode argument. Med andre ord bliver målet, et samfundsøkonomisk forsvarligt mål, det, der helliger midlet, i denne diskurs. Et sociologisk perspektiv tillader et andet blik på en samfundsmæssig problemstilling. Bauman skriver: Vi kan da konkludere, at sociologisk tænkning er en måde, hvorpå man kan forstå den menneskelige verden, og som også åbner mulighed for at betragte den samme verden på andre måder. (Bauman s. 15, 2004). Det umiddelbart indlysende i et nationalt mål om mere uddannelse til flere, den gode vilje og intention i vejledning, den oplagte fornuft i forældreinddragelse og den indbyggede 4

6 storyline 7, som disse elementer tilsammen udgør, fremstår nemt som et meningsfuldt sæt af samhørige begreber og aktiviteter. Denne måde at tilskrive mening baserer sig på en common-sence-forståelse, som ifølge Bauman kan udfordres af en sociologisk tænkning: At tænke sociologisk er at give mening til de menneskelige vilkår gennem en analyse af det mangesidede væv af gensidig menneskelig afhængighed den mest hårdnakkede af de virkelighedsfaktorer, vi henviser til for at forklare vore motiver og de virkninger, de afstedkommer. (ibid. s. 21). Sociologisk tænkning ansporer således til at sætte spørgsmål ved den indlysende gode vilje og intention og det oplagte resultat af de gode viljers handlinger. Jeg fremhæver tre vigtige potentialer i sociologisk tænkning: At søge at undgå reduktionisme At leve et mere bevidst liv med et frigørende perspektiv Solidaritet som følge af de to første Jens Rasmussen påpeger en tendens til at imødegå erkendelsen af, at individer og sociale systemer ikke fungerer trivielt ved enten at ignorere kompleksiteten, trivialisere den eller nytteløst at reducere den til singularitet (Rasmussen, s. 23, 2005). De problemer, som en sådan ignorance før eller siden medfører, ansporer til at forsøge at imødegå kompleksitetsproblematik uden reduktionisme. Som eksempel på en sådan teoridannelse anfører han Luhmanns begreb om samfundet som en emergent orden, en orden, der er i konstant forandring under indflydelse af samspil med omgivelsernes forandring og ikke underlagt en overordnet styring. (ibid. s. 33) Denne tilgang imødegår kompleksiteten ved at forstå det moderne samfund som opdelt i funktionelle systemer, der er selvrefererende, men som indbyrdes tilkobler. Fremmedreference må nødvendigvis i et selvrefererende system bestemmes ud fra egen horisont: Lukkede selvreferentielle systemer opererer i et domæne af selvfrembragt kontingens (kontingens betyder, at alting altid også kan være anderledes) og deraf følgende risiko og usikkerhed. (ibid. s. 50, min parentes). Udfordringen i forbindelse med at undgå reduktionisme består således i, at erkende at enhver iagttagelse er udtryk for en selektion, og at denne kunne være anderledes. For at mestre et liv i den usikkerhed og med de risici dette medfører, må mennesker lære at lære 8 : At lære betyder, at den enkelte må være permanent forberedt på at skulle forholde sig til noget nyt gennem ændring af allerede lærte forventninger, idet højere kompleksitet kræver højere omstillingsberedskab (ibid. s. 54). Dette efterlader individet med en mulighed for at imødegå kompleksiteten, men også med den usikkerhed, der er forbundet med tvangsselektion. 7 Søndergaard forklarer begrebet: et forløb, en handlesekvens, der ligesom kategorierne får identiteten gennem in- og ekskluderende diskursive bevægelser. (Søndergaard s. 77, 2001). Begrebet har jeg anvendt i en poststrukturalistisk analyse i min opgave på modul 1, hvorfor jeg ikke yderligere forklarer det her. 8 At lære at lære kalder Rasmussen for uddannelsessystemets kontingensformel i vidensamfundet. En kontingensformel er den formel, som kan administrere ubestemthed i funktionssystemer (Rasmussen s. 51, 2005) 5

7 I forlængelse af kontingensbegrebet kan man sige, at sociologien potentiale består i, at sætte spørgsmål ved det indlysende. Bauman skriver: Sådanne spørgsmål kan gøre det indlysende til en gåde og det velkendte til noget foruroligende. (Bauman s. 21, 2004). For de, der drager nytte af en fastholdelse af tingenes tilstand, vil det være uinteressant, men for de, der ingen nytte nyder eller ligefrem undertrykkes af givne tilstande, indeholder en sociologisk tilgang et frigørende potentiale. En undersøgelse af andre muligheder, andre forklaringer, rummer muligheden for et mere tolerant syn på forskellighed. Det frigørende aspekt beskriver Bauman sådan: Kunsten i den sociologiske tænkning ligger i at udvide frihedens spillerum og praktiske virkeliggørelse. Tilegner man sig mere af den, kan den enkelte i højere grad undgå at blive genstand for undertrykkelse og kontrol. (ibid. s. 23). Erkendelse af kompleksiteten er altså vejen til ved hjælp af sociologiske spørgsmål at leve et mere bevidst liv til gavn for den enkelte, men også for andre. Dette bringer mig frem til det tredje potentiale, som jeg her vil fremhæve. I en profession som vejleder vil en øget bevidsthed om kompleksitet, og om hvordan denne kan imødegås, ikke kun være til gavn for vejlederen som individ, men også for de individer vejlederen møder i vejledningen og i øvrigt. Bauman hævder, at sociologien gør sig til talsmand for individet, men ikke for individualismen. (ibid. s. 23). Denne måde at iagttage og spørge på åbner for en inklusion af værdier, som er anderledes end ens egne, og en forståelse for den andens frihed på lige fod med ens egen. Der gives ikke nogen større sikkerhed for den enkeltes frihed end frihed for alle. (ibid. s. 24). Et sociologisk blik rummer således muligheden for solidaritet og en fælles kamp for det gode liv. Jeg har i dette afsnit argumenteret for, at et sociologisk perspektiv på forældreinddragelse i vejledningen kan udgøre et alternativ til at vurdere aktiviteten i et rationelt økonomisk perspektiv. Men et sociologisk blik er ikke et entydigt perspektiv. Jeg vil i det følgende diskutere muligheder og begrænsninger i forhold til forældreinddragelse i vejledningen i henholdsvis et reproduktions- og modernitetsteoretisk perspektiv. Det første lader jeg repræsentere ved Bourdieus teori om kapital og habitus, og det andet ved Giddens teori om refleksivitet og livspolitik. Et reproduktionsteoretisk perspektiv Jeg har i forrige afsnit og i en henvisning til min første modulopgave anført, at argumentationen for og analysen af forældreinddragelse i vejledningen baserer sig på en rationel og økonomisk tilgang. Bourdieu anvender i sin teori kapitalbegrebet, men konstruerer begrebet symbolsk kapital, som et fænomen i et symbolsk rum. Kapital er i Bourdieus teori ikke kun økonomisk kapital, men udvides med begreber som social-, kulturel- og uddannelseskapital. I det sociale rum indtager sociale agenter forskellige relationelle positioner, som er bestemt af agenternes samlede og differentielle kapital. Jo mere kapital agenterne har tilfælles jo mere har de generelt tilfælles, og omvendt. (Bourdieu s. 21, 1997) Som overordnet begreb for agenters værdier og smagspræferencer anvendes begrebet habitus, og det anføres, at habitus reproduceres indenfor det sociale rum ved hjælp af positioner og dispositioner: 6

8 Til hver klasse af positioner svarer dels en klasse af habitus (eller af smagspræferencer) der er produktet af de sociale betingelser den tilsvarende position har præget den med, dels ved disse habitus og deres generative evners mellemkomst et systematisk sæt af goder og egenskaber der indbyrdes holdes sammen af en tilbøjelighed til at have samme livsstil. (ibid. s. 23). Således er såvel familien, som et uddannelsessystem eller vejledningssystem et reproducerende socialt rum, og overensstemmelsen mellem habitus i de forskellige systemer bliver afgørende for, om den enkelte vil lykkes eller føle sig hjemme i systemets sociale relationer. Bourdieu anser uddannelser og dermed formodentlig også vejledningen som institutioner, der bidrager til at fastholde den sociale orden: Reproduktionen af den kulturelle kapitals fordelingsstruktur foregår i det relationelle møde mellem på den ene side familiens strategier og på den anden side den specifikke logik der er karakteristisk for uddannelsessystemet. (ibid. s. 37) Som følge heraf, kunne man antage, at et samarbejde mellem to forskellige systemer, f.eks. familie og vejledning, med forskellig habitus, præges af magtfaktorer knyttet til elitens habitus. Ikke nødvendigvis som intentionel praksis, men som udtryk for en særlig forståelse for og anerkendelse af fælles habitus. De sociale felter kan ses som kamparenaer, hvor der kæmpes om symbolsk kapital. Denne praksis kalder Bourdieu for symbolsk vold, fordi den på en og samme gang accepteres af både de dominante og de dominerede som naturlig (Olesen og Pedersen red. s. 147, 2000). Gytz Olesen udlægger Bourdieus begreb som følger: Symbolsk vold er en form for vold, der udfolder sig på baggrund af et samspil og en indforståethed hos det individ eller den gruppe, der bliver udsat for den, og som anerkender den, præcis fordi den ikke opfattes som vold. (ibid. s. 147) Hvis udgangspunktet er, at vold er magt, og at man ved symbolsk vold ikke nødvendigvis opfatter, at der udøves vold (magt), hverken fra udøver eller offers side, udfordres det magtfri rum for samarbejde mellem vejleder og forældre. Forældreinddragelse vil med denne tilgang kun kunne finde sted, som asymmetrisk relation, og reproduktion vil være det dominerende resultat. Den familiebaggrund, der er indforstået favoriseres, og forskellighed omsættes til mere eller mindre begavelse, med tilhørende valgmuligheder (Andreasen og Giehm-Reese red. s. 69, 2006). Dette foregår i den gode sags tjeneste, med henblik på f.eks. et realistisk valg. Kategorisering af unge i forhold til determinismer Ulla Højmark Jensen anvender i undersøgelser af unge uden uddannelse Bourdieus kapitalbegreber til at beskrive de unge i 4 grupper, som hun kalder de opgivende med lav grad af såvel social som kulturel kapital, de praktiske med lav grad af kulturel, men højere grad af social kapital, de vedholdende med lav grad af social, men højere grad af kulturel kapital og de flakkende med højere grad af såvel social som kulturel kapital (Plant red. s. 90). Denne gruppering laver hun med henblik på at vurdere differentieret tilgang til disse unge i forsøget på at sikre, at også disse unge får uddannelse. Hun anbefaler således nogle differentierede vejlederroller som muligheder i forhold til at motivere de unge. Disse indbefatter også differentieret syn på, hvad forældrerollen betyder for henholdsvis den ene eller anden gruppe (ibid. s. 98), og dermed også hvilket potentiale der kunne være i at inddrage forældre. Jensen anvender altså her Bourdieus begreber til at fastslå, at de unge ikke 7

9 er ens, men også at vejleder og de unge ikke forstår det sociale møde i vejledningen på samme måde. Spørgsmålet er, om vejleder, med Bourdieus begreb om habitus og symbolsk vold, formår, at sætte sin egen habitus til diskussion. Bourdieu skriver: Ikke desto mindre rummer sociologien nogle af de mest effektive midler til at opnå den frihed som en erkendelse af de sociale determinismer giver mulighed for at erobre til trods for determinismerne. (Bourdieu s. 14, 1997) Det reproduktionsteoretiske perspektiv synes, med ovenstående citat, at rumme en ide om, at muligheder for ændringer findes. Et empirisk eksempel kunne hentes i Sørensens og Nielsens undersøgelse af unges oplevelser og håndtering af uddannelsesvalget i processen fra grundskolen til en plads på det kønsopdelte arbejdsmarked (Sørensen og Nielsen 2004). Her konkluderer de, at udviklingen peger i retning af en fastholdelse af den horisontale kønsarbejdsdeling, men at der indenfor traditionelle kvinde- og mandefag er tegn på en ændring i den vertikale kønsopdeling, altså en social mobilitet (ibid. 3.2 s. 12). Jeg vil i det efterfølgende lade et modernitetsteoretisk perspektiv udfolde netop den tankegang, at social mobilitet er en mulighed. Dette vil jeg gøre med Giddens teori om refleksivitet og livspolitik. Et modernitetsteoretisk perspektiv Giddens repræsenterer med sin tilgang til sociologisk tænkning et opgør med determinismer påvist med naturvidenskabelige metoder. Social teori er menneskers teori om menneskers aktiviteter og relationer, og de to påvirker indbyrdes hinanden. Det kalder Giddens for dobbeltbinding : Vi nødsages til at indse, hvad jeg vil kalde individers og institutioners dobbeltbinding (double involvement): Vi skaber samfundet og skabes samtidig selv af det. Institutioner er mønstre af social aktivitet, der reproduceres på tværs af tid og rum. (Giddens s. 21, 2002) Men netop i og med social aktivitet, er reproduktionen afhængig af, i hvilket omfang de sociale individer aktivt gentager det overleverede, eller om de med det menneskelige potentiale til at tilegne sig viden om social aktivitet vælger at ændre aktivitet. Giddens ser således et frigørende potentiale i sociologisk tænkning og analyse. Dette potentiale kan aktiveres med en bevidsthed om: de alternative fremtidsmuligheder, der potentielt står os åbne. I sit tredje aspekt smelter den sociologiske fantasi sammen med sociologiens formål og bidrager således til kritikken af de eksisterende samfundsformer. (ibid. s. 30, 2002) Som resultat af sådanne forandringer beskriver Giddens en modernitet, som kan diagnosticeres på såvel makro- som mikroplan (Olesen og Pedersen s. 217, 2000). På makroplan er det forhold som adskillelse af tid og rum, udlejring, dvs. sociale relationer ikke længere er bundet til en lokal sammenhæng, refleksivitet, som betyder, at der stilles spørgsmål ved alt og globalisering, som er en konsekvens af de øvrige, der beskriver moderniteten. Som konsekvens af denne samfundsmæssige udvikling og tilstand beskrives mikroplanet, det personlige niveau, som præget af risici, tvivl og valg. En tidligere mulighed for at finde svar i traditioner eller familiebaserede normer slår ikke til, og der vil derfor være tale om, at den enkelte må træffe sit refleksive valg. Identitet er ikke givet i kraft af køn, familie, nationalitet 8

10 osv., men må skabes af individet. Giddens bruger begrebet selv-identitet for at understrege identitetsprojektet som et refleksivt anliggende (ibid. s. 224). Netop fordi denne selvidentitets-dannelse foregår i refleksivitet i en samfundsmæssig kontekst, anføres dobbeltbindingen - individet er hverken upåvirket eller determineret af samfunds- eller familieforhold. Forskellighed som følge af selvfrembragt kontingens Tidligere og til dels i Bourdieus teori om habitus er valg kædet sammen med autoritet og tradition, altså et determineret valg. Giddens forklarer valg med livsstil. Ens valg markerer en livsstil, forstået som et sæt af praksisser, som medfører, at mange valg er implicit livsstilsvalget. Livsstil er ikke forankret i tradition, klasse eller familie, og dette frisætter rigtig/forkert -kodekset. I en pluralistisk verden mødes forskellighed og influerer på hinanden ved hjælp af refleksivitet (ibid. s. 225). Der er således uendelige muligheder, men også et pres set i forhold til, at valg skal træffes og dermed også fravalg. En situation jeg i et tidligere afsnit med Jens Rasmussen kalder for selvfrembragt kontingens. Et yderligere pres fremkommer som følge af en bevidsthed om, at man altid kunne have truffet et andet valg, og at ansvaret er individets eget. Gudmondsson og Jensen beskriver nogle gennemgående forhold i individuelle biografier af unge, som er omfattet af en definition som unge med særlige behov, og som har været genstand for forskning i hvad der virker for disse unge (Gudmondsson og Jensen s , 2005). Blandt flere er et af disse forhold beskrevet som ensomhed, og at de unge har haft svært ved at knytte an til sociale fællesskaber. Når individet ikke har et givet tilhørsforhold, men skal skabe det ved at vælge sig selv til, kræver det såvel en kompetence til at vurdere, hvor man vil være, men også hvordan man kobler sig til. En støtte i forhold hertil vil i et Giddens-perspektiv ikke være, at anbringe i et fællesskab, men at tilbyde et, og invitere til refleksion med henblik på valgkompetence. Ovennævnte udredning har undersøgt de unges bud på, hvilke forventninger de har til ordentlige vokse. Følgende karakteristika er udledt af de unges udtalelser. Den voksne skal være imitationsmodel, nærværende, rummelig, give respons på følelser og tanker, dygtig til sit fag, en vovehals og intuitiv (ibid. s ). Samlet kan det siges, at relationen, den unge ønsker sig til den voksne, i høj grad er præget af nærværs-kvalitet og intimitet. Giddens beskriver, hvordan intimitet er vigtig i moderniteten, fordi den danner grundlaget for gensidig skabelse af selv-identitet (Olesen og Pedersen s. 226, 2000). I forlængelse af en beskrivelse af et refleksivt moderne samfund tilføjer Giddens en politik, som han kalder for livspolitik (ibid. s. 227). Livspolitik er ikke optaget af omfordelende velfærdspolitik, men af at sikre rammer for, at individet kan håndtere risici og for inklusion med henblik på, at individet kan udvikle selv-identitet i tilknytning til en selvvalgt livsstil på tværs af sociale kategorier. Morten Ejrnæs har bidraget til at få vendt et fokus på det determinerende begreb social arv, som han kalder en myte. Han foreslår i stedet at anskue udfordringer omkring social mobilitet som risikofaktorer og chanceulighed (Andreasen og Giehm-Reese s ). Som aktører i hjælpeprofessioner opfordres vi til ikke at læne os op af en deterministisk tilgang, men til at yde støtte og hjælp i forhold til de specifikke risici, der knytter sig til den enkeltes strukturelle og personlige miljø. Gudmondsson og Jensen argumenterer i deres udredning for, at inklusion netop giver anledning til, at unge med etiketten svagt begavet, først i 9

11 inkluderende forløb udvikler ressourcer, som gør dem mere kompetente (Gudmondsson og Jensen s. 63, 2005). Ifølge Giddens er individet altså ikke socialt determineret i det refleksivt moderne samfund, men tvært imod ansporet til at skabe en selv-identitet, som kan hjælpes på vej af sociale relationer i intimsfæren. Dette kunne være i familien, men også i relation til en livspolitisk vejledningsinstitution og i et samarbejde mellem de to institutioner. Giddens opfordrer til en decentralisering og en inddragelse af civilsamfundet i det refleksive projekt: staten bør decentraliseres, og den bør være responsiv i forhold til sine borgere (Olesen og Pedersen s. 230, 2000). Som tidligere anført er der og har der været en tendens til, at især økonomiske analyser har været grundlaget for at forholde sig til menneskers valg og udvikling af karriere. Johnson og Mortimer anfører vigtigheden af at anlægge et sociologisk perspektiv i fremtiden: The sociological perspektive on career choice and development becomes increasingly necessary as a vehicle for understanding the diverse societal, institutional, and microcontextual environments of the modern world that influence these processes, the mechanisms of both intergenerational and intergenerational mobility, and the determinants of adult socioeconomic wellbeing. (Johnson og Mortimer s. 69, 2002) Som konsekvens heraf understreger de videre, at en sociologisk underbygget viden er nødvendig at forholde sig til på politisk niveau, med henblik på at kunne facilitere tilfredsstillende karrierevalg og processer livslangt. Set i forhold til de i opgaven tidligere nævnte tegn på en øget centralisering omkring f.eks. forældreinddragelse i vejledningen, strider disse tiltag umiddelbart imod livspolitik, og lægger sig mere op af en emancipatorisk velfærdspolitik, med central styring/omfordeling af ressourcer. Del 2: Differentieret forældreinddragelse i lyset af kontingensformlen at lære at lære Analysen i 1. del i opgaven har til hensigt at anskueliggøre muligheder og begrænsninger i forbindelse med bevægelsen social mobilitet. Den sociologiske tilgang udgør et alternativ til en instrumentel og økonomisk argumenteret diskussion. Analysen antyder, at sidstnævnte tilgang indebærer en fare for reduktionisme. Sociologisk tænkning åbner mulighed for en mere nuanceret meningstilskrivelse, hvor det indlysende tal på bundlinien ikke eksisterer, hvor læring medfører erkendelse af, at der er betydningsdannende elementer i det komplekse, som ikke var kendt. En erkendelse af æblet, der bliver større for hver bid, man tager (Rasmussen s. 38, 2004). Forældreinddragelse synes således både relevant og uundgåelig, mens inddragelsens grundlag synes mindre selvfølgelig. På et sociologisk grundlag og i forlængelse af ovenstående analyse vil jeg i denne del af opgaven diskutere, hvad man kan forstå ved differentieret forældreinddragelse. Som en del af denne diskussion vil det være relevant, at afdække om forældre ønsker sig inddraget. Endvidere vil jeg diskutere forældreinddragelse som mulighed for involvering med henblik på politisk indflydelse. Endelig antyder jeg nogle handlingsperspektiver og udfordringer i forbindelse hermed. 10

12 Begreb om differentieret forældreinddragelse Differentieret forældreinddragelse som begreb i Rambølls undersøgelse af forældre og vejledning knytter an til en effektivisering af vejledningen, forstået som forældre som ekstra vejledningskræfter, der kan yde den unge information med henblik på at vælge mellem realistiske alternativer (Buhl s. 5-7, 2006). Lidt forenklet er der således tale om, at forud for afgørelsen af, hvem ressourcerne skal tilgå, skal der finde en kategorisering sted, som afgør, om der er et informationsbehov, og hvor stort dette er. Der er tale om en meget operationel model, som hviler på en cost-benefit logik. Men spørgsmålet er, om denne model er et eksempel på den kompleksitetsreduktionisme, som Rasmussen tidligere er citeret for. Man kan anfægte såvel en forhåndskategorisering, som et vejledningsbegreb, der baserer sig på information. I EVA s anbefalinger om differentieret forældreinddragelse foreslås det, at forældre inddrages systematisk, og at vejledningsinstitutioner i samarbejde med forskningsverdenen udvikler differentierede metoder (EVA s. 47, 2007). Dette, knyttet sammen med at målgruppen unge med særlige behov anbefales defineret i samarbejde mellem undervisningsministeriet, institutioner og forskere (ibid. s. 39), lægger kraftigt op til dels en centralisering og dels en fastlagt kategorisering, som også er i stærk risiko for at udgøre en reduktionistisk tilgang. Katznelson og Pless understreger betydningen af, at vejleder og forældre ikke får samme rolle, og på den måde bliver en alliance mod den unge (Katznelson og Pless s. 99). Differentieringen ses her som rolleforskel til vejlederen og en afklaring af, hvor vejlederen skal lægge sin loyalitet, f.eks. i forbindelse med forskellige perspektiver på uddannelsesvalget. Yderligere må differentieringen ske på baggrund af en vurdering af, om inddragelsen er med til at gøre forældre til curling-forældre med helikopterblik, der overvåger og kontrollerer deres unge (ibid. s. 92). Rapporten henleder i øvrigt opmærksomheden på faren for stigmatisering og vanskelighederne med at definere unge med særlige behov centralt og løsrevet fra kontekst. Det påpeges, at en ung kan ændre behov indenfor en kort tidshorisont. Det er derfor vigtigt at differentieringen sker i tilknytning til en given kontekst, dvs. at vejlederen lærer sig at vurdere, hvem der har behov (ibid. s ). Dette er i nogen grad i modstrid med anbefalingerne i EVA s rapport, som netop taler for en central definering af målgruppen og af metoder til differentiering. Begreb om differentieret forældreinddragelse med henblik på karrierelæring Som tidligere omtalt vil en reduktionistisk tilgang til problemløsning ifølge Rasmussen før eller siden anspore til at forsøge at imødegå kompleksiteten. Dette sker ifølge Rasmussen ved kontingensformlen lære at lære. Rasmussen skriver: I videnssamfundet, som her må betegnes som et komplekst moderne samfund, er viden flygtig, og tidsorienteringen rettet mod fremtid, hvor planlægning foretages som beslutninger, det vil sige som selektive arrangementer. (Rasmussen s. 55, 2005) Valgkompetence fremstår som en nødvendig forudsætning for at kunne selektere og vælge og derved planlægge, indtil næste selektion og valg må finde sted. Kontingensformlen lære at lære knytter an til livslang læring, som understregning af, at det ikke er et projekt, der overstås, men pågår livet igennem. Netop valgkompetence og læringskompetence er, som redegjort for i min tidligere opgave, mål i Law s karrierelæringsteori, og en måde at møde det komplekse samfund med dets selektionstvang. 11

13 Processen mod det mål, at udvikle valgkompetence, som i Law s teori bliver benævnt karriereudviklende færdigheder, starter tidligt i livet i den familie, man kommer til verden i (Watts m.fl. s 175, 1996). Den fortsætter livslangt, og i grundskolen understøttes denne proces eksempelvis med uddannelses- erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (herefter UEA). Trin- og slutmål for denne læring er beskrevet af undervisningsministeriet i Faghæfte 22, som også udgør en pædagogisk vejledning. Her lægges der op til, at man inddrager forældre i processen, og materialet henvender sig til alle klassetrin. Et andet konkret eksempel på metode til karrierelæring er anvendelse af uddannelsesbøger på tværs af skole, vejledning og hjemmet. Katznelson og Pless nævner arbejdet med uddannelsesbøger som en mulighed, men understreger, at måden den anvendes på er afgørende for værdien af aktiviteten: Bruges bogen instrumentelt igangsætter den kun i meget ringe omfang (hvis overhovedet) en afklarings- og refleksionsproces. Indgår den derimod som et pædagogisk redskab i en proces som en del af et større projekt blandt eleverne eller i samtaler med en vejleder/forældre, rummer formen i forhold til en del af de unge også væsentlige læringspotentialer. (Katznelson og Pless s. 103, 2007) Med denne tilgang flyttes fokus på det rette (og risikofyldte) valg til en livslang karriereudviklingsproces, og forældre bliver ligesom vejlederen en vigtig relation i barnets/den unges karriereudvikling, uden dog at have den samme rolle som vejlederen. Vejledningens samarbejde med skolen og forældre om denne læreproces ser jeg som en mulig metode, og begrebet om differentiering vil dermed blive knyttet til elevens progression i sin læreproces. Denne tilgang bygger på, at forældre kan og vil inddrages i vejledningen. Kan og vil forældre inddrages? Jensens undersøgelse påpeger, at der for nogle af de unge, hun har beskrevet i de fire typer, er tale om, at forældrene ikke har været i stand til at indgå i konstruktive relationer til deres børn, men at der for mange faktisk er et forældrepotentiale at bygge på (Plant red. s , 2005). Rambølls undersøgelse viser ligeledes, at forældre og særligt mødre er meget involverede i deres børn og unges valg af uddannelse (Rambøll s. 1, 2004), men at de også giver udtryk for at være usikre på, hvordan de kan støtte deres børn i processen. Katznelson og Pless påviser i deres rapport om unges veje mod ungdomsuddannelserne at forældre er meget interesseret i de unges valg og at uddannelsesvalget ikke er konfliktstof i familien, men at forældre indtager meget forskellige positioner i de unge trasitionsprocesser (Katznelson og Pless s. 90, 2007). I en spørgeskemaundersøgelse 9, som vi har foretaget i før omtalte videncenterprojekt, blandt landets UU-centre, ses en tendens til, at flere centre i øjeblikket arbejder på at udvikle nye tiltag i forhold til at inddrage forældre. Hos nogle er der også tegn på, at ved bestemte måder at henvende sig til forældrene, oplever vejlederne stor interesse for samarbejde større end forventet. Dette f.eks. i forbindelse med et direkte og personligt brev til forældrene med tilbud om, at de frit kan henvende sig, hvis de ønsker at drøfte deres børns situation med en vejleder. 9 Den pågældende undersøgelse er i skrivende stund ikke færdiganalyseret, men undersøger UU-centrenes begreb om og arbejde med forældreinddragelse. Svarprocenten har været omkring 40. Den er fulgt op, af en kvalitativ uddybning af udvalgte svar, hvortil jeg refererer i det efterfølgende. 12

14 Meget peger således på, at forældre kan og vil inddrages, men at måden det foregår på, er afgørende for, om det opleves meningsfuldt. Forældreinddragelse som involvering med henblik på udvikling af vejledningspolitik Et skridt videre, end at inddrage forældre i vejledningen med det formål at sikre nationale mål om, at alle unge får uddannelse, vil være at involvere forældre med henblik på deres politiske indflydelse på den velfærdsydelse vejledning i offentlig regi udgør. Helen Plant skriver i en artikel om involvering af brugere af vejledning i den politiske udvikling af feltet, at manglende respons vedrørende brugeres behov skaber stor fare for, at udvikling af en service ikke opleves brugbar af målgruppen, og derved synes meningsløs: Without active citizen involvement, the danger is that services may be developed that do not reflect people s real needs or do not have the public benefit as their main objective, and therefore neither represent value for money nor enjoy public confidence and support (Plant s. 2, 2006). Men for at en sådan involvering skal være succesfuld, kræver det et klart mål, procedurer og vilje til også at lade involveringen få reel indflydelse (ibid. s. 4). Vi har i vores spørgeskemaundersøgelse i videncenteret spurgt UU-centrene, om de har undersøgt forældrenes eget ønske om inddragelse og eventuelt hvilken form. Det synes ikke at være tilfældet. Enkelte centre gennemfører tilfredshedsundersøgelser, men ikke en direkte afdækning af, hvordan forældrene kunne tænke sig inddraget. Rambølls undersøgelser udgør ligeledes hovedsagelig en undersøgelse af forældrenes tilfredshed med den vejledning, der finder sted (Rambøll s. 4, 2004), og med særlig fokus på vejledning som information (ibid. s. 23). En involvering, der måtte have karakter af deltagelse og partnerskab på et strategisk plan (Plant s. 3, 2006), kunne være et eksempel på Giddens livspolitik -begreb. Men det stiller store krav til såvel forældre som vejledere i forhold til implementering. Vejlederen ville her få en rolle som forandringsagent, som tilveje- og viderebringer af forældrenes stemmer i forhold til policy makers. Udfordringen for forældrene vil være det ekstra pres, der kunne tilføjes til rollen som idealforældre, som er en konsekvens af det globaliserede refleksivt moderne samfund. Rapoport m.fl. beskriver i deres bog om balance mellem liv og arbejde, hvordan kravet om at være idealforældre lever side om side med kravet om at være idealmedarbejdere: Vi knokler for at blive de bedst mulige forældre, vi løber og løber vi drukner i kørselsordninger og overfyldte kalendere, vi er fanget af høje forventninger og stigende normer dobbeltindkomstfamilier er karakteriseret ved at være overbelastede, overbebyrdede, tyngede og segnefærdige. (Rapoport m.fl. s. 147, 2007) I vores videncenterprojekt er det hensigten i et kvalitativt interview, at spørge forældre om deres ønske og forestilling om en form på forældreinddragelse, der synes både meningsfuld og realiserbar. Vi har endnu svarene til gode. I ovenstående afsnit har jeg udfoldet begrebet om differentieret forældreinddragelse, diskuteret forældrenes vilje og kunnen og sat fokus på, hvordan en reduktionistisk tilgang søges undgået. I et handlingsperspektiv, vil jeg efterfølgende udbygge min argumentation for 13

15 at inddrage forældre i vejledningen som en del af børn og unges karrierelæringsrum. Her sætter jeg særlig fokus på begrebet deltagerbaner og grænsefællesskaber, som beskrevet af Line Lerche Mørck (Mørck 2006). Forældreinddragelse, deltagerbaner og grænsefællesskaber Jeg har med Lave og Wengers teorier om læring som social praksis, praksisfællesskaber og mit eget begreb om karrierelæringsrum i min tidligere opgave gjort rede for, hvordan familien som praksisfællesskab udgør en del af børn og unges karrierelæringsrum (Buhl s , 2006). Jeg tilføjer her Wengers begreb om deltagelsesbaner, som beskriver en persons bane gennem flere praksisfællesskaber (Lave og Wenger s. 229, 2003). De beskriver forskellige kategorier af deltagelsesbaner, og den personlige læringsbane udgøres af personens sammensatte bane af social praksis med det formål at opnå en særlig læreproces. En bane, der består af familie, venner, skole og uddannelse, kunne være en sådan personlig læringsbane. Mørck beskriver hvordan praksisfællesskaber kan overlappe hinanden og derved give anledning til det, hun kalder grænsefællesskaber (Mørck s , 2006). Grænsefællesskaber indeholder potentiale til at hæmme eksklusion: det er en utopi at tro, at (marginaliserede)individer alene via livslang læring kan hive sig selv op ved hårene og blive inkluderet i samfundet. Det kræver en fælles indsats fx gennem grænsefællesskaber hvor de mange involverede parter må bidrage for at kunne ændre vilkår og overskride barrierer. (ibid. s. 23) Hvis forældreinddragelse har til hensigt at sikre inklusion gennem det at bidrage til, at alle unge får uddannelse, ser det med Mørcks begreb om grænsefællesskab ud til, at netop i kraft af, at den unges læringsbane indbefatter såvel familien som skole/uddannelse, vil forældreinddragelse skabe mulighed for at fremme målet. Der vil på denne måde skabes mulighed for at inddrage den uformelle læring, familien som læringsrum tilføjer, som supplement til den samfundsmæssige deltagelsesbane, der er domineret af en skolastisk og individualiseret måde at organisere læring på (ibid. s. 26). Denne udvidede måde at tænke læring på, fremhæves i diskursen om livslang læring ikke bare i Danmark, men også internationalt (Nielsen og Kvale s. 249, 2003). Mørck anfører, at den samfundsmæssige uddannelsesbane, til trods for en grundig forskningsmæssig analyse, der peger på det modsatte, er anerkendt som politisk middel til at bryde social arv. Hendes forskning peger på, at den overvejende har medvirket til en negativ selvforståelse hos de unge, som hendes undersøgelse omfatter (Mørck s. 80, 2006). Unges læringsbaner går på tværs af praksisfællesskaber med forskelle i praksisideologier og tænkemåder forskellig habitus med Bourdieus begreb, og for at denne mangfoldighed kan medvirke til læring og inklusion, er der brug for, at de involverede medvirker til formidling på tværs af fællesskaberne (ibid. s. 18). Sinacore m.fl. beskriver i en artikel om forældreinddragelse i vejledningen betydningen af forældres indflydelse på deres børns karriereudvikling. De undrer sig over, set i forhold til eksisterende viden herom, hvor tilfældigt denne viden inkluderes og får konsekvenser for praksis (Sinacore m.fl. s. 317, 1999). Det anføres derfor, at det første skridt i forældreinddragelse må bestå i, at gøre forældre opmærksomme på, hvilken indflydelse de øver på deres børn karriere. Det næste skridt er, at hjælpe forældre med at arbejde direkte med deres børns karriereudvikling, begyndende med at stimulere børns naturlige nysgerrighed (ibid. s. 319). En tidlig indsats understreges, med henvisning til Gottfredsons teorier om afgrænsning og kompromis, som allerede i en alder af 6-8 år har afgørende 14

16 betydning for et menneskes karriere (ibid. s. 320). Som eksempler på inddragelse af det læringsrum, der udgøres af familien nævnes forældrefortællinger, spørgsmål/svar-lege og fritidsaktiviteter, der har til formål at udforske begrebet arbejde. Vejledere har her en didaktisk opgave, som består i at samarbejde de forskellige sfærer og aktører. Metodeudvikling og initiering er en væsentlig opgave for vejlederen i forbindelse med forældreinddragelse i fremtidens vejledning. Konklusion og perspektivering Differentieret forældreinddragelse tænkes i lovgivning og anbefalinger på baggrund af evaluering af vejledningsreformen at fremme det politiske mål, at flere unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Begreb om differentiering er ikke entydigt og forskelle synes at have betydning for, hvordan forældreinddragelse skal og kan udmøntes. Sammenfattende kan man med en sociologisk analytisk tilgang sige, at det kan antages, at social mobilitet kan finde sted, at et politisk mål om flere unge i mere uddannelse kan nås, og at forældreinddragelse kan medvirke dertil. Med en reproduktionsteoretisk tilgang, kan dette ifølge Bourdieu finde sted affødt af en bevidsthed om determinismer, måske især hos den dominante agent, f.eks. vejlederen. I et modernitetsperspektiv som eksempelvis hos Giddens er det evnen til refleksivitet og en livspolitik, som vil være grundlaget. Jeg har med Bauman anført, at vejledning og forældreinddragelse, som bygger på sociologisk tænkning, har det potentiale, at aktiviteten kan medvirke til at søge at undgå reduktionisme, at leve et mere bevidst liv med et frigørende perspektiv og fremme solidaritet. Den kompleksitet, som vejledning og forældreinddragelse udgør, kan imødegås med en kontingensformel Jens Rasmussen kalder at lære at lære med henblik på at undgå reduktionisme. Et begreb om differentiering, der knytter an til læring og progression er et begreb, der kan rummes under denne kontingensformel. Inddragelse af den læring, der finder sted i praksisfællesskabet familien, den enkeltes personlige deltagerbane og de grænsefællesskaber, der udgøres af overlappet mellem familie, skole og vejledning, udgør et grundlag for en forældreinddragelse, som kan bidrage til at nå politiske mål om at bringe flere unge i uddannelse. Der ligger stadig et metodisk og måske også et holdningsmæssigt udviklingsarbejde forude, hvis forældre skal inddrages på et grundlag, der hviler på sociologisk tænkning, teorier om situeret læring og grænsefællesskaber. Arbejdet i videncenterprojektet om forældreinddragelse i UU har til opgave at understøtte dette arbejde i tæt samarbejde med praksisfeltet. Metodekritik Set i lyset af min egen understregning af, at problembehandling og tilhørende analyser ofte udsættes for reduktion af kompleksiteten kan det anfægtes, at jeg vælger en sociologisk analyse, der fremstiller to modsatrettede perspektiver. Netop en sådan dualistisk tilgang kunne være et eksempel på at behandlingen af problemet bliver reduceret til en enten-ellerproblematik. Når jeg alligevel vælger denne fremstilling, er det fordi det i høj grad er de to poler, der præger diskursen, både på teoriniveau hos de store sociologer og på comonsence- eller praksisniveau. Endelig bærer den politiske diskurs præg af, at netop disse to perspektiver er i spil. Jeg ønsker således, ved netop at lade de to perspektiver belyse mit problem, at fremstille en både-og-analyse, som i bedste fald kan nuancere diskussionen og derved reducere reduktionismen. 15

17 I et ønske om at inddrage så aktuel empiri som muligt gør jeg brug af ikke færdiganalyseret materiale fra egen spørgeskemaundersøgelse. Argumenter, der bygger på dette materiale, kommer derved til at fremstå uden mulighed for, at man på nuværende tidspunkt kan konsultere kilden. Endvidere er den metode, vi har brugt, en semistruktureret undersøgelse, hvor respondenterne har besvaret med prosatekst, hvilket afføder særlig udfordring til analysen. Anvendelsen af denne metode tilføjer en usikkerhed, når resultater uddrages før analysen er færdiggjort. Mit forsvar for at inddrage undersøgelsen her er, at den i opgaven ikke kommer til at stå alene i argumentationen, men repræsenterer et ekstra argument. Endelig repræsenterer videncenterarbejdet en væsentlig del af erkendelsesinteressen i nærværende opgave, hvilket også taler for, at inddrage egen empiri. 16

18 Litteratur Andreasen, Brian Kjær og Giehm-Reese, Merete (2006), Perspektiver på vejledning, Forlaget PUC Bauman, Zygmunt & May, Tim (2004), At tænke sociologisk, s. 9-26, Hans Reitzels Forlag Bourdieu, Pierre (1997), Af praktiske grunde. Omkring teorien om menneskelig handlen, s. 7-37, Hans Reitzels Forlag Brown, Duane and Associates (2002), Career Choice and Development, Fourth Edition, s , Jossey-Bass A Wiley Company Buhl, Rita (2006), Forældreinddragelse i Ungdommens Uddannelsesvejledning et samarbejde om unges karrierelæring, mastermodulopgave på modulet vejledningsteori, Master i vejledning, DPU, kan downloades fra VejlederForums database for vidensdeling: Danmarks Evalueringsinstitut (2007), Vejledning om valg af uddannelse. Evalueringsrapport. Giddens, Anthony (2002), Sociologi. En kort men kritisk introduktion, s 11-31, Hans Reitzels Forlag Gudmundsson, Gestur og Jensen, Niels Rosendal (2005), Pædagogik for unge med særlige behov en forskningsbaseret udredning om, hvad der virker, DPU s Forlag Katznelson, Noemi og Pless, Mette (2007), Unges veje mod ungdomsuddannelserne. Tredje rapport om unges uddannelsesvalg og overgange fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde, Center for Ungdomsforskning, Learning Lab Denmark Lave, Jean og Wenger Etienne (2003), Situeret læring og andre tekster, Hans Reitzels Forlag Mørck, Line Lerche (2006), Grænsefællesskaber. Læring og overskridelse af marginalisering, Roskilde Universitetsforlag Nielsen, Klaus og Kvale, Steiner (2003), Praktikkens læringslandskab. At lære gennem arbejde, Akademisk Forlag Olesen, Søren Gytz & Pedersen, Peter Møller (2000), Pædagogik i sociologisk perspektiv, Forlaget PUC Plant, Helen (2006), Involving the users of guidance services in policy development, The Guidance Council, Plant, Peter (red.) (2005), Vejbred En antologi om vejledning, DPU Rambøll Management (2004 og 2005), Undersøgelse af Forældre og vejledning, Rapporter udarbejdet for undervisningsministeriet og integrationsministeriet Rapoport, Rhona, Lewis, Suzan og Gambles, Richenda (2007): Balance mellem liv og arbejde en myte? Et globalt perspektiv, Dansk Psykologisk Forlag Rasmussen, Jens (2005), Undervisning i det refleksivt moderne. Politik, profession, pædagogik, s. 7-55, Hans Reitzels Forlag Sinacore, Ada L. m.fl. (1999), Parents Connection: Enlisting Parents in Career Counselling. I: Canadian Journal of Counselling / Revue canadienne de counselling, Vol. 33:4 Søndergaard, D.M. (2001), Destabiliserende diskursanalyse: veje ind i poststrukturalistisk inspireret empirisk forskning, s I: Haavind, H. (red.), Kjønn og fortolkende metode, Gyldendal Norsk Forlag Sørensen, Aase Rieck og Nielsen, Steen Baagøe (2004), Unges valg af uddannelse og job udfordringer og veje til det kønsopdelte arbejdsmarked, RUC, downloades fra Watts, A.G. m.fl. (1996), Uddannelses- og erhvervsvejledning Teori og praksis, Studie og Erhverv 17

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi

Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi Arbejdspapir August 2014 Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi Ph.d. studerende ved IUP, AU og Lektor ved VIA UC Randi Boelskifte Skovhus og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi

Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi Arbejdspapir 8. oktober 2013 Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi Ph.d. studerende ved IUP, AU og Lektor ved VIA UC Randi Boelskifte Skovhus

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Erhvervsuddannelserne i en frafaldstid

Erhvervsuddannelserne i en frafaldstid Erhvervsuddannelserne i en frafaldstid - når erhvervsuddannelserne både skal tage højde for samfundets og elevernes udvikling Anette Bisgaard-Frantzen Petersen, Henrik Hastrup, Rene Holm Andersen & Sanne

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces UCC-konference 2014 Ann Christensen Vejledning i efterskolen Efterskoleforeningens vejledningssyn Vejledning indgår som en integreret dimension

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Vejledningen skal ind i undervisningen. Af Trine Hinchely Harck, vejlederkonsulent

Vejledningen skal ind i undervisningen. Af Trine Hinchely Harck, vejlederkonsulent Vejledningen skal ind i undervisningen Af Trine Hinchely Harck, vejlederkonsulent Frem til 2004, hvor vejledningsreformen trådte i kraft, var vejlederne i folkeskolen ansat på skolerne. Skolevejlederne

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Af Anne Grete Storgaard Kristian Lund Louise Rødkilde Sørensen Nini Vilhelmsen

Læs mere

Pædagogens arbejdsopgaver

Pædagogens arbejdsopgaver Pædagogens arbejdsopgaver Lov om social service - 2006-20 I samarbejde med forældre fremme: -Udvikling -Trivsel - Selvstændighed -Medbestemmelse og medansvar -Forståelse for kulturelle værdier og for samspillet

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København mep@learning.aau.dk 1 Empirisk grundlag Undersøgelse om unges uddannelsesvalg

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse

Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse 24. juni 2014 Frafaldet fra erhvervsuddannelserne og en stor søgning mod de gymnasiale ungdomsuddannelser bliver udpeget som centrale

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER DS - NYBORG STRAND - 1. OKTOBER 2013 DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ER DE UNGE FOR KRÆVENDE? Min

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Bjørg Kjær, ph.d., adjunkt Gladsaxe kommune, 18. januar 2013 Kick off: Videncenter for Inklusion Festsalen Blaagaard/KDAS Kvalitetsdiskussion og professionel

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND

SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND PÆDAGOGUDDANNELSEN KØBENHAVN 2014 BACHELORPROJEKT UDARBEJDET AF: EMILY MARIA MARSTRAND PETERSEN STUDIENUMMER 10544 LOTTE KLAVSTRUP MATHIASEN STUDIENUMMER 10524 VEJLEDER:

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Af Ida Marie Holm Artiklen er et bud på et læringsbegreb i forhold til børn, hvis sprog er præget af fonologiske mangler. Ideen er at bruge grundlaget

Læs mere

TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed. VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen

TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed. VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen Hvad er jeres erfaring? Er det muligt at udvikle det professionelle sociale arbejde i hverdagen?

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

... Årsmøde 2012. for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser ... Karrierelæring og valg af videregående uddannelse.

... Årsmøde 2012. for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser ... Karrierelæring og valg af videregående uddannelse. ...... Årsmøde 2012 for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Tema Karrierelæring og valg af videregående uddannelse Tid 29. november kl. 9.30 til 30. november kl. 13.30 Sted Comwell

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

"I Danmark er jeg født"

I Danmark er jeg født "I Danmark er jeg født" Myten om den fejlslagne integration Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 1. november 2010 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Med denne konference

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere