Omkostningsanalyse og konsekvensbeskrivelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Omkostningsanalyse og konsekvensbeskrivelse"

Transkript

1 Omkostningsanalyse og konsekvensbeskrivelse Bilagsrapport til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i oplandet til Solhøj Kildeplads ROSKILDE AMT December 2003

2 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen i oplandet til Solhøj Kildeplads Omkostningsanalyse og konsekvensbeskrivelse Bilagsrapport til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i oplandet til Solhøj Kildeplads Udgivet af: Københavns Amt og Roskilde Amt Tekst og figurer: Jord- og Vandafdelingen i Københavns Amt og Teknisk Forvaltning i Roskilde Amt Udarbejdet af NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Klaus Weber, for Jord- og Vandafdelingen i Københavns Amt og Teknisk Forvaltning i Roskilde Amt. Kort: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. ISBN:

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Baggrund Læsevejledning Principper for den økonomisk analyse Formål Metodiske overvejelser Prissætning af scenarier Anvendelse af nutidsværdiberegninger Cost-effectiveness vurdering Cost-benefit vurdering Håndtering af usikkerheder og følsomhedsbetragtninger Øvrige forudsætninger Baggrund for estimater på omkostninger Scenarie 1: Indsatsplanens aktiviteter Klorerede opløsningsmidler BAM MTBE Nikkel Landbruget Boringer og brønde Overvågning Skovrejsning og græs Målrettede tilsyn Vandhuller Information Scenarie 2: Indsatsplan samt videregående rensning for BAM Scenarie 3: Indsatsplan excl. afværgeforanstaltninger på M. W. Gjøes Vej, Reerslev. Videregående rensning for klorerede opløsningsmidler Scenarie 4: Indsatsplan samt videregående rensning for nikkel Scenarie 5: Flytning af kildeplads Sammenlignende økonomisk analyse Sammenfatning af økonomiske nøgletal Omkostningsfordeling Følsomhedsanalyse Den forventede udvikling Scenarie Kvalitetsforbedring af grundvandsressourcen Sideeffekter af indsatsplanens aktiviteter Forkortelser Referencer BILAG 1 Regneark (ved kalkulationsrente på 3 % og beregningshorisont på 50 år)

4 1. Indledning I forbindelse med udarbejdelsen af Indsatsplan for Solhøj Kildeplads er der foretaget en økonomisk konsekvensanalyse. Denne rapport dokumenterer metoden for den økonomiske analyse, specificerer baggrundsdata og kilderne hertil. Baggrundsdata, der indgår i de økonomiske kalkuler, er samlet i et regneark, der er bilagt denne rapport. Uddrag herfra er indarbejdet i indsatsplanen. Rapporten er udarbejdet i et samarbejde mellem Københavns Amt, Roskilde Amt og NIRAS. 1.1 Baggrund Indsatsplanen for Solhøj Kildeplads beskriver en række forebyggende foranstaltninger, som har det overordnede mål at sikre grundvandskvaliteten på landets største kildeplads og dermed sikre områdets regionale betydning som drikkevandsområde for såvel Solhøj Kildeplads som mindre vandværker, der ligger indenfor oplandet hertil. Indsatsplanen er opdelt i en række prioriterede men indbyrdes sideordnede aktiviteter Nødvendig indsats og en række supplerende aktiviteter Supplerende indsats og udgør samlet scenarie 1. For det tilfælde at en videregående vandbehandling efter en årrække viser sig nødvendig beskrives yderligere 4 scenarier, der alle inkluderer indsatsplanens aktiviteter i fuldt eller reduceret omfang kombineret med enten den fornødne videregående vandbehandling eller en hypotetisk flytning af kildepladen. De 5 scenarier, som analyseres er: 1. Indsatsplanen gennemføres inkl. nødvendig og supplerende indsats med en forudsætning om at indholdet af BAM på Solhøj Kildeplads ikke overstiger kravet til drikkevand. 2. Indsatsplanen gennemføres inkl. nødvendig og supplerende indsats samt videregående rensning for BAM på kildepladsen i en års periode. 3. Indsatsplanen gennemføres inkl. nødvendig og supplerende indsats dog ingen oprensning af forurening med klorerede opløsningsmidler på M. W. Gjøes Vej i Reerslev. Derimod iværksættes i 2010 en videregående rensning for klorerede opløsningsmidler af råvandet fra Solhøj Kildeplads. 4. Indsatsplanen gennemføres inkl. nødvendig og supplerende indsats. En delmængde af råvandet fra Solhøj Kildeplads renses for nikkel fra Flytning af kildeplads til Vestsjællandseller Storstrøms Amt i Indsatsen ved Solhøj begrænses til få aktiviteter i den vestlige del af oplandet. De fem scenarier er ikke alle udtryk for en valgmulighed, hvor eksempelvis laveste pris kan anvendes som kriterium for valg af et ønsket scenarie. Som udgangspunkt stiles efter scenarie 1, der alene omfatter indsatsplanens forebyggende aktiviteter. Afhængig af den fremtidige udvikling i grundvandskvalitet og kravene hertil kán et (eller evt. en kombination af flere) af scenarierne 2-5 blive nødvendige. Rensning for BAM (scenarie 2) kan blive nødvendig hvis påvirkningen af grundvandet fortsat øges og indsatsplanens aktiviteter viser sig utilstrækkelige for at forhindre dette. Rensning for klorerede opløsningsmidler (scenarie 3) er først og fremmest et tænkt alternativ til den omkostningstunge oprensning på M. W. Gjøes Vej. Dermed kan scenarie 1 og 3 betragtes som reelle alternative scenarier. Rensning for nikkel (scenarie 4) kàn blive aktuel ved den stigning i nikkelindholdet i 4

5 råvandet eller en konsekvens af en forventet skærpelse af drikkevandskriteriet. Behovet for rensning for nikkel kan enten være et enestående behov svarende til scenarie 4 eller udgøre et ekstra rensetrin udover den renseproces, der indgår ved rensning for BAM eller klorerede. Overordnet set er det vurderet, at dette scenarie ikke bliver aktuelt, hvorfor det ikke er omtalt i indsatsplanen. En flytning af kildepladsen (scenarie 5) ud af amtet indeholder en række forbehold vedrørende mulighederne for indvinding, beskyttelse af ny kildeplads osv., hvorfor den som udgangspunkt er hypotetisk og primært har til formål at belyse de økonomiske konsekvenser af en flytning af kildepladsen som et alternativ til de øvrige scenarier. Det skal præciseres at omkostningen hertil kán blive væsentlig større såfremt der ikke er den fornødne vandressource til rådighed på Sjælland. 1.2 Læsevejledning Nærværende dokumentationsrapport er søgt opbygget som en håndbog, der umiddelbart vil kunne giver læseren af Indsatsplanen svar på konkrete spørgsmål. I kapitel 2 er der redegjort for formål og den anvendte metode i den økonomiske analyse. Derudover er usikkerheder, følsomhedsbetragtninger og begrænsninger diskuteret. I kapitel 3 er der redegjort for de omkostninger, der er inkluderet i de respektive scenarier, og de omkostninger, der ikke er medtaget. Beregningsforudsætninger, kildehenvisninger mv. er specificeret. Beregninger er foretaget i et regneark. En udskrift heraf er vedlagt i bilag 1. Når der søges oplysninger om dokumentation til de økonomiske kalkuler skal der tages udgangspunkt i vedlagte regneark. Indledningsvist vælges tema (titel på faneblad). I det omfang der forefindes henvisninger til kilder eller uddybende kommentarer er de anført i kapitel 3 med henvisning til det pågældende faneblad. I kapitel 4 er resultaterne af den økonomiske analyse præsenteret. Der er foretaget en følsomhedsanalyse til belysningen beregningshorisontens og kalkulationsrentens betydning. Den forventede effekt miljøgevinsten af indsatsplanens aktiviteter er diskuteret, ligesom de enkelte scenarier er vurderet i forhold til de mulige fremtidige vilkår, hvorunder de kan blive aktuelle. 5

6 2. Principper for den økonomisk analyse 2.1 Formål Analysen skal gøre det muligt at belyse omkostningerne og gevinsterne ved de enkelte tiltag i indsatsplanen samt de samlede omkostninger forbundet med planen og alternative scenarier. Der er foretaget en cost-effectiveness analyse for at sammenligne de forventede omkostninger af scenarierne. Denne fremgangsmåde forudsætter, at effektenheden er den samme i de forskellige scenarier, i denne sammenhæng er valgt antal kubikmeter vand indvundet. Ved analysen klarlægges de direkte økonomiske omkostninger til indsatsplanen og evt. fornøden videregående rensning af det indvundne råvand. Andre effekter beskrives kvalitativt, og kvantitativt kun i det omfang de umiddelbart kan gøres op i penge. De samlede omkostninger ved hvert scenarium opgøres ydermere i forhold til den mængde vand, der indvindes - dvs. i kroner og øre pr. kubikmeter. Som uddybet nedenfor skal dette cost-effect mål ses som en meromkostning til vandets produktionspris. 2.2 Metodiske overvejelser Prissætning af scenarier Den gennemførte analyse er en inkremental finansiel cost-effectiveness analyse i faste 2003 priser. At analysen er inkremental vil sige, at kun omkostninger og gevinster, som er betinget af tiltagene i scenarierne, er inddraget. I alle scenarier skal omkostningerne derfor ses som en meromkostning i forhold til den nuværende driftssituation. I modsætning til en samfundsøkonomisk analyse inddrages i den finansielle analyse kun finansielle effekter for de involverede parter. Fordelen ved den finansielle cost-effectiveness analyse er, at den synliggør og optimerer disse kasseeffekter. Alle udgifter der er direkte forbundet med indsatsplanen opgøres. Dvs. etablerings- og driftsudgifter i forbindelse med undersøgelser, udgifter til oprydning, MVJ-aftaler, skovrejsning osv. Nogle omkostninger kendes med en eksakt pris, for andre vil omkostninger basere sig på skøn. Opgaver der ligger indenfor rammerne af amter og kommuners normale arbejdsfelt og som alene tilrettelægges gennem prioriteringer af medarbejderes tidsforbrug inddrages ikke i analysen, da den som nævnt fokuserer på meromkostninger ved de forskellige scenarier. Det samme gælder undersøgelser og oprydninger, som er finansieret af virksomhederne selv, som en del af deres forpligtigelse i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. Vandværkernes omkostninger til normal drift og lovpligtige analyser indgår heller ikke i analysen. Opgaver der ligger udenfor disse definitioner prissættes typisk i forhold til et skøn over, hvad en tilsvarende opgave ville koste hos en rådgiver. Rammer og afgrænsninger af hver indsats og hvert scenarie er nøjere beskrevet i kapitel Anvendelse af nutidsværdiberegninger Ved sammenligning af betalingsstrømme over tid anvendes nutidsværdier. Nutidsværdien udtrykker den værdi en fremtidig betaling, har i dag. Den fremtidige betaling tilbagediskonteres til nutiden vha. en kalkulationsrente. Princippet er det samme som med penge i banken: Et beløb indsat i dag er mere værd efter en årrække, idet der tilskrives renter. To vigtige elementer i nutidsværdiberegningen er valg af kalkulationsrente og tidshorisont. Begge disse har stor betydning for resultatet af analysen. Som udgangspunkt anvendes en kalkulationsrente på 3 % som anbefalet i Miljø- og 6

7 Energiministeriets vejledning /10/. I overensstemmelse med de seneste miljøøkonomiske analyser, der er gennemført af Miljøstyrelsen anvendes som et led i en følsomhedsvurdering endvidere en kalkulationsrente på 6 % (se fx Miljøprojekt nr. 814, /13/. Ved sammenligning af forskellige tiltag og scenarier, skal der anvendes den samme tidshorisont. Tidshorisonten fastsættes svarende til levetiden eller afskrivningsperioden for de tiltag eller anlæg, analysen omhandler. Er tidshorisonten forskellig blandt de tiltag og anlæg, som analysen omhandler, anvendes den længste tidshorisont. Levetiden for bygninger, boringer, maskinudstyr elektronik er meget forskellig. Aktuelt er levetiden for anlæg på kildepladser skønnet til 50 år, idet udstyr mv. der har kortere levetid forudsættes udskiftet løbende som led i en vedligeholdelse. Betydningen af valget af en beregningshorisont på 50 år er vurderet i en følsomhedsanalyse med anvendelse af alternative levetider på 30 og 70 år. De forventede omkostninger til de alternative scenarier er beregnet som en nutidsværdi i såvel kr. som i kr./m 3 produceret råvand. Der er i forbindelse med den aktuelle analyse forudsat en fremtidig uændret vandindvinding på 5,5 mio. m 3 /år i samtlige scenarier. Ved beregningen af nutidsværdi i kr./m 3 produceret råvand opstår der et praktisk problem, idet det ikke uden videre er muligt at dividere et tilbagediskonteret beløb med den forventede producerede vandmængde, som ikke er diskonteret. Skal der fastsættes en tarif, der sikrer omkostningsdækning, kan den tilbagediskonterede vandmængde anvendes som et hjælpetal, som så divideres op i den beregnede nutidsværdi. Denne fremgangsmåde er almindelig praksis ved beregning af nutidsværdier af cost-effectiveness ratioer (se fx Energistyrelsen: Generelle forudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger, /3/). En beregnet nutidsværdi af omkostningen pr. m 3, baseret på vandmængder, der beregningsmæssigt ikke er tilbagediskonteret (dvs. summen af producerede m 3 ) giver et resultat pr. m 3 i nutidsværdi (her 2003 priser), som ikke resulterer i omkostningsdækning. Så længe alternativerne resulterer i produktion af den samme vandmængde, vil der dog ikke opstå relative forskelle i den beregnede vandpris pr. m 3, hvorved et retvisende billede af forskelle i vandpris/billigste scenarie bevares Cost-effectiveness vurdering I et valg mellem alternative scenarier er det mest hensigtsmæssigt at sammenholde nutidsværdien af de samlede omkostninger med effekten, og vælge det scenarie hvor effekten pr. omkostning er størst. Øvrige, ikke værdisatte effekter, beskrives kvalitativt. I cost-effectiveness vurderingen er det forudsat at indtægter/benefits er ens i alle scenarier. Valgkriteriet i en cost-effectiveness analyse vil derfor være laveste nutidsværdi af de samlede omkostninger for de respektive scenarier. Der henvises til kapitel 4 for yderligere diskussion af øvrige effekter Cost-benefit vurdering For at kunne vurdere om indsatsen kan betale sig, er det udover omkostningerne også nødvendigt at kende værdien af den grundvandsmængde/råvandsmængde, der reddes. Der findes imidlertid ikke entydige retningslinjer eller en enkelt tilgang til en værdisætning af drikkevand. Der kan dog anlægges den simple betragtning at værdien af grundvandsressourcen (kr./m 3 ) ud fra en ren markedsmæssig vurdering altid som minimum vil svare til omkostningen/vandprisen ved den billigste alternative vandforsyning. Hertil kommer at andre interesser (naturbevarelse, rekreative muligheder, landbrug og skovbrug mv.) yderligere vil øge værdien af grundvandsressourcen, selvom denne værdi normalt ikke prissættes når ressourcen forbruges (en råstofafgift kan dog repræsentere en sådan prissætning). En fuld værdisætning, som beskrevet ovenfor 7

8 skulle i givet fald gennemføres indenfor rammerne af en cost-benefit analyse. 2.3 Håndtering af usikkerheder og følsomhedsbetragtninger De elementer der giver anledning til usikkerheder i den økonomiske analyse er kortfattet diskuteret i nedenstående tabel 2.1. I de økonomiske analyser bør betydningen af usikkerheder undersøges ved følsomhedsbetragtninger. Tidsforskydninger og omkostningstunge investeringer i nær fremtid har generelt relativ stor betydning. Anvendelsen af en lav kalkulationsrente øger nutidsværdien af de fremtidige omkostninger. Relativ betydning Datahåndtering Indgår i aktuel indsatsplan 1) ikke Tidsmæssige og økonomiske kriterier Investeringstidspunkt Stor Angives specifikt (Indsatsplanens startår) Beregningshorisont Middel Angives specifikt Kalkulationsrente Stor Kan angives som et renteinterval (høj-lav) Usikkerhed driftstider Middel Kan angives som et driftstidsinterval for hver aktivitet (max-min) Usikkerheder på enheds- Middel Kan angives som priser/aktiviteter et prisinterval (max-min) Interne vilkår Den fremtidige Middel Mængde holdes konstant (X) vandindvindingsmængde Udvikling i vandkvalitet Stor Repræsenteret ved alternative scenarier Usikkerhed på _ Indgår ikke, men har X prisudvikling for vand sammenhæng med vandbehovet Eksterne vilkår Politiske forudsætninger Stor Scenarie 4 simulerer en (X) (ændret lovgivning, mulig sænkning af kravværdi indvindingsstrategier mv.) for nikkel i drikkevand. Scenarium 5 simulerer en lukning af den eksisterende kildeplads. Øvrige forhold håndteres ikke. Teknologiske forhold Lille Der er forudsat anvendt den (X) mest omkostningseffektive teknologi til nikkelrensning, som påregnes godkendt i Danmark. Øvrige forhold håndteres ikke. Tabel 2.1 Parametre af betydning for usikkerheden på den estimerede omkostning i de 5 alternative scenarier 1) Subjektiv vurdering af den aktuelle parameters betydning for det samlede beregningsresultat i den aktuelle indsatsplan. Afvigelse fra den generelle vurdering er beskrevet i kapitel 3. 8

9 2.4 Øvrige forudsætninger Prisen på specifikke ydelser, produkter eller processer vil ofte variere over tid på grund af udbud og efterspørgsel, den tekniske udvikling, råvarepriser mv. Da prisudviklingen er vanskelig at forudsige er det valgt at regne i faste priser (2003). Ligeledes er der ikke foretaget en korrektion for inflation. 9

10 3. Baggrund for estimater på omkostninger Der er i det følgende redegjort for de omkostninger, der er inkluderet i de respektive scenarier, og de omkostninger, der ikke er medtaget. Oversigter fra regnearket er medtaget i tabelform med en supplerende kildeangivelse, der refererer til referencelisten. Uddybende kommentarer er anført, hvor det er fundet formålstjenligt. Som standard er der i regnearket anvendt en usikkerhed på anvendte enhedspriser på +/- 10 %. Afvigelser herfra fremgår af de specifikt angivne minimums- og maksimumsestimater under de enkelte aktiviteter. Den anvendte variabilitet er ikke nødvendigvis yderligere kommenteret nedenfor. 3.1 Scenarie 1: Indsatsplanens aktiviteter Klorerede opløsningsmidler Inkluderede o Beregnings Ekskluderede Ref. omkostninger forudsætninger omkostninger a Drift af eksisterende Nuværende drift fortsættes 6 afværgeanlæg i 5-15 år, 200 t. kr./år Industribyen i Hedehusene afholdes af KA b Drift af eksisterende af- Nuværende drift fortsættes 6 værgeanlæg Vesterkøb 1-7 i 5-15 år, 75 t. kr./år i Hedehusene afholdes af KA c Supplerende Supplerende risikovurdering 6, 7 risikovurdering på t. kr. afholdes M. W. Gjøes Vej i Reerslev. af KA i d Afværgeforanstaltninger Oprensning af terrænnær 6, 7 på M. W. Gjøes Vej forurening i 2004 vedin-situ i Reerslev. metode eller ved opgravning, mio. kr. Afholdes af KA. Oprensning af poreluft- 6, 7 forurening fra 2005 og 5-10 år frem, etablering 6 mio. kr. og drift 0,5 mio. kr./år. Afholdes af KA. Afværgepumpning i en lang Tabt grundvands- 6, 7 årrække (>30 år) fra 2005, ressource. etablering 4 mio. kr. Forudsat at der ikke og drift 0,3 mio. kr./år. skal betales en Afholdes af KA. afledningsafgift. e Undersøgelsesomkostninger Undersøgelsesomkostninger Eventuelt yderligere 16 af potentielt forurenede t. kr. afholdes behov for indsats lokaliteter i Vindinge. af RA i i Vindinge. f Evaluering og optimering 150 t. kr. afholdes af KA i af kortlægningsog afværgeindsatsen i Hedehusende. 10

11 Kommentarer: Der er foretaget oprensninger på ejendomme i Hedehusene. Effekten heraf overfor grundvandsressourcen forventes som en faldende kildestyrke i de kommende år. Der påregnes et fortsat behov for afværgepumpning i ca. 10 år i Industribyen og Vesterkøb 1 7 i Hedehusene. Omkostningen hertil er baseret på erfaringerne fra den hidtidige drift. Afholdte omkostninger til allerede gennemførte afværgeforanstaltninger er ikke medtaget i nærværende økonomiske analyse. Der kan argumenteres for, at afskrivninger af sådanne forebyggende investeringer bør medtages. De forventede omkostninger til risikovurdering og afværgeforanstaltninger på M. W. Gjøesvej i Reerslev er baseret på overslagspriser, der er estimeret af Københavns Amt på basis af den foreliggende undersøgelsesrapport, /6, 7/ BAM Inkluderede omkostninger Beregningsforudsætninger Ekskluderede omkostnin. Ref. a Opstilling af stoftransport- Engangsudgift i 2004 på Vurderinger af 9 model til simulering af den 200 t. kr. er estimeret af KE. konsekvenser. fremtidige udvikling i BAM Afholdes af KE. Eventuelt afledte koncentrationen i råvandet behov for tiltag/ på Solhøj Kildeplads. afværgeforanstaltninger. Rensning af råvand fra Solhøj Kildeplads for BAM er prissat i scenarie 2. b Videregående undersøgelser t. kr. afholdes Eventuelt behov for 6 (V2) på 5-10 lokaliteter. af KA i afværgeforanstaltninger. c Udtagning af vandprøver fra t. kr. afholdes af Københavns Energi s 6 et større antal boringer, KA i andel er anført under herunder enkeltindvindinger. overvågning. Kommentarer: Københavns Energi foranlediger opstilling af en grundvandsmodel i 2004, der kan simulere den fremtidige udvikling i BAM koncentrationen i råvandet. Omkostninger til vurdering af konsekvenser og evt. afledte behov for tiltag er ikke medtaget, da grundlaget herfor endnu ikke foreligger. 11

12 3.1.3 MTBE Inkluderede omkostninger Beregningsforudsætninger Ekskluderede omkostnin. Ref. a Ingen Omkostninger til 5 undersøgelser og oprydning på Statoils Olieterminal i Hedehusene. Kommentarer: Høje Tåstrup kommune har indgået en aftale med Statoil om fornødne tiltag, der udføres i henhold miljøbeskyttelseslovens bestemmelser. Denne aktivitet er derfor ikke prissat som led i indsatsplanens aktiviteter. Som følge heraf foreligger der ikke et regneark for denne aktivitet. Beskrivelsen af aktiviteten er dog medtaget, da den anses for nødvendig som led i den samlede indsats Nikkel Inkluderede omkostninger Beregningsforudsætninger Ekskluderede omkostnin. Ref. a Etablering af Online 500 t. kr. engangsudgift Løbende omkostninger 5 overvågning. estimeret af KE. til drift og vedligeholdelse. Afholdes af KE i Kommentarer: Der er medtaget én engangsomkostning til etablering af den ønskede forbedrede kildepladsstyring. Der kan argumenteres for at denne omkostning skal gentages periodisk svarende til udstyrets levetid, der anslås til 20 år. Omkostninger til den løbende drift og vedligeholdelse/udskiftning er dog ikke medtaget, idet kildepladsstyringen fremover henføres til en normal omkostning i driften af en kildeplads, der fremover ikke anses som en ekstraordinær omkostning som led i en fortløbende drift af indsatsaktiviteter. 12

13 3.1.5 Landbruget Inkluderede omkostninger Beregningsforudsætninger Ekskluderede omkostnin. Ref. a MVJ aftaler - intensivering 10 t. kr. afholdes af KA i , 16 af kampagner om miljøvenlig 10 t. kr. afholdes af RA i drift (MVJ). MVJ aftaler - nye aftaler. 130 ha. med 2950 kr. i tilskud Eventuelt tabt landbrugs- 6 pr år i hele beregnings- og afgrødeværdi horisonten. Iværksættes successivt i perioden c Udpegning af nitratfølsomme Omkostninger er inkluderet 6 indvindingsområder i forvaltningens regi. Kommentarer: De anslåede 130 ha landbrugsområder med MVJ aftaler (Aftaler med landbruget om miljøvenlig drift) repræsenterer målet om at der inden 2006 skal være indgået MVJ aftaler med landbruget på 10 % af de udpegede særligt følsomme landbrugsområder i oplandet til Solhøj Kildeplads. Aftalerne er 5 eller 10 årige. Der er i estimatet forudsat en konstant omkostning på kr./ha. gældende i hele beregningshorisonten. Denne sats er specificeret som det årlige tilskud pr. ha. der kan opnås ved omlægning fra almindelige afgrøder til miljøvenlig drift af græs- og naturarealer, /1, 6/, hvilket erfarings- og skønsmæssigt anses for et sandsynligt scenarie. Det er forudsat at aftalerne løbende fornyes eller erstattes af tilsvarende aftaler Boringer og brønde Inkluderede omkostninger Beregningsforudsætninger Ekskluderede omkostnin. Ref. a Sløjfning af anlæg. 50 t. kr. afholdes af RA i , 16 KA har ikke omkostnigner hertil. Lodsejere i RA påregnes en omkostning på 250 t.kr. b Omkostninger er inkluderet Information og vejledning. 6 i forvaltningens regi. c Tiltag overfor anlæg, 10 t. kr. afholdes af KA i 2004 Tilsyn og påbud. 6 der fortsat skal drives. på egne anlæg. Ca. 22 anlæg i KA renoveres af lodsejere over en 4-årig periode fra Enhedspris anslås til kr. Kommentarer: Ingen. 13

14 3.1.7 Overvågning Inkluderede omkostninger Beregningsforudsætninger Ekskluderede omkostnin. Ref. a Koordinering af den KE 100 t. kr./år i hele Virksomheders og 9, 16 overvågning, der allerede beregningshorisonten fra vandværkers overvågningser i gang. RA 60 t. kr./år i hele omkostninger i det omfang beregningshorisonten. overvågningen allerede sker eller er planlagt. KA s overvågning af 6 afværgeforanstaltninger regnes under driften af anlæggene. b Udvidelse af den Udbygning med prøvetagning 9 eksisterende overvågning. fra eksisterende boringer, KE 200 t. kr./år til supplerende analyseudgifter i hele beregningshorisonten fra c Etablering af 2 boringer KE 150 t. kr. i vest for Solhøj Kildeplads. estimeret af KE. d Samlet afrapportering. KE 70 t. kr./år i hele 9 beregningshorisonten fra Kommentarer: Ingen Skovrejsning og græs Inkluderede omkostninger Beregningsforudsætninger Ekskluderede omkostnin. Ref. a Omkostninger er inkluderet Planlægning og udpegning 6 i forvaltningens regi. c Opkøb og skovrejsning på Opkøb. Jævnt fordelt over Eventuelt tabt landbrugs ha. Beplantning og drift perioden og afgrødeværdi Opkøb kr./ha 9, 18 afholdes af KE. Beplantning kr./ha 17, 18 afholdes af SN. Tilskud på 50 % fra EU påregnes. Driftsomkostninger 17, kr./ha fordelt over 5-10 år afholdes af SN. Ingen tilskud fra EU. Kommentarer: Der påregnes skovrejsning på et samlet areal på maksimalt 150 ha. i perioden Dette svarer til en gennemsnitlig skovrejsning på 5,8 ha pr. år, /9/. Skov og Naturstyrelsen og Københavns Energi har i 2002 indgået en rammeaftale om skovrejsning i en række områder i og omkring Storkøbenhavn, /20/. Det er forud- 14

15 sat, at skovrejsningen ved Solhøj vil blive omfattet af denne rammeaftale. Under rammeaftalen kan Københavns Energi opkøbe landbrugsarealer til skovrejsning. Københavns Energi påregnes en omkostning på kr./ha., /9/. Skov og Naturstyrelsen afholder omkostningen til tilplantning og vedligeholdelse af skoven. I den forbindelse er der påregnet en omkostning til tilplantning på kr./ha. Til vedligeholdelse af skoven de første år efter tilplantningen påregnes der en omkostning på kr./ha. fordelt over de første 5 10 år. Det forventes, at Skov og Naturstyrelsen kan få 50 % af omkostningerne til tilplantning finansieret af EU s landdistriktsprogram. Dette program har blandt andet til formål at reducere landbrugsproduktionen og yder derfor støtte til skovrejsning. Som anført er der ikke indregnet værdien af tabt landbrugsareal/afgrødetab. Det kan diskuteres hvorvidt der er tale om et tab, idet der i EU forventes iværksat et landeprogram, der har til formål at reducere landbrugsproduktionen i medlemslandene. Omvendt er der ikke indregnet en eventuel indtægt af skovdriften og/eller en rekreativ værdi af skoven Målrettede tilsyn Inkluderede omkostninger Beregningsforudsætninger Ekskluderede omkostnin. Ref. Ingen Tilsyn på virksomheder 6 indregnes ikke Kommentarer: Ingen Vandhuller Inkluderede omkostninger Beregningsforudsætninger Ekskluderede omkostnin. Ref. Undersøgelses- 100 t. kr. afholdes af KA i 2005 Afledte behov for 6 omkostninger supplerende undersøgelser og oprydninger Kommentarer: Ingen Information Inkluderede omkostninger Beregningsforudsætninger Ekskluderede omkostnin. Ref. Ingen Udgivelser af materiale, 6 trykning mv. Kommentarer: Omkostningerne er p.t. ikke prissat. 15

16 3.2 Scenarie 2: Indsatsplan samt videregående rensning for BAM Inkluderede omkostninger Beregningsforudsætninger Ekskluderede omkostnin. Ref. Anlægs og drifts- Indsatsplanen gennemføres Eventuelt yderligere behov 6, 8 omkostninger til som planlagt. for indsats i Vindinge videregående vandbehandling (Aktivt kul) på Thorsbro Vv. Rensning fra Rensning 2, 6, 8 mellem 20 år og frem til beregningshorisonten. Teknisk set skønnes der behov for rensning i år. Forventet indhold 2, 8 0,1-1,0 mikrogram pr. liter. Ved lave koncentrationer er kulforbruget styret af øvrige indholdsstoffer. Kommentarer: Rensningsbehov Detailkortlægningen /2, 5/ konkluderer, at der højst sandsynligt allerede er sket fuldt gennemslag af BAM fra de øvre jordlag til det primære magasin. Påvirkningen er først og fremmest sket i den østlige del af Solhøj Kildeplads opland, hvor grundvandet er dannet indenfor de sidste år. På kildepladsen har der de seneste år været en tendens til stigende indehold af BAM i samlevandet fra den samlede indvinding. I løbet af 2002 er der konstateret en markant stigning i koncentrationen fra ca. 0,02 til ca. 0,06 mg/l, hvilket tyder på, at der endnu ikke er sket fuldt gennemslag på kildepladsen, /4/. Sker der lidt mere end en fordobling i samlevandets indhold ad BAM, vil kvalitetskravet for drikkevand ikke længere kunne overholdes. Derfor vurderes det, at forureningen med BAM i det primære magasin omkring Solhøj Kildeplads udgør en risiko for vandindvindingen på kildepladsen, /2/. Med de foreliggende tidsserier vurderes det ikke usandsynligt at en videregående rensning for BAM vil være påkrævet om få år. Varigheden af en sådan rensning er meget usikker og er foreløbigt skønnet til år, /4/. Aktuelt er der i dette scenarie påregnet rensning fra 2010 og i hele den anvendte beregningshorisont ( år fra 2004), /6, 8/. Der er ikke indregnet en rensning for BAM på de øvrige vandværker. Hedehusene Vestre Vandværk indvinder i dag vand, der overskrider kvalitetskriterium. Umiddelbart anses det ikke for økonomisk hensigtsmæssigt at etablere anlæg til videregående rensning for BAM på de mindre vandværker. Det er forudsat, at det ikke er muligt at reducere problemet ved at blande råvandet fra Solhøj Kildeplads med råvand fra de øvrige kildepladser, der også behandles på Thorsbro Vandværk. Rensningsmetode Pesticider kan fjernes ved filtrering gennem aktivt kul. Produktionsprisen er ca. 0,3-1,8 kr./m3. Dyrest ved høje pesticid koncentrationer og billigst ved lave. Råvandets pesticidkoncentration har stor betydning for prisen. 16

17 Solhøj har lave koncentrationer og hører dermed til i den billige ende. Prisen indeholder alle driftsudgifter, afskrivning af anlæg og mandetimer for pasning - altså en total produktionspris, /8/. Aktuelt er der for kulfiltrering regnet med en produktionspris på ca. 0,5-0,8 kr./m3, der henføres til fjernelse af små koncentrationer pesticid (~ 0,1 1 mg/l). Ca % heraf er anlægsomkostninger. Processen vil uden væsentlig dyrere anlægs- og driftomkostninger ligeledes kunne rense for små koncentrationer af klorerede opløsningsmidler. Ved lave koncentrationer vil det være indholdet af øvrige stoffer, der vil være afgørende for kullenes levetid, /8/. Ovenstående priser er primært genereret på baggrund af Miljøprojekt nr. 391 (1998) og fremskrevet til i dag, /12/. Aktiv kulfiltrering er i brug i fuld skala på nogle vandværker i Danmark. 3.3 Scenarie 3: Indsatsplan excl. afværgeforanstaltninger på M. W. Gjøes Vej, Reerslev. Videregående rensning for klorerede opløsningsmidler Inkluderede omkostninger Beregningsforudsætninger Ekskluderede omkostnin. Ref. Anlægs og driftsomkostninger Indsats i forhold til Teknisk set vil processen 6, 8 til videregående vand- M. W. Gjøes Vej udgår. samtidig kunne rense behandling (Aktivt kul) Den øvrige indsatsplan for BAM uden væsentlige på Thorsbro Vv. gennemføres som planlagt. meromkostninger. Rensning fra Rensning 6, 8 frem til beregningshorisonten. Teknisk set skønnes der behov for rensning så længe kilden er aktiv (> 100 år). Forventet indhold 6, mikrogram pr. liter. Ved lave koncentrationer er kulforbruget styret af øvrige indholdsstoffer. Kommentarer: Rensningsbehov: Den aktuelle forureningspåvirkning med klorerede opløsningsmidler af råvandet fra Solhøj Kildeplads vurderes primært at stamme fra det forurenede område på Industrivej/Teglstenen og 2 renserigrunde (Vesterkøb 1-7 og Vesterkøb 40) i den sydlige del af Hedehusene. Der er tale om ældre forureninger, som formodentlig allerede er slået fuldt igennem i det primære magasin i bryozokalken, idet det indvundne grundvand på selve kildepladsen i flere år har haft et lavt indhold af klorerede opløsningsmidler. Koncentrationen af klorerede opløsningsmidler i det primære magasin nord for kildepladsen vil således næppe vokse i fremtiden med deraf følgende risiko for, at vandkvaliteten på kildepladsen forringes. Tværtimod er der grund til at forvente, at indholdet af klorerede opløsningsmidler nord for kildepladsen vil falde, idet der indenfor de seneste år er gennemført oprensninger af forureningskilderne på Teglværksgrunden og renserigrundene, /2/. Disse forureninger påregnes derfor ikke afgørende for udviklingen af et rensningsbehov på Solhøj Kildeplads. 17

18 Den relativt nyopdagede forurening på M. W. Gjøes Vej i Reerslev er omfattende og har spredt sig gennem en umættet zone til et relativt dybtliggende sekundært sand/grus magasin ca m u.t., der nedad til afgrænses af et 1 2 tykt lerlag, der ligger direkte på kalken. Herunder ligger det primære grundvandsmagasin, der er frit med et vandspejl 6 8 m nede i kalken. Her er der påvist spor af klorerede forbindelser, /7/. M. W. Gjøes Vej ligger centralt i oplandet for Solhøj Kildeplads og ca m vestsydvest for kildepladsen. Det vurderes, at denne forurening udgør en meget alvorlig trussel mod kildepladsen, /4, 7/. Det afgørende for rensningsbehovet er med hvilken styrke og hvornår der sker et markant gennembrud til det primære grundvandsmagasin samt udviklingen i forureningsspredningen frem til kildepladsen. I dette scenarie forudsættes, at der ikke gennemføres afværgeforanstaltninger på M. W. Gjøes Vej, der skal afværge grundvandsforureningen. Aktuelt er det forudsat, at et gennembrud til det primære grundvandsmagasin vil ske indenfor en kortere årrække og at spredningen til kildepladsen vil ske relativt hurtigt. Dette begrundes i, at lerbarrieren over det primære magasin er tynd og transporten i grundvandsmagasinet primært vil ske i opsprækket kalk, med høje transporthastigheder til følge. Hertil kommer en mulig betydelig spredning i den umættede zone i kalken. I dette scenarie er der påregnet rensning fra 2010 og i hele den anvendte beregningshorisont ( år fra 2004), /6, 8/. Som led i indsatsplanen overfor klorerede opløsningsmidler gennemføres der i 2004 en nøjere risikovurdering af denne problematik. Rensningsmetode Klorerede opløsningsmidler kan fjernes ved filtrering gennem aktivt kul. Aktuelt er der for kulfiltrering regnet med en produktionspris på ca. 0,5-0,8 kr./m3, der henføres til fjernelse af små koncentrationer klorerede opløsningsmidler (~ 1 10 mg/l). Ca % heraf er anlægsomkostninger. Processen vil uden væsentlig dyrere anlægs- og driftomkostninger ligeledes kunne rense for små koncentrationer af pesticider. Ved lave koncentrationer vil det være indholdet af øvrige stoffer, der vil være afgørende for kullenes levetid, /8/. Ovenstående priser er primært genereret på baggrund af Miljøprojekt nr. 391 /12/ og fremskrevet til i dag. Aktiv kulfiltrering er i brug i fuld skala på nogle vandværker i Danmark. Der er ikke indregnet en rensning for klorerede opløsningsmidler på de øvrige vandværker. Hedehusene Vestre Vandværk er i dag truet af de lokale kilder i området. Øvrige vandværker vurderes ikke umiddelbart truet. For Reerslev Vandværk er dette dog betinget af at den dominerende indvinding til Solhøj Kildeplads opretholdes. Det er forudsat, at det ikke er muligt at reducere problemet ved at blande råvandet fra Solhøj Kildeplads med råvand fra de øvrige kildepladser, der også behandles på Thorsbro Vandværk. 18

19 3.4 Scenarie 4: Indsatsplan samt videregående rensning for nikkel Inkluderede omkostninger Beregningsforudsætninger Ekskluderede omkostnin. Ref. Anlægs og driftsomkostninger Indsatsplan gennemføres Rensning for nikkel ved 2, 8 til videregående vandbehandling som planlagt. ionbytning er ikke tidligere (ionbytning). Der påregnes prøvet i Danmark. behov for rensning af ca. Hvis afprøvede halvdelen af råvandsmængden, teknologier skal anvendes hvorfor der tillige er indregnet er enhedsprisen p.t. mere etablering af en supplerende sikker og vil ligge indenfor 3,8 km råvandsledning til u 0,65-1,9 kr./m 3. Thorsbro, hvor vandbehandlingen skal foregå. Rensning fra Rensning 6, 8 frem til beregningshorisonten. Teknisk set skønnes der behov for rensning over meget lang tid (> 100 år). Kommentarer: Rensningsbehov: Nikkel i grundvand er udbredt i oplandet til Solhøj Kildeplads, /2/. Oftest ligger indholdet på mellem 1 10 µg Ni/l, men i 6 boringer, hvoraf én af disse er en indvindingsboring på Solhøj Kildeplads, er indholdet over drikkevandskriteriet på 20 µg Ni/l. I 4 af 9 boringer, der er placeret på selve kildepladsområdet er nikkelindholdet over 10 µg Ni/l, /2/. På den baggrund må indvindingen fra Solhøj betegnes som sårbar overfor nikkel. Drikkevandskriteriet for nikkel forventes skærpet indenfor en kortere årrække, idet myndighederne ønsker plads til et installationsbidrag til vandet, der leveres til de enkelte forbrugere. I den forbindelse forventes drikkevandskriterium for nikkel sænket til 10 à 15 µg/l. Hvis der skal iværksættes en videregående rensning for nikkel anses det som udgangspunkt for økonomisk fordelagtigt alene at foretage den fornødne rensning på råvand fra de boringer, der har de højeste koncentrationer af nikkel. I den forbindelse er det antaget, at halvdelen af råvandsmængden renses ekstraordinært ved ionbytning efter de traditionelle rensetrin beluftning og sandfiltrering. Opdelingen af råvandet i delstrømme medfører behov for en ekstra råvandsledning fra kildepladsen til Thorsbro Vandværk. Muligheden for at etablere erstatningsboringer med henblik på at tilvejebringe en blivende bedre grundvandskvalitet kan overvejes, men er ikke prissat i nærværende scenarie. Den aktuelle indvinding på 5,5 mio. m 3 /år svarer til et middelflow på 630 m 3 /h. En supplerede råvandsledning forudsættes etableret med følgende dimensioneringsgrundlag og design. Flow Q = 400 m 3 /t. ø400 PE100 PN10: Indvendig diameter d = 350 mm. Flowhastighed v = 1,15 m/s. Ledningslængde m. 19

20 Omkostningen til den supplerende råvandsledning baseres på følgende estimat: Emne Mængde Enhed Enhedspris Pris kr kr. ø400 ledning, lev. og lægning, brønde mv. 3,8 km Tilslutninger 2 stk Landinspektørarbejder 250 Erstatninger, servitutter mv. 500 Geoteknik og øvrige udlæg 100 Rådgiver 900 Uforudsete udgifter (ca. 20 %) I alt ekskl. moms (1.000 kr.) Prisen pr. km bliver herved overslagsmæssigt til 2,1 mio. kr./m 3. Rensningsmetode Råvandets vigtigste parametre for vurdering af metode for nikkelfjernelse er ph, hårdhed og manganindhold. På Solhøj kildeplads er ph neutral, hårdheden er høj og mangan er meget lav (under detektionsgrænsen). Dermed er der 3 mulige processer: MetClean, Adsorption på mangandioxid og selektiv ionbytning. Produktionsprisen for nikkelfjernelse vil da blive ca. 0,65-1,9 kr./m 3. Dyrest for MetClean og billigst for selektiv ionbytning. Råvandets nikkelkoncentration har kun lidt betydning for prisen, men det væsentligste er processen. Prisen indeholder alle driftsudgifter, afskrivning af anlæg og mandetimer for pasning - altså en total produktionspris. Disse priser er fra vor netop udarbejdede rapport for Miljøstyrelsen vedr. nikkelfjernelse, der p.t. er under udgivelse, /11/. Det skal lige nævnes, at kun MetClean er i dag etableret i fuld skala på et dansk vandværk. For ionbytning vurderes en produktionspris for nikkelfjernelse til 0,65-0,9 kr./m 3. Ca % af dette er anlægsomkostninger. For MetClean er produktionsprisen 1,6-1,9 kr./m 3. Ca % heraf er anlægsomkostninger. Priserne for adsorption på manganoxid er meget usikre, da de er meget afhængige af det anlæg processen skal indgå i, men produktionsprisen er ca. 0,65-1,9 kr./m 3. Umiddelbart er det ikke muligt at afgøre, hvor meget der er anlægsomkostninger, /8, 11/. Aktuelt er der for nikkelfjernelse regnet med en produktionspris på ca. 0,65-0,9 kr./m 3. 20

21 3.5 Scenarie 5: Flytning af kildeplads Inkluderede omkostninger Beregningsforudsætninger Ekskluderede omkostnin. Ref. Det antages, at en erstatnings- Indsatsplanen gennemføres 6, 8 kildeplads etableres på den kun i områdets vestlige del sydlige del af Sjælland. Anlægget af hensyn til øvrige grundvandsanslås at omfatte 14 indvindings- interesser. Beregningsmæssigt boringer, et vandbehandlings- er alene indsatsplaner anlæg samt 80 km i Roskilde Amts regi medtaget. rentvandsledning. Disse omfatter kortlægning af forureningskilder i Vindinge, MVJ kampagner, sløjfning af boringer og brønde samt grundvandsovervågning. Boringer estimeres til 8, 15 1,5 mio./stk incl. maskinel og råvandsledning til lokal vandbehandlingsanlæg. Lokalt vandbehandlingsanlæg anslås til 11,5 mio. kr./1 mio. Rentvandsledning estimeres til 1,8 mio. kr./km. Flytning af kildeplads fra Drift frem til beregningshorisonten. Teknisk set antages den nye kildeplads for at være permanent (> 100 år). Kommentarer: Afgrænsning Scenariet indebærer en hypotetisk flytning af kildepladsen til Vestsjællands- eller Storstrøms Amt i Indsatsen ved Solhøj begrænses til få aktiviteter i den vestlige del af oplandet. I scenarie 5 er der ikke er taget stilling til om der reelt er mulighed for at etablere en kildeplads i denne region, hvorfor scenariet må opfattes som bedste fald. Scenariet redegør for den øgede driftsomkostning ved at flytte kildepladsen, begrundet i øgede omkostninger til elektricitet, ekstra mandtimeforbrug til transport mv. Meromkostningen vil afspejle sig i en tilsvarende øget vandpris til forbrugeren pr. m 3 vand. Der er ikke indregnet omkostninger til en evt. opretholdelse af Solhøj Kildeplads til reservevandforsyning eller andet, der reelt vil betyde en yderligere omkostning ved dette scenarie. Såfremt Solhøj Kildeplads nedlægges er der ikke indregnet omkostninger til fjernelse af anlæg, sløjfning af boringer eller indtægter ved frasalg af jorden. For etableringen af den nye kildeplads er der anvendt en omkostningsmodel, der anvendes af Odense Vandselskab, /15/. Modellen forudsættes således anvendelig for forhold, der ligner indvindingsmængder og forhold i øvrigt i Odense området. For etableringen af en rentvandsledning mellem vandværk og bynet anfører Odense Vandselskab en pris på ca. 1,2 mio. kr./km 21

22 ledning. Enhedsprisen er ikke gjort afhængig af ledningsdimensionen. Den tilsvarende enhedspris for råvandsledningen i scenarie 3 er på 2,1 mio. kr./km for et flow svarende til den halve indvinding. Ved en ledningslængde af størrelsesorden 80 km vil der givetvis kunne opnås en reduktion på enhedspriserne trods et behov for en større ledningsdimension. I de videre beregninger er der derfor anvendt en anslået enhedspris på 1,8 mio. kr./km. Til sammenligning er der i arbejdsrapporten Udviklingen i den danske vandforsyningsstruktur /14/ anført priser på ledningsanlæg op til 1,65 mio. kr./km inkl. alt i 1997 priser. Dette synes at underbygge den her valgte enhedspris. Forudsætningen om en relativt lang ledningslængde er begrundet i at restressourcen på Sjælland er relativt begrænset, hvorfor der påregnes etableret flere mindre kildepladser for at sprede indvindingstrykket. I tilfælde af at det ikke er muligt at etablere erstatningskildepladser på Sjælland kan der tænkes alternative scenarier ved etablering af kildepladser i Jylland (Ribeformationen) eller i den sydlige del af Sverige. En analyse heraf er foretaget i Vandplan Sjælland, /21/. Økonomiske overslag antyder at enhedsprisen for vand ved begge alternativer mindst vil fordobles i forhold til det valgte scenarie. De forøgede driftsomkostninger ved erstatningskildepladsen er estimeret på basis af arbejdsrapporten Udviklingen i den danske vandforsyningsstruktur /11/ og Vandplan Sjælland /21, appendiks 14/. En ukritisk ekstrapolation herfra indikerer en driftsomkostning på 0,7 mio. kr./år ved en indvinding på 5,5 mio. /år og en afstand til kildepladsen på 15 à 25 km. Beregningsgrundlaget er imidlertid rapporteret som enhedspriser pr. m 3 vand, hvor grundlaget herfor ikke forekommer helt klart. Der er dog redegjort for, at der forudsættes en afskrivning af anlægget på 20 år og en kalkulationsrente på 7 %, hvilket afviger fra de her anvendte forudsætninger. Ifølge Vandplan Sjælland falder enhedsomkostningen ved større transportafstande (45 km), hvilket ikke forekommer logisk. På det foreliggende grundlag er det valgt at anvende en årlig øget driftsomkostning på 1 mio. kr. for det aktuelle scenarie. Denne årlige meromkostning anses som antydet noget usikker. I nutidsværdiberegningen betyder denne usikkerhed dog relativt lidt, idet anlægsomkostningen vejer relativt tungt. En variation på +/- 50 % på den øgede driftsomkostning giver en variation på +/- 5 % på vandprisen. Der er ikke indregnet omkostninger til en særlig beskyttelse af grundvandsressourcen i oplandet til det nye kildepladsområde. Emne Mængde Enhed Enhedspris Pris kr kr. 14 boringer incl. udbygning (kapacitet på 0,4 mio. /år) 14 stk Råvandsledning til vandværk 14 stk Vandbehandlingsanlæg. Traditionelt 5,5 mio. m Rentvandsledning 80 km I alt ekskl. moms (1.000 kr.)

23 4. Sammenlignende økonomisk analyse 4.1 Sammenfatning af økonomiske nøgletal I vedlagte regneark er der foretaget en priskalkulation af de 5 scenarier ved en kalkulationsrente på 3 % og en beregningshorisont på 50 år. Valget heraf er begrundet i afsnit De øvrige beregningsforudsætninger fremgår af regnearket i bilag 1 og af kapitel 3. Beregningsresultatet er gengivet i tabel 4.1. Som det ses af tabel 4.1 er scenarie 1 klart det billigste scenarie. Scenarie 2 4 repræsenterer en udbygning af indsatsplanens aktiviteter med en fornøden videregående rensning på det indvundne vand, hvorfor de naturligt må være dyrere. For scenarie 3 gælder dog, at det er forudsat at en forventet omkostningstung oprensning af klorerede opløsningsmidler på M. W. Gjøes Vej i Reerslev ikke gennemføres mod at der forudses behov for videregående rensning for klorerede opløsningsmidler på vandværket. Den videregående rensning for BAM og klorerede opløsningsmidler vil sandsynligvis blive baseret på rensning med aktivt kul. Med samme proces og et merforbrug af energi og materialer (kul), der skønnes noget nær ens, vil den isolerede meromkostning til videregående rensning for BAM eller klorerede stoffer - eller for begge stoffer - være tilnærmelsesvis ens. Selvom de forventede stofkoncentrationer for de to stofgrupper er forskellige vurderes det, at der vil være råvandet indhold af øvrige stoffer, som vil blive afgørende for kullenes levetid. Med andre ord vil en videregående rensning for klorerede opløsningsmidler (alternativt både BAM og klorerede opløsningsmidler) og en bibeholdelse af en oprensning på M.W. Gjøes Vej svare til omkostningen for scenarie 2. Scenarie 5 omfatter en flytning af kildepladsen. Dette scenarie er markant dyrere end de øvrige scenarier. Såfremt der ikke kan findes - eller opnås aftaler om - udnyttelse af vandressourcer på Sjælland må der imødeses behov for at skaffe vand fra Jylland eller den sydlige del af Sverige. Dette vil givetvis mindst fordoble omkostningen, jf. diskussionen i afsnit Omkostningsfordeling For de specifikke aktiviteter i indsatsplanen er der i regnearket foretaget en fordeling af omkostningerne til de involverede parter. En sammenregning heraf er vist i tabel 4.2. Det ses, at Københavns Amt, Københavns Omkostning Scenarie Samlet Enhedsomk (1.000 kr.) (kr./m 3 ) 1 Indsatsplan ,54 2 Indsatsplan med rensning for BAM ,99 3 Reduceret indsatsplan med rensning for klorerede ,81 4 Indsatsplan med rensning for nikkel ,90 5 Flytning af kildeplads/import af råvand ,51 Tabel 4.1 Omkostningsestimater i nutidsværdi ved en kalkulationsrente på 3 % og en beregningshorisont på 50 år 23

24 Omkostning Samlet Enhedsomk Parter % (1.000 kr.) (kr./m 3 ) Københavns Amt ,28 Roskilde Amt ,01 Kommuner 0 0 0,00 Den Europæiske Union ,08 Københavns Energi ,14 Lokale vandværker 0 0 0,00 Lodsejere ,00 Skov og Naturstyrelsen ,02 Samlet omkostning ,53 Tabel 4.2 Omkostningsfordeling af indsatsplanens aktiviteter på de involverede parter (Scenarie 1- i nutidsværdi ved en kalkulationsrente på 3 % og en beregningshorisont på 50 år). Energi og EU bærer den langt overvejende del af omkostningerne. Tilsammen udgør deres omkostningsandel 94 %. Heraf har Københavns Amt 53 % af omkostningen. En nøjere beskrivelse af beregningsforudsætningerne, herunder en afgrænsning af hvilke omkostninger der er medtaget i omkostningsestimatet, er diskuteret i afsnit Følsomhedsanalyse Betydningen af valg af beregningshorisont og Beregningshorisont 30 år 50 år 70 år Kalkulationsrente 3 % 6 % 3 % 6 % 3 % 6 % Mio. kr. (Kr./m 3 ) 1 Indsatsplan (0,65) (0,77) (0,54) (0,70) (0,50) (0,68) 2 Indsatsplan med rensning for BAM (1,11) (1,20) (0,99) (1,13) (0,94) (1,11) 3 Reduceret indsatsplan med rensning for klorerede (0,80) (0,78) (0,81) (0,78) (0,81) (0,79) 4 Indsatsplan med rensning for nikkel (0,99) (1,11) (0,90) (1,04) (0,86) (1,02) 5 Flytning af kildeplads/ import af råvand (1,92) (2,26) (1,51) (2,00) (1,36) (1,93) Tabel 4.3 Følsomhedsvurdering af nutidsværdiberegning ved en variation af beregningshorisont og kalkulationsrente 24

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden ATV vintermøde 2011 Disposition: Miljøøkonomi på indsatsplan

Læs mere

Bynær vandindvinding i et samfundsøkonomisk perspektiv. Anne Stalk Specialkonsulent

Bynær vandindvinding i et samfundsøkonomisk perspektiv. Anne Stalk Specialkonsulent Bynær vandindvinding i et samfundsøkonomisk perspektiv Anne Stalk Specialkonsulent Frederiksberg Forsyning leverer vand til borgere og virksomheder på Frederiksberg 2,5 mio. m 3 grundvand pumpes årligt

Læs mere

Regionernes indsats mod jordforurening

Regionernes indsats mod jordforurening Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Regionernes indsats mod jordforurening Hvor bidrager indsatsen til nytte og værditilvækst? Hvordan kan effekten af indsatsen yderlige øges og merværdi skabes?

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

Forsyningernes forventninger til indsatsplaner

Forsyningernes forventninger til indsatsplaner Forsyningernes forventninger til indsatsplaner Natur og Miljø 2017 Christian Ammitsøe Disposition 1.Indsatsplaner i Odense Kommune Odense Vest 2.Finansiering 3.Konkrete formuleringer Nitrat Pesticider

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Bynær vandindvinding. Et praktisk eksempel. Annika Lindholm, vandkvalitetsspecialist og projektleder

Bynær vandindvinding. Et praktisk eksempel. Annika Lindholm, vandkvalitetsspecialist og projektleder Bynær vandindvinding Et praktisk eksempel Annika Lindholm, vandkvalitetsspecialist og projektleder Disposition Forureningsudvikling, planlægning og tilladelser Ny Bagsværd kildeplads og vandværk Driftserfaringer

Læs mere

Strategi for grundvandsbeskyttelse Marts 2009

Strategi for grundvandsbeskyttelse Marts 2009 Strategi for grundvandsbeskyttelse Marts 2009 Indledning VandCenter Syd har en årlig produktion af drikkevand på knap 11 mio. m³, hvilket svarer til en tredjedel af den samlede indvinding på Fyn. En produktion

Læs mere

Har indsatsen mod Jordforurening nyttet?

Har indsatsen mod Jordforurening nyttet? Region ovedstaden enter for Regional Udvikling ar indsatsen mod Jordforurening nyttet? Og hvordan gør vi nytten op? Oplæg på ATV-møde 25. april 2017 Enhedschef arsten Bagge Jensen Miljø & Resseourcer,

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Tommy Koefoed, civilingeniør, Koordinator for miljø ATV 28. november 2017 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende

Læs mere

Handlingsplaner for bedre råvandskvalitet - Hvilke værktøjer findes der i værktøjskassen? ATV-Workshop marts 2011

Handlingsplaner for bedre råvandskvalitet - Hvilke værktøjer findes der i værktøjskassen? ATV-Workshop marts 2011 Handlingsplaner for bedre råvandskvalitet - Hvilke værktøjer findes der i værktøjskassen? ATV-Workshop marts 2011 Hvornår er der behov for at forbedre råvandsvandskvaliteten Forurening med Naturligt forekommende

Læs mere

Bilag 1 Solkær Vandværk

Bilag 1 Solkær Vandværk Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding

Læs mere

Bilag 1 Hedensted Vandværk

Bilag 1 Hedensted Vandværk ligger nordvest for Hedensted. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 600.000 m 3 og indvandt i 2015 492.727 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår af figur

Læs mere

Bilag 1 Kragelund Vandværk

Bilag 1 Kragelund Vandværk ligger i den sydlige del af Kragelund by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 70.000 m 3 og indvandt i 2016 55.362 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår

Læs mere

Ved høringsfristen udløb den 27. oktober 2017, var der indkommet seks skriftlige høringssvar med bemærkninger.

Ved høringsfristen udløb den 27. oktober 2017, var der indkommet seks skriftlige høringssvar med bemærkninger. Solrød Kommune Teknik og Miljø Team Natur og Miljø Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse SOLRØD Dato: 30.10. 2017 HØRINGSNOTAT Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse SOLRØD, har været sendt i høring i 12

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

HVAD VIL VI MED VORES GRUNDVAND? SAMFUNDSØKONOMISKE BRILLER 4. MARTS 2019 CHEFØKONOM, JAKOB ROSENBERG NIELSEN

HVAD VIL VI MED VORES GRUNDVAND? SAMFUNDSØKONOMISKE BRILLER 4. MARTS 2019 CHEFØKONOM, JAKOB ROSENBERG NIELSEN HVAD VIL VI MED VORES GRUNDVAND? SAMFUNDSØKONOMISKE BRILLER 4. MARTS 2019 CHEFØKONOM, JAKOB ROSENBERG NIELSEN DAGSORDEN 1 HVAD ER DEN SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSE? 2 CASE 1: SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF

Læs mere

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune Kommunens vurdering af tilstanden af Verdo s vandværker Vandværk Bunkedal Vandværk Oust Mølle Vandværk Vilstrup Vandværk Østrup Skov Vandværk Beliggenhed Mellem Tjærby og Albæk Ved Oust Møllevej i Randers

Læs mere

Fortsat monitering af afværgeanlæg med passiv ventilation til sikring af indeklima på én lokalitet ( )

Fortsat monitering af afværgeanlæg med passiv ventilation til sikring af indeklima på én lokalitet ( ) Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling miljoe@regionh.dk Frederiksberg Kommunes kommentarer til Region Hovedstadens planlagte offentlige indsats i 2017 på jordforureningsområdet x. januar 2017

Læs mere

Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014

Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014 Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014 Dagsorden til teknisk arbejdsgruppe Velkomst og præsentation 1. Orientering om:

Læs mere

RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning

RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning Foto: Vesterled Vandværk, Brøndby Rambøll: Brøndby Kommune: Vest Vand Service: Liselotte Clausen,

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Ideer til optimal udnyttelse af moniteringsdata. Elisabeth Hartelius ATV møde den 13. april 2016

Ideer til optimal udnyttelse af moniteringsdata. Elisabeth Hartelius ATV møde den 13. april 2016 Ideer til optimal udnyttelse af moniteringsdata Elisabeth Hartelius ATV møde den 13. april 2016 Disposition Formål Kort om Nordvand Hvordan moniterer vi i Nordvand Eksempel på monitering ved Sandholm kildeplads

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Fortsat monitering af afværgeanlæg med passiv ventilation til sikring af indeklima på én lokalitet ( ).

Fortsat monitering af afværgeanlæg med passiv ventilation til sikring af indeklima på én lokalitet ( ). Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling miljoe@regionh.dk Frederiksberg Kommunes kommentarer til Region Hovedstadens planlagte offentlige indsats i 2018 på jordforureningsområdet x. januar 2017

Læs mere

Regionernes indsats overfor punktkilder. Hanne Møller Jensen

Regionernes indsats overfor punktkilder. Hanne Møller Jensen Regionernes indsats overfor punktkilder Hanne Møller Jensen Regionernes indsats Håndterer risiko fra punktkilder efter princippet: Mest miljø for pengene Samlet budget 2017: 434 mio. kr. heraf anvendes

Læs mere

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

Bilag 2 Specifikation af overvågningsprogram

Bilag 2 Specifikation af overvågningsprogram Bilag 2 Specifikation af overvågningsprogram Indholdsfortegnelse 1 Introduktion 2 2 Overvågningsprogram 3 3 Kildepladser og vandværker 5 Tranegilde Kildeplads 5 Ishøj Kildeplads 6 Thorsbro Kildeplads 7

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Risikovurdering og prioritering af indsatsen i regionerne

Risikovurdering og prioritering af indsatsen i regionerne Region ovedstaden enter for Regional Udvikling Risikovurdering og prioritering af indsatsen i regionerne John Flyvbjerg Vand og Råstoffer Region ovedstaden Grundvandsbeskyttelsen hvordan står det til?

Læs mere

Bilag 1 Øster Snede Vandværk

Bilag 1 Øster Snede Vandværk Bilag 1 ligger i den sydvestlige del af Øster Snede by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 46.000 m 3 og indvandt i 2016 34.832 m 3. Udviklingen i vandværkets

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 10-02-2009 Dato: 20-01-2009 Sag nr.: KB 29 Sagsbehandler: Bolette Dorrit Jensen Kompetence: Fagudvalg Økonomiudvalget

Læs mere

Vandforsyningsplan

Vandforsyningsplan Vandforsyningsplan 2017-24 Dialogmøde Udvalget for NTM og Følgegruppen 7. April 2017 Dagsorden: Velkomst. 1. Vandforsyningsstruktur. - Nuværende og fremtidig struktur Ressourceområder. - Hvordan får vandværkerne

Læs mere

KØBENHAVNS ENERGI, GLADSAXE KOMMUNE, HERLEV KOMMUNE OG KØBENHAVNS KOMMUNE

KØBENHAVNS ENERGI, GLADSAXE KOMMUNE, HERLEV KOMMUNE OG KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS ENERGI, GLADSAXE KOMMUNE, HERLEV KOMMUNE OG KØBENHAVNS KOMMUNE Fedt mose Tipperup å Smør mose Kags å Gynge mose Utterslev mose Kags mose INDSATSPLAN FOR OPLANDET TIL KILDEPLADS XIII OG KILDEPLADS

Læs mere

By- og Miljøforvaltningen Vand- og Afløbskontoret Rosenkæret 39, 2860 Søborg Telefon:

By- og Miljøforvaltningen Vand- og Afløbskontoret Rosenkæret 39, 2860 Søborg Telefon: By- og Miljøforvaltningen Vand- og Afløbskontoret Rosenkæret 39, 2860 Søborg Telefon: 39 57 58 82 E-mail: mepije@gladsaxe.dk Miljøklagenævnet Frederiksborggade 15 1360 København K Att.: Erling Andersen

Læs mere

Ringsted Vandsamarbejde I/S

Ringsted Vandsamarbejde I/S Handlingsplan 2010 Ringsted Vandsamarbejde I/S Handlingsplan 2010 Ringsted Vandsamarbejde I/S Indhold 1. Baggrund for handlingsplanen... 3 Beskrivelse af vandsamarbejdet... 3 Formålet med handlingsplanen...

Læs mere

3 Forslag til afrapportering 5 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

3 Forslag til afrapportering 5 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT HOFOR A/S HOFORS PEJLEPROGRAM OG FORSLAG TIL PEJLEKRAV I FORBINDELSE MED INDVINDINGSTILLADELSERNE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

Ny vandboring til Hornumgårdvej 2, Tranten, 9530 Støvring

Ny vandboring til Hornumgårdvej 2, Tranten, 9530 Støvring Center Natur og Miljø NOTAT Hobrovej 110 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr: 13.02.01-P19-3-18 13.02.02-K08-46-14 Ref.: Mark Bech Højfeldt Højfeldt Telefon: 99887641

Læs mere

Handlingsplan 2007 Ringsted Vandsamarbejde I/S

Handlingsplan 2007 Ringsted Vandsamarbejde I/S Handlingsplan 2007 Ringsted Vandsamarbejde I/S Indholdsfortegnelse: 1 Baggrund for handlingsplanen -- 1.1 Beskrivelse af vandsamarbejdet -- 1.2 Formål med handlingsplanen 2 Forslag til aktiviteter -- 2.1

Læs mere

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen

Læs mere

BNBO - BoringsNære BeskyttelsesOmråder

BNBO - BoringsNære BeskyttelsesOmråder BNBO - BoringsNære BeskyttelsesOmråder Den lette løsning? Dansk Vandkonference 2010. Tirsdag den 12. oktober 2010 Ole Silkjær 1 Program BNBO Hvad er BNBO BNBO ved stigende grundvandsstand Tilsyn og overvågning

Læs mere

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Maj 2011 Forord Forord Indsatsplan Venø beskriver problemer med drikkevandet, en gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske forhold på Venø, kortlægningsresultaterne af grundvandsressourcen, en gennemgang

Læs mere

Bilag 1: Oversigt over indsatser, aktører og tidsplan

Bilag 1: Oversigt over indsatser, aktører og tidsplan Bilag 1: Oversigt over indsatser, aktører og tidsplan I nedenstående tabel er alle indsatserne, som er vedtaget i denne plan, listet. Ud for hver indsats er angivet, hvem der er ansvarlig for at gennemføre

Læs mere

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version Gentofte og Lyngby-Taarbæk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Resume af teknisk version 1. FORORD I store dele af Lyngby-Taarbæk og Gentofte Kommuner indvinder vi drikkevand af høj kvalitet. Vandindvinding

Læs mere

VANDKREDSLØBET. Vandbalance

VANDKREDSLØBET. Vandbalance VANDKREDSLØBET Vandkredsløbet i Københavns Kommune er generelt meget præget af bymæssig bebyggelse og anden menneskeskabt påvirkning. Infiltration af nedbør til grundvandsmagasinerne er således i høj grad

Læs mere

BILAG. Vandforsyningsplan 2012-2024

BILAG. Vandforsyningsplan 2012-2024 BILAG Vandforsyningsplan 2012-2024 1-1 1. GEOLOGISKE FORHOLD De geologiske forhold i Gladsaxe Kommune kan kort beskrives som kvartære aflejringer af varierende udbredelse underlejret af kalk og kridt.

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Grundvandsressourcen i Køge Kommune 2016

Grundvandsressourcen i Køge Kommune 2016 Grundvandsressourcen i Køge Kommune 2016 Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen Vurdering af grundvandsressourcen i forbindelse med fornyelse af vandindvindingstilladelser i Køge

Læs mere

Kort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt

Kort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Udgivet af Vejle Amt Damhaven 12 7100 Vejle November 2006. Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Kortmaterialet er bearbejdet af Vejle Amt og fremstillet med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen og

Læs mere

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK PROJEKT Konsekvensanalyse af reduktion af indvinding på Skagen Kildeplads Frederikshavn Vand A/S Projekt

Læs mere

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst Opsummering af høringssvar til forslag til Plan for grundvandsbeskyttelse for Sønderborg Øst, med forvaltningens bemærkninger og henvisning til rettelser, som det har medført i den endelige plan Nr. Afsender

Læs mere

Indsatsplan. VIBORG AMT Miljø & Teknik. for at sikre drikkevandet ved Sejerslev

Indsatsplan. VIBORG AMT Miljø & Teknik. for at sikre drikkevandet ved Sejerslev Indsatsplan VIBORG AMT Miljø & Teknik for at sikre drikkevandet ved Sejerslev J. nr. 8-52-2-773-1-03 Indsatsplanen der skal sikre forsyningen af drikkevand ved Sejerslev er udarbejdet af: Viborg Amt i

Læs mere

2. Ansøgninger om nye indvindingstilladelser

2. Ansøgninger om nye indvindingstilladelser 2. Ansøgninger om nye indvindingstilladelser Andelsselskabet Furesø Vandforsyning, nordlig vandindvinding Furesø Vandforsyning (tidl. Andelsselskabet Farum Vandværk) sendte den 14. maj 2008 ansøgning til

Læs mere

Bilag 1 TREFOR Vand Hedensted

Bilag 1 TREFOR Vand Hedensted Bilag 1 ligger sydvest for Hedensted. Figur 1: TREFOR Vands kildeplads ved Hedensted. Billedet til venstre viser boring 116.1419, til højre ses boring 116.1528 i baggrunden. Kildepladsen har en indvindingstilladelse

Læs mere

KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN?

KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN? KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN? Kemiingeniør Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune, Miljøafdelingen ATV Jord og Grundvand Praktiske erfaringer med indsatser til grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Vejledning til ansøgning om særlige forhold til Benchmarking i Prisloft for 2014. 2. udgave

Vejledning til ansøgning om særlige forhold til Benchmarking i Prisloft for 2014. 2. udgave Vejledning til ansøgning om særlige forhold til Benchmarking i Prisloft for 2014 2. udgave Forsyningssekretariatet marts 2013 Vejledning til ansøgning om særlige forhold... 1 Hvad er et særligt forhold...

Læs mere

Redegørelse vedr. vandforsyningsmuligheder på Hjortø og Hjelmshoved

Redegørelse vedr. vandforsyningsmuligheder på Hjortø og Hjelmshoved Redegørelse vedr. vandforsyningsmuligheder på Hjortø og Hjelmshoved Sagsresume Ejendomme Der er 14 ejendomme på Hjortø og 2 på Hjelmshoved. Enkelte ejendomme er i dag uden vandforsyning. Der er en toiletbygning

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Indsatsplan Beder. Gennemgang af Forslag. Beder Gartnerskole 14. maj NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Indsatsplan Beder. Gennemgang af Forslag. Beder Gartnerskole 14. maj NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Indsatsplan Beder Gennemgang af Forslag Beder Gartnerskole 14. maj 2012 s oplæg Formål og baggrund for indsatsplanen Parter i indsatsplanen Tidsplan for høring v/ Mogens Bjørn Nielsen Geologi og sårbare

Læs mere

Administrationsgrundlag for vandforsyningsloven i Kalundborg Kommune

Administrationsgrundlag for vandforsyningsloven i Kalundborg Kommune Administrationsgrundlag for vandforsyningsloven i Kalundborg Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 27. april 2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...3 KOMMUNENS OPGAVER INDENFOR

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

Hvem er ansvarlig* Øvrige aktører* Region Hovedstaden er færdig. Region Hovedstaden. Herlev, Region Hovedstaden Nordvand, HOFOR

Hvem er ansvarlig* Øvrige aktører* Region Hovedstaden er færdig. Region Hovedstaden. Herlev, Region Hovedstaden Nordvand, HOFOR Afrapportering af for grundvandsbeskyttelse 2014-2016 er i relation til den eksisterende forureningssituation Forureningskortlægning og forureningsundersøgelser Vandforsynings 2017 forventer at afslutte

Læs mere

Naverland 26 Hvad er problemet for vandforsyningerne? Og hvordan har forsyningerne håndteret forureningen

Naverland 26 Hvad er problemet for vandforsyningerne? Og hvordan har forsyningerne håndteret forureningen > Naverland 26 Hvad er problemet for vandforsyningerne? Og hvordan har forsyningerne håndteret forureningen Af Liselotte Clausen, Henrik Nicolaisen (Glostrup Forsyning) og Karoline M. Jensen (HOFOR) Glostrup

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Bidrag til Statens Vandplan

Bidrag til Statens Vandplan Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Frederiksberg Kommune Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 1 1.1 Eksisterende planer for området 1 1.1.1 Bæredygtighedsstrategi

Læs mere

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Bilag 2 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet

Læs mere

Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg

Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg Skanderborg Kommune vil gerne kvitterer for nogle gode og konstruktive møder med landboforeningen i forbindelse med udarbejdelse af planer

Læs mere

Bilag 1 Daugård Vandværk

Bilag 1 Daugård Vandværk Bilag 1 er beliggende i den vestlige del af Daugård by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket er opført i 1997 og har en indvindingstilladelse på 66.000 m 3 og indvandt i 2016 64.743 m 3. Udviklingen

Læs mere

Notat. Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen

Notat. Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen Notat Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen Høringssvar til Forslag til indsatsplan for grundvand, Assens med kommentarer. Følgende har indgivet høringssvar:

Læs mere

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3. Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på

Læs mere

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området Stoholm Fritids- og Kulturcenter d. 12. august 2014 Kl. 19.00 side 1 Dagsorden: Velkomst Torsten Nielsen, Formand for Klima

Læs mere

Geologisk-, hydrogeologiskog

Geologisk-, hydrogeologiskog Detailkortlægning af Solhøj Kildeplads Opland Geologisk-, hydrogeologiskog geo- og grundvandskemisk kortlægning Resumé ROSKILDE AMT December 2002 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen i oplandet til Solhøj

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Delindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Asferg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på vandværket...

Læs mere

Administrationsgrundlag for Vandforsyningsloven

Administrationsgrundlag for Vandforsyningsloven Godkendt Udvalget for Klima og Miljø 22. februar 2011 Administrationsgrundlag for Vandforsyningsloven 1 INDHOLD I ADMINISTRATIONSGRUNDLAGET... 2 2 LOVGRUNDLAG... 2 3 MYNDIGHEDENS ROLLE... 3 3.1 Politisk

Læs mere

ATV VINTERMØDE 2018 RISIKOSCREENING OG PRIORITERET MONITERINGSPROGRAM KRISTINE RASMUSSEN, MILJØKEMIKER

ATV VINTERMØDE 2018 RISIKOSCREENING OG PRIORITERET MONITERINGSPROGRAM KRISTINE RASMUSSEN, MILJØKEMIKER ATV VINTERMØDE 2018 RISIKOSCREENING OG PRIORITERET MONITERINGSPROGRAM KRISTINE RASMUSSEN, MILJØKEMIKER AGENDA Rammer og formål med opgaven Risikoscreeningens proces Indledende screening Matrixanalyse Partikelbanesimulering

Læs mere

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, marts 2008 Forord Dette tillæg til delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til 14. August 2016.

Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til 14. August 2016. Hjerm Vandværk Indvindingstilladelse Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på 225.000 m³/år gældende til 14. August 2016. Grundvandet ved Hjerm Vandværk

Læs mere

Notat. Ny vandforsyning til Veggerbyvej 70, 9541 Suldrup

Notat. Ny vandforsyning til Veggerbyvej 70, 9541 Suldrup Notat Center Natur og Miljø Journalnr: 13.02.01-P19-5-18 Ref.: Mark Bech Højfeldt Dato: 02-08-2019 Ny vandforsyning til Veggerbyvej 70, 9541 Suldrup Baggrund Ejer af Veggerbyvej 70, 9541 Suldrup har søgt

Læs mere

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af NOTAT Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af drikkevandsressourcer mv. Hermed fremsender KL s sekretariat høringssvar. Der tages forbehold for en politisk behandling

Læs mere

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 omfatter følgende matrikelnumre: Del af 7y og 6h, begge Kirke Hvalsø By, Kirke Hvalsø.

Læs mere

Forslag til handleplan 2 for forureningerne i Grindsted by

Forslag til handleplan 2 for forureningerne i Grindsted by Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Mette Christophersen Afdeling: Jordforurening E-mail: Mette.Christophersen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/7173 Telefon: 76631939 Dato: 9. august 2011 Forslag

Læs mere

Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer.

Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer. Indledning Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer. Indvindingen består af en blanding af små vandforsyninger og store HOFOR kildepladser, der tilsammen

Læs mere

Godkendelse af indsats mod pesticider i byområder til beskyttelse af grundvandet

Godkendelse af indsats mod pesticider i byområder til beskyttelse af grundvandet Punkt 5. Godkendelse af indsats mod pesticider i byområder til beskyttelse af grundvandet 2011-18795 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender, at den nuværende strategi

Læs mere

Den samlede økonomi. Resume

Den samlede økonomi. Resume Den samlede økonomi Resume Der er udarbejdet en ambitiøs plan for skybrudssikring af Frederiksberg og resten af københavnsområdet. En del af planen inkluderer følgende hovedinvesteringer for Frederiksberg

Læs mere

Blødgøring af drikkevand centralt på vandforsyningerne

Blødgøring af drikkevand centralt på vandforsyningerne Blødgøring af drikkevand centralt på vandforsyningerne DANVA's Årsmøde 27. maj 2011 Lizzi Andersen 1 Baggrund Hårdhed 1000 m 3 % af sum 5-10 30.896 19,7 10-15 29.159 18,5 15-20 37.347 23,8 20-25 59.148

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: Dato: 8. juni 2018 Stillet af: Peter Westermann Besvarelse udsendt den: 25. juni 2018.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: Dato: 8. juni 2018 Stillet af: Peter Westermann Besvarelse udsendt den: 25. juni 2018. Center for Regional Udvikling POLITIKERSPØRGSMÅL Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon +45 38 66 50 00 Direkte 38605545 Web www.regionh.dk Dato:25. juni 2018 Spørgsmål nr.: 095-18 Dato: 8. juni 2018 Stillet

Læs mere

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Resume af teknisk version 1. FORORD I store dele af Lyngby-Taarbæk og Gentofte Kommuner indvinder vi drikkevand af høj kvalitet.

Læs mere

Pesticidforurening ved Skelstoftegaard

Pesticidforurening ved Skelstoftegaard Pesticidforurening ved Skelstoftegaard Roman Karol Koscianski, Region Sjælland Sandra Roost, Orbicon ATV-Vintermøde 2012 7. marts 2012 Eksempel på en sag med mange aktører over en lang periode Forureningsundersøgelser

Læs mere

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG Afsnitsleder Lise Højmose Kristensen Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne ATV Jord og Grundvand Praktiske

Læs mere

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF OPHØR AF INDVINDING PÅ BUNKEN KILDEPLADS

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF OPHØR AF INDVINDING PÅ BUNKEN KILDEPLADS Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF OPHØR AF INDVINDING PÅ BUNKEN KILDEPLADS PROJEKT Konsekvensanalyse af ophør af indvinding på Bunken kildeplads Frederikshavn Vand Projekt nr. 206233

Læs mere

Indsatsområder sagen kort

Indsatsområder sagen kort Miljøudvalget, Miljøudvalget 2013-14 L 72 Bilag 5, L 71 Bilag 5 Offentligt Dato: 26. november 2013 Til: Folketingets Miljøudvalg Sagsbehandler: Bente Villumsen, 4097 3243, bv@dn.dk Indsatsområder sagen

Læs mere

Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.

Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig. Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere