Svar på spørgsmål til Baselinerapport fra MFVM den 2. december 2015
|
|
- Oscar Johansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 på spørgsmål til Baselinerapport fra MFVM den 2. december 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december 2015 og DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Jørgen E. Olsen 1, Christen D. Børgesen 1, Troels Kristensen 1, Peter Sørensen 1, Ingrid K. Thomsen 1, Poul Nordemann Jensen 2 & Gitte Blicher-Mathiesen 3 1 Institut for Agroøkologi 2 DCE Nationalt Center for Miljø og Energi 3 Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 13 Faglig kommentering: Jørgen Eriksen, Institut for Agroøkoloi Kvalitetssikring, centret: Susanne Boutrup
2 Indhold Indledning 3 Spørgsmål 1 3 Spørgsmål 2 3 Spørgsmål 3 4 Spørgsmål 4 4 Spørgsmål 5 5 Spørgsmål 6 5 Spørgsmål 7 5 Spørgsmål 8 6 Spørgsmål 9 6 Referencer 7 Bilag 8 2
3 Indledning I forbindelse med den reviderede Baselinerapport (Jensen et al., 2015) har Miljøstyrelsen i brev af 2. december 2015 stillet 9 spørgsmål med henblik på at øge gennemsigtighed i forhold til metode, antagelser og vurderinger i Baseline. Den fulde tekst er vedlagt som bilag, her er kun medtaget selve spørgsmålene. Spørgsmål 1 Miljøstyrelsen går ud fra at undergødskningen er beregnet ud fra de indberettede tal. Er der også inddraget den overskridelse, som findes i kontrolsagerne, opsummeret til landstal på baggrund af tilsynsprocenten? Der er anvendt de tal, der på bedriftsniveau er oplyst med gødningsindberetningerne i Således indgår de overskridelser fundet i kontrolrapporterne, der også findes i gødningsindberetningerne. Andre fejl som særskilt er fundet i kontrolsagerne der henfører til forkerte normer eller forkerte opgørelser af udbragt N mængde i husdyrgødningen er ikke medtaget. Det gælder i sagens natur heller ikke evt. ulovligt importeret handelsgødning. Den samlede mængde udbragt handelsgødning og husdyrgødning er afstemt til landstal for 2011, jf. Grøn Vækst rapporten (Børgesen et al., 2013). Spørgsmål 2 Hvorfor giver en øget anvendelse (af husdyrgødning) en lavere udvaskning? et bygger på følgende forståelse af spørgsmålet Der henvises til scenarie A (uden teknisk justering) og scenarie A (med teknisk justering) i tabel 0.2, hvor udvaskningen opgøres til henholdsvis ton N (67,9 kg N/ha) og ton N (67,8 kg N/ha). Spørgsmålet må så være hvorfor et samlet input på (110,6+87,7=198,3 kg N/ha) sammenlignet med 107,8+91,3 = 199,1 kg N/ha) giver en lidt lavere udvaskning (0,1 kg N/ha) når N gødskningen stiger med 0,8 kg N/ha, idet det burde forventes at en øget anvendelse af husdyrgødning (91,3 mod 87,7 kg N/ha) vil øge udvaskningen. I fremskrivningen af gødningsforbruget i den reviderede Baselinerapport er der antaget en generel nedgang i det dyrkede areal, men husdyrgødningsmængden er fastlåst. For at korrigere handelsgødningen for det mindre areal og den øgede gødningsnorm, er handelsgødningsmængden ved de øgede gødningsnormer opgjort på landsplan. I denne landsberegning er værdien på 78 % for udnyttelsen af N i husdyrgødningen anvendt sammen med stigningen i N gødningsnormen til at beregne det samlede handelsgødningsforbrug. Der er i modelberegninger indarbejdet vekselvirkninger mellem N gødskning, N fiksering og størrelsen af det dyrkede areal. Således kan den gennemsnitlige udvaskning med og uden teknisk justering ikke sammenholdes, da N fikseringen ændres med ændret gødning på græsmarkerne og gødningsmængden koncentreres på et mindre areal. Eksempelvis i scenariet uden teknisk justering er N fikseringen højere (0,3 kg N/ha) end i scenariet med teknisk justering. Desuden er ændringen ikke ens fordelt over landet, men følger gødningsnormen og ændringerne i det dyrkede areal. En stor del af årsagerne til forskellene i effekterne skyldes derfor ændringer i samspillet mellem arealændringer, jordtyper og afstrømning. 3
4 I NLES modellen, der er benyttet til beregning af N-udvaskningen, indgår en tidshorisont på 5 år ved beregning af effekt af tilført gødning på N- udvaskningen. På denne tidshorisont er der kun i mindre grad forskel på N- udvaskning fra tilført N i handelsgødning og husdyrgødning. Denne forskel øges hvis tidshorisonten øges, men dette indgår ikke i den nuværende version af NLES (NLES4). Spørgsmål 3 Er der grundlag for at fastslå, at der er stigende N-optagelse? Tallene tyder på det fra i Danmark, men er det tilstrækkelig data, når der i perioden før har været modsat trend, når teknologi indenfor håndtering af husdyrgødning kan forklare hele stigningen og da den overordnede trend internationalt også er usikker? Til bestemmelse af udviklingen i N-optagelse på national plan er der kun en beskeden årrække med data til rådighed, og den høstede N-mængde vil variere fra år til år på grund af vejrforholdene. Desuden er en del af de grundlæggende data på flere områder behæftet med usikkerhed. På grundlag af de foreliggende data skønnes den årlige vækst i N-udbytter i perioden 2005 til 2014 at ligge på 0 til 0,3 %, som i Jensen et al., (2014). Der tages ikke i det reviderede Baselinenotat stilling til årsagerne til denne udvikling, og det er givet, at en del af udviklingen vil være påvirket af udnyttelsen af N i husdyrgødning. Det er også givet, at en del af årsagerne til øgede N-udbytter ikke vil kunne fortsætte, mens der er på den anden side er mulighed for gennem bedre udnyttelse af efterafgrøder og sædskifter på anden vis at øge udnyttelsen. Det antages derfor, at den historiske udvikling i øgede N- udbytter ved fastholdt gødningsanvendelse vil kunne forsætte frem til Spørgsmål 4 For yderligere at argumentere for, at der er en udvikling i sorter osv. er det angivet at der i landsforsøgene også er fundet en stigning i økonomisk optimal N for vårbyg og hvede på 1,0 kg N/ha. Vi kan se, at dette er vurderet for hele perioden , men er det retvisende, når man f.eks. i udbytteafsnittet pga. det generelt høje kvælstofniveau før 2005 kun beregner for perioden ? Burde man så ikke også i forhold til udviklingen i økonomiske optimum nøjes med at se på perioden ? Der er ved fastlæggelse af udviklingen i økonomisk optimalt N-niveau gennemført beregninger af udbytterespons for enkelte forsøg med vinterhvede og vårbyg fra Landsforsøgene i perioden (Gislum et al., in prep). Resultaterne viser et jævnt stigende optimal N-niveau over perioden for forsøg, der alene er gødet med handelsgødning. For forsøg, hvori også indgår husdyrgødning, var stigningen noget mindre, men også stigende over hele perioden. Den mindre stigning for husdyrgødning sammenlignet med handelsgødning kan bl.a. tillægges ændringer i udnyttelse af N i husdyrgødningen over tid. Der er altså ikke tale om, at det stigende optimale N-niveau alene fandtes inden 2005, men det synes at være en jævn udvikling over tid også efter I Oversigt over Landsforsøgene opgøres de optimale N mængde hvert år. Disse værdier kan imidlertid ikke retvisende benyttes til at belyse udviklingen i det optimale N-niveau, da disse værdier vil variere fra år til år af- 4
5 hængig af forholdet mellem pris på korn og pris på gødning. Derfor er der i den reviderede Baselinerapport benyttet samme prisrelation for hele perioden ved estimering af udviklingen i det optimale N-niveau. Spørgsmål 5 Hvordan kan Aarhus Universitet dokumentere følgende udsagn i forhold til stigende udbytter: At ved stigende kvælstofudbytter vil den mængde kvælstof, der efterlades i jorden blive mindre, og dermed er der en mindre mængde N til rådighed for udvaskningen? I forbindelse med hævning af N-normen, der især er en følge af øget optimalt N-niveau, vil der ved NLES beregningen blive beregnet en øget N- udvaskning. I NLES beregningen indgår ikke, at der som følge af øgede N- udbytter ved bedre dyrkningsteknik vil ske en forskydning af N- udvaskningsresponsen, således at stigningen i udvaskningen vil ske ved højere gødskningsniveauer. Det er derfor nødvendigt at korrigere for dette ved at antage en reduktion i udvaskningen som følge af øget fraførsel af N. Ved uændret N-input vil der ved øget fraførsel alt andet lige være en mindre mængde kvælstof tilbage i jorden, og dermed vil der være en mindre mængde der potentielt kan tabes ved udvaskning. Denne større fraførsel kan opstå på flere måder. En af mulighederne er et bedre optag fra jorden, f.eks. gennem bedre og mere ensartet etablering af afgrøder og bedre rodvækst især i efterårs- og vinterperioden. Det kan også opnås gennem sorter med ændret allokering af kvælstof til de høstbare dele eller bedre plantebeskyttelse, der øger den høstbare mængde. Der er således mange mulige årsager til øget høst af N. For en del af disse vil der blive optaget en større mængde N fra jorden især i efterårs- og vintermånederne og for andre vil der blive en mindre tilbageførsel af kvælstof i planterester, herunder rødder, hvilket også kan føre til et højere C/N forhold i planteresterne og dermed en langsommere frigivelse af N fra disse. Nettoresultatet af alle disse mulige årsagsfaktorer er dog (alt andet lige) en mindre mængde N til rådighed for udvaskning. Spørgsmål 6 I baseline er miljøeffekten af reduceret deposition medregnet. Der er en reduktion på 2 kg N/ha i perioden. Det er derimod ikke indregnet, at økonomisk optimum vil blive forøget med mindst 1 kg N/ha, da et mindre nedfald fra atmosfæren vil forøge den økonomisk optimale mængde tilsvarende. Dette giver en øget udvaskning på ha * 1 * 0,2 = 470 tons. Bør det ikke indregnes? Det fremgår af Baseline notatet side 11 at fremskrivningen med 1 kg N/ha/år i optimal gødningsmængde inkluderer effekten af det forventede fald i N depositionen. Spørgsmål 7 Burde man ikke på baggrund af det fornyede fokus på opbygning af organisk N inddrage en fortsat stigning i anvendelsen af majs? Opgaven med revurdering af baseline blev af MFVM defineret som: Der ønskes en opdatering af baseline med særlig fokus på kvælstofeffekten af 5
6 udvalgte elementer. Udvalgte elementer var en delmængde af de elementer, der indgik i Jensen (2014). Såfremt man havde ønsket en særskilt opgørelse ift. majs, skulle dette have været indeholdt i bestillingen. Der er desuden knyttet betydelige usikkerheder og problemstillinger til estimering af udvikling i arealanvendelse og de afledte effekter på såvel organisk N som andre forhold, der påvirker N omsætning og N udvaskning. Det skyldes, at effekten ikke kun afhænger af en enkelt afgrøde, men også af hvilke afgrøder der erstattes og af i hvilket sædskifte og jordtype disse afgrøder indgår. Der er peget på majs som en særligt interessant afgrøde, hvor der i de seneste år er sket en markant stigning i udbredelsen. Stigningstakten er dog aftagende, fra en årlig gennemsnitlig stigning på ca ha i perioden til kun ca ha i de seneste år ( ). Den aftagende stigningstakt skyldes, at arealet med majs til ensilering til kvægfoder med den nuværende kvægbestand er ved at opfylde behovet, hvorfor yderligere udvikling primært skal drives af udnyttelse til andre formål, hvor majsdyrkningen erstatter korn. Her har der indenfor de seneste år været dyrket op til ca ha majs til energiproduktion, primært med eksport til Tyskland, men omfanget er aftagende. Herudover har der været en beskeden produktion af majs, høstet som kolbemajs eller til modenhed, som anvendes i kvæg- og svinefodringen. Effekten af øget anvendelse af majs på N- udvaskningen afhænger endvidere i betydeligt omfang af, om afgrøden erstatter græsmarker eller kornafgrøder. Selv hvis det havde ligget inden for opdraget at se på ændringer i udviklingen af enkelte afgrøder, ville der derfor være knyttet ganske store usikkerheder til estimering af effekt på N- udvaskning. Spørgsmål 8 Er det vurderingen på Aarhus Universitet, at udviklingen i det økologiske areal drevet af markedskræfterne og ikke mindst en yderligere stigningstakst baseret på ansøgninger fra et år, er en mere sikker udvikling end en fortsat stigning i majsarealet med stadig varmere klima? Som nævnt under spørgsmål 7 har en evt. stigning i majsarealet frem til 2021 ikke indgået i bestillingen fra MFVM. Det er ikke muligt at sammenligne sikkerheden på de to estimater for udvikling i det økologiske areal. Udviklingen i det økologiske areal indgik i Jensen (2014) ud fra, at det på det pågældende tidspunkt var en politisk målsætning. Denne målsætning er nu opgivet, men ved revurderingen af Baseline var der et ønske om at fastholde økologi som en selvstændig effekt. Derfor indgår der nu to scenarier for økologi, hvoraf den ene delvist er baseret på udviklingen i ansøgningerne det seneste år, men også på andre forhold som udviklingen i det økologiske areal i de foregående år og en betydelig vækst i det økologiske marked og eksport. Dette scenarie var ønsket af såvel MFVM som SEGES. Det andet scenarie tager direkte udgangspunkt i udviklingen i den forudgående periode dvs. samme tilgang som i Jensen (2014). Spørgsmål 9 Bør effekten af efterafgrøder og mellemafgrøder dermed ikke reduceres i effekten, hvor der anvendes en marginaludvaskning på 0,4 for den opbyggede organiske N. Effekten af miljøgodkendelserne vil dermed reduceres? 6
7 Effekten af efterafgrøder på 35 kg N/ha på bedrifter over 0,8 DE/ha vil generelt blive fulgt op af en eftervirkning, dvs. en reduktion i kvælstofkvoten det efterfølgende år på 25 kg N/ha (Anonym, 2015). På ejendomme under 0,8 DE/ha er eftervirkningen 17 kg N/ha. Eftervirkningen af efterafgrøder blev oprindeligt introduceret med henblik på at justere for remineralisering af kvælstof i det nedmuldede plantemateriale og er beskrevet af Berntsen et al. (2005) som et notat til Normudvalget. På daværende tidspunkt var fokus især på planteoptag og mindre på at kompensere for udvaskning efter remineralisering af plantematerialet. Efterfølgende er kravene til eftervirkning anset som en forudsætning for, at efterafgrøderne kan tillægges den effekt, der er målt i markforsøg. I de oprindelige beregninger af eftervirkningen blev tabet af kvælstof remineraliseret fra efterafgrøder estimeret til 30 til 50 % af N-mængden optaget i efterafgrøder afhængig af tidshorisonten (Berntsen et al., 2005). Baseline er baseret på disse forudsætninger. Referencer Anonym Vejledning om gødsknings- og harmoniregler. Planperioden 1. august til 31. juli brug/ Goedningsregnskab/Vejledning_om_goedsknings- _og_harmoniregler_nyeste.pdf Berntsen, J., Petersen, B.M., Hansen, E.M., Jørgensen, U., Eftervirkning efterafgrøder. Notat til N-normudvalget. Notat til Planteavlsorientering r/notat_til_planteavlsorientering_nr_07550.aspx Børgesen, C.D., Jensen, P.N., Blicher-Mathiesen, G., Schelde, K., Udvikling i kvælstofudvaskning og næringsstofoverskud fra dansk landbrug for perioden DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, DCA Rapport nr. 31, 154 pp. Gislum, R., et al. (in prep). Changes in nitrogen fertilizer response of winter wheat and spring barley over time in Denmark. Jensen, P.J. (red.), Blicher-Mathiesen, G., Rasmusen, A., Vinther. F.V., Børgesen, C.D., Schelde, K., Rubæk, G., Sørensen, P., Olesen, J.E., Knudsen, L Fastsættelse af baseline Effektvurdering af planlagte virkemidler og ændrede betingelser for landbrugsproduktion i forhold til kvælstofudvaskning fra rodzonen for perioden Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 76 s. Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr Jensen, P.N., Blicher-Mathiesen, G., Rolighed, J., Børgesen, C.D., Olesen, J.E., Thomsen, I.K., Kristensen, T., Sørensen, P., Vinther, F.P., Revurdering af baseline. Teknisk rapport fra DCE (i udkast). 7
8 NOTAT Spørgsmål til baselinerapport ultimo 2015 Erhverv J.nr. Ref. hkj Den 2. december 2015 Miljøstyrelsen vil gerne takke for muligheden for at stille spørgsmål til den seneste version af baselinerapporten i forlængelse af telefonmøde den 30. november Vores spørgsmål er stillet med det sigte at kunne bidrage til gennemsigtighed ift. metode, antagelser og vurderinger i baselineanalysen. Dette er væsentligt for at Miljøstyrelsen har bedre mulighed for at kunne redegøre for og videre anvende de estimater, Aarhus Universitet har beregnet. Spørgsmål til den tekniske korrektion I tabel 0.2 side 16 er udvaskningen per hektar beregnet uden nedgang i dyrket areal og med nedgang i dyrket areal. Med nedgangen i det dyrkede areal koncentreres den fastlagte mængde husdyrgødning på et lidt mindre areal, således der udbringes 91 kg N/ha mod før 88 kg N/ha. Der anvendes en udnyttelsesprocent på 78 % for at tage højde for den aktuelle undergødskning. Spørgsmål 1 Miljøstyrelsen går ud fra at undergødskningen er beregnet ud fra de indberettede tal. Er der også inddraget den overskridelse, som findes i kontrolsagerne, opsummeret til landstal på baggrund af tilsynsprocenten? I eksemplet beregnes i scenarie A en udvaskning på 67,9 kg N med 110,6 kg N/ha handelsgødning og 87,7 kg N med husdyrgødning. Dette reduceres til 67,8 kg N/ha når husdyrgødningsmængden øges til 91,3 kg N/ha, og en tilsvarende lavere handelsgødningsmængde på 107,8 kg N/ha. De to beregninger giver dermed med en udnyttelsesprocent på 78 % af det optimale niveau på 179,0 kg N/ha. Spørgsmål 2 Hvorfor giver en øget anvendelse en lavere udvaskning? Ifølge notat fra Peter Sørensen øges udvaskningen med 0,22 * (100- udnyttelsesprocenten) per 100 kg N/ha husdyrgødning = 5,5 kg N/ha per 100 kg N/ha = 0,18-0,2 kg N/ha for stigningen fra 88 til 91 kg N/ha, således det burde være 68,1 kg N/ha i stedet for 67,8 kg N/ha i scenarie A. Med ha giver det en forøgelse af udvaskningen på 772 tons. Ved anvendelse af langtidshorisonten, som der argumenteres for i biogasafsnittet øges andelen til 0,3-0,4, således den samlede effekt bliver nærmere 1000 tons.
9 Vi er klar over, at man i dette afsnit får resultatet, fordi man bruger NLESberegninger, men det er ikke konsistent, at man visse steder i baselinerapporten vurderer anvendelsen af husdyrgødning via NLES, når man andre steder anvender andre beregningsmetoder. Vi foreslår en enstrenget metode, der også er redegjort for, så estimaterne er konsistente og gennemsigtige. Effekten af tilbagerulning I vurderingen af den fremtidige udvikling af den optimale N-mængder angives en række beregningsforudsætninger, som Miljøstyrelsen ikke kan redegøre for, særligt når forudsætningerne kobles med antagelserne vedrørende stigende udbytter. Spørgsmål 3 Er der grundlag for at fastslå, at der er stigende N-optagelse? Tallene tyder på det fra i Danmark, men er det tilstrækkelig data, når der i perioden før har været modsat trend, når teknologi indenfor håndtering af husdyrgødning kan forklare hele stigningen og da den overordnede trend internationalt også er usikker? Baggrunden for spørgsmålet I planteavlsorientering nr. 212 fra april 2014 angives, at i hele den industrialiserede verden har der været en stagnerende udvikling i hvedeudbytterne siden midten af 1990erne, som ikke bare skyldes miljøreguleringen, men der henvises til, at alle de lavthængende frugter i f.eks. planteforædlingen er plukket. 2
10 Det angives også i notatet, at der i løbet af firserne blev opnået det maksimale for, hvor meget biomasse, der kan udgøres af kerne. Udbyttefremgangen siden er sket ved forøgelse af den samlede biomasse. Effekten for stigende udbytter er baseret på stigningen i kvælstofoptagelsen i perioden 2005 til 2014 på 1,0 %, hvor halvdelen skyldes forskydningen mod majs og kløver. Der er således en stigning på max. 0,5 % som antages af skyldes bedre dyrkningsteknologi og sorter, og at denne forøgede kvælstofoptagelse vil forøges ved økonomisk optimale normer. Miljøstyrelsen forstår ikke disse antagelser. Miljøstyrelsen vurderer, at den dyrkningsteknologi, som har sikret en stigende N- optagelse i perioden , i høj grad er knyttet til en bedre udnyttelse af husdyrgødning. Ifølge Landovervågningsoplande 2013 side 97 tilføres der i slutningen af perioden 84,7 kg N/ha husdyrgødning. Der er i perioden sket en markant stigning i anvendelsen af miljøteknologi. Ca. 20 % af gylle forsures i dag, hvilket alt sammen er kommet til siden Der er i perioden sket en stigning på 20 % i anvendelsen af afgasset gylle fra 6 til 7 % af gyllen og hertil den store ukendte mængde afgasset biomasse fra Tyskland. Der er kommet et generelt krav om nedfældning på sort jord og i græsmarker i Hertil kommer installering af gyllekølingsanlæg og luftrensere i staldene. Alt den opsamlede ammoniak tilføres nu markerne, og denne ammoniak indgår ikke i gødningsregnskaberne. Det er ikke urealistisk at mindst 25 % af husdyrgødningen pga. teknologi har forøget udnyttelsesprocenten med 10 %. Afgrøderne har derfor fået forbedret kvælstoftildelingen med gennemsnit med mindst 2½ % af en samlet mængde på 84,7 kg N/ha svarende til ca. 2,1 kg N/ha. Hvis 60 % høstes svarer dette til 1,2 kg N/ha. Der er i gennemsnit høste 110 kg N/ha, således 1,1 kg N/ha burde give anledning til en stigende N-optagelse på ca. 1 %. Den forbedrede teknologi i forhold til anvendelsen af husdyrgødning i perioden 2005 til 2014 forklarer altså hele den stigning, som kan konstateres i perioden. Denne teknologiske udvikling kan ikke forventes at fortsætte, idet markforsuring ikke vil være rentabelt ved økonomisk optimum, og idet der ikke er udsigt til nedfældningskrav øvrige steder. Effekten af øget biogas er medregnet i baseline. Spørgsmål 4 For yderligere at argumentere for, at der er en udvikling i sorter osv. er det angivet at der i landsforsøgene også er fundet en stigning i økonomisk optimal N for vårbyg og hvede på 1,0 kg N/ha. Vi kan se, at dette er vurderet for hele perioden , men er det retvisende, når man f.eks. i udbytteafsnittet pga. det generelt høje kvælstofniveau før 2005 kun beregner for perioden ? Burde man så ikke også i forhold til udviklingen i økonomiske optimum nøjes med at se på perioden ? I den følgende figur er vist tallene, som de fremgår af Oversigten over Landsforsøg, hvor der udelukkende ses på økonomisk optimum uden proteinkorrektion (for at kunne sammenligne i hele perioden). Der er her ikke fundet nogen sammenhæng selvom vi går tilbage til I oversigten over landsforsøg 1994 står, at økonomisk optimum i perioden er 115 kg N/ha i vårbyg og 141 kg N/ha i vinterhvede, altså betydeligt lavere end perioden efter Der er således i høj grad data fra før 1993 som gør, at I kan finde en stigning i økonomisk optimum på 1,0 kg N/ha. 3
11 Vinterhvede (øko.opt. Uden protein forfrugt korn) Vårbyg (øko.opt. Uden protein forfrugt korn) Linear (Vinterhvede (øko.opt. Uden protein forfrugt korn)) Spørgsmål 5 Hvordan kan Aarhus Universitet dokumentere følgende udsagn i forhold til stigende udbytter: At ved stigende kvælstofudbytter vil den mængde kvælstof, der efterlades i jorden blive mindre, og dermed er der en mindre mængde N til rådighed for udvaskningen? Er det ikke sandsynligt, at der ved en øget N-optagelse i kernen sker en generelt større biomasseproduktion, således N-indholdet i rødderne øges tilsvarende, hvorved der også bliver en større mængde N til rådighed for udvaskningen. Spørgsmål 6 I baseline er miljøeffekten af reduceret deposition medregnet. Der er en reduktion på 2 kg N/ha i perioden. Det er derimod ikke indregnet, at økonomisk optimum vil blive forøget med mindst 1 kg N/ha, da et mindre nedfald fra atmosfæren vil forøge den økonomisk optimale mængde tilsvarende. Dette giver en øget udvaskning på ha * 1 * 0,2 = 470 tons. Bør det ikke indregnes? I det følgende har vi lavet en tabel over elementer som kan påvirke udviklingen i det økonomiske optimum og påvirkningen af de afledte konsekvenser. Element Indregnes i udviklingen af økonomisk optimale normer (påvirker merudvaskningen fra denne) Miljøeffekt indregnes selvstændigt i baseline Økologiske arealer Ja Ja Reduceret deposition Nej (burde nok Ja medtages) Evt. øgede udbytter Ja (kunne fjernes) Ja (kunne fjernes) Nettoeffekt af øgede bytter: En samlet forøgelse på A: Ca tons handelsgødning svarende til en merudvaskning tons og B : ca tons handelsgødning svarende til en merudvaskning på tons. Effekten af øgede udbytte er for begge scenarier vurderet til mellem tons. I gennemsnit er der tale om en reduktion af udvaskningen. Fjerner man antagelsen om stigende udbytter frem mod 2021 skal begge dele fjernes. Skulle der være en 4
12 udbyttestigning inkl. stigende N-optagelse kan man antage at det økonomiske optimum vil tilpasse sig, således der er neutral effekt af evt. udbyttestigning. Det nye fokus på langsigtet effekt af øget organisk N i baselinerapporten I beregningen af miljøeffekten af afgasset gylle tillægges det stor vægt, at mængden af organisk stof reduceres. Effekten beregnes med en marginaludvaskning på 0,4 og inddragelse af lang tidshorisont. Dette giver anledning af revurdering af øvrige elementer. I forhold til udviklingen i stigende N-optagelse synes vi der er en meget klar udvikling i forhold til anvendelsen af majs. I nedenstående figur ses arealet af majs og græs i 1000 ha Majs Græs (kløvergræs, græs) Linear (Majs) Linear (Græs (kløvergræs, græs)) 0 Majs har en markant højere udvaskning end øvrige afgrøder, men i det tidligere baselinearbejde er stigningen af majs ikke medtaget med henvisning til at dette opvejes af den udvaskning fra græsarealer. Ser man på græsarealerne har de ganske rigtigt en mindre udvaskning i dyrkningsårene, men der opbygges store organiske puljer med efterfølgende stof kvælstoffrigivelse. Men det nye fokus på opbygning af organisk N burde græs så ikke vurderes som miljømæssigt neutralt, således en forøgelse af majsarealet bør inddrages i baseline. Det er jo konstateret, at den udbredte kombination af kløvergræs og majs på kvægbrug samlet set giver en større udvaskning end gennemsnitsudvaskningen i Danmark, da der kan konstateres store udvaskninger i majs efter kløvergræs. Med stadig varmere klima må majs forventes at blive mere og mere udbredt. Fortsætter udviklingen i forhold til majs i størrelsesordenen ha årligt svarer det til ha i perioden 2013 til Da udvaskningen fra majs særligt i kombination med mere kløvergræs er mindst ca kg N/ha større end gennemsnittet vil det forøge udvaskningen med mindst tons. Spørgsmål 7 5
13 Burde man ikke på baggrund af det fornyede fokus på opbygning af organisk N inddrage en fortsat stigning i anvendelsen af majs? Udviklingen i det økologiske areal I lyset af den manglende håndtering af det stigende majsareal er det interessant, at udviklingen i det økologiske areal ikke bare fremskrives, men på baggrund af ansøgninger fra ét år, fremskrives med en optimistisk udvikling. Spørgsmål 8 Er det vurderingen på Aarhus Universitet, at udviklingen i det økologiske areal drevet af markedskræfterne og ikke mindst en yderligere stigningstakst baseret på ansøgninger fra et år, er en mere sikker udvikling end en fortsat stigning i majsarealet med stadig varmere klima? Miljøgodkendelsen af husdyrbrug Effekten af efterafgrøder er i baseline fastsat til 35 kg N/ha. Denne er dog beregnet med kort tidshorisont, således der med forudsætningerne i baselinerapporten bør inddrages en effekt af opbygningen af organisk kvælstof. I virkemiddelnotatet kan ses at effekten af efterafgrøder og mellemafgrøder er estimeret ud fra udvaskningseffekten i den efterfølgende vinter fundet i forsøg. Der er for mellemafgrøder optaget ca. den dobbelte mængde i afgrøden. Spørgsmål 9 Bør effekten af efterafgrøder og mellemafgrøder dermed ikke reduceres i effekten, hvor der anvendes en marginaludvaskning på 0,4 for den opbyggede organiske N. Effekten af miljøgodkendelserne vil dermed reduceres? 6
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereEffekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015
Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt
Læs mereNotatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem
Læs mereNotat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse
Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen
Læs mereNotat vedr. SEGES kommentering af udkast til revurdering af baseline
Notat vedr. SEGES kommentering af udkast til revurdering af baseline Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. februar 2016 og DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Poul Nordemann
Læs mereVurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011
Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte
Læs mereNLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)
NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige) Christen D. Børgesen. Agroøkologi, AU Jørgen E. Olesen. Agroøkologi, AU Peter Sørensen. Agroøkologi, AU Gitte Blicher-Mathisen. Bioscience, AU Kristian M.
Læs mereLevering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal 2019-760-001282 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for
Læs mereKonsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof
17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen
Læs mereOpdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU
NLES3 og NLES4 modellerne Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Indhold Modelstruktur NLES4 og NLES3 Udvaskning beregnet med NLES4 og NLES3 Marginaludvaskningen Empirisk N
Læs mereVurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder
Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen
Læs mereBesvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRU G NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Periodisering
Læs mereUdvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet
Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. september 2014 Gitte Blicher-Mathiesen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering
Læs mereKvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter
Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.
Læs mereSupplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen
Læs mereEffekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau
Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut
Læs mereNotat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen
Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Læs mereSom svar på bestillingen fremsendes hermed vedlagte notat Opdaterede omregningsfaktorer
RHUS UNIVRSITT D - NTIONLT NTR FOR FØDVRR OG JORDBRUG Naturrhvervstyrelsen Notat vedr. Opdaterede omregningsfaktorer mellem efterafgrøder og forøgelse/nedsættelse af kvælstofkvoten Naturrhvervstyrelsen
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Vurdering af kvælstofeffekten af forbud mod jordbearbejdning med indførelse af nye undtagelser
Læs mereEnergi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål
Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret
Læs mereBeregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov
DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 4. december 2015 Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne, randzoner, brak og lavskov Ingrid K. Thomsen, Elly M. Hansen og Jørgen Eriksen,
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Bestillingen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem pligtige efterafgrøder og alternative virkemidler
Læs mereSom besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har
Læs mereReduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det
Læs mereNotat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016
Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereMiljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken
Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Målrettet regulering, session nr. 29, Plantekongressen 21. januar 2016 kl 16.30 af Erik Steen Kristensen Hovedpunkter 1. Hvorfor er landbrugets
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug Landbrugsstyrelsen
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereVurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering
Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi og Dato: 21. marts 2013 DCA
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale NaturErhvervstyrelsen (NAER) har i mail af 26. maj 2015
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,
Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A11-16 Susanne
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereLandbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Læs mereI EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?
Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Vedrørende notat om effekt af udnyttelsesprocent for afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
Læs mereNotat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11
Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 1 samt vinteren 1/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. marts 12 Revideret marts 13 Poul Nordemann
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereStatusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen
Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks
Læs mereUniversity of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs mereBAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller
Læs mereIfølge EU s Vandrammedirektiv LANDBRUGS- PAKKEN. Forfatterne. et risikabelt kvælstofeksperiment?
LANDBRUGS- PAKKEN Forfatterne et risikabelt kvælstofeksperiment? I den nyligt vedtagne Landbrugspakke erstattes de tidligere generelle normer for udbringning af gødning af økonomisk optimale normer, frivillige
Læs mereKvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Læs mereVurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads
Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads Rende Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. november 2018 Gitte Blicher-Mathiesen og Helle Holm Institut
Læs mereKløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereArealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Læs mereRoerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES
Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES Roer kvælstofudvaskning og klimaaftryk Forsøg med måling af udvaskning sådan virker sugeceller Udvaskning fra roer i forhold til andre afgrøder
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1994/ /15
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1994/95-2014/15 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 079 JULI 2016 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereLandbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord
Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder
Læs mereKvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning
Læs mereEffekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning
Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereØkonomiske konsekvenser af mål for kvælstofudledning i vandområdeplaner
Bilag 3.5 Økonomiske konsekvenser af mål for kvælstofudledning i vandområdeplaner En beregning af konsekvenser af målfastsættelsen i vandområdeplanerne viser, at omkostningen vil blive i størrelsesordenen
Læs mereHvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereØkologisk Optimeret Næringstofforsyning
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1992/ /13
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1992/93-2012/13 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 046 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/92-2011/12 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 025 JULI 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG
Læs mereREVURDERING AF BASELINE
REVURDERING AF BASELINE Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 67 2015 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AU AARHUS UNIVERSITET DCA NATIONALT CENTER
Læs mereVandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N
Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,
Læs mereUdfyldelse af skema 2 (Pilotprojekt om præcisionslandbrug) Kort opsummering. For hver mark udregnes markens kvælstofbehov
Kort opsummering Skema 2 Fastsættelse af kvælstofbehov for hver enkelt mark er en individuel behovsberegning på markniveau. Ved beregningen tages ikke hensyn til et evt. bedriftskrav til eftervirkning
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET -21/11 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 8 JUNI 212 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG N
Læs mereGår jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk
Læs mereFULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016
FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK
Læs mereAd. forudsætning 1) at opgørelsen af udviklingen i det samlede husdyrhold foretages for de enkelte oplande
NOTAT Erhverv Ref. ANICH Den 5. december 2016 Vurdering af de oplande, hvor der i 2007-2016 er sket en stigning i dyretrykket på mellem 0 og 1%. Kammeradvokaten har i notat af 5. september 2014 vurderet,
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1995/ /16
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1995/96-2015/16 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 099 JUNI 2017 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/ /14
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/94-2013/14 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 063 JULI 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/ /14
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/94-2013/14 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 063 JULI 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereDET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Scenarier til fastsættelse af kriterier for at benytte kvælstoffikserende arter
Læs mereFinn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven
Læs mereDen forventede udvikling frem til 2015
Den forventede udvikling frem til 2015 Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet VMP III aftalens enkelte elementer Målsætning 2015: Reduktion af fosforoverskud
Læs mereGår jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition
Læs merePlantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende omregningsfaktor mellem energiafgrøde og efterafgrøde Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato:
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder NaturErhvervstyrelsen
Læs mereTalmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb
Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og
Læs mereFORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV
FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV Martin Nørregaard Hansen Landskonsulent, ph.d., PlanteInnovation SEGES DM&E, 19 sep. 2017 DE FORSKELLIGE FORSURINGSTYPER De forskellige forsuringstyper har forskellige
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende kvælstofkvote til arealer med vildtstriber Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 24-08-2010
Læs merePlantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ Plantedirektoratet Vedrørende gødskningsbekendtgørelsen 2011/12 Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 04-03-2011 Dir.: 8999 1861 E-mail: finn.vinther@agrsci.dk
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A1-10 Susanne
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereNotatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.
15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og
Læs mereA3: Driftsmæssige reguleringer
Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl
Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål
Læs mereC12 Klimavenlig planteproduktion
C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning
Læs mereOMSÆTNING AF DEN ORGANISKE PULJE OG TIDSHORISONTENS BETYDNING FOR RESULTATET
OMSÆTNING AF DEN ORGANISKE PULJE OG TIDSHORISONTENS BETYDNING FOR RESULTATET Bjørn Molt Petersen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet 1 JORDENS ORGANISKE PULJE Kvælstof-bombe? Afgørende faktor for frugtbarhed
Læs mereGyllenedfældning og klimaeffekt. Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S
Gyllenedfældning og klimaeffekt Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S? Indhold Martin Nørregaard Hansen Gyllenedfældning og klimaeffekt Hvad er nedfældning og hvor meget benyttes teknologien Hvad er de
Læs mere