Foto 3: En isbjørn på en fjeldside i Innaanganeq/Kap York. Foto: Kristin Laidre.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Foto 3: En isbjørn på en fjeldside i Innaanganeq/Kap York. Foto: Kristin Laidre."

Transkript

1 Isbjørne i Baffin Bugt er ramt af klimaforandringer (Artikel ud fra sammenfatningen af rapporten En revurdering af Isbjørnene i Baffin Bugt og Kane Bassin ( ). Forskerne har nu påvist, at isbjørnebestanden i Baffin Bugt i Vestgrønland er ramt af klimaforandringer. Til gengæld trives isbjørnebestanden længere nordpå i Kane Bassin Det viser resultaterne i den seneste rapport om undersøgelser af Grønlands og Canadas fælles isbjørnebestande i Baffin Bugt (Vestgrønland) og i Kane Bassin (ved Qaanaaq), som Grønlands Naturinstitut i samarbejde med forskere fra Canada/Nunavut, Norge, USA, isbjørnejægere og lokalbefolkning i Grønland og Canada udførte i årene Rapporten beskriver en af de mest omfattende undersøgelser af havpattedyr, som Grønlands Naturinstitut har været involveret i til dato. Undersøgelserne blev udført på baggrund af et ønske fra Den Canadisk-grønlandske Fælles Kommission for Isbjørnebestande om nye oplysninger om isbjørnebestandenes tilstand i Baffin Bugt og Kane Bassin. Der er 20 år mellem de to store undersøgelser af isbjørnestandene i Baffin Bugt og Kane Bassin. Den første undersøgelse blev udført i midten af 1990 erne. Kommissionens Videnskabelige Arbejdsgruppe afleverede den omfattende undersøgelsesrapport i juli Kommissionen skulle først forholde sig til rapportens indhold, og siden har rapporten været underlagt en langvarig oversættelsesproces til grønlandsk. Først den 9. februar i år har kommissionen frigivet rapporten til offentligheden. Foto 1: Isbjørneforskere; Kristin Laidre (t.h.) og Erik Born (t.v.) fra Grønlands Naturinstitut, samt Øystein Wiig fra Norges Naturhistoriske Museum (i midten). Foto: Fernando Ugarte. 1

2 Baffin Bugt-isbjørnebestand hårdest ramt Data viser, at isbjørne i Baffin Bugt nu lever under vanskelige vilkår. Siden 1979 er deres vigtigste levested havisen gået tilbage; og især i årene efter 1990 erne ændret sig markant. Åbenvandssæsonen er blevet 12 dage længere pr. 10 år, og koncentrationen af havis er faldet i perioden junioktober. Havisen er begyndt at bryde op om foråret 3-4 uger tidligere end i 1990 erne. Isbjørnenes udbredelsesområde i Baffin Bugt er skrumpet med omkring en tredjedel. I marts-måned i 1990 erne havde bestanden et ca km² stort havis-område til rådighed, der i dag er skrumpet til ca km². Desuden er der i Baffin Bugt stort set ikke længere havis om sommeren, som isbjørnene kan jage fra. Den smeltende havis i den sydlige Baffin Bugt betyder imidlertid, at isbjørnebestanden også er rykket længere mod nord og blevet mere isoleret, da isbjørnene ikke længere er så tilbøjelige til at krydse de omkringliggende bestandes grænser. I begyndelsen af årtusindskiftet faldt de voksne hunners vandringshastighed markant i sommerperioden, efter at isen i Baffin Bugt begyndte at forsvinde helt om sommeren. Isbjørnene har ganske enkelt ikke længere mulighed for at bevæge sig mellem havis og land om sommeren, som i 1990 erne. Både vinter og forår befinder isbjørnene sig nu i områder med markant lavere haviskoncentration, og er blevet mere tilbøjelige til at opholde sig ved kysterne. Figur 1: Havisens årscyklus i Baffin Bugt i årene (grå kurver) vist i 1000 x km² havisudbredelse. Gennemsnitskurver for perioderne (blå) og (rød) viser, at den skrumpende havis i Baffin Bugt bryder op tidligere og lægger sig senere. Den midterste vandrette linje angiver datoen for definitionen af forårsopbrud og efterårs-islæg. 2

3 Isbjørne skal svømme længere end tidligere Havisens tidlige opbrud om foråret betyder også, at flere isbjørne er begyndt at svømme meget langt ofte op mod 100 km for at nå Baffin Islands kyster (Canada). De kommer ca. en måned tidligere op på land og opholder sig der i længere tid, end de gjorde i 1990 erne. Nogle af Baffin Bugt-isbjørnene tilbringer sommeren i Melvillebugten en lang ubeboet kyststrækning mellem Upernavik og Qaanaaq i Nordvestgrønland og nogle vælger at blive der hele året. Det ser således ud til, at isbjørnene i modsætning til i 1990 erne opholder sig i højere grad i Melville Bugt naturreservatet. Også de drægtige hunner kommer tidligere op på land og går i gennemsnit 1 måned senere i hi, end det var tilfældet i 1990 erne. Der er dog ingen forskel på tidspunktet, hvor de kommer ud af ynglehiet i marts med et nyt kuld unger. Konsekvenser af hunnernes kortere ophold i hiet kendes ikke. Det varmere klima har også påvirket ynglehiernes placering, der i sammenligning med 1990 erne ligger nu højere oppe i fjeldet, hvilket formentlig skyldes mindre og mindre snedække. Figur 2: Baffin Bugt-isbjørnenes udbredelse i 3 sæsoner (vinter, forår og sommer/efterår = åbenvandsæson) i 1990 erne (orange område) og 2000-tallet (orange streg) baseret på bjørne, der blev sporet med satellitsendere. Det ses tydeligt at bestanden har fået mindre udbredelse på grund af havisens nedgang. 3

4 Foto 2: I 1990 erne lå isbjørnenes gennemsnitlige yngle-hier i ca. 350 meters højde, mens de nu i gennemsnit ligger i ca. 700 meters og endda op i 1300 meters højde. Desuden har hunnerne fået mere tendens til at lave hier på stejlere skråninger end i 1990 erne. Foto: Øystein Wiig Isbjørnene er tyndere end tidligere Forskerne fandt også tegn på nedgang i Baffin Bugt-isbjørnenes kropskondition/foderstand. Det betyder, at isbjørnene er blevet tyndere, fordi de har kortere tid til sæljagt ude på havisen. En sammenligning af data fra 1990 erne og fra de seneste undersøgelser i viste, at der er også er sammenhæng mellem isbjørnenes produktion af unger og havisforholdene. Mellem 1993 og 2011 faldt tilgangen af nye unger i Baffin Bugt-bestanden i takt med, at havisen bryder tidligere op om foråret. Forskerne vurderer dog, at Baffin Bugt-bestanden på trods af tegn på nedgang i både foderstand og produktion af nye unger, dog får unger nok til at opretholde en levedygtig bestand. 4

5 Foto 3: En isbjørn på en fjeldside i Innaanganeq/Kap York. Foto: Kristin Laidre. Er der blevet flere Baffin Bugt-isbjørne? Resultatet af optællingen af isbjørnebestanden viser, at der i var ca isbjørne i Baffin Bugt. Af flere grunde er der altid en vis usikkerhed omkring optælling af en stor og vidt udbredt dyrebestand, men vi kan sige at der med 95 % sikkerhed findes mellem og isbjørne i Baffin Bugt. På grund af forskellige forhold er det svært at sammenligne de anslåede bestandsstørrelser fra de to undersøgelser i midten af 1990 erne og efter år Det er derfor ikke muligt at drage en klar konklusion om Baffin Bugt-bestandens udvikling. Begge undersøgelser udnyttede det faktum, at isbjørnene i Baffin Bugten må opholde sig på land i åbenvandsæsonen. Optællingerne foregik derfor ved, at så mange isbjørne som muligt blev mærket og genfanget gennem flere år, mens de var koncentreret på landjorden. Og da hovedparten af Baffin Bugt-bestandens isbjørne opholder sig på land i Baffin Island, blev hovedindsatsen lagt dér. Forskerne, der havde kun 1 helikopter til rådighed til optællinger i 1990 erne, havde til gengæld hele 3 helikoptere til optællinger mellem I 1990 erne var der endnu noget havis i Baffin Bugt, imens optællingerne foregik på land. Et ukendt antal isbjørne har derfor opholdt sig langt ude i drivisen, hvor det var for farligt at lede efter dem. Men nu er området isfrit om sommeren, så alle isbjørne er tvunget til at opholde sig på land og inde i fjordene i undersøgelsesområdet. En ny analyse af data fra 1990 erne viste også, at undersøgelserne dengang ikke fik dækket de indre dele af fjordene på Baffin Island, hvor voksne hun-bjørne har tendens til at opholde sig om sommeren. Trods en vis usikkerhed om Baffin Bugt-bestandens udvikling siden 1990 erne er der mange forhold, der antyder, at bestanden undergår forandringer og er under pres på grund af havisens tilbagegang. Hvis havisen fortsætter med at skrumpe, hvilket alle prognoser siger, må man forvente, at Baffin 5

6 Bugt-bestanden vil gå tilbage i fremtiden. Dette vil kræve en øget opmærksomhed i overvågning og forvaltning af bestanden. Foto 4: I Kane Bassin blev der om foråret brugt en canadisk Bell-206 Long Ranger helikopter til operationer langs Baffin Island, mens der blev brugt 2 af samme type om efteråret. Under efterfølgende efterårstællinger blev der brugt en Air Greenland AS350 Ecureuill helikopter. Foto: Peter Hegelund. Kane Bassin-isbjørnene har det bedre end Baffin Bugt-isbjørnene Sammenlignet med Baffin Bugt-isbjørnebestanden lever Kane Bassin-bestanden i et meget mindre område i det nordligste Vestgrønland. Bestanden er udbredt i Qaanaaq-området og i Kane Bassin mellem Ellesmere Island i Canada og Humboldt Gletsjeren i Nordvestgrønland. Et område på ca km². Isbjørnebestanden i Kane Bassin er derfor meget mindre end Baffin Bugt-bestanden. De nyeste mærkning-genfangstundersøgelser fra resulterede i et bestandstal, der blev anslået til at være på ca. 357 isbjørne med en usikkerhed på tallet, der spænder mellem dyr. Bestanden synes således at være øget siden 1990 erne, hvor den blev anslået til at være på ca. 200 isbjørne. Havisen i Kane Bassin har også ændret sig. Hvor der før var havis stort set hele året, er der som i Baffin Bugt begyndt at være isfrit om sommeren. Åbenvandsperioden er øget med 12 dage pr. 10 år siden Det vil sige, at den tid på året, hvor der er under 50 % havis, er øget med næsten to måneder siden De ændrede forhold i havisen har fået isbjørnene til at ændre deres bevægelsesmønster og valg af levested. I modsætning til isbjørnene i Baffin Bugt har isbjørnebestanden i Kane 6

7 Bassin fået en større total-udbredelse, hvilket skyldes, at drivisen i Kane Bassin er blevet mere bevægelig. Figur 3: Havisens årlige cyklus i Kane Bassin i årene (grå kurver) vist i 1000 x km² havisudbredelse. Gennemsnitskurver for perioderne (blå) og (rød) er også vist. Figuren viser en næsten isfri sommer i Kane Bassin. Den midterste vandrette linje angiver datoen for forårsopbrud og efterårs-islæg. Kane Bassin isbjørne er gået frem Forskerne vurderer, at flere forhold har medvirket til, at bestanden i Kane Bassin er øget siden 1990 erne. Under forårsoptællingerne i blev der observeret flere isbjørne i de østlige dvs. de grønlandske dele af Kane Bassin ud for Humboldt Gletsjeren. Det ser ud til, at et reduceret jagttryk i de østlige dele af havområdet har fået bestanden til at øge sin udbredelse. Formentlig skyldes det indførelsen af kvoter for den grønlandske fangst i 2006, men også de sidste mange års ændrede og vanskelige isforhold, der gør det svært for de grønlandske fangere at når helt op til isbjørnene ved Humboldt Gletsjeren. Observationer viste ikke ændringer i Kane Bassin-hunnernes ophold i ynglehier imellem 1990 erne og 2000 erne, men data var dog få. De unge isbjørne og voksne hunner med 1-årige unger er kommet i bedre foderstand i forhold til 1990 erne. Isbjørnenes bedre kropskondition kan skyldes, at de opholder sig ude på havisen i længere tid end Baffin Bugt-isbjørnene. Forskerne spekulerer over, hvorvidt de lettere isforhold i Kane Bassin har medvirket til en øget produktion i havet til gavn for sæler og isbjørne. Under optællinger 7

8 blev der observeret forholdsvis mange sæler og isbjørne i de nordøstlige dele af Kane Bassin - ud for Humboldt Gletsjeren, hvilket antyder gode leveforhold for isbjørnene i området. Figur 4: Udbredelsen af Kane Bassin-isbjørnebestanden 1990 erne (orange område) og 2000-tallet (orange streg). Udbredelsen vist i 3 sæsoner (vinter, forår og sommer/efterår =åbenvandssæsonen) er baseret på bjørne, der blev sporet med satellitsendere. Ny rådgivning om isbjørne er på vej Efter optællinger og nye tal for Baffin Bugt og Kane Bassin bestandene afleverer den Videnskabelig Arbejdsgruppe til sommer (2017) en ny rådgivning om bæredygtig fangst af isbjørne i Baffin Bugt og Kane Bassin i fremtiden. Arbejdsgruppen vil i denne omgang tage klimaændringerne og havisens tilbagegang i betragtning. Den videnskabelige arbejdsgruppe er i gang med at bruge en ny beregningsmodel, der vil give mulighed for at beregne fangst i situationer, hvor isbjørnebestanden er under pres af klimaforandringer. Rapporten om bestandsundersøgelser af isbjørne kan hentes på: Fakta boks 1: Innovativ forskning Isbjørnetællinger mellem blev udført ved hjælp en metode - Genetisk mærkning-genfangst der kræver, at forskerne skyder med små pile på så mange som mulig frit-løbende og ikke bedøvede isbjørne. Pilene tager ganske små vævsprøver (biopsier) af isbjørnen uden at forstyrre den yderligere. Vævsprøverne bruges til at bestemme, hvert enkelt individs identitet ud fra dets genetiske profil. Genetisk mærkning-genfangst har aldrig før været brugt i så store områder og heller ikke for isbjørne i andre steder ved starten af undersøgelsen. Metodens fordel er at den er meget mindre tidskrævende end en den såkaldt - Fysisk mærkning - hvor biologerne først skal bedøve isbjørne før de tatoverer og øremærker dem. Vævsprøver fra de grønlandske- og Nunavut-fangeres isbjørnefangster blev analyseret sammen med biologernes egne vævsprøver og bidrog direkte til undersøgelsen. 8

9 Faktaboks 2: Bestandstallene fra 1900 erne var forældede I maj 2010 udarbejdede den Videnskabelige Arbejdsgruppe en rapport om Baffin Bugt- og Kane Bassinisbjørnebestandes tilstand på baggrund af data fra undersøgelser, der blev udført i midten 1990 erne. Den Videnskabelige Arbejdsgruppe konkluderede, at de indsamlede oplysninger om bestandens størrelse og produktivitet var forældede og derfor upålidelige, da isbjørnenes velbefindende kunne have forandret sig markant ikke mindst på grund af havisens nedgang siden de sidste undersøgelser. Arbejdsgruppen anbefalede derfor, at der skaffes nye oplysninger om bestandens størrelse, udbredelse, sundhedstilstand og produktion. Isbjørneforskere fra Grønland og Canada gik i gang med et omfattende forskningsprogram. Sammen med forskere fra Canada/Nunavut, Norge, og USA og i samarbejde med isbjørnejægere og lokalbefolkning i Grønland og Nunavut gennemførte Grønlands Naturinstitut i årene et stort forskningsprogram for at kortlægge Baffin Bugt og Kane Bassin isbjørnebestandenes tilstand. En væsentlig del af undersøgelserne er finansieret af den Danske Miljøstyrelse. I juli 2016 afleverede den Videnskabelige Arbejdsgruppe sin mere end 600 sider lange rapport til den Canadisk-grønlandske Fælles Kommission for Isbjørnebestande. Den 9. februar 2017 blev rapporten frigivet til offentligheden. Faktaboks 3: Forvaltningen af isbjørne I erkendelse af at der jages på fælles isbjørnebestande, og at Canada og Grønland derfor har et fælles forvaltningsansvar, oprettede de to lande i 2010 Den Canadisk-grønlandske Fælles Kommission for Isbjørnebestande (The Canada Greenland Joint Commission on Polar Bear) for at sikre en bæredygtig forvaltning af isbjørnebestandene i Baffin Bugt og Kane Bassin. Kommissionen blev etableret ved underskrivelsen af et Memorandum of Understanding mellem regeringen i Canada, regeringen i Nunavut og Naalakkersuisut i Grønland i oktober 2009, hvor de vigtigste mål handler om: 1. Forvaltning af isbjørne inden for forvaltningsområderne i Kane Bassin og Baffin Bugt for at sikre deres beskyttelse og bevarelse og en bæredygtig forvaltning fremover. 2. At Etablere et effektivt forvaltningssystem, som overholder principper for beskyttelse. På baggrund af dette oprettede den Canadiske og grønlandske Fælles Kommission for Isbjørnebestande en Videnskabelig Arbejdsgruppe (Scientific Working Group), der skal tilvejebringe videnskabelig rådgivning og anbefalinger om isbjørnebestandene i Baffin Bugt og Kane Bassin. Arbejdsgruppens vigtigste opgave er at: 1. Foreslå niveauer for højeste tilladte fangstmængder af isbjørne i Baffin Bugt og Kane Bassin og fremlægge rapport om sine anbefalinger 2. Videnskabelig rådgivning om monitorering/overvågning af klimaforandringers effekt på isbjørnebestandene og deres levesteder 9

Pinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources

Pinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources Direktoratet for Fangst og Fiskeri Postboks 269 3900 Nuuk 05.12.2006 40-00-01-45 Vedr.: Rådgivning for bæredygtig fangst på isbjørne I brev af 25. september 2006 (j.nr. 66.22/04) udbeder Direktoratet for

Læs mere

CITES non detriment findings

CITES non detriment findings CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2016 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CI- TES liste II arter

Læs mere

Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland

Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland En gruppe forskere og teknikkere fra Naturinstituttets afdeling for Pattedyr og Fugle var på togt i Østgrønland i august måned med Professor Dr. Scient.

Læs mere

OVERBLIK november 2017

OVERBLIK november 2017 OVERBLIK november 2017 Grænseoverskridende narhvaler Grønlands Naturinstitut Grænseoverskridende narhvaler Udgivet af: Grønlands Naturinstitut Version: 1.1 november 2017 Redaktion: Review: Forside: Henrik

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Sammendrag

Sammendrag PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:

Læs mere

Pinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources

Pinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources Direktoratet for Fangst og Fiskeri Postboks 269 3900 Nuuk 06.12.2006 40-00-01-45 Vedr.: Rådgivning for bæredygtig fangst på hvalros I brev af 25. september 2006 (j.nr. 66.22/04) udbeder Direktoratet for

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet. Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finns tale til NAFMC Klimaforandringer i Nordatlanten er en realitet som vi hver især oplever

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter

Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik

Læs mere

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks

Læs mere

Den biologiske rådgivning for 2015 fra NAFO.

Den biologiske rådgivning for 2015 fra NAFO. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 FAX (+99) 3 www.natur.gl Sammendrag af den biologiske rådgivning for fra

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Da alle spørgsmål vedrører biologi, er svarene indhentet fra Grønlands Naturinstitut (GN), der har bidraget med følgende:

Da alle spørgsmål vedrører biologi, er svarene indhentet fra Grønlands Naturinstitut (GN), der har bidraget med følgende: Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen, Partii Naleraq HER Svar på spørgsmål nr.

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre

Læs mere

Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse. Efteråret 2012 / Vinteren 2013

Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse. Efteråret 2012 / Vinteren 2013 Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse Efteråret 2012 / Vinteren 2013 RÅDGIVNINGSDOKUMENT TIL GRØNLANDS SELVSTYRE af Christine Cuyler Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut, Nuuk 20. april

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Af Nynne Hjort Nielsen Ph.d. studerende ved Grønlands Naturinstitut (GN) og Aarhus Universitet (AaU) I 2012 lykkedes det for første gang at fange og mærke marsvin

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Med postadresse på Nordpolen

Med postadresse på Nordpolen Side 1 af 6 Newton 07.09.2014 kl. 03:00 Med postadresse på Nordpolen AF Lars From To forskere fra Norge er netop blevet sat af på en isflage ikke langt fra Nordpolen. Til næste forår får de om alt går

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES.

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk 1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

Grønlandske fugle, havpattedyr og landpattedyr

Grønlandske fugle, havpattedyr og landpattedyr Grønlandske fugle, havpattedyr og landpattedyr - en status over vigtige ressourcer 1. oktober 1998 Teknisk rapport nr. 16, oktober 1998 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut 1 Titel: Forfattere:

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Einar Eg Nielsen (een@dfu.min.dk) Michael Møller Hansen (mmh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Forskere ved DFU har vist

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Den biologiske rådgivning for 2011 fra ICES og NAFO.

Den biologiske rådgivning for 2011 fra ICES og NAFO. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Det første, Erik Jørgensen

Det første, Erik Jørgensen Det første, der møder os i 38-årige Erik Jørgensens lejlighed i Lyngby nord for København, er en riffel. Sammen med resten af hans udstyr ligger den og flyder i et organiseret kaos. Otte store ammunitionskasser

Læs mere

Den biologiske rådgivning for 2012 fra ICES og NAFO.

Den biologiske rådgivning for 2012 fra ICES og NAFO. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx, af xx. xxx 2013 om kystnært fiskeri efter hellefisk

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx, af xx. xxx 2013 om kystnært fiskeri efter hellefisk Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx, af xx. xxx 2013 om kystnært fiskeri efter hellefisk I medfør af 10, 10a, 13, stk. 2 og stk. 3, 23, 33, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, og 34, stk. 3, i Landstingslov

Læs mere

Isbjørne i Nordvestgrønland

Isbjørne i Nordvestgrønland Isbjørne i Nordvestgrønland En interviewundersøgelse om fangst og klima, 2006 Teknisk rapport nr. 70 Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut Isbjørne i Nordvestgrønland En interviewundersøgelse om

Læs mere

Husk, at nedlagte dyr skal rapporteres med fangstskemaet i PINIARNEQ og særmeldingsskema på bagsiden af licensen skal returneres til kommunen.

Husk, at nedlagte dyr skal rapporteres med fangstskemaet i PINIARNEQ og særmeldingsskema på bagsiden af licensen skal returneres til kommunen. Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Bilag 1: Jagtperioder og kvoter i de enkelte regioner. Bilag 2: Fangsttal for rensdyr og

Læs mere

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET (Ekstern oversættelse) 2004 ««««««««««««Fiskeriudvalget 2009 FORELØBIG 2005/2032(INI) 18.7.2005 UDKAST TIL BETÆNKNING om udvikling af en EU-handlingsplan for forvaltning af den europæiske

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

Fiskeriudvalget ARBEJDSDOKUMENT. om fælles regler for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension, herunder fiskeriaftaler

Fiskeriudvalget ARBEJDSDOKUMENT. om fælles regler for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension, herunder fiskeriaftaler Europa-Parlamentet 2014-2019 Fiskeriudvalget 24.6.2015 ARBEJDSDOKUMENT om fælles regler for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension, herunder fiskeriaftaler Fiskeriudvalget Ordfører

Læs mere

Jagten i Nunavut i NWT i Canada er mulig på Isbjørn, Hvalross, Moskusokse og Caribou

Jagten i Nunavut i NWT i Canada er mulig på Isbjørn, Hvalross, Moskusokse og Caribou Jagten i Nunavut i NWT i Canada er mulig på Isbjørn, Hvalross, Moskusokse og Caribou I den nordligste del af Canada i regionen Nunavut er der mulighed for spændende jagt på isbjørn, hvalros, moskus og

Læs mere

Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn.

Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn. NaturErhvervstyrelsen Center for Fiskeri Att. fiskeri@naturerhverv.dk Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn. Danmarks

Læs mere

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse Pressemøde 12/5 2015 Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse EU sælskindssag baggrund Kongerigets arbejde i 2015: Besøg i Bruxelles af folketingspolitikere, medlemmer af Naalakkersuisut,

Læs mere

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i februar og marts 00 undersøgt, hvor store andele af bestandene af ræv og kortnæbbet gås der har hagl i kroppen

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

PIKIALASORSUAQ OLIESPILD VED DET STORE ÅBENTVANDSOMRÅDE

PIKIALASORSUAQ OLIESPILD VED DET STORE ÅBENTVANDSOMRÅDE FACTSHEET CAMERON DUECK / WWF PIKIALASORSUAQ OLIESPILD VED DET STORE ÅBENTVANDSOMRÅDE I den arktiske vinter er revner og åbninger i havisen essentielle for en række havpattedyr. Sæler, hvalrosser og isbjørne

Læs mere

IKKE TEKNISK RESUMÉ. Foreslået projekt

IKKE TEKNISK RESUMÉ. Foreslået projekt IKKE TEKNISK RESUMÉ Foreslået projekt TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår, at der foretages en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og en prøvetagning af havbunden i det vestgrønlandske

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Turisme. Turismen 2006-2009 2010:2. Sammenfatning

Turisme. Turismen 2006-2009 2010:2. Sammenfatning Turisme 21:2 Turismen 26-29 Sammenfatning Nye tal Færre flypassagerturister i 29 Figur 1. Hermed offentliggøres tallene for fly- og krydstogtpassagerstatistik. Publikationen indeholder et estimat over

Læs mere

MITTARFEQARFIIT GRØNLANDS LUFTHAVNSVÆSEN

MITTARFEQARFIIT GRØNLANDS LUFTHAVNSVÆSEN Harer 0 0 REGISTRERING AF FUGLE OG DYR PÅ DE GRØNLANDSKE FLYVEPLADSER Med henvisning til BL 3-16 som omhandler om forholdsregler til nedsættelse af kollisionsrisikoen mellem luftfartøjer og fugle/pattedyr

Læs mere

Det biologiske grundlag for jagt

Det biologiske grundlag for jagt Det biologiske grundlag for jagt Bæreevne Dyresamfund (en bestand) er en naturværdi, der fornyer sig, og som tåler afhøstning (afskydning=jagt), hvis en sådan sker inden for tilvækstens rammer. Bevarelse

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Rotternes liv i de danske kloakker

Rotternes liv i de danske kloakker Aarhus Universitet Rotternes liv i de danske kloakker Aarhus Universitet Biologisk grundlag for målrettet pesticidanvendelse til bekæmpelse af kloakrotte Påbegyndt sommeren 26 Afsluttet foråret 29 Finansieret

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget PE v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget PE v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 Fiskeriudvalget 2009 21.6.2007 PE 390.768v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-23 Udkast til betænkning (PE 378.735v02-00) Carmen Fraga Estévez Opnåelse af bæredygtighed i EU's fiskeri ved hjælp

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 25.11.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0653/2005 af Marion Locker, tysk statsborger, for den østrigske dyrevelfærdsorganisation, om ændringer

Læs mere

Narhvalsfangst per bestand kvoteår 2016

Narhvalsfangst per bestand kvoteår 2016 Narhvalsfangst per bestand kvoteår 2016 Qaanaaq fangst Kvote Etah 0 5 Qaanaaq 63 98 Melville Bugt Bestand fangst Kvote#* Savissivik 11 18 Upernavik 79 52 Resterende kvote 90 70 #49 til erhversfangere,

Læs mere

Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk

Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk December 2014 Indledning Dette notat er en uddybning af afsnit

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult for Vejle Amt 2004 Titel: Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: tusch Til den voksne Mange børn har hørt

Læs mere

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark.

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark. 1 DORIS JAKOBSEN SIUMUT INDLÆG VED FOLKETINGETS AFSLUTNINGSDEBAT ONSDAG D. 29 MAJ, 2013. ------------------------------------------------------------------------------------------ ------------------------------------------------------

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

30. april 2012 FM 2012/43. Bemærkninger til Lovforslaget. Almindelige bemærkninger

30. april 2012 FM 2012/43. Bemærkninger til Lovforslaget. Almindelige bemærkninger 30. april 2012 FM 2012/43 Bemærkninger til Lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget har til hensigt at sikre en strukturtilpasning for den del af den kystnære flådekomponent, som udøver

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Rapport fra rekognoscering på Karstryggen den 20.8.1987 med supplerende oplysninger om gæs og moskusokser i. området

Rapport fra rekognoscering på Karstryggen den 20.8.1987 med supplerende oplysninger om gæs og moskusokser i. området Rapport fra rekognoscering på Karstryggen den 20.8.1987 med supplerende oplysninger om gæs og moskusokser i området GRØNLANDS MILJØUNDERSØGELSER December 1987 Indhold: side Baggrund... 1 Gennemgang af

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

EU og det Arktiske område

EU og det Arktiske område Gardermoen 13 November 2010 EU og det Arktiske område Martin Lassen Skylv Ambassaderåd Oversigt 1. Seks grunde til en arktisk politik i EU 2. Vurdering af situationen i Arktis 3. Indholdet i EU s politikdokumenter

Læs mere

Arktiske Forhold Udfordringer

Arktiske Forhold Udfordringer Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings

Læs mere

Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis. Trine Dahl-Jensen GEUS

Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis. Trine Dahl-Jensen GEUS Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis Trine Dahl-Jensen GEUS Lomonosov Ryggen Lincolnhavet Moris Jesup Rise Gakkel Ryggen Oversigt 2004-2007 Jordskælvsseismiske stationer

Læs mere

Projekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014

Projekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014 Klimaprojekter i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

Populationsbiologi. Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00

Populationsbiologi. Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00 KØBENHAVNS UNIVERSITET BACHELORUDDANNELSEN I BIOLOGI Populationsbiologi Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00 Hjælpemidler: Kun lommeregner. Med besvarelse og kommentarer til bedømmelsen

Læs mere

Miljøindsatsen i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA

Miljøindsatsen i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA Miljøindsatsen i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter, som i 2013 er sat i gang med økonomisk støtte fra Miljøstøtteordningen

Læs mere

L 154, herunder Skærpede sejladssikkerhedsmæssige krav i arktiske farvande (Grønland)

L 154, herunder Skærpede sejladssikkerhedsmæssige krav i arktiske farvande (Grønland) L 154, herunder Skærpede sejladssikkerhedsmæssige krav i arktiske farvande (Grønland) Erhvervsudvalget v/hr. Henning Hyllested stiller spørgsmål til Erhvervsministeren; og svarene fra Erhvervsministeren

Læs mere

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange

Læs mere

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr.

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr. Turisme 2008:2 Markedsanalyse af turismen 2006-2007 1. Sammenfatning Ny metode besvarelsesprocent Ny viden Hermed offentliggøres resultaterne for en ny markedsanalyse af turismen med tal for årene 2006

Læs mere

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag Ikke Teknisk resumé Projekt forslag TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår at foretage en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og havbunds prøveudtagning ud for den Sydvestlige Grønland mellem

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

SØER OG PATTEGRISE I FAREFOLDE MED PIL

SØER OG PATTEGRISE I FAREFOLDE MED PIL ADFÆRD & VELFÆRD SØER OG PATTEGRISE I FAREFOLDE MED PIL - PÅ TVÆRS AF ÅRSTIDER MARIANNE BONDE, UDVIKLINGSCENTER FOR HUSDYR PÅ FRILAND FINANSIERET AF FONDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG, FRILAND A/S OG FORENINGEN

Læs mere

Side 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret

Læs mere

Prisen for klimasikring

Prisen for klimasikring Prisen for klimasikring Politikerseminar om klimatilpasning i kommunerne 27. April 2017 Jarl Krausing International chef Danmarks grønne tænketank jk@concito.dk www.concito.dk NASA, 2017 Næst-varmeste

Læs mere

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. Landsdækkende Midvintertælling 2016 Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. I vinteren 2015/16 skal der laves en landsdækkende optælling af overvintrende

Læs mere

Udviklingen i de kommunale investeringer

Udviklingen i de kommunale investeringer Udviklingen i de kommunale investeringer 1. Tilbagegang i kommunernes investeringer Kommunernes skattefinansierede anlægsudgifter var på 19,5 mia. kr. (2018- PL) i 2016, jf. kommunernes regnskaber og figur

Læs mere

Vildtets grænseløshed - individer, nationale og internationale bestande

Vildtets grænseløshed - individer, nationale og internationale bestande Vildtets grænseløshed - individer, nationale og internationale bestande Jesper Madsen, Bioscience, Aarhus Universitet Foto: C. Jaspers GRÆNSER MED KONSEKVENSER Mange typer af grænser med konsekvenser Løsninger?

Læs mere

Grønland FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Titel. Forfatter

Grønland FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Titel. Forfatter A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

På dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende

På dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende På dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende På dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende De nuværende forvaltningsområder er indrette således, at de fylder alt

Læs mere