Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn"

Transkript

1 Af Erland Andersen og Finn Horn Udgave:

2 Energi Alle kender til energi! Men hvad er energi? Hvordan opstår energi? Kan energi forsvinde? Det er nogle af de spørgsmål, som de følgende sider vil forsøge at bringe lidt lys over. Energi er et utrolig vigtigt begreb inden for fysik, men også et begreb der er meget svært at forstå og definere, så både fysikere og vi mere almindelige kan forstå det. For en fysiker er energi DEN ENE AF TO MÅDER FOR EKSISTENS! Den ene måde noget kan være til på, er i form at partikler som molekyler, atomer, elementarpartikler eller de dele elementarpartikler består af. Den anden måde er, at der kan være energi til stede. Det kan være i form af varme, smådelene bevæger sig, af bølger enten det så er elektromagnetiske, lyd eller vand, men energi kan også optræde som bindinger mellem atomer og molekyler. En mere menneskelig definition af energi ville være: ENERGI ER NOGET DER KAN FÅ NOGET TIL AT FLYTTE SIG, -UDFØRE ET ARBEJDE. Samfundet for at holde hjulene i gang og det enkelte menneske for at få kroppen til at fungere. Vi skal holde en temperatur på ca. 37 C, vi skal kunne bevæge os, tænke osv., alt dette kræver energi, så selv om du sover, så omsætter du energi i din krop. Den energi vi bruger er kemiske energi som stammer fra det vi spiser og drikker. Hvis du bevæger dig meget, løber med aviser, dyrker sport, cykler meget eller andet, ja så kræver din krop også mere energi for at kunne fungere optimalt. Derfor skal folk der bevæger sig meget, har hårdt fysisk arbejde og/eller dyrker megen motion, spise mere end de der har mere stillesiddende arbejde og ikke bevæger sig så meget. Indtager vi mere energi end vi bruger, så tager vi på, kroppen laver energidepoter i form af fedt. Får vi mindre energi end vi bruger ved f. eks. at spise/drikke mindre og måske mere sundt, ja så får kroppen ikke energi nok og må tage fra reserverne, fedtdepoterne. I fysik/kemi snakker vi om forskellige former for energi. Herunder er der en kort oversigt over nogle af de forskellige former for energi. Forskellige former for energi Mekanisk energi Kinetisk energi Fra fysik/kemi-undervisningen kender du måske KINETISK ENERGI, som betyder bevægelsesenergi. Alt hvad der bevæger sig, indeholder derfor kinetisk energi, og jo hurtigere det bevæger sig, jo mere bevægelsesenergi indeholder det. Alle mennesker og alle samfund har til alle tider haft brug for energi. Denne energiform udnyttes i vind- og vandmøller, hvor det netop er vindens/vandets bevægelse der omsættes til el

3 Energien afhænger ikke alene af farten, men også af massen (vægten), så jo tungere og jo mere fart, jo mere energi. Mere præcist kan vi anvende en formel for energiindholdet: KINETISK ENERGI = ½ m v 2 Den potentielle energi som oplagres når man spænder en bue med en pil på, om sættes til kinetisk energi når man slipper buestrengen, for så flyver pilen af sted. Jo mere buestrengen er spændt, jo mere fart får pilen. Energien måles i joule. m står for massen eller vægten og måles i kg. v står for farten og måles i meter per sekund, m/s. Under kinetisk energi kan også nævnes termisk energi også kaldet indre energi eller varmeenergi. Denne form for energi er nært knyttet til temperaturbegrebet, for jo højere temperatur jo mere termisk energi indeholder stoffet. Når vi taler om temperatur og dermed om termisk energi, er det atomernes/molekylernes gennemsnitlige energiindhold der udtrykker et stofs temperatur. Potentiel energi Potentiel energi, også kaldet beliggenhedsenergi, er energi der er oplagret i et legeme. Det kan være en fjeder eller en bue der er spændt, en elastik der er trukket ud eller et lod der er løftet. Kemisk energi Benzin, olie og mad indeholder kemisk energi i form at bindinger mellem atomerne. Når vi brænder olie eller benzin får vi frigivet kemiske energi som så bl. a. bliver til varme. Den mad vi spiser indeholder også kemisk energi. Det er den energi kroppen så udnytter til at holde vores temperatur på ca. 37 C, få forskellige kemiske processer i kroppen til at fungere samt at vi kan tænke og bevæge os. Det kan også være vand i en opdæmmet sø eller en sø i bjergene. Kinetisk energi og potentiel energi kan omdannes til hinanden, tænk på en almindelig gynge, hvor den potentielle energi er størst når gyngen er højest. På vej nedad, omdannes noget af den potentielle energi til kinetisk energi. Vi kan også tænke på en flyvemaskine, når den bevæger sig oppe i luften har den både potentiel - og kinetiske energi. Når flyet skal til at lande, behøver piloten ikke at bruge motorerne så meget, for noget af farten kommer fra, at flyet omsætter potentiel energi til kinetisk energi. Elektrisk energi Når der går en elektrisk strøm gennem en ledning afsættes der energi. Det kender vi f. eks. fra kogepladen, elkedlen og komfuret

4 I ovennævnte ting, bliver den elektriske energi omdannet til varmeenergi, men den kan også omdannes til mekanisk energi i en elektromotor. Jo større strømstyrke jo mere energi afsættes. varmevirkning, hvorimod det ultraviolette lys indeholder så megen energi, at det kan sætte gang i nogle kemiske processer der ændrer huden så den bliver evt. brun eller, hvis vi får for meget, solskoldet. Mere præcist afhænger den afsatte energi af: E = R I 2 t Hvor E står for energi målt i joule, R for modstanden (resistens) målt i ohm, I for strømstyrken målt i ampere og t for tiden målt i sekunder. Strålings energi Jorden modtager masser af energi fra solen i form af sollys. Stråling indeholder således også energi. Faktisk kommer næsten al den energi vi omsætter her på jorden fra solen, og energien er kommet hertil via solens lys. Lys er en del af det vi kalder det elektromagnetiske spektrum og som også udsendes fra de pærer vi anvender, men også radiobølger, mikrobølger og radar tilhører samme familie. Forskellen på de forskellige former for elektromagnetiske bølger er deres bølgelængde. Det menneskelige øje, er indrettet til at omsætte bestemte bølgelængder, det er det vi opfatter som lys. Andre bølgelængder kan vi ikke se, men noget af det kortbølget lys ultraviolet lys er der eksempelvis insekter den kan se. Selv om vi ikke kan se ultraviolet lys, så opdager vi senere når vi har været udsat for det ultraviolette lys, for så bliver vi solbrændte. Jo kortere bølgelængde jo mere energi indeholder lyset og jo længere bølgelængde, jo mindre energi. Infrarødt lys kan vi ikke se, men vi kan mærke, at der hvor det infrarøde lys rammer os, bliver det varmt. Kerneenergi I kerneenergiværker (atomkraftværker) og i atombomber frigives der kerneenergi. Der kan være tale om enten fusion eller fission. Ved fusion smelter to eller flere lette atomkerner sammen og ved fission spaltes tunge atomkerner som uran eller plutonium. Ved begge processer frigives der store mængder energi som kaldes kerneenergi. Energi opstår fordi de stoffer vi starter med, vejer mere end de slutprodukter vi får. Den masse der er forsvunden, er omdannet til energi. I starten af 1900-tallet fandt Einstein sammenhængen mellem masse og energi. Det infrarøde lys har en længere bølgelængde end det ultraviolette og indeholder derfor mindre energi, men altså energi nok til vi mærker en - 4 -

5 Det kom til udtryk i nedenstående berømte formel: E = m c 2 Hvor E står for energien målt i joule, m for massen målt i kg og c er lysts fart som er meter per sekund. I en atombombe forsvinder omkring 1 % af massen som så omdannes til energi. For solens vedkommende omsættes omkring 4½ million tons af solens masse til energi hvert sekund. Energi i samfundet I fysik har man i mange år troet på, at energi ikke kan opstå eller forsvinde, men at energien i et lukket system er konstant. Først med Einstein blev der rykket ved det. Einstein påviste en sammenhæng mellem energi og masse. Derfor tror fysikere nu på, at massen og energi samlet er konstant, men til daglig kan vi roligt fastholde at energien er konstant, der kan ikke opstå eller forsvinde energi, men den ene energiform kan omdannes til den anden. Netop det, at de forskellige energiformer kan omdannes til hinanden udnytter samfundet og hver enkelt af os dagligt. I en bilmotor omdannes den kemiske energi i benzinen til bevægelse af bilen og til varme bl. a. i motoren. Den kemiske energi der dannes ved forbrænding af eksempelvis kul eller naturgas omdannes til el-energi som ude i de enkelte hjem eller på fabrikker omdannes til f. eks. lys, varme og til at få motorer til at dreje rundt. Før i tiden måltes energien i kalorier, cal. 1 cal var defineret som den mængde energi der skal til for at opvarme 1 gram vand 1 C. For at opvarme 1 gram vand, skal der anvendes 4,2 joule, så 1 cal = 4,2 joule. Energi måles i joule og skal ikke forveksles med effekt som er hvad der omsættes af energi her og nu, energiomsætning per sekund. Effekten måles i joule per sekund også kaldet watt eller kilowatt som er 1000 watt. Når man skal fra effekt til energi, skal man gange med den tid apparatet har været i brug. Energi bliver så, når vi igen ser på elektrisk energi, til watt-timer eller som på el-regningen kwh, som betyder kilo(k)watt(w)timer(h engelsk hour). 1 kwh 0 = 3,6 106 joule = 3,6 103 kilojoule (Kj) = 3,6 megajoule (Mj) Hvis vi vender blikket mod samfundets og den enkelte borgers brug af forskellige former for energi, så tænker mange af os først på el, på opvarmning og transport, men mange andre steder indgår omdannelse af energi for at holde et samfund i gang. Vi har alle dagligt brug for energi, og vi kan næppe forestilles os et samfund uden en stabil og rigelig elforsyning. Uden el vil lyset gå ud, fjernsynet gå i sort og hverken mikrobølgeovnen eller PCen ville fungere. Så uden el, ville mange af samfundets vigtige funktioner ophøre. På elværkerne rundt om i Danmark omdannes kemisk energi til varmeenergi som omsættes til mekanisk energi som igen omsættes til elektrisk energi. Hver gang vi går fra en energiform til en anden sker der et tab, normalt i form af et varmetab. På el-værket kan man anvende flere forskellige former for brændsel. I Danmark er det mest normale kul, gas eller olie. El kan også frembringes uden brug af brændsel, ved direkte at omsætte vindens- eller vandets energi kinetiske energi til el. Både kerne- og strålings energi bliver også anvendt i form af kerneenergiværker Barcebäk og solceller eksempelvis mange lommeregnerne

6 Hjemme, i skolerne og andre steder udnytter vi dels den energi vi køber udefra, el og fjernvarme, men mange hjem sørger også selv for en del af energiproduktionen i form af olie- eller gasfyr, solfanger, solceller, jordvarme eller andet. I olie- og gasfyret er det igen kemisk energi der omsættes til varmeenergi, og i solceller omsættes strålingsenergi direkte til el. I en solfanger er det strålingsenergien fra solens lys der omsættes til f. eks. varmt vand. Både for samfundet og for den enkelte forbruger betyder energiforbruget hos den enkelte forbruger meget. Derfor er det god økonomi både for den enkelte og for samfundet at energien udnyttes bedst muligt! Samtidig er det også miljømæssigt en fordel at spare på ressourcerne. De energiformer vi anvender kan opdeles i fornybare og fossile. De fossile energikilder er de velkendte som kul, olie og gas, men vi kan også regne kerneenergi med. Kul, olie og gas er energikilder der ligger i jorden og som oprindeligt stammer fra solen og altså er strålingsenergi som via træernes fotosyntese er lagret. Kerneenergien stammer ikke fra vores sol, men er den energi der er lagret i atomkerner som blev dannet i supernovaeksplosioner for flere milliarder år siden. Fælles for disse energikilder er, at når de er brugt, kommer de ikke tilbage. Det er som et lager hvor vi tager varer ned fra hylderne og bruger den. Der vil så være en tom plads på hylden, og den fyldes ikke op igen. Helt modsat er det med de fornybare eller vedvarende energikilder. Her er der ikke tale om en lagervarer, som er væk når den er brugt, men om at udnytte en energikilde der hele tiden gendannes og derfor ikke forsvinder. Der er eksempelvis tale om vind- og vandenergi, bølger, sol samt forskellige former for bioenergi. Netop i Danmark er der en lang tradition for udnyttelse af vindenergien, og her i år 2003 er det mellem 15% og 20% af vores elenergi der produceres af vindmøller. Lande som Sverige og Norge har en meget stor elproduktion fra vandkraft, medens et land som Frankrig har satset meget på kerneenergi. Da elenergi betyder så meget for vores dagligdag, er der herunder nogle tal for hvor meget elenergi hvor mange kwh forskellige energiformer kan give. Det skal understreges, at tallene kun kan bruges til en sammenligning og at der ikke er tale om nøjagtig omsætning i det der f. eks. ikke er taget hensyn til effektivitet ved de forskellige omsætninger. 1 kwh svarer det til 3,6 106 joule. For at fremstille 1kWh skal der anvendes: Det er ca. værdier. Råolie 86 g Halm 280 g Træ 260 g Træflis 180 g Kul 124 g Benzin 84 g Fyringsolie 86 g Svær fuelolie 88 g Flaskegas 78 g Naturgas (Nordsøen) 74 g Hydrogen 30 g U-235 0,5 x 10-4 g Energikvalitet Når vi skal udnytte energien til eksempelvis opvarmning eller fremstilling af elektricitet, så er det ikke ligegyldigt hvilken energiform vi anvender, der er nemlig forskel i energikvaliteten. Energi af høj kvalitet er mekanisk energi og elektrisk energi. Netop disse to former for energi er nemme at omdanne til andre energiformer

7 Energi af forholdsvis høj kvalitet er kemisk energi og kerneenergi som begge også ret let kan omdannes til andre energiformer. Energi af lav kvalitet er termisk energi varmeenergi - og specielt hvis temperaturen er under 100 C. For at kunne udnytte termisk energi kræver det en temperaturforskel, og jo større temperaturforskel jo bedre. I verdenshavene er der masser af energi, vi skal bare sænke temperaturen en enkelt grad, så vil der blive frigjort Det er ikke alene samfundet der sørger for energiforsyningen som el-energi eller opvarmning af boligerne. De enkelte boligejere sørger også, enkeltvis eller i grupper, for opvarmning og elforsyningen enten det så er i lokale kraft/varmeværker, en varmecentral eller måske solvarme. Fremtidens energikilder Fra multisol Danmark og mange andre lande arbejder på, at mere og mere af energiforsyningen sker på en bæredygtig måde, med fornybare/vedvarende energikilder som vind, biogas, sol og brændselsceller. Nogle af disse energikilder er allerede i brug rundt om og yder i dag et stort og vigtigt bidrag til samfundets energiforsyning. Andre af de nye energikilder betyder måske ikke det helt store endnu, men ved yderligere forskning og udvikling vil nogle af disse energikilder om nogle år have overtaget en væsentlig del af både samfundets og den lokale energiforsyning. Biogas Vores husdyr på marker og i stalde producerer en række affald stoffer som kan anvendes i energiproduktionen. Gyllen kan samles i specielle tanke hvor den kan gære og dermed danne gas, hovedsagelig det samme som naturgas CH4 (methan). Denne biogas kan så bruges enten til at drive motorer eller til opvarming. Mere om biogas på: index.php?siteid=3&pageid=200 Solenergi Solenergi kan anvendes på forskellige måder, enten ved at omsætte sollysets energi direkte til elektrisk energi, som er det der sker i solceller, til fotosyntese eller til opvarmning af vand. Desværre er det stadig en ret dyrt og effektiviteten lader stadig en del tilbage at ønske, men solceller fungerer og anvendes mange forskellige steder i verden både på lommeregneren, i rummet og enkelte huse. Solfangeren laver ikke solens energi om til el-energi, men lader solens lys opvarme eksempelvis vand. Det opvarmede vand kan så anvendes som brugsvand enten det er til opvarmning af boligen eller som varmt vand til hanerne. Det er nemt at undersøge hvordan en solfanger virker, du kan se på: under folkeskole (vvs) under Energikonsulenten og på index.php?siteid=3&pageid=213 Brændselsceller I en brændselscelle reagerer hydrogen, brint/h 2, og oxygen, ilt/0 2, med hinanden og danner vand, desuden leverer brændselscellen også energi i form af elektrisk strøm. En blanding af H 2 og 0 2 er ved normal temperatur stabil, men opvarmes blandingen ved at sætte en tændt tændstik til, så vil hydrogen og oxygen øjeblikkeligt reagerer eksplosivt med hinanden samtidig med, at der frigives en meget stor mængde energi. I en række år, har det mest været prisen på brændselsceller der har været afskrækkende, så brændselscellerne har kun været anvendt steder hvor det ikke var økonomien der var afgørende, men størrelse og sikker elforsyning, eksempelvis inden for rumfarten

8 Dette har ændret sig meget inden for de senere år, så prisen er kommet så langt ned og effektiviteten er steget utroligt meget. Anvendelsen af brændselsceller indgår derfor nu i planlægningen af fremtidens energiforsyning, både for samfundet og lokalt. Brændselsceller til skolebrug kan købes hos de firmaer der sælger udstyr til fysik/kemi og natur/teknik, eksempelvis Müller & Sørensen og S. Frederiksen Ølgod. Se mere om brændselsceller på: index.php?siteid=3&pageid=214 Af andre vedvarende/fornybare energikilder kan eksempelvis nævnes vandkraft, bølgeenergi, tidevandenergi samt afbrænding af biobrændsel. Flere oplysninger samt gode links kan bl.a. findes på: nik/natur_teknik.html under folkeskole - 8 -

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Energi i undervisningen

Energi i undervisningen 1 Energi i undervisningen Martin krabbe Sillasen, VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg I dette skrift præsenteres et bud på en konkret definition af energibegrebet som kan anvendes både i natur/teknik

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

I fysikken betegner energi evnen til at udføre arbejde eller opvarme noget.

I fysikken betegner energi evnen til at udføre arbejde eller opvarme noget. Energi I fysikken betegner energi evnen til at udføre arbejde eller opvarme noget. Energi kan omdannes fra en form til en anden, men hverken opstå ud af ingenting eller tilintetgøres. Den samlede energi

Læs mere

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes en række forskellige elektromagnetiske bølger. Hvilke bølger er elektromagnetiske bølger? Der er 7 svarmuligheder.

Læs mere

gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten.

gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten. Fra sort til gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten. Fremtidens energiforsyning byder på store udfordringer. Fossile brændstoffer forurener, mens vedvarende energi er svær at gemme

Læs mere

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner Energi Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: I forløbet Energi arbejdes med de grundlæggende energibegreber, der er baggrundsviden for arbejdet med forløbet Energiteknologi. Forløbet består

Læs mere

Energforsyning koncepter & definitioner

Energforsyning koncepter & definitioner Energforsyning koncepter & definitioner Energi og kraft Energi er evnen til at udføre et arbejde eller opvarme et stof. Energienhed: Kalorie (Cal), Joule (J), megajoule (MJ), kilowatttime (kwh), ton olieækvivalenter

Læs mere

1. Arbejde. På figur 1.2 påvirker en kraft F en genstand, der bevæger sig fra s 1 til s 2. Den tilbagelagte strækning er dermed.

1. Arbejde. På figur 1.2 påvirker en kraft F en genstand, der bevæger sig fra s 1 til s 2. Den tilbagelagte strækning er dermed. 1 M2 1. Arbejde På figur 1.1 nedenfor trækker en person en båd efter sig. I hverdagssproget siger vi så, at personen udfører et arbejde. Når personen trækker i båden påvirkes den med en kraft. I fysik-sprog

Læs mere

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi. Elevoplæg. og dermed mere bevægelse

2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi. Elevoplæg. og dermed mere bevægelse 2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi og dermed mere bevægelse Elevoplæg Læringsmål: Tværfaglige med inddragelse af fagene: Idræt, biologi,

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk4 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I sin kemibog ser Per denne tegning, som er en model. Hvad forestiller tegningen? Der er 6 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et

Læs mere

Udnyttelse af energi fra motionscykel

Udnyttelse af energi fra motionscykel Udnyttelse af energi fra motionscykel Med dette forsøg vil vi gerne undersøge hvor meget energi man kan udvinde fra en motionscykel. Vi vil gerne i det lange forløb kunne udnytte og omdanne den mekaniske

Læs mere

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien Lærervejledning Materialer: Tiliters spande Målebægre Lommeregnere/mobiler http://aalborg.energykey.dk (Login fås af Teknisk Serviceleder på skolen) Om energi, effekt og kilowatttimer. Energi måles i Joule

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Holstebro Tekniske Gymnasium Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Hvordan skal jeg dog få energi til at stå her og sove Udleveret: Tirsdag den 27. september 2005 Afleveret:

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt

ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt Atomets partikler: Elektrisk ladning Lad os se på et fysisk stof som kobber: Side 1 Atomets

Læs mere

QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en.

QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en. ELEVHÆFTE MA+GI Opgavetyper QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en. EKSTRAOPGAVERNE skal ikke bruges

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi XX Tekniske Skole HTX-afdelingen Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Kommentar: Det første projekt med en projektrapport. Dette papir er vejlederens forsøg på at hjælpe

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BILMOTOREN Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver

Læs mere

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Udfærdiget af: Henrik Esager Studie nummer: 240970 Studie nr.: 240970 Indholdsfortegnelse 1 Fagdidaktiske

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk1 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Karen ser denne modeltegning i sin kemibog. Hvad forestiller tegningen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et argon-atom

Læs mere

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse EN ERGI 21 Energi Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse Trin 1: undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og lyd beskrive vigtige funktioner og steder i lokalområdet: hvor vi bor,

Læs mere

Energiopgave til uge 44

Energiopgave til uge 44 Energiopgave til uge 44 Sonja Prühs Opgave 1) Beskriv en energistrøm med de forskellige energiformer energistrømmen går igennem fra solen til jorden og tilbage til universet. Energistrømmen I vælger skal

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det Rubow Arkitekter, Københavns Ejendomme (KEjd) og Cenergia Energy Consultants arbejder sammen på et europæisk projekt, hvis formål er at få en bredere viden om energi effektivitet og mulighederne for etablering

Læs mere

Energiens vej til mennesket

Energiens vej til mennesket Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Præsentation Kort om brint Brints historie Produktion, lagring og forbrug NAHA Brint i Grønland 2 Brint Det mest

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

ENERGY. Leg og lær med vedvarende energi

ENERGY. Leg og lær med vedvarende energi ENERGY Leg og lær med vedvarende energi Hvordan sikrer vi, at vores bæredygtig generation? Vi har alle et ansvar over for vores klode. Naturens råstoffer er ikke uendelige, og vores beskyttende ozonlag

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

Energiens magiske verden Lærervejledning

Energiens magiske verden Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 VUC-

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Sejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion. Torsdag, den 18.11.2009

Sejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion. Torsdag, den 18.11.2009 Sejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion Torsdag, den 18.11.2009 1 SEJLER meteorologi definition Meteorologi er studiet af atmosfæren som fokuserer på vejrprocesser og vejrudsigter.

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde

Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde Jesper Rasmussen DTU Fysik Med tak til Søren Korsholm, DTU Fysi UNF Fysik Camp 2015 Overblik Hvad er fusion? Hvilke fordele har det? Hvordan kan det

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset

Læs mere

Energioptimering af boliger

Energioptimering af boliger Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Energioptimering af boliger Undervisningsministeriet. Januar 2010. Revideret januar 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg

Læs mere

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen Lærervejledning EVU El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat 2007 Højnæsvej 71, 2610 Rødovre, tlf. 3672 6400, fax 3672 6433 www.evu.nu, e-mail: mail@sekretariat.evu.nu Lærervejledning El-kørekortet

Læs mere

Dansk Energistatistik

Dansk Energistatistik Dansk Energistatistik 1990-2012 Dette afsnit indeholder et koncentrat af Energistyrelsens meget detaillerede statistikker for dansk energiproduktion- og forbrug. Kilderne er: ENS.dk som MS Excel-fil Grunddata_2012xls

Læs mere

Energi og læring. Aktivitetshæfte Energiforsyning nu og i fremtiden Udskoling klasse. [Skriv her]

Energi og læring. Aktivitetshæfte Energiforsyning nu og i fremtiden Udskoling klasse. [Skriv her] Energi og læring Aktivitetshæfte Energiforsyning nu og i fremtiden Udskoling 7. 9. klasse Aktivitetshæfte Energiforsyning nu og i fremtiden 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Aktivitet 1: Begrebskort få overblik over

Læs mere

Energi og læring. Aktivitetshæfte Klog på energien begrib begreberne Udskoling klasse. [Skriv her]

Energi og læring. Aktivitetshæfte Klog på energien begrib begreberne Udskoling klasse. [Skriv her] Energi og læring Aktivitetshæfte Klog på energien begrib begreberne Udskoling 7. 9. klasse Aktivitetshæfte Klog på Energien Begrib Begreberne 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Aktivitet 1: Energiomsætning makkerøvelse...

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...

Læs mere

BIOLOGISKE ENERGIKILDER

BIOLOGISKE ENERGIKILDER BIOLOGISKE ENERGIKILDER Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 5.11.2013 Spørgsmål & svar Bioenergi fra alger (Susan Løvstad Holdt, DTU) Kunne man ikke lave en slags boreplatform ude

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

Mundtlig eksamen fysik C side 1/18 1v 2008/2009 Helsingør Gymnasium

Mundtlig eksamen fysik C side 1/18 1v 2008/2009 Helsingør Gymnasium Mundtlig eksamen fysik C side 1/18 1v 2008/2009 Helsingør Gymnasium Spørgsmål 1 Energi & energiforbrug Du skal præsentere emnet energi med vægt på energiforbrug og energibesparelser i forbindelse med hjemmets

Læs mere

Verdens første brintby

Verdens første brintby Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

Eksamensspørgsmålene i 1v fysik C i juni 2010 består af 19 spørgsmål.

Eksamensspørgsmålene i 1v fysik C i juni 2010 består af 19 spørgsmål. Mundtlig eksamen fysik C side 0/20 1v 2009/2010 Helsingør Gymnasium Eksamensspørgsmålene i 1v fysik C i juni 2010 består af 19 spørgsmål. Pga. skift af studieretning har nogle elever særlige forhold mht.

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium

Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium Spørgsmål 1 Energi & energiforbrug Du skal præsentere emnet energi med vægt på energiforbrug og energibesparelser i forbindelse med hjemmets

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Hæfte nr. 2. Dominoeffekten. Energioverførsel og omdannelse af energi. Varighed 4x4 lektioner. Lavet af Hans- Christian Keller

Hæfte nr. 2. Dominoeffekten. Energioverførsel og omdannelse af energi. Varighed 4x4 lektioner. Lavet af Hans- Christian Keller Hæfte nr. 2 Dominoeffekten Varighed 4x4 lektioner Energioverførsel og omdannelse af energi Hæfte nr. 2 Dominoeffekten energioverførsel og omdannelse 2 Naturvidenskabelig arbejdsmetode For at forstå naturvidenskab,

Læs mere

El-Fagets Uddannelsesnævn

El-Fagets Uddannelsesnævn El-Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne

Læs mere

IFT 60 år 15. maj 2009

IFT 60 år 15. maj 2009 Fysikkens rolle for energispørgsmål Alex C. Hoffmann Flerfasesystemer IFT, UiB http://www.uib.no/fg/teori/forskning/flerfasesystemer IFT 60 år 15. maj 2009 Vi bruger information fra: BP, WEC, IPCC, E.

Læs mere

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Solenergi er jordens eneste vedvarende energikilde og er en fællesbetegnelse for energien solen skaber, dvs. energi produceret af vindmøller, solceller, solfangere,

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz Energiomsætninger i kroppen Kondital Glukoseforbrænding Fedtforbrænding Artiklen her knytter sig til kapitel

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen. Torsdag den 27. maj 2010 kl

Fysik A. Studentereksamen. Torsdag den 27. maj 2010 kl Fysik A Studentereksamen 1stx101-FYS/A-27052010 Torsdag den 27. maj 2010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Uge Emne Mål 33 40 Planter og gødningsstofffer Forståelse for at planter har brug for en række essentielle næringsstoffer for at vokse.

Uge Emne Mål 33 40 Planter og gødningsstofffer Forståelse for at planter har brug for en række essentielle næringsstoffer for at vokse. Årsplan Fysik/kemi 9.kl. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Undervisningen knytter an ved de iagttagelser eleverne har gjort, eller kan gøre sig, i deres dagligdag. Og

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk2 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Lise har set denne tegning i sin fysikbog. Hvad forestiller tegningen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et argon-atom

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere