Energiforbrugeren. En forbrugerorienteret energivision. 100 % CO2-neutral el og varme på 10 år ja vi kan!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energiforbrugeren. En forbrugerorienteret energivision. 100 % CO2-neutral el og varme på 10 år ja vi kan!"

Transkript

1 Energiforbrugeren En forbrugerorienteret energivision 100 % CO2-neutral el og varme på 10 år ja vi kan! SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere

2 Forord og bevæggrunde... 3 SDEs holdninger... 3 Hvilke ændringer er nødvendige... 4 En forbrugerorienteret energivision Danmark omlagt til 100 % VE-varme... 5 Hele varmeforsyningen omlagt til varmepumpedrift... 5 Jordradiator... 5 Afsætning af energi til jorden... 5 Energioptagelse via en CO2 jordradiator Transport af varme... 6 Danmark omlagt til 100 % VE-el... 7 Akkumulering af vind-el... 7 Termiske energilagre... 7 Termisk varmelager ved et parabol solkraftværk... 7 Genvinding af vind-el... 9 En simpel dampproces til el-produktion... 9 De moderne kraftværker Halm og biomasse til el-produktion Biogasmotor Energireserver i biomasse og lagret vind-el Fleksibel decentral elproduktion Solkraftværk Industrielle tørringsprocesser Dampsystemer til tørringsprocesser Landbrugets rolle for fremtidens energiforsyning Biochar teknologi Forbruger- og samfundsøkonomi mv Forbrugerøkonomi Ejerskab SDE, maj

3 Forord og bevæggrunde Medlemmerne af SDEs bestyrelse har gennem flere år fulgt og deltaget i mange møder, konferencer mv. om energi. Vi har gennemlæst et utal af planer om omlægning til vedvarende energi (VE). Vi har internt diskuteret udbygning og omlægning af den danske energiproduktion og -infrastruktur hen imod en total omlægning til VE. Vi har oplevet, at de enkelte energisektorer kun varetager deres egen sektors interesser, men som forbrugerforening har vi arbejdet med at skaffe et samlet overblik over mulighederne. Vi har undersøgt, hvor de forskellige energisektorer kan understøtte hinanden, og hvor de skaber forhindringer for hinanden. Det totale danske energiforbrug er ca. 240 TWh pr. år, heraf bruges ca. 100 TWh til varme i boliger mv., og ca. 33 TWh er el. SDE har en vision om, at disse ca. 140 TWh kan omlægges til 100 % CO2- neutral energi på ca. 10 år. I det efterfølgende vil SDE beskrive både visionen og de virkemidler, der er nødvendig at tage i anvendelse. Iflg. Energistyrelsen er der mulighed for 45 TWh energi pr. år fra dansk biomasse 1. SDE oplever, at Danmark er gået fra en meget høj andel af samproduktion mellem el og varme over mod, at elproduktionen i stigende omfang kommer fra vindmøller, mens varmeproduktionen stadig sker ved afbrænding af et eller andet, samtidig med at spildvarme fra industriproduktion mm. bortventileres dels pga. et uhensigtsmæssigt afgiftssystem dels pga. det nuværende fjernvarmesystems temperaturkrav. SDE vil også beskrive nogle af de politiske initiativer, der er nødvendige, og give vores bud på hvordan omlægningen kan finansieres og hvordan ejerskabet skal være. Jeg vil gerne på SDEs vegne rette en tak til de personer, der har hjulpet til i processen, og en særlig tak til Niels Hansen, der har ydet en kæmpe indsats for at få klarlagt hvilke mulige redskaber, der kan tages i anvendelse. Med ønsket om god læse- og debatlyst Boe Carslund-Sørensen, formand for SDE SDEs holdninger SDE mener, det samlede danske energiforbrug til varme og el kan blive 100 % CO2-neutral ved hjælp af vind, sol, energi fra landbrugets afgrøder, jordarealer, affald og industriens spildvarme mv. SDE mener, at omkostningerne til den fremtidige energiproduktion samtidig kan reduceres markant i forhold til i dag, til gavn for den samlede danske økonomi. SDE mener, at en betydelig del af landets årlige energiforbrug på 240 TWh kan omlægges til vedvarende energi. SDE mener, at dette kan gøres på ca. 10 år, og at det tilmed vil reducere landets omkostning til denne energi, ved at maksimere udnyttelsen af alle de CO2-neutrale energiressourcer. Selv om nogle af de bestående systemer (kulkraftværker, fjernvarme- og naturgasrør) skal omlægges, nedlægges og afskrives, vil det stadig betyde reducerede energiomkostninger. 1 SDE, maj

4 SDE mener, at vi ved at bruge nogle andre systemer kan integrere endog meget store mængder el, 70 TWh/år eller mere. Disse andre systemer kan betale prisen for vind-el. SDE mener, at hvis vind-el produceres på gennemprøvede standart møller og med effektive vedligeholdelses- og reparationsprogrammer, så vil produktionsprisen være meget lav. 70 TWh vil kunne produceres til ca.14 mia. SDE mener, at landbrugets plads er central i fremtidens energiproduktion, og den skal have meget større fokus, og erhvervet skal honoreres herfor. SDE mener, at al afbrænding af biomasse skal ske ved pyrolyse, og biochar skal føres tilbage til landbrugsjorden, så den ikke ødelægges. Når der herefter skrives om afbrænding af halm mv. er det underforstået, at afbrændingen sker ved pyrolyse. SDE mener, at danske erhvervsvirksomheder og især virksomhederne indenfor energisektoren vil opdage de store muligheder, der er med de nye energiteknologier. Hvilke ændringer er nødvendige Et af de vigtigste værktøjer til integration af vind-el, er muligheden for en 100 % nedlukning af al produktion, der forbruger brændsler, så der virkelig kan skabes plads til vind-el i forbruget. Det kan i første omgang gøres ved hjælp af dualistiske opvarmnings- og produktionssystemer. En af de største hindringer for integration af vind-el på en økonomisk forsvarlig måde er så ubetinget det højtemperatur vandbårne fjernvarmenet, det stiller nogle helt og aldeles urimelige krav til temperatur på spildvarme. Højtemperatur fjernvarme er en energidistribution, der i den grad er i konflikt med indpasning af vind-el. Det vandbårne fjernvarme- eller centralvarmesystem vil i fremtiden i praksis betinge, at brændsler afbrændes udelukkende til varmeproduktion. Hvis Danmark følger Varmeplan Danmark, så ligger Danmark sig fast på et højtemperatur fjernvarmenet, som det er beskrevet i planen. Vi vil for det første skulle afbrænde en hel del brændsler, der ene og alene producerer varme og ikke el. For det andet vil vi navnlig ved storbyerne betjene os af kraftværksanlæg, der producerer en meget lille mængde el og en stor mængde fjernvarme, for at kunne producere varme nok på anlægget, når der virkelig er behov for varme til byerne. I store dele af vinterhalvåret når der virkelig er brug for varme, uden der samtidig er behov for værkernes el-produktion, vil den el fra samproduktion mellem el og varme være den el, der belaster de aftagere af el (lagerkapaciteter), så som energiøer, vore nabolande (el-eksport), el-patroner, trykopbygning i salthorste osv., fordi det netop er et problem, at finde anvendelse for den samlede mængde af el, når møllerne forsyner maksimalt. Det er i disse spidslastsituationer, det bliver ekstremt bekosteligt, at optage og integrerer vind-el, eller i det hele taget at udnytte denne vind-el, som den massive udbygning med vindmøller vil medføre. Højtemperatur fjernvarme sætter en meget uheldig begrænsning for varmepumpernes mulighed for at afsætte energi til fjernvarmenettet. Dels er disse varmepumper meget dyre, og dels yder de kun en minimal varmeproduktion af den omsatte el 2. 2 COP 2 til 3 SDE, maj

5 En forbrugerorienteret energivision. Danmark omlagt til 100 % VE-varme Den vigtigste forudsætning for at Danmark kan omlægges til 100 % VE-el og -varme er at få afkoblet den tidsmæssige sammenhæng mellem produktion og forbrug af varme, således at varmeforsyningen også kan ske, når der ikke er spildvarme fra elproduktionen. Det kan gøres ved at anlægge en sammenhængende jordradiator, hvor varme trækkes i den øverste jordradiator, og et varmelager opbygges omkring den nederste jordradiator. Begge jordradiatorer vil kræve et areal på ca km², og her kommer landbruget ind som en afgørende faktor. Hele varmeforsyningen omlagt til varmepumpedrift Al naturgasforbrug både i industrielprocesvarme og til anden opvarmning omlægges til varmepumpedrift. Der akkumuleres meget store energimængder i enorme jordradiatorer, der nedpløjes i landbrugets jordarealer. Energiopbygningen sker ved, at fryse store vandmængder med vind-el via store varmepumpesystemer, og akkumulerer varmeproduktionen herfra i jorden, eller ved at udnytte spildvarme fra elproduktion, erhvervsvirksomheder og varmen genindvundet fra køleanlæg mv. Decentrale kraftvarmeenheder kan afsætte kondensatenergien direkte i dampfjernvarmenettet for en by, og yde byen en vis varmekapacitet. Men langt fra det nødvendige behov i kolde perioder. Den langt overvejende varmeforsyning og navnlig i mindre bysamfund sker via mindre varmepumpeopstillinger, hvor termiske varmelagre driver varmepumpeprocessen, når der ikke er el fra møllerne. Varmebehovet for den samlede boligmasse er meget stort i kolde perioder og minimum 30 GW, som systemet skal kunne honorer gennem længere tid 3. Jordradiator Grundpillen i SDEs oplæg til varmeforsyning er enorme jordradiatorer, og disse jordmasser opvarmes af spildvarme fra virksomheder, afbrænding af biomasse, biogas, affald og vind-el. Afsætning af energi til jorden CO2 koges til damp med f.eks. spildvarme, der er varmere end jorden eller jordradiatoren, her i en varmeveksler f.eks. spilvarme fra en industriproces. Dampe ledes ud i jordradiator og kondenserer til væske. En pumpe til damp varetager til stadighed transporten af damp i systemet, det bevirker at væsken, der er kondenseret bringes tilbage uden at koge igen og optage energi fra jorden. 3 fjernvarmes spidslast: 24 GW SDE, maj

6 Energioptagelse via en CO2 jordradiator. Varmepumpesystemer distribuerer damp fra store centrale varmepumper, hvor turbiner virker ved vanddamp eller isobutan som kølemiddel, og effektforøgelsen af den forbrugte el er meget stor, når energikilden, jorden, er forholdsvis varm.. Dette giver en klar fordel, når landet gennem lang tid skal forsynes med varme, og møllerne ikke forsyner. Turbokompressorer optager energi ved at køle de varme jordmasser og afsætte energi til boligen via dampfjernvarmenettet til gulvvarme eller luftkondensatorer, det giver en meget stor effektforøgelse af den forbrugte el. Dette gør, at det samlede energisystem kan overleve gennem meget lang tid (10 dage eller mere), selv når møllerne ikke forsyner, og til stadighed leverer landet både maksimal elproduktion og en meget stor varmeproduktion (30 GW eller mere). Transport af varme CO2 som væske pumpes ud i et stål rør. Co2 er under tryk ved ca. 60 bar. CO2-væsken pumpes frem i røret og koger med energi fra rørets vægge og dermed med energi fra jorden. Kogningen eller dampens ekspansion driver nu væske frem i et meget langt rør (2 3 km), og mere væske koger og tvinger endnu mere væske frem i røret, til sidst kommer en blanding af væske og dampe ud af rørets anden ende, det optages af en varmepumpe, der køler dampen, der afgiver energi ved at overgå til væske. Væsken kan på ny pumpes ud i jorden. Rørsystemer, der egner sig fortrinligt til at udlægges i naturgasnettet, eller inden i det bestående fjernvarmenet, når det nedlægges. Rørsystemet egner sig også til at kunne nedpløjes, som el-kabler bliver nedpløjet, det giver en rationel og meget prisbillig udlægning. Traktor til udlægning af kabler eller jordradiatorer På landbrugets jordarealer kan der med fordel nedpløjes store jordradiatorer i 2 dybder, der virker sammen med varmepumpeteknologi, hvor væske koges til damp, kondenserer og skaber energitransport. SDE, maj

7 Varmepumper der løbende skal producere varme ved isning bruger forholdsvis mere el sammenholdt med, at hente energien i en varm jordradiator. De bedst egnede jorde kan jorden opvarmes til og holde en temperatur på 20 C gennem længere tid. Ved behov for varmeproduktion i samproduktion med el ved vigende elproduktion fra vindmøller øges varmeproduktionen markant for den el, der nu omsættes ved at trække på energien i jordradiatoren. Danmark omlagt til 100 % VE-el Der er politisk enighed om, at mindst 50 % af Danmarks elforsyning skal komme fra f.eks. vindmøller i 2020, det har SDE intet imod, men vi beder blot om, at udbygningen med vindmøller på land sker i større vindmølleparker, end det er tilfældet i dag. Efter SDEs mening skal en vindmøllepark betragtes som et industriområde, og den skal minimum kunne rumme 20 vindmøller. Det kan derfor blive nødvendigt at ekspropriere omkringliggende boliger for at skabe plads, men alternativet er en endeløs kamp for at få naboerne til at acceptere opstilling af vindmøller. Akkumulering af vind-el Termiske energilagre Et højtemperatur varmelager skal have følgende egenskaber: 1) At det kan opvarme meget og gerne til 1000 C. 2) God varmeledning / -fordeling i materialet. 3) At varmefylden er meget stor. 4) At energien i varmelagret kan afsættes i dampsystemer til el-produktion. Materialet kan være alm. sten, sand, bly, jern, tin eller tilsvarende. Meget store el-produktioner fra vindmøllerne kan akkumuleres ved, at opvarme termiske energilagre til meget høje temperaturer. Energien i disse termiske energilagre kan genvindes i samproduktion med biomasse, som afbrændes i dampsystemer, der virker efter Carnot processen 4. Termisk varmelager ved et parabol solkraftværk 4 En Carnot proces tager udgangspunkt i effekten for en termodynamisk effekt, som er givet ved: E=(Qtilf/Atilf)*I SDE, maj

8 Her opvarmes molten salt fra 292 C til 386 C ved at pumpe mellem beholdere og via varme fra parabolspejle. Energitætheden i molten salt er så høj, at m³ kan holde over 1 GWh effekt ved en ret beskeden opvarmning og afkøling. Omkring parabol solkraftværket tabes herefter en betydelig del af den lagrede energi ved at omsætning via damp til el, fordi energien ikke suppleres ind i et dampsystem, der virker med andre energikilder. Hvis et energisystem i Danmark skal yde 4 GW el kontinuerligt i 10 dage uden vind-el overhovedet og herunder ikke belaste biomasse og biogas mere end ved den almindelig produktionsfordeling, skal der akkumuleres omkring 500 GWh i højtemperatur lagre. Det er realistisk også ved mindre decentrale enheder. Opbygningen af varmelagre skal prioriteres, så møllerne først dækker landets samlede el-behov, før SDE, maj

9 der akkumuleres i termiske lagre til varmepumper ved lav temperatur eller akkumuleres i højtemperatur lagre. Den akkumulerede vind-el bliver belastet, når møllerne ikke yder nok effekt gennem længere tid, og især hvis der samtidig er et stort behov for varme via varmepumper. Det er i sådanne situationer, at systemet virkelig bliver testet. Genvinding af vind-el Biomassen afbrændes og koger vand til damp, og et varmelager f.eks. varme sten eller andet der er meget varmt (1000 C eller mere) overopheder dampen. Set i den sammenhæng virker biomassen som en katalysator for, at energi i højtemperatur lageret kan genvinde den lagrede vind-el. Halmen eller flisen producerer ikke el. Ved mindre dampanlæg kan el-virkningen ikke blive så høj som på store kraftværker, men der er andre muligheder ved at kombinere systemer, så der opnås det ønskede, at genvinde vind-el, når der er behov for el med et minimalt forbrug af biomasse. En simpel dampproces til el-produktion Flammen afsætter først energi for at koge vand til damp, hvor efter flammen overopheder dampen. På et moderne kraftværk kunne fordelingen i den måde en flamme afsætte energi til kedelsystemet være som her SDE, maj

10 52 % af energiindholdet i den varme flamme afsættes til overophedningen, der efterfølgende afsættes som effekt til turbinen. De moderne kraftværker Det der sætter grænsen for hvor meget effekt, der kan flyttes over på overophedningen er: Trykket i kedel og temperaturen på overophederen. Jo højere temperatur og tryk jo bedre el-virkningsgrad. Halm og biomasse til el-produktion På kraftværker forekommer der nogle praktiske problemer omkring at kunne optage energien fra halm og biobrændsler. Biobrændsler forurener kedelfladerne og specielt ved høje temperaturer. Derfor er det rent praktisk en fordel, at kunne bruge disse biobrændsler i den forholdsvise kolde del af kedelsystemer, der koger vand til damp. Biogasmotor En biogasmotor der yder 1 MW varme fra kappekøler (kølevand), intercooler mm., kan i stedet for at opvarme fjernvarmevand bruge disse energikilder til at koge vanddamp under vakuum via en varmeveksler ved f.eks. 90 C. Dampen kan overophedes til f.eks. 250 C med energi fra flis, halm eller vindel akkumuleret i et meget varmt varmelager. Med de dampsystemer og turbiner der er tilgængelige på markedet, kan op til 20 % af den energi der nu bliver til fjernvarme omsættes til el. Hvis motoren yder 4 MW i røggassen kan 2 MW (afhængig af størrelse på opbygningen) fra akkumuleret vind-el indsættes og omdannes til 100 % el. Al spildvarmen fra el-produktionen afsættes som lavtemperaturfjernvarme til byerne. Systemet er unikt sammen med dampfjernvarme. Det vandbårne højtemperatur fjernvarmenet sætter nogle begrænsninger for, hvor meget el dampsystemer kan producere af den indfyrede energi. SDE, maj

11 De forskellige energikilder der er spild i relation til el-produktion, kan næsten altid koge damp ved et eller andet tryk, og dampen kan overophedes. Lagret energi kan indsættes til overophedning, og disse energikilder udnyttes 100 % til el-produktion. Det samme gør sig i højere grad gældende for gasturbineværker. Energireserver i biomasse og lagret vind-el 60 % af det danske el-forbrug kan med et forsigtigt skøn dækkes af produktion fra møller med en 10 dobling af den nuværende kapacitet. Det er muligt, når alt andet el-produktion fra kraftværker og elproduktion fra procesvarme i industrien omlægges til varmepumpedrift og derfor ikke forbruger brændsler, når der er vind-el nok. Ved et årsforbrug på 35 TWh el skal al anden el-produktion nu yde 14 TWh. Solkraftværker yder 4 5 TWh herefter mangler 10 TWh, der skal komme fra biogas, halm, flis og akkumuleret vind-el. Med 10 TWh biogas er det muligt at producerer 5 TWh el på et anlæg som det i Silkeborg. Med meget varme termiske varmelagre opvarmet med el-patroner, akkumuleret vind-el, der anvendes sammen med den varme røggas, biomasse der afbrændes for kogning og overophedning af damp, kan anlægget producere 10 TWh el, og det når behovet for el forekommer. Det er muligt, at afsætte spildenergien fra el-produktionen ved lave temperaturer enten til et CO2dampfjernvarmenet, i en jordradiator eller i en CO2-jordradiator, den lavere temperatur i spildvarmen øger el-produktionen. Dette er også muligt på mindre anlæg, hvor små gasturbiner eller gasmotorer opstilles decentralt, hvor landbrugets biomasse forekommer. Dampsystemer afsætter dels kondensatenergien fra elproduktionen til boligopvarmning, og det muliggør solkraftværker fra de solfangere, der er på hustage. Mindre anlæg vil forbruge mere biomasse for, at genvinde den lagrede vind-el. Men i praksis vil systemerne kun bruge denne biomasse, når byerne ikke forbruger vind-el til drift af varmepumperne til varmeforsyning, så biomassen afbrændes kun som katalysator for genvinding af vind-el, hvorefter energien i biomassen afsættes som varme i boligen. Fleksibel decentral elproduktion El-produktion fra andet end vindmøller skal omlægges til decentral el-produktion, hvor kondensatenergien fra el-produktionens dampsystemer afsættes i rørsystemer, der distribuerer energi til varmeforbrugerne eller jordradiatorerne som damp. Solkraftværk Efter samme principper som dampsystemer kan 40 km² dampsolfangere på hustage koge vand til damp under vakuum ved ca. 90 C, og virke sammen med et dampfjernvarmenet, der distribuerer energi til varmeforbrugerne eller jordradiatorerne. Trykforskellen mellem kogetryk og kondenseringstryk ved ca. 30 C udnyttes, når dampen overophedes via halm, flis eller kildesorteret affald. Biomassen mv. omsættes 100 % til el-produktion. 40 km² dampsolfanger yder 4-5 TWh el pr. år eller over 10 % af det nuværende danske el-forbrug, og kan dække hele landets behov for el ved, at omsætte ca ton halm pr. time5, når solen skinner. 5 Afbrænding sker ved pyrolyse SDE, maj

12 Disse meget simple tiltag kan sammen med en stor udbygning med møller dække Danmarks behov for el 100 %, og det bruger kun en forsvindende lille del af den biomasse, der i dag forbruges og sløses bort til simpel varmeproduktion. Her udnyttes billig eller gratis energi fra sol som katalysator for energiomsætningen, hvor halm eller flis afbrændes for overophedning. Den gratis sol energi tabes efterfølgende, eller dampfjernvarmenettet aftager spildvarmen, og gør at alt det anvendte halm omsættes til el. I praksis gør disse systemer, at biogas, biobrændsler og akkumuleret vind-el i højtemperatur lagre kan omsættes, og 100 % genvinder den lagrede vind-el. På samme måde kan spildenergi fra en gasmotor eller en gasturbine, der forekommer ved forskellige temperaturer kombineres med de bekostelige højtemperatur energikilder, så de bekostelige energikilder omsættes 100 % til el, og jordradiatorerne kan efterfølgende aftage spildvarme til byernes varmeforsyning. Alt det energi der bruges til at koge vand til damp, omsættes ikke til arbejde på turbinen, men tabes efterfølgende som kondensatenergi (køling). Overophedningen omsættes derimod til arbejde (el) via turbinen. SDE, maj

13 Jo højere damptryk jo mere energi er der tilført dampen, fordi massen stiger med trykket og dermed varmeakkumuleringskapacitet. Dampens evne til at udføre arbejde stiger meget markant, hvor opstillingen kan kondenserer og afsætte energi til kølevand ved lave temperaturer (mindre end 30 C) i forhold til at opvarme fjernvarme ved 80 C eller mere. Ved den rette kombination af energikilderne i driftssituationen kan brændslerne udnyttes optimalt til elproduktion, og vind-el akkumuleret i højtemperatur termiske lagre kan genvindes. Industrielle tørringsprocesser Dampsystemer til tørringsprocesser Industrien kan optage og indpasse endog meget store mængder vind-el og mangedoble denne energi i dampsystemer ved tørringsprocesser. Når energien er akkumuleret i termiske varmelagre, kan tørringsprocesserne virke kontinuerligt, selv når møllerne ikke forsyner. Dampsystemer driver en tørringsproces, ved at cirkulere overophedet damp ind i en tørringskabine. Vanddamp der afkøles optager energi ved fordampning, og når denne damp udtages af tørringskabinen, øges i tryk af dampkompressorer og kondenserer i en varmeveksler, så opvarmes den damp, der skal ind i tørringskabinen, herefter har man en varmepumpefunktion, der driver tørringsfunktionen med damp ved meget høje temperaturer. Måden kompressoren opbygger tryk på omkring varmepumpeprocessen og dampen fra tørringskabinen gør, at dampen bliver meget varm eller overophedet. Energien i denne meget varme damp kan udnyttes i samdrift med energi fra det termiske varmelager, og driver hele processen, hvor energien overføres via en varmeveksler, det øger effekten af den lagrede energi, eller det giver en meget stor effektforøgelse af den forbrugte energi, der er lagret i det termiske lager. Systemet giver nogle markante besparelser for industrien sammenholdt med de tørringssystemer, der bruges i dag og virker ved fossil energi. F.eks. et varmt højtemperatur lager, der opvarmes til f.eks C i en isoleret kabine hos Akzo Nobel, Ålborg Portland, Danogips, Novopan Træindustri, raffinaderier osv. Disse højtemperatur lagre opvarmes af vind-el og afkøles ved, at drive dampturbiner og kompressorer, effektforøgelsen i processen er stor, eller effekten af den lagrede vind-el øges mange gange via systemet, og det giver økonomiske gevinster til fabrikkerne. Spildvarmen kan udnyttes i et lavtemperatur dampfjernvarmenet. Landbrugets rolle for fremtidens energiforsyning Landbruget kommer til at spille en stadig større og større rolle for den danske energiforsyning i fremtiden. Landbruget skal ikke kun levere store mængder af biomasse, det skal også levere gylle til biogasproduktion og ligge jord til enorme jordradiatorer. Foruden landbruget skal levere mad til befolkningen, derfor må landbruget stille krav til den måde biomasse afbrændes i forbindelse med energiproduktion. Vi kan ikke uhæmmet fjerne biomaterialet fra hverken land- eller skovbrug uden det senere vil få konsekvenser for udbyttet. En af metoderne til at skabe balance er at ændre afbrændingsmetoden til pyrolyse. SDE, maj

14 Biochar teknologi6 Reduced leaching of nitrogen into ground water Possible reduced emissions of nitrous oxide Increased cation-exchange capacity resulting in improved soil fertility Moderating of soil acidity Increased water retention Increased number of beneficial soil microbes Forbruger- og samfundsøkonomi mv. Hvis Danmark økonomiserer med biomasse, biogas og affald vil være betydelig lettere at omlægge transport til VE, det vil samtidig betyde, at forbrugernes udgifter til energi kan reduceres. Der må stilles det krav om, at kommunerne i fremtidige lokalplaner kun tillader byggeri af mindst lavenergihuse type 2 men helst type 1, så den kommunale planlægning understøtter de overordnede energiplaner. 6 SDE, maj

15 For at få udnyttet spildvarmen fra erhvervsvirksomheder mv. må afgiften flyttes over på spildvarmen, og således betales via forbruget af varme, så statens indtægter holdes neutrale. Landbruget skal have betaling for de arealer, hvor jordradiatorerne ligger evt. i form af en årlig leje fra de tilsluttede forbruger eller det tilmeldte varmebehov. Lejebeløbet kan gøres afhængig af hvilken temperatur jordradiatoren gennemsnitlig har, så jo højere gennemsnitstemperatur jo højere leje. Forbrugerøkonomi Standard hus: 130 m² med et varmeforbrug på kwh. Her går ca. 80 % af varmebehovet til rumopvarmning og ca. 20 % til varmt brugsvand. Lavenergihus type 2: 130 m² med et varmeforbrug på kwh. Her går ca. 65 % af varmebehovet til rumopvarmning og ca. 35 % til varmt brugsvand. Lavenergihus type 1: 130m² med et varmeforbrug på kwh. Her går ca. 30 % af varmebehovet til rumopvarmning og ca. 70 % til varmt brugsvand. Elpris = 2,00 pr. kwh Årlig Jordleje mv. = 2.500,00 for 400 m² Standard hus Jordleje mv ,00 El 2.500,00 Køb af spildvarme 3.750,00 Vedligeholdelse mv ,00 I alt ,00 Lavenergihus type , , , , ,00 Lavenergihus type ,00 800, , , ,00 Ejerskab SDS foreslår, at Energinet.dk kommer til at eje de store jordradiatorer og fordelingsnettet, og at forbrugerne betaler et tilslutningsbidrag i forhold til den belastning, de påfører jordradiatoren og nettet. Energinet.dk kommer også til at stå for opkrævning af den årlige leje og omkostninger til vedligeholdelse af jordradiatorerne og fordelingsnettet. Etableringen koster ca. 100 mia. DKK, fordelt på 2,2 mio. husstande giver det en tilslutningspris på ca DKK + de individuelle omkostninger til installationer i boligen. Det skal sættes i forhold til at et individuelt jordvarmeanlæg koster ca DKK. 100 % CO2-neutral el og varme i 2020 ja vi kan! SDE, maj

16 Energiforbrugeren Lagring af vind-el med ringø SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Energiforbrugeren. SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere www.energiforbrugeren.dk

Energiforbrugeren. SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere www.energiforbrugeren.dk Energiforbrugeren Landbrugets rolle er vigtig i den fremtidige energiforsyning. Bedre betalinger for landbrugets energiprodukter. Øget værdi for landbruget ved at stille krav til anvendelsen af energiprodukter.

Læs mere

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg.

Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg. Kold fjernvarme og varmepumper i Mariager Fjord Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg. Barmarksværker

Læs mere

Pejlemærker for kraftvarme og fjernvarmeproduktion ved et energisystem med en kraftig udbygning med møller.

Pejlemærker for kraftvarme og fjernvarmeproduktion ved et energisystem med en kraftig udbygning med møller. Pejlemærker for kraftvarme og fjernvarmeproduktion ved et energisystem med en kraftig udbygning med møller. El-Forbrug og en 30 % forøgelse af den faktiske mølleproduktion for vinteren 2010 se Det er den

Læs mere

Biogasanlægget Greenfarm se

Biogasanlægget Greenfarm se Biogasanlægget Greenfarm se Forsyner i dag Laurbjerg (1500 syd-vest for anlægget) med fjernvarme. Biogasmotor på anlægget producerer strøm til el-nettet og spildvarme på motor overføres via fjernvarmeledning.

Læs mere

Absoprtionsvarmepumpe se

Absoprtionsvarmepumpe se Absoprtionsvarmepumpe se Den italienske absorptionsvarmepumpe Robur virker ved gas som energikilde. Hvis opstillingen optager energi i lunken vand som er 8 c som køles til 3 c vil opstillingen kunne afsætte

Læs mere

Bjerringbro og Langå som et stort sammenhængende varmeforsyningsområde, ved alm fjernvarme, kold fjernvame, Slosh ice og Co2-distribution:

Bjerringbro og Langå som et stort sammenhængende varmeforsyningsområde, ved alm fjernvarme, kold fjernvame, Slosh ice og Co2-distribution: Bjerringbro og Langå som et stort sammenhængende varmeforsyningsområde, ved alm fjernvarme, kold fjernvame, Slosh ice og Co2-distribution: Varmekapaciteter i Området. Daka: Varme til 2500 alm boliger.

Læs mere

Energistyrelsen yder tilskud på 15.000 kr til boliger, som ikke har fjernvarme og som vil nedlægge olie eller gasfyr til fordel for varmepumper.

Energistyrelsen yder tilskud på 15.000 kr til boliger, som ikke har fjernvarme og som vil nedlægge olie eller gasfyr til fordel for varmepumper. Kære Energiforbruger. En varmepris i Nørager, Haverslev og Hornum på under 150 kr/mwh eller 3000 kr pr år til opvarmning af en alm bolig. Altså betydelig billigere end fjernvarme og / eller naturgas. Så

Læs mere

VE til proces Fjernvarme

VE til proces Fjernvarme VE til proces Fjernvarme Temadag: VE til proces Teknologisk Institut, Århus: 27/11-13, Tåstrup: 03/12-13 Bas Pijnenburg Fjernvarme til rumopvarmning og varmt brugsvand både til private forbruger og erhvervsvirksomheder

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

Fjernvarmens rolle i fremtidens energisystem. Direktør Kim Mortensen

Fjernvarmens rolle i fremtidens energisystem. Direktør Kim Mortensen Fjernvarmens rolle i fremtidens energisystem Direktør Kim Mortensen Varme der efterspørges Energi til opvarmning i Danmark (Mangler varme fra konvertering af organisk materiale til VE-gas eller biodiesel)

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Vision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025

Vision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025 Principoplæg til Kommune Vision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025 Hvordan kan Kommune være frontløber med ny teknologi, spare forbrugerne penge og få en fossilfri varme- og elforsyning på samme

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Fremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi

Fremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi Fremtidens intelligente energisystemer Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi jha@cowi.dk 1 Visionen Intelligente energisystemer er, hvor varme, køling og el er tænkt sammen, hvor forbrug og produktion

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF

DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF 1 AGENDA OVERSKUDSVARME? INTEGRATION MED DET DANSKE ENERGISYSTEM KØLEPLAN DANMARK FJERNKØLINGENS

Læs mere

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar. KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Hvad har vi lært? del 2:

Hvad har vi lært? del 2: Hvad har vi lært? del 2: Tekniske forhold og erfaringer Varmepumper i forhold til biomasse Fleksibelt elforbrug Kombinationer med solfangere Køling af returvand Fjernvarmetemperaturenes betydning Specialkonsulent

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker.

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Januar 2014 Indledning De decentrale kraftvarmeværker og barmarksværkerne står overfor store

Læs mere

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme Theodor Møller Moos Seniorprojekt- og markedsleder, fjernvarme 1 Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger IDA Energi, Århus d. 26/2-2014 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Mekaniske varmepumper (el) Politiske mål Danmark og udfasning af oliefyr,

Læs mere

VAND-VAND VARMEPUMPE

VAND-VAND VARMEPUMPE - I NORDEN - THERMO NOV - Varmepumper & varmegenvind VARMEGENVINDING & RØGGASKØLING VAND-VAND VARMEPUMPE 85 C TIL HØJ KILDETEMPERATUR T N THERMONOVA 1 2 KØLING AF THERMO NO VA 3 RØGGAS THERMO N VA 4 MASKINER

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

ENERGILAGRINGENS ROLLE I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 1. december 2016

ENERGILAGRINGENS ROLLE I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 1. december 2016 ENERGILAGRINGENS ROLLE I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 1. december 2016 FREMTIDENS ENERGI ER SMART ENERGI Samarbejde mellem forsyningsområderne Store

Læs mere

FREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER

FREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER Halmgruppen Temadag om udvikling i fjernvarmen FREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. februar 2018 ENERGIKOMMISSIONEN Har perspektiv

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Mulighederne ved gas/el-hybridvarmepumper

Mulighederne ved gas/el-hybridvarmepumper Mulighederne ved gas/el-hybridvarmepumper Ved Frank Rosager HMN Naturgas I/S 30. maj 2017 Slide 1 Visionen for 2050 Gas/el-hybridvarmepumper Problemstillinger Gasselskabets indsats Spørgsmål? Energipolitiske

Læs mere

Fjernvarmeindustriens energipolitiske konference 30. marts 2017

Fjernvarmeindustriens energipolitiske konference 30. marts 2017 Fjernvarmeindustriens energipolitiske konference 30. marts 2017 Innovative Energy Systems IESenergy anvender velkendte energisystemer på en ny og innovativ måde på at nedbringe energiforbruget til produktion

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1

Læs mere

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO Energidag - House of Energy Kim Christensen, Group CEO Integrerede Energisystemer kræver samarbejde mellem aktører Med det formål at: Reducere det samlede relative energiforbrug Sikre en hurtig og effektiv

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Konsekvenser af frit brændselsvalg

Konsekvenser af frit brændselsvalg Konsekvenser af frit brændselsvalg Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse 1. oktober 2007 Energikonferencen Disposition Konsekvenser af frit brændselsvalg Konsekvenser af oplæg til afgiftsrationalisering

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED Kim Mortensen Direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 2. marts 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

VE-net Indsatsområde 2 : Anden-generations fjernvarme Carl Hellmers Fredericia Fjernvarme a.m.b.a.

VE-net Indsatsområde 2 : Anden-generations fjernvarme Carl Hellmers Fredericia Fjernvarme a.m.b.a. VE-net Indsatsområde 2 : Anden-generations fjernvarme Carl Hellmers Fredericia Fjernvarme a.m.b.a. En teknologisk roadmap til et generationsskifte indenfor fjernvarme Arbejdsgruppens forventede resultat:

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

- Varmepumper & varmegenvinding - RØGGASKØLING & VARMEGENVINDING HTHP T N VARMEPUMPER & KØL VARMEPUMPER & KØL THERMO N VA VARMEPUMPER & KØL

- Varmepumper & varmegenvinding - RØGGASKØLING & VARMEGENVINDING HTHP T N VARMEPUMPER & KØL VARMEPUMPER & KØL THERMO N VA VARMEPUMPER & KØL - I NORDEN - THERMO NOV - Varmepumper & varmegenvind RØGGASKØLING & VARMEGENVINDING HTHP T N THERMONOVA 1 THERMO NO VA RØGGASKØLING THERMO N VA FJERNVARME VARMEGENVINDING - I NORDEN - 2 3 4 5 6 7 E IN

Læs mere

Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem

Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem Affaldets rolle i fremtidens energisystem 15. maj 2014 Vestforbrænding Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent, Msc Udvikling, Forskning og miljø abh@energinet.dk

Læs mere

Landsbyvarme med ATES.

Landsbyvarme med ATES. Landsbyvarme med ATES. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Indledning Det er i dag muligt at producere helt fossil- og CO 2-fri varme til de danske landsbyer og vel at mærke til konkurrencedygtige

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper : Afdelingsleder PlanEnergi pas@planenergi.dk PlanEnergi: 30 års erfaring med vedvarende energi biomasse biogas solvarme sæsonvarmelagring varmepumper fjernvarme energiplanlægning Formålet med opgaven

Læs mere

Fremtidens smarte fjernvarme

Fremtidens smarte fjernvarme Fremtidens smarte fjernvarme Omstilling til fossilfri varmeproduktion Aalborg Kommunes strategi for fossilfri varmeproduktion Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Perspektiver for VE-gas i energisystemet

Perspektiver for VE-gas i energisystemet Perspektiver for VE-gas i energisystemet Temadag om VE-gasser og gasnettet Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Chefkonsulent, Strategisk Planlægning Energinet.dk 5. okt. 2011 5.10.2011 1

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Struktur og omstilling, der fremmer verdensmål

Struktur og omstilling, der fremmer verdensmål Struktur og omstilling, der fremmer verdensmål Disposition Min baggrund - Lobbyist Potentialet i fjernvarme Stort ved tværgående samarbejde Politiske implikationer Offentlig planlægning og investering

Læs mere

Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"

Baggrundsnotat: Grøn gas er fremtidens gas Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet

Læs mere

Reto M. Hummelshøj Energieffektivitet og Innovation

Reto M. Hummelshøj Energieffektivitet og Innovation 24 timer med Elforsk Udnytter du varmen fuldt ud? Termisk lagring og bygninger Reto M. Hummelshøj Energieffektivitet og Innovation rmh@cowi.com 1 Appetizer termisk energilagring i bygninger Overblik over

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder

Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder Klaus Illum Modificeret 10. maj 2006 13. april 2006 Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder Den af Energinet.dk nedsatte arbejdsgruppe om Indpasning af solvarme i kraftvarme har i sin udredning af 10.

Læs mere

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse 14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Udviklingspotentialet for varmepumper og solvarme. Varmepumpedagen 12. oktober 2010

Udviklingspotentialet for varmepumper og solvarme. Varmepumpedagen 12. oktober 2010 Udviklingspotentialet for varmepumper og solvarme Varmepumpedagen 12. oktober 2010 DSF repræsenterer de væsentlige interessenter i solvarme-teknologien i Danmark ARCON Solar Ellehauge & Kildemoes NIRAS

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning

Bæredygtig energiforsyning Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning i og udfordringer d i lovgivningen v/anders Johan Møller-Lund, energiplanlægger, Odense Kommune (v/mette Rude, funktionsleder,,

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere

CO2-neutrale sygehuse med ATES

CO2-neutrale sygehuse med ATES CO2-neutrale sygehuse med ATES Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Indledning Det er i dag muligt at producere helt fossil- og CO 2-fri køling og opvarmning til de danske sygehuse og vel at

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Varmepumpers rolle i den vedvarende energiforsyning

Varmepumpers rolle i den vedvarende energiforsyning Varmepumpedagen 2016 9. september 2016, Eigtveds Pakhus, København Varmepumpers rolle i den vedvarende energiforsyning Henrik Lund Professor in Energy Planning Aalborg University Den langsigtede målsætning

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Biogassens rolle i det integrerede energisystem

Biogassens rolle i det integrerede energisystem 9.september 2018 - Aalborg kongres og kulturcenter Energidag Biogassens rolle i det integrerede energisystem Frank Rosager Disposition Potentiale og mål for biogas i energiforsyningen Methaniserings (CO2)

Læs mere

Balancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt

Balancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt Balancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt Gastekniske Dage 15. Maj 2012 Malene Hein Nybroe Energinet.dk 1 Vores systemer Vi har allerede en del fluktuerende produktion

Læs mere

Charles Nielsen, TREFOR Greentech den 31. maj maj :54 1. Energi Resillience

Charles Nielsen, TREFOR Greentech den 31. maj maj :54 1. Energi Resillience Charles Nielsen, TREFOR Greentech den 31. maj 2018 30. maj 2018 07:54 1. Energi Resillience 2. Tak for introduktionen og muligheden for at præsentere "Det Integrerede Energisystem". 3. Jeg vil i de følgende

Læs mere

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og

Læs mere

GRØN FJERNVARME I NETTET OG I RADIATOREN

GRØN FJERNVARME I NETTET OG I RADIATOREN GRØN FJERNVARME I NETTET OG I RADIATOREN Charlotte Søndergren, Planlægningschef, HOFOR 1. oktober 2019 chs@hofor.dk. Mobil: 27952724 HOFOR Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores kerneområder

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

CSP-solanlæg til produktion af grøn fjernvarme

CSP-solanlæg til produktion af grøn fjernvarme CSP-solanlæg til produktion af grøn fjernvarme - Concentrated solar power Picture SCHOTT Solar CSP-solanlæg til fjernvarme Efter flere års eksporteventyr med leverancer af dampkedler til store solkraftværker,

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere