2.1 Definition af gruppen Statistik Fiktive cases Opsamling Formål... 10

Transkript

1 Indhold 1. Indledning Målgruppebeskrivelse Definition af gruppen Statistik Fiktive cases Opsamling Projektets formål og interventionslogik Formål Interventionslogikken i projektet Kritiske antagelser Ny generaliserbar viden Succeskriterier Udvikling af ny samarbejdsmodel Uddannelsesfremmende forløb for målgruppen Kompetenceløft af dem, der skal arbejde med de unge Generelt succeskriterium Organisering Støttefunktioner Daglige medarbejdere på kompetencebroen Fast personale på Kompetencebroen Eksterne medarbejdere Den forberedende uddannelsesindsats på Kompetencebroen Placering Den uddannelsesrettede indsats for Kompetencebroens målgruppe Visitation Indslusningsmodul Tværfagligt opfølgende møde Aktivitetsforløb på Kompetencebroen Bromodul 1: Tværfagligt opfølgningsmøde Aktivitetsforløb på Kompetencebroen Bromodul Tværfagligt opfølgningsmøde Aktivitetsforløb på Kompetencebroen - virksomhedsmodul Tværfagligt opfølgningsmøde

2 5.5.9 Aktivitetsforløb på Kompetencebroen uddannelsesmodul: Samarbejde mellem Kompetencebroens medarbejdere Følgeforskning Kompetenceudviklingsmodel Kompetenceudviklingsforløbet Grundlæggende kompetenceløft (Trin 1) Kompetenceudviklingsmodel projektperioden Slutevaluering (trin 8) Model for samarbejde Baggrund Udvikling af samarbejdsmodellen i projektet Udvikling af samarbejdsmodel (Trin 1) Evalueringsnedslag (Trin 2, 4 og 6) Udvikling af samarbejdsmodellen (Trin 3, 5 og 7) Slutevaluering (Trin 8) Evaluering og følgeforskning Følgeforskning og evaluering Design for evaluering og følgeforskning Videndeling Implementering Implementering 2017 ff

3 1. Indledning Randers Social- og Sundhedsskole søger i samarbejde med Favrskov Kommune, Den jydske Haandværkerskole i Favrskov, Tradium i Randers og Favrskov Produktionsskole, om midler fra Den Europæiske Socialfonds program Vækst via Uddannelse og iværksætteri for perioden til at gennemføre projektet Kompetencebroen Din vej til Uddannelse i Favrskov Kommune. Målet med projektet er at udvikle en effektiv uddannelsesindsats for socialt og psykisk belastede unge mellem 18 og 29 år. Effektiviteten skal komme til udtryk ved, at: Unge med komplekse problemstillinger kommer i uddannelse og beskæftigelse. Målgruppen for projektet er unge, der som følge af massive og komplekse personlige problemstillinger er meget langt fra uddannelse og arbejdsmarked. Disse unge er i risiko for at blive en del af den gruppe af marginaliserede danskere, som lever store dele af livet på offentlig forsørgelse og i relativ fattigdom efter danske standarder. Samtidig vil de stå uden de store muligheder for at ændre på dette på grund af manglende uddannelse. De har således behov for en indsats, som ruster dem til at påbegynde og færdiggøre en uddannelse for derved i højere grad at komme i betragtning på arbejdsmarkedet 1. Projektet lægger sig op ad målet om social integration i EU s 2020-plan og målene beskæftigelse og fattigdomsreduktion i den danske partnerskabsaftale under 2020-planen. Under den Europæiske Socialfonds programperiode for lægger projektet sig op ad det tematiske mål om at fremme social inklusion og bekæmpe fattigdom og prioritetsakse 3 om inklusion via uddannelse og beskæftigelse. Herunder skal indsatser i det danske program sikre, at unge med særlige udfordringer støttes i at tage en ungdomsuddannelse, ligesom det skal sikres, at personer med ingen eller svag tilknytning til arbejdsmarkedet får forbedret deres muligheder for at komme i job. Under prioritetsakse 3 lægger projektet sig op ad indsatsområde A, som handler om investeringer i ungdomsuddannelser for unge med særlige udfordringer. Projektet lægger desuden tæt op ad Vækstforums strategiske fokus på at understøtte, at der sker en langsigtet udvidelse af arbejdsstyrken bl.a. ved at svage grupper inddrages på arbejdsmarkedet. Målgruppen for projektet har meget sammensatte problemstillinger, og det er ikke tilstrækkeligt blot at sætte ind ét sted for at flytte målgruppen nærmere uddannelse. Projektet har således en hovedaktivitet - udviklingen af en effektiv uddannelsesindsats men også to understøttende aktiviteter hertil. Projektet sætter således også fokus på at få udviklet en effektiv samarbejdsmodel mellem de institutioner, som arbejder omkring og med målgruppen. Projektet sætter endvidere fokus på behovet for kompetenceudvikling af de medarbejdere, som i stigende grad kommer til at beskæftige sig med målgruppen. 1 I Danmark er andelen af unge - uden job og som samtidig heller ikke er i gang med en formel uddannelse - ca. 12,2 pct., svarende til ca unge mellem 15 og 29 år. Dette er tæt på en fordobling i forhold til niveauet før krisen, og det er den højeste andel, der er målt i nyere tid. Hvis udviklingen ikke vendes, risikerer mange unge fremadrettet at få en meget løs tilknytning til arbejdsmarkedet, og mange får måske ikke for alvor foden inden for på arbejdsmarkedet. Se: En vej frem for at få foden inden for på arbejdsmarkedet er uddannelse (jf. ) 3

4 2. Målgruppebeskrivelse Dette kapitel rummer en gennemgang af den konkrete målgruppe for projektet. Målgruppen skal deltage i den uddannelsesrettede indsats, som beskrives mere uddybende i senere kapitler. 2.1 Definition af gruppen De unge, der er i målgruppen for projektet, er de aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere i Favrskov Kommune. Det vil sige unge i aldersgruppen år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som ikke forventes at ville kunne påbegynde en uddannelse inden for ca. et år. De unge, der vil blive visiteret til projektet, er kendetegnet ved at have en række forskellige psykiske, fysiske og sociale problemstillinger, som hæmmer dem i forhold til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. I forbindelse med visitationen, vil den unge blive vurderet ud fra en række faktorer, der overordnet set kan opdeles i motivation ift. uddannelse, social baggrund, faglighed og helbred (både fysisk og psykisk). Nedenstående afsnit er en ikke-udtømmende gennemgang af de unges udfordringer på de forskellige faktorer. Motivation i forhold til uddannelse En del af de unge i målgruppen kommer fra uddannelsesfremmede miljøer og har ligeledes selv svært ved se sig selv i rollen som studerende. Derudover har de et meget lavt niveau af omstillingsparathed, og for mange af dem vil det være en udfordring blot at overskue transporten til og fra et uddannelsesfremmende forløb. Social baggrund En del af de unge vil have mangelfulde relationelle kompetencer, familiemæssige problemer og et spinkelt/ressourcesvagt netværk. Nogle af de unge har problemer med gæld og kriminalitet. Faglighed Nogle af de unge har generelle udviklingsforstyrrelser, såsom Asperger, og en del af de unge har en lav intelligenskvotient. En del af de unge vil have en mangelfuld skolegang og et lavt fagligt niveau. Helbred (fysisk og psykisk) En stor del af de unge har misbrugsproblemer, eksempelvis som konsekvens af ADHD. En stor del af de unge har psykiske problemer, såsom social fobi, psykisk sårbarhed, angst, problemer med at føle tilknytning mv. Enkelte af de unge har problemer med overvægt. En del af de unge mangler indsigt i og forståelse for, hvordan man fører en sund livsstil. De unge vil ofte have flere af de førnævnte problemer i kombination, hvilket vil gøre arbejdet med at bringe den unge tættere på uddannelse yderst komplekst. Matchgruppering Der er i Danmark et generelt politisk ønske om, at alle unge skal have en uddannelse. Folketinget har derfor vedtaget en kontanthjælpsreform, hvor der er stærkt fokus på uddannelse af de unge. Reformen trådte i kraft 1. januar Som konsekvens af reformen får alle kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse et uddannelsespålæg. Derudover modtager de ikke længere kontanthjælp, men derimod uddannelseshjælp. 4

5 Uddannelseshjælpsmodtagere inddeles i to kategorier afhængig af uddannelsesparathed: de uddannelsesparate 2 og de aktivitetsparate. De aktivitetsparate skal stå til rådighed for en uddannelsesrettet indsats og skal i samarbejde med kommunen opstille et uddannelsesmål. Før januar 2014 blev kontanthjælpsmodtagere opdelt i tre matchkategorier: Matchgruppe 1: Jobklar. Borgere der, efter jobcentrets vurdering, var parat til at tage et ordinært arbejde inden for de næste tre måneder. Matchgruppe 2: Indsatsklar. Borgere, der efter jobcenterets vurdering ikke var parat til at tage et ordinært arbejde inden for de næste tre måneder, men som kunne deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud. Matchgruppe 3: Midlertidigt passiv. Borgere med så alvorlige problemer, at de efter jobcenterets vurdering hverken kunne arbejde eller deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud. De unge, der nu efter kontanthjælpsreformen 2014 vurderes at være aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, ville tidligere have tilhørt den tunge del af matchgruppe 2 3 og matchgruppe 3. Som beskrevet i det ovenstående, vurderedes borgerne i matchgruppe 3 ikke at være i stand til at deltage i aktive tilbud. Derfor må det forventes, at nogle af de unge i målgruppen for projektet i udgangspunktet ikke være i stand til at deltage 37 timer ugentligt i et uddannelsesrettet forløb Statistik 116 unge var pr. 15. august 2014 visiteret som aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere. Der er tale om et øjebliksbillede, hvorfor der skal tages forbehold for, at størrelsen på gruppen kan ændres. Gruppens størrelse må dog forventes at være mere stabil end andre grupper af ledige, idet der er tale om en gruppe, som vil skulle have en længerevarende helhedsorienteret indsats for at blive uddannelsesparate. Dette understreges blandt andet af definitionen af aktivitetsparat, hvor den unge forventes ikke at kunne påbegynde en uddannelse inden for det første år. Gruppens sammensætning Nedenstående afsnit rummer en gennemgang af målgruppens sammensætning. Kønsfordeling Figur 1 viser, at der er en svag overvægt af mænd i målgruppen. 2 Den unge vurderes uddannelsesparat, hvis vedkommende er i stand til at påbegynde en uddannelse inden for et års tid og kan gennemføre uddannelsen på almindelige vilkår. 3 Den mindre belastede del af matchgruppe 2 visiteres således nu typisk i kategorien uddannelsesparat uddannelseshjælpsmodtager. 4 På trods af kravet ved Socialfondsprogrammet om en 37 timers aktiveringsindsats, vil nogle af de unge i målgruppen i udgangspunkt ikke kunne deltage 37 timer ugentligt. I disse tilfælde vil sagsbehandleren indhente en lægeerklæring, som kan give dispensation i forhold til kravet om 37 timer. Den unge skal i stedet præstere 20 timer om ugen i indsatsen. 5

6 Figur 1: kønsfordeling 15. august % 47% Kvinder Mænd Geografisk fordeling (i postnumre) Figur 2 viser, at størstedelen af de unge, hhv. 34% og 30%, har postnummer i enten Hadsten eller Hammel. 10% bor i Hinnerup, 8% i Thorsø, 7% i Ulstrup, 4% i Langå, mens resten er fordelt i resten af kommunen. Figur 2: de unges fordeling på bopæl i Favrskov Kommune 15. august % 35% 35% 30% 25% 24% 20% 15% 10% 5% 15% 10% 8% 5% 3% 0% Hadsten Hammel Hinnerup Ulstrup Thorsø Langå Resten af kommunen Aldersfordeling i målgruppen Figur 3 viser, at 37% af de unge aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere er år, 46% er år, mens 17% er mellem år. 6

7 Figur 3: aldersfordeling i målgruppen 15. august % 37% år år år 46% Uddannelsesafbrud Figur 4 viser fordelingen af antal uddannelsesafbrud. 43% af de unge, som har haft uddannelsesafbrud har afbrudt én uddannelse. 29% har afbrudt to uddannelser, mens 21% har afbrudt tre uddannelser. Andelen af unge, der har afbrudt mere end 3 uddannelser er 9% (grundet afrundinger summerer det til mere end 100%). Figur 4: status for uddannelsesafbrud i målgruppen 25. august % 2% 2% 12% 15% 49% 24% 0 Afbrud 1 Afbrud 2 Afbrud 3 Afbrud 4 Afbrud 5 Afbrud 6 Afbrud Antal unge, der kan visiteres ind i projektet Der er foretaget en kvalitativ vurdering af samtlige sager for at vurdere, hvor mange af de aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, der ville kunne deltage i projektet. I den sammenhæng blev 58 vurderet uden for målgruppen. De vurderes uden for målgruppen på baggrund af én af nedenstående parametre: 7

8 - Deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) - Forventes at være i andre langvarige tilbud - Vurderes som værende for dårlig til at deltage i projektet grundet behov for helt særlige hensyn - Når at blive 30 inden projektets start - Er på barsel 5. Dette reducerer målgruppen til 59 unge pr. 2. september Hvis der tages forbehold for, at nogle unge kan være i andre tilbud med god progression ved projektets opstart, og det dermed ikke vil være hensigtsmæssigt at flytte dem, samt at der vil være til-/ fraflytninger, sygdom, graviditet, afslutning til job, fleksjob, uddannelse, ressourceforløb m.v., vil et forsigtigt skøn være, at der 1. januar 2015 vil være 40 unge, som kan visiteres ind til projektet. Derudover vurderes det, at yderligere ca. 12 unge kan starte medio Det skal dog bemærkes, at der er tale om foreløbige skøn baseret på nuværende forhold, hvorfor afvigelser kan forekomme. I løbet af det første år forventes det, at der kan visiteres 36 unge ind til projektet. Det efterfølgende år forventes det ligeledes muligt at visitere 36 unge ind til projektet. I projektets sidste år vil der blot blive visiteret ca. 30 unge ind til projektet, da der ikke vil være optag det sidste halve år. Alt i alt summerer dette til ca. 100 visiteringer til projektet. Det skal dog fremhæves, at flere af de unge forventes at måtte følge indsatsen mere end et år, for at opnå den nødvendige effekt. Hvor stor en andel, der er tale om, er ikke muligt at forudsige. Derudover forventes det, at der vil være et frafald på ca. 20 %. 2.3 Fiktive cases De nedenstående cases er en række fiktive, men realistiske cases, der illustrerer bredden i målgruppen. Allan Allan er 24 år og diagnosticeret med skizofreni, angst og opmærksomhedsforstyrrelse, og derfor i medicinsk behandling. Allan kommer fra en ressourcestærk familie, er normaltbegavet og har et udmærket fysisk helbred. Han går på Center for Specialundervisning for Voksne (CSV) i Aarhus, men er kun i stand til at deltage på et lille hold med ca. 6 deltagere, og er bevilget mentor med henblik på at blive fragtet til undervisningsstedet. Vurderingen fra CSV er, at han på sigt vil kunne deltage i almindelig undervisning. Kenneth Kenneth er 24 år. Han har et mangeårigt, massivt misbrug bag sig. Han er blevet udredt for ADHD og har betydelige indlæringsvanskeligheder og er dårligt begavet. Opvæksten har været præget af betydelig svigt, da begge hans forældre er misbrugere. Han er ligeledes blevet slået af begge forældre. Kenneth bor på et lille værelse i Hadsten, hvor han får bostøtte, da han ikke er i stand til at få gjort rent, vasket tøj mm. Han har forsøgt sig med en række forskellige grundforløb, men har afbrudt allesammen inden for de første par uger. Camilla Camilla er 20 år gammel, og har gennemført en matematisk studentereksamen. Grundet autismespektrumforstyrrelse er hun nu tilknyttet BOAS Specialisterne (en konsulentvirksomhed med fokus på it, som beskæftiger mennesker med en autismeprofil). Hun har svære vanskeligheder ved at afkode og agere i sociale sammenhænge. Hun har derudover været indlagt på psykiatrisk sygehus i teenageårene grundet angst, depression og spiseforstyrrelse, og har siden da haft en kontaktperson i psykiatrien. Hun har en betydelig boglig intelligens og generelt mange ressourcer. Hun arbejder seriøst med stillede opgaver, og er glad for det. Hun har derfor ambitioner om at tage en ordinær uddannelse på sigt. Hun bor hjemme ved sin fraskilte mor, og skal køres til alting, da hun ikke kan overskue offentlig transport. 5 Det er lovmæssigt bestemt, at borgere på barselsorlov visiteres til kategorien aktivitetsparat 8

9 Lærke Lærke er lige fyldt 18 år. Hun er født med føtalt alkoholsyndrom, som har medført, at hun er dårligt begavet, bogligt svag, og har store problemer med indlæring. Hun er vokset op ved sine bedsteforældre, der yder betragtelig støtte i forhold til at hjælpe hende med at læse lektier. Lærke vil gerne i lære som køkkenassistent, men har brug for støtte til at blive klar til det Opsamling Som det fremgår af ovenstående gennemgang, er der tale om en sammensat gruppe med komplekse problemstillinger, som ofte er en kombination af psykiske, fysiske og sociale forhold. Dermed vil arbejdet med at bringe dem nærmere uddannelse være omfattende og kræve en individuel helhedsorienteret indsats, hvor den enkelte følges tæt gennem hele forløbet. 9

10 3. Projektets formål og interventionslogik Dette kapitel indeholder en nøje gennemgang af projektets formål og interventionslogik. Der præsenteres først en gennemgang af formålet og derefter en gennemgang af interventionslogikken i projektet, herunder en kortfattet beskrivelse af aktiviteter i projektet og de kritiske antagelser. Dernæst en gennemgang af den nye viden, der forventes genereret via projektet, og slutteligt præsenteres projektets succeskriterier. 3.1 Formål Projektets målgruppe er som følge af dårlige forudsætninger og massive belastninger i risiko for at leve livet på overførselsindkomst og ekskluderet fra beskæftigelse. Gruppen vil som helhed betragtet være uden de store muligheder for at ændre på denne situation på grund af manglende uddannelse 6. Uden den nødvendige støtte til at overkomme de barrierer, som afholder disse unge fra at tage del i uddannelse, vil en stor del af gruppen være i risiko for at blive fastholdt i deres situation. Projektet bygger på den antagelse, at det både økonomisk og menneskeligt vil være en god investering at støtte de udsatte unge i den udvikling, der skal til, for at de kan tage en uddannelse. Det overordnede formål med projektet er dels at øge antallet af unge med særlige sociale og psykiske problemstillinger, der tager en ungdomsuddannelse, samt på længere sigt at øge antallet af udsatte unge, der kommer i beskæftigelse. For at kunne realisere dette iværksættes en hovedaktivitet med dertilhørende to understøttende aktiviteter i projektet, som skal resultere i progression på en række områder hos målgruppen (output), som har betydning for, at målgruppen senere kan inkluderes i uddannelsessystemet. Hovedaktiviteten er: Udvikling af et virkningsfuldt uddannelsesrettet forløb Afprøvning af et nyt forberedende uddannelsesforløb: Kompetencebroen. Forløbet er udviklet på baggrund af forskningsbaserede anbefalinger og behovet for at levere ny viden omkring uddannelsesfremmende aktiviteter. Forløbet evalueres og udvikles løbende i projektet 7. De understøttende aktiviteter er: Udvikling af en effektiv samarbejdsmodel Kortlægning af hvordan samarbejdet mellem kommune og uddannelser fungerer i et uddannelsesfremmende perspektiv for målgruppen. Kortlægningen skal anvise udviklingstiltag for samarbejdet i form af en samarbejdsmodel, som efterfølgende afprøves i projektet. Samarbejdsmodellen evalueres og udvikles løbende i projektet 8. Kompetenceudvikling af de medarbejdere Gennemførelse af fire kompetenceløft hos medarbejdere i kommune og uddannelsesinstitutioner og produktionsskoler, som er i kontakt med målgruppen. Første kompetenceløft er udviklet på baggrund af forskningsbaseret viden omkring nødvendige kompetencer for at arbejde med målgruppen. Efterfølgende kompetenceløft udvikles på baggrund af løbende evaluering af løftene blandt medarbejdere i projektet 9. Da en del af de pågældende medarbejdere vil være i berøring med målgruppen i løbet af projektperioden, vil de ligeledes opnå kompetenceløft ad den vej. 6 Pihl, M.D. (2013). Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge. 7 Se uddybning herom i kapitel 5. 8 Se uddybning herom i kapitel 7. 9 Se uddybning herom i kapitel 6. 10

11 Hovedaktivitetens og de understøttende aktiviteters indbyrdes forhold illustreres i figur 5 nedenfor. På den ene side kan de beskrives som selvstændige aktiviteter (cirkler), og på den anden side er der tale om, at de understøttende (og mindre) aktiviteter har betydning for den uddannelsesrettede indsats (den store cirkel). Figur 5: Projektets hovedaktivitet og understøttende aktiviteter og relation til hinanden Hovedaktivitetens indhold i projektet uddybes i kapitel 5, mens indholdet i de understøttende aktiviteter uddybes i henholdsvis kapitel 6 og 7. Projektet lægger i slutningen af 2014 ud med en kortlægning af samarbejdet mellem kommune og uddannelser og det første kompetenceløft af medarbejderne, idet begge aktiviteter vurderes at have stor betydning for sikringen af en god opstart for den uddannelsesrettede indsats. Kortlægningen af samarbejdet skal anvise betydningsfulde barrierer i samarbejdet mellem de professionelle, der skal understøtte målgruppens vej mod uddannelse. Disse barrierer skal bearbejdes allerede ved opstart af den forberedende uddannelsesindsats for at sikre optimale betingelser for det videre arbejde i projektet. Kompetenceløftet af medarbejdere skal resultere i, at de medarbejdere, der skal arbejde på Kompetencebroen og muligvis modtage de unge senere på en ungdomsuddannelse, opnår de anbefalede kvalifikationer til at arbejde med målgruppen. Aktiviteterne vil blive videreudviklet løbende i projektperioden gennem både intensiv følgeforskning og gensidig påvirkning. Der vil således blive foretaget de nødvendige justeringer for at sikre størst mulig effekt af projektet. 11

12 3.2 Interventionslogikken i projektet Projektet er opbygget efter en interventionslogik, som indeholder en række sammenhængende elementer - Input, aktiviteterne i projektet, output, resultater og effekt i projektet. Sammenhængen er illustreret i figur 6 nedenfor: Figur 6: Interventionslogik for prioritetsakse 3A med det specifikke mål: at flere unge med særlige udfordringer tager en ungdomsuddannelse Juni 2018 Første søjle i figur 6 viser, at projektet kan iværksættes ved hjælp af midler fra den Europæiske Socialfond, midler fra uddannelsespuljen ved Region Midtjylland og medfinansiering fra samarbejdspartnerne i projektet. Næste søjle viser, hvilken hovedaktivitet og understøttende aktiviteter, der samlet set skal skabe de nødvendige udviklende resultater for målgruppen, og tredje søjle viser det forventede output af de gennemførte aktiviteter i projektet. De konkrete udviklingsparametre i outputtet afspejler områder, hvor målgruppen oftest vil være udfordret, og som kræver en udvikling, for at gruppen kan blive uddannelsesparat og overgå til uddannelse. Parametrene er fastlagt i samarbejde med forskningsteam fra Aalborg Universitet 10 på baggrund af viden fra forskning og projekter på området. Fjerde søjle viser de kortsigtede succeskriterier for aktiviteterne i projektet for målgruppen. Første succeskriterium er, at 65% af målgruppen af jobcenteret omvisiteres fra aktivitetsparat til uddannelsesparat. Næste succeskriterium er, at 75% af de uddannelsesparate overgår til en kompetencegivende uddannelse. Tredje succeskriterium er, at 55% af de unge, der påbegynder en uddannelse, fastholdes i uddannelse. Succeskriterierne uddybes senere i dette kapitel. Femte og sjette søjle 10 Professor Palle Damkjær Rasmussen og Lektor Karen Egedal Andreasen. 12

13 viser de langsigtede resultater og effekter af projektets aktiviteter, og kan være vidnesbyrd om projektets effekt uden for projektets løbetid (2014 juni 2018). Det vurderes sandsynligt, at dele af målgruppen ikke har nået at afslutte en uddannelse og er kommet i beskæftigelse i 2018, hvilket gør, at selve opfølgningen af de langsigtede effekter delvist ligger uden for dette projekt. Der er imidlertid sat fokus i projektet på at indhente mulig data herom indtil juni 2018 (se kapitel 8) Kritiske antagelser Der ligger en række kritiske antagelser til grund for sammenhængen mellem søjle 2 (projektets aktivitet) og søjle 3 (output) i interventionslogikken ovenfor. Antagelserne er som følger: Samarbejde Der vil i projektet blive sat forskningsbaseret fokus på at undersøge, hvordan samarbejdet mellem kommune og uddannelser fungerer i et uddannelsesfremmende perspektiv for målgruppen. Herunder undersøgelse af mulighederne for at optimere samarbejdet og på den baggrund udarbejde en samarbejdsmodel, som implementeres i projektet og løbende evalueres og videreudvikles ud fra kriteriet om, at den skal understøtte den uddannelsesrettede indsats, således den nødvendige udvikling hos de unge sker. På den måde opnås en mere koordineret, målrettet og effektiv indsats for de unge. Parterne kan på baggrund af nye kanaler koordinere og udveksle viden på tværs af systemer, som kan være nødvendigt for f.eks. at højne den unges fremmøde og trivsel. Manglende kendskab til særlige forhold i den unges liv f.eks. misbrug, hjemløshed og kriminelle relationer kan være en forhindring for at tilrettelægge en indsats, som kan afhjælpe de forhold, der står i vejen for udvikling af f.eks. mødestabilitet og trivsel i hverdagen. Disse forhold er grundstenen for, at de unge kan modtage og have overskud til den faglige undervisning på Kompetencebroen, som på sigt skal gøre dem uddannelsesparate. Det vurderes derfor helt essentielt at få udvikle en procedure for samarbejdet mellem systemerne for at understøtte målgruppes udvikling. Denne vurdering underbygges af resultaterne af forskningsprojektet Unge, uddannelse og sårbarheder - Hovedresultater fra projektet psykisk sårbare unge (2012) Uddannelsesrettet indsats De kritiske antagelser, som ligger i relationen mellem det forberedende uddannelsesforløb Kompetencebroen og de forventede output er, at hvis der sættes en helhedsorienteret indsats op med fokus på de unges livssituation og personlige, sociale og faglige kompetencer herunder: Hvis der arbejdes metodisk i form af relations-, recovery- og handlingsorienteret og med solidt motivationsarbejde 12 Hvis der intensivt arbejdes med mødestabilitet gennem mentorarbejde med fokus på træning af fremmøde f.eks. via morgenvækning, afhentning i minibus og træning af evne til at transportere sig selv Hvis der kontinuerligt er fokus på mål for den unges udvikling, muligheder for støtteforanstaltninger, samt uddannelsesmuligheder og deres indhold og krav Hvis de unge deltager i faglig undervisning - herunder f.eks. motion, psykoedukation, erhvervsfaglig undervisning og folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik og gennemfører virksomhedsog uddannelsespraktik Så opnås de i figur 6 nævnte tegn på udvikling. Grunden hertil er, at de udviklingsorienterende samtaler omkring de unges livsituation og kompetencer i kombination med konkret handling på de problematikker, som er i de unges hverdag, vil skabe det fundament, som de unge har brug for. I kombination med indsatsens 11 Læs mere herom i kapitel Se bilag 1 omhandlende det teoretiske og metodiske grundlag for de professionelles arbejde med de unge i indsatsen. 13

14 mentor- og transportsupport vil det øge de unges fremmøde og trivsel og gøre dem i stand til at indgå i et forløb, som vil udvikle a) de unges tanker om sig selv og deres fremtid, b) evnen til at deltage i undervisning sammen med andre mennesker og c) paratheden til uddannelse mentalt og fagligt. Sammenhængen mellem elementerne i den uddannelsesforberedende indsats og det forventede output underbygges af viden fra Marselisborg Praksisvidencenter, som har leveret en vidensopsamling 13, der peger på en række fokuspunkter og redskaber, som er vurderet essentielle for et effektfuldt uddannelsesrettet arbejde med målgruppen Kompetenceløft af dem, der skal arbejde med de unge De kritiske antagelser, som ligger i relationen mellem kompetenceløftet af medarbejdere og progression hos målgruppen i de uddannelsesrettede indsats er, at hvis medarbejdere føres igennem fire kompetenceløft, som alle funderer sig i forskningsbaseret viden om, hvad der kræves af professionelle i deres arbejde for at understøtte målgruppens udvikling, så opnås udvikling på mange af de nævnte områder. Der kunne som et eksempel være tale om, at de unge får øget deres hverdagsmestring, fordi medarbejdere har opnået en viden om, hvordan de kan støtte unge med diagnoser. Støtten vil betyde, at de unge i højere grad kan håndtere eksempelvis angst eller ADHD, og derved kan få en hverdag til at fungere med de nødvendige opgaver som at stå op, komme ud af døren og møde op til det aftalte møde med banken, så de kan få styr på den dårlige økonomi, som tager al fokus på at deltage i undervisning. Der foreligger en fast rytme i projektet omkring kompetenceløftet, hvor a) medarbejdere deltager i kursusdage med undervisning, hvis indhold har forskningsmæssigt belæg for betydning for målgruppens udvikling af nødvendige kompetencer, b) der er et ledelsesmæssige fokus på implementering og vedligeholdelse af kompetenceløftet i den daglige praksis med målgruppen, og c) følgeforskningen løbende evaluerer på udbyttet af et kompetenceløft og afsøger viden om påkrævet indhold til det næste kompetenceløft. Nødvendigheden af kompetenceløft af medarbejdere, der skal arbejde med målgruppen, understreges flere steder 14, og der er i dette projekt sat en forskningsbaseret ramme for den løbende udvikling af de personer, som vil have afgørende betydning, for at målgruppen opnår progression på de betydningsfulde udviklingsparametre. 3.3 Ny generaliserbar viden Projektet vil overordnet set producere ny viden om, hvordan uddannelsesinstitutioner og kommuner i Danmark kan løfte målgruppen af meget udsatte unge mod uddannelse og beskæftigelse ved at sætte fokus på: En uddannelsesrette indsat kombineret med et understøttende fokus på samarbejdet mellem kommune og uddannelse og kompetenceløft blandt professionelle. Projekt Kompetencebroen ønsker at give svarene på, hvorledes flere unge med særlige massive udfordringer understøttes i at tage en ungdomsuddannelse, som på sigt dels skal minimere deres risiko for at leve et liv med lav indkomst samt på sigt skal inkludere dem i arbejdsstyrken. Projektet vil tilbyde systematiske beskrivelser og evalueringer på en samlet indsats for derigennem at tilbyde den praksisviden, som der ligeledes er behov mange andre steder i landet. Projekt Kompetencebroen afprøver en uddannelsesforberedende indsats for målgruppen af sårbare unge, som efterlever anbefalingerne fra eksisterende viden om effektfulde indsatser. Projektet afprøver i tillæg hertil en ny metode i indsatsen. Traditionelt set kvalificerer unge i Danmark deres valg af kommende uddannelse gennem en overgangspraksis funderet i et brobygningsforløb. Et brobygningsforløb foregår typisk ved at 13 Olesen, M.S. & Bach, K. (2011). Vidensopsamling - eksisterende viden om ledige unge under 30 år. Marselisborg Praksisvidencenter. 14 Bach, K. & Achen, H. (2012). Inspiration til indsatsen med psykisk sårbare unge. Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence & Viden. Thorsteinsson, H.G. & Jensen, B.M. (2010). Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse. Publikationen indgår i Undervisningsministeriets håndbogsserie som nr

15 unge mennesker, der skal træffe et valg om kommende uddannelse, indgår i et kortvarigt forløb på en ungdomsuddannelse. Her deltager de i undervisningen i de uddannelser, der indgår i brobygningen, og får kendskab til praktiske og teoretiske elementer og evt. erhverv, som uddannelsen retter sig mod. Projekt Kompetencebroen sætter et andet fokus ved, at uddannelserne vil komme til de unge. Projekt Kompetencebroen har således som et grundlæggende princip, at uddannelse kommer til den unge i form af ugentlig undervisning af de unge på Kompetencebroen, som varetages af undervisere fra ungdomsuddannelserne. Der vil med andre ord ikke være tale om kortvarige introducerende forløb på en ungdomsuddannelse, men jævnlige undervisningsmoduler på Kompetencebroen, som skal bringe de unge tættere på afklaring af og overgang til uddannelse. Udviklingen af projektet på dette område tager udgangspunkt i en vidensopsamling 15 af eksisterende viden fra forskningsprojekter, undersøgelser, rapporter, publikationer mv. om gruppen af unge ledige under 30 år i perioden Denne opsamling kan ifølge skribenterne danne baggrund for en kortlægning af eventuel viden, der mangler på området. Af vidensopsamlingen fremgår, at der ikke er kendskab til effekten af, at uddannelse kommer til den unge. Ej heller en gennemgang 16 af projekter i perioden 2010 og frem til nu har frembragt viden om denne effekt 17. Der foreligger med andre ord ikke viden om effekten af, at ungdomsuddannelsernes introducerende undervisning foregår dér, hvor den unge har sin daglige gang frem for på ungdomsuddannelsens matrikel. Projekt Kompetencebroen afprøver således ved at lade uddannelserne komme til de unge en helt ny uddannelsesforberedende indsats for målgruppen af sårbare unge og vil generere ny viden om effekten heraf. 3.4 Succeskriterier I nedenstående afsnit gennemgås succeskriterierne for projektets hovedaktivitet og to understøttende aktiviteter Udvikling af ny samarbejdsmodel Der skal udvikles en samarbejdsmodel mellem uddannelsesinstitutioner, kommuner og produktionsskoler, idet målgruppen af udsatte unge fordrer en helhedsorienteret uddannelsesindsats. Der er følgende succeskriterier for modellen: 85% af de involverede medarbejdere fra uddannelsesinstitutioner, kommune og produktionsskole (de involverede partner i projektet 18 ) vurderer, at samarbejdsmodellen er velfungerende i forhold til 15 Bach, K. & Achen, H. (2012). Inspiration til indsatsen med psykisk sårbare unge. Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence & Viden 16 I udviklingsarbejdet af projektet i foråret 2014 gennemgik en arbejdsgruppe udviklingsprojekter i Danmark i perioden 2010 og frem til nu. Der var fokus på projekter med: 1. det overordnede formål at sikre unges overgang til og gennemførelse af uddannelse, 2. en målgruppebeskrivelse, som tilnærmelsesvist matchede målgruppen i projekt Kompetencebroen med andre ord unge under 30 år og unge med massive udfordringer, og 3. en uddannelsesrettet indsats for målgruppen. 17 Følgende projekter er gennemgået i udviklingen af projekt Kompetencebroen: På sporet sund vej ud af ledighed (2014) ved Akantus - Marselisborgs Unge LAB (2014) ved Marselisborg Lokale Ungepartnerskaber Inspiration til en bedre ungeindsats (2012) ved Produktionsskoleforeningen og CABI Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats - Klinkehuset (2013) ved Sønderborg Produktionshøjskole - Fokus (2010) ved UU Skive - Unge i vækst (2012) ved EUC Nord Der er tale om medlemmerne af projektets styregruppe. Se kapitel 4 omhandlende de involverede parter i projektet. 15

16 målet om at understøtte målgruppens udviklingsproces mod at overgå til og fastholdelse i uddannelse. De involverede parter i projektet kan beskrive en række konkrete eksempler på målgruppens udviklingsproces og evt. overgang til og fastholdelse i uddannelse, som kan supplere de kvantitative data. 100% af deltagerne i projektets følgegruppe 19 vurderer, at modellen er anvendelig for deres uddannelsesfremmende netværk omkring lignende målgrupper Uddannelsesfremmende forløb for målgruppen Der er som nævnt behov for at afprøve og videreudvikle et helhedsorienteret forløb, der kan understøtte en udvikling hos målgruppen, som kan bringe den i uddannelse og beskæftigelse. Der er følgende succeskriterier for forløbet: 65% de unge i indsatsen rykker fra aktivitetsparat til uddannelsesparat. 75% af de unge, der i indsatsen bliver uddannelsesparat, overgår til uddannelse. 55% af de unge, der overgår til uddannelse, fastholdes i uddannelse Kompetenceløft af dem, der skal arbejde med de unge Der er brug for at opkvalificere medarbejderne, da de fremadrettet vil modtage en målgruppe med langt tungere problemstillinger, end de er vant til at håndtere. Medarbejderne vil stå med hidtil ukendte udfordringer, som kræver ny viden og nye redskaber. Projektet udvikler, afprøver og beskrive derfor et kompetencegrundlag for medarbejderne en model for kompetenceløft, som sikrer, at målgruppen opnår de tegn på udvikling, der skal til, for at de lykkes i overgang til og fastholdelse i uddannelse. Der er følgende succeskriterier for modellen: 100% af de involverede medarbejdere fra Kompetencebroen vurderer, at de er blevet bedre rustet til at understøtte målgruppens udvikling, så den på sigt kan overgå til og fastholdes i uddannelse Medarbejderne fra Kompetencebroen kan beskrive en række konkrete, udfoldede eksempler på målgruppens udviklingsproces og evt. overgang til og fastholdelse i uddannelse, som kan supplere de kvantitative data 85% af de øvrige deltagende i kompetenceløftet 20 vurderer, at de bedre kan understøtte målgruppens udvikling, så den på sigt kan overgå til og fastholdes i uddannelse Generelt succeskriterium For alle tre aktiviteter gælder som succeskriterium, at den nye viden, der produceres i projektets levetid, kan overføres til andre institutioner, kommuner og uddannelsessteder i Danmark. Den nye viden skal således omsættes i tre generelt overførbare modeller, som formidles gennem en række forskellige kanaler i projektet (se kapitel 9 omhandlende videndeling). 19 Se kapitel 4 omhandlende organiseringen i projektet. 20 Se kapitel 6 og 8 omhandlende hvem de øvrige deltagende i kompetenceløftet er. 16

17 4 Organisering Figur 7 er en grafisk illustration af projektets organisering. Den efterfølgende gennemgang af organiseringen rummer en beskrivelse af indholdet i de roller, som er tilknyttet projektorganiseringen. Gennemgangen er opdelt i to afsnit: støttefunktioner og de daglige medarbejdere på Kompetencebroen. Figur 7: Projektets organisering 4.1 Støttefunktioner Dele af projektorganiseringen er helt konkret en støttende funktion for projektet. Disse funktioner beskæftiger sig overvejende med den strategiske del af projektet de udstikker retningen for projektet og sørger for at implementere erfaringerne fra projektet i egne organisationer. De er ligeledes med til at sikre, at den læring, der opstår i projektperioden, bliver videreformidlet til andre organisationer. Derudover er funktionerne med til 17

18 at sikre, at projektet holdes inden for de fastsatte rammer, og at der tilvejebringes tilstrækkelig information til projektet. Virksomhedsledelse: Randers Social- og Sundhedsskole Sikrer de nødvendige ressourcer og kompetencer til projektet Udpeger styregruppeformand Understøtter ledelsesmæssigt projektlederen og projektgruppen i gennemførslen af projektet Har ansvar for, at projektet når sit resultat efter projektbeskrivelsen og projektkontrakten inden for de udstukne økonomiske rammer Øverste ansvarlige myndighed for projektets succes Endelig ansvarlig for afregning og afrapportering til Socialfond mv. Følgegruppen: Eksterne interessenter i og ressourcepersoner for projektet Følger projektets udvikling og resultater via årlige følgegruppemøder Leverer relevant faglig og organisatorisk sparring til projektledelse og styregruppe. Styregruppen: Randers Social- og Sundhedsskole direktør og projektledelse og partnerorganisationerne Favrskov Jobcenter, Tradium, Den jydske Haandværkerskole og Favrskov Produktionsskole. Initierer projektet Leverer det strategiske råderum for projektet Godkender det overordnede projekt, samt alle væsentlige planer og ressourcer Træffer beslutninger i forbindelse med eventuelle væsentlige afvigelser i forhold til økonomi og effekt Overordnet ansvarlig for implementering af væsentlige erfaringer fra projektet i egne organisationer Ansvarlig for at promovere projektet i eget netværk Ansvarlig for at mobilisere følgegruppen. Projektgruppe: Faglige ledere/mellemledere fra Randers Social- og Sundhedsskole, partnerorganisationerne, projektleder og den daglige leder på Kompetencebroen. Faglig styring inden for styregruppens rammesætning vedr. økonomi og effekt Ansvarlig for faglig udvikling på baggrund af evalueringsnedslag og support fra følgeforskningen Kan uddelegere konkrete udviklingsopgaver til projektudvalg Beslutningskompetence i forhold til implementering af ny viden i projektet Leverer ressourcer og kompetencer til løsning af projektet Deltager aktivt i tilrettelæggelsen og gennemførslen af projektet Ansvar for at bidrage aktivt med faglig viden og arbejdskraft. Projektudvalg: Ad hoc-udvalg bemandes af projektgruppen i henhold til arbejdsopgaven karakter. Bidrager med faglig viden og arbejdskraft i afgrænsede udviklingsopgaver til projektgruppen. Projektleder Har den strategiske ledelse Planlægger aktiviteter, overvåger og styrer projektet Tilvejebringer beslutningsgrundlag og dokumentation til projektejer og styregruppe Har det daglige ansvar for at drive projektet frem inden for styregruppens udstukne rammer Koordinerer indsatsen mellem følgeforskningen og projektet og sikrer, at den relevante formidling og planlagte handlinger videreformidles til relevante modtagere Koordinerer og deltager i møder i Projektgruppen og sikrer, at relevant formidling og planlagte handlinger videreformidles til relevante modtagere 18

19 Koordinerer og deltager i styregruppemøder og sikrer, at relevant information og planlagte handlinger videreformidles til relevante modtagere Overordnet ansvar for at planlægge og koordinere kompetenceløft og videndelingsdage Arrangerer og koordinerer Kompetencebroens deltagelse i diverse netværkssammenhænge Afrapporterer til Socialfonden. Projektsupport: Administrativ support til projektet Støtte til projektledelse vedr. erfaringer fra andre projekter. 4.2 Daglige medarbejdere på kompetencebroen De daglige medarbejdere på Kompetencebroen sikrer den operationelle del af projektet overfor målgruppen. Det er med andre ord dem, der er den udførende del af projektet. Nedenstående gennemgang beskriver de stillingstyper og den bemanding, der vurderes hensigtsmæssigt for projektets succes. Gennemgangen er opdelt i fast personale og eksterne medarbejdere Fast personale på Kompetencebroen Personalet på Kompetencebroen udgør 6 ½ faste stillinger. Behovet for personale dimensioneres som følger: ½ daglig leder ½ uddannelseskoordinator 1 ½ koordinerende sagsbehandler 1 daglig underviser 1 mentor 1 psykolog /psykoterapeut/coach 1 fuldtidsstilling til vikardækning (i forbindelse med ferie, sygdom, barsel mv.). Disse 6 ½ stillinger vurderes at være essentielle for projektets output. Belæg herfor ligger i erfaringer fra Marselisborg, som viser, at de sårbare unges komplekse problemstillinger og deres manglende beredskab til at håndtere disse medfører et behov for meget tæt opfølgning, hvis det skal lykkes at flytte målgruppen i retning af uddannelse 21. De komplekse problemstillinger omhandler social fobi, angst, depression og andre psykiske problemstillinger, hvilket medfører, at nogle unge vil have behov for at modtage hjælp til krisehåndtering og ekstra individuel kontakt, som ligger ud over den uddannelsesrettede undervisning på Kompetencebroen. Derudover vil unge med problematikker så som ADHD og asperger og andre autismespektrum problematikker typisk have behov for massiv personlig støtte i det daglige, f.eks. i forhold til at indgå i sociale relationer med andre deltagere og personalet. Mange unge vil være udfordrede i forhold til fremmøde. Det betyder, at de for eksempel vil have behov for støtte i forbindelse med transport. Støtten kan spænde over opgaver med decideret afhentning, transporttræning med offentlig transport, telefonisk- eller sms-kontakt. Derudover må det forventes, at en meget stor del af de unge vil være udfordrede og typisk meget usikre især ved opstarten af forløbet. Givet deres manglende beredskab og ofte dårlige erfaringer fra andre uddannelsessammenhænge vil de fleste i starten have behov for, at der er adgang til at tale med en medarbejder, når de har brug for det, for at få en god start på uddannelsesindsatsen. Endelig forventes det, at en del unge i starten vil have svært ved at tage initiativ i forbindelse med undervisning mv., og der kan derfor forudses et relativt stort behov for motivationsarbejde i forhold til aktiviteterne. 21 Bach, K. & Achen, H. (2012). Inspiration til indsatsen med psykisk sårbare unge. Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence & Viden. 19

20 Daglig leder: Den daglige leder på Kompetencebroen skal sikre en ledelses- og driftsmæssig sammenhæng på uddannelsesindsatsen. Lederen ansættes på halv tid, og i forhold til projektet refererer den daglige leder til projektleder. Andre ansatte på Kompetencebroen refererer til den daglige leder. Det forventes, at den daglige leder ligeledes vil få rollen som uddannelseskoordinator. Derved vil stillingen udgøre en fuldtidsstilling. Den daglige leders opgaver: Udgør den operationelle del af ledelsen Fungerer som bindeled mellem projektledelse og medarbejderstab på Kompetencebroen Deltager i strategiske møder vedr. udvikling af indsatsen (møder med forskningsteam, deltagelse i projektgruppen) Har ansvaret for justeringer i indsatsen som følge af følgeforskningsresultater og projektgruppens behandling heraf Har det overordnede ansvar for, at den påkrævede dokumentation i forhold til Socialfondsprojektet indsamles på Kompetencebroen Har det overordnede ansvar for indsamling af løbende dataindsamling til følgeforskningen (jf. beskrivelse i kapitel 8 om evaluering og følgeforskning) Laver løbende opsamling af behov for supervision, kompetenceudvikling mv. med henblik på videreformidling til projektledelsen Daglig drift af Kompetencebroen: o Arbejdstidsplanlægning generelt og i forbindelse med sygdom/ferie o Ansvarlig for afholdelse af personalemøder o Sparring vedr. daglige problemstillinger med ansatte og deltagere o Ansvarlig for styring af opgavefordeling blandt de ansatte i Kompetencebroens medarbejder team o Ad hoc opgaver. Uddannelseskoordinator: Som det senere beskrives i kapitel 5 om den forberedende uddannelsesindsats, vil der på Kompetencebroen - ud over det faste personale - dels være tilknyttet undervisere fra de forskellige skoler 22, som vil foretage undervisning på Kompetencebroen, ligesom de unge i kortere eller længere tid vil deltage i uddannelsespraktik på uddannelsesinstitutionerne. Uddannelseskoordinatoren skal ud fra dette sikre sammenhæng i indsatsen for de unge. Stillingen forventes at udgøre en halvtidsstilling. Uddannelseskoordinatorens opgaver: Sikrer den kvalitative sammenhæng mellem Kompetencebroen og de involverede partnerskoler: Tradium i Randers, Produktionsskolen i Favrskov, Den jydske Haandværkerskole og Randers Social- og Sundhedsskole Sikrer, at de unge oplever sammenhæng i indsatsen Formidler relevant information, både hvad angår undervisningen og de unges problematikker og potentialer Tovholder på indhold og bemanding af undervisningen på Kompetencebroen herunder skemalægger undervisningen for såvel interne som eksterne undervisere via koordineringsmøder og sikrer rammerne for et godt samarbejde mellem partneruddannelsesinstitutionernes undervisere og Kompetencebroens undervisere. Iværksætter konkrete aftaler om uddannelsespraktikker for de unge med uddannelsesinstitutionerne Indgår i løsningen af de mange praktiske og undervisningsmæssige opgaver på Kompetencebroen. 22 Den jydske Haandværkerskole, Tradium, Randers Social- og Sundhedsskole og Favrskov Produktionsskole. 20

21 Koordinerende sagsbehandler: Koordinerende sagsbehandlere skal sikre, at der igennem hele indsatsen arbejdes målrettet og ambitiøst med at støtte den enkelte unge i forhold til individuel uddannelsesafklaring og uddannelsesparathed. På Kompetencebroen tilknyttes den unge en koordinerende sagsbehandler. Den koordinerende sagsbehandlers opgaver: Fungerer som den unges gennemgående kontaktperson igennem hele indsatsen Iværksætter indsatser gennem inddragelse af relevante tværfaglige medarbejdere Holder kontakt til de forskellige aktører og relevante ressourcepersoner fra den unges netværk, som er involveret omkring den unge Sikrer, at den unge modtager en helhedsorienteret og individuelt tilrettelagt indsats, som er rettet mod vedkommendes specifikke forudsætninger, ressourcer og barrierer. Den beskrevne indsats på Kompetencebroen vil ligge ud over den indsats, som de unge i forvejen har krav på, hvad angår konfrontationstid, koordinering af parallellindsatser samt omfanget af aktiv inddragelse af netværk. De koordinerende sagsbehandlere kan med fordel indgå i løsningen af de mange praktiske og undervisningsmæssige opgaver på Kompetencebroen, hvilket også vil ligge ud over den indsats, som de unge i givet fald ville modtage på Jobcentret. Psykolog/psykoterapeut/coach: Målgruppebeskrivelsen (kapitel 2) understreger, at målgruppen for den uddannelsesrettede indsats har massive og muligvis flere psykiske eller psykiatriske problemstillinger, som skal håndteres i en uddannelsesrettet indsats, såfremt gruppen skal udvikle sig tiltrækkeligt til at kunne overgå til uddannelse og beskæftigelse. Det vurderes derfor essentielt for indsatsen, at der en medarbejder på Kompetencebroen med psykologiske eller lignende kompetencer. Psykolog/psykoterapeut/coachs opgaver vil være: Sikrer håndtering af de unges psykiske eller psykiatriske problematikker Underviser i psykoedukation, så de unge opnå en større sygdomsforståelse og få bedre mestringsstrategier, som skal understøtte de unges bevægelse nærmere uddannelse og beskæftigelse Tager hånd om de problematikker, som de unge har eller som opstår i dagligdagen qua deres diagnoser Tilbyder enkeltstående støttende samtaler til håndtering af konkrete problemstillinger, som er væsentlige i et uddannelsesfremmende perspektiv (der er således ikke tale om behandling) Indgår i løsningen af de mange praktiske og undervisningsmæssige opgaver på Kompetencebroen. Psykologen kan ikke tilbyde terapeutiske forløb, men kun enkelte støttende samtaler ved akut opståede behov. Daglige undervisere: Den daglige underviser skal sikre undervisning på et grundlæggende niveau på Kompetencebroen. Underviseren varetager således den del af undervisningen, som skal understøtte den fagspecifikke undervisning, der leveres af de eksterne undervisere fra uddannelserne i partnerskabet. Der kan være tale om undervisning i hygiejne, sundhed og ernæring og fysisk aktivitet, som vurderes basalt understøttende for de unges overskud til at indgå i mere fagfaglig undervisning. Underviseren udgør således sammen med psykologen en grundbemanding, og denne bemanding suppleres med undervisere, der hentes ind fra partneruddannelsesinstitutionerne og med den undervisning som lederen og/eller uddannelseskoordinatoren varetager. Den daglige underviseres opgaver: Forestår fagspecifik undervisning. 21

22 Indgår i løsningen af de mange praktiske og undervisningsmæssige opgaver på Kompetencebroen. Mentorer: Mentoren skal støtte de unge i udfordringer, som er tæt knyttet til deres forløb på Kompetencebroen. Nogle af de unge vil allerede ved starten af forløbet have tilknyttet en personlig mentor ved Favrskov Kommune, hvormed der er aftalt en afgrænset og specifik opgave. For de fleste vil det give mening, at denne mentor fortsætter sin tilknytning til den unge og forbliver en ressourceperson i den unges netværk. Det vurderes imidlertid væsentligt for indsatsens output, at målgruppen tildeles en mentor ved Kompetencebroen, som kan levere en ekstraordinær og supplerende indsats, herunder særligt i forhold til at højne fremmødeprocenten. Mentorens opgaver vil således være: Generel støtte til de unge i forhold til: o At træne mødestabilitet o Transporttræning, o At skabe struktur på hverdagen o At følge med til de aftaler, der måtte ligge uden for Kompetencebroens adresse. Vikardækning: Faste medarbejderes længerevarende fravær pga. sygdom, graviditet eller andet, vil ofte medføre ustabilitet i løsning af de påkrævede opgaver i indsatsen, hvilket øger risikoen for, at de unges forløb påvirkes i negativ retning. Derfor ses det som essentielt for projektets succes, at der skabes råderum for vikardækning af personalet i indsatsen Eksterne medarbejdere Det vil i en vis udstrækning være relevant at inddrage eksterne medarbejdere i form af dels undervisere fra uddannelsesinstitutionerne samt de medarbejdere, som giver de unge den nødvendige parallelindsats ved f.eks. Favrskov Kommune. Eksterne undervisere på Kompetencebroen En helt central og unik del af forløbet er muligheden for at inddrage faglærere fra de forskellige projektpartneres skoler, så uddannelserne kommer til de unge på Kompetencebroen. Dermed kan de unge i et trygt miljø gradvist påbegynde uddannelsesklargørende aktiviteter, som skaber et grundlag for en mere glidende overgang til uddannelse. Underviserne fra Tradium, Den jydske Haandværkerskole, Favrskov Produktionsskole og Randers Social- og Sundhedsskole inddrages som gæstelærere på Kompetencebroen. Det kan f.eks. dreje sig om undervisning i dansk eller matematik, forflytninger, brandbekæmpelse, opgaver med træ, plast, el eller metal mv. De eksterne lærere vil både varetage deres egne undervisningsforløb, men vil også kunne have en støttefunktion i forhold til den undervisning, som varetages af det faste personale på Kompetencebroen. På trods af deres løsere tilknytning til Kompetencebroen tilstræbes, at det vil være de samme lærere, der får deres gang på Kompetencebroen, så de unge får mulighed for at opbygge en relation til disse undervisere. Ligeledes bliver det tilstræbt, at det vil være de samme lærere, som de unge møder i forbindelse med uddannelsespraktik (uddybes senere i kapitel 5). Uddannelseskoordinatoren vil især have et tæt samarbejde med disse løst tilknyttede medarbejdere. Parallelindsats I forbindelse med den forberedende uddannelsesindsats på Kompetencebroen er der mulighed for at trække på tværfaglige parallelle indsatser f.eks. kommunens mentorer, misbrugskonsulenter, jobkonsulenter med videre. Disse indsatser kontaktes efter behov af den koordinerende sagsbehandler og kan evt. i et afgrænset tidsrum deltage i det tværfaglige team omkring den enkelte unges proces mod uddannelsesklargøring (se mere herom i kapitel 5). 22

23 5. Den forberedende uddannelsesindsats på Kompetencebroen Dette kapitel omhandler projektets uddannelsesrettede indsats for den udsatte målgruppe. Først er der en gennemgang af rammen for indsatsen i forhold til den fysiske placering. Derefter beskrives det konkrete udviklingsunderstøttende forløb, som målgruppen skal gennemgå på deres vej mod overgang til uddannelse. Efterfølgende er en gennemgang af den kollegiale sparring i samarbejdet, og endelig beskrives hvordan følgeforskningen medvirker til at forme selve forløbet for de unge. 5.1 Placering Uddannelsesindsatsen Kompetencebroen placeres på en særskilt adresse og er derved fysisk afgrænset fra (forberedende/ungdoms-) uddannelser 23 i projektet. Rationalet bag denne placering er, at målgruppen for indsatsen typisk medbringer dårlige erfaringer fra tidligere skoleforløb, hvilket betyder, at det kan være en voldsom barriere at skulle møde op på en eksisterende (forberedende) uddannelse. Det vurderes derfor af stor betydning for projektets succes, at indsatsen Kompetencebroen finder sted på en adskilt adresse. Nogle i målgruppen har desuden sociale og psykiske problemstillinger, som giver dem udfordringer i forhold til at være sammen med mange mennesker. Derfor er det også vigtigt med mindre fysiske rammer end dem, uddannelserne typisk tilbyder. Det skal både være muligt at tilbyde undervisning i små grupper, ligesom stedet samlet set ikke skal virke for overvældende pga. størrelse. Da indsatsen er rettet mod unge fra Favrskov Kommune, er det afgørende, at Kompetencebroens lokalisation er i Favrskov Kommune herunder helst så centralt som muligt, således at målgruppen relativt nemt kan komme til og fra indsatsen, da transporten til og fra projektet kan være en stor udfordring for mange i målgruppen. Indsatsen placeres derfor i Hadsten, som er den by i Favrskov Kommune, der fungerer som knudepunkt for den offentlige transport. Det er desuden byen, hvor de fleste af de parallelle tilbud i Kommunen (f.eks. misbrugskonsulenter, mentorer) er placeret. Placeringen af indsatsen i Hadsten vil derved også tilgodese det faktum, at de fleste i målgruppen lider under en kombination af flere forskellige problemstillinger og derfor har behov for at modtage flere sideløbende kommunale indsatser i kombination med deres deltagelse på Kompetencebroen. Der vil være meget kort afstand til inddragelse af disse parallelle indsatser ved at Kompetencebroen placeres i Hadsten. Det vurderes essentielt for projektets succes, at de unge kan modtage forskellige typer undervisning og indsatser Derfor indrettes lokalisationen med forskellige typer lokaler, hvoraf nogle er velegnede til holdundervisning, fællesaktiviteter, små og større mødesammenhænge, kontorer og afskærmende lokaler. 5.2 Den uddannelsesrettede indsats for Kompetencebroens målgruppe Figur 8 anviser de undervisningsaktiviteter og tværfaglige opfølgningsmøder, som skal understøtte målgruppens udvikling på vej mod uddannelse og beskæftigelse. Modellen illustrerer fra indslusningstidspunktet (toppen af figuren) til udslusningstidspunktet (bunden af figuren) den løbende progression herunder tilnærmelse af en overgang til uddannelse, som de unge opnår i kraft, at de opnår et bedre og bedre output inden for: Øget fremmøde, øget hverdagsmestring, øget trivsel, øget eftertænksomhed, øget samværs- og kommunikativ kompetence, øget sikkerhed i uddannelsesønske, øget motivation og strategi for uddannelsesstart og mindst karakteren 2 i dansk og matematik. Modellens indhold uddybes yderligere i teksten nedenfor ved at komme med eksempler på et ungt menneskes forløb på Kompetencebroen. Eksemplerne skal dermed bruges til at anskueliggøre indholdet på Kompetencebroen, og hvorledes dette indhold kan understøtte udvikling mod uddannelse. De faktiske forløb vil være unikke og forskelligartede, jf. de unges sammensatte problemstillinger. 23 Favrskov Produktionsskole, Den Jyske Håndværkerskole, Tradium og Randers Social- og Sundhedsskole. 23

24 Figur 8: Model for uddannelsesrettede indsats på Kompetencebroen Visitation Visitationen til Kompetencebroen ved Jobcenter Favrskov Indslusning Indslusningsmodul Opfølgning Tværfagligt opfølgende møde Aktivitet Bromodul 1 Opfølgning Tværfagligt opfølgende møde Aktivitet Bromodul 1 eller Bromodul 2 Opfølgning Tværfagligt opfølgende møde Aktivitet Bromodul 2 eller Virksomhedsmodul eller Uddannelsesmodul Opfølgning Tværfagligt opfølgende møde Aktivitet Virksomhedsmodul eller Uddannelsesmodul eller Overgang til (forberedende) uddannelse Opfølgning Tværfagligt opfølgningsmøde efter overgang til (forberedende) uddannelse 24

25 5.2.1 Visitation Visitationen til Kompetencebroen sker på Jobcenter Favrskov, hvor det afklares, hvorvidt den unge tilhører målgruppen for projektet. Når den unge er vurderet som tilhørende målgruppen, henvises vedkommende til Kompetencebroen. På trods af kravet ved Socialfondsprogrammet om en 37 timers aktiveringsindsats, vil nogle af de unge borgere som udgangspunkt ikke kunne deltage 37 timer ugentligt, men blot 20 timer ugentligt. I disse tilfælde vil sagsbehandleren indhente en lægeerklæring. På Kompetencebroen modtages den unge af en sagsbehandler, der har rollen som den koordinerende sagsbehandler for de unge på Kompetencebroen. Den koordinerende sagsbehandler har myndighedskompetencen i forhold til den unge, hvilket i praksis betyder, at vedkommende har bevillingsmuligheder og kan indstille til sanktioner. Kapaciteten på Kompetencebroen er i udgangspunktet 36 unge. Såfremt Jobcenter Favrskov på et givent tidspunkt i projektet har unge, der kan profitere af indsatsen, indsluses disse også i tilfældet af, at kapaciteten i en periode overskrides. Det vurderes hensigtsmæssigt at starte ud med et mindre hold på 12 personer, for derefter gradvist og løbende at visitere flere unge ind på Kompetencebroen. Derved sikres den bedst mulige opstart for projektet og den enkelte unge. Efter ca. 8 uger vil der være 36 unge på Kompetencebroen. Herefter vil der løbende kunne starte unge på Kompetencebroen Indslusningsmodul Efter en henvisning til Kompetencebroen indgår den unge i en indslusningssamtale med koordinerende sagsbehandler. På baggrund af denne første samtale sammensættes et individuelt indslusningsmodul på Kompetencebroen af 14 dages varighed. Da en del af de unge har problemer med større grupper, vil modulet ofte være udfyldt af aktiviteter med en begrænset involvering af andre unge på Kompetencebroen. Den unge vil have behov for støtte i sin opstart, herunder støtte til at komme i gang med de planlagte aktiviteter. Indslusningsmodulet vil typisk bestå af en blanding af individuelle samtaler og aktiviteter, som er vurderet væsentlige ved den første samtale mellem den unge og den koordinerende sagsbehandler. Der kan blandt andet være tale om tilknytning af mentor som støtte til indslusningsmodulet, samtaler med misbrugskonsulent og andre relevante fagkyndige. Hvis den unge allerede fra starten italesætter problematik vedrørende mødestabilitet, laver den koordinerende sagsbehandler en aftale med Kompetencebroens mentor omkring igangsætning af støtteforanstaltning til at højne mødestabilitet f.eks. gennem telefonisk kontakt, transporttræning, afhentning mv. Der laves desuden en kontrakt med den unge med henblik på at øge dennes fremmøde. Det afklares ligeledes i indslusningsmodulet, i hvilket omfang der i forvejen eksisterer ressourcepersoner i den unges netværk eller parallelindsatser, som er relevante at inddrage som støttende personer i forløbet. Det kan f.eks. dreje sig om forældre, anden familie, bo-støtter eller andet. Den koordinerende sagsbehandler fungerer herefter som den centrale kontaktperson i forhold til den planlagte indsats omkring den unge og sørger for at indkalde den unge, de professionelle og andre støttende personer til tværfaglige møder. Figur 9 er et eksempel på et dagsskema for et ungt menneske i det 14 dage lange indslusningsmodul. Det illustrerer et dagsforløb for hhv. et ungt menneske, der kan honorere 4 timer/dagen (dvs. 20 timer/ugen) det blågrønne felt - og et dagsforløb for et ungt menneske, der kan honorere op til 7,4 timer/dagen (dvs. 37 timer/ugen) det blågrønne og hvide felt. Som nævnt tidligere, vil forløbene være individuelt tilpassede den enkelte, og indholdet i dagsskemaet kan derfor variere. Da nogle i målgruppen har sociale udfordringer og angstproblematikker, kan der være behov for et kort ophold i stillerum, hvilket er en mulighed i indsatsen. Der vil være fokus på, at der tages hånd om det aktuelle 25

26 behov for stilhed, men også at der målrettet arbejdes med at øge den unges tolerance over for fællesskabsaktiviteter, da dette vil være et vilkår for den senere overgang til uddannelse. Figur 9: Eksempel på indholdet i dagsskemaet i indslusningsmodulet Dagsforløb på 4 timer Fremmødetræning Den unge indgår i et gruppeforløb 24, som understøtter mål om, at den unge opnår mødestabilitet og/eller få øget sit fremmøde. Sundhed og ernæring Den unge indgår i undervisning omkring sundhed og ernæring med henblik på, at den unge opnår større trivsel i hverdagen. Samtale med mentor Den unge indgår i samtale med mentor med fokus på opfølgning og support på den unges fremmødetræning understøttende for målet om, at den unge opnår mødestabilitet og/eller få øget sit fremmøde. Fysisk aktivitet Den unge indgår i gruppebaseret fysisk træning på Kompetencebroen med henblik på, at den unge opnår større trivsel i hverdagen. Dagsforløb på 7,4 timer Samtale med psykolog/coach Den unge indgår i en samtale ved psykolog/coach med fokus på skabe viden og afklaring om personlige og sociale udviklingsmål. Sundhed og ernæring Den unge indgår i undervisning om sundhed og ernæring med henblik på, at den unge opnår større trivsel i hverdagen. Samtale med rusmiddelkonsulent Den unge følger et samtaleforløb med rusmiddelkonsulent omkring håndtering af sit forbrug af rusmidler. Praktisk opgaveløsning Den unge indgår i løsning af praktisk opgaver ved Kompetencebroen - f.eks. servicemedarbejder opgaver som et middel for at opnå erfaring med konkrete uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder Tværfagligt opfølgende møde Efter de 14 dages indslusningsmodul på Kompetencebroen afholdes det første tværfaglige opfølgningsmøde med deltagelse af den unge, den koordinerende sagsbehandler, de professionelle og andre støttende personer. Tværfaglige møder er løbende evaluerende møder, som er karakteriseret ved dels at tage udgangspunkt i den enkelte unges ressourcer og progressionsmuligheder samt ved at være helhedsorienterede og uddannelsesrettede i deres indhold. Der er ved første opfølgningsmøde fokus på at få sammensat indsatsen for den unge med fokus på at understøtte og videreudvikle den unges potentialer. I planlægningen forholder mødedeltagerne sig til følgende elementer: Mødestabilitet Personlige udviklingsmål Sociale udviklingsmål Faglige udviklingsmål Tilrettelæggelse af tværfaglig indsats. Der sættes ambitiøse, men ikke urealistiske mål, herunder mange mindre og overkommelige delmål for den unges udviklingsproces. Dette vurderes at have en motiverende effekt, der kan skabe fastholdelse af den unge i udviklingsforløbet, og sikre succesoplevelser. Derudover signalerer målsætning på mødet mellem de deltagende parter en positiv forventning og tiltro til den unges evner og udviklingsmuligheder. 24 Et gruppe-forløb skal højne unges mødestabilitet - f.eks. gennem morgenvækning, transporttræning med de unge (offentlig transport), eller decideret afhentning ved privat bolig. 26

27 For at sikre fokus på progression, vil der gennem hele forløbet være kontinuerlige opfølgninger mellem den unge og medarbejdere på Kompetencebroen, hvor der følges op på målsætning og resultater. Figur 8 ovenfor giver et overblik over de løbende opfølgningsmøder i forbindelse med overgangene i løbet af den unges forløb på Kompetencebroen dels i forbindelse med indslusningen, men også i forbindelse med overgang til Bromodul 1, Bromodul 2, Virksomhedsmodulet, Uddannelsesmodulet og (Forberedende) Uddannelse. Nedenfor beskrives, hvorledes møder indledes og afvikles ved Kompetencebroen, og hvorledes der føres dokumentation med indholdet af møderne. Inden alle opfølgende møder afholdes en samtale mellem den unge og den medarbejder, som har bedst kendskab til den unge. Her udarbejder de i fællesskab Lærings- og udviklingsindeks 25, som er et målsætnings-, progressions- og evalueringsredskab i forhold til den unges udviklingsproces i forhold til outputforventningerne (jf. figur 6). Resultaterne af den unges og medarbejderens arbejde med indekset er omdrejningspunktet for det senere opfølgningsmøde med deltagelsen af den unge, den koordinerende sagsbehandler, medarbejdere med størst tilknytning til den unge og evt. andre støttende personer. Den koordinerende sagsbehandler er mødeleder og har ansvaret for rammesætning af og opfølgning på møderne. Opfølgningsmøder er bygget op omkring standardiserede dagsordner 26, som varierer alt efter, hvor i forløbet den unge er på Kompetencebroen. De standardiserede dagsordner sikrer, at man på opfølgningsmøderne dels når hele vejen rundt omkring den unges udviklingsproces samt kontinuerligt får defineret nye konkrete mål i henhold til de forventede output og i retningen mod en overgang til uddannelse og beskæftigelse. Eksempler på disse mål kunne være: Peter øver sig i den næste 6 ugers periode på selv at transportere sig til Kompetencebroen Mette øver sig i den næste 6 ugers periode på at komme til tiden om morgenen Signe laver i den næste 6 ugers periode sine lektier i undervisning på Kompetencebroen vedrørende pædagogisk arbejde med ældre Thomas deltager i den kommende periode i virksomhedsmodulet hos virksomhed Tjek. Thomas har som mål at møde stabilt alle fem dage ugentligt. Målet med møderne er desuden, at den koordinerende sagsbehandler skaber overblik over, hvilke tværfaglige- og ressourcepersoner, der skal være involveret omkring den unge for at understøtte den unges vej mod uddannelse bedst muligt. Møderne skal desuden danne grundlag for vurdering af og beslutning om, hvornår den unge er klar til at overgå til et mere udfordrende modul i sit forløb på Kompetencebroen. Har der inden et opfølgningsmøde været overvejelser om, at den unge skal starte på virksomhedsmodulet, uddannelsesmodulet eller overgår til (forberedende) uddannelse, indkaldes henholdsvis en jobkonsulent fra Jobcenter Favrskov, en UU-vejleder fra Favrskov Kommune og/eller ekstern underviser/vejledere fra den relevante skole til opfølgningsmødet. Jobkonsulenten, vejlederen og/eller underviseren kan konkretisere, hvad modulet eller overgangen til (forberedende) uddannelse omhandler, og svare på de spørgsmål, som den unge måtte have i forbindelse med at overgå til modulet eller udslusning af Kompetencebroen. Der føres dokumentation med indholdet af møderne ved, at samtlige lærings- og udviklingsindeks og dagsordener, der vedrører den unge, placeres i den unges personlige elektroniske arkiv 27. Arkivet skal dels løbende anvendes i udviklingsprocessen mellem den unge og medarbejderne på Kompetencebroen samt anvendes i den løbende evaluering af uddannelsesindsatsen, som følgeforskningstemaet har ansvaret for (jf. beskrivelen af evaluering i kapitel 8). Fra alle formelle møder laves desuden mundtligt en kort og personlig it- 25 Vedlagt som bilag 2 til denne projektbeskrivelse. Indekset er udviklet mellem forskerne fra Aalborg Universitet, professor Palle Damkjær Rasmussen og lektor Karen Egedal Andreasen, og udviklingsgruppen af dette projekt ved Randers Social- og Sundhedsskole. 26 Disse udvikles af projektleder i efteråret Udvikles af projektleder i efteråret

28 baseret log-fil til den unge, som dels samler op på aftaler samt tydeliggør, hvilke ressourcer og fremskridt mødedeltagerne har registreret hos den unge i den forløbne tid. Filen er ressourceorienteret og har til formål, at den unge ser sig selv udefra med positive øjne, hvilket skal understøtte den unges udviklingsproces gennem tydeliggørelsen af små og store successer Aktivitetsforløb på Kompetencebroen Bromodul 1: Efter indslusningsmodulet overgår den unge til Bromodul 1, som er et læringsforløb konkret placeret på Kompetencebroens adresse. Modulet indeholder en lang række samtale og læringsaktiviteter, som tilsammen udgør den uddannelsesrettede indsats for den unge. Nedenfor eksemplificeres et dagsskema for et ungt menneske i Bromodul 1. Dagsskemaet i figur 10 illustrerer på et og samme tid et dagsforløb for et ungt menneske, der kan honorere 4 timer/dagen (dvs. 20 timer/ugen), med det blågrønne felt, og et dagsforløb for et ungt menneske, der kan honorere op til 7,4 timer/dagen (dvs. 37 timer/ugen), med det blågrønne og hvide felt: Figur 10: Eksempel på indholdet i dagsskemaet i Bromodul 1 Dagsforløb på 4 timer Fremmødetræning Den unge indgår i et gruppeforløb, som understøtter mål om, at den unge opnår mødestabilitet. Sundhed og ernæring Den unge indgår i undervisning om sundhed og ernæring med henblik på, at den unge opnår større trivsel i hverdagen. Læringsaktivitet Den unge indgår i undervisningen psyko-edukation, som har til formål at understøtte den unges læring om egen diagnose og handlemuligheder i orientering mod at bevæge sig nærmere uddannelse og beskæftigelse. Fysisk aktivitet Den unge indgår i gruppebaseret fysisk træning på Kompetencebroen med henblik på, at den unge opnår større trivsel i hverdagen. Dagsforløb på 7,4 timer Læringsaktivitet Den unge indgår i danskundervisning, som har til formål at fremme interessen for faget og videreudvikling af danskfaglige kompetencer. Sundhed og ernæring Den unge indgår i undervisning om sundhed og ernæring med henblik på, at den unge opnår større trivsel i hverdagen. Samtale med mentor Den unge indgår i samtale med mentor med fokus på opfølgning og support på den unges træningsopgave f.eks. mål om bedre styring af privatøkonomi. Praktisk opgaveløsning Den unge indgår i løsning af praktisk opgaver ved Kompetencebroen f.eks. opgaver forbundet til hygiejne i et køkken som et middel for at opnå erfaring med konkrete uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Ved overgangen til Bromodul 1 bliver den unge tilknyttet en stamklasse, som udgøres af en gruppe af 12 unge mennesker. Stamklassen har en funktion som et fast tilhørssted for den unge. Undervisningen på Bromodul 1 foretages dels af det faste personale på Kompetencebroen samt af undervisere fra (forberedende) ungdomsuddannelser i projektet herunder undervisere fra Den jydske Haandværkerskole, Tradium, Randers Social- og Sundhedsskole og Favrskov Produktionsskole. Der vil ligeledes i dette modul være mulighed for korte ophold i et stillerum (se beskrivelsen i afsnit 5.2.2) Tværfagligt opfølgningsmøde Efter 6 uger i Bromodul 1 afholdes et tværfagligt opfølgningsmøde, hvor der justeres i indsatsplanen for den unge, herunder justering af mål, delmål samt tilrettelæggelsen af tværfaglig indsats 28. Som nævnt tidligere, 28 Den unge og/eller det tværfaglige team kan i den 6 ugers lange periode altid henvende sig til den koordinerende sagsbehandler, som sidder på Kompetencebroen, hvis noget ikke går som planlagt. Dette kan give anledning til justeringer i indsatsen, eller ved større udfordring resultere i indkaldelse til et tværfagligt opfølgningsmøde uden for den 6 ugers intervalplan med henblik på revidering af aktivitetsforløbets indhold. 28

29 er målgruppen meget sammensat, og nogle vil have hurtigere fremskridt end andre. Således vil det være mest hensigtsmæssigt for nogle at fortsætte på Bromodul 1, mens andre vil have vist tilstrækkeligt fremskridt til at påbegynde Bromodul Aktivitetsforløb på Kompetencebroen Bromodul 2 Når Kompetencebroens unge er nået til dette modul, afspejler det en personlig udvikling inden for elementerne i det forventede output og helt overordnet set en udvikling henimod mod målet om overgang til uddannelse og job. Udviklingen kommer også til udtryk ved, at den unge nu til dels præsenteres for et andet indhold i den uddannelsesrettede indsats. Mens Bromodul 1 i høj grad sætter fokus på læring af basal karakter herunder elementer som er afgørende for den unges trivsel og stabilitet, som er understøttende for at lykkes i overgang til uddannelse så tilføjer Bromodul 2 mere fokus på faglig læring og progression i den faglige læring. Et dagsskema i Bromodul 2 indeholder således f.eks. læringsaktiviteter 29 fra: den pædagogiske assistentuddannelse 30 social- og sundhedsuddannelsen 31 produktionsskolen 32 herunder tømrer, mekaniker, it, design, smed og køkken forskellige uddannelsesretninger fra erhvervsskoler f.eks. plastmager 33, mad til mennesker og lageruddannelsen 34 forberedende voksenundervisning 35 herunder dansk og matematik. Der er i den forberedende voksenundervisning fokus på, at den unge opnår en tilstrækkelig karakter i dansk og matematik, som kan være adgangsgivende for den unge i en overgang fra Kompetencebroen til en erhvervsuddannelse. For at støtte den unge i arbejdet med lektierne i denne undervisning, vil der blive oprettet en lektiecafe i den uddannelsesrettede indsats. Et fokus på den mere faglige læring i Bromodul 2 betyder ikke, at fremmødetræningen udgår af den uddannelsesrettede indsats for og med den unge på modulet. Den unge kan f.eks. stadigt have som mål at opnå mødestabilitet på Kompetencebroen. Der er blot på nuværende tidspunkt et tilstrækkeligt grundlæggende fundament hos den unge til, at indsatsen kan sætte fokus på både basal og faglig læring. 29 Der vil være læringsaktiviteter, som planlægges, afvikles og evalueres af personalet fra Favrskov Produktionsskole og de tre erhvervsskoler i projekter: Tradium Randers, Randers Social og Sundhedsskole og Den jydske Haandværkerskole. Der vil således være mulighed for at præsentere uddannelser og jobmuligheder i et meget bredt perspektiv for de unge på Kompetencebroen. 30 Den pædagogiske assistentuddannelse kvalificerer til, at man kan arbejde i børnehaver, på skoler og i fritidsklubber, som dagplejer i eget hjem eller i botilbud for voksne handicappede - stentuddannelse.aspx 31 Social- og sundhedsuddannelsen kvalificerer til, at man kan arbejde i folks hjem, på plejehjem, hospitaler eller institutioner for psykisk eller fysisk handicappede - _og_sundhedsuddannelsen.aspx 32 Produktionsskolen bidrager til den unges afklaring af interesser og evner, inden han/hun skal vælge uddannelse eller job Formålet med forberedende voksenundervisning er at give voksne mulighed for at forbedre og supplere deres grundlæggende færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling samt talforståelse, regning og basale matematiske begreber med henblik på videre uddannelse samt at styrke voksnes forudsætninger for aktiv medvirken i alle sider af samfundslivet (jf. 1 i Bekendtgørelse af lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne - ) 29

30 I forbindelse med den nyligt vedtagne reform af erhvervsuddannelserne, bliver der foretaget en ensretning af grundforløbene, hvormed alle grundforløb kommer til at være opdelt i to forløb på hver 20 ugers varighed. Det første 20 ugers forløb vil udelukkende være rettet til uddannelsessøgende, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, og det vil fremover ikke være muligt at tage flere forskellige grundforløb. Dette kan evt. have den konsekvens, at der vil være behov for et lidt højere fagligt niveau for dem, der starter direkte på den anden del af grundforløbet altså de sidste 20 uger - hvilket vil gælde for de unge, som indgår i den uddannelsesrettede indsats Kompetencebroen. For at imødekomme ovenstående problemstillinger, vil den unge i Bromodul 2 stifte nærmere bekendtskab med uddannelsesinstitutionerne. Introduktionen til uddannelsesinstitutionernes fysiske miljø vil ske trinvist og i en mere og mere krævende form for den unge. Dette kommer til udtryk ved, at den unge i Bromodul 2 introduceres for uddannelsesmodulet - dels i kraft af læringsaktiviteter fra de fire skoler på Kompetencebroen, hvor den unge stifter bekendtskab med visse arbejdsopgaver fra en (forberedende) uddannelse samt gennem korte rundvisninger på en uddannelsesinstitution sammen med andre deltagere på Kompetencebroen. Der vil være ekskursioner til én eller flere uddannelsesinstitutioner. Besøgene varetages af personale fra henholdsvis Kompetencebroen og den pågældende uddannelsesinstitution. Den første og korte rundvisning på en (forberedende) uddannelse afløses kort tid efter af en rundvisning med et større omfang på en enkelt afdeling på skolen med introduktion af uddannelser. Rundvisningen varetages også af personale fra henholdsvis Kompetencebroen og skolen (se mere herom i afsnit 5.5.9). Den enkelte unge vil i sin overgang til Bromodul 2 stadig være tilknyttet en stamklasse, som udgør en gruppe af 12 unge mennesker, og som er den unges faste holdepunkt. Enkelte unge vil evt. stadig have behov for at være alene, og det er således stadig muligt med et kort ophold i stillerum Tværfagligt opfølgningsmøde Efter 6 uger i Bromodul 2 afholdes et tværfagligt opfølgningsmøde, hvor der justeres i indsatsplan for den unge herunder justering i mål, delmål samt tilrettelæggelsen af tværfaglig indsats. Efter Bromodul 2 og et opfølgningsmøde kan den unge træde i én af følgende retninger: fortsætte i Bromodul 2, overgå til Virksomhedsmodul, eller overgå til Uddannelsesmodul Aktivitetsforløb på Kompetencebroen - virksomhedsmodul For nogle unge vil det være hensigtsmæssigt at overgå til virksomhedsmodulet. Dette virksomhedsmodul bevilges ved Jobcenter Favrskov efter Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats Virksomhedsmodulet etableres af en jobkonsulent, efter sagsbehandler ved Kompetencebroen har lavet en henvisning til konsulenten med beskrivelse af formål med praktikforløbet for den unge. Jobkonsulenten eller evt. en medarbejder fra Kompetencebroen tager på baggrund af beskrivelsen i henvisningen kontakt til relevante virksomheder for at indgå en aftale om virksomhedspraktik. Der vil for jobkonsulenten være et væsentligt fokus på at finde virksomheder, som kan inkludere denne målgruppe i det daglige arbejde og på en sådan måde, at det understøtter den unges udvikling hen imod overgang til og fastholdelse i uddannelse. Idet de unge har komplekse, sammensatte problemstillinger, vil det være yderst tidskrævende at finde det rette match mellem virksomhed og den unge. Indholdet af virksomhedsmodulet tilrettelægges ud fra, hvilken praktikvarighed der vurderes mest hensigtsmæssigt. Indholdet tilrettelægges også ud fra et mål om, at det skal være helhedsorienterende og opkvalificerende ud fra et fagligt, personligt og socialt perspektiv. Virksomhedsmodulet planlægges gennem en samtale mellem den unge og relevante personer fra Kompetencebroen og virksomheden. Der videregives rele

31 vante informationer, og der er fokus på udarbejdelse af en plan for den unges opstart i virksomheden, så den unge får den nødvendige støtte. Personale fra Kompetencebroen vil i den forbindelse følge den unges deltagelse i virksomhedsmodulet tæt, og bistå med den nødvendige støtte efter aftale med virksomheden. Denne aktivitet forventes ligeledes at være tidskrævende. Der kan i nogle tilfælde, hvis den unge har brug for en særlige støtte i forbindelse med virksomhedsmodulet, være aktuelt at tilknytte en mentor, der tilbyder ekstra støtte for den unge. Denne person kan evt. være en ansat på virksomheden, for at sikre mest muligt tilknytning mellem virksomheden og den unge. Der planlægges desuden en arbejdsdag for den unge i virksomheden inden for en ramme, hvor et dagsforløb i modulet er fra 4 timer/dagen (dvs. 20 timer/ugen) op til et dagsforløb i modulet på 7,4 timer/dagen (dvs. 37 timer/ugen) Tværfagligt opfølgningsmøde Der planlægges endvidere opfølgningsmøde mellem den unge, Kompetencebroen og virksomheden med afvikling 6 uger 37, efter den unge er overgået til virksomhedsmodul, således der kan korrigeres i udviklingsplanen. Der vil ved mødet blive taget stilling til, om den unge skal blive i virksomhedsmodulet og i den sammenhæng have opstillet nogle nye mål, eller om det er mere relevant at overgå til uddannelsesmodulet eller Bromodul Aktivitetsforløb på Kompetencebroen uddannelsesmodul: Uddannelsesmodul i indsatsen har dels aktiviteter, som er placeret i Bromodul 2, samt selvstændige aktiviteter i form af konkrete praktikophold på én af følgende (forberedende) uddannelser: Favrskov Produktionsskole, Tradium (Randers), Randers Social- og Sundhedsskole og Den jydske Haandværkerskole. Uddannelsesmodulet koordineres fra Kompetencebroen og i samarbejde med en kontaktperson fra hver af de fire skoler. Som nævnt tidligere, introduceres den unge for uddannelsesinstitutionerne som en del af Bromodul 2 gennem undervisning og ekskursioner på uddannelsesinstitutioner. Da en stor del af de unge er meget uddannelsesfremmede, og desuden har problematikker med angst og lignende, vurderes det mest hensigtsmæssigt med en gradvis indslusning i uddannelsessystemet. Figur 11 afspejler denne proces. 37 Den unge og/eller virksomheden kan i den 6 ugers lange periode altid henvende sig til den koordinerende sagsbehandler, som sidder på Kompetencebroen, hvis noget ikke går som planlagt. Dette kan give anledning til justeringer i praktikken, eller ved større udfordring resultere i indkaldelse til et tværfagligt opfølgningsmøde uden for den 6 ugers intervalplan med henblik på revidering af praktikken. 31

32 1. trin 2. trin 3. trin 4. trin Figur 11: Overblik over den trinvise proces mod øget integration på uddannelsesinstitutionerne Rundvisning på (forberedende) uddannelsesinstitution Rundvisning på afdeling Uddannelsespraktik (1 dag) Uddannelsespraktik (1 uge) Placeret i læringsaktivitet Bromodul 2 Uddannelsesmodul på erhvervsskole De første to trin er de, der er beskrevet under afsnit Trin 3 og 4 i uddannelsesmodulet indgår som en del af Uddannelsesmodulet. 3. trin i den gradvise indslusning er praktik af 1 dags varighed placeret på et produktionsskoleværksted eller grundforløbshold 38. Koordineringen af denne praktik sætter fokus på at afstemme den unges udviklingsplan og særlige behov med de muligheder, der er for værksteds- eller grundforløbshold herunder indhold på konkrete dage og på det pågældende tidspunkt på skolen. Denne 1-dagspraktik evalueres efterfølgende mellem den unge, Kompetencebroen og skolen, hvorefter der koordineres en ny praktik enten af 1 dags varighed, hvis det vurderes, at den unge vil profitere heraf eller af en uges varighed. Uddannelsespraktik af en uges varighed ligger som trin 4. Den unge vil enten indgå i et forløb på et produktionsskoleværksted eller på grundforløbshold. Beslutningen heraf træffes på baggrund af en helhedsvurdering af den unge og dennes udviklingsplan. Under praktikken (1 dags eller af en uges varighed) tager personale fra Kompetencebroen med på skolen, så der sikres vished om, hvor og med hvem den unge skal være. Der vil være mulighed for, at den unge tilknyttes en elevmentor i de tilfælde, hvor det vil være særligt relevant for at understøtte den unges praktik Tværfagligt opfølgningsmøde Efter en 1 uges praktik afholdes et tværfagligt opfølgningsmøde, hvor der justeres i indsatsplan for den unge herunder justering i mål, delmål samt tilrettelæggelsen af tværfaglig indsats. Efter uddannelsesmodul og et opfølgningsmøde kan den unge træde i én af følgende retninger: Fortsætte i uddannelsesmodul, overgå til virksomhedsforløb eller overgå til (forberedende) uddannelse Overgang til (forberedende) uddannelse Nogle af de unge vil opnå så betydelig progression i forløbet på Kompetencebroen og har udviklet sig så meget inden for det personlige, sociale og faglige område, at de er parate til f.eks. at overgå til én af følgende skoler: Favrskov Produktionsskole 38 De øvrige 4 dage i ugen indgår den unge i undervisning på Bromodul 2. 32

33 Produktionsskolen er et praktisk undervisningstilbud, der henvender sig til målgruppen af unge i alderen år. Opholdet på skolen er ikke kompetencegivende, men en uddannelsesforberedende skoleform, som giver mulighed for at afprøve forskellige fagområder for på den måde at dygtiggøre sig inden for det fagområde, hvor man ønsker uddannelse eller arbejde. Produktionsskolen understøtter en udviklingsproces både i retningen af overgang til erhvervsskoleuddannelse og en gymnasial uddannelse. Favrskov Kommune vurderer, hvorvidt en indskrivning på produktionsskolen yderligere kan understøtte den unges vej mod uddannelse og job. Den kombinerede ungdomsuddannelse I forlængelse af den vedtagne reform af erhvervsuddannelserne, vil der fremover blive udbudt en kombineret ungdomsuddannelse. Den kombinerede ungdomsuddannelse er et ordinært 2-årigt og SU-berettiget uddannelsestilbud, som henvender sig til unge under 25 år, der har afsluttet 9. eller 10. klasse. Målgruppen er unge, der ikke har gennemført en kompetencegivende ungdomsuddannelse og ikke har forudsætninger for at påbegynde en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. De unge kan ligeledes være kendetegnede ved at mangle motivation for uddannelse. Den kombinerede ungdomsuddannelse tilrettelægges af skoler og uddannelsesinstitutioner, der lokalt samarbejder om udbud af uddannelse. Favrskov Kommune træffer afgørelse om, hvorvidt den unge kan optages på uddannelsen. Der er en forventning om, at den kombinerede ungdomsuddannelse vil blive udbudt i Randers og måske i Favrskov, hvilket på sigt åbner op for en overgang for den unge på Kompetencebroen til den kombinerede ungdomsuddannelse. Det skal tilføjes, at der forventes at være et begrænset antal pladser på denne uddannelse. Derfor vil det højst sandsynligt være en lille andel af de unge, der får den uddannelse. Før-uddannelsesforløb ved Randers Social- og Sundhedsskole eller Tradium Før-uddannelsesforløbene er indslusnings- og brobygningsforløb, der henvender sig til målgruppen af unge uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere, som ikke er kommet i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse. På før-uddannelsesforløbene kan der modtages unge i alderen år f.eks. fra Kompetencebroen. Deltagelsen i indslusnings- og brobygningsforløbet tager et individuelt afsæt i de kompetencer og erfaringer, den unge har, med henblik på at understøtte en uddannelsesafklarende og udviklende proces, som bygger bro til skolens ordinære grundforløb og til erhvervsuddannelserne. Favrskov Kommune vurderer, hvorvidt en deltagelse i et føruddannelsestilbud kan understøtte den unges vej mod uddannelse og job yderligere. Grundforløb på Randers Social og Sundhedsskole Randers Social- og Sundhedsskole kan optage deltagere med afsluttet 9. klasse fra Kompetencebroen på de ordinære grundforløb, der kvalificere til videre optag på henholdsvis Social- og Sundhedsuddannelsen og Den Pædagogiske Assistentuddannelse. Et Grundforløb er et ordinært og SUberettiget uddannelsestilbud, som varer fra 20 uger. Grundforløbet på Randers Social- og Sundhedsskole hedder Sundhed, omsorg og pædagogik. Favrskov Kommune vurderer, hvorvidt en deltagelse i et før-uddannelsestilbud ved Sosu-Randers kan understøtte den unges vej mod uddannelse og job yderligere. Grundforløb på Den jydske Haandværkerskole Et grundforløb ved Den jydske Haandværkerskole henvender sig til unge, som har afsluttet 9. klasse, og som ønsker at påbegynde en erhvervsuddannelse. Der veksles mellem skoleophold og praktikophold i en virksomhed. For at gennemføre hele forløbet kræves en aftale med en virksomhed om praktikplads. Der tilbydes tre forskellige indgangsveje til grundforløbet: Strøm, plast og bygge/anlæg. Favrskov Kommune vurderer, hvorvidt en indskrivning på grundforløbet kan understøtte den unges fastholdelse i uddannelse og overgang til job. 33

34 På det tværfaglige opfølgningsmøde planlægges, hvem der skal støtte den unge i overgangen til den (forberedende) uddannelse. Overgangen vil dels være karakteriseret ved mødeaktivitet mellem den unge, relevante personer fra Kompetencebroen og relevante personer fra den (forberedende) uddannelse, hvor væsentlige informationer videregives. Overgangen vil desuden være karakteriseret ved dels planlægningen af den unges opstart, således den unge får den nødvendige støtte, samt opfølgningsmøde mellem den unge, Kompetencebroen og den (forberedende) uddannelse, afviklet 6 uger efter den unge er overgået til (forberedende) uddannelse. Opfølgningsmøder afholdes op til et halvt år efter, den unge er overgået til (forberedende) uddannelse, således at fastholdelse i et uddannelsesforløb sikres. 5.6 Samarbejde mellem Kompetencebroens medarbejdere Det er en forudsætning for succes, at målgruppen oplever at deltage i et meningsfuldt forløb, som forbedrer deres muligheder for at overgå til uddannelse. At mange forskellige medarbejdere er involveret omkring de samme unge på Kompetencebroen medfører et behov for at skabe en samarbejdskultur med en fælles referenceramme. Medarbejderne vil have behov for, at der etableres en fælles forståelse for, hvad opgaven overordnet går ud på, hvordan man metodisk griber den an på Kompetencebroen, og ikke mindst har de behov for at forstå deres egen rolle i opgaven. Derfor lægger projektet ud med, at det faste personale og de eksterne undervisere deltager i et fælles kompetenceløft 39. Efterfølgende vil personale og undervisere arbejde med implementering af de nye kompetencer dels i deres daglige praksis på Kompetencebroen med de unge samt via personalemøder. Indholdet på personalemøderne relaterer sig efter behov til samarbejdet mellem medarbejderne på Kompetencebroen omkring at løfte målgruppe i uddannelse. Grundet de unges komplekse og sammensatte problemstillinger, vil der være et stort behov for vidensdeling og udveksling af erfaringer på tværs af fagligheder. Der opbygges også en kollegial samarbejdsstruktur, hvor der arbejdes med indbyrdes supervision. Supervisionen skal sikre, medarbejderne løbende fagligt, personligt og som team klædes på til at arbejde sammen med den unge om at nå målet med overgang til uddannelse. Supervisionen foregår på teamniveau, og har til formål, at medarbejderne i samspil holder fokus på det overordnede mål og på egen opgave og rolle i forhold hertil. Ligeledes giver supervisionen medarbejderne en mulighed for at drage professionel omsorg for sig selv og hinanden i et job, som alt andet lige er nødvendigt, da arbejdet med målgruppen er ekstremt udfordrende - både personligt og fagligt. 5.7 Følgeforskning Den uddannelsesrettede indsats vil blive fulgt løbende af følgeforskning. I den sammenhæng bliver der foretaget løbende evalueringer fra forskerteamet. Disse vil blive udarbejdet på baggrund af interviews med de unge, observationer, progressionsmålinger med mere (uddybes i kapitel 8). Det er dermed muligt at foretage tilpasninger og justeringer i indsatsen, efterhånden som det erfares, hvad der fungerer godt, og hvad der fungerer mindre godt. Indholdet i den uddannelsesrettede indsats og tilgangen til de unge vil således kontinuert blive optimeret, baseret på de hidtidige erfaringer i projektet. 39 Se kapitlet 3 men også kapitel 6 for en uddybning. 34

35 6. Kompetenceudviklingsmodel I dette afsnit gennemgås den del af projektet, hvor fokus er på processen med at få udviklet den mest optimale kompetenceudviklingsmodel for de medarbejdere, som fremadrettet skal arbejde med målgruppen. Først gennemgås den trappemodel, der danner afsættet for arbejdet. Dernæst er en beskrivelse af det grundlæggende kompetenceløft, som medarbejderne vil få inden opstart af den uddannelsesrettede indsats. Derefter beskrives, hvordan der vil ske løbende kompetenceløft på baggrund af erfaringer og følgeforskning. 6.1 Kompetenceudviklingsforløbet For at sikre kontinuerlig udvikling og tilpasning af kompetenceløftet igennem projektet, er der udviklet en plan, som illustreres ved en trappemodel - afbilledet nedenfor. Projektet vil starte ud med et grundlæggende kompetenceløft hos medarbejdere på uddannelsesinstitutionerne 40 og undervisere på den uddannelsesrettede indsats. Derefter vil der ske løbende tilpasninger i kompetenceudviklingen på baggrund af erfaringerne fra projektet. Denne løbende videreudvikling vil ske på baggrund af følgeforskningens evalueringsnedslag. Figur 12 viser trappemodellen for kompetenceløftet. Trin 1 er det afsæt medarbejderne på uddannelsesinstitutionerne og underviserne på kompetencebroen vurderes at have brug for, for at arbejde med de unge i målgruppen. De næstfølgende trin afspejler, hvordan følgeforskningens evalueringsnedslag blandt andet skal bruges til at skabe læring om nødvendigheden af yderligere kompetenceløft. Denne viden vil blive brugt til at fastlægge temaerne til det følgende kompetenceløft (kursusdagene). De næste afsnit rummer en grundigere gennemgang af elementerne i trappemodellen. Figur 12 Overblik over de forskellige trin i kompetenceløftet 40 Den jydske Haandværkerskole, Tradium, Randers Social- og Sundhedsskole og Favrskov Produktionsskole. 35

36 6.1.1 Grundlæggende kompetenceløft (Trin 1) Som udgangspunkt for kompetenceløftet er der foretaget en grundig gennemgang af forskning og erfaringer fra andre projekter. Gennemgangen har ført til identifikationen af nogle kompetencer, der vurderes at være en forudsætning for at påbegynde udviklingsarbejdet med målgruppen. På baggrund af disse er der blevet fastlagt indholdet i et grundlæggende kompetenceløft ved projektets opstart i 2014 for dermed at sikre det bedst mulige afsæt for indsatsen. Dette kompetenceniveau vil som nævnt blive videreudviklet i projektets løbetid, hvor der vil blive planlagt og afviklet flere løft. En oversigt over indholdet af det grundlæggende kompetenceløft er oplistet nedenfor: Kompetenceudviklingsmodel relations- og ledelseskompetence: Gennemgang af forskning har tydeliggjort, at det grundlæggende kompetenceløft skal sætte fokus på undervisernes kompetencer på dels et relationelt plan inden for lærer-elev-konstellationen samt på et ledelsesmæssigt plan. Derfor vil der sætte fokus på sådant et løft fra projektets start i 2014 jf. trin 1 i figur 12 for kompetenceløft. En af de forskningsrapporter, der danner baggrund for denne vurdering, er en forskningsrapport fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU, Aarhus Universitet 41. Der var i forskningsprojektet fokus på kortlægning og vurdering af samtlige nationale og internationale undersøgelser på området Hvad lærere skal kunne for at øge elevernes indlæring. Konklusionen på metaanalysen er følgende: Der er tre kompetencer, du skal besidde for at være en god lærer: faglig kompetence, relationskompetence og ledelseskompetence. Rapporten konkluderer endvidere, at de to sidste dimensioner, relations- og ledelseskompetence, er alt for lavt prioriteret i uddannelsen af lærere, hvilket er problematisk, eftersom de er væsentlige grundsten for elevers fastholdelse i uddannelse og læring. De to kompetencer handler grundlæggende om: Relationskompetence: at læreren formår at indgå i relationer med elever på en ligeværdig og venlig måde. Ifølge rapporten fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning er der evidens for, at denne kompetence hos læreren resulterer i langt bedre indlæringsresultater hos eleverne. Ledelseskompetence: at læreren formår at opstille nogle fornuftige, klare og tydelige regler, som skal gælde for klassens læringsaktiviteter. Der skal være fokus på nøje og fortløbende planlægning, formidling og evaluering 42 af undervisningen og elevens læringsproces. Forholdet mellem lærer og elev er ligeledes i centrum i den publicerede forskning med titlen Synlig Læring ved professor John Hattie 43 og understøtter de ovennævnte konklusioner. På baggrund af en omfattende analyse af nationale og internationale undersøgelser med fokus på elevers opnåelse af mål er nogle af de væsentlige konklusioner, at arbejdsressourcerne på en uddannelsesinstitution bør lægges i den interaktion, der foregår mellem læreren og eleverne. Desuden er det særdeles væsentligt, at læreren både formår at gøre målet med sin undervisning synligt og har fokus på effekten af sin undervisning, således at udviklingen af undervisningen fortløbende er i proces i relation til understøttelse af mest muligt læring for og med eleverne. Der er således sammenfattende forskningsmæssige belæg for at se, at det er væsentligt at sætte fokus på forholdet mellem og rammesætningen for de mennesker, der befinder sig i et undervisnings- og læringsfællesskab. Forholdets karakter og rammesætningen er nemlig afgørende for elevers uddannelsesforløb. 41 Nordenbo, S.E. (2008). Den perfekte lærer. Asteriks, nr. 41, jun jul 2008, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. 42 I en anden sammenhænge vil man kalder dette for lærerens didaktiske kompetencer. 43 Hattie, J. (2013). Synlig læring. Dafolo A/S. 36

37 Kompetenceudviklingsmodel viden om diagnoser og metoder og værkstøjer i undervisningen Som det fremgår af målgruppebeskrivelsen, forventes mange af de deltagende unge at have en psykiatrisk diagnose, som kommer til udtryk i personlige og sociale problemstillinger samt evnen til at indgå i uddannelsessystemet. Det vurderes derfor, at det grundlæggende kompetenceløft også skal sætte fokus på undervisernes metoder og værktøjer til anvendelse i arbejdet med unge med psykiatriske diagnoser for derigennem at højne de unges muligheder for at overvinde diagnosernes hæmmende faktorer for at overgå til uddannelse og beskæftigelse. Vigtigheden af et sådant kompetenceløft af medarbejdere påpeges også andetsteds. Der har således de senere år været stigende politisk fokus på de udfordringer, som navnligt erhvervsuddannelserne står over for vedrørende frafald blandt elever 44. I den sammenhæng har der også været fokus på grupper af elever eller elevtyper, som er blevet beskrevet som særligt udsatte. Én af disse grupper er unge, som på grund af personlige eller sociale problemer har svært ved at gennemføre en uddannelse. I 2007 fik alle institutioner, der udbyder erhvervsuddannelser, således en forpligtelse til at tilbyde social, personlig eller psykologisk rådgivning til de unge, der har behov for det. På denne baggrund igangsatte Psykiatrifonden i 2009 et udviklingsprojekt, hvis formål var at udvikle metoder til at fastholde unge med psykiske problemer i uddannelse. Dette projekt resulterede i en publikation 45, hvor et udvalg af metoder og værktøjer præsenteres med henblik på at inspirere lærere og uddannelses- og erhvervsvejledere på ungdomsuddannelsesinstitutionerne til at reflektere over og arbejde med deres møde med unge, som kæmper med personlige og sociale problemer. Publikationen giver både viden om forskellige psykiske sygdomme og problemer og inspiration til støttemuligheder og den bidrager til forståelsen af, at alle unge har ressourcer og er forskellige trods enslydende diagnoser Kompetenceløft 2014 opsamling og udførelse Ovenstående forskning og projekter understreger nødvendigheden af relations- og ledelseskompetencer samt viden om psykiatriske diagnoser og redskaber og metoder i det daglige uddannelsesmæssige arbejde. Det vurderes, at disse kompetencer og kvalifikationer er en forudsætning for udviklingsarbejdet med de unge i projektet og fremadrettet på uddannelsesinstitutionerne, som skal sikre målgruppens fastholdelse i uddannelse. Derfor bliver disse parametre temaerne i det grundlæggende kompetenceløft. Det grundlæggende kompetenceløft udformes helt konkret som kursusdage i slutningen af 2014 eller i begyndelsen af 2015 og tilbydes for alle de tilknyttede uddannelsesinstitutioner 46 i projektet og medarbejderstaben på Kompetencebroen. Der estimeres, at 50 medarbejdere vil deltage i disse kursusdage. Kursusdagene programsættes af projektgruppen, og der vil blive gjort brug af både eksterne og interne undervisere. Mulige samarbejdspartnere i forhold til planlægningen af kursusdagene kan være: UCN act2learn 47, Psykiatrifonden 48, Hold Fast Nu 49 og Marselisborg udsatte unge Kompetenceudviklingsmodel projektperioden Som det fremgår af ovenstående gennemgang, er der taget afsæt i eksisterende viden på området i forbindelse med fastlæggelse af indholdet i det grundlæggende kompetenceløft. Det forventes, at der vil skabes ny viden i forlængelse af projektet, og der er dermed også fokus på løbende videreudvikling af kompetenceudviklingsmodellen i projektets løbetid gennem inddragelse af ny viden. Der vil således blive planlagt og af- 44 Hele 48 procent af de elever, der starter på en erhvervsuddannelse, gennemfører ikke Thorsteinsson, H.G. & Jensen, B.M. (2010). Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse. Publikationen indgår i Undervisningsministeriets håndbogsserie som nr Tradium, Randers Social- og Sundhedsskole, Den jydske Haandværkerskole og Favrskov Produktionsskole

38 viklet flere kompetenceløft for medarbejderne i løbet af projektperioden. Videreudviklingen skal ske gennem et samspil mellem daglige erfaringer i den uddannelsesrettede indsats, evalueringsnedslag fra følgeforskningen og kursusdagene Evalueringsnedslag (Trin 2, 4 og 6) Årligt vil der foreligge evalueringsnedslag fra følgeforskningen. Der ligger i løbet af hele projektperioden således flere evalueringsnedslag, som skal bidrage til den løbende videnopsamling og videreudvikling af kompetenceløftet. Modellen for kompetenceløft er kun indholdsmæssigt fastlagt i starten af projektet (jf. det grundlæggende kompetenceløft). Efterfølgende udvikles modellen i tæt relation med forskningsteamet på baggrund af erfaringer fra indsatsen Kompetencebroen. Følgeforskningen bliver således brugt aktivt flere gange i projektperioden med henblik på at generere og udnytte viden om og til kompetenceløftet. To af følgeforskningens fokusområder er således: løbende evaluering af betydningen af kompetenceløft og identifikation af behov for yderligere kompetenceløft. Følgeforskningen skal dermed løbende evaluere på betydningen af kompetenceløftet for de medarbejdere, der er tilknyttet den uddannelsesrettede indsats altså at generere viden om kompetenceløftet herunder dettes betydning for at kunne løfte målgruppen nærmere mod overgang til uddannelse. Følgeforskningen skal derudover løbende generere viden om nødvendigheden af yderligere kompetenceløft blandt medarbejderne for at kunne løfte målgruppen nærmere uddannelse altså at generere viden til kompetenceløftet. Følgeforskningens metodiske tilgang vil blive gennemgået i kapitel 8. Medarbejdernes erfaringer med at arbejde aktivt med indholdet fra f.eks. det grundlæggende kompetenceløft i 2014 i den uddannelsesrettede indsats danner grundlag for udvikling af det efterfølgende kursusforløb i kompetenceløftet. Den viden, som følgeforskningen skaber i forbindelse med evalueringsnedslaget om betydningen af kompetenceløftet og behovet for yderligere kompetenceløft behandles efterfølgende af projektgruppen. Herudfra planlægger projektgruppen et nyt program for kursusdag(e). Kursusdag(ene) skal understøtte målet om at udvikle nye og/eller mere dybdegående kompetencer, som gør det muligt at løfte målgruppen Kursusdage (Trin 3, 5 og 7) Hvert efterår vil der være kursusdage for medarbejdere på Kompetencebroen og ansatte på uddannelsesinstitutionerne i projektet. Der tilbydes desuden mulighed for deltagelse i kursusdage for eksterne fagfolk fra andre institutioner fra Danmark. Kursusdage vil strække sig over hele dage, hvilket derfor inkluderer forplejning til kursisterne. Det estimeres, at der vil deltage i alt minimum 60 personer (30 interne og 30 eksterne) på kursusdagen. Projektgruppen har sammensat kursusprogrammet ud fra anbefalingerne fra følgeforskningens evalueringsnedslag. Den viden, som medarbejderne på Kompetencebroen oparbejder ved at arbejde med målgruppen vil således løbende komme i spil blandt medarbejderne på uddannelsesinstitutionerne og eksterne fagfolk, ved at de bliver inviteret ind i kursusforløbet. Målet er, at disse medarbejdere og eksterne fagflok rustes til fremover at modtage denne målgruppe på en sådan måde, at målgruppen lykkes i overgangen til og fastholdelse i uddannelse. Der er på kursusdagene fokus på at udvikle nye og/eller mere dybdegående kompetencer hos medarbejderne, som kan være vægtstang i forhold til at løfte målgruppen af massive udsatte unge mennesker Slutevaluering (trin 8) Trin 8 i modellen for kompetenceløft ligger ultimo 2017, hvor der vil foreligge den endelige evaluering af kompetenceløftet blandt medarbejderne på Kompetencebroen. Følgeforskningen præsenterer den akkumulerede viden om det samlede kompetenceløft. Evalueringen vil have fokus på betydningen af kompetenceløftet i perioden for de medarbejdere, der er tilknyttet Kompetencebroen, herunder dettes betydning for at kunne løfte målgruppen i uddannelse. Evalueringen vil også have fokus på betydningen af kompetenceløftet for de øvrige deltagende parter på kursusdagene. Slutevalueringen skal kunne bruges af andre 38

39 uddannelsesinstitutioner i Danmark, som en generel anbefaling til kompetenceudvikling af medarbejdere til et arbejde med de mere udsatte elevgrupper. 39

40 7. Model for samarbejde Dette kapitel gennemgår den del af projektet, hvor fokus er på processen på at få udviklet den mest optimale samarbejdsmodel for arbejdet med de udsatte unge. Først gennemgås baggrunden for at udvikle samarbejdsmodellen. Dernæst følger en gennemgang af det løbende arbejde med at optimere modellen ved hjælp af erfaringer og følgeforskningens bidrag. 7.1 Baggrund Baggrunden for at udvikle en samarbejdsmodel i dette projekt ligger i et forskningsprojekt fra 2012, Unge, uddannelse og sårbarheder - Hovedresultater fra projektet psykisk sårbare unge. Dette studie, som blandt andet inkluderer undersøgelser fra Tradium i Randers og fra Randers Social- og Sundhedsskole, undersøger vilkårene omkring unge sårbare menneskers muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Undersøgelsen konkluderer blandt andet, at en stor del af de sårbare unge ikke har identitet som elev på det tidspunkt, hvor de starter på en uddannelse, men nærmere som patient eller som klient. Det påvises, at disse unge generelt ønsker at komme væk fra denne position, og i stedet leve et normalt ungdomsliv med uddannelse, arbejde og kærester og venner, men at uddannelsesinstitutionerne kun har et meget svagt beredskab til rådighed med hensyn til at hjælpe unge med diagnoser til at etablere og/eller opretholde en identitet som elev 51. Undersøgelsen beskriver, at dette er en udfordring, blandt andet fordi man i de forskellige systemer, der skal støtte de unge, uddannelsessystemet, det sociale hjælpesystem og det medicinske system, arbejder ud fra hver sin funktionslogik - i form af egne medier og koder hvilket medfører, at der ikke eksisterer et optimalt samarbejde mellem de forskellige institutioner og instanser, som er sat i verden for at støtte de unge. Det påpeges ligeledes, at de senere års mange nye og komplicerede opgaver medfører, at selv inden for de enkelte institutioner eksisterer flere og flere modsatrettede indgangsvinkler til de unge. Det er undersøgelsens præmis, at samarbejdsproblemer mellem de forskellige institutioner skyldes kommunikationsproblemer, og det konkluderes blandt andet, at hvis dette samarbejde skal styrkes, består udfordringen i at skabe samarbejdsmodeller, som er opmærksomme på hvert systems egne grænser 52. På den baggrund er det en målsætning for dette projekt at udfordre disse organisatoriske barrierer systemerne imellem med henblik på at fremme de sårbare unges muligheder for at lykkes med uddannelse, men også at undersøge, om der er andre forhold systemerne imellem, som stiller sig hindrende for at understøtte de unges vej mod uddannelse og beskæftigelse. Der er i projektet fokus på at skabe en model for samarbejde på tværs af sektorer og organisatoriske grænser, som skal skabe en større grad af sammenhæng og smidighed mellem de systemer, som de unge til dagligt er afhængige af. 7.2 Udvikling af samarbejdsmodellen i projektet Designet af den optimale samarbejdsmodel vil ske i løbet af projektperioden. Det første udkast af samarbejdsmodellen udvikles i slutningen af 2014 i samarbejde med forskningsteamet. Dette sker bl.a. på baggrund af interviews og spørgeskemaundersøgelser blandt projektgruppens medlemmer, samt evt. andre relevante aktører, som udpeges af projektgruppen. Det første udkast af samarbejdsmodellen vil blive implementeret i projektet og blandt partnerne i projektet. Efterfølgende vil der ske løbende udvikling af modellen på de forskellige niveauer eller områder, som forskningen udpeger som centrale i forhold til at etablere det samarbejde, som bedst understøtter de unges udvikling mod overgang til uddannelse. Den løbende videreudvikling vil ske på baggrund af følgeforskningens evalueringsnedslag, som efterfølges af projektgruppens og forskerteamets bud på, hvordan man kan gribe den videre udvikling af samarbejdet an. 51 Larsen, L. og Villumsen, T.S. (2012): Unge, uddannelse og sårbarheder. Region Midtjylland. 52 Ibid. 40

41 Projektgruppen vil for hvert evalueringsnedslag nedsætte det nødvendige antal midlertidige projektudvalg, som har til opgave at videreudvikle elementer i modellen i henhold til de behov, følgeforskningen har påvist. Til disse ad hoc-projektudvalg kan de inddrage medarbejdere fra alle steder i partnerskabsorganisationerne, og altså ikke kun blandt de medarbejdere, som er tilknyttet Kompetencebroen. Figur 13 illustrerer udviklingen af den endelige samarbejdsmodel. I trin 1 undersøger følgeforskerteamet, hvordan samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner, kommune og produktionsskole optimeres i forhold til målet om, at den udsatte ungegruppe skal lykkes med udvikling og i overgang til og fastholdelse i uddannelse (se uddybning herom i kapitel 8 om evaluering). De følgende trin afspejler, hvordan følgeforskningens evalueringsnedslag blandt andet skal bruges til at udvikle samarbejdsmodellen yderligere. Figur 13: Oversigt over forløbet for udvikling af samarbejdsmodellen Udvikling af samarbejdsmodel (Trin 1) På baggrund af resultatet af forundersøgelsen ultimo 2014, designer følgeforskningsteamet sammen med projektgruppen en grundlæggende samarbejdsmodel for i det organisatoriske samarbejde. Samarbejdsmodellen rækker gerne ud over Kompetencebroens rammer og kan principielt inddrage medarbejdere fra alle niveauer i samtlige organisationer, hvis det viser sig nødvendigt for at understøtte målgruppens udvikling hen imod overgang til og fastholdelse i uddannelse. Modellen implementeres i projektet og i relevante organisationer Evalueringsnedslag (Trin 2, 4 og 6) Årligt vil der foreligge evalueringsnedslag fra følgeforskningen. Der ligger således i løbet af hele projektperioden flere evalueringsnedslag, som skal bidrage til den løbende videnopsamling og videreudvikling af samarbejdsmodellen. Modellen videreudvikles i tæt relation med forskningsteamet på baggrund af 41

42 erfaringer, som opsamles i projektets løbetid. Følgeforskningens fokusområde er løbende evaluering af betydningen af organisationernes samarbejde i forhold til at understøtte målgruppen i at komme nærmere på uddannelsen og identifikation af behov for udvikling af dette samarbejde Udvikling af samarbejdsmodellen (Trin 3, 5 og 7) Den viden, som følgeforskningen skaber i forbindelse med evalueringsnedslaget vedrørende samarbejdet, behandles efterfølgende i projektgruppen. Ud fra følgeforskningsresultaterne planlægges evt. via et ad hocprojektudvalg justeringer i det eksisterende samarbejde, der muligvis beskriver nye samarbejdsfora og/eller nye samarbejdsaktiviteter. Disse aktiviteter afprøves i løbet af næste periode Slutevaluering (Trin 8) Trin 8 i samarbejdsmodellen ligger ultimo 2017, hvor den endelige evaluering med svar på modellens anvendelighed i forhold til målet om at understøtte målgruppens udvikling og bevægelse mod at lykkes i overgang til og fastholdelse i uddannelse foreligger. Idet slutevalueringen skal kunne bruges af andre samarbejdsfora i Danmark som generel anbefaling til, hvordan man organisatorisk kan understøtte samarbejdet omkring de udsatte unge, sikres det, at modellen har overførselsværdi i forhold til andre aktører inden for området. 42

43 8. Evaluering og følgeforskning Projekt Kompetencebroen startede med en udviklingsfase fra januar 2014, hvor projektets hovedaktivitet og to understøttende aktiviteter blev afklaret og udviklet. Gennemførelsesfasen starter i slutningen af I gennemførelsesfasen er der løbende evalueringsnedslag, som bliver brugt til at evaluere og korrigere aktiviteter, således at der til sidst i projektperioden er udviklet de mest hensigtsmæssige modeller i forhold til: Uddannelsesindsats for målgruppen Samarbejde Kompetenceudvikling. 8.1 Følgeforskning og evaluering Der gennemføres både følgeforskning og evaluering som led i projektet. Følgeforskning og evaluering er beslægtede aktiviteter. Begge handler om at undersøge, dokumentere og vurdere igangværende aktiviteter. I evaluering ligger hovedvægten på at vurdere aktiviteterne i forhold til deres mål og tilsigtede virkninger. I følgeforskning ligger hovedvægten på at følge processer og styrke deres faglige underbygning og perspektiver. Følgeforskning er således beslægtet med formative 53 evalueringsformer, hvor dialog og nærhed til det, der udforskes, spiller en vigtig rolle. Følgeforskning og evaluering har en række nedslag i projektet i perioden Følgeforskning- og evalueringsnedslag illustreres i figuren nedenfor: Figur 14: Evaluering og følgeforskning i projektet Samarbejdsmodel Forundersøgelse vinter 2014 Evaluering/ følgeforskning juni 2015 Evaluering/ følgeforskning juni 2016 Evaluering/ følgeforskning juni 2017 Slutevaluering december 2017 Kompetencemodel Evaluering/ følgeforskning juni 2015 Evaluering/ følgeforskning juni 2016 Evaluering/ følgeforskning juni 2017 Slutevaluering december 2017 Uddannelsesmodel Evaluering/ følgeforskning juni 2015 Evaluering/ følgeforskning juni 2016 Evaluering/ følgeforskning juni 2017 Slutevaluering december 2017 De årlige nedslag er udtryk for deadlines, hvor evalueringsresultater ligger klar til formidling, og hvor følgeforskningen kan bidrage med viden til det videre udviklingsarbejde af projektet. Der ligger en slutevaluering for alle tre fokusområde i december Denne slutevaluering sætter særligt fokus på beskrivelsen af den mest effektive model i forhold til: Forberedende uddannelsesindsats for målgruppen, Samarbejdsmodel, Kompetenceudvikling. Figuren har desuden et punkt, som benævnes Forundersøgelsen vinter 2014 i forbindelse med samarbejdsmodellen. Dette punkt uddybes under Delmål 1. Udvikling af ny samarbejdsmodel mellem uddannelsesinstitutioner, kommune og produktionsskole. Projektets forskningsteam har to primære opgaver i projektet. For det første evalueringsopgaven: 53 Formativ evaluering skal styrke og stimulere den faglige udvikling i modsætning til summativ evaluering, der skal afgøre, om en minimumskompetence er opnået, svarende til bestået eller ikke-bestået. Den formative evaluering kan også ses som en 'fremadrettet evaluering', hvor den summative evaluering er rettet mod afsluttet arbejde. 43

44 At følge projektet og dokumentere udbyttet af aktiviteterne for målgruppen, men også at følge og vurdere udbyttet hos de professionelle - af dels arbejdet med samarbejdsmodellen samt kompetenceløftet. For det andet den opfølgende opgave: At følge projektet med henblik på at yde support til projektgruppen i forhold til deres arbejde med løbende at dels justere beskrivelsen af det grundlag (jf. samarbejdsmodel, model for kompetenceløft og model for uddannelsesrettet indsats), der arbejdes ud fra i projektet, samt at sikre implementering af nødvendige ændring. Forskningsteamet skal i den opfølgende opgave bidrage til at styrke det faglige grundlag for og fremtidsperspektiverne i aktiviteterne i projektet. Det indebærer dialog med medarbejderne på Kompetencebroen og projektgruppen og kan tage form af mundtlige oplæg på møder, notater, respons på udvalgte temaer. Ét indhold kan være, at forskningsteamet indhenter faglig viden omkring arbejdet med målgruppen og inddrager forskningslitteratur og resultater fra andre projekter for at relatere dette til arbejdet i projekt Kompetencebroen. 8.2 Design for evaluering og følgeforskning Evalueringen skal inddrage både de unge i den uddannelsesrettede indsats, de forskellige grupper af medarbejdere, som indgår i kompetenceløftet, og de personer, som indgår i samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner, kommune og produktionsskole. Det udelukkes ikke, at det kan være relevant at indsamle data fra andre aktører. Der er således en åbenhed i designet for at inddrage både yderlige relevante informanter, men også andre dataindsamlingsmetoder eller ny viden undervejs i projektet, såfremt det vurderes nødvendigt for at skabe det bedst mulige fundament for evalueringen og produktion af de tre overførbare modeller. Udgangspunktet for design for evalueringen og følgeforskning er for hver af de tre aktiviteter: 1. Udvikling af ny samarbejdsmodel mellem uddannelsesinstitutioner, kommune og produktionsskole. I vinteren 2014 undersøges: Hvordan optimeres samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner, kommune og produktionsskole i et uddannelsesfremmende perspektiv for målgruppen? Hvordan skal samarbejdet være for at målgruppen udvikles i en sådan grad, at den kan overgå til og fastholdes i uddannelse? Metodetilgangen til at svare på undersøgelsesspørgsmålet er: Åbent spørgeskema til uddannelsesinstitutioner, kommune og produktionsskole 54 i projektet. Eventuelt også åbent spørgeskema til projektets følgegruppe, som blandt andet kan være besat med eksterne uddannelsesinstitutioner, kommuner og produktionsskoler. Gruppeinterviews, sammensat så der indgår repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner, kommune og produktionsskole fra projektet. Hensigten er at uddybe informationerne fra de åbne spørgeskemaer. Metodetilgangen til at svare på undersøgelsesspørgsmålene er desuden at afsøge og beskrive viden og erfaringer fra andre forskningsprojekter, som har fokus på samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner, kommune og produktionsskole. Den samlede undersøgelse fører herefter til anbefalinger fra forskningsteamet til en samarbejdsmodel, som behandles i projektgruppen i samarbejde med forskningsteamet for derefter at blive afprøvet i projektet. 54 Der er tale om partnerne: Favrskov Kommune, Favrskov Produktionsskole, Den jydske Haandværkerskole, Tradium og Social- og Sundhedsskolen Randers. 44

45 Samarbejdsmodellen evalueres årligt i henholdsvis 2015, 2016 og 2017, hvor der er forslag til optimering og vurdering af, hvad der er virkningsfuldt. Metodetilgangen til evalueringen er: Åbent spørgeskema til uddannelsesinstitutioner, kommune og produktionsskole i projektet Gruppeinterviews med repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner, kommune og produktionsskole fra projektet hvor hensigten er at uddybe informationerne fra de åbne spørgeskemaer. Evalueringen fører i alle omgange til anbefalinger fra forskningsteamet til videreudvikling af samarbejdsmodellen, som behandles i projektgruppen i samarbejde med forskningsteamet for derefter at blive afprøvet i projektperioden. I visse tilfælde kan projektgruppen nedsætte et ad hoc-projektudvalg med relevante repræsentanter fra partnerskabet, som skal arbejde dybere ind i anbefalingerne med henblik på at justere modellen, som sidenhen skal afprøves i projektet. I december 2017 ligger slutevalueringen på samarbejdsmodellen, hvor der blandt andet er en vurdering af, hvorvidt modellen er velfungerende i forhold til målet om at understøtte målgruppens udviklingsproces mod at overgå til og fastholdelse i uddannelse. Forskningsteamet har indhentet viden fra følgende informanter: De involverede parter fra uddannelsesinstitutioner, kommune og produktionsskole i projektet og partnerne i projektets følgegruppe. Der vil for følgegruppens tilfælde være tale om, at parterne heri indgår i en proces omkring besvarelse af et åbent spørgeskema eventuelt med opfølgning af telefoninterviews for indhentning af uddybende svar. Den endelige generaliserbare model er desuden produceret med henblik på formidling Kompetenceudvikling af medarbejderne. Modellen for det grundlæggende kompetenceløft blev fastlagt i foråret 2014, og der vil efterfølgende ske tilpasninger ud fra den viden, som følgeforskningen bidrager med (jf. kapitel 6). Centralt for udviklingen af model for kompetenceløft er, at den skal levere svaret på: Hvilket kompetenceløft der skal til, for at de professionelle bedre kan understøtte målgruppens udvikling, så den på sigt kan overgå til og fastholdes i uddannelse. Metodetilgangen til evalueringens nedslag er: Åbne spørgeskemaer til medarbejderne på Kompetencebroen Gruppeinterviews med medarbejdergruppen fra Kompetencebroen. Hensigten er at uddybe informationerne fra de åbne spørgeskemaer Observation af medarbejdernes arbejde på Kompetencebroen. I december måned 2017 ligger slutevalueringen på model for kompetenceudvikling. Forskningsteamet præsenterer den akkumulerede viden om det samlede kompetenceløft. Evalueringen har fokus på betydningen af kompetenceløftet i perioden for de medarbejdere, der dels er tilknyttet Kompetencebroen, samt de øvrige medarbejdere, der har deltaget i kursusdagene. Der vil for de øvrige medarbejderes tilfælde være tale om, at de i 2017 indgår i en proces omkring besvarelse af et åbent spørgeskema eventuelt med opfølgning af telefoninterviews eller gruppeinterviews med medarbejdere fra de forskellige uddannelsesinstitutioner, som har deltaget i kompetenceløftet, for indhentning af uddybende svar. Af særlig interesse er kompetenceløftets betydning for at kunne bringe målgruppen nærmere mod fastholdelse i uddannelse. Den endelige generaliserbare model er desuden produceret med henblik på formidling. 3. Uddannelsesforberedende indsats for målgruppen. 55 Se projektets strategi for videndeling i kapitel 9 for en uddybning af formidlingen. 45

46 Der er for den uddannelsesrettede indsats udviklet delmål for målgruppens udviklingsproces (også benævnt output). Målgruppen skal opnå: Øget fremmøde Øget hverdagsmestring, trivsel, samvær- og kommunikativ kompetence, eftertænksomhed, sikkerhed i uddannelsesønske og motivation og strategi for uddannelsesstart Mindst karakteren 2 i dansk og matematik. I gennemførelsesfasen bliver modellen for den uddannelsesforberedende indsats afprøvet og videreudviklet. Selve videreudviklingen af indsatsen er forankret i resultaterne fra projektets forskningsbidrag i forbindelse med årlige evalueringsnedslag i 2015, 2016 og Et fokusområde for forskningsteamet er således løbende at evaluere på den betydning, som en deltagelse i uddannelsesindsatsen Kompetencebroen har for målgruppen, med reference til indsatsens forventede og resultater. Et andet fokus for forskningsteamet er løbende at skaffe viden om nødvendigheden af forandringstiltag, som kan skabe bedre output eller resultater. Der ligger i løbet af hele projektperioden evalueringsnedslag, som skal bidrage til den løbende vidensopsamling og videreudvikling af uddannelsesindsatsen. Metodetilgangen til evalueringens nedslag er: Registrering af fremmøde via fremmødeprotokol 56 Registrering af hverdagsmestring, trivsel, samvær- og kommunikativ kompetence, eftertænksomhed, sikkerhed i uddannelsesønske og motivation og strategi for uddannelsesstart via et lærings- og udviklingsindeks 57 Registrering af beståede prøver i dansk og matematik 58 Registrering af overgang fra aktivitetsparat til uddannelsesparat 59 Registrering af overgang til uddannelse 60 Registrering af fastholdelse i uddannelse 61. Metodetilgangen til evalueringens nedslag er endvidere: Individuelle interviews med udvalgte unge om deres erfaringer med og vurdering af indsatsen Observation af udvalgte unges deltagelse på Kompetencebroen Gruppeinterviews med undervisere om deres erfaringer med og vurdering af indsatsen Eventuelt åbne spørgeskemaer til andre aktører, som har berøring med indsatsen (virksomheder og uddannelsesinstitutioner, hvor de unge er i praktik eller udsluses til) herunder deres vurdering af de unges kompetencer og udbytte af indsatsen. Disse interviews, observation og spørgeskemaer udføres af forskningsteamet. Derudover vil medarbejdere ved Kompetencebroen bistå med indhentning af data indtil juni 2018 af relevans for den samlede dokumentation af projektets effekter. 56 Der føres dagligt protokol ved Kompetencebroen på, hvilke unge der møder op på Kompetencebroen. 57 Index er vedlagt som bilag 2 til denne projektbeskrivelse. Lærings- og udviklingsindeks vil i projekt Kompetencebroen blive udfyldt af den unge og en medarbejder ved Kompetencebroen som optakt til alle møder på Kompetencebroen. 58 Der føres løbende protokol ved Kompetencebroen på, hvilke unge der består fagene dansk og matematik. 59 Jobcenter Favrskov foretager løbende vurdering af, hvorvidt den unge tilhører kategorien aktivitetsparat eller kategorien uddannelsesparat, og vil derfor løbende føre protokol på udviklingen. 60 Der føres løbende protokol ved Kompetencebroen på, hvilke unge der overgår til uddannelse. 61 Kompetencebroen følger op på den unges overgang til uddannelse med henblik på at undersøge fastholdelsesprocenten. Som krav skal den unge efter 16 uger stadig være i uddannelse for at blive vurderet som værende fastholdt. 46

47 Der er i evaluering desuden fokus på at skaffe viden om nødvendige forandringstiltag i forhold til at skabe bedre output og resultater. Denne viden indhentes særligt gennem forskningsteamets interviews med unge og medarbejdere og observation på Kompetencebroen. Forskningsteamet afsøger og beskriver desuden viden og erfaringer fra andre forskningsprojekter, som har fokus på en uddannelsesrettet indsats for lignende målgruppe. Denne beskrivelse skal sammenholdes med viden fra projekt Kompetencebroen, og den samlede undersøgelse fører herefter til anbefalinger fra forskningsteamet til modellen for uddannelsesindsats. Denne anbefaling behandles i projektgruppen i samarbejde med forskningsteamet for derefter at blive afprøvet i indsatsen. I visse tilfælde kan projektgruppen nedsætte et projektudvalg med relevante repræsentanter fra partnerskabet, som arbejder dybere ind i anbefalingerne med henblik på at ændre eller justere modellen, som sidenhen skal afprøves i indsatsen. I december 2017 ligger slutevalueringen på modellen for uddannelsesindsats herunder svar på modellens effektivitet. Den endelige generaliserbare model er desuden produceret med henblik på formidling. 47

48 9. Videndeling Strategien for videndeling på projektet retter sig dels mod at sprede kendskabet til det konkrete projekt Kompetencebroen Din vej til Uddannelse. Der sættes fokus på opsøgende og aktivt at udbrede de erfaringer og den viden, som projektet akkumulerer, langt ud over projektorganiseringens og partnerskabets rammer. Desuden er det et mål for projektet, at der via input på forskellige formidlingsplatforme lægges op til debat blandt forskellige institutioner og faggrupper. Derudover retter strategien sig mod at udbrede Region Midtjyllands og Socialfondsprogrammes målsætninger om, på europæisk og regionalt niveau, at sprede viden om metoder til inklusion af udsatte mennesker gennem uddannelse og senere arbejde. Strategien for vidensdeling vedr. projektet illustreres i bilag 3. Skemaet beskriver videndelingstype, målgruppen for indsatsen, indholdet af indsatsen samt de metoder, som projektet vil benytte til at sprede viden og lægge op til debat. Endelig fastsættes tidsperspektivet for opgavens løsning. Projektledelsen opdaterer strategien hvert kvartal i projektperioden for at sikre, at de planlagte aktiviteter gennemføres, og for eventuelt at tilføje ændringer eller justeringer. 10. Implementering Projektet opererer med to fokusområder for implementering. Der er dels et fokus inden for projektperioden samt et fokus inden for tiden 2017 ff. Dette todelte fokus for implementering illustreres således: Figur 15: Model for implementering Ny viden fra løbende evaluering Viden Viden fra fra (slut)evaluering slutevaluring Implementering Implementering Implementering inden for projektperioden Der er, som figur 15 viser, et fokus på implementering inden for projektperioden ved, at der løbende kommer input til projektet. Disse input er blandt andet evalueringsnedslag fra følgeforskningen. De udgør ny viden for projektet og anvendes til at legitimere implementering af eventuelle forandringer i de forskellige modeller, som danner ramme for arbejdet i projektet. Der kan forekomme viden, som vil anvise store 48