Glasoverdækkede uderutn

Transkript

1

2 Glasoverdækkede uderutn En registrering af 12 skandinaviske byggerier Store glaspartier indgår i langt de.fleste nybyggerier verden over. Det har derfor været vigtigt at afgrænse emnet glas og byggeri, og registreringen omfatter alene projekter, hvor der med relativ enkle midler skabes beskyttede rum mellem bygningerne. Rum, der hvad lys og karakter angår, er uderum, men som med glas eller transparente plastmaterialer beskytter mod kulde, regn og blæsl Registreringens fonnål Registreringen er primært tænkt som et redskab til brug ved projekteringen med store r. 'ekniske oplysninger Tegningsmaterialet, fotos og tekniske oplysninger afde udvalgte eksempler er gengivet ens og direkte sammenlignelige. Målinger af klimaforhold og energiforbrug er medtaget i det omfang de foreligger. Subjektive kommentarer Ud over disse mere objektive facts indeholder gennemgangen af de valgte eksempler også en række subjektive betragtninger. Disse baserer sig dels på egne oplevelser, dels på interviews med brugere og besøgende på stedet. Det er synspunkter, der hverken kan vejes eller måles, og som derfor er diskutable. Når de alligevel indgår med stor vægt i projektbeskrivelserne, er det fordi netop det sammensatte helhedsindtryk - oplevelsen af velh findende eller det mods~tte - er altafgørende for kvaliteten afdet glasoverdækkede rum. De valgte eksempler række De registrerede eksempler i rapporten har det glasoverdækkede rum mellem by~(j(,"lrier m Vdt fo De 12 eksempler DANMARK Køge Rådhus Sønderborg Amtsgymnasium Ålborg Medborgerhm Hundige Centret Det nye Bellacente Jystrup, bofællesskau Drivhuset, bofællesskab NORGE Trondheim Universitetet Hotel Royal Garden, TrondheilT' SVERGE. Kontorhus i Stettin kvarteret, Stockholm Esle bebyggelsen, Esliiv Tarnan,boligbebyggelse, Landskrona Forsiden: Det nye Bell(J(;enter Trondheim Universitet

3 1~ ~, ~ 1/'---"?J~~~~, ~ 1,j... _~ ----j., ' L..-, ; o ~ Projekteringen er hovedsagelig sket uden at kunne støtte sig til undersøgelser og indsamlede erfaringer, og de valgte eksempler må betragtes som eksperimenter, med hertil hørende nyskabelser og fejl. Registreringens indhold De 12 registrerede eksempler giver tilsammen et bredt billede af de muligheder og problemer, som denne form for byggeri byder på. De indvundne erfaringer er sammenfattet i 6 afsnit: 1. Anvendelse Det ligger i betegnelsen,>uderum«, at de glasoverdækkede rum som rapporten omhandler, ikke anvendes til normale indendørsfunktioner. Glasoverdækning kan opføres for mellem det halve og to trediedele afudgifterne til de normale bruttoetagemeter, og det er således muligt at skabe gangarealer, der i kraft af større areal, lys og luft også kan fungere som nærrekreative områder. Beskyttede udearealer hvor opholdsmulighederne forlænges betydeligt i forhold til, hvad der ellers er tilfældet i det skandinaviske klima. 2. Konstruktioner og materialer Glasruden er idag mange produkter med store forskelle i styrke, isoleringsevne og gennemskinnelighed. H vad konstruktioner og samlingsdetaljer angår, har vedligeholdelsesfrie aluminiumsprofiler og effektive, holdbare tætningsmaterialer banet vejen for, at vi nu kan opføre store glasoverdækninger, befriet for tidligere tiders byggetekniske og vedligeholdelsesmæssige problemer. Hotel Rf?yal Garden, Trondheim Den beskyttelse mod vejrliget, som en overdækning medfører, gør at kravene til de tilgrænsende bygningers facader kan slækkes betydeligt. Herved opnås økonomiske besparelser, der mere eller mindre kan reducere merudgifterne i forbindelse med en overdækning. De mest vellykkede overdækkede rum findes imidlertid Øer, hvor såvel bygningsfacader som gade og gårdbelægninger har bevaret en decideret»udekarakter«. Det er svært at opstille præcise retningslinier for valget af overfladematerialer, men forenklet kan man sige:»rummet skal kunne blive spulet over med en kraftig haveslange en gang eller to om ugen«. Kan det tåle det - Sønderborg Amtsgymnasium Snit og etageplan, ca. 1:1000 og finder det rent faktisk sted - så går det ikke helt galt! Det er i hvert fald en påstand, der er værd at overveje. 3. Energibesparelse og klimaregulering Det glasoverdækkede uderums muligheder for at formindske energiforbruget i de tilgrænsende bygninger deler sig i to områder: 1. Nedsættelse af bygningernes varvarmetab til det fri. 2. Det glasoverdækkede rum som aktiv solfanger. De registrerede eksempler viser forskellige løsninger på udnyttelse af byg-

4 ningernes varmetab og den passive solvarme. Der findes foreløbig kun få sammenlignelige beregninger afenergiforbrug og besparelser, men disse peger samstemmende på det glasoverdækkede rums store energibesparende muligheder og understreger betydningen af løbende undersøgelser. 4. Lovgivning Et af målene med registreringen er at medvirke til at få indført begrebet»glasoverdækkede uderum«i dansk byggelovgivning. Brandforhold Så godt som alle eksempler viser) hvordan den nuværende lovgivning begrænser den arkitektoniske løsning og påfører byggerierne fordyrende foranstaltninger. På nordisk plan arbejder NKB (Nordisk Kommite for Bygningsbestemmelser) med fælles retningslinier til brug for myndighedsbehandlingen, og målet må være, at der snarest indføres særlige regler for brandsikringen af det glasoverdækkede uderum. Bygningernes indretning Meget forenklet kan man sige, at alle de steder i Bygningsreglementet og Arbejdstilsynets bestemmelser, hvor man anvender begrebet» til det fri«, begrænses mulighederne for at placere lokaler med vinduer mod det glasoverdækkede uderum. Varmeisoleringskrav Varmeisoleringskrav stilles for at begrænse forbruget af ressourcekrævende brændsel. En fremtidig lovgivning på dette område må se samlet på varmeisolering og energiforsyningsmetode. En engangsinvestering i alternativ energi må således medføre større frihed hvad maksimale vinduesarealer angår. BofællesskabetJystrup 5. Økonomi det omfang, tallene har været tilgængelige) er der for de registrerede bygninger opgjort sammenlignelige m 2 priser for de glasoverdækkede arealer og de normale bruttoetagemeter. store træk kan man konstatere, at glastaget med dertil hørende teknik, kan udføres for mellem halvdelen og to trediedele af bygningernes etagemeterpris. 6. Beplantning så godt som alle de registrerede eksempler indgår beplantningen som en v~sentligdel af helhedsløsningen. En velplaceret beplantning virker miljøforbedrende på flere måder: D Det rent visuelle D Det klimatiske D Det akustiske

5 Hvor skal der sættes ind? For at give den bedste baggrund for kommende projekter, er det vigtigt, at indsamling af viden og erfaringer intensiveres, og at det glasoverdaekkede uderum indgår som et konkret element i en fremtidig byggelovgivning: Anvendelsen Undersøgelser af miljøet, og de brugsmæssige fordele og ulemper ved forskellige anvendelser af de glasoverdækkede områder. (Offentlige bygninger, institutioner, boliger m.v.). Klimaforhold Løbende undersøgelser af temperaturer, luftskifte, luftfugtighed m.v. Anlægsudgifter Regler for hvordan det glasoverdækkede areal indgår i byggeprogrammernes brutto-/nettoarealer. Driftsøkonomi Erfaringer med rengøring og vedligeholdelse. Lovgivning Særlige regler for udformningen af det glasoverdækkede uderum i forhold til brand, dagslys og isoleringskrav. Tiirnan boligbebyggelse, Landskrona Glasoverdækkede uderum Projektet er med økonomisk støtte fra BUR udarbejdet af: Støttemodtager: Arkitekt m.a.a. Niels Sigsgård Tegnestuen A5 Gråbrødre Torv 17A 1154 København K. tlf.: Følgegruppt.. Civilingeniør Erwin Petersen, T~k~?logis~ nstitut ~~~~~ Cvlmgemør Ole Skvv:,"~"'"",. Statens Byggeforskningsinstitut Arkitekt Bente Hammer, Byggeriets Udviklingsråd Yderligere oplysninger om projektet kan fås hos: Arkitekt m.a.a. Niels Sigsgård tlf.: BUR-rapport: Projektet er afsluttet med offentliggørelse af BUR-rapporten»Glasoverdækkede uderum - en registrering af 12 skandinaviske byggerier«, oktober sider, ih., pris kr. 90,- inkl. moms SBN SSN

6 Hotel Royal Garden, Trondheim BUR/Byggeriets Udviklingsråd BUR/Byggeriets Udviklingsråd er oprettet ved lov af19. maj 1971 omfremme afbyggeriets udvikling. BUR har til opgave atfremmeforanstaltninger, der kan øge byggeriets kvalitet og produktivitet samt dets konkurrencedygtighed på et internationalt marked. Som et led i sit arbejde skal BUR bl.a. virke for, at der gennemføres forsøgs- og udviklingsopgaver af betydningfor byggeriets udvikling og at 'resultaterne heraf udbredes og udnyttes. B UR yder støtte til gennemførelse afforsøgsprojekter både i nybyggeriet og indenfor byfornyelsesområdet. BUR-resumeer, der offentliggøresfra afsluttedeforsøg, kanfås gratis ved henvendelse til BUR's sekretariat. B UR -rapporter, der offentliggøresfra afsluttedeforsøg, kan købes i Direktoratetfor Statens ndkøb, Bredgade 20, 1260 København K samt i Byggecentrums Litteraturtjeneste, ~ster Voldgade 94, 1552 København V, tif og gennem boghandlere. Byggeriets Udviklingsråd, Løngangstræde 37A, DK-1468 København K, telefon: DYYA BOGTRYK-OFFSET GLOSTRUP SSN