Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser
|
|
- Cecilie Overgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kapitel 2. Formueskellet mellem ejere og lejere er udvidet Der er kommet en meget stor forskel mellem ejernes og lejernes økonomiske situation. Fra 2001 til 2004 er uligheden i formuerne vokset markant mere end uligheden i indkomst. I 2004 har ejerne i gennemsnit en nettoformue, der er over kroner større end lejernes. Men også blandt ejerne er der store forskelle. Hvor de nye ejere i 2003 og 2004 har en nettoformue på ca kroner, er tallet knap 2 mio. kroner for de ejere, der har købt bolig før Og fra 2001 til 2004 er det de mest velhavende ejere, der har haft den største vækst i formuerne - både absolut og relativt. På det generelle plan kan en families økonomiske situation beskrives ved størrelsen af de løbende indtægter og udgifter samt ved størrelsen af familiernes nettoformue på et tidspunkt. Summen af indkomst- og udgiftsstrømmene påvirker familiens indestående af penge, men en families formue består ikke kun af penge i banken. I familiernes nettoformue indgår værdien af aktier, obligationer, bolig, bil, båd mv., værdien af eventuelle pensionsopsparinger samt værdien af gælden. Det konkrete fokus i dette kapitel er udviklingen fra 2001 til 2004 i familiernes disponible indkomst og nettoformue. Rammerne for beskrivelsen er de muligheder, som anvendelsen af registerdata giver. Formuebeskrivelsen omfatter derfor ikke alle dele af familiernes formue. Eksempelvis er værdien af pensionsopsparinger og værdien af andelsbeviser ikke medregnet i formueopgørelsen. Både dette forhold og den generelle udvikling i boligpriser og aktiekurser siden 2004 Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser Disponibel Nettoformue Gæld Boligværdi Øvrig formue indkomst pr. fam. pr. fam. pr. fam pr. fam kr. Ejer 199, ,4 996, ,0 386,9 Almen 137,9 62,8 78,3 35,0 106,1 Andel 160,1 138,8 145,8 98,1 186,5 Øvrige lejere 145,4 137,6 132,2 92,4 177,4 Alle 178,0 616,1 542,0 893,8 264,6 Heraf lejere 144,1 106,6 111,3 69,2 148,8 Anm. Den disponible indkomst er defineret jf. Finansministeriets standarddefinition. I denne definition indgår et bidrag fra boligværdiens størrelse i den disponible indkomst. Indkomsten er målt som indkomst pr. person i familien, mens formue er målt som samlet formue pr. familie. Det skal bemærkes, at pensionsformue samt øvrige fysiske formueaktiver end bolig ikke indgår i formue-opgørelsen. Af datatekniske årsager kan værdien af private andele ikke medregnes, og formuerne for andelshaverne er undervurderede. Yderligere oplysninger om opgørelsen af nettoformuen kan findes i boks 4, side 29, i "Fordeling og levevilkår 2006". Priserne er fremskrevet til 2006 niveau ved brug af PRIS9 matricen i Statistikbanken. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 17
2 medfører, at formueuligheden i dag er endnu større end den, der bliver beskrevet i det følgende. I tabel 1 ser man den økonomiske situation i 2004 for familiernes indkomst og formue. Familierne er opdelt på forskellige boligtyper. Tabellen viser, at der er et stort skel mellem ejerne og lejerne. Ejerne har mellem 40 og kroner højere disponibel indkomst end lejerne. Og den gennemsnitlige nettoformue er for ejerne over kroner større pr. familie, end den er for lejerfamilierne. Lejerne i de almene boliger har gennemsnitligt set de laveste indkomster og de laveste formuer. Familierne i de almene boliger har en gennemsnitlig nettoformue på knap kroner, hvilket er ca. 18 gange mindre end ejernes nettoformue. For ejerne er "friværdien", dvs. forskellen mellem boligværdi og gæld, den primære kilde til det høje formueniveau. Af ejernes ca kroner i nettoformue kommer ca kroner fra friværdien. Ved siden af friværdien har ejerne dog også formuer på knap kroner, som kommer fra bankindestående, aktier og obligationer. I tabel 1 ser man, at det er både friværdien i boligen og den øvrige formue, der er højere for ejerne end for lejerne. De ældste ejere har i gennemsnit knap 2 mio. kroner i nettoformue Der er store forskelle i ejernes indkomst og formue. Tabel 2 viser uligheden blandt ejerne, når ejerne er opdelt efter hvor lang tid, de har ejet deres nuværende bolig. Tabel 2 viser, at indkomsterne stiger med ejerperiodens længde. De yngste boligejere, som har købt deres nuværende bolig efter 2002, har en disponibel indkomst på godt kroner, mens de ældre boligejere sidst i halvtredserne har Tabel 2. Ejernes gennemsnitlige indkomst og formue i 2004, hvor ejerne er opdelt efter ejertid, opgjort i 2006 priser Købsperiode Andel af Disponibel Nettoformue Gæld Boligværdi Alder lejere indkomst pr. fam. pr. fam. pr. fam Procent kr. År Før ,6 196,2 1984,8 458, ,7 67, ,7 218,3 1495,5 766, ,1 58, ,7 210,8 1324,9 842, ,3 57, ,1 202,6 1234,1 912, ,2 55, ,2 196,6 1004,5 995, ,4 51, ,9 195,1 738, , ,7 44, ekskl. nye ejere 8,8 193,1 523, , ,8 39, nye ejere 2,0 190,6 302, , ,7 38,7 Anm.: Opgørelsen af købsperioderne skiller pr. 1/7 i året. For 2003 og 2004 er de nye ejere opgjort som de familier, der fra 1994 og frem til købstidspunktet i 2003 eller 2004 ikke har haft en positiv boligværdi. Familiernes gennemsnitsalder er beregnet for de en til to ældste voksne i en familie. Populationen afviger fra tabel 1, da det ikke er alle familier, hvor det har været muligt at koble oplysningerne om ejertid til et medlem af familien. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. 18 Fordeling og levevilkår 2007
3 Figur 1. Nettoformue, bestående af friværdi og øvrig formue, pr. ejerfamilie i 2004, opdelt efter ejertid og opgjort i 2006 priser Før kr ekskl. nye ejere 2003-nye ejere Ejertid Friværdi Øvrig formue Anm. Figuren er udarbejdet på baggrund af tabel 2. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. en gennemsnitlig disponibel indkomst på ca kroner. De ældste af boligejerne, fortrinsvis pensionister, har en lavere disponibel indkomst på godt kroner. De ældste boligejere bor i de boliger, som har den højeste boligværdi. Kombinationen af stor boligværdi og lav gæld gør dermed de ældste boligejere til de klart mest formuende blandt ejerne. Figur 1 illustrerer, hvordan nettoformuen bestående af friværdien og den øvrige formue er stigende med ejertidens længde. Figur 1 viser, at de ældste boligejere har en gennemsnitlig nettoformue på ca. 2 mio. kroner, hvilket er ca kroner mere end de nyeste boligejeres nettoformue på ca kroner. Der er således store formueforskelle blandt ejerne. De nye ejere har ikke kun et lavere formueniveau, men også en lavere disponibel indkomst end de øvrige ejere. De nye ejeres nettoformue og disponible indkomst er dog stadig væsentlig større end gennemsnittet for lejerne. Eksempelvis har de nye ejere i 2004 en nettoformue på ca kroner mod en gennemsnitlig nettoformue for de almene lejere på godt kroner og en gennemsnitsformue på godt kroner for alle lejerne. Formuevæksten har været markant større for ejerne end for lejerne Udviklingen i formuer og indkomster fra 2001 til 2004 bliver i dette afsnit belyst ved to forskellige metoder. Den ene metode er baseret på forløbsdata, hvor man følger den økonomiske udvikling for de samme personer over flere år. I den anden metode er der anvendt tværsnitsdata, hvor det ikke nødvendigvis er de samme personer, hvis indkomst og formue bliver målt. Med forløbsdataene beskriver man Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 19
4 derfor den faktiske økonomiske udvikling for den enkelte ejerfamilie og den enkelte lejerfamilie. Tabel 3 viser betydningen af at anvende forløbsdata frem for tværsnitsdata. Ejernes nettoformue pr. voksen stiger med ca kroner fra 2001 til 2004, når man bruger forløbsdataene, mens ejernes nettoformue blot er steget med ca kroner, når man bruger tværsnitsdata. Når man beskriver udviklingen med tværsnitsdata, måler man eksempelvis den gennemsnitlige nettoformue for alle over 17 år i henholdsvis 2001 og Men der er en dynamik blandt de personer, som indgår i befolkningerne. Det betyder, at en familie der ét år er boligejere, det næste år kan være lejere i et privat udlejningsbyggeri og have en formue med sig fra salget af ejerboligen. Derfor har vandringerne ind og ud af de enkelte boligsektorer en effekt i tværsnitsdataene. I ejerboligsektoren har vandringerne i tværsnitsdata en karakter af, at tilgangen ofte består af yngre personer med forholdsvis lave formuer. Omvendt er der fra ejerboligsektoren en afgang i form af flytning, død, udvandring m.v., som ofte berører den ældre del af ejerne. Den gennemsnitlige formue for de afgåede personer er derfor større end den gennemsnitlige formue for de tilgåede personer. Nettoeffekten er, at tværsnitsdataene viser en lavere gennemsnitlig formueudvikling for ejerne. Til forskel fra tværsnitsdataene kan man i forløbsdataene udelade de personer, som ikke har boet i samme boligsektor i alle årene. Derved er der i forløbsdataene renset for effekterne af befolkningstilgang og -afgang. Tabel 3. Udviklingen i nettoformue pr. voksen fra 2001 til 2004, opgjort i 2006 priser 2001 '01-'02 '02-'03 '03-'04 Samlet Tværsnitsdata Ejer 554,9 10,8-19,4 93,8 85,1 Almen 30,3-0,2 4,7 3,6 8,1 Andel 80,7-4,4 19,5 16,7 31,9 Øvrige lejere 80,6 1,9 2,1 13,5 17,4 I alt 363,2 6,6-9,7 61,3 58,2 Forløbsdata Ejer 569,0 22,3 1,4 105,5 129,1 Almen 28,0 0,6 3,5 3,9 8,0 Andel 89,8-2,7 7,7 10,5 15,5 Øvrige lejere 85,9-0,3 4,0 9,1 12,8 I alt 397,7 14,7 2,4 72,4 89,5 Anm.: Beløb er anført i kroner. Tværsnitsdata viser formueændringerne for personer over 17 år i hvert af årene. Forløbsdata følger personer, der i 2001 er over 17 år. Nettoformuen er målt som samlet formue pr. voksen i en familie. Andelshavernes formuevækst kan være betydeligt undervurderet, da værdien af andelene ikke indgår i formuetallene, og der i de senere år har været en tilnærmelse til markedsprisen med hensyn til andelenes værdi. 20 Fordeling og levevilkår 2007
5 Figur 2. Ændringerne i ejere henholdsvis almene lejeres nettoformue pr. voksen fra 2001 til 2004, opgjort i 2006 priser kr Ejere Almene lejere Anm.: I figuren er henholdsvis ejerne og de almene lejere rangordnet efter nettoformuens størrelse i 2004, og derefter er de opdelt på grupper af ti procent, kaldet et decil. Det tiende decil viser derfor formueændringen for henholdsvis de ti procent mest formuende af ejerne og de ti procent mest formuende af de almene lejere. Ejerne og de almene lejere er rangordnet hver for sig, og i samme decil er der derfor forskel på ejernes formuer og de almene lejeres formueniveau. I figuren er effekterne målt på forløbsdata for alle over 17 år i Tabel 3 viser, at lejernes formuevækst halter langt efter ejernes. De almene lejeres formue er vokset med blot kroner pr. voksen, mens den for ejerfamilierne er vokset med knap kroner pr. voksen. Formueændringerne fordeler sig skævt på ejerne, når man måler ændringerne i forhold til ejernes nettoformue i Figur 2 viser, at det er de mest velstillede ejere, der har haft de største formuestigninger. Formueuligheden er derfor også vokset blandt ejerne og ikke kun mellem ejerne og lejerne. Formueændringerne er langt mere ulige fordelt blandt ejerne end blandt de almene lejere. Og figur 2 viser, at formuestigningerne for de 40 procent af ejerne, som har størst formue i 2004, har været større end den tilsvarende stigning for de 10 procent mest formuende af de almene lejere. Men det iøjnefaldende i figur 2 er, at det er de 10 procent mest formuende af ejerne, der har haft klart den største formuevækst. Stigningen på ca kroner pr. voksen er over tre gange større end formuevæksten i gruppen af de næstrigeste ejere. Blandt de fattigste ti procent af ejerne ser man, at nettoformuen er faldet med ca kroner. Denne ændring kan skyldes reelle formuetab, men der kan også være uobserverede forhold i data, som på overfladen giver indtryk af et formuefald. Det forekommer eksempelvis, hvis en Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 21
6 Tabel 4. Udviklingen i nettoformue pr. voksen ejer fra 2001 til 2004, for de ti procent mest formuende ejere i 2004, opgjort i 2006 priser Formue i 2004 Ændring siden 2001 Percentil kr kr. Procent Anm.: I tabellen er ejerne rangordnet efter nettoformuens størrelse i 2004, og derefter er de opdelt på grupper af én procent, kaldet et percentil. I tabellen er effekterne målt på forløbsdata for alle over 17 år i boligejer foretager en belåning af friværdien i boligen, hvorefter de frigjorte midler anvendes til køb af ny bil, ny båd, køb af bolig i udlandet eller indsættes på en pensionsopsparing. Disse oplysninger er ikke umiddelbart tilgængelige i registerdataene. Formueudviklingen for de ti procent mest formuende ejere i 2004 er opdelt på én-procent intervaller i tabel 5. Tabellen viser, at der selv blandt de ti procent rigeste er store forskelle i formuevæksten. Den gyldne procent af ejerne har haft en formuefremgang på over 2,5 mio. kroner pr. voksen fra 2001 til svarende til en vækst på over kroner om året. Opgjort pr. familie i den gyldne procent svarer det til en samlet formuefremgang på ca. 4,7 mio. kroner, det vil sige en formuestigning på næsten 1,6 mio. kroner pr. år. Ejerne har også haft større indkomststigning end lejerne Udviklingen i de disponible indkomster fra 2001 til 2004 er vist i tabel 5. For forløbsdataene ses, at ejerne har haft en samlet indkomststigning på ca kroner, mens de almene lejere har haft en indkomststigning på ca kroner. Forskellen i indkomststigningen svarer til ca. 500 kroner om måneden pr. person i familien. Tabel 5 viser, at der også er forskel mellem tværsnitsdata og forløbsdata, når man måler indkomst. Tabellen viser for ejerne en knap kroner større indkomststigning i tværsnitsdataene i forhold til forløbsdataene, mens tværsnitsdataene viser en knap kroner mindre indkomststigning for de almene lejere, end man finder i forløbsdataene. Ser man på vandringerne ind og ud af ejersektoren, gælder der det modsatte bil- 22 Fordeling og levevilkår 2007
7 Tabel 5. Årlige ændringer i ækvivaleret disponibel indkomst fra 2001 til 2004, opgjort i 2006 priser 2001 '01-'02 '02-'03 '03-'04 Samlet Tværsnitsdata Ejer 190,9 2,6 2,2 9,6 14,5 Almen 137,1 0,9 0,5 3,8 5,2 Andel 152,3 1,2 0,8 6,8 8,8 Øvrige lejere 141,7 0,8-0,5 5,0 5,3 I alt 170,9 1,9 1,4 7,7 11,0 Forløbsdata Ejer 194,8 2,0 2,3 9,1 13,4 Almen 137,4 1,8 1,4 4,9 8,1 Andel 152,0 2,0 1,3 6,9 10,1 Øvrige lejere 141,0 2,7 2,0 7,1 11,7 I alt 176,8 2,1 2,1 8,0 12,0 Anm.: Beløb er anført i kroner. Tværsnitsdata viser indkomstændringerne for personer over 17 år i hvert af årene. Forløbsdata følger personer, der i 2001 er over 17 år. Den ækvivalerede disponible indkomst er målt pr. person i familien. Det skal bemærkes, at der indgår et bidrag fra boligværdien i den anvendte standarddefinition af den disponible indkomst. lede for indkomsterne end for formuerne. Hvor formuerne for de afgåede personer gennemsnitligt set er større end formuerne for de tilgåede personer, er de afgåede personers gennemsnitlige indkomst mindre end indkomsten for de tilgåede personer. Det skyldes, at pensionister fylder forholdsvis meget i afgangen fra ejerboligsektoren, og at pensionisterne ofte har forholdsvis lav indkomst og høj formue. Tilgangen til ejerboligsektoren består ofte af yngre personer i arbejdsstyrken, som i forhold til de afgående personer har højere indkomst og lavere formue. Forskellen mellem tværsnitsdata og forløbsdata er derfor anderledes, når man betragter indkomstudviklingen, end når man betragter formueudviklingen. Den største årsvækst i indkomsterne ser man fra 2003 til Ejernes disponible indkomst stiger med ca kroner pr. familiemedlem, hvorimod den er ca kroner for de almene lejere. Den årlige vækst i indkomsterne har dermed været fire-fem gange større fra 2003 til 2004 end i de foregående år. Det skyldes blandt andet skattelettelserne i Forårspakken, hvor ejerne i større grad end lejerne har høstet de fulde gevinster fra lettelserne i mellemskatten og beskæftigelsesfradraget samt fra suspenderingen af indbetalingerne på den særlige pensionsopsparing. Gennemsnitligt set afhænger indkomsten af en persons alder. De unge under 25 år har lave indkomster. For de 25 til 59 årige er indkomstniveauet væsentligt højere, og i denne aldersgruppe er indkomsterne stigende med alderen. Ved overgangen til efterløn, folkepension mv. kommer der en negativ indkomsteffekt, der viser sig kraftigere i forløbsdataene end i tværsnitsdataene. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 23
8 Da alderseffekterne er større i forløbsdataene end i tværsnitsdataene, vil indkomstudviklingen ændre sig kraftigst i forløbsdataene, når man går fra at se på indkomstudviklingen for alle voksne, vist i tabel 5, til at se på indkomstudviklingen for de 25 til 59 årige, vist i tabel 6. Tabel 6 viser udviklingen i de reale disponible indkomster for voksne mellem 25 og 59 år. Derved udelades effekterne af de lidt særlige indkomstforhold for unge under 25 år, og også effekterne af indkomstnedgange i forbindelse med overgang til efterløn eller folkepension er udeladt. I tabel 6 ser man, at ejernes samlede indkomststigning er på ca kroner ved brug af forløbsdata mod ca kroner ved brug af tværsnitsdata. For de almene lejere er stigningen henholdsvis kroner mod ca kroner. Valget af opgørelsesmetode og datagrundlag kan derfor have betydende effekter på de målte indkomstændringer. I tabel 6 ser man, at der er en forskel i den samlede indkomstfremgang på ca kroner mellem ejernes gennemsnitlige indkomstfremgang på kroner og de almene lejeres fremgang på kroner. Det svarer til en indkomstforskel på ca. 700 kroner om måneden pr. familiemedlem. Indkomstændringerne i tabel 6 viser det samme mønster som i tabel 5. Fra 2001 til 2003 har de reale indkomstændringer været forholdsvis små, mens der fra 2003 til 2004 er en ca. tre til fire gange større stigning i indkomsten end i årene før. Ejerne har de største indkomststigninger, og tabel 6 illustrerer, at skattelettelserne i 2004 har forstærket den øgede skævhed i ejer/lejer balancen. Tabel 6. Årlige ændringer i ækvivaleret disponibel indkomst fra 2001 til 2004, opgjort i 2006 priser, for personer mellem 25 og 59 år 2001 '01-'02 '02-'03 '03-'04 Samlet Tværsnitsdata Ejer 196,5 2,7 1,9 10,3 14,9 Almen 145,1 0,8-0,1 4,3 5,0 Andel 165,6 0,7 0,8 8,1 9,6 Øvrige lejere 156,6 0,3-1,2 5,7 4,8 I alt 178,9 1,8 1,0 8,4 11,2 Forløbsdata Ejer 196,3 3,7 3,8 12,0 19,5 Almen 142,7 2,7 1,8 6,4 10,9 Andel 163,0 3,2 2,9 9,6 15,8 Øvrige lejere 152,6 3,5 2,8 8,8 15,1 I alt 180,5 3,5 3,3 10,6 17,0 Anm.: Beløb er anført i kroner. Tværsnitsdata viser indkomstændringerne for personer mellem 25 og 59 år i hvert af årene. Forløbsdata følger personer, der i 2001 er mellem 25 og 56 år. Den ækvivalerede disponible indkomst er målt pr. person i familien. Det skal bemærkes, at der indgår et bidrag fra boligværdien i den anvendte standarddefinition af den disponible indkomst. 24 Fordeling og levevilkår 2007
Fordeling og levevilkår
Fordeling og levevilkår 2007 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1 Udgivet af: AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. 1651 København V. Telefon: 3355 7710 Telefax: 3331
Læs mereFormuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre
Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede
Læs mereFormuer koncentreret blandt de rigeste
Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til
Læs mereDe rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen
De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs mereDen gyldne procent har genvundet tabet under krisen
Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten
Læs mereÉn procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne
Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer
Læs merePensionister har oplevet den største indkomstfremgang
Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset
Læs mere10 års udvikling i formuer: 70 pct. har tabt
1 års udvikling i formuer: 7 pct. har tabt Over de sidste 1 år er de danske formuer blevet mere ulige fordelt. Kun de personer med de 3 pct. største formuer, har oplevet en stigning i deres formuer. Alle
Læs mereKvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Læs mere18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\den gyldne procent - AE.doc
18. oktober 2007! " # %$&'&(())** '(1*
Læs mereDe unge er blevet fattigere siden krisen
De unge er blevet fattigere siden krisen Indkomstforskellene mellem top og bund fortsætter med at vokse. Mens de rigeste oplever stadig stigende realindkomster, så falder realindkomsten for de fattigste.
Læs mereSkatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste
Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring
Læs mereFOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION
1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereDe rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld
De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning
Læs mereTabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.
25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,
Læs mereNæsten ½ mio. kr. i gevinst til de rigeste af lavere arveafgift
Næsten ½ mio. kr. i gevinst til de rigeste af lavere arveafgift Hvis man afskaffer arveafgiften, vil det være en skattelettelse på 3 mia. kr. til arvingerne. De arvinger, der i forvejen tilhører den ene
Læs mereLavere aktieskat går til de rigeste
Lavere aktieskat går til de rigeste Forslaget om at hæve progressionsgrænsen for aktieindkomstskatten vil udelukkende give en skattelettelse i toppen. Mens den ene procent af befolkningen med de højeste
Læs mereRegeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste
Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra
Læs mereDen rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang
Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden, så har indkomstfremgangen været rekordlav for alle andre indkomstgrupper i
Læs mereDen rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark
Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen
Læs mereDe rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud
De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.
Læs mere900 mio. kr. til de ti procent rigeste ved at fjerne arveafgift
9 mio. kr. til de ti procent Hvis man helt afskaffer arveafgiften, vil det være en skattelettelse på 3 mia. kr. til arvingerne. De 9 mio. kr. går alene til arvinger, som ligger helt i toppen af indkomstskalaen,
Læs mereDen rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark
Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen
Læs mereStigende indkomstforskelle i København
Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på
Læs mereGæld i almene boliger
15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten
Læs mereEU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK
EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK NOTAT 2014 Formuer i Danmark Notat 2014 Udarbejdet for: Udarbejdet af: Analyse og Tal I/S Købmagergade 52, 2. sal 1150 København K Web: http://www.ogtal.dk/ For mere information
Læs mereKonservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen
Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen De Konservative foreslår i forlængelse af regeringens udspil om at afskaffe efterlønnen at sætte topskatten ned, så den højeste marginalskat
Læs mereHalvdelen af befolkningen sidder på 5 pct. af formuerne i Danmark
Halvdelen af befolkningen sidder på pct. af formuerne i Danmark Formuerne i Danmark er relativt ulige fordelt - også når man medregner pensioner. De ti pct. med lavest nettoformue skylder i gennemsnit
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs mereFORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING
29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit
Læs mereDe rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet
De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste
Læs mereSkattelettelser går til de rigeste uanset familietype
Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte
Læs mereMænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001
Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne
Læs mereDyr gæld belaster de fattiges økonomi
Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for
Læs mereStor ulighed blandt pensionister
Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.
Læs mereIndkomstudvikling for de sociale klasser
Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.
Læs mereDobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner
Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,
Læs mereUdvikling i fattigdom i Danmark
Udvikling i fattigdom i Danmark Målt ud fra en definition af relativ fattigdom er andelen af fattige steget markant i perioden 21-27. Fattigdommen er steget, uanset om man ser på alle fattige, fraregner
Læs mereÆldres indkomst og pensionsformue
Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue
Læs mereSTOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK
7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne
Læs mereStor stigning i antallet af rige
Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.
Læs mereVLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste
VLAK-skattelettelser giver over 200.000 kr. til de allerrigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til lønmodtagere med de højeste lønninger. Den rigeste procent får
Læs mereFordeling & levevilkår
Fordeling & levevilkår 00 Fordeling og levevilkår 2008 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1 2 Fordeling og levevilkår 2008 Forord Siden 2001 har uligheden været stigende i Danmark. Indkomstforskellen
Læs mereLavere aktieskat forgylder de rigeste
Lavere aktieskat forgylder de rigeste Sænkes den øverste aktieskat fra pct. til 7 pct. vil det give en skattelettelse på,6 mia. kr. Heraf vil de,8 mia. kr. gå til den rigeste procent. Den rigeste procent
Læs mereSTUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING
p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,
Læs mereLiberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste
Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal
Læs mereIndvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister
Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister
Læs mereMange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop
Nr. 2 - april 2008 Indhold side: # 02 # 04 # 06 # 08 # 10 # 12 Uligheden i Danmark er steget markant under VK-regeringen Den disponible indkomst i Danmark er gennemsnitligt steget med 2,4 procent fra 2001-2005.
Læs mere18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ
18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU
Læs mereMiddelklassen bliver mindre
Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning
Læs mereHistorisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke
Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Regeringens Genopretningspakke giver i 2013 et tab for de ti pct. fattigste på 3,3 pct., mens de ti pct. rigeste får et tab på 0,1 pct. Det relative
Læs mereAf Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000
i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne
Læs mereGennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil
De pct. af danskerne der i 8 tjente mindst, fik frem til 17 en indkomstfremgang på hele 132 pct. mens de pct., der i 8 tjente mest kun indkasserede en indkomstfremgang på 1 pct. De seneste to årtier har
Læs mereStigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede
Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede En stigning i beskæftigelsesfradraget har været nævnt flere gange som et muligt element i det kommende skatteudspil. Indføres dette ved at den
Læs mereLiberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste
Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst
Læs mereUlighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist
Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,
Læs mereMarkante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Læs mereSkæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik
Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste
Læs mereØget polarisering i Danmark
Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring
Læs mereGennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil
De pct. af danskerne der i 8 tjente mindst, fik frem til 17 en indkomstfremgang på hele 132 pct. mens de pct., der i 8 tjente mest kun indkassere en indkomstfremgang på 1 pct. De seneste to årtier har
Læs mereDanskerne er nu rigere end før krisen
18. august 2016 Danskerne er nu rigere end før krisen Tal fra Danmarks Statistik viser, at danskernes private formuer sidste år steg med 0 mia.kr., mens gælden lå nogenlunde uændret. Den samlede nettoformue
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 250 (Alm. del) af 16. februar 2018 stillet efter
Læs mereDe fattige har ikke råd til tandlæge
De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas
Læs mereIndkomster deler i stigende grad hovedstadsområdet og Århus
Indkomster deler i stigende grad hovedstadsområdet og Århus Hovedstadsområdet er blevet mere opdelt siden krisen. Mens de rigeste områder, Klampenborg, Rungsted og Hellerup har haft en real stigning i
Læs mereDe fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv
De fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv I løbet af de seneste år er den sociale arv blevet tungere. Særligt de børn, der vokser op blandt de fattigste og samtidig ikke får en uddannelse,
Læs mereFolkepensionisternes indkomst og formue 2016
ÆLDRE I TAL 218 Folkepensionisternes indkomst og formue 216 Tabeller og figurer Ældre Sagen December 218 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden
Læs mereDe rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder
De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er
Læs mereFolkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.
Læs mereUnge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet
Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan
Læs mere370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp
37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.
Læs mereTal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom
Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra
Læs mereTeknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner
Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.
Læs mereVK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL
18. februar 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL DE RIGESTE END DE FATTIGSTE VK regeringen har i alt gennemført skattelettelser, der
Læs mereDe ældres boligforhold 2018
ÆLDRE I TAL 2018 De ældres boligforhold 2018 Ældre Sagen November 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereStørst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0
7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst
Læs mereSTOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV
3. november 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV Boligejere efterlader en væsentlig større arv end personer, der ikke har
Læs mereFordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0
6. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33557722 / 30291107 Resumé: Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig
Læs mereProgressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde
Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv
Læs mereVoldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere
Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med
Læs mereTilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen
Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå
Læs mereKRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP
21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet
Læs mereIntet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse
Intet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse Afskaffes maks. grænsen for beskæftigelsesfradraget vil det være en skattelettelse på 7, mia. kr., som gives til de højest lønnede i Danmark. Mens
Læs mere9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige
9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres
Læs mereDe rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne
De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort
Læs mereFolkepensionisternes indkomst og formue
Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,
Læs mereFå kvinder betaler topskat
Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.
Læs mereTysklands indkomstudvikling siden murens fald
Tysklands indkomstudvikling siden murens fald Siden murens fald har Vesttyskland oplevet en radikal omfordeling fra fattig til rig. Den rigeste tiendedel vesttyskere har fået en samlet vækst i indkomst
Læs mereKUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE
10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier
Læs mereCEPOS Notat: Størst velstandsfremgang til lave indkomster. Resumé Af direktør Martin Ågerup ( )
Notat: Størst velstandsfremgang til lave indkomster 17-5-217 Af direktør Martin Ågerup (4 51 39 29) Resumé Personer med lav indkomst i 1987 fik den største indkomstfremgang af alle indkomstgrupper frem
Læs mereFTF ernes pensionsopsparing
8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden
Læs mereModtagere af boligydelse
23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer
Læs mereNy stigning i den danske fattigdom
Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af
Læs mereMange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen
Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,
Læs mereHver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet
29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det
Læs mereFORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE
. august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).
Læs mereET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE
6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør
Læs mereFordelingseffekter af S-SF skatteudspil
Fordelingseffekter af S-SF skatteudspil I analysen korrigeres Finansministeriets fordelingsberegninger af S-SF s skatteudspil Fair Forandring på de områder, hvor der er væsentlige forskelle mellem AE s
Læs mere