Afgørelse om ikke VVM-pligt for etablering af et vådområde ved Elkær i den nordlige del af Skive Kommune

Transkript

1 Afgørelse om ikke VVM-pligt for etablering af et vådområde ved Elkær i den nordlige del af Skive Kommune Skive Kommune træffer hermed afgørelse om at etablering af et vådområde ved Elkær ikke er omfattet af VVM-pligt. Afgørelsen er truffet i henhold til VVM-bekendtgørelsens 1 3, stk. 1. Oplysninger om projektet Skive kommune påtænker at etablere et vådområde ved Elkær med det formål at reducere kvælstofudledning til Limfjorden. Projektet omfatter Elkær Pumpelag på 39 ha og de nærmeste omgivelser. Projektområdet ligger syd for Limfjorden ved Selde Vig i Fur Sund vest for Selde i Skive Kommune Elkær Pumpelag blev dannet i 1929 og har afvandet et 39 ha stort område syd for Rimmervej. Pumpen har afløb mod nord til Limfjorden gennem Elkærstrøm. Rundt om pumpelaget løber de to landkanaler Østre og Vestre Landkanal, der fører vandet fra det 272 ha store opland forbi pumpelaget og under Rimmervej ud til fjorden. Pumpelagets jord er overvejende i omdrift, men i dag mest med græsafgrøder. Længst mod syd langs Vestre Landkanal findes vedvarende græsarealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 (ca. 3,9 ha). Ved projektforslaget etableres der en højvandssikring ved underløbet af Rimmervej, og afstrømningen fra Østre og Vestre Landkanal ledes ind i projektområdet. De nordvestligste 36 ha opland føres dog fortsat til fjorden gennem den nedre del af Vestre Landkanal, og vil derfor ikke ledes gennem projektområdet. Der skabes med projektet en sø / vandflade på ca. 16 ha med en varierende gennemsnitsdybde afhængig af årstid. Afløb fra søen vil ske gennem den nuværende Elkærstrøm. VVM screeningsafgørelse Anlægstyper omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1 eller 2, der kan have en væsentlig virkning på miljøet, skal vurderes efter VVM-bekendtgørelsens bestemmelser, før der må gives tilladelse til etablering, ændring eller udvidelse. Bilag 1 indeholder de anlægstyper, der altid må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, og derfor er obligatorisk VVMpligtige. Bilag 2 indeholder anlægstyper, som muligvis kan have en væsentlig virkning på miljøet. Disse anlægstyper skal derfor vurderes indledningsvis screenes for at VVMmyndigheden kan afgøre, om det konkrete anlæg må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, og derfor er VVM-pligtigt. 1 Bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning TEKNISK FORVALTNING Postboks 509 Rådhuspladsen Skive Tlf.: Fax: CVR-nr.: EAN-nr. Reference: Henvendelse til: Trine Fomsgaard Schaltz Direkte tlf.: trfo@skivekommune.dk

2 Skive Kommune har vurderet vådområdeprojektet i Elkær i henhold til planlovgivningens bestemmelser om VVM. Projektet er opført på VVM bekendtgørelsens bilag 2 under: pkt. 1a: Projekter vedrørende sammenlægninger Pkt. 11f: Anlæg af vandveje og kanalbygning udenfor søterritoriet samt regulering af vandløb pkt. 11g: Dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig oplagring af vand. Kommunen vurderer på baggrund af det foreliggende projektmateriale, at etablering af vådområde Elkær hverken på baggrund af dens art, dimensioner, placering eller jordfordeling, kan påvirke miljøet væsentligt. Det bemærkes i den henseende at: Projektet vil som beskrevet bidrage til opfyldelse af målene i vandplanerne ved at nedbringe kvælstofbelastningen til Limfjorden / Selde Vig med 5 ton N/år. Den vægtede påvirkning af områdets natur er positiv, idet der skabes en del ny natur (~ 46 ha) uden at der sættes arealer med væsentlige værdifulde naturtyper under vand. Naturarealerne indenfor undersøgelsesområdet har lave naturværdier. Generelt er arealerne udtørrede og påvirket af landbrugsdrift. Dette samlede vådområde vil give nye levesteder for mange vandlevende smådyr, padder og fugle, hvilket forventes langt at overstige eventuelle forringede forhold. Projektet ventes at forbedre levevilkår for særligt beskyttelseskrævende arter (bilag IV-arter) knyttet til våde biotoper. For øvrige særligt beskyttelseskrævende arter vurderes projektet neutralt. Indenfor projektområdet på ~ 46 ha må der fremover ikke gødskes eller sprøjtes. Screeningsskemaet er vedlagt denne afgørelse. Øvrige oplysninger - Jordfordeling Som led i realiseringen af projektet skal der gennemføres en jordfordeling i området. Jordfordelingens konsekvenser er inddraget i VVM-screeningen. Skive Kommune vurderer at den projektnødvendige jordfordeling ikke vil påvirke miljøet væsentligt og at jordfordelingen som heldhed resulterer i at der er skabes forudsætninger for mere og ny natur. Klagevejledning Kommunens afgørelse om, at projektet ikke er VVM-pligtigt kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål efter reglerne i planlovens 2 kapitel 14. Klageberettigede er miljøministeren og enhver med retlig interesse i sagens udfald samt landsdækkende organisationer og foreninger, der har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål eller som varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelse, på betingelse af: 1. At foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og 2 Lov nr. 388 af 6/ om planlægning, jf. lovbek. nr af 23/

3 2. At foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer Natur- og Miljøklagenævnet kan bestemme, at en evt. klage har opsættende virkning. Klagefristen er 4 uger fra dags dato, hvor afgørelsen annonceres på kommunens hjemmeside. Afgørelsen er offentliggjort den 6. oktober En eventuel klage skal indgives via Klageportalen, som der ligger et link til på hjemmesiden Klageportalen ligger på og Klagen sendes gennem Klageportalen til Skive Kommune. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for kommunen i Klageportalen. For at få behandlet klagen skal der indbetales et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Gebyret er fastsat til 500 kr. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Skive Kommune. Det skal fremgå hvilken afgørelse anmodningen vedrører. Kommunen videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal det ske inden 6 måneder fra modtagelsen af dette brev. Spørgsmål kan rettes til Trine Fomsgaard Schaltz, tlf , trfo@skivekommune.dk. Med Venlig Hilsen Trine Fomsgaard Schaltz Cand. scient. Landskabsforvaltning

4 Anmeldeskema Bekendtgørelse nr. 957 af 27/06/2016 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning Basisoplysninger Vådområdeprojekt Elkær Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Elkær afvandes i dag via vandløbet Elkærstrømmen, som pumpes til Selde Vig, der er farvandet mellem Salling og Fur. Rundt om pumpelaget forløber de to landkanaler Østre og Vestre Landkanal, der fører afstrømningen fra et 272 ha stort opland forbi pumpelaget og under Rimmervej ud til fjorden. Elkær består i overvejende grad af arealer i omdrift, men i dag mest med græsafgrøder. Kun en mindre del af området (anslået til 8-10 % af arealet) er kortlagt som 3 områder. Gældende for projektet er at der foretages en nedlæggelse af pumpe og at afstrømningen fra Østre og Vestre Landkanal ledes ind i projektområdet. Ved ophør af pumpning vil der skabes en engsø på ca. 16 ha, som kan modtage vand fra det 46 ha store projektområde samt oplandet fra Østre Landkanal en del af Vestre Landkanal. For detaljer henvises til den tekniske forundersøgelse Navn, adresse, telefonnr. og på bygherre 7800 Skive, Tlf , Skive Kommune, Rådhuspladsen 2, Postboks 509, sk@skivekommune.dk Navn, adresse, telefonnr. og på kontaktperson Trine Fomsgaard Schaltz, tlf , trfo@skivekommune.dk Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav Projektet berører følgende kommune eller Skive Kommune kommuner (omfatter såvel den eller de kommuner, som projektet er placeret i, som den eller de kommuner, hvis miljø kan tænkes påvirket af projektet) Kortbilag i målestok 1: eller 1:5.000 med Vedlægges indtegning af anlægget og projektet (vedlægges dog ikke for strækningsanlæg) Forholdet til VVM reglerne Ja Nej Er projektet opført på bilag 1 til denne bekendtgørelse Er projektet opført på bilag 2 til denne bekendtgørelse Projektets karakteristika Tekst 1. Hvis bygherren ikke er ejer af de arealer, som projektet omfatter angives navn og adresse Ejers navn Ejers adresse Postdistrikt NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 For navn, adresse, matr. Nr. og ejerlav henvises til den ejendomsmæssige forundersøgelse. Projektet er opført på bekendtgørelsens bilag 2 som: pkt. 1a: Projekter vedrørende sammenlægninger ; Pkt. 11f: Anlæg af vandveje og kanalbygning udenfor søterritoriet samt regulering af vandløb og pkt. 11g: Dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig oplagring af vand 1602 København V Ejerlav Matr. Navn nr Selde By, Selde 44 Matr. nr bogst.

5 på de eller den pågældende ejer, matr. nr og ejerlav Johan Kaastrup Batumvej Roslev Johan Kaastrup Batumvej Roslev Johan Kaastrup Batumvej Roslev Henrik Elkjær Jensen Rimmervej Roslev Henrik Elkjær Jensen Rimmervej Roslev Henrik Elkjær Jensen Rimmervej Roslev Henrik Elkjær Jensen Rimmervej Roslev Preben Nygaard Eriksen Risumvej Roslev Preben Nygaard Eriksen Risumvej Roslev Preben Nygaard Eriksen Risumvej Roslev Ove Johannesen Rimmervej Roslev Ove Johannesen Rimmervej Roslev Torben Christensen Risumvej Roslev Torben Christensen Risumvej Roslev Torben Christensen Risumvej Roslev Kelvin Ågård Mikkelsen Risumvej Roslev Kelvin Ågård Mikkelsen Risumvej Roslev Aase Sørensen Risumvej Roslev Aase Sørensen Risumvej Roslev Aase Sørensen Risumvej Roslev Ove Brokholm Lund Stadionvej Roslev Ove Brokholm Lund Stadionvej Roslev Henrik Elkjær Jensen Rimmervej Roslev Johan Kaastrup Batumvej Roslev 2. Arealanvendelse efter pro- Projektet dækker et areal på 46 ha. jektets realisering forhold hold ArealklassifikationEksisterende Fremtidige for- Det fremtidige ha ha samlede bebyggede areal í m Frit vandspejl 0 16,52 2 Det fremtidige Sump 0 6,93 samlede befæstede areal i m 2 Fugtige enge 3,74 Våde enge 0,29 7,47 7,76 3. Projektets Ikke relevant areal og volu- Tørre enge 12,04 7,10 Påvirket areal 16,07 45,78 Åsted 12 C Åsted 14 C Åsted 17 E Åsted 3 A Åsted 3 F Åsted 4 G Åsted 5 D Åsted 7 K Åsted 7 L Åsted 18 B Åsted 7 F Åsted 8 E Åsted 6 L Åsted 6 M Åsted 8 L Åsted 9 B Åsted 9 H Åsted 11 C Åsted 16 B Åsted 16 G Selde By, Selde 15 N Selde By, Selde 15 O Åsted 2 K Åsted 15 D

6 menmæssige udformning Er der behov for grundvandssænkning i forbindelse med projektet og i givet fald hvor meget i m Projektets samlede grundareal angivet i ha eller m 2 Projektets bebyggede areal i m 2 Projektets nye befæstede areal i m 2 Projektets samlede bygningsmasse i m 3 Projektets maksimale bygningshøjde i m 4. Projektets behov Råstofforbrug for råstoffer I forbindelse med anlægget af vådområdet vil der skulle: i anlægsperioden Udgraves m nye grøfter Råstofforbrug i Punktvis opfyldning af eksisterende grøfter med overskudsjord anlægsperioden Vold/muldbanket og 218 m membran (langs nedre del af Vestre Landkanal) på type og mængde: Vand- mængde i Affald Det jord der fjernes i området, benyttes til projektet. anlægsperioden Affaldstype og Anlægsperiode: sep nov mængder i anlægsperioden Spildevand mængde og type i anlægsperioden Håndtering af regnvand i anlægsperioden Anlægsperioden angivet som mm/åå mm/åå Projektets karakteristika Tekst 5. Projektets kapacitet for så vidt angår flow Ikke relevant ind og ud samt angivelse af placering og opbevaring på kortbilag af råstoffet/produktet i driftsfasen: Råstoffer type og mængde i driftsfasen Mellemprodukter type og mængde i driftsfasen Færdigvarer type og mængde i driftsfasen Vand mængde i driftsfasen 6. Affaldstype og mængder, som følge af projektet i driftsfasen: Ikke relevant Farligt affald: Andet affald: Spildevand til renseanlæg: Spildevand med direkte udledning til vandløb, sø, hav: Håndtering af regnvand: Projektets karakteristika Ja Nej Tekst

7 7. Forudsætter projektet etablering af selvstændig vandforsyning? 8. Er anlægget eller dele af anlægget omfattet af standardvilkår? 9. Vil anlægget kunne overholde alle de angivne standardvilkår? 10. Er anlægget eller dele af anlægget omfattet af BREF-dokumenter? 11. Vil anlægget kunne overholde de angivne BREF-dokumenter? 12. Er anlægget eller dele af anlægget omfattet af BAT-konklusioner? Projektets karakteristika Ja Nej Tekst 13. Vil anlægget kunne overholde de angivne BAT-konklusioner? 14. Er projektet omfattet af en eller flere af Miljøstyrelsens vejledninger eller bekendtgørelser om støj? 15. Vil anlægsarbejdet kunne overholde de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer? 16. Vil det samlede anlæg, når projektet er udført, kunne overholde de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer? 17. Er projektet omfattet Miljøstyrelsens vejledninger, regler og bekendtgørelser om luftforurening? 18. Vil anlægsarbejdet kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening? 19. Vil det samlede anlæg kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening? 20. Vil projektet give anledning til støvgener eller øgede støvgener I anlægsperioden? I driftsfasen? Projektets karakteristika Ja Nej Tekst 21. Vil projektet give anledning til lugtgener eller øgede lugtgener I anlægsperioden? I driftsfasen? 22. Vil anlægget som følge af projektet have behov for belysning som i aften og nattetimer vil kunne oplyse naboarealer og omgivelserne I anlægsperioden? I driftsfasen? 23. Er anlægget omfattet af risikobekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer nr af 14. december 2006? Projektets placering Ja Nej Tekst 24. Kan projektet rummes inden for lokalplanens generelle formål? 25. Forudsætter projektet dispensation fra gældende bygge- og beskyttelseslinjer? Hvis»ja«angiv hvilke. Hvis»nej«gå til punkt 10 Hvis»nej«angives og begrundes hvilke vilkår, der ikke vil kunne overholdes. Hvis»ja«angiv hvilke. Hvis»nej«gå til pkt. 12. Hvis»nej«angives og begrundes hvilke BREFdokumenter, der ikke vil kunne overholdes. Hvis»ja«angiv hvilke. Hvis»nej«gå til punkt 14. Hvis»nej«angives og begrundes hvilke BATkonklusioner, der ikke vil kunne overholdes. Hvis»ja«angives navn og nr. på den eller de pågældende vejledninger eller bekendtgørelser.. Hvis»nej«gå til pkt. 17. Hvis»nej«angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen Hvis»nej«angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen Hvis»ja«angives navn og nr. på den eller de pågældende vejledninger, regler eller bekendtgørelser. Hvis»nej«gå til pkt. 20. Hvis»Nej«angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen. Hvis»Nej«angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen. Hvis»ja«angives omfang og forventet udbredelse. Hvis»ja«angives omfang og forventet udbredelse. Hvis»ja«angives og begrundes omfanget. Området er ikke lokalplanlagt Projektområdets nordlige del er omfattet strandbeskyttelseslinjen, og er dermed beskyttet af lov om Beskyttelse af kystområderne. Der skal derfor søges om dispensation for ændring af tilstanden af dette område. Der foretages et fysisk indgreb i det nordøstlige område hvor der foretages en opfyldning af Østre Landkanal,

8 26. Indebærer projektet behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer? 27. Vil projektet kunne udgøre en hindring for anvendelsen af udlagte råstofområder? 28. Er projektet tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen? der skal sikre at vandet herfra passerer i gennem projektområdet. Derudover resulterer jordfordelingen i at der etableres nye skel indenfor beskyttelseslinjen, hvortil der er meddelt dispensation. Bestemmelsernes formål er at sikre at der ikke foretages ændringer i tilstanden af strandbredder og andre kyststrækninger. Hele området er beliggende i kystnærhedszonen. I beskyttelseszonen må indgreb, der ændrer arealernes naturtilstand, kun finde sted, hvis det samlede resultat bliver forbedrede levevilkår for det naturlige dyreog planteliv, eller hvis forbedrede muligheder for landskabelige oplevelser for almenheden kan opveje indgrebet. Byggeri og anlæg der er planlægningsmæssigt afhængig af kystnærbeliggenhed må kun placeres, hvis det ikke indebærer en forringelse af de landskabelige, naturmæssige, geologiske eller kulturhistoriske værdier, der ligger til grund for udpegningen. I planlægningszonen kan planlægges for byggeri og større tekniske anlæg, der er afhængigt af en kystnær lokalisering eller nødvendigt for at udnytte allerede foretagne samfundsmæssige investeringer. Inddragelse af nye arealer i byzone kan kun ske i kommuneplanens byvækstområder, der er udlagt, så de ikke forringer landskabelige, naturmæssige, geologiske eller kulturhistoriske værdier. Der kan meddeles konkrete enkelttilladelser til byggeri og anlæg, hvis det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til nationale interesser, og er i overensstemmelse med de almindelige retningslinjer for det åbne land. Projektets placering Ja Nej Tekst 29. Forudsætter projektet rydning af skov? (skov er et bevokset areal med træer, som danner eller indenfor et rimeligt tidsrum ville danne sluttet skov af højstammede træer, og arealet er større end ½ ha og mere end 20 m bredt.) 30. Vil projektet være i strid med eller til hinder for realiseringen af en rejst fredningssag? 31. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste beskyttede naturtype i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. Projektet vurderes til ikke at konflikte med bestemmelserne vedr. kystnærhedszonen. 0 m Østre Landkanal og dele af arealerne i pumpelaget er omfattet af bestemmelserne i 3 om beskyttelse af særlige naturtyper (godt 8 % af arealet). Naturtypen Eng (eneste naturtype) dækker et areal svarende til ca. 3,9 ha. Gældende for naturarealerne indenfor undersøgelsesområdet er at de har lave natur-

9 32. Rummer 3 området beskyttede arter og i givet fald hvilke? 33. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste fredede område. 34. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste Habitatområde (Natura 2000 områder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder). værdier. Generelt ses at arealerne er udtørrede og påvirkede af landbrugsdrift. Der henvises i øvrigt til den tekniske forundersøgelse. Der er ved gennemgangen af undersøgelsesområdet ikke registreret forekomst af bilag IV-arter, med undtagelse af flagermus langs den nordlige grænse. Strandtudsen blev hørt nord for projektområdet. Der henvises til vedlagte foreløbige vurdering af vådområdeprojektet ved Elkær for nærmere diskussion. ~100m til fredning af strandengsareal ved Risum. ~ 400m til Kirkebyggelinje ved Selde 0 m Oplandet afvander via Elkærstrøm, Østre- og Veste Landbæk direkte til Risum strandenge (Habitat område 221 Risum enge og Selde vig) inden det løber ud i Selde vig. For disse strækninger er der langs: Vestre landkanal registreret habitatnaturtyperne o 1330 strandenge o 6410 Tidvis våd eng Østre Landkanal og Elkærstrøm registreret habitatnaturtypen o 1330 strandenge Alle tre vandløb afvander til Selde Vig som her er kortlagt som: Naturtypen 1160 lavvandede bugter og vige. Naturtypen 1140 mudder og sandflade blottet ved ebbe Projektområdet afvander ifølge Miljøportalen til sårbart Natura 2000 område. 35. Vil det samlede anlæg som følge af projektet kunne overholde kvalitetskravene for vand- områder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, jf. bekendtgørelse nr af 25. august 2010 og bekendtgørelse nr af 21. december 2011 samt kvalitetsmålsætningen i vandplanen? 36. Er projektet placeret i et område med særlige drikkevandinteresser? 37. Er projektet placeret i et område med registreret jordforurening? Projektets placering Ja Nej Tekst 38. Er der andre lignende anlæg eller aktiviteter i området, der sammen med det ansøgte Projektforslaget forventes ikke at påvirke de terrestriske Natura 2000 arealer ved Risum Enge nævneværdigt. Vådområdet forventes at reducere næringsstofbelastningen med ~5,2 ton N/år. Projektet vil dermed være til gavn for tilstødende terrestriske og marine habitatområder, som vil få forbedret vandkvalitet til gavn for de marine habitat naturtyper, der alle vurderes til ugunstig bevaringsstatus. For detaljer henvises til vedlagte foreløbige vurdering af vådområdeprojekt ved Elkær. Nej Område med drikkevandsinteresse ~500 m til nærmeste kortlagte jordforurening (V1 område Risumvej 18). For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområ-

10 må forventes at kunne medføre en øget samlet påvirkning af miljøet (Kumulative forhold)? der, lancerede den tidligere regering Grøn Vækst pakken. Et af målene under Grøn vækst er fjernelse af kvælstof til vandmiljøet ved Kommunale vådområder. I oplandet til Limfjorden skal kvælstoftilførslen således reduceres med 415 tons årligt. Dette mål har Naturstyrelsen efterfølgende indarbejdet i Indsatsprogrammet Supplerende foranstaltninger for 1. generations vandplan for hovedvandopland 1.2 Limfjorden. 39. Vil den forventede miljøpåvirkning kunne berøre nabolande? 40. En beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger med henblik på at undgå, forebygge eller begrænse væsentlige skadelige virkninger for miljøet? Indeværende projekt har til formål, at reducere udvaskningen af kvælstof til delområdet Limfjorden i øvrigt, hvor en del af den samlede kvælstoffjernelse for Limfjorden skal findes (265,1 ton Kvælstof / år). Vandstanden i Limfjorden vil i perioder stå højere end vandspejlet i vådområdet. Der vil derfor kunne løbe saltvand tilbage igennem Elkærstrøm og ind i vådområdet. En sådan periodisk saltvandspåvirkning vil medføre en væsentlig påvirkning af flora og fauna, hvorfor der etableres en højvandssikring af udløbet fra projektområdet. For at sikre mod udsivning fra vådområdet til den bevarede nedre del af Vestre Landkanal og indsivning af saltvand under højvande i fjorden nedgraves/nedpløjes en membran langs den 218 m lange åbne strækning. Projektet vil som beskrevet bidrage til at nedbringe kvælstofbelastningen til Limfjorden / Selde Vig. Det vurderes at der ikke er risiko for okkerudledning i forbindelse med etableringen af projektet Indenfor projektområdet må der fremover ikke gødskes eller sprøjtes. Ved oversvømmelse af projektområdet kunne der teoretisk set frigives fosfor til Selde vig. P-frigørelsen fra nyetablerede vådområder falder over tid, alt afhængig af den mobile fosforpuljes størrelse i de enkelte områder. Risikoen er i Elkær projektet belyst ved analyser af 4 jordprøver fra topjorden i projektområdet, hvoraf 2 af prøver antages som relevante for evt. fosforudvaskning. Analyserne viste, at de 2 prøver er tilhørende gruppen moderat risiko. Den samlede fosforpulje i jorden er dog lav og grundet den korte opholdstid i vådområdet vil den interne fosforbelastning blive begrænset. I henhold til Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale vådområde-

11 projekter 4. afsnit 3, stk. 5. skal Naturstyrelsen ved en vurdering af ansøgningerne lægge vægt på at Projektets effekt i forhold til fosforudledning indgår i vurderingen af ansøgningen. En forøget fosforudledning må ikke have en negativ effekt. Der henvises i øvrigt til vedlagte foreløbige vurdering af vådområdeprojektet ved Elkær for nærmere diskussion. 41. Undertegnede erklærer herved på tro og love rigtigheden af ovenstående oplysninger. Dato: 6. oktober 2016 Bygherre/anmelder: Skive Kommune.

12 Elkær Natura 2000 screening af vådområdeprojekt September 2016, Rasmus B. Pedersen (Limfjordsrådets Sekretariat)

13 Indhold SAMMENFATNING BAGGRUND Indledning NATURA 2000-områder og Habitatbekendtgørelsen Foreløbig vurdering/screening Bilag IV arter BESKRIVELSE AF NATURA 2000-OMRÅDE 221 Risum Enge og Selde Vig Beskrivelse af udpegningsgrundlag Bevaringsstatus og trusler for Udpegningsgrundlag Vådområdeprojektet Beskrivelse af vådområdeprojekt Elkær Vådområdets potentielle påvirkninger på NATURA 2000-området Belastning med næringsstoffer - kvælstof Belastning med næringsstoffer - fosfor Påvirkning af lysåbne naturtyper Afvandingsforhold Mulige effekter på bilag IV-arter KUMULATIVE EFFEKTER SAMLET KONKLUSION REFERENCER... 23

14 SAMMENFATNING Skive Kommune ønsker at realisere et vådområdeprojekt ved Elkær. Området afvander i dag via. Elkærstrømmen igennem Risum enge inden det løber ud i Selde vig (Habitatområde 221 Risum enge og Selde vig. Der forventes som følge af projektet ingen væsentlige negative påvirkninger af relevante naturtyper som indgår i udpegningsgrundlaget for NATURA 2000-område nr. 221 og kystvande, eller af de beskyttede arter som kan forekomme i området. 1. BAGGRUND 1.1. Indledning I første generations Natura 2000 plan fremgår væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaver. Det fremgår at Næringsstofbelastning medfører markante forringelser af terrestriske naturtyper, søer, vandløb og kystnære farvande først og fremmest som følge af gødskning, afstrømning fra markarealer og kvælstofnedfald. Store mængder næringsstoffer i naturen fremmer ensartede næringskrævende artssamfund på bekostning af et alsidigt plante- og dyreliv og medfører forringede forhold for den biologiske mangfoldighed og naturtyper og arter. Figur 1: Habitatområde 221 Risum enge og Selde vig

15 1.2. NATURA 2000-områder og Habitatbekendtgørelsen NATURA 2000-områder er en fælles betegnelse for habitatområder og fuglebeskyttelsesområder inkl. Ramsar områder, udpeget efter henholdsvis Habitatdirektivet (92/43/EF) og Fuglebeskyttelsesdirektivet (2009/147/EF, tidligere 79/409/EF). Områderne danner tilsammen et økologisk netværk af beskyttede naturområder i EU. Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne administreres i Danmark bl.a. ved Miljøministeriets Bekendtgørelse nr. 926 af 27/06/2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (Habitatbekendtgørelsen). Naturstyrelsens vejledning til Habitatbekendtgørelsen gennemgår og uddyber bekendtgørelsens bestemmelser. Habitatbekendtgørelsens hovedprincipper for administrationen af NATURA områderne kan kort beskrives således: Planer og projekter skal underkastes en foreløbig vurdering (screening) med henblik på at vurdere, om de kan påvirke et NATURA 2000-område væsentligt. Hvis den foreløbige vurdering viser, at en plan eller et projekt kan påvirke et NATURA 2000-område væsentligt, skal der gennemføres en konsekvensvurdering (appropriate assessment) i overensstemmelse med Habitatdirektivets artikel 6 stk. 3. Hvis konsekvensvurderingen viser, at det ikke kan afvises, at planen eller projektet skader et NATURA 2000-område, kan planen eller projektet ikke vedtages eller tillades. I ganske særlige og begrænsede tilfælde er der mulighed for at fravige beskyttelsen; i så fald kræves kompenserende foranstaltninger. Habitatbekendtgørelsen indeholder desuden et krav om, at alle planer og projekter skal vurderes i forhold til deres virkning på arter, der er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV Foreløbig vurdering/screening Habitatbekendtgørelsen fastsætter krav om foreløbig vurdering screening - af planer og projekter. Den foreløbige vurdering, der er udtryk for en kvalificeret vurdering på baggrund af eksisterende data, gennemføres for at vurdere, om en plan eller et projekt kan medføre en væsentlig påvirkning af et NATURA 2000-område. Vurderingen tager udgangspunkt i NATURA 2000-områdets udpegningsgrundlag, dvs. områdets naturtyper og arter. Det er en væsentlig påvirkning af NATURA 2000-området, hvis planen eller projektet risikerer at skade bevaringsmålsætningen for det pågældende NATURA 2000-område, dvs. hvis planen eller projektet kan have negativ indflydelse på opretholdelsen eller opnåelsen af den generelle målsætning (gunstig bevaringsstatus) eller NATURA 2000-planens målsætninger for de arter og naturtyper, der udgør udpegningsgrundlaget. Det er i denne sammenhæng uden betydning, om projektet er lokaliseret inden for eller uden for et NATURA 2000-område. Det afgørende er, om planen eller projektet, i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke arter og/eller naturtyper, som NATURA 2000-området er udpeget for at beskytte, i væsentlig grad. Vurderingen skal foretages på baggrund af forsigtighedsprincippet. Dette indebærer, at hvis der er tvivl om væsentlige påvirkninger, dvs. at væsentlige påvirkninger ikke kan udelukkes, skal hensynet til de udpegede områder vægtes højest. Forsigtighedsprincippet anvendes f.eks. i tilfælde, hvor de videnskabelige oplysninger er ufuldstændige eller usikre.

16 Områdernes størrelse og karakter kan have betydning for, hvad der skal vurderes nærmere. Ofte vil det for visse arter og naturtyper på forhånd helt kunne afvises, at en plan eller et projekt kan medføre en væsentlig påvirkning f.eks. hvis et projekt lokaliseres uden for NATURA 2000-områder, og det uden rimelig tvivl kan konkluderes, at naturtyper og arter inde i områderne ikke påvirkes, alene på grund af afstanden Bilag IV arter Af Habitatdirektivets artikel 12 fremgår, at medlemslandene skal indføre en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter (anført på direktivets bilag IV), uanset om disse forekommer inden for eller uden for et NATURA 2000-område. Direktivets artikel 12 er implementeret i dansk lovgivning gennem ovennævnte Habitatbekendtgørelse samt Bekendtgørelse nr. 867 af 27/06/2016 om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt. Habitatdirektivets bilag IV omfatter bl.a. alle arter af hvaler, men ingen danske arter af sæler. For disse arter indebærer beskyttelsen bl.a. et forbud mod: Forsætligt drab eller indfangning Forsætlig forstyrrelse, i særdeleshed i yngle- og opvækstperioden samt under overvintring og migration Beskadigelse eller ødelæggelse af yngle/eller rasteområder. Ifølge vejledningen til Habitatbekendtgørelsen defineres yngleområder i denne sammenhæng som områder, der er nødvendige for: Parring eller kurtisering Redebygning, hulebygning, fødsel eller æglægning Opvækst af yngel og unger Rasteområder defineres som områder, der er vigtige for at sikre overlevelsen af enkelte dyr eller bestande, når de er i hvile. Områder, der benyttes til fødesøgning, er således ikke omfattet af beskyttelsen, medmindre de samtidig bruges som yngle- eller rasteområde. Til forskel fra NATURA 2000-områderne gælder der ikke et særligt forsigtighedsprincip for beskyttelsen af bilag IV-arter uden for disse områder.

17 2. BESKRIVELSE AF NATURA 2000-OMRÅDE 221 Risum Enge og Selde Vig 2.1. Beskrivelse af udpegningsgrundlag Habitatområdet ligger i Limfjorden og dækker et areal på ca. 322 km 2, hvoraf ~174 km 2 er marint. Den lavvandede Selde Vig ud mod Fur Sund udgør den marine halvdel af området, hvor vand- og vadefladerne i perioder fungerer som raste- og fourageringsplads for en række vandfugle. Området har tidligere rummet væsentlige arealer med ålegræs. Selde Vig omkranses af vidtstrakte strandenge, der flere steder især i den vestlige del er under tilgroning med tagrør. Strandengene afgrænses stedvis af dyrkede arealer, stedvis af gamle kystskrænter fra istiden og disse er et par steder kortlagt som overdrev. Neden for skrænten er der kortlagt arealer med rigkær. Yderst mod kysten ligger der strandvolde i varierende bredde. Et areal på ca. 27 ha i den centrale del af området er omfattet af en fredning, der beskytter området mod opdyrkning, terrænændringer, yderligere afvanding, gødskning, sprøjtning mv. (Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2014) Habitatområdets udstrækning fremgår af figur 1 og udpegningsgrundlaget er præciseret i nedenstående Tabel 1. Tabel 1: Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 221 Risum Enge og Selde Vig. Udpegningsgrundlag for habitatområder og fuglebeskyttelsesområder er blevet revideret. De naturtyper, der senest er tilføjet udpegningsgrundlaget er markeret med NY. (Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2016) Naturtypers projektrelevans Nr. Naturtype Relevant Ikke relevant 1110 Marin Sandbanke 1140 Marin Vadeflade 1150 Marin Lagune* 1160 Marin Bugt 1210 Lysåbne Strandvold med enårige planter (Ny) 1220 Lysåbne Strandvold med flerårige planter (Ny) 1330 Lysåbne Strandeng 2130 Lysåbne Grå/grøn klit (Overgået til 1220) 3130 Sø Søbred med småurter 3150 Sø Næringsrig Sø 6210 Lysåbne Kalkoverdrev* 6230 Lysåbne Surt overdrev* 6410 Lysåbne Tidvis våd eng (Ny) 7220 Lysåbne Kildevæld* (Ny) 7230 Lysåbne Rigkær *) Angiver prioriterede naturtyper 2.3. Bevaringsstatus og trusler for Udpegningsgrundlag Udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. H221 omfatter tre marine naturtyper, som anses for relevante i relation til nærværende screening (Tabel 2). Naturtypen Sandbanke (1110) er dog beliggende afskærmet, eller med en afstand til projektet hvor det ikke forventes at kunne blive påvirket. Naturtypen 1160 (bugt) er store indskæringer i kysten, hvor påvirkningen af ferskvand samt bølgepåvirkningen er begrænset. Havbunden består ofte af meget forskellige aflejringer og substrater, og de forskellige bundlevende planteog dyresamfund forekommer i veludviklede zoner med mange arter. Typiske arter er bændeltang og vandaks, alm. Havgræs og bundlevende eller bundfæstede alger. Naturtypen Vadeflade (1140) er mudder- og sandflader, som er tørlagt ved ebbe. Naturtypen mangler landplanter, men ofte er der store mængder af mikroskopiske blågrønalger og kiselalger. Stedvis kan der forekomme ålegræs. Naturtypen er af stor betydning for andeog vadefugle, som søger føde her. (Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen 2000).

18 Tabel 2: Relevante naturtyper som udgør udpegningsgrundlaget for Habitatområde nr. H221 samt bevaringsstatus og trusler (Dahl et al 2005; Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2016; Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2014; Pihl et al 2000; Søgaard et al samt Fredshavn et al 2014) Marine Naturtype National bevaringsstatus Bevaringsstatus i Natura 2000 Sandbanke (1110) På baggrund af de kortlagte forekomster i Natura områderne er struktur og området Risum Enge og Selde Vig Trusler Natura 2000 området Risum Enge og Selde Vig funktion for de marine habitattyper vurderet Vadeflade (1140) Ugunstig eller vurderet ugunstig Næringsstofbelastning at være stærkt ugunstig. Selvom status for Lysåbne naturtyper Strandeng (1330) Strandvold med flerårige planter (1220) sandbanker og laguner vurderes at være i Bugt (1160) fremgang er den overordnede bevarings- Ugunstig eller vurderet ugunstig Næringsstofbelastning status for stort set alle de marine habitattyper stærkt ugunstig. Ugunstig eller vurderet ugunstig Strandeng er den mest udbredte terrestriske habitatnaturtype i Danmark. Vegetatio- kortlægning delt op to store puljer nen er her påvirket af næringsstoffer og de sårbare strandengsplanter er i stort omfang fin naturlig dynamik i god tilstand udkonkurreret af næringselskende arter. Dette er særligt udpræget i den kontijede/ugræssede arealer i moderat nentale region, hvor Risum Enge er beliggende i den Atlantiske region. I sidstnævnte groning i tagrør er tilstanden vurderet til moderat ugunstig. For strandvold med flerårige planter er tilstanden vurderet stærkt ugunstig blandt andet som følge af den udbredte tilgroning med den invasive planteart rynket rose. Tidvis våd eng (6410) Tidvis våd eng har stærkt ugunstig bevaringsstatus i kontinental region, medens til- tilstand standen er moderat ugunstig i den atlantiske. Status for struktur og funktion er vurderet ugunstig. Strandengsarealet er i seneste med dels afgræssede arealer med (den overvejende del) og dels uple- tilstand. pga. mere eller mindre til- Strandvolde med flerårige planter er tilstandsvurderet til at være i god-høj tilstand. Næringsstofbelastning Tilgroning med høje urter og vedplanter (specielt tagrør) grundet manglende pleje (afgræsning) Naturtypen er stærkt afhængig af havets dynamik, og udbredelsen vil derfor variere fra år til år. Arealet med tidvis våd eng er i god Tilgroning med høje og middelhøje De potentielle projektpåvirkede lysåbne naturtyper begrænser sig til Strandeng, Strandvold med flerårige planter og Tidvis våd eng. Strandenge er vidt og sammenhængende udbredt langs fjordens beskyttede kyster. Strandenge omfatter plantesamfund, som jævnligt oversvømmes af havet, f. eks. Ved vinterstorme. De har en vegetation af salttålende græsser og urter. Naturtypen findes langs kyster, der som her er beskyttet mod væsentlig bølgepåvirkning og deraf følgende erosion. Tidvis våd eng blev ved kortlægningen kortlagt som en integreret del af områdets strandenge. Ved kortlægningen blev det dog registreret, at arealet var mere eller mindre fersk. Derfor er det nu henført til tidvis våd eng i mosaik med strandeng. Eng- og kærsamfund, som udvikles på steder med svingende grundvandstand. Der er meget lidt nitrat og fosfat til rådighed for planterne, og naturtypen findes typisk, hvor der er ekstensiv græsning eller slåning. Naturtypen Strandvold med flerårige planter er som de to andre naturtyper ikke i direkte kontakt med udløbet fra projektområdet. Det nærmeste område ligger umiddelbart nord for projektområdet. Alle naturtyper er vurderet til at være i en god tilstand i det projektnære område (se Figur 2). urter grundet manglende pleje Figur 2: Kortlagte naturtyper i Natura 2000 område 221 Risum enge og Selde Vig nedstrøms projektområdet hvor Østre-, Vestre Landkanal og Elkærstrømmen løber ud i Selde Vig. Ligeledes illustreres naturtilstanden for de lysåbne naturtyper ( )

19 3. Vådområdeprojektet 3.1. Beskrivelse af vådområdeprojekt Elkær Elkær enge afvandes i dag via vandløbet/kanalen Elkærstrømmen, som pumpes til Selde Vig, der er farvandet mellem Salling og Fur. På østsiden af Elkær enge løber Østre Landkanal og på vest siden Vestre Landkanal. De to kanaler afvander tilsammen et 272 ha stort opland. Det afvandede område er intensivt drevne landbrugsarealer med en stor andel i omdrift. Ved ophør af pumpning og omlægning af Østre- og Vestre Landkanal således at de delvist løber i gennem projektområdet vil der skabes et vådområde på ~45 ha, som kan modtage vand fra det intensivt dyrkede område, der udgør øverste del af oplandet til Østre og Vestre Landkanal. Afstrømningen fra Østre og Vestre Landkanal ledes ind i projektområdet, hvilket vil resulterer i en ca. 16,5 ha stor vandflade i kote ca. 1,0 m med afløb gennem den nuværende Elkærstrøm. Der etableres en højvandssikring ved underløbet af Rimmervej, og de nordvestligste 36 ha opland føres fortsat til fjorden gennem den nedre del af Vestre Landkanal. Østre Landkanal bevares fra Rimmervej til fjorden og et afløb af en grøft fra Selde føres fortsat denne vej (se Figur 3). For detaljer henvises til den tekniske forundersøgelse (COWI et al 2013). Figur 3 Elkær vådområdeprojekt (COWI et al 2012)

20 3.2. Vådområdets potentielle påvirkninger på NATURA 2000-området Belastning med næringsstoffer - kvælstof Ifølge Statens Vandplan for hovedvandopland Limfjorden er den supplerende indsats i delvandområdet Limfjorden i øvrigt i 1. planperiode en reduktion på ton N/år 3. Der er i dette delvandområde i vandplanen lagt op til en N-reduktion på 265 ton ved etablering af vådområder. Vådområdeprojektet ved Elkær forventes at fjerne 5,2 ton N/år. Projektet bidrager således til forbedring af forholdene i Natura 2000 området ved Risum enge og Selde vig. Belastning med næringsstoffer - fosfor Ved oversvømmelse af projektområdet kunne der teoretisk set frigives fosfor til Selde vig. P-frigørelsen fra nyetablerede vådområder falder over tid, alt afhængig af den mobile fosforpuljes størrelse i de enkelte områder. Risikoen er i Elkær projektet belyst ved analyser af 4 jordprøver fra topjorden i projektområdet. Konklusionen på analyserne var, at der er risiko for, at der frigøres fosfor fra især den ene jordprøve. To andre prøver er udtaget i den centrale del af projektområdet, som i dag er opdyrket, og som efter projektet normalt vil blive vanddækket. I disse to prøver er jern-fosfor molforholdet 10-11, hvilket betyder, at der er en moderat risiko for fosforudvaskning. Den samlede fosforpulje i jorden er dog lav. På grund af den korte opholdstid i vådområdet vil den interne fosforbelastning blive begrænset. Uanset en eventuel mindre initiel fosforudvaskning vil Elkjær på længere sigt reducere fosforudvaskningen til nedstrøms vandområder. Det vurderes, at der ikke er en risiko for en væsentlig påvirkning af udpegningsgrundlaget i Habitatområde 221 som følge af fosforfrigivelse i forbindelse med en realisering af vådområdeprojektet Elkær. I henhold til Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale vådområdeprojekter 4. afsnit 3, stk. 5. skal Naturstyrelsen ved en vurdering af ansøgningerne lægge vægt på at Projektets effekt i forhold til fosforudledning indgår i vurderingen af ansøgningen. En forøget fosforudledning må ikke have en negativ effekt (Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 10. august 2012). For en mere detaljeret gennemgang henvises der til den tekniske forundersøgelse (COWI et al.) samt fosfornotat udarbejdet af Bangsgaard og Paludan, Orbicon og Limfjordsrådet, Påvirkning af lysåbne naturtyper Afvandingsforhold Projektet indebærer, at oplandet til Vestre Landkanal reduceres med ~83 ha til ~36 ha. Der er ikke nærmere redegjort for konsekvensen af dette på vandføringen i Vestre Landkanal. Denne løber umiddelbart nedstrøms gennem Risum enge og naturtyperne Strandeng (1330) og Tidsvis våd eng (6410). Tilsvarende indebærer projektforslaget, at oplandet til Østre Landkanal reduceres med ~131 ha. til ~22 ha. (grøft fra Selde). Heller ikke dette er der nærmere redegjort for i relation til konsekvensen for vandføringen i den del af Østre Landkanal der nedstrøms løber gennem strandengene i habitatområde nr Teoretisk kunne vandstanden i Vestre og Østre Landkanal falde som følge af projektgennemførelsen, hvilket kunne indvirke på drænforholdene i Risum Enge og dermed strandengenes tilstand. Strandengene og kanalerne er dog som udgangspunkt reguleret af fjorden, hvorfor dette ikke forventes at have nogen nævneværdig effekt. Set i lyset af at projektet fjerener kvælstof fra oplandet i relation til bl.a. strandengenes og mange af de an- 3 Se vandplan Limfjorden. Hovedvandopland 1.2. Vanddistrikt: Jylland og Fyn (2011) side 207.

21 dre naturtypers sårbarhed ses indflydelsen fra projektet som værende overordnet positivt. Det i den tekniske forundersøgelse beregnede vandspejl i Elkærstrøm er lidt højere på grund af, at der tilføres mere vand fra landkanalerne Mulige effekter på bilag IV-arter Jf. den tekniske forundersøgelse er der ud over forekomst af den meste almindelig jyske flagermusart, (sydflagermus) ikke fundet spor af andre bilag IV-arter. Det vurderes, at etablering af vådområde vil forbedre naturindhold ved Elkær, både mht. beskyttede naturtype og muligvis tiltrække flere flagermus, såsom damflagermus, der ynder at jage over åben vandflade og er kendt fra egnen. Endelig kan odder muligvis forekomme. Strandtudse Strandtudse har i Danmark stærk ugunstig bevaringsstatus (Fredshavn et al, 2014). Store arealer i projektområdet er udpeget som potentielt yngle- og rasteområde for strandtudse. Udpegningen 4 er foretaget af Naturstyrelsen. Der kan indenfor disse områder søges om tilskud til pleje af græs og naturarealer. Der er ikke kendskab til tilstedeværelsen af strandtudse i projektområdet. Strandtudsen er i Limfjordsområdet kendt fra ~50 strandengslokaliteter (Søgaard & Asferg, 2007). Den er endvidere kendt fra ~20 indlandslokaliteter, hovedsageligt grus- og sandgrave. Arten kan kolonisere nye yngleområder i en afstand af 1 km eller mere omkring et ældre kendt yngleområde. Disse skal helst være fri for bevoksning og den foretrækker temporære, lysåbne vandsamlinger som f.eks. findes i klithedens fugtige lavninger og langs bredden af større næringsfattige søer (Søgaard og Asferg, 2007). Projektet forventes at være neutralt i forhold til forekomster af strandtudser. Spidssnudet frø Spidssnudet frø er den almindeligste paddeart i Danmark, som er omfattet af beskyttelsen i Habitatdirektivets artikel 12. Arten findes stort set i hele landet og bevaringsstatus for spidssnudet frø er i Danmark vurderet gunstig i den atlantiske region (Fredshavn et al, 2014). Spidssnudet frø yngler i mange slags vådområder lige fra ganske små vandhuller til bredden af store søer og fra helt overskyggede ellesumpe til fuldstændig lysåbne vandhuller (Søgaard og Asferg, 2007). Med sødannelse og ekstensivering af landbrugsdriften forventes indeværende projekt at kunne være til gavn for padder som den spidssnudede frø. Odder I forhold til det øvrige Europa har den danske odderbestand været meget isoleret. Dette har givet usikkerhed om, hvorvidt den genetiske variation har kunnet opretholdes. Odderen har dog siden midten af 1980 erne øget sin udbredelse væsentligt i Danmark. I midten af 1980 erne fandtes odderen stort set kun i det nordvestlige Jylland, men har nu spredt sig helt ned til den dansk-tyske grænse. Bevaringsstatus for odder er i Danmark nu vurderet gunstig i den atlantiske region (Fredshavn et al, 2014). Odderen er primært tilknyttet ferskvand og udløb af ferskvand til marine områder. Genopretning af vådområder som det ved Elkær er netop med til at sikre arten gode levemuligheder og forbedre dens mulighed for at sprede sig i landskabet (Søgaard og Asferg, 2007). Konklusion vedr. bilag IV arter Gennemførelse af projektet skønnes ikke at påvirke eventuelle forekomster af Habitatdirektivets bilag IV arter negativt. 4

22 4. KUMULATIVE EFFEKTER Følgende er en kort redegørelse for de kumulative effekter i forbindelse med etableringen af vådområdet ved Elkær med andre aktiviteter i området som samlet set potentielt kan medføre væsentlige påvirkninger af NATURA 2000 område nr Næringsstofbelastning er identificeret som en trussel for NATURA 2000-område nr Ifølge Statens Vandplan for hovedvandopland Limfjorden er den supplerende indsats i delvandområdet Limfjorden i øvrigt i 1. planperiode en reduktion på ton N/år 5. Der er i dette delvandområde i vandplanen lagt op til en N-reduktion på 265 ton ved etablering af vådområder. Vådområdeprojektet ved Elkær forventes at fjerne 5,2 ton N/år og bidrager dermed væsentligt til forbedring af forholdene i Limfjordens Natura 2000 områder, herunder specielt Risum enge og Selde vig. 5. SAMLET KONKLUSION For de relevante naturtyper og arter, forventes etableringen af vådområdet ved Elkær ikke at have væsentlige negative effekter på NATURA-2000 område nr. 221 eller at kunne have negativ indflydelse på opretholdelse eller opnåelse af NATURA 2000 planens målsætninger for de arter og naturtyper som udgør udpegningsgrundlaget. Det vurderes derfor, at det ikke er nødvendigt at gennemføre en NATURA 2000 konsekvensvurdering for etableringen af vådområdet ved Elkær Med baggrund i ovenstående foreløbig vurdering for så vidt angår arter og naturtyper, der udgør udpegningsgrundlaget i Natura 2000 områder, vurderes at vådområdeprojektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter ikke direkte eller indirekte vil kunne påvirke Natura 2000 områder negativt. Det vurderes endvidere at projektet ikke vil påvirke eventuelle forekomster af Habitatdirektivets bilag IV arter negativt. 5 Se Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen 2011, rev. 2014: Vandplan Limfjorden. Hovedvandopland 1.2, Vanddistrikt: Jylland og Fyn side 202.

23 6. REFERENCER Bangsgaard og Paludan, Orbicon og Limfjordsrådet (2013): Betragtninger over lægkage af fosfor i forbindelse med etablering af N-projekter. Notat udarbejdet af Claus Paludan, Jacob Jacobsen og Torben Bramming Jørgensen og fremsendt til DCE, Aarhus Universitet og Naturstyrelsen i februar Dahl, K.; Petersen, J.K.; Josefson, A.B.; Dahllöf, I.; og Søgaard, B. (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper. Danmarks Miljøundersøgelser Faglig rapport fra DMU nr. 549 (39 sider). Fredshavn, J.; Søgaard, B.; Nygaard, B.; Johansson, L.S.; Wiberg-Larsen, P.; Dahl, K.; Sveegaard, S.; Galatius, A. & Teilmann, J. (2014): Bevaringsstatus for naturtyper og arter. Habitatdirektivets Artikel 17 rapportering. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 98. Aarhus Universitet. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2014: Natura 2000-basisanalysen revideret udgave; Risum Enge og Selde Vig; Natura 2000-område nr. 221, Habitatområde 221. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 10. august 2012: Vejledning til kommunerne, revideret 10. august 2012 Risikovurdering af fosforudledning fra N-vådområdeprojekterne. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2016: Natura 2000-plan Risum Enge og Selde Vig, Natura 2000-område nr. 221, Habitatområde H sider. Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen 2011, rev. 2014: Vandplan Limfjorden. Hovedvandopland 1.2, Vanddistrikt: Jylland og Fyn (372 sider). Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen 2000: Danske naturtyper i det europæiske NATURA 2000 netværk. COWI, Skive Kommune & Limfjordsrådet (2012): Elkær - Teknisk forundersøgelse af vådområde (38 sider). Pihl, S.; Ejrnæs, R.; Søgaard, B.; Aude, E.; Nielsen, K.E.; Dahl, K. & Laursen J.S. (2000): Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet. Indledende kortlægning og foreløbig vurdering af bevaringsstatus. Danmarks Miljøundersøgelser (219 sider). Faglig rapport fra DMU, nr Søgaard, B. & T. Asferg (2007): Håndbog om dyrearter på Habitatdirektivets Bilag IV. Faglig rapport fra DMU nr Søgaard, B.; Skov, F.; Ejrnæs, R.; Nielsen, K.E.; Pihl, S.; Clausen, P.; Laursen, K.; Bregnballe, T.; Madsen, J.; Baatrup-Pedersen, A.; Søndergaard, M.; Lauridsen, T.L.; Møller, P.F.; Riis-Nielsen, T.; Butterschøn, R.M.; Fredshavn, J.; Aude, E. & Nygaard, B. (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. 3. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser (462 sider). Faglig rapport fra DMU, nr. 457.

24