Dansk Transfusionsdatabase. ÅRSRAPPORT januar december 2011

Transkript

1 Dansk Transfusionsdatabase ÅRSRAPPORT januar december 2011 ENDELIG UDGAVE 8. OKTOBER 2012

2 Dansk Transfusionsdatabase (DTDB) er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase, godkendt af Sundhedsstyrelsen og finansieret af regionerne. Postadresse: Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik (Vest) c/o Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Allé 15, DK-8200 Aarhus N Web-adresse:

3 Bestyrelsen for DTDB Overlæge, ph.d. Kjell Titlestad, Dansk Selskab for Klinisk Immunologi (formand) Ledende overlæge Bjarne Møller, Region (næstformand) Overlæge John Bæch, Region Nordjylland Ledende overlæge Jørgen Georgsen, Region Ledende overlæge Keld Homburg, Region Overlæge Per Wantzin, Region Kontorchef Elin Kallestrup, dataansvarlig offentlig myndighed (Region ) Forskningsoverlæge, ph.d. Søren Paaske Johnsen, Kompetencecenter for Epidemiologi og Biostatistik (Nord) Dataanalyse Statistiker, BA (statistik) Miriam Grijota, Kompetencecenter for Epidemiologi og Biostatistik (Nord) Sekretariatsfunktion Kvalitetskonsulent, cand.scient.san., Tenna Hassert Nielsen, Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik (Vest)

4 INDHOLD 1. Forord Indledning Datagrundlag Analyser Resultater Diskussion Konklusion...15 DEL 2 De mest blodforbrugende diagnoser...16 DEL 3 De mest blodforbrugende kirurgiske procedurer

5 1. Forord Hermed foreligger Årsrapport 2012 (med data fra 2011) fra Dansk Transfusionsdatabase. På baggrund af 4 procesindikatorer skal denne rapport søge at belyse om: Transfusionspraksis hos patienter i Danmark opfylder gældende anbefalinger Der er klinisk betydningsfuld variation i spraksis mellem sygehuse i Danmark Dansk Transfusionsdatabase er landsdækkende og denne rapport omfatter således samtlige er, som blev givet i Danmark i Transfusionspraksis blev vurderet ved hjælp af følgende indikatorer: Andel af indlæggelser med af erytrocytkomponent per Andel af indlæggelser med af erytrocytkomponent og efterfølgende måling af hæmoglobinkoncentration Andelen af udførte hæmoglobinkontroller som var højere end anbefalet. Transfusionspraksis blev vurderet både i henhold til bopæl (kommuneniveau) og på afdelings- /sygehusniveau. Indikatorerne blev opgjort diagnose- og procedurespecifikt, idet de præsenterede analyser omfatter de ti diagnoser og kirurgiske procedurer med det største forbrug af erytrocytkomponenter. Rapportens væsentligste resultater og anbefalinger omfatter følgende punkter: Det totale forbrug af erytrocytkomponenter i Danmark er faldende. I 2011 faldt forbruget således 7,5% sammenlignet med Der er indikationer på fortsat geografisk variation i anvendelsen af erytrocytkomponenter. Variationen synes ikke at være forklaret ved forskelle i alder, køn og sygdomsmønster. Andelen af indlæggelser, hvor der tilsyneladende var tale om over, var i lighed med tidligere år også høj i 2011for alle de undersøgte diagnoser og procedurer. Andelen af patienter som fik foretaget bestemmelsen af hæmoglobinkoncentrationen efter med erytrocytkomponenter blev øget i Praksis vedrørende af erytrocytkomponenter udviste dog fortsat betydelig variation mellem de forskellige sygehuse for alle de undersøgte diagnoser og kirurgiske procedurer. Variationen omfattede alle de opgjorte indikatorer. Resultaterne i denne rapport viser, at der efter udgivelsen af Sundhedsstyrelsens Vejledning om blod fra 2007 som indeholdt en skærpelse af kriterierne for anvendelse af erytrocyt er sket en reel reduktion i forbruget. De anbefalede kriterier er dog endnu ikke er tilstrækkeligt implementeret, d.v.s. at spraksis i Danmark fortsat er varierende på tværs af specialer og sygehuse. Transfusionspraksis er endvidere generelt karakteriseret af et højt blodforbrug, hvor en høj andel af de transfunderede patienter har et hæmoglobinniveau >6.5 mmol/l efter, hvilket ikke er acceptabelt. DTDB anbefaler kraftigt, at der tages yderligere konkrete skridt til at sikre fuld implementering af Sundhedsstyrelsens vejledning. Dette kan eksempelvis ske ved udarbejdelse af lokale retningslinjer for anvendelse af blod, samt ved, at de enkelte lægefaglige specialer gennemgår deres praksis vedrørende blod med henblik på at sikre en mere ensartet og hensigtsmæssig spraksis. Det skal understreges, at systematisk kvalitetsudvikling af spraksis herunder efterlevelse af Sundhedsstyrelsens retningslinjer indgår som en del af 2. version af Den Danske Kvalitetsmodel (afsnit Infusion med blodkomponenter). DTDB ønsker at udstrække sit samarbejde med de øvrige eksisterende landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser med henblik på at sikre større faglig og ledelsesmæssig bevågenhed omkring behovet for at sikre en mere ensartet og evidens-baseret spraksis. Bestyrelsen for DTDB 2

6 2. Indledning Årsrapport 2012 fra Dansk Transfusionsdatabase (DTDB) omfatter tre dele som belyser anvendelsen af erytrocytkomponenter: Del 1: Kommunespecifik anvendelse af erytrocytkomponenter i 2011 Del 2: Diagnosespecifik anvendelse af erytrocytkomponenter i 2011 Del 3: Procedurespecifik anvendelse af erytrocytkomponenter i 2011 DTDB er en landsdækkende kvalitetsdatabase, der har til formål at undersøge anvendelsen af blodkomponenter i Danmark med henblik på at sikre en rationel spraksis. Baggrunden er bl.a., at forbruget af blodkomponenter igennem en lang årrække har befundet sig på et meget højt niveau set i et internation perspektiv. Indtil for få år siden var forbruget således op til 50% større pr. indbygger i Danmark end i lande, hvis forhold i denne henseende er sammenlignelige med Danmarks. Sundhedsstyrelsens Vejledning om blod, fra 2007 har til formål at sikre en ensartet høj patientsikkerhed ved anvendelse af donorblod og at nedbringe det store forbrug af donorblod i Danmark. Vejledningen indeholder bl.a. en betydelig skærpelse af indikationerne for anvendelse af erytrocyt, idet det fremhæves, at der generelt ikke er dokumentation for at erytrocyt har gunstig effekt, når hæmoglobinkoncentrationen er over 6 mmol/l. Rapporter fra DTDB har efterfølgende påvist et fald i forbruget af erytrocyer efter publiceringen af Sundhedsstyrelsens vejledning, således at forbruget i Danmark nu nærmer sig forbruget i landene omkring os. Som det fremgår af Figur 1. er forbruget i Danmark dog fortsat meget højt i et internation perspektiv. DTDB er fagligt forankret i Dansk Selskab for Klinisk Immunologi og er tilknyttet Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik (Vest) samt Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og Biostatistik (Nord). Driften af DTDB er finansieret af midler fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). Indberetning af data sker ved elektronisk overførsel af data fra eksisterende registre og informationssystemer og omfatter patientadministrative data, data for anvendelse af blodkomponenter, samt data for klinisk biokemiske parametre. DTDB søger at vurdere spraksis ved at analysere de indsendte oplysninger om diagnose, behandling, blod og klinisk/kemiske parametre. Analyserne bliver publiceret i rapporter, der udsendes til de centrale sundhedsmyndigheder, sygehusejerne, blodbankerne og sygehusenes sråd. Analyserne er også tilgængelige på sundhedsportalen ligesom der aktuelt arbejdes på at gøre data tilgængelige for egne analyser via et web-baseret analyseværktøj. Analyserne udgør en væsentlig informationskilde for instanser som for eksempel srådene, der skal sikre en hensigtsmæssig anvendelse af blod og blodkomponenter i det danske sundhedsvæsen. DTDB udgiver dels egne rapporter og analyser vedr. spraksis og udgør dels en ressourcedatabase, som leverer data og klinisk immunologisk ekspertise til andre landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. Aktuelt er der indgået aftale om levering af data til følgende databaser: Dansk Hoftealloplastik Register Dansk Prostatacancer Database Dansk Fedmekirurgiregister Prosbase 3

7 Figur 1. Brug af erytrocytportioner pr indbyggere i 2005 til 2010 i udvalgte europæiske lande. Danmark svarer til K.(European Blood Alliance Benchmarking Group). 3. Datagrundlag Data til DTDB er indhentet fra de enkelte regioner samt Sundhedsstyrelsen, og består af udtræk fra eksisterende datakilder. De er registreret i DTDB med anvendelse af SKS- og IUPAC-koder, hvor dette er muligt, og koblet via patienternes personnummer. Følgende data er til rådighed: 1. Landspatientregisteret Dato for indlæggelse og udskrivning, sygehus og afdeling, diagnoser og bidiagnoser, operationer. 2. Blodbankregistre Dato for, udleveringstidspunkt, komponenttype, tappenummer. 3. Klinisk biokemiske registre Dato, tidspunkt og resultat af følgende analyser: hæmoglobinkoncentration, trombocytkoncentration, og koagulationsparametre. Del 1: Forbrug af erytrocyter fordelt på kommuner Data omfatter samtlige erytrocyter anvendt i Danmark i 2011 til patienter med dansk bopæl uanset aktionsdiagnose eller proceduretype. Information om patienternes bopælskommune 4

8 er indhentet fra Landspatientregisteret. Oplysninger om det totale antal indbyggere i de enkelte kommuner er indhentet fra Statistikbanken ved Danmarks Statistik ( Antallet af transfunderede erytrocytkomponenter i 2011 per 1000 indbyggere er beregnet for alle landets kommuner. Del 2: Mest blodforbrugende diagnoser De præsenterede data vedrører de 10 aktionsdiagnoser, som samlet set repræsenterer det største forbrug af erytrocytkomponenter. Disse diagnoser er identificerede ved at opgøre fordelingen af det samlede forbrug af erytrocytkomponenter i 2011 fordelt på alle aktionsdiagnoser (dvs. den diagnose som er den primære årsag til patientens hospitalskontakt). I denne opgørelse er det samlede forbrug af erytrocytkomponenter under patientens indlæggelse tilskrevet aktionsdiagnosen uanset at patienten også kan have haft én eller flere bidiagnoser. De 10 identificerede aktionsdiagnoser er ikke nødvendigvis identiske med de tilstande, som har det største sforbrug pr. indlæggelse, men udgøres derimod af de tilstande, hvor antallet af indlæggelser og sforbruget i forbindelse med disse indlæggelser samlet resulterer i det højeste antal anvendte erytrocytkomponenter. Data omfatter i : indlæggelser transfunderede erytrocytportioner Del 3: Mest blodforbrugende kirurgiske procedurer Data omfatter de 10 procedurer, som samlet set repræsenterer det største forbrug jævnfør beskrivelsen for diagnoser. Ved identifikationen af procedurer er der kun medtaget den vigtigste procedure under den pågældende sygehuskontakt. Data omfatter i : procedurer transfunderede erytrocytkomponenter 4. Analyser Vurderingen af spraksis sker med udgangspunkt i de beregnede indikatorværdier. Følgende indikatorer er beregnet: 1. Transfusionshyppighed Procentdel af indlæggelser med blod. 2. Transfusionsantal Median antal portioner, der blev givet i forbindelse med hver enkelt indlæggelse. 3. Hæmoglobinkontrol Procentdel af indlæggelser med af erytrocytkomponent, hvor der efterfølgende er målt hæmoglobinkoncentration. 4. Over Procentdel af de udførte hæmoglobinkontroller, som var >6.5 mmol/l. Udskrivningshæmoglobin I de lokale regionale systemer, hvorfra DTDB får sine data, er der id registreret en dato men ikke id et klokkeslæt for og hæmoglobinkontrol. For alligevel at kunne få en vurdering af spraksis med anvendelse af indikatorerne hæmoglobinkontrol og over har DTDB indført begrebet udskrivningshæmoglobin (UHb). UHb defineres som den første hæmoglobinværdi, der er målt 1-7 dage efter sidste erytrocyt, det vil sige med sikkerhed efter en (og indregulering på nyt hæmoglobinniveau), men inden hæmoglobinkoncentrationen stiger på grund af eventuel anden behandling. 5

9 Ad 3 og 4 Der er generelt ikke dokumentation for, at erytrocyt har gunstig effekt, når hæmoglobinkoncentrationen er over 6 mmol/l. En portion erytrocytter vil hos en voksen person (70 kg) typisk medføre en stigning i hæmoglobinkoncentrationen på ca. 0,5 mmol/l. Hvis hæmoglobinindholdet i blodet efter sidste af erytrocytter f.eks. er >6.5 mmol/l, er der sandsynligvis givet mindst 1 portion erytrocytter på et tidspunkt, hvor hæmoglobinkoncentrationen i blodet var højere end 6,0 mmol/l. Det er en forudsætning, at der i perioden ikke har været større ændringer i patientens væskebalance. Det kan være klinisk relevant at anvende andre grænseværdier end 6 mmol/l til særlige patientgrupper, ligesom der hos den enkelte patient ikke nødvendigvis er tale om uhensigtsmæssig brug af erytrocytkomponenter, selv om hæmoglobinkoncentrationen efterfølgende er >6.5 mmol/l. Ud fra en faglig vurdering skønnes en generel anvendelse af en værdi på 6 mmol/l til vurdering af trans-fusionspraksis dog at være rimelig. En indikator for spraksis er derfor den andel af de transfunderede patienter, der havde Hb >6.5 mmol/l efter. Kan f.eks. angives i procent af alle, der fik målt deres Hb. (I Årsrapporten 2007 anvendtes en værdi på 7 mmol/l til vurdering af spraksis.) Der har hidtil ikke været knyttet standarder til indikator 3 og 4, men bestyrelsen har besluttet fremadrettet at anvende følgende standarder: Indikator 3: Standard 80% Indikator 4: Standard 98% Ad 4 Hvis der kun udføres hæmoglobinkontrol ved en mindre del af indlæggelserne, bliver bestemmelsen af antallet over grænseværdien mere usikker, især hvis kontrollen kun udføres ved mistanke om, at der ikke er transfunderet tilstrækkeligt. Ved at antage, at de patienter der ikke fik udført hæmoglobinkontrol, enten alle ville have haft en værdi under eller over grænseværdien, kan man beregne et min-max interval for de aktuelle data. Hvis der udføres hæmoglobinkontrol ved 60 ud af 100 indlæggelser, og de 20 har en værdi >6.5 mmol/l, så vil 33% ligge over grænseværdien, min. vil være 20 ud af 100 og max ud af 100 (33% (min.: 20; max.: 60%)). 6

10 5. Resultater Det samlede antal indberettede erytrocyter i Danmark var i Dette er en fortsættelse af det fald der er sket siden 2007, hvor Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer blev udsendt. Faldet i forhold til 2007 er på 17,2%, mens det er på 7,5% i forhold til Tabel 1. Antal er i Danmark per region i 2011 Erytrocytsuspension Plasma Thrombocytter Total Region Nordjylland Total Del 1: Geografisk variation i blodforbrug I lighed med rapport 2011 (baseret på data fra 2010) er den geografiske variation i forbruget af erytrocytportioner blevet opgjort. Blodforbruget opgjort som antal anvendte erytrocytportioner per 1000 indbyggere er præsenteret i grafisk form i Figur 2. Datagrundlaget er præsenteret i Tabel 2. Blodforbruget varierede også i 2011 betydeligt afhængigt af bopæl, om end variationen er mindre end i 2010 (Figur 3). Forbruget var lavest i en række midtjyske og sjællandske kommuner og højest på en række af øerne samt i Esbjerg, Lolland, Thisted og Dragør kommuner. I opgørelsen af blodforbruget er det samlede forbrug for indbyggerne i en given kommune medtaget, uanset om blodet er anvendt på det lokale sygehus eller i forbindelse med indlæggelse på et hospital med landsdelsfunktion. Befolkningens alders- og kønsfordeling samt sygelighedsmønster har betydning for blodforbruget. I analyserne er der derfor anvendt standardisering i forhold til alder, køn og sygelighedsmønster (10 mest blodforbrugende diagnoser og 10 mest blodforbrugende procedurer) med henblik på at sikre sammenlignelighed på tværs af kommunerne. Det har ikke været muligt at gennemføre standardisering for både alder, køn og sygelighedsmønster i samme analyser, idet der ikke i alle kommuner er patienter i alle potentielle kombinationer af alder, køn og sygelighed. Der er derfor foretaget forskellige standardisering med forskellige kombinationer (alder og køn, alder og sygelighedsmønster samt køn og sygelighedsmønster). Der ses efter standardisering en vis reduktion i variationen i blodforbruget mellem kommunerne, men fortsat betydelig variation. Den vedvarende geografiske variation i blodforbruget underbygger de hospitals- og diagnosespecifikke opgørelser som DTDB igennem en længere årrække har offentliggjort og bekræfter, at der synes at være en betydelig non-evidens baseret variation i spraksis i Danmark. 7

11 Figur 2.. Blodforbrug fordelt på kommuner i 2011 (antal erytrocyportioner/1000 indbyggere). Alders- og diagnose-/procedure standardiseret. 8

12 Figur 3. Blodforbrug fordelt på kommuner i 2010 (antal erytrocyportioner/1000 indbyggere). Alders- og diagnose-/procedure standardiseret 9

13 Tabel 2. Blodforbrug fordelt på kommune inkl. køn- og aldersstandardiseret ratio (antal portioner erytrocytportioner per 1000 indbyggere). Køn- og aldersfordelingen i hele landet er anvendt i standardiseringen. Region Kommune Median alder Antal indbyggere Antal portioner E Antal portioner E per 1000 indbyggere (Stand. per køn og alder) (Stand. per køn og de 10 mest blodforbrug. diagnose procedure) (Stand. per alder og de 10 mest blodforbrug. diagnose procedure) Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Dragør Egedal Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ishøj København Lyngby-Taarbæk Rudersdal Rødovre Tårnby Vallensbæk Aarhus Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande

14 Region Kommune Median alder Antal indbyggere Antal portioner E Antal portioner E per 1000 indbyggere (Stand. per køn og alder) (Stand. per køn og de 10 mest blodforbrug. diagnose procedure) (Stand. per alder og de 10 mest blodforbrug. diagnose procedure) Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Nordjylland Aalborg Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerlands Faxe Greve Guldborgsund Holbæk Kalundborg Køge Lejre Lolland Næstved Odsherred Ringsted Roskilde Slagelse Solrød Sorø

15 Region Kommune Median alder Antal indbyggere Antal portioner E Antal portioner E per 1000 indbyggere (Stand. per køn og alder) (Stand. per køn og de 10 mest blodforbrug. diagnose procedure) (Stand. per alder og de 10 mest blodforbrug. diagnose procedure) Stevns Vordingborg Aabenraa Assens Billund Esbjerg Faaborg-Midtfyn Fanø Fredericia Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø

16 Del 2: Mest blodforbrugende diagnoser 1. De 10 mest blodforbrugende diagnoser i 2011: o Anæmier, andre (ICD-10 kode: D64) o Brud på lår (ICD-10 kode: S72) o Anden blodforgiftning (ICD-10 kode: A41) o Sygdom i fordøjelsessystemet, andre (ICD-10 kode: K92) o Lægelig observation for og vurdering af personer mistænkt for sygdom (ICD-10 kode: Z03) o Aortaaneurisme og aortadissektion (ICD-10 kode: I71) o Myeloid leukæmi (ICD-10 kode: C92) o Sår på tolvfingertarm (ICD-10 kode: K26) o Respirationsinsufficiens, ikke klassificeret andetsteds (ICD-10 kode: J96) o Mavesår (ICD-10 kode: K25) 2. Den samlede mængde af transfunderede portioner til de 10 mest blodforbrugende diagnoser var 82985, svarende til 28,3% af samtlige er. Andelen af indlæggelser, hvor der blev anvendt, var på landsniveau samlet set 14,7% for de 10 mest blodforbrugende diagnose. Den samlede andel af indlæggelserne, hvor der blev anvendt, varierede mellem diagnoserne fra 2,4-71,6%. Der var også en betydelig variation mellem sygehusene i andelen af patienter som fik blandt patienter med de samme diagnoser. Det mediane antal portioner erytrocyter, der blev givet i forbindelse med, var 2 for de 10 mest blodforbrugende diagnoser. 3. UHb blev afhængig af diagnose målt i mellem 16,2-58,8% af de indlæggelser, hvor der blev anvendt med en erytrocytportion i UHb blev oftest målt ved indlæggelser med brud på lår, men kun i begrænset omfang ved anæmier. Der var for indlæggelser af samme årsag betydelig variation imellem de enkelte sygehuse. 4. UHb >6.5 mmol/l blev afhængig af diagnose fundet hos 32,6-53,5% af de indlæggelser, hvor der var anvendt af mindst én erytrocytportion og foretaget måling af UHb. Var der blevet målt UHb i forbindelse med alle indlæggelser, hvor der havde været anvendt, kunne resultatet ud fra de foreliggende data have været, at der ved mindst 7,9% og højst 91,7% af indlæggelserne var en UHb >6.5 mmol/l. På sygehusniveau var der også for denne indikator en betydelig variation i andelen af indlæggelser med en UHb >6.5 mmol/l, også selv om det drejede sig om indlæggelser p.g.a. samme diagnose. Den højeste andel fandtes ved indlæggelser for brud på lår. Del 3: Mest blodforbrugende kirurgiske procedurer 1. De 10 mest blodforbrugende kirurgiske procedurer i 2011: o Endoskopier af fordøjelseskanalen (NCSP kode: UJ) o Operationer på hofte og lår (NCSP kode: NF) o Mindre kirurgiske procedurer på bevægeapparatet (NCSP kode: TN) o Operationer på tyndtarm og tyktarm (NCSP kode: JF) 13

17 o o o o o o Operationer på brystvæg, pleura og diafragma (NCSP kode: GA) Operationer på mavesæk og tolvfingertarm (NCSP kode: JD) Operationer på bugvæg, bughinde, mesenterie og oment (NCSP kode: JA) Operationer på infrarenale aorta og iliaka-arterier samt distale forbindelser (NCSP kode: PD) Mindre gastroenterologiske procedurer (NCSP kode: TJ) Operationer på knæ og underben (NCSP kode: NG) 2. Den samlede mængde af transfunderede portioner der blev anvendt til de 10 mest blodforbrugende procedurer var , svarende til 37,0% af samtlige anvendte er i Danmark. Andelen af indlæggelser, hvor der blev anvendt, var samlet for de 10 mest blodforbrugende kirurgiske procedurer 19,0%. Den samlede andel af indlæggelser, hvor der blev anvendt, varierede mellem de enkelte kirurgiske procedurer fra 5,3-29,7%. Den højeste andel af indlæggelser med fandtes hos patienter, der fik foretaget operationer på hofte og lår samt operationer på infrarenale aorta og iliaka-arterier samt distale forbindelser. Der var betydelig procedurespecifik variation imellem de enkelte sygehuse. Det mediane antal portioner erytrocyter, der blev givet i forbindelse med, var 3 for de 10 mest blodforbrugende procedurer. 3. UHb blev afhængig af procedure målt i 51,3-65,4% af de indlæggelser, hvor der blev anvendt med mindst én erytrocytportion i Dette er er en fremgang i forhold til UHb blev oftest målt ved operationer på tyndtarm og tyktarm og i mindre grad ved endoskopier af fordøjelseskanalen. Der var også her betydelig variation mellem de enkelte sygehuse. 4. UHb >6.5 mmol/l blev afhængig af procedure fundet hos mellem 39,8-53,5% af de indlæggelser, hvor der var anvendt med mindst én erytrocytportion og foretaget måling af UHb. Var der blevet målt UHb i forbindelse med alle indlæggelser, hvor der havde været anvendt, kunne resultatet ud fra de foreliggende data have været, at der ved mindst 20,7% og højst 72,7% af indlæggelserne var en UHb >6.5 mmol/l. På sygehusniveau var der også for denne indikator en betydelig variation i andelen af indlæggelser med en UHb >6.5 mmol/l, også selv om det drejede sig om den samme procedure. 6. Diskussion DTDB bygger på samkøring af en række administrative datakilder, hvilket muliggør at databasen dækker samtlige indlæggelser, er og relevante laboratorieundersøgelser hos de tilsluttede sygehusejere. Databasen er således ikke, i stil med de fleste andre eksisterende kliniske kvalitetsdatabaser, følsom overfor manglende motivation eller ressourcer på de kliniske afdelinger til særskilt registrering af data til brug for kvalitetsudvikling Databasen er dog afhængig af, at de enkelte regioner stiller data til rådighed for databasen. Dette er tilfældet for alle regioner i forhold til blodbanksdata, men desværre endnu ikke når det gælder klinisk biokemiske data. Ved hjælp af personnummer er det endvidere muligt entydigt at koble brug af blodkomponenter samt laboratorieanalyser til den enkelte patient. Begrænsningerne i analyserne i denne rapport omfatter bl.a. den velkendte variation i lokal kodepraksis samt forekomsten af egentlige diagnose- og kodefejl i de patientadministrative systemer. Dette betyder, at patientmaterialet på de forskellige afdelinger ikke nødvendigvis id er sammenligneligt selv når der gennemføres diagnose- og procedurespecifikke analyser. Der knytter sig endvidere en vis usikkerhed til opgørelsen af UHb, idet der kan være målt Hb efter uden at dette i DTDB regi fremstår som en UHb. Dette paradoks opstår såfremt Hb er målt på 14

18 samme dato som en er givet, idet det p.g.a. manglende information vedr. klokkeslæt for Hb måling ikke er muligt ud fra DTDB at afgøre med sikkerhed om målingen er foretaget før eller efter der er givet. I DTDB defineres UHb derfor som måling af Hb som er foretaget 1-7 dage efter den sidste. Endeligt er det vigtigt at understrege, at dataanalyserne generelt er baseret på store grupper af patienter, hvor de kan give et validt billede af den overordnede spraksis i de kliniske afdelinger, men analyserne giver ikke nødvendigvis et dækkende billede af, hvorvidt spraksis hos den enkelte patient var hensigtsmæssig. En tilsyneladende uheldig anvendelse af blodkomponenter kan således hos den enkelte patient vise sig at være velbegrundet, når de nærmere omstændigheder bliver klarlagt. 7. Konklusion Denne rapport dokumenterer, at blodforbruget i Danmark er blevet reduceret i de seneste år efter udsendelsen af Sundhedsstyrelsens reviderede anbefalinger vedrørende blod. Faldet er på ca. 17%. Blodforbruget er vedvarende præget af geografisk variation, som ikke synes at være forklaret ved forskelle i befolkningens alder- eller kønsfordeling samt sygdomsmønster. Variationen i anvendelsen af blod genfindes også på sygehusniveau for en bred vifte af patientgrupper og er ikke begrænset til bestemte specialer. Variationen tyder på, at der trods nationale retningslinjer fortsat anvendes forskellig spraksis rundt om i landet. Det er synes at være sket en stigning i andelen af patienter, hvor der foretages efterfølgende bestemmelse af hæmoglobinkoncentrationen i forbindelse med erytrocytkomponenter. Fortsat gælder det dog at i over halvdelen af patienterne ikke får foretaget kontrolmåling efter. Denne rapport viser endvidere at andelen af indlæggelser, hvor der tilsyneladende er tale om over fortsat synes høj, d.v.s. mellem hver tredje til hver anden patient som modtager. Rapportens resultater tyder på at Sundhedsstyrelsens vejledning om blod har haft en effekt med hensyn til at nedsætte blodforbruget i Danmark. Resultaterne understreger dog også, at der fortsat er et betydeligt behov for lokale og speciale-specifikke ændringer af den aktuelt anvendte spraksis. Ændring af spraksis DTDB anbefaler at: 1. der udarbejdes lokale retningslinjer for anvendelse af blod i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning af 2007 og at det tages konkrete skridt til at sikre implementeringen i klinisk praksis. 2. en lokal vurdering af egen spraksis (audit), udført af de kliniske afdelinger i et samarbejde med det regionale scenter og den regionale kvalitetsorganisation. Omfattende gennemgang af de anvendte ordinationsskemaer og beregnede indikatorer set i forhold til Sundhedsstyrelsens vejledning af Opmærksomhed på at systematisk kvalitetsudvikling af spraksis herunder efterlevelse af Sundhedsstyrelsens retningslinjer indgår som en del af 2. version af Den Danske Kvalitetsmodel (afsnit Infusion med blodkomponenter). 3. en synliggørelse af de økonomiske konsekvenser af den anvendte spraksis, idet man lader de kliniske afdelingers forbrug af blodkomponenter blive afregnet over afdelingens budget. 4. en synliggørelse af indikationsstillingen ved ordination af blodkomponenter gennem anvendelse af et fælles ordinationsskema. 5. de enkelte specialer gennemgår deres praksis vedrørende blod med henblik på at sikre en mere ensartet og hensigtsmæssig spraksis. 15

19 DEL 2 De mest blodforbrugende diagnoser Data indberettet til Dansk Transfusionsdatabase og beregnede indikatorer for spraksis 16

20 Total for de 10 mest blodforbrugende aktionsdiagnoser Region Sygehus Antal indlæggelser Antal indlæggelser med af Amager Hospital ( 10.9 %) Bispebjerg Hospital ( 15.8 %) Bornholms Hospital ( 14.6 %) Frederiksberg Hospital ( 13.6 %) Gentofte Hospital ( 13.0 %) Glostrup Hospital ( 8.2 %) Herlev Hospital ( 18.2 %) Hospice Søndergård 8 3 ( 37.5 %) 15 3 Frederikssund Helsingør Hillerød ( 5.6 %) ( 12.5 %) ( 10.3 %) Hvidovre Hospital ( 20.1 %) Rigshospitalet ( 21.1 %) Andre 6 1 ( 16.7 %) 2. Holbæk Kalundborg Køge Nakskov Nykøbing F Næstved Ringsted Roskilde Slagelse ( 11.8 %) ( 36.3 %) ( 14.4 %) ( 24.3 %) ( 13.3 %) ( 10.2 %) ( 0.0 %) ( 6.7 %) ( 18.6 %) Andre 1 0 ( 0.0 %).. Fredericia og Kolding Sygehuse, Fredericia Fredericia og Kolding Sygehuse, Kolding ( 11.9 %) ( 19.3 %) Hjertecenter Varde 6 1 ( 16.7 %) 2 2 OUH Odense Universitetshospital ( 17.8 %) OUH Svendborg Sygehus ( 14.4 %) Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg ( 14.3 %) Sydvestjysk Sygehus, Grindsted ( 16.0 %) Sygehus Sønderjylland, Aabenraa ( 32.7 %) Sygehus Sønderjylland, Haderslev ( 8.4 %) Sygehus Sønderjylland, Sønderborg ( 8.9 %)

21 Region Sygehus Antal indlæggelser Antal indlæggelser med af Vejle Sygehus ( 11.8 %) Andre 6 0 ( 0.0 %) 0. Aarhus Universitetshospital ( 13.8 %) Hospitalsenheden Vest, Herning ( 11.0 %) Hospitalsenheden Vest, Holstebro ( 21.6 %) Regionshospitalet Horsens og Brædstrup ( 14.7 %) Regionshospitalet Randers ( 13.2 %) Regionshospitalet Ringkøbing ( 40.0 %) 42 2 Regionshospitalet Silkeborg ( 17.1 %) Viborg ( 15.7 %) Samsø Syge- og sundhedshus 10 1 ( 10.0 %) 3 3 Andre 8 1 ( 12.5 %) 4. Nordjylland Aalborg Sygehus ( 14.3 %) Nordjylland Ortopædkirurgi Nordjylland ( 34.0 %) Nordjylland Sygehus Himmerland ( 17.8 %) Nordjylland Sygehus Thy Mors ( 19.8 %) Nordjylland Sygehus Vendsyssel ( 15.4 %) Private Hospitaler Aleris-Hamlet Hospitaler, Aarhus 23 0 ( 0.0 %) 0. Private Hospitaler Aleris-Hamlet Hospitaler, Søborg 26 0 ( 0.0 %) 0. Private Hospitaler Ciconia, Århus Privathospital 7 0 ( 0.0 %) 0. Private Hospitaler Epilepsihospitalet Filadelfia ( 0.0 %) 0. Private Hospitaler Privathospitalet Valdemar 39 0 ( 0.0 %).. Private Hospitaler Andre 17 0 ( 0.0 %) ( 15.4 %) ( 12.7 %) ( 15.8 %) ( 14.3 %) Nordjylland ( 15.9 %) Private Hospitaler ( 0.0 %) 0. Landsresultat ( 14.7 %)

22 Region Sygehus Indlæggelser med af erytrocyt samt måling af UHb: Antal (%) Andel i % med UHb>=6.5 mmol/l (min-max) Amager Hospital 76 ( 23.9 %) 56.6 ( ) Bispebjerg Hospital 559 ( 48.7 %) 43.1 ( ) Bornholms Hospital 71 ( 47.7 %) 54.9 ( ) Frederiksberg Hospital 43 ( 19.1 %) 58.1 ( ) Gentofte Hospital 76 ( 28.0 %) 44.7 ( ) Glostrup Hospital 47 ( 24.2 %) 40.4 ( ) Herlev Hospital 605 ( 39.5 %) 45.6 ( ) Frederikssund Helsingør Hillerød 19 ( 31.7 %) 31.6 ( ) 78 ( 36.6 %) 53.8 ( ) 440 ( 57.7 %) 50.9 ( ) Hvidovre Hospital 742 ( 61.6 %) 58.4 ( ) Rigshospitalet 650 ( 51.0 %) 30.2 ( ) Andre 1 (100.0 %) 0.0 ( ) Holbæk Kalundborg Køge Nykøbing F Næstved Roskilde Slagelse 238 ( 35.2 %) 36.1 ( ) 14 ( 21.5 %) 50.0 ( ) 42 ( 6.0 %) 47.6 ( ) 21 ( 2.9 %) 47.6 ( ) 9 ( 2.8 %) 66.7 ( ) 13 ( 4.8 %) 69.2 ( ) 377 ( 55.4 %) 43.5 ( ) OUH Odense Universitetshospital 588 ( 49.8 %) 43.4 ( ) OUH Svendborg Sygehus 168 ( 33.2 %) 45.2 ( ) Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg 309 ( 41.3 %) 47.9 ( ) Sydvestjysk Sygehus, Grindsted 20 ( 25.6 %) 60.0 ( ) Sygehus Sønderjylland, Haderslev 1 ( 0.8 %) 0.0 ( ) Vejle Sygehus 2 ( 0.6 %) 50.0 ( ) Aarhus Universitetshospital 677 ( 43.9 %) 46.1 ( ) Hospitalsenheden Vest, Herning 175 ( 36.2 %) 63.4 ( ) Hospitalsenheden Vest, Holstebro 227 ( 55.1 %) 67.4 ( ) Regionshospitalet Horsens og Brædstrup 216 ( 57.0 %) 22.7 ( ) Regionshospitalet Randers 263 ( 37.7 %) 58.6 ( ) Regionshospitalet Ringkøbing 3 ( 21.4 %) 66.7 ( ) Regionshospitalet Silkeborg 107 ( 41.0 %) 61.7 ( ) Viborg 354 ( 47.1 %) 53.1 ( ) Nordjylland Aalborg Sygehus 617 ( 60.3 %) 46.5 ( ) Nordjylland Ortopædkirurgi Nordjylland 91 ( 79.1 %) 47.3 ( ) Nordjylland Sygehus Himmerland 61 ( 38.4 %) 62.3 ( ) 19

23 Region Sygehus Indlæggelser med af erytrocyt samt måling af UHb: Antal (%) Andel i % med UHb>=6.5 mmol/l (min-max) Nordjylland Sygehus Thy Mors 126 ( 48.3 %) 48.4 ( ) Nordjylland Sygehus Vendsyssel 200 ( 43.2 %) 55.5 ( ) 3407 ( 46.3 %) 46.3 ( ) 714 ( 20.7 %) 42.3 ( ) 1088 ( 25.5 %) 45.2 ( ) 2022 ( 44.5 %) 51.2 ( ) Nordjylland 1095 ( 54.2 %) 49.3 ( ) Landsresultat 8326 ( 38.5 %) 47.4 ( ) UHb: Udskrivningshæmoglobin-koncentration. Koncentrationen af hæmoglobin målt 1-7 dage efter sidste. Andelen med UHb >6.5 mmol/l: Antallet af indlæggelser med og en UHb >6.5 mmol/l angivet i procent af antallet af alle målte værdier. Min: Antallet af indlæggelser med UHb >6.5 mmol/l, angivet i procent af antallet af alle indlæggelser med (idet de ikke målte værdier alle sættes til <6.5 mmol/l). Max: Antallet af indlæggelser med UHb >6.5 mmol/l, angivet i procent af antallet af alle indlæggelser med (idet de ikke målte værdier alle sættes til >6.5 mmol/l). 20

24 1. Anæmier, andre (ICD-10 kode: D64) Region Sygehus Antal indlæggelser Antal indlæggelser med af Amager Hospital ( 61.7 %) Bispebjerg Hospital ( 68.4 %) Bornholms Hospital ( 77.9 %) Frederiksberg Hospital ( 80.1 %) Gentofte Hospital ( 61.2 %) Glostrup Hospital ( 67.2 %) Herlev Hospital ( 68.5 %) Frederikssund Helsingør Hillerød ( 60.0 %) ( 70.3 %) ( 71.0 %) Hvidovre Hospital ( 67.1 %) Rigshospitalet ( 53.4 %) 60 2 Holbæk Kalundborg Køge Nakskov Nykøbing F Næstved Roskilde Slagelse Fredericia og Kolding Sygehuse, Fredericia Fredericia og Kolding Sygehuse, Kolding ( 79.0 %) ( 70.0 %) ( 58.5 %) ( 81.8 %) ( 67.5 %) ( 82.0 %) ( 78.2 %) ( 72.5 %) ( 81.6 %) ( 64.5 %) OUH Odense Universitetshospital ( 72.1 %) OUH Svendborg Sygehus ( 71.8 %) Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg ( 76.3 %) Sydvestjysk Sygehus, Grindsted ( 91.7 %) Sygehus Sønderjylland, Aabenraa ( 78.5 %) Sygehus Sønderjylland, Haderslev ( 90.2 %) Sygehus Sønderjylland, Sønderborg ( 81.5 %) Vejle Sygehus ( 60.6 %) Aarhus Universitetshospital ( 60.8 %) Hospitalsenheden Vest, Herning ( 69.0 %) Hospitalsenheden Vest, Holstebro ( 87.1 %) Regionshospitalet Horsens og Brædstrup ( 63.5 %)

25 Region Sygehus Antal indlæggelser Antal indlæggelser med af Regionshospitalet Randers ( 65.2 %) Regionshospitalet Ringkøbing 12 9 ( 75.0 %) 28 2 Regionshospitalet Silkeborg ( 79.4 %) Viborg ( 89.1 %) Andre 2 1 ( 50.0 %) 3. Nordjylland Aalborg Sygehus ( 72.5 %) Nordjylland Sygehus Himmerland ( 80.5 %) Nordjylland Sygehus Thy Mors ( 73.0 %) Nordjylland Sygehus Vendsyssel ( 83.8 %) ( 67.3 %) ( 72.2 %) ( 74.9 %) ( 71.5 %) Nordjylland ( 78.6 %) Landsresultat ( 71.6 %) Region Sygehus Indlæggelser med af erytrocyt samt måling af UHb: Antal (%) Andel i % med UHb>=6.5 mmol/l (min-max) Amager Hospital 24 ( 13.0 %) 54.2 ( ) Bispebjerg Hospital 48 ( 20.5 %) 64.6 ( ) Bornholms Hospital 12 ( 22.6 %) 50.0 ( ) Frederiksberg Hospital 19 ( 15.2 %) 52.6 ( ) Gentofte Hospital 38 ( 22.4 %) 44.7 ( ) Glostrup Hospital 12 ( 14.6 %) 41.7 ( ) Herlev Hospital 33 ( 15.2 %) 39.4 ( ) Frederikssund Helsingør Hillerød 5 ( 18.5 %) 20.0 ( ) 28 ( 25.2 %) 46.4 ( ) 34 ( 27.2 %) 50.0 ( ) Hvidovre Hospital 42 ( 21.9 %) 40.5 ( ) Rigshospitalet 5 ( 16.1 %) 20.0 ( ) Holbæk Kalundborg Køge Nykøbing F Næstved Roskilde 25 ( 10.2 %) 20.0 ( ) 11 ( 19.6 %) 54.5 ( ) 4 ( 2.6 %) 25.0 ( ) 3 ( 1.8 %) ( ( 1.2 %) ( ( 2.9 %) 50.0 ( ) 22

26 Region Sygehus Slagelse Indlæggelser med af erytrocyt samt måling af UHb: Antal (%) Andel i % med UHb>=6.5 mmol/l (min-max) 26 ( 21.5 %) 34.6 ( ) OUH Odense Universitetshospital 57 ( 30.2 %) 45.6 ( ) OUH Svendborg Sygehus 26 ( 17.9 %) 38.5 ( ) Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg 27 ( 13.3 %) 66.7 ( ) Sydvestjysk Sygehus, Grindsted 11 ( 16.7 %) 63.6 ( ) Vejle Sygehus 1 ( 1.3 %) ( 1.3- Aarhus Universitetshospital 51 ( 20.6 %) 45.1 ( ) Hospitalsenheden Vest, Herning 13 ( 16.3 %) 69.2 ( ) Hospitalsenheden Vest, Holstebro 17 ( 19.3 %) 58.8 ( ) Regionshospitalet Horsens og Brædstrup 33 ( 35.1 %) 12.1 ( ) Regionshospitalet Randers 33 ( 18.5 %) 51.5 ( ) Regionshospitalet Silkeborg 34 ( 26.8 %) 58.8 ( ) Viborg 31 ( 13.0 %) 71.0 ( ) Nordjylland Aalborg Sygehus 46 ( 31.7 %) 41.3 ( ) Nordjylland Sygehus Himmerland 32 ( 31.1 %) 62.5 ( ) Nordjylland Sygehus Thy - Mors 10 ( 18.5 %) 60.0 ( ) Nordjylland Sygehus Vendsyssel 43 ( 19.3 %) 58.1 ( ) 300 ( 19.3 %) 48.0 ( ) 73 ( 7.4 %) 37.0 ( ) 122 ( 11.8 %) 50.8 ( ) 212 ( 20.0 %) 49.5 ( ) Nordjylland 131 ( 25.0 %) 53.4 ( ) Landsresultat 838 ( 16.2 %) 48.7 ( ) UHb: Udskrivningshæmoglobin-koncentration. Koncentrationen af hæmoglobin målt 1-7 dage efter sidste. Andelen med UHb >6.5 mmol/l: Antallet af indlæggelser med og en UHb >6.5 mmol/l angivet i procent af antallet af alle målte værdier. Min: Antallet af indlæggelser med UHb >6.5 mmol/l, angivet i procent af antallet af alle indlæggelser med (idet de ikke målte værdier alle sættes til <6.5 mmol/l). Max: Antallet af indlæggelser med UHb >6.5 mmol/l, angivet i procent af antallet af alle indlæggelser med (idet de ikke målte værdier alle sættes til >6.5 mmol/l). 23

27 2. Brud på lår (ICD-10 kode: S72) Region Sygehus Antal indlæggelser Antal indlæggelser med af Amager Hospital 8 0 ( 0.0 %) 0. Bispebjerg Hospital ( 52.9 %) Bornholms Hospital ( 37.5 %) Frederiksberg Hospital 8 2 ( 25.0 %) Gentofte Hospital 10 3 ( 30.0 %) 23 5 Glostrup Hospital 8 4 ( 50.0 %) 7 2 Herlev Hospital ( 51.6 %) Frederikssund Helsingør Hillerød 6 1 ( 16.7 %) ( 30.2 %) ( 48.0 %) Hvidovre Hospital ( 64.2 %) Rigshospitalet ( 26.7 %) 88 3 Andre 1 1 (100.0 %) 2. Holbæk Køge Nykøbing F Næstved Slagelse ( 35.0 %) ( 40.6 %) ( 34.5 %) ( 33.3 %) ( 43.6 %) Andre 5 0 ( 0.0 %) 0. Fredericia og Kolding Sygehuse, Kolding ( 38.9 %) OUH Odense Universitetshospital ( 29.4 %) OUH Svendborg Sygehus ( 23.5 %) Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg ( 42.2 %) Sygehus Sønderjylland, Aabenraa ( 39.0 %) Sygehus Sønderjylland, Sønderborg 10 1 ( 10.0 %) 1 1 Vejle Sygehus ( 31.7 %) Andre 3 1 ( 33.3 %) 1. Aarhus Universitetshospital ( 37.6 %) Hospitalsenheden Vest, Herning 43 3 ( 7.0 %) 5 2 Hospitalsenheden Vest, Holstebro ( 39.1 %) Regionshospitalet Horsens og Brædstrup ( 35.8 %) Regionshospitalet Randers ( 46.1 %) Regionshospitalet Silkeborg ( 46.8 %) Viborg ( 46.4 %) Nordjylland Aalborg Sygehus ( 37.7 %) Nordjylland Ortopædkirurgi Nordjylland ( 38.5 %)

28 Region Sygehus Antal indlæggelser Antal indlæggelser med af Nordjylland Sygehus Thy - Mors ( 43.6 %) Nordjylland Sygehus Vendsyssel 6 1 ( 16.7 %) 2 2 Nordjylland Andre 4 0 ( 0.0 %) 0. Private Hospitaler Andre 9 0 ( 0.0 %) ( 52.3 %) ( 38.7 %) ( 33.9 %) ( 40.3 %) Nordjylland ( 38.5 %) Private Hospitaler 9 0 ( 0.0 %) 0. Landsresultat ( 41.4 %) Region Sygehus Indlæggelser med af erytrocyt samt måling af UHb: Antal (%) Andel i % med UHb>=6.5 mmol/l (min-max) Bispebjerg Hospital 246 ( 82.0 %) 44.7 ( ) Bornholms Hospital 33 ( 78.6 %) 57.6 ( ) Gentofte Hospital 2 ( 66.7 %) 50.0 ( ) Herlev Hospital 229 ( 62.9 %) 55.5 ( ) Helsingør Hillerød 12 ( 92.3 %) 66.7 ( ) 223 ( 81.1 %) 64.6 ( ) Hvidovre Hospital 396 ( 86.1 %) 70.2 ( ) Rigshospitalet 13 ( 56.5 %) 7.7 ( ) Andre 1 (100.0 %) 0.0 ( ) Holbæk Køge Nykøbing F Næstved Slagelse 94 ( 79.7 %) 36.2 ( ) 21 ( 9.1 %) 57.1 ( ) 9 ( 6.2 %) 33.3 ( ) 1 ( 50.0 %) ( ( 84.9 %) 43.2 ( ) OUH Odense Universitetshospital 121 ( 78.1 %) 44.6 ( ) OUH Svendborg Sygehus 27 ( 23.7 %) 66.7 ( ) Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg 114 ( 64.4 %) 41.2 ( ) Aarhus Universitetshospital 45 ( 22.0 %) 46.7 ( ) Hospitalsenheden Vest, Herning 1 ( 33.3 %) ( Hospitalsenheden Vest, Holstebro 152 ( 70.4 %) 67.8 ( ) Regionshospitalet Horsens og Brædstrup 86 ( 74.8 %) 22.1 ( ) Regionshospitalet Randers 101 ( 61.6 %) 58.4 ( ) 25

29 Region Sygehus Indlæggelser med af erytrocyt samt måling af UHb: Antal (%) Andel i % med UHb>=6.5 mmol/l (min-max) Regionshospitalet Silkeborg 47 ( 64.4 %) 68.1 ( ) Viborg 106 ( 74.1 %) 49.1 ( ) Nordjylland Aalborg Sygehus 238 ( 78.3 %) 49.6 ( ) Nordjylland Ortopædkirurgi Nordjylland 90 ( 78.9 %) 47.8 ( ) Nordjylland Sygehus Thy - Mors 53 ( 67.1 %) 52.8 ( ) Nordjylland Sygehus Vendsyssel 1 (100.0 %) ( ( 77.6 %) 59.6 ( ) 294 ( 42.2 %) 41.8 ( ) 262 ( 29.9 %) 45.4 ( ) 538 ( 58.5 %) 53.3 ( ) Nordjylland 382 ( 76.7 %) 49.7 ( ) Landsresultat 2631 ( 58.8 %) 53.5 ( ) UHb: Udskrivningshæmoglobin-koncentration. Koncentrationen af hæmoglobin målt 1-7 dage efter sidste. Andelen med UHb >6.5 mmol/l: Antallet af indlæggelser med og en UHb >6.5 mmol/l angivet i procent af antallet af alle målte værdier. Min: Antallet af indlæggelser med UHb >6.5 mmol/l, angivet i procent af antallet af alle indlæggelser med (idet de ikke målte værdier alle sættes til <6.5 mmol/l). Max: Antallet af indlæggelser med UHb >6.5 mmol/l, angivet i procent af antallet af alle indlæggelser med (idet de ikke målte værdier alle sættes til >6.5 mmol/l). 26

30 3. Anden blodforgiftning (ICD-10 kode: A41) Region Sygehus Antal indlæggelser Antal indlæggelser med af Amager Hospital ( 11.1 %) 96 2 Bispebjerg Hospital ( 21.1 %) Bornholms Hospital ( 17.6 %) 39 2 Frederiksberg Hospital ( 15.8 %) 85 2 Gentofte Hospital ( 13.6 %) 91 2 Glostrup Hospital ( 14.3 %) 64 2 Herlev Hospital ( 28.2 %) Frederikssund Helsingør Hillerød 81 4 ( 4.9 %) ( 11.0 %) ( 18.7 %) Hvidovre Hospital ( 21.9 %) Rigshospitalet ( 49.1 %) Holbæk Kalundborg Køge Nakskov Nykøbing F Næstved Roskilde Slagelse ( 11.4 %) ( 7.7 %) ( 15.1 %) ( 11.1 %) ( 23.4 %) ( 21.3 %) ( 30.1 %) ( 20.8 %) Andre 1 0 ( 0.0 %).. Fredericia og Kolding Sygehuse, Fredericia Fredericia og Kolding Sygehuse, Kolding ( 15.8 %) ( 19.6 %) 67 2 OUH Odense Universitetshospital ( 24.9 %) OUH Svendborg Sygehus ( 9.1 %) Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg ( 29.3 %) Sydvestjysk Sygehus, Grindsted 17 4 ( 23.5 %) 11 2 Sygehus Sønderjylland, Aabenraa ( 21.8 %) 66 2 Sygehus Sønderjylland, Haderslev ( 19.0 %) Sygehus Sønderjylland, Sønderborg ( 22.8 %) 67 2 Vejle Sygehus ( 32.9 %) Aarhus Universitetshospital ( 31.2 %) Hospitalsenheden Vest, Herning ( 24.7 %) Hospitalsenheden Vest, Holstebro ( 20.7 %)

31 Region Sygehus Antal indlæggelser Antal indlæggelser med af Regionshospitalet Horsens og Brædstrup ( 24.7 %) Regionshospitalet Randers ( 18.5 %) Regionshospitalet Ringkøbing 7 3 ( 42.9 %) 8 2 Regionshospitalet Silkeborg ( 23.3 %) 38 3 Viborg ( 21.7 %) Andre 3 1 ( 33.3 %) 4. Nordjylland Aalborg Sygehus ( 35.7 %) Nordjylland Sygehus Himmerland ( 15.9 %) 37 2 Nordjylland Sygehus Thy - Mors ( 19.8 %) 56 2 Nordjylland Sygehus Vendsyssel ( 17.3 %) ( 24.3 %) ( 19.3 %) ( 20.5 %) ( 25.4 %) Nordjylland ( 26.5 %) Landsresultat ( 23.1 %) Region Sygehus Indlæggelser med af erytrocyt samt måling af UHb: Antal (%) Andel i % med UHb>=6.5 mmol/l (min-max) Amager Hospital 21 ( 53.8 %) 57.1 ( ) Bispebjerg Hospital 35 ( 46.1 %) 48.6 ( ) Bornholms Hospital 8 ( 66.7 %) 62.5 ( ) Frederiksberg Hospital 15 ( 41.7 %) 66.7 ( ) Gentofte Hospital 20 ( 54.1 %) 50.0 ( ) Glostrup Hospital 11 ( 47.8 %) 63.6 ( ) Herlev Hospital 134 ( 51.7 %) 40.3 ( ) Frederikssund Helsingør Hillerød 2 ( 50.0 %) 50.0 ( ) 11 ( 57.9 %) 72.7 ( ) 28 ( 45.9 %) 39.3 ( ) Hvidovre Hospital 50 ( 66.7 %) 58.0 ( ) Rigshospitalet 179 ( 57.4 %) 37.4 ( ) Holbæk Kalundborg Køge Nykøbing F Næstved 25 ( 50.0 %) 48.0 ( ) 1 ( 50.0 %) ( ( 5.0 %) 0.0 ( ) 2 ( 3.3 %) 50.0 ( ) 2 ( 4.7 %) 0.0 ( ) 28