GRUNDVANDSOVERVÅGNING

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRUNDVANDSOVERVÅGNING"

Transkript

1 GRUNDVANDSOVERVÅGNING Resume De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings og Klimaministeriet

2 Grundvand Status og udvikling Resumérapport GEUS 2016 Redaktør: Lærke Thorling Forfattere: Lærke Thorling, Birgitte Hansen, Anders R. Johnsen, Carsten Langtofte Larsen, Susie Mielby, Lars Troldborg Dato 1. december 2016 Rapporten kan hentes på: 1

3 Forord Dette års grundvandsovervågningsrapport er opdelt i en resumérapport og en datarapport. I nærværende resumérapport præsenteres de væsentligste konklusioner vedrørende grundvandsressourcens tilstand og udvikling, mens datarapporten beskriver principper og metoder for overvågningen samt alle indsamlede data og resultater. Datagrundlaget for grundvandsovervågningen (GRUMO) er indsamlet i GRUMO og LOOP boringer samt aktive vandværksboringer. GRUMO og LOOP boringer er etableret specifik med henblik på overvågning af grundvandet, og disse boringer er overvejende placeret i det åbne land. Resultater fra disse boringer er derfor især repræsentative med hensyn til at beskrive grundvandsressourcens tilstand og udvikling som følge af ændringer i den naturlige grundvandskvalitet og påvirkninger fra fladebelastninger, såsom udvaskning af nitrat og pesticider fra dyrkede arealer. Data er således ikke indsamlet med det formål at kunne beskrive forurening fra punktkilder i byområder. Da en del af GRUMO og LOOP boringerne er filtersat i flere dybdeniveauer, og nogle vandværksboringer står åbne uden filter, anvendes betegnelsen indtag for prøvetagningsstedet i grundvandsmagasinerne i denne rapport. Gennem årene er GRUMO revideret flere gange for at kunne imødekomme udviklingen i de forvaltningsmæssige behov. Dette gælder blandt andet en tilpasning af stationsnettet til vandrammedirektivets krav om kontrolovervågning og operationel overvågning samt en tilpasning i forhold til grundvandsforekomster / grupper af forekomster. Grundvandsforekomster anvendes i vandplanarbejdet. Det Nationale Program for Overvågning af Vandmiljøet og Naturen starter en ny programperiode i 2017, hvor det er planen, at disse ændringer vil være fuldt ud implementeret. Målgrupperne for den samlede rapportering er Regeringen, Folketinget og offentligheden, de involverede aktører i overvågningen, det vil sige Styrelsen for Vand og Natur, Miljøstyrelsen, kommuner, vandforsyninger samt forsknings og rådgivningsinstitutioner. Rapporten udkommer alene elektronisk på GEUS hjemmeside Denne rapport er behæftet med copyright. Hvis figurer eller andet materiale anvendes skal den nødvendige kildeangivelse anføres, enten i form af et link til GEUS hjemmeside eller ved en henvisning til denne rapport: Lærke Thorling, Birgitte Hansen, Anders R. Johnsen, Carsten Langtofte Larsen, Susie Mielby, Lars Troldborg: Grundvand. Status og udvikling Resumérapport, GEUS ISBN i tryk: ISBN i webudgave:

4 Indholdsfortegnelse Forord Grundvandsressourcen og dens udnyttelse Nitrat i grundvandet Uorganiske sporstoffer Perfluorforbindelser Vandværkernes boringskontrol Pesticider

5 1 Grundvandsressourcen og dens udnyttelse Indledning De seneste 100 år har nedbørsmængden i Danmark været stigende, og i perioden fra 1991 til 2015 er den steget 4,4 % i forhold til den sidste klimaperiode fra 1961 til I absolutte tal er den gennemsnitlige årsnedbør de seneste 30 år steget med 33 mm, hvilket kan have medført en højere grundvandsstand i dele af landet. Højere grundvandsstand må især forventes at optræde i ikke drænede områder, hvilket hovedsagelig er områder med sandede overfladelag. I drænede områder vil en større grundvandsdannelse øge vandtilførslen til vådområder via drænvandsafstrømningen. Drikkevandsforsyningen i Danmark er baseret på oppumpning af grundvand med Christiansø som den eneste undtagelse, idet afsaltet havvand her benyttes som drikkevand. Omkring almene vandværker står for hovedparten af grundvandsindvindingen til drikkevand. De offentligt ejede forsyninger står for omkring 55 % af indvindingen, mens de privatejede står for de resterende 45 %. Derudover indvindes der grundvand fra en række ikke almene vandforsyninger, som hver forsyner mellem én og ni husstande. Miljømål og formål med overvågningen Grundvandsressourcen overvåges med henblik på en vurdering af den kvantitative tilstand, så det sikres, at udnyttelsen ikke overskrider den tilgængelige vandressource på langt sigt. Datagrundlaget Grundvandsstanden registreres under Det Nationale Pejleprogram med automatisk dataopsamling i ca. 150 pejlestationer, se figur 1. Opgørelsen over indvinding af grund og overfladevand er baseret på et udtræk fra JUPITER databasen pr. 1. april Udtrækket dækker perioden 1989 til 2015 med indberetninger fra amterne frem til 2007 og herefter fra kommunerne. Status og udvikling Grundvandsstandens status og udvikling er vurderet ud fra repræsentative, lange pejleserier indenfor fem geografiske områder. Følgende tendenser kan registreres. Den langsigtede udvikling i de midtjyske, sønderjyske og fynske områder har samme overordnede forløb og stor overensstemmelse, der primært afspejler variationer i vejr og klima. Den sjællandske pejleserie har faldende vandstand på grund af stor vandindvinding frem til midten af 1990 erne. For hovedparten af pejleserierne, var vandstanden gennem 2015 og i 2014 højere end de tilsvarende månedsmiddelværdier for både perioden og Den målte årsvariation for den nordjyske serie er på op til 6 m, mens årsvariationen for de øvrige serier typisk ligger inden for 2 m. Påvirkning fra den stigende nedbør i 1980 erne viser sig som et op til 2 m højere beliggende vandspejl. Gennem de seneste årtier har der været to nedbørsfattige perioder, én fra 1975 til 1976 og én igen i 1996, og i begge disse perioder var der et forøget behov for markvanding. Denne påvirkning fra tørre perioder registreres de følgende tre til fire år for de dybere grundvandsmagasiner, hvor grundvandsstanden nogle steder faldt op til 3 m, og ikke, som normalt, steg i de efterfølgende vinterperioder. 4

6 Pejlestationsnettet Grundvandsovervågning 2015 Top af indtag <=30 m u.t m u.t. > 60 m.u.t 50 Km Figur 1. Lokalisering af boringer i det Det Nationale Pejleprogram i 2015 med fordelingen på henholdsvis terrænnære (< 30 m u.t.), middel dybde (30-60 m u.t.) og dybe indtag (> 60 m u.t.). Indvinding af grundvand er opgjort for fire hovedkategorier i figur 2. Den samlede årlige oppumpning af grundvand (uden markvanding) var omkring 1990 på 700 mio. m 3 /år. Den faldt frem til 1999 til omkring 500 mio. m 3 /år, og har en svagt faldende tendens i perioden fra omkring 500 mio. m 3 /år til ca. 425 mio. m 3 /år. For de almene vandværker blev indvindingen fra årene 1989 til 2000 reduceret fra omkring 600 mio. m 3 til 400 mio. m³/år, og derefter faldt forbruget langsomt til omkring 370 mio. m 3 /år i Indvinding af grundvand til markvanding, gartneri og dambrug (kategorien Erhvervsvanding ) var i 2015 omkring 262 mio. m³, hvilket er over medianen (210 mio. m³/år) for hele perioden. Oppumpning til markvanding har de seneste 15 år ligget mellem 100 og 300 mio. m³/år med store variationer fra år til år afhængigt af nedbørsmængden. Vandforbruget for virksomheder med egen indvinding udviser en svagt faldende tendens fra 1989 til 2015, bortset fra et større forbrug i 2014, som svarer til medianen for hele perioden. Indvindingen af overfladevand i landet er konstant omkring 12 mio. m³/år. Forbruget af overfladevand i dambrug er opgjort til maksimalt 1 mio. m³/år, og varierer betydeligt fra år til år. Indberetning fra dambrug vurderes at være behæftet med stor usikkerhed, hvilket dog ikke er afgørende, idet dambrugenes anvendelse af overfladevandet ikke påvirker den årlige vandbalance, da vandet efter brug ledes tilbage til vandløbene. 5

7 Figur 2. Vandindvinding i Danmark ( ) opdelt på almene vandværker, erhvervsvanding, industri og overfladevand. Opgørelser af indvinding af overfladevand fra før 1997 er ikke pålidelige. 2 Nitrat i grundvandet Indledning En høj koncentration af nitrat i grundvand er uønsket dels på grund af risiko for sundhedsskadelige virkninger, når vandet anvendes til drikkevand, og dels fordi nitrat, der kommer med grundvand til vandløb, søer og grundvandsafhængige naturområder, bidrager til næringsstofbelastningen og dermed kan give problemer med at opfylde miljømålsætningerne. Miljømål og formål med overvågningen Kravværdien til nitrat i grundvand og drikkevand er både nationalt og i EU fastsat til 50 mg/l. I henhold til Nitratdirektivet er hele Danmark udpeget som nitratsårbart område. Omkring 16 % af Danmarks areal er i indsatsplanerne udpeget som nitratfølsomme indvindingsområder. Datagrundlag Datagrundlaget for beskrivelsen af grundvandets indhold af nitrat for perioden fremgår af tabel 1. GRUMO indtagene dækker grundvandsdelen af det nationale overvågningsprogram NO VANA. LOOP indtagene er overfladenære, da de er etableret med det særlige formål at følge udvaskning af nitrat til højtliggende grundvand under dyrkede arealer, jf. krav i undtagelserne fra Nitratdi 6

8 rektivet. Vandværksboringer er aktive vandværksboringer, hvorfra der inden for de seneste fem år er udtaget mindst én vandprøve, som er analyseret ifølge den lovpligtige boringskontrol. Fra de tre typer af indtag udtages hvert år sammenlagt omkring vandprøver. Der indgår et varierende antal GRUMO indtag fra år til år, da ikke alle indtag prøvetages lige hyppigt. Periode GRUMO LOOP Vandværksboringer I alt Tabel 1. Antal nitratanalyser i GRUMO-indtag, LOOP-indtag og aktive vandværksboringer. Status og udvikling Indholdet af nitrat i GRUMO og LOOP indtag samt aktive vandværksboringer i 2015 fremgår af figur 3. I omkring 21 % af GRUMO og 16,5 % af LOOP indtagene var der et gennemsnitligt nitratindhold over 50 mg/l, mens der i vandværksboringer var over 50 mg/l i 1 % af indtagene. I GRUMO og LOOPindtagene er nitratkoncentrationen mellem 25 og 50 mg/l i henholdsvis 18,2 og 28,6 % mod 4,7 % i vandværksboringer. Figur 3. Fordelingen af det gennemsnitlige nitratindhold i GRUMO- og LOOP-indtag samt aktive vandværksboringer i Nitratfrit grundvand (under 1 mg/l) er påvist i 39,7 % af indtagene i GRUMO, i 26,4 % i LOOP og 77,7 % i vandværksboringerne. Den geografiske fordeling af nitratindholdet i 2015 i 729 GRUMO indtag fremgår af Figur 4, hvoraf det ses, at nitratindhold over kravværdien på 50 mg/l er fundet jævnt fordelt i hele landet. 7

9 8 Figur 4. Nitratindholdet i grundvandet i GRUMO Nitratindholdet i de 729 indtag er opdelt på fire koncentrationsklasser. De højeste værdier er vist øverst. Figur 5 viser dybdefordelingen i 2015 af nitrat i grundvandsmagasinerne opdelt i 10 meters intervaller for grundvandsovervågningen. Øverst fra 0 til 20 meter under terræn (m u.t.) indeholder omkring 69 % af indtagene nitrat. I de øverste 10 m ligger nitratkoncentrationen over 50 mg/l i omkring 20 % af indtagene, mellem 25 og 50 mg/l i omkring 22 % af indtagene og mellem 1 og 25 mg/l i omkring 27 % af indtagene. Koncentrationerne og deres indbyrdes fordeling, er omtrent den samme i intervallet m u.t., dog er der flere indtag (ca. 29 %) med koncentrationer over 50 mg/l. Figur 5. Dybdemæssig fordeling til top af indtag i m u.t. af det gennemsnitlige nitratindhold i 2015 i 725 indtag i GRUMO opdelt i fire koncentrationsklasser. Antal indtag i hvert dybdeinterval er anført til højre for tabellen. 50 Km Nitrat i grundvandsovervågningen 2015 Indhold i mg/l < >50

10 Fra m u.t. intervallet og ned til m u.t. ses et gradvist fald i grundvandets nitratindhold, hvilket må forklares med denitrifikation (den naturlige nitratfjernelse), og deraf følgende fjernelse af nitrat i grundvandsmagasinerne. Under 50 m u.t. er der ikke i GRUMO påvist nitrat i koncentrationer over 50 mg/l og fra 80 m u.t. ligger indholdet af nitrat under 1 mg/l. Bemærk, at antallet af indtag dybere end 50 m u.t. er meget lavt. Den tidslige udvikling i udvaskning af nitrat til grundvandet kan bedst vurderes ud fra koncentrationer af nitrat i iltholdigt grundvand. Det skyldes, at denitrifikation kun optræder i iltfrie zoner i grundvandet. Figur 6 viser udviklingen i indholdet af nitrat i iltet grundvand (GRUMO) for perioden opdelt i fire koncentrationsintervaller. Figur 6. Tidsserie for den procentvise fordeling af nitrat (gennemsnit pr. indtag pr. år) fra iltholdigt grundvand for prøver udtaget i GRUMO-indtag i perioden Antal indtag (n) fra hvert år er anført over figuren. Andelen af indtag i det iltholdige grundvand med nitrat over 50 mg/l steg i perioden fra omkring 45 % til 55 %, hvorefter denne andel faldt til omkring 40 % frem til omkring Fra 2005 til 2015 har andelen af indtag med koncentrationer over 50 mg/l varieret mellem 37 og 40 % og således været nær konstant. Der er relativt få GRUMO indtag, hvor nitratindholdet er under 1 mg/l i iltholdigt grundvand, typisk blot et par procent, hvilket afspejler det forhold, at GRUMO indtag hovedsagelig er placeret i opdyrkede områder. Den geografiske fordeling af nitratindholdet i vandværksboringer fra Boringskontrollen gennem de seneste fem år ( ) fremgår af figur 7. 9

11 < >50 50 Km Nitrat i aktive vandforsyningsboringer Indhold i mg/l Figur 7. Nitratindholdet i grundvandet i aktive vandværksboringer fordelt på fire koncentrationsklasser. Data viser gennemsnit per. indtag for perioden Der kan indgå boringer, som ikke længere anvendes til drikkevandsforsyning. Højeste koncentrationer er vist øverst. De højeste nitratkoncentrationer i vandværksboringer optræder især i Nordjylland, Thy, Himmerland og på Djursland. Dette skyldes en ringe naturlig beskyttelse af grundvandsmagasinerne i disse områder som følge af manglende beskyttende lerede, dæklag og en relativt dybtliggende nitratfront, som er den dybde i grundvandsmagasinerne, hvor der foregår denitrifikation. Figur 8 viser dybdefordelingen af nitrat i aktive vandværksboringer i , hvor det fremgår at sammenlignet med GRUMO (Figur 5), er der lavere koncentrationer af nitrat i vandværksboringerne. I de aktive vandværksboringer blev der dog i påvist nitrat med koncentrationer over 50 mg/l i enkelte boringer ned til m u.t. Der er et gradvist fald i nitratindholdet ned til omkring 80 m u.t., men der er påvist nitratkoncentrationer over 25 mg/l ned til de dybeste indvindingsboringer under 100 m u.t. Udbredelsen af nitrat på større dybder i vandværksboringerne forekommer mange steder, hvor nitratholdigt grundvand som følge af pumpning trækkes ned til stor dybde i grundvandsmagasinerne. De generelt lavere nitratindhold i aktive vandværksboringer, sammenlignet med GRUMO, skyldes at vandværkerne undgår indvinding fra boringer, der ikke lever op til kravværdien. 10

12 Figur 8. Dybdemæssig fordeling af det gennemsnitlige nitratindhold i i forhold til top af indtag i m u.t. i indtag fra aktive vandværksboringer opdelt i fire koncentrationsklasser. Antal indtag i hvert dybdeinterval er anført til højre for figuren. Udvikling i nitrat i iltet grundvand i GRUMO på boringsniveau Udviklingen i nitratkoncentrationen i de individuelle indtag med iltet grundvand i GRUMO er undersøgt med en lineær regressionsanalyse (en statistisk analysemetode, med særlige fagudtryk tilknyttet). Analysen bygger på indtag, hvor grundvandets alder er kendt. Dette muliggør, at prøvetagningstidspunktet for alle prøver fra daterede indtag kan omregnes til det år, hvor grundvandet i vandprøverne blev dannet. Tidsserierne tager derfor udgangspunkt i grundvandets dannelsesår og ikke i prøvetagningstidspunktet. Tidsserierne er opdelt i fire delperioder: ( , , og ). Analysen inkluderer i alt prøver fra 250 indtag, hvor tidsserierne dækker mindst 8 år inden for de enkelte delperioder. I alt 303 enkelt tidsserier er vurderet inden for de fire delperioder, idet nogle af de 250 indtag går igen i flere delperioder. En nitrattrend tolkes som stigende, hvis hældningskoefficienten af regressionslinjen gennem målepunkterne er positiv, og faldende, hvis den er negativ. Figur 9 viser det akkumulerede resultat af de 303 beregnede nitrattrends fordelt på de fire perioder med både signifikante og non signifikante trends ved et 95 % konfidensniveau. Ordet signifikans står for statistisk sikkerhed, således at de signifikante trends har en stor statistisk sikkerhed, mens der er en mindre statistisk sikkerhed på resultaterne ved de non signifikante trends. Figur 9 viser en tydelig udvikling mod et generelt faldende nitratindhold i iltet grundvand, både når kun udviklingen i de signifikante trends betragtes, og når både signifikante og non signifikante trends undersøges. Det ses, at antallet af prøver for sidste periode ( ) giver et spinklere datagrundlag (41 indtag) end de forudgående perioder. 11

13 Figur 9. Iltet grundvand: nitrattrends i 303 overvågningsindtag i iltet grundvand i 4 perioder i forhold til grundvandets dannelsesår. Analysen inkluderer i alt prøver fra 250 indtag, hvor tidsserierne dækker mindst 8 år. Tallene inden i søjlerne angiver antallet af indtag. Der er vist både signifikante og ikke-signifikante (non-sig.) nitrattrends på 95 % konfidensniveau. 3 Uorganiske sporstoffer. Stofgruppen uorganiske sporstoffer omfatter bl.a. tungmetaller som cadmium og bly, men også letmetaller som aluminium og ikke metaller som fx arsen og bor. Også den simple kemiske forbindelse cyanid (CN) indgår i gruppen af uorganiske sporstoffer. Uorganiske sporstoffer findes naturligt i grundvandet, typisk i koncentrationer i størrelsesordenen µg/l. De uorganiske sporstoffer har meget forskellige kemiske egenskaber, og deraf følgende forskellige anvendelser og geologisk forekomst. Fælles for en lang række af sporstofferne gælder det dog, at de målte koncentrationer med stor sandsynlighed rummer bidrag fra både naturlige processer og menneskeslige aktiviteter. Der er meget forskellige kravværdier både for de enkelte sporstoffer hver for sig, og for indholdet i henholdsvis drikkevand, grundvand og overfladevand. Den store variation i kravværdierne fra stof til stof skyldes de vidt forskellige kemiske egenskaber, der igen medfører stor variation i såvel de gavnlige som de toksiske og økotoksikologiske egenskaber. 12

14 Datagrundlag Tabel 2 viser hvilke sporstoffer, der indgår i overvågningsprogrammet for grundvand (GRUMO) for programperioden samt hvilke sporstoffer, der indgår i overvågning af grundvandskvaliteten i vandværksboringerne i forbindelse med den obligatoriske boringskontrol. Analysefrekvenserne i såvel GRUMO som i vandværksboringerne varierer fra årlige analyser til én analyse hvert 5 år. Uorganiske sporstoffer GRUMO Vandværksboringer Aluminium (Al) X Xc Arsen (As) X X Barium (Ba) Xa X Beryllium (Be) X Bly (Pb) X Bor (B) X X Bromid (Br) Xb Cadmium (Cd) X Jod (I) X Kobber (Cu) X Kobolt (Co) X Kviksølv (Hg) Xa Nikkel (Ni) X X Strontium (Sr) Xd Zink (Zn) X a) Analyseres kun, hvis der er et behov fra påvirket overfladevand for at kende baggrundskoncentrationer i lokale grundvandsforekomster. b) Analyseres kun hvor der er mistanke om at stigende klorid skyldes vejsalt, eller hvor der er behov for baggrundskoncentrationer i de lokale grundvandsforekomster. c) Analyseres, hvor grundvandets ph-værdi er mindre end 6. d) Analyseres, hvis vandet indvindes fra områder med skrivekridt. Tabel 2. Analyseparametre for uorganiske sporstoffer i grundvandsovervågningen og obligatoriske sporstoffer i vandværkernes kontrol af indvindingsboringer. Miljømål Kravværdierne for sporstoffer i drikkevand er todelt, idet der dels er en værdi ved indgang til ejendom og dels en anden (evt. højere) værdi ved forbrugers taphane, med baggrund i risikoen for afsmitning af metaller fra installationer og rør mv. I dette kapitel anvendes kravværdien ved indgang til ejendom. En række sporstoffer, herunder arsen og nikkel, kan fjernes delvist ved vandbehandling, hvis grundvandet indeholder tilstrækkeligt jern og mangan. Dette sker under iltningen på vandværket, hvor mange af sporstofferne udfældes i okkerslammet sammen med jern og mangan. Det drikkevand, der leveres ved indgangen til forbrugers ejendom, kan derfor som gennemsnitsbetragtning forventes at have lavere koncentrationer af disse sporstoffer sammenlignet med koncentrationerne i grundvandet i vandværksboringerne. For andre sporstoffer fx bor ændres koncentrationerne derimod ikke ved almindelig vandbehandling. 13

15 Tilstand i grundvandsovervågningen 2015 GRUMO Detektionsgrænse Kravværdi Indtag [µg/l] [µg /l] Antal Antal % >KV >KV Aluminium 0, % Arsen 0, % Bly 0, % Bor Beryllium 0, Cadmium 0, % Jod 0, Kobber 0, % Nikkel 0, % Zink 0, % Tabel 3. Sporstoffer GRUMO Antal undersøgte indtag, fundne koncentrationer med tilhørende detektionsgrænse og kravværdi ved indgang til ejendom jf. Bemærk, at 90 % fraktilen overskrider drikkevandskravene for aluminium, bly, nikkel og zink. Tabel 3 viser koncentrationsniveauerne for sporstoffer i de undersøgte GRUMO indtag i Overskridelserne er fordelt på 45 indtag, svarende til 56 % af de undersøgte indtag. I 23 indtag overskrides kravværdien for mere end ét stof. Der er i 2015 konstateret overskridelser af de ved indgangen til forbrugers ejendom fastsatte kravværdier for syv af de målte stoffer, nemlig aluminium, arsen, bly, cadmium, kobber, nikkel, og zink. Tilstand i grundvand i vandværksboringer For 2015 er der indberettet i alt analyser af uorganiske sporstoffer fra grundvand i vandværksboringer, fordelt på indtag. Hovedparten af indtagene er analyseret for de obligatoriske stoffer: arsen, barium, bor, kobolt og nikkel. Ud af de indtag er der fundet overskridelse af kravværdien for ét eller flere stoffer i 166 indtag, svarende til 13 %. En samtidig overskridelse på mere end et stof forekommer i 12 % af boringerne. Tabel 4 viser overskridelser af kravværdien for de målte sporstoffer i vandværkernes egenkontrol i

16 Vandværksboringer Detektionsgrænse Kravværdi Indtag 2015 [µg/l] [µg /l] Antal Antal % >KV >KV Aluminium * Arsen * 0, ,6 Barium * Bly 0, Bor * ,3 Bromid Cadmium 0, Krom 0, Cyanid 1, Kobber 0, Kobolt * ,9 Kviksølv 0, Nikkel * 0, ,5 Strontium * a ,2 Zink 0, Tabel 4. Sporstoffer i grundvandet i vandværksboringer i Antal undersøgte indtag, fundne koncentrationer med tilhørende detektionsgrænse og kravværdi for drikkevand ved indgang til ejendom. * Obligatoriske stoffer. Kravværdien for strontium er vejledende. I 2015 var kravværdien for arsen (5 µg/l) overskredet i 131 boringer fordelt over hele landet. De høje indhold af arsen kan som udgangspunkt forventes at være naturligt betingede. Under specielle geologiske og hydrauliske forhold, hvor magasinet er tyndt, kan indholdet af arsen i det oppumpede vand dog påvirkes af den valgte pumpestrategi. I 2015 var indholdet af nikkel over 20 µg/l i 31 boringer, der primært er placeret nord, vest og syd for København. Disse overskridelser af kravværdien vurderes at være forårsaget af en kraftig indvinding af grundvand med deraf følgende ændringer i grundvandsspejlet. 4 Perfluorforbindelser Vandværkernes boringskontrol I 2015 blev der i Drikkevandsbekendtgørelsen som noget nyt stillet krav til vandforsyningerne om at kontrollere råvandet og drikkevandet for perfluorforbindelser, PFC, når der i oplandet er kendskab til grunde, som er eller kan være forurenet med disse stoffer. I praksis analyseres der for den delmængde af de perfluorerede stoffer, der går under betegnelsen perfluorerede alkylsyreforbindelser (PFASforbindelser). I de 116 prøver, vandværkerne udtog i 2015 og indberettede til JUPITER, er der ikke fundet overskridelser af sumkoncentrationen på 0,1 µg/l. Højeste sum er 0,0557 µg/l. 15

17 5 Pesticider Indledning Pesticider og deres nedbrydningsprodukter kan forekomme i grundvand som følge af erhvervsmæssig anvendelse eller håndtering af pesticider i skov og jordbrug, fra virksomheders og privates anvendelse i haver og anlæg samt fra ukrudtsbekæmpelse på befæstede arealer. Miljømål og formål med overvågning For enkeltstoffer af pesticider og nedbrydningsprodukter er kravværdien i grundvand og drikkevand fastsat til 0,1 µg/l, mens den for summen af enkeltstoffer er 0,5 µg/l. Grundvandet overvåges for dets indhold af pesticider bl.a. for at sikre, at reguleringen af pesticidforbruget har de ønskede effekter. Datagrundlag I årets GRUMO rapport er der medtaget pesticidanalyser fra perioden Der har over årene indgået et varierende antal stoffer i analyseprogrammet. En oversigt over GRUMO analyseprogrammerne gennem årene fremgår af hovedrapportens bilag. Pesticider kan inddeles i de tre grupper: godkendte, regulerede og forbudte pesticider, hvor det for regulerede pesticider er gældende, at der efter den oprindelige godkendelse er indført begrænsninger på pesticidernes anvendelse af hensyn til beskyttelsen af grundvandet. Figur 10. GRUMO. Pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandsovervågningen i perioden (735 indtag). Boringerne er opdelt i tre koncentrationsintervaller, hvor mindst et pesticid er påvist mindst én gang over kravværdien (>0,1 µg/l), et pesticid er påvist mindst én gang under kravværdien (0,01-0,1 µg/l), eller pesticider ikke er påvist. De højeste koncentrationer er afbildet øverst. 16

18 Status og udvikling i grundvandsovervågningen Figur 10 viser den geografiske fordeling af pesticidindholdet i grundvandet i GRUMO indtag i den seneste programperiode , hvor alle indtag er analyseret mindst én gang. Det fremgår af Figur 10, at der er fundet pesticider jævnt fordelt i hele landet. Det fremgår af Figur 11, at der i 2015 i % af de undersøgte GRUMO indtag blev påvist pesticider og nedbrydningsprodukter i koncentrationer over 0,01 µg/l ned til 30 m u.t. Der er en tendens til en stigende andel af indtag med fund både over og under kravværdien ned til 30 m u.t., og derunder en tendens til en faldende andel af indtag med fund med stigende dybde. De fleste overskridelser af kravværdien forekommer ned til 40 m u.t. Der er kun medtaget indtag med en dybde indtil 50 m u.t for at sikre et tilstrækkeligt antal observationer i hvert dybdeinterval. Figur 11. Dybdefordeling af pesticider og nedbrydningsprodukter fra GRUMO indtag i Dybdeintervallerne angiver dybde fra terræn til top af indtag. Tidslig udvikling i forskellige dybder I afrapporteringen i anvendte GEUS et glidende 3 års gennemsnit for at vise udviklingen i forskellige dybder. En opdateret version af denne datafremstilling er vist i Figur 12. Glidende gennemsnit udjævner variationen fra år til år, så den tidslige udvikling bliver tydeligere, men da denne metode er baseret på opgørelser for enkeltår, tager glidende gennemsnit ikke højde for, at prøvetagningsfrekvenserne i GRUMO har været forskellige for indtag med fund og indtag uden fund. Indtag med fund kan derfor være overrepræsenterede eller underrepræsenterede i opgørelser for de enkelte år afhængig af om indtag med fund er prøvetaget oftere eller sjældnere end gennemsnittet. 17

19 Figur 12. Tidslig udvikling i fund af pesticider og nedbrydningsprodukter i 10-m dybdeintervaller. Hvert år repræsenterer 3-årige gennemsnit af andelen af indtag, hvor mindst et stof er påvist mindst én gang. Øverste figur viser udviklingen i indtag med fund under kravværdien (0,01-0,1 µg/l). Nederste figur viser udviklingen i indtag med fund over kravværdien ( 0,1µg/l), så den er fuldt sammenlignelig med sidste års figur. Dybderne angiver afstand fra terræn til top af indtag. Programperioder er angivet med lodrette linjer. Systematiske fejl i opgørelserne, der stammer fra de varierende prøvetagningsfrekvenser, kan mindskes ved at lave en periodeopgørelse, dvs en samlet opgørelse for tre årsperioder, hvor alle aktive indtag er prøvetaget mindst én gang, og hvor indtag tæller med som værende påvirket af pesticider, hvis der mindst én gang enten har været fund over detektionsgrænsen eller over kravværdien i tre års perioden. Denne tilgang er anvendt i Figur 13, som derfor i forhold til Figur 12 viser udviklingen i de forskellige dybder korrigeret for varierende prøvetagningsfrekvens. Med denne 18

20 metode er fundandelene lidt højere end for glidende gennemsnit anvendt i Figur 12, hvilket skyldes forskellen på periodeopgørelser og enkeltår. Hvert år repræsenterer opgørelser for en tre årsperiode (foregående, aktuelle og efterfølgende år). Bemærk, at der er brugt samme datasæt og signaturer i Figur 12 og Figur 13. Figur 13. GRUMO. Tidslig udvikling i fund af pesticider og nedbrydningsprodukter i 10-m dybdeintervaller. Hvert år repræsenterer opgørelser af andelen af indtag, hvor mindst ét stof er påvist mindst én gang indenfor en treårs periode. Øverste figur viser udviklingen i indtag med fund under kravværdien (0,01-0,1 µg/l). Nederste figur viser udviklingen i indtag med fund over kravværdien (>0,1µg/l). Dybderne angiver afstand fra terræn til top af indtag. Programperioder er angivet med lodrette linjer. 19

21 Figur 13, øverste del, viser andele af indtag med fund under kravværdien (0,01 0,1 µg/l). Der er kun medtaget indtag indtil 50 m u.t for at sikre et tilstrækkeligt antal observationer i hvert dybdeinterval. Fundandelen under kravværdien viser ikke nogen tidslig udvikling i dybden 0 10 m u.t. Fra 10 til 30 m u.t. er der en svag tendens til stigende koncentrationer og fra 30 til 50 m u.t ses en tydelig stigning over tid i andelen med fund. Figur 13 nederste del, viser andelene af indtag med fund over kravværdien (>0,1 µg/l). For fund over kravværdien er der kun tilstrækkelige data ned til 30 m u.t. I det øverste grundvand 0 10 m u.t. er der omkring år 2002 et skift fra stigende til faldende andele over kravværdien. I intervallet m u.t indtrådte skiftet fra stigende til faldende andele over kravværdien omkring Faldet i andelen af indtag over kravværdien i det øvre grundvand (0 20 m u.t.) kan således betyde, at den samlede udvaskning af pesticider har toppet. I intervallet m u.t. stiger fundandelene over kravværdien fortsat. Der er en bemærkelsesværdig stor afvigelse mellem Figur 12 og Figur 13 for fund over kravværdien i m u.t. i perioden (sidste punkt på kurverne). Dette skyldes, at indtag med fund over kravværdien i perioden blev prøvetaget i gennemsnit 2,6 gange i dybderne 0 10 og m u.t., men kun i gennemsnit 1,9 gange for m u.t. Indtag med overskridelser af kravværdien i dybden m u.t. er derfor underrepræsenterede i de opgørelser for enkeltår i perioden, som det glidende gennemsnit er baseret på i Figur 12. Når indtagene opdeles på dybdeintervaller, reduceres den usikkerhed, der ligger i varierende dybdefordeling. På den anden side stiger den statistiske usikkerhed, da der indgår færre indtag i hvert dybdeinterval. Dette ses ved forholdsvis store udsving på kurverne for m u.t. og m u.t., idet der er færrest indtag i disse dybder, samt mindst udsving på kurverne for m u.t. og m u.t., hvor de fleste indtag findes. Efter 2004 steg antallet af terrænnære indtag og reducerede den statistiske usikkerhed på dybdeintervallet 0 10 m u.t. Idet fundandele er opgjort som fund eller overskridelse af kravværdien for mindst ét stof, er udviklingerne domineret af de hyppigst påviste stoffer, dvs. nedbrydningsprodukterne BAM og DEIA. Figur 14 viser udviklingen i fund af pesticider i alle undersøgte GRUMO indtag fra 2007 til Resultaterne for de enkelte år afhænger af hvilke indtag, der indgår det pågældende år, da ikke alle indtag prøvetages hvert år. I GRUMO indtagene blev der samlet i 2015 fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter mindst én gang i omkring 36 % af de undersøgte indtag, og kravværdien på 0,1 µg/l var overskredet mindst én gang i omkring 9 % af indtagene. Det fremgår af Figur 14, at der i de seneste tre år ( ) er påvist pesticider eller nedbrydningsprodukter mindst én gang i omkring 43 % af de undersøgte indtag, hvoraf kravværdien var overskredet mindst én gang i 13 % af indtagene. Periodeopgørelsen for viser en større andel af fund end i de enkelte år, hvilket skyldes, at indtag med fund blev prøvetaget sjældnere end indtag uden fund, og i mindre grad, at koncentrationen i nogle indtag kan variere lige omkring detektionsgrænsen eller kravværdien, eller at nogle stoffer kan udvaskes i kortvarige pulse. 20

22 Figur 14. Pesticider i grundvand fra GRUMO indtag vist som andel indtag med fund for enkelte år samt periodeopgørelser for andel indtag med mindst ét fund i perioderne og Opgørelser for hele perioden og for delperioden viser hvor stor en del af det overvågede grundvand, der er eller har været påvirket af pesticider. I hele overvågningsperioden er der således påvist pesticider eller nedbrydningsprodukter mindst én gang i 50 % af de undersøgte indtag, hvoraf der i 18 % var mindst én overskridelse af kravværdien på 0,1 µg/l. Godkendte, regulerede og forbudte stoffer i GRUMO Pesticider er inddelt i tre grupper: godkendte, regulerede og forbudte, efter stoffernes status pr. 23. maj De regulerede er i denne sammenhæng stoffer, hvor der efter den oprindelige godkendelse er indført begrænsninger på anvendelsen for at beskytte grundvandet Indtag antal Indtag andel (%) I alt Med fund >0,1 µg/l Med fund 0,1 µg/l Forbudte stoffer ,0 10,5 Regulerede stoffer ,2 2,1 Godkendte stoffer ,2 0,4 Tabel 5. GRUMO. Forekomst af godkendte, regulerede og forbudte pesticider og deres nedbrydningsprodukter i perioden Et indtag kan indeholde såvel forbudte som regulerede eller godkendte stoffer, og det enkelte indtag kan derfor optræde i flere af de tre kategorier. Indtagene er opdelt i indtag med mindst ét fund og indtag med mindst én overskridelse af kravværdien (>0,1 µg/l). Tabel 5 viser fordelingen af godkendte, regulerede og forbudte stoffer opgjort for perioden Forbudte stoffer blev fundet langt hyppigere end de regulerede og godkendte stoffer, hvilket 21

23 til dels kan skyldes, at forbudte stoffer udgør den største andel i analyseprogrammet. Da mere end 75 % af det overvågede grundvand med kendt alder er ældre end 15 år vil den største del af fundene af de regulerede stoffer i grundvandet kunne stamme fra anvendelse af moderstofferne, før disse blev reguleret. Figur 15 viser den tidslige udvikling i fund af godkendte, regulerede og forbudte stoffer for de enkelte år med udgangspunkt i den administrative status. Opgørelserne er baseret på analyser pr. år, fordi der kun i enkelte tilfælde i denne periode er udtaget mere end én vandprøve pr. år per indtag. Det fremgår, at der overvejende påvises forbudte og regulerede stoffer. De regulerede stoffer har siden 2010 vist en faldende tendens. Andelen af godkendte stoffer har været stabil, bortset fra 2009, hvor der var relativt mange fund af glyphosat og AMPA. Figur 15. GRUMO. Fordeling af godkendte, regulerede og forbudte pesticider og nedbrydningsprodukter, beregnet som andel analyser med fund pr. år for de tre stofgrupper. Programperioder er angivet med lodrette linjer, mens antal stoffer i analyseprogrammet i hver periode er angivet over figuren. Pesticider i vandværksboringer Den geografiske fordeling af pesticidindholdet i grundvandet i aktive vandværksboringer i den seneste femårsperiode ( ), fremgår af Figur 16. Der foreligger ikke oplysninger om koordinater for alle boringer, og kortene viser derfor ikke alle undersøgte boringer. Kortet viser, at der i hovedstadsområdet findes mange pesticider og nedbrydningsprodukter (fortrinsvis BAM fra det nu forbudte aktivstof dichlobenil), men også at der er en overrepræsentation af fund af pesticider og nedbrydningsprodukter i lerede områder i den østlige del af Danmark, hvor befolkningstætheden er relativt stor og der derfor er mange boringer. 22

24 Figur 16. Boringskontrollen. Pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandet i 5264 aktive vandværksboringer i fireårsperioden Boringerne er opdelt i tre koncentrationsintervaller, hvor mindst et pesticid er påvist mindst én gang over kravværdien (>0,1 µg/l), et pesticid er påvist mindst én gang under kravværdien (0,01-0,1 µg/l), eller pesticider ikke er påvist. Fireårsperioden er valgt, da det obligatoriske analyseprogram har været nogenlunde ensartet i denne periode. De højeste koncentrationer er udtegnet sidst. Der er forholdsvis få fund af pesticider og nedbrydningsprodukter i Vestjylland, hvor vandværkerne generelt indvinder grundvand fra større dybder end i resten af landet. Samtidig er der færre vandværksboringer i dette område på grund af en lavere befolkningstæthed. Figur 17 viser fordelingen med dybden for forekomsten af pesticider og deres nedbrydningsprodukter i aktive vandværksboringer. I 2015 blev der påvist pesticider eller nedbrydningsprodukter heraf mindst én gang i 28 % af de undersøgte boringer med top af indtag i intervallet 20 til 50 m u.t., heraf 4,1 % med et pesticidindhold over kravværdien. Det hyppigst fundne pesticid eller nedbrydningsprodukt i aktive vandværksboringer i 2015 var nedbrydningsproduktet BAM som stammer fra aktivstoffet dichlobenil. BAM blev påvist i 20% af de undersøgte boringer og over kravværdien på 0,1 µg/l i 2,2 % af boringerne. Nedbrydningsprodukter fra Metalaxyl M, CGA6286 og CGA , blev også fundet over kravværdien. Metalaxyl M blev forbudt på det danske marked i 2014 efter fund af nedbrydningsprodukter fra stoffet over 23

25 kravværdien i Varslingssystem for udvaskning af Pesticider til Grundvand (VAP). Figur 17. Dybdemæssig fordeling af pesticider og deres nedbrydningsprodukter i vandværksboringer i 2015 vist som funktion af dybden fra terræn til overkanten af filteret. Figur 18 viser udviklingen i pesticidpåvirkningen af aktive vandværksboringer i perioden fra 1993 til For hvert år er resultaterne angivet for de aktive boringer, der blev undersøgt det pågældende år, og figuren viser således også data fra boringer, der nu er lukkede. Figur 18. Pesticidindholdet i grundvandet i vandværksboringer Figuren indeholder ikke de samme boringer fra år til år, da disse analyseres i en turnus på op til fem år, og der løbende lukkes eller etableres nye vandværksboringer. 24

26 Den stigende andel af boringer med fund op gennem 90'erne skyldes en gradvis forøgelse af antal pesticider og nedbrydningsprodukter i analyseprogrammerne. Fra omkring år 2000 til 2006 faldt andelen af vandværksboringer med fund af pesticider, men andelen har siden 2006 stabiliseret sig omkring %, dog med en svagt stigende tendens indenfor de seneste fem år. Tabel 6 viser fordelingen af de 31 til 34 godkendte, regulerede og forbudte pesticider, der efter Boringskontrollens anvisninger er analyseret for på vandværkerne i perioden Som for Grundvandsovervågningen sker langt de fleste fund og overskridelser for stoffer som er forbudte. Kun en meget lille andel af fundene over kravværdien for drikkevand skyldes godkendte stoffer Boringer antal Boringer andel (%) I alt Med fund >0,1 µg/l Med fund >0,1 µg/l Forbudte stoffer ,3 2,2 Regulerede stoffer ,7 0,4 Godkendte stoffer ,4 0,1 Tabel 6. Periodeopgørelse for godkendte, regulerede og forbudte pesticider i aktive vandværksboringer. En boring kan indeholde såvel forbudte som regulerede eller godkendte stoffer, og den enkelte boring kan derfor optræde i flere af de tre kategorier.summen af grupperne kan derfor ikke anvendes som mål for den samlede fundprocent. Fund af høje koncentrationer af regulerede stoffer kan stamme fra en mindre restriktiv anvendelse før reguleringen fandt sted, men da opholdstiden af grundvand, der indvindes fra vandværksboringerne, ikke er nøjagtigt kendt, kan disse forhold ikke kvantificeres. Ofte er der tale om lange filtre, hvor der forekommer opblanding af grundvand med forskellige aldre fra forskellige dybder i grundvandsmagasinerne. Vandets opholdstid i grundvandsmagasinerne er ofte mere end 15 år, når det indvindes, og det må derfor forventes, at pesticider, som på nuværende tidspunkt er forbudte eller regulerede, stadig vil kunne påvirke kvaliteten af grundvandet i år fremover. 25

27 ISBN De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Geological Survey of Denmark and Greenland Øster Voldgade København K Danmark T: F: H:

GEUS-NOTAT Side 1 af 6

GEUS-NOTAT Side 1 af 6 Side 1 af 6 Til: Miljøstyrelsen Fra: LTS, BGH, ARJ Kopi til: CLKJ, TVP, Fortroligt: NEJ Dato: 22.dec. 2017 GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-2017-06-3 J.nr. GEUS: 014-00250 Emne: Gundvandsovervågning, rapportering

Læs mere

GRUNDVANDSOVERVÅGNING Resume

GRUNDVANDSOVERVÅGNING Resume GRUNDVANDSOVERVÅGNING 1989-2014 Resume De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings og Klimaministeriet Grundvand Status og udvikling 1989 2014 Resumerapport GEUS 2015

Læs mere

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Præsentation for MOF 22. marts 2017 Kort overblik fra Miljøstyrelsen

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Uorganiske sporstoffer

Uorganiske sporstoffer Uorganiske sporstoffer Grundvandsovervågning Ved udgangen af 999 var der ca. 95 aktive filtre, som var egnede til prøvetagning og analyse for uorganiske sporstoffer. I perioden 993 til 999 er mere end

Læs mere

Pesticider i grundvandet Tilstand og udvikling Anders R. Johnsen

Pesticider i grundvandet Tilstand og udvikling Anders R. Johnsen Pesticider i grundvandet Tilstand og udvikling Anders R. Johnsen Geological Survey of Denmark and Greenland Danish Ministry of Climate, Energy and Building Pesticid-fund i grundvandsovervågningen GRUMO

Læs mere

Data, statistik og resultater i Grundvandsovervågningen Anders R. Johnsen

Data, statistik og resultater i Grundvandsovervågningen Anders R. Johnsen Data, statistik og resultater i Grundvandsovervågningen Anders R. Johnsen Geological Survey of Denmark and Greenland Danish Ministry of Climate, Energy and Building Effektivt Landbrug, 1. dec., 215 skræmt

Læs mere

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,

Læs mere

Rapportbilag: Overskridelser af drikkevandskvalitetskrav.

Rapportbilag: Overskridelser af drikkevandskvalitetskrav. Rapportbilag: Overskridelser af drikkevandskvalitetskrav. Overskridelser på Hovedbestanddele Tabel 1 viser antallet af analyser fra vandværksboringer med overskridelser på drikkevandskriterierne for perioden

Læs mere

Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten

Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS, bgh@geus.dk Lærke Thorling & Tommy Dalgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark

Læs mere

GRUMO 1989-2013 rapportens repræsentativitet med hensyn til forekomsten af nitrat i det danske grundvand

GRUMO 1989-2013 rapportens repræsentativitet med hensyn til forekomsten af nitrat i det danske grundvand GRUMO 1989-2013 rapportens repræsentativitet med hensyn til forekomsten af nitrat i det danske grundvand Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Birgitte Hansen (GEUS), 28. maj 2015.

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 0 4 / 1 0 8

D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 0 4 / 1 0 8 D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 0 4 / 1 0 8 Pesticidanvendelse i landbruget. Godkendte pesticider og disses metabolitters forekomst i

Læs mere

Pesticider og nedbrydningsprodukter

Pesticider og nedbrydningsprodukter Pesticider og nedbrydningsprodukter Dette afsnit er generelt udarbejdet på grundlag af analysedata fra perioden 1993 til 2000. Ved beregning af gennemsnit og ved kortfremstillinger er kun data fra perioden

Læs mere

Grundvandsressourcen. Nettonedbør

Grundvandsressourcen. Nettonedbør Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

Det ny analyseprogram for pesticider i vandværksboringer BK boringer ude af drift Flade- og punktkilder

Det ny analyseprogram for pesticider i vandværksboringer BK boringer ude af drift Flade- og punktkilder Det ny analyseprogram for pesticider i vandværksboringer BK boringer ude af drift Flade- og punktkilder Walter Brüsch og Lærke Thorling, GEUS DANSK VAND KONFERENCE 2013 19. November 2013 Aarhus Overvågning

Læs mere

Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til 14. August 2016.

Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til 14. August 2016. Hjerm Vandværk Indvindingstilladelse Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på 225.000 m³/år gældende til 14. August 2016. Grundvandet ved Hjerm Vandværk

Læs mere

Status: Boringen er uegnet til overvågning af nitratudvaskningen fra landbruget da grundvandet er reduceret.

Status: Boringen er uegnet til overvågning af nitratudvaskningen fra landbruget da grundvandet er reduceret. 1 Bilag 6 LOOP 1 2 LOOP 1: DGU nr. 230.175 LOOP nr. 1.23.03.02 Lokal betegnelse: Bønned Dybde af indtag: 3-3,3 m.u.t. Terræn kote: 5,86 m.o.h. Vandtype: C (fra 2001) Grundvandet var periodevis nitratholdigt

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

Status for nitratindholdet i grundvandet i Danmark

Status for nitratindholdet i grundvandet i Danmark Status for nitratindholdet i grundvandet i Danmark Birgitte Hansen og Lærke Thorling, GEUS De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet DANSK VAND

Læs mere

OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER

OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER Seniorforsker Carsten Langtofte Larsen Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE GRUNDVANDSMONITERING - TEORI, METODER

Læs mere

Overvågning og VAP Resultater og udfordringer

Overvågning og VAP Resultater og udfordringer Overvågning og VAP Resultater og udfordringer Geokemiker, seniorrådgiver, Lærke Thorling Geolog, seniorrådgiver Walter Brüsch GEUS Ny sprøjtemiddel strategi renere grundvand? ATV møde 23. maj 2013 Overvågning

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

Grundvand. Status og udvikling GEUS Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 216 Offentligt. Redaktør: Lærke Thorling

Grundvand. Status og udvikling GEUS Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 216 Offentligt. Redaktør: Lærke Thorling Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 216 Offentligt Grundvand Status og udvikling 1989 2013 GEUS 2015 Redaktør: Lærke Thorling Forfattere: Lærke Thorling Walter Brüsch Vibeke Ernstsen Birgitte Hansen

Læs mere

nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet

nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Workshop, 4. november 2011; Videncentret for Landbrug, Skejby Vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

VAND VAND. Vandkvalitet i søer Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1]

VAND VAND. Vandkvalitet i søer Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1] VAND Foto: Jens Møller Andersen. TEMA Vandkvalitet i søer 3 Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1] NATUR & MILJØ 29 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER,

Læs mere

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen

Læs mere

Almene vandværkers boringskontrol af pesticider og nedbrydningsprodukter

Almene vandværkers boringskontrol af pesticider og nedbrydningsprodukter Almene vandværkers boringskontrol af pesticider og nedbrydningsprodukter Walter Brüsch GEUS Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 26 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter

Læs mere

Vedr. forslag til indsatsplan for Odense Vest

Vedr. forslag til indsatsplan for Odense Vest Odense Kommune Miljø- og Teknikudvalget Vissenbjerg, den 22.04.2014. Vedr. forslag til indsatsplan for Odense Vest Hvor var det dejligt og betryggende at læse Redegørelse for Odense Vest udarbejdet af

Læs mere

Pesticider i dansk grundvand -punktkilder kontra fladekilder. Indlæg på ATV møde d. 23. maj 2013, Odense Nina Tuxen

Pesticider i dansk grundvand -punktkilder kontra fladekilder. Indlæg på ATV møde d. 23. maj 2013, Odense Nina Tuxen Pesticider i dansk grundvand -punktkilder kontra fladekilder Indlæg på ATV møde d. 23. maj 2013, Odense Nina Tuxen Motivation Indhold Fund i 50 % af alle GRUMO boringer Typisk af gamle pesticider Pesticider

Læs mere

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,

Læs mere

? 2,643 0,511 2,646 (20,851 1) ) Vestsjælland 20,700 13,000 0,200? 1,400 0,800 0,200

? 2,643 0,511 2,646 (20,851 1) ) Vestsjælland 20,700 13,000 0,200? 1,400 0,800 0,200 Grundvandsressourcer *UXQGYDQGVLQGYLQGLQJL Vandindvindingen i Danmark er altovervejende baseret på grundvand, mere end 98% af vandet hentes fra grundvandsmagasiner. Enkelte steder anvendes også en beskeden

Læs mere

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder Bilag 4. Fund af pesticider Fra Dato Teknik og Miljø Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder RESUMÉ En gennemgang af fund i

Læs mere

Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen

Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Møde i GrundvandsERFAmidt Silkeborg den 19. marts 2014 Indhold 1.

Læs mere

GRUNDVANDSKEMISK KARAKTERISERING I ÅRHUS AMT

GRUNDVANDSKEMISK KARAKTERISERING I ÅRHUS AMT GRUNDVANDSKEMISK KARAKTERISERING I ÅRHUS AMT Cand.scient. Lærke Thorling Geolog Brian Sørensen Århus Amt, Natur og Miljø ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune 1 Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune Bente Villumsen Civilingeniør DN Forurening fra jordoverfladen siver med ned og truer vores drikkevand har vi vand nok fremover? Drikkevand 2 3 Verdens bedste

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder G R E V E K O M M U N E Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder 2015-08-19 Teknikerbyen 34 2830 Virum Danmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com jnku@alectia.com

Læs mere

Hvad ved vi om nitrat i grundvandet kendskabet til nitratproblematikken på landsplan og lokalt? Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS,

Hvad ved vi om nitrat i grundvandet kendskabet til nitratproblematikken på landsplan og lokalt? Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS, Hvad ved vi om nitrat i grundvandet kendskabet til nitratproblematikken på landsplan og lokalt? Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS, bgh@geus.dk De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Læs mere

QSE System. Titel: DIN Forsynings prøvetagnings- og analysepolitik

QSE System. Titel: DIN Forsynings prøvetagnings- og analysepolitik Gældende for: DIN Dokumentansvarlig: PHM / RANIE Version: 1 Side 1 af 5 Formål: Beskrive DIN Forsynings prøvetagnings- og Ansvar: Hydrogeolog Peter H. Madsen, prøvetager Randi Nielsen Fremgangsmåde: Hvorfor

Læs mere

Grundvandsressourcen i Køge Kommune 2016

Grundvandsressourcen i Køge Kommune 2016 Grundvandsressourcen i Køge Kommune 2016 Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen Vurdering af grundvandsressourcen i forbindelse med fornyelse af vandindvindingstilladelser i Køge

Læs mere

Revurdering af pesticider i grundvand ved at medtage prøver under detektionsgrænsen i analysen

Revurdering af pesticider i grundvand ved at medtage prøver under detektionsgrænsen i analysen Revurdering af pesticider i grundvand ved at medtage prøver under detektionsgrænsen i analysen Jens Carl Streibig, KU Claus Tonni Hansen, Christian Ritz, KU,. Daniel Gerhard NZ Jens Erik Jensen, Seges

Læs mere

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8.

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. oktober 2014 Overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider Hvorfor

Læs mere

Thyholm Private Fælles Vandværk

Thyholm Private Fælles Vandværk Thyholm Private Fælles Vandværk Indvindingstilladelse Thyholm Private Fælles Vandværk ligger Kalkværksvej 4 B, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 275.000 m³/år gældende til juni 2012. Organisationsform

Læs mere

INDSATSOMRÅDE HAMMER BAKKER GRUNDVANDS- OVERVÅGNING 2013

INDSATSOMRÅDE HAMMER BAKKER GRUNDVANDS- OVERVÅGNING 2013 NOVEMBER 2014 VANDSAMARBEJDE AALBORG INDSATSOMRÅDE HAMMER BAKKER GRUNDVANDS- OVERVÅGNING 2013 ENDELIG RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Er vejsalt en trussel for grundvandet?

Er vejsalt en trussel for grundvandet? Er vejsalt en trussel for grundvandet? Birgitte Hansen, GEUS Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Flemming Damgaard Christensen, Rambøll De Nationale Geologiske Undersøgelser

Læs mere

TEGNER GRUNDVANDSOVERVÅGNINGEN ET FOR PESSIMISTISK BILLEDE AF GRUNDVANDETS TILSTAND?

TEGNER GRUNDVANDSOVERVÅGNINGEN ET FOR PESSIMISTISK BILLEDE AF GRUNDVANDETS TILSTAND? TEGNER GRUNDVANDSOVERVÅGNINGEN ET FOR PESSIMISTISK BILLEDE AF GRUNDVANDETS TILSTAND? Jens Carl Streibig Claus Tonni Hansen, Dias 1 Hvorfor er jeg blevet indbudt til dette møde!! Dias 2 Datahåndtering og

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Begrænset kontrol 1 gang pr. år Alle stoffer i bilag 3 2. Normal kontrol 1 gang hvert 2. år Alle stoffer i bilag 4 2

Begrænset kontrol 1 gang pr. år Alle stoffer i bilag 3 2. Normal kontrol 1 gang hvert 2. år Alle stoffer i bilag 4 2 STÆRMOSE VANDVÆRK Grevegården 15 5690 Tommerup 9. februar 2016 Sags id: 16/1878 Kontrolprogram for Stærmose Vandværk (cvr. nr. 68795419) I henhold til vandforsyningslovens 1 65 og tilhørende bekendtgørelse

Læs mere

Struer Forsyning Vand

Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand A/S har i alt tre vandværker beliggende: Struer Vandværk, Holstebrovej 4, 7600 Struer Kobbelhøje Vandværk, Broholmvej 10, Resen, 7600 Struer Fousing Vandværk,

Læs mere

Syddjurs Kommune 19. November 2014

Syddjurs Kommune 19. November 2014 Møde mellem Ikke almene vandværker og Syddjurs Kommune 19. November 2014 Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Steen S. Wengel Dagsorden: 1. Ikke almene vandværker

Læs mere

Vejledning til Pejling af en boring

Vejledning til Pejling af en boring Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.

Læs mere

Brug af JUPITER-data nationalt og internationalt

Brug af JUPITER-data nationalt og internationalt Brug af JUPITER-data nationalt og internationalt Geokemiker, seniorrådiger, Lærke Thorling De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Politiske

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

GRUNDVAND 2004 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE NATUR & MILJØ

GRUNDVAND 2004 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE NATUR & MILJØ VANDMILJØOVERVÅGNING GRUNDVAND 2004 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE NATUR & MILJØ Maj 2005 Udgiver: Bornholms Regionskommune Skovløkken 4, Tejn 3700 Allinge Tlf.nr: 56 92 00 00 Fax : 56 92 58 16 Udgivelsesdato-

Læs mere

Pesticider og nedbrydningsprodukter

Pesticider og nedbrydningsprodukter Pesticider og nedbrydningsprodukter Pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandsovervågningen Der er i grundvandsovervågningen i perioden 1990-2001 gennemført 7851 analyser af grundvandsprøver udtaget

Læs mere

Pesticider i grundvandet i Aarhus Kommune frem til og med februar

Pesticider i grundvandet i Aarhus Kommune frem til og med februar Notat Kunde Center For Miljø og Energi Projektnr. 1011722 Projekt Ressourceperson til indsatsplanlægning. Dato 2015-10-21 Emne Notat / Memo (DK/UK/D) Initialer Ula/okj Fordeling: Pesticider i grundvandet

Læs mere

Regulering af vandindvindingstilladelse til 170.000 m 3 grundvand årligt fra Skodborg Vandværks kildefelt, matr. nr. 1133, Skodborg Ejerlav, Skodborg.

Regulering af vandindvindingstilladelse til 170.000 m 3 grundvand årligt fra Skodborg Vandværks kildefelt, matr. nr. 1133, Skodborg Ejerlav, Skodborg. Dato: 23-11-2015 Sagsnr.: 09/21960 Kontaktperson: Iben Nilsson E-mail: teknik@vejen.dk Skodborg Vandværk Gejlager 6A 6630 Rødding Sendt pr. mail til: post@skodborgvandvaerk.dk Regulering af vandindvindingstilladelse

Læs mere

Undersøgelser ved Selling Vandværk boring 2

Undersøgelser ved Selling Vandværk boring 2 Resultater fra forureningsundersøgelserne omkring boring 2.0 2.0 1.0 0. Dybde i meter 1.0 Udsnit Analyse pesticider og nedbrydningsprodukter i jordprøver*. Anført som µg/kg tørstof. 2.0 Dichlorbenzamid

Læs mere

Bilag 1 Løsning Vandværk

Bilag 1 Løsning Vandværk Bilag 1 ligger midt i Løsning by og vandværksdriften udføres af Løsning Fjernvarme. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 240.000 m 3 og indvandt i 2016 206.008 m

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Uorganiske sporstoffer

Uorganiske sporstoffer Uorganiske sporstoffer *UXQGYDQGVRYHUYnJQLQJ Ved udgangen af var der i alt 95 aktive filtre, som var egnede til prøvetagning til analyse for uorganiske sporstoffer. I perioden til og med er ca. 5 % af

Læs mere

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Vedrørende revideret notat Økologiens betydning for bevarelsen af den danske drikkevandsressource

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Vedrørende revideret notat Økologiens betydning for bevarelsen af den danske drikkevandsressource AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen. Vedrørende revideret notat Økologiens betydning for bevarelsen af den danske drikkevandsressource Fødevarestyrelsen

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE BILAG 1 Dato 2013-11-19 Udarbejdet af STP Kontrolleret af LSC Godkendt af STP Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300

Læs mere

Egenkontrolvilkår for den nu lukkede Naur Industrilosseplads fremgår af Påbud om ændring af egenkontrolvilkår for Naur Losseplads af 17. maj 2011.

Egenkontrolvilkår for den nu lukkede Naur Industrilosseplads fremgår af Påbud om ændring af egenkontrolvilkår for Naur Losseplads af 17. maj 2011. Naur Losseplads Vembvej 12 7500 Holstebro Sendt med digital post til cvr. nr. 29189927 Virksomheder J.nr. MST-1272-01245 Ref. LOBMA/BEVCH Den 6. april 2017 Påbud om supplement til eksisterende egenkontrolprogram

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Lyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til april 2020.

Lyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til april 2020. Lyngs Vandværk Indvindingstilladelse Lyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til april 2020. Organisationsform Vandværket er et

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Tommy Koefoed, civilingeniør, Koordinator for miljø ATV 28. november 2017 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 11. november 2010 Grundlæggende konceptuelle forståelse Side 2 11. november 2010 Nitratkoncentrationer

Læs mere

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Bilag 1 Klima og Miljøudvalget NOTAT: Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Spørgsmål om forurening af grundvand og drikkevand varetages

Læs mere

Uglev Vandværk ligger Mølletoften 2A, Uglev 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til oktober 2013.

Uglev Vandværk ligger Mølletoften 2A, Uglev 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til oktober 2013. Uglev Vandværk Indvindingstilladelse Uglev Vandværk ligger Mølletoften 2A, Uglev 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 25.000 m³/år gældende til oktober 2013. Organisationsform Vandværket er

Læs mere

7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE

7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE 7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE 1 Bregninge Vandværk Bregninge vandværk forsyner ca. 111 forbrugere med drikkevand og har en indvindingstilladelse på 16.000 m 3 per år. n er gældende til den 30-09-2023.

Læs mere

Pesticidoverblik. Region Sjælland. Pesticider i Grundvandsovervågning boringskontrol og VAP Lukkede boringer. 28 februar 2013, Erfamøde Silkeborg

Pesticidoverblik. Region Sjælland. Pesticider i Grundvandsovervågning boringskontrol og VAP Lukkede boringer. 28 februar 2013, Erfamøde Silkeborg husk at stille spørgsmål afbryd gerne undervejs 28 februar 2013, Erfamøde Silkeborg Pesticidoverblik Pesticider i Grundvandsovervågning boringskontrol og VAP Lukkede boringer Region Sjælland Walter Brüsch,

Læs mere

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune Kommunens vurdering af tilstanden af Verdo s vandværker Vandværk Bunkedal Vandværk Oust Mølle Vandværk Vilstrup Vandværk Østrup Skov Vandværk Beliggenhed Mellem Tjærby og Albæk Ved Oust Møllevej i Randers

Læs mere

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Maj 2011 Forord Forord Indsatsplan Venø beskriver problemer med drikkevandet, en gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske forhold på Venø, kortlægningsresultaterne af grundvandsressourcen, en gennemgang

Læs mere

Vandværket er et A.m.b.a. og forsyner 794 forbrugere med rent vand.

Vandværket er et A.m.b.a. og forsyner 794 forbrugere med rent vand. Bremdal Vandværk Indvindingstilladelse Bremdal Vandværk er beliggende på Fjordvejen 28b, 7600 Struer og har en pr. februar 2000 samt tillæg af november 2010 en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år. Denne

Læs mere

Humlum Vandværk ligger Vesterbrogade 33A, Humlum, 7600 Struer og har en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år gældende til august 2015.

Humlum Vandværk ligger Vesterbrogade 33A, Humlum, 7600 Struer og har en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år gældende til august 2015. Humlum Vandværk Indvindingstilladelse Humlum Vandværk ligger Vesterbrogade 33A, Humlum, 7600 Struer og har en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år gældende til august 2015. Organisationsform Vandværket

Læs mere

Grundvandsressourcen i Favrskov Kommune

Grundvandsressourcen i Favrskov Kommune Grundvandsressourcen i Favrskov Kommune Udarbejdet af Virksomheder & Grundvand Favrskov Kommune Maj 2016 Indhold Grundvandssårbarhed og beskyttelse i Favrskov Kommune... 3 Grundvandsressourcen i Favrskov

Læs mere

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3. Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

Bemærkning nr. 1: Den generelle status for grundvandsbeskyttelsen i Danmark er væsentligt bedre, end beskrevet i notatet fra Skanderborg Kommune.

Bemærkning nr. 1: Den generelle status for grundvandsbeskyttelsen i Danmark er væsentligt bedre, end beskrevet i notatet fra Skanderborg Kommune. Skanderborg Kommune Att. Funktionsleder Hans Brok-Brandi CC til Geolog Carsten Vigen Hansen og geolog Lone Kildal Møller fra Skanderborg Kommune, Og sekretariatschef Helge Kjær-Sørensen fra Landboforeningen

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

Løsning af nitratproblemer på Tunø og Samsø

Løsning af nitratproblemer på Tunø og Samsø Løsning af nitratproblemer på Tunø og Samsø LÆRKE THORLING OG VERNER SØNDERGÅRD Thorling, L. & Søndergård, V. 2005 11 21: Løsning af nitratproblemer på Tunø og Samsø. DGF Grundvandsmøde 2005. Geologisk

Læs mere

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Dokumentationsrapport, november 2009 Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

Oddesund Nord Vandværk

Oddesund Nord Vandværk Oddesund Nord Vandværk Indvindingstilladelse Oddesund Nord Vandværk ligger Gammel Landevej 12A, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til et år efter vedtagelsen af de kommunale

Læs mere