UDVALGET FOR FREMTIDENS UDDANNELSE- OG FORSKNING

Transkript

1 K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN UDVALGET FOR FREMTIDENS UDDANNELSE- OG FORSKNING Tirsdag den 10. januar 2012 Klokken: 15:00 17:00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H5 Møde nr. 1 Mødet slut kl Medlemmer: Marianne Stendell Lars Gaardhøj Flemming Pless Ellen Thrane Nina Berrig Anne Ehrenreich Fraværende: Anne Ehrenreich

2 Indholdsfortegnelse Side 1. Mødeplan 3 2. Arbejdsplan- og proces samt kommissorium 4 3. Praktikplads-servicecenter 5 4. Politik for Sundhedsforskning 2020 endeligt forslag 9 5. Meddelelser Eventuelt 14 2

3 Den 10. januar 2012 UDVALGET FOR FREMTIDENS UDDANNELSE- OG FORSKNING SAG NR. 1 MØDEPLAN SAGSFREMSTILLING Regionsrådet har den 13. december 2011 besluttet at nedsætte et særligt midlertidigt udvalg for fremtidens uddannelse og forskning for perioden 1. januar 2012 til 31. december Udvalget for fremtidens uddannelse og forskning skal i løbet af første halvår af 2012 holde fem møder. På mødet vil udvalgsformanden udlevere et forslag til mødeplan for udvalgets møder i første halvår af Udvalget skal på mødet fastlægge mødeplanen. KONKLUSION Der blev aftalt følgende mødedatoer for udvalget i foråret 2012: Tirsdag den 7. februar kl Mandag den 19. marts kl. 8-12, (fra kl besøg) Tirsdag den 24. april kl Onsdag den 6. juni kl Bilagsfortegnelse: 1. Mødeplan 2012 udleveres på mødet Sagsnr:

4 Den 10. januar 2012 UDVALGET FOR FREMTIDENS UDDANNELSE- OG FORSKNING SAG NR. 2 ARBEJDSPLAN OG PROCES SAMT KOMMISSORIUM SAGSFREMSTILLING Regionsrådet har den 13. december 2011 vedtaget et kommissorium for Udvalget for fremtidens uddannelse og forskning, der angiver emner for udvalgets arbejde. Der kan løbende komme uddybende eller flere kommissorier fra regionsrådet. Administrationen har med udgangspunkt i kommissoriet udarbejdet et udkast til arbejdsplan for udvalgets møder i I arbejdsplanen er der forslag til, hvordan udvalget kan arbejde med de forskellige emner i kommissoriet. Der er sat fokus på overordnede temaer, således at der på hvert møde debatteres et hovedtema. Udvalget skal på mødet drøfte arbejdsplanen. KONKLUSION Udvalgets arbejdsplan blev drøftet. Der kan ske justeringer i arbejdsplanen som følge af ændringer i tidsplaner etc. Bilagsfortegnelse: 1. Proces- og konceptpapir for betjening af udvalget 2. Kommissorium Sagsnr: 4

5 Den 10. januar 2012 UDVALGET FOR FREMTIDENS UDDANNELSE- OG FORSKNING SAG NR. 3 ORIENTERING OM ETABLERING AF PRAKTIKPLADSSERVICECENTER SAGSFREMSTILLING Sagen forelægges udvalget med henblik på en orientering om de indledende overvejelser om, hvordan aftalen om udvikling af et praktikpladsservicecenter - som en del af budgetforlig skal udmøntes. Baggrund Regionsrådet har i budgetforlig 2012 afsat 12 mio. kr. over de næste 3 år til at etablere et praktikpladsservicecenter, som skal arbejde for at skaffe de omkring 2500 praktikpladser, som mangler i regionen i dag. De manglende praktikpladser betyder, at mange unge, der er i gang med en erhvervsuddannelse, risikerer at droppe ud, fordi de ikke kan komme videre på den ønskede uddannelse. Udvalget vedr. fremtidens uddannelse og forskning har fået praktikpladsservicecenteret som en selvstændig opgave i sit kommissorium for Dette indebærer, at udvalget skal inddrages i alle faser af projektet - både i forhold til at forme indsatsen og som ambassadører for projektet i offentligheden. Ved at afsætte midlerne på budgettet på forhånd har Region Hovedstaden fået ansvaret for selv at tage initiativ til at samle de relevante regionale aktører om projektet og sikre fremdrift i udviklingsarbejdet. Dermed har regionen mulighed for at spille en central og langt mere aktiv rolle i projektet, end hvad der sædvanligvis gælder regionale udviklingsprojekter. Det betyder imidlertid også en væsentlig øget arbejdsbyrde i forbindelse med at gennemføre projektet. Derfor vil der blive ansat en projektleder i Region Hovedstaden pr. 1 marts Projektlederen skal - udover at drive udviklingsarbejdet i samarbejde med de eksterne aktører også være med til at sikre, at Region Hovedstaden, som en af Danmarks største arbejdsgivere, understøtter arbejdet med at skaffe både flere og bedre praktikpladser. Overordnet ramme for udmøntning af Praktikpladsservicecenteret Administrationen har i efteråret været i dialog med regionens erhvervsskoler, LO, Ungdommens Uddannelsesvejledning, jobcentre samt Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, og indsamlet input til, hvordan indsatsen kan udformes. Der er i samarbejde med en række af regionens erhvervsskoler udarbejdet forslag til en overordnet ramme for praktikpladsservicecenteret i form af et fælles koordi- 5

6 neret udviklings- og afprøvningsarbejde på tværs af erhvervsskoler og øvrige centrale aktører på praktikpladsområdet. Der planlægges efter at etablere en mere formel projektorganisering pr. 1. marts I regi af den styregruppe som nedsættes vil der blive udarbejdet en egentlig projektplan, hvor de konkrete hovedaktiviteter, organiseringen af indsatsen og medfinansieringen skal aftales endeligt. Organisering og målgruppe for indsatsen Der er bred opbakning til en regional indsats på praktikpladsområdet fra de aktører regionen har været i dialog med. Men de forskellige aktører har en række særlige interesser i forhold til organisering af indsatsen, og hvilke målgrupper en eventuel særlig indsats skal fokusere på. I den overordnede ramme for praktikpladsservicecenteret er der derfor endnu ikke taget stilling til disse to centrale elementer. Organiseringen Regionens 10 erhvervsskoler er de centrale aktører på praktikpladsområdet. 1 Både det praktikpladsopsøgende arbejde og vejledningen af elever om praktikmuligheder foregår således først og fremmest på erhvervsskolerne. Da administrationen på et fælles møde med erhvervsskolerne den 3. november fremlagde ønsket om at etablere et regionalt praktikpladsservicecenter, skabte det for erhvervsskoledirektørerne associationer til et fysisk center, hvilket der var en vis skepsis over for. Erhvervsskolerne ser således en fare i at løsrive det praktikpladsopsøgende arbejde fra de branchespecifikke faglige miljøer på skolerne. Og der er på skolerne bred enighed om, at der ikke kan findes en standardmodel for det praktikpladsopsøgende arbejde, som kan imødekomme forskellige udfordringer og behov inden for mere end 100 erhvervsuddannelser. De deltagende erhvervsskoler har imidlertid positive erfaringer med den fælles regionale praktikpladskampagne, som skolerne gennemførte i samarbejde med regionen i Denne kampagne blev udført i samarbejde med et eksternt telemarketingfirma, som varetog booking af møder med virksomheder på vegne af de 7 skoler, hvorefter skolernes uddannelseskonsulenter gennemførte møderne. 2 Evalueringen af kampagnen og det efterfølgende praktikpladsseminar viste, at der især ligger et uudnyttet potentiale i at opsøge helt nye virksomheder, og at der er basis for en fælles regional indsats, herunder behov for at systematisere og professionalisere erhvervsskolernes praktikpladsopsøgende arbejde. 1 Der er i alt 10 erhvervsskoler i regionen, hvoraf de tre er SoSu-skoler (SoSu-C, SoPu og UC Diakonissestiftelsen). SoSu-elevernes praktikpladser er dimensioneret i et samarbejde mellem kommuner, regioner og staten. Der foregår således ikke noget praktikpladsopsøgende arbejde på de tre skoler, men de har en stærk interesse i at samarbejde med Region Hovedstaden som arbejdsgiver i at udvikle kvaliteten af praktikken. De øvrige skoler er: Niels Brock, Erhvervsskolen Nordsjælland, Handelsskolen København Nord, Cph West, Hotel- og Restaurantskolen, Københavns Tekniske Skole og Teknisk Erhvervsskole Center. 2 Kampagnen skaffede 587 nye praktikplader - heraf 180 i helt nye praktikvirksomheder. 6

7 I forhold til den endelige fastlæggelse af hovedaktiviteter og organisering er det afgørende, at der skabes mest mulig synergi ud af de en enkelte skolers og øvrige aktørers indsats med henblik på at skaffe flere praktikpladser i regionen generelt. I forhold til at designe organiseringen er det samtidig nødvendigt at tage højde for, hvilke aktiviteter der bedst løftes regionalt på tværs af uddannelser, brancher, skoler og øvrige aktører, og hvilke aktiviteter der bedst kan løftes lokalt. Målgrupper Hovedvægten i indsatsen vil være fokuseret på at styrke det praktikpladsopsøgende arbejde med henblik på at øge antallet af praktikpladser. Det vil hjælpe de omkring 2500 elever i hovedstadsregionen, som allerede har gennemført grundforløbet på en erhvervsuddannelse, men som i dag ikke kan finde en praktikplads. Indsatsen vil samtidig komme til at gavne de potentielle elever, som i dag vælger ikke at gå i gang med en erhvervsuddannelse på grund af manglen på praktikpladser. Udover at øge antallet af praktikpladser generelt, kan der imidlertid også være behov for en styrket indsats målrettet grupper, som har særligt svært ved at skaffe praktikpladser. Målgruppen for indsatsen blev derfor drøftet på et møde den 16. december med repræsentanter for Ungdommens Uddannelsesvejledning, jobcentre og Beskæftigelsesregionen. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og regionens jobcentre er generelt interesserede i at skaffe flere praktikpladser som led i en forbyggende indsats for at sikre, at unge ikke havner på offentlig forsørgelse. Deres ansvarsområder er imidlertid forskellige, idet UU følger de unge fra folkeskolen til de bliver 25 år, hvorimod jobcentre har ansvaret for alle ledige på 18 år og opefter. UU peger på de årige som en særlig målgruppe for en styrket indsats, da disse unge har svært ved på egen hånd at skaffe en praktikplads. Når de elever, som tager en ordinær erhvervsuddannelse, bliver færdige med deres grundforløb, har de en 8-ugers karensperiode til at finde en praktikplads. I denne periode er de ikke formelt tilkoblet Ungdommens Uddannelsesvejledning, og en del af de årige oplever desværre at stå alene med udfordringen om at finde en praktikplads. Hvor det blandt de årige elever kun er omkring 1 ud af 10 som mangler en praktikplads, er det godt en tredjedel af de årige elever, som er registreret som praktikpladssøgende. I 2011 var der i gennemsnit omkring 400 praktikpladssøgende årige elever. 3 3 Baseret på gennemsnittet af praktikpladssøgende fra januar til oktober Udtrækstidspunkt fra UNI C ultimo januar

8 For jobcentrene kan ufaglærte over 25 år også være en potentiel målgruppe. Hvis man er over 25 år, kan man nemlig bruge voksenlærlingeordningen som en vej til at få en uddannelse. Voksenlærlingeordningen kan have et særligt potentiale i regionens ydreområder, hvor der er længere til uddannelsesinstitutioner. KONKLUSION Udvalget drøftede de foreløbige overvejelser om etablering af Praktikpladsservicecenteret. Det blev bekræftet, at regionen stiller krav om praktikpladser ved større udbud af anlægsopgaver. Udvalget pegede på, at de unge måtte være den bærende målgruppe i projektet. Virksomheder med praktikpladser, hvor ejeren er i familie, er venner eller bekendte med de unge, de tager i praktik, skal også have opmærksomhed i det opsøgende arbejde. Det er vigtigt, at der allerede nu tænkes forankring ind projektet, således at det kan videreføres uden regionens støtte efter afslutning. Endelig skal der udarbejdes en kommunikationsplan for etableringen af Praktikpladsservicecenteret. Bilagsfortegnelse: 1. Udkast til en overordnet ramme for udmøntning af praktikpladsservicecenteret Sagsnr:

9 Den 10. januar 2012 UDVALGET FOR FREMTIDENS UDDANNELSE- OG FORSKNING SAG NR. 4 POLITIK FOR SUNDHEDSFORSKNING SAGSFREMSTILLING Med afsæt i en samlet afrapportering på Politik for Sundhedsforskning 2007 besluttede regionsrådet den 16. november 2010, at der i løbet af 2011 skulle udarbejdes en ny politik for sundhedsforskning. Uddannelses- og forskningsudvalget skulle i henhold til sit tillægskommissorium for 2011 forberede et forslag til en sådan forskningspolitik med henblik på vedtagelse i regionsrådet inden udgangen af Administrativt blev projektet fra årets start i 2011 forankret i koncerndirektionen. Til at rådgive administrationen i processen og udformning af den nye politik blev der nedsat en følgegruppe med deltagelse af hospitalsdirektionerne til at rådgive omkring de administrative, organisatoriske og strategiske aspekter. Samtidig har Det Strategiske Forskningsråd i henhold til deres kommissorium rådgivet omkring det forskningsfaglige perspektiv. Derudover har processen omfattet en bred inddragelse af - og en meget konstruktiv dialog med - både forskere og ledere i Region Hovedstaden samt repræsentanter fra erhvervslivet, universiteter, relevante myndigheder og øvrige eksperter. Regionsrådet besluttede på mødet den 25. oktober 2011, efter anbefaling fra Uddannelses- og forskningsudvalget, at sende forslag til Politik for Sundhedsforskning 2020 i høring med frist til den 9. november Efterfølgende blev høringsfristen efter aftale med udvalgets formand forlænget til den 23. november grundet ønsker fra flere relevante høringsparter. Høringsproces Der blev udsendt høringsbrev til ca. 60 forskellige parter, herunder alle hospitaler og virksomheder i Region Hovedstaden, relevante universiteter og uddannelsesinstitutioner, repræsentanter for de vigtigste organisationer, råd, styrelser og ministerier samt repræsentanter fra erhvervslivet, jf. bilag 1. Ved høringsfristens udløb var der indkommet i alt 31 høringssvar. Generelt er der stor tilfredshed med udkastet til Politik for Sundhedsforskning 2020, som flere høringsparter anser for både visionært og ambitiøst. Det roses, at politikken har fokus på både forskning af høj kvalitet og på vigtigheden af mere effektiv implementering af ny forskningsviden, herunder til at understøtte sammenhængende patientforløb og det tværsektorielle samarbejde. Dog udtrykkes der 9

10 også bekymring for balance mellem den kliniske hverdag og forskning i en tid med pres på ressourcerne og krav til dokumentation. Administrationen har gennemgået alle høringssvarene, og i skemaet, jf. bilag 2, er der resumé over samtlige høringssvar og administrationens forslag til konsekvenser/ændringer i forhold til de forskellige temaer/indsatsområder i politikken. En samlet oversigt over alle høringssvar i deres fulde længde kan rekvireres hos administrationen. I bilag 2 er de kommentarer, hvor der foreslås en ændring i politikken markeret med grønt. Kommentarer markeret med blåt er kommentarer, der vurderes relevante at arbejde videre med i de kommende handlingsplaner (HP) og initiativer, men som ikke medfører ændringer i politikken. De kommentarer der ikke er markeret med en farve, er hovedsagelig positive tilkendegivelser eller bemærkninger, som ikke medfører ændringer i politikken. Der er efterfølgende udarbejdet en word-version af politikken, jf. bilag 3, hvor alle de grønne ændringsforslag er skrevet ind og markeret med korrekturtegn. I bilag 6 er vist det endelige forslag til Politik for Sundhedsforskning uden korrekturtegn. Udover over ændringer som følge af høringen er der til behandlingen af den endelige version af politikken tillagt bilag A og B. Bilag A er resultatet af den samlede forskningsevaluering, mens bilag B er udvalgte data fra den årlige nationale forskningsstatistik, der skal indgår som nulpunktsanalyse i det videre arbejde med implementering af Politik for Sundhedsforskning I bilag 3 er ændringer som følge af forskningsevalueringen markeret med korrekturtegn og overstreget med gult, fx er succeskriteriet om de interne midler til forskning ændret fra at skulle øges fra 2 % til 3 %, da forskningsevalueringen viste, at det oprindelige mål om en øgning fra 1 % til 2 % allerede er nået pr. 31. december Udtalelser fra Det Strategiske Forskningsråd og følgegruppen Politik for Sundhedsforskning 2020 med ændringsforslag har efterfølgende været drøftet i henholdsvis følgegruppen den 15. december og Det Strategiske Forskningsråd (DSF) den 16. december. Både følgegruppen og DSF anbefaler med nogle få konkrete justeringer, som er imødekommet og indarbejdet, politikken til politisk godkendelse. I deres udtalelse betoner følgegruppen særligt vigtigheden af, at implementering af forskningspolitikken har fokus på at fremme forskning af høj kvalitet på alle områder, og at forskning på alle områder bør være meriterende. Det Strategiske Forskning Råd understreger særligt i deres udtalelse, at politikkens brede definition af sundhedsforskningen forudsætter styrket prioritering af forskning, og at fokus skal være på forskning af høj kvalitet uanset område. Rådet ligger endvidere vægt på, at der fortsat både skal satses på de spirende og de stærke miljøer. Endelig betoner rådet vigtigheden af, at der fremadrettet opretholdes en tæt dialog og inddragelse af det forskningsfaglige 10

11 niveau både på det strategiske niveau og i den konkrete implementering af den nye politik. De fuldstændige udtalelser fremgår af henholdsvis bilag 4 og 5. Kommunikation Den endelige politik vil blive offentliggjort på en større konference primo marts Videre proces Efter at forslag til ny Politik for Sundhedsforskning 2020 er behandlet i udvalget for fremtidens uddannelse og forskning sendes den videre til forretningsudvalget den 24. januar og regionsrådet den 31. januar Umiddelbart herefter og med eventuelle justeringer færdiggøres politikken og trykkes. KONKLUSION "Udvalget fik en orientering om høringsprocessen og administrationens forslag til ændringer som følge af kommentarerne i de 31 høringssvar. Det blev i den forbindelse aftalt, at høringsparterne får en tilbagemelding fra administrationen om håndteringen af deres høringssvar. Der blev stillet en række spørgsmål, som blev besvaret, hvorefter udvalget besluttede at anbefale forslaget til ny Politik for Sundhedsforskning 2020 til vedtagelse i Regionsrådet. I den forbindelse drøftede udvalget deres udtalelse til regionsrådet, som administrationen blev bedt tilrette og sende til godkendelse i udvalget. Følgende udtalelse skal med sagen videre til forretningsudvalget og regionsrådet: Udvalget vedrørende Fremtidens uddannelse og forskning har overtaget opgaven vedr. udarbejdelse af en ny sundhedsforskningspolitik fra Udvalget for Forskning og Uddannelse, som igennem 2011 har forberedt forslaget til Politik for Sundhedsforskning Udvalget vedrørende Fremtidens uddannelse og forskning vurderer, at der er tale om en meget ambitiøs og gennemarbejdet politik, som udvalget ser frem til bliver implementeret til gavn for patienter, ledelse og medarbejdere i sundhedsvæsenet samt hospitaler og virksomheder i regionen. Udvalget finder det helt afgørende, at politikken prioriterer mere forskning af høj kvalitet samtidig med, at der skabes grundlag for en hurtigere og bedre implementering og kommercialisering af relevant ny forskningsviden. Udvalget lægger i den forbindelse vægt på, at det offentlige-private samarbejde om klinisk forskning prioriteres og udvikles. 11

12 Udvalget er enig i, at der i fremtiden skal satses yderligere på de stærke miljøer - fx Global Excellence miljøerne, der formår at går forrest i udvikling af ny forskningsviden og samtidig evner at omsætte denne nye viden til bedre behandlingstilbud. Dette må dog ikke ske på bekostning af indsatsen for at skabe grobund for flere af de lovende, spirende forskningsmiljøer. Det forudsætter, at der etableres en nem og overskuelig indgang til regionens støttefunktioner, og at de videreudvikles, så de bedst muligt understøtter realiseringen af forskningspolitikken og forskernes konkrete behov. Derudover finder udvalget det positivt, at politikken har fokus på at understøtte forskningssamarbejdet på tværs både i forhold til forskningsmiljøer, hospitaler og sektorer ikke mindst for at fremme udviklingen af bedre og mere sammenhængende patientforløb. I forlængelse af drøftelserne bad udvalget om, at der i tilknytning til et af de kommende møder planlægges et besøg hos en af Global Excellence-prisvinderne med rundvisning og oplæg. Derudover blev det aftalt, at administrationen udarbejder et notat om barrierer og mulighed for flere offentlige kliniske forsøg rettet mod lægemidler til børn." Bilagsfortegnelse: 1. Liste over høringsparter med markering af hvem der har afgivet høringssvar 2. Skema med høringsresume for samtlige høringsparter samt forslag til ændringer 3. Word-version af politikken med markering af forslag til ændringer (+ bilag A: Pointoversigt, Forskningsevaluering 2010-data, og bilag B: Oversigt over udvalgte data fra Forskningsstatistik 2010-data) 4. Udtalelse fra følgegruppen 5. Udtalelse fra Det Strategiske Forskningsråd 6. Forslag til Politik for sundhedsforskning uden korrekturtegn Sagsnr:

13 Den 10. januar 2012 UDVALGET FOR FREMTIDENS UDDANNELSE- OG FORSKNING SAG NR. 5 MEDDELELSER Ingen bemærkninger. 13

14 Den 10. januar 2012 UDVALGET FOR FREMTIDENS UDDANNELSE- OG FORSKNING SAG NR. 6 EVENTUELT MØDET SLUT: kl NÆSTE MØDE: Mandag den 19. marts 2012 kl