Møde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering

Transkript

1 BORA Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: Møde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering Opsamling af de vigtigste pointer fra gruppedrøftelser på mødet for regionale uddannelsesnetværk samt den samlede evaluering af mødet. Materialet er grundlag for planlægning af FTF-aktiviteter i forhold til de regionale uddannelsesnetværk i _ Gruppedrøftelse inden for regionen Formiddagens gruppedrøftelse drejede sig først og fremmest om samarbejdet i det regionale uddannelsesnetværk og hvordan FTF centralt kan bidrage til dette. Der var uddelt følgende spørgsmål til inspiration for drøftelserne i alle grupper: Hvordan fungerer samarbejdet mellem FTF-repræsentant(erne) i professionshøjskolens bestyrelse, de studerende og det regionale netværk? Hvilken betydning har den Nationale strategi for velfærdsuddannelserne for det regionale uddannelsesarbejde? Er der opgaver, vi kan løfte i samarbejde med de andre parter bag strategien? Hvordan fungerer samspillet mellem den regionale indsats på uddannelsesområdet og FTF-centralt? Her tænkes både på FTF s sekretariat og på FTF s Uddannelsesudvalg. Har de regionale uddannelsesnetværk brug for support fra FTF centralt? Hvis ja, hvad og hvordan? Indgår det i de regionale uddannelsesnetværk arbejde at videregive information til og fra FTF centralt? Netværkene generelt Det generelle billede er, at de regionale uddannelsesnetværk er på vej til at fungere godt eller nogenlunde godt de fleste steder, men at organiseringen er ret forskellig og nogen steder med en særlig og mindre baggrundsgruppe som yder sparring i forhold til drøftelser i professionshøjskolens bestyrelse. Organiseringen med baggrundsgrupper kan betyde meget for oplevelsen af, hvordan netværket fungerer. Det er erfaringen, at der er stor nytte af at sprede bestyrelsesmateriale ud i hele uddannelsesnetværket, det giver grundlag for god information til netværkene, men også mulighed for at kommentere på konkrete problemstillinger i forhold til de personer, der repræsenterer fælles interesser i bestyrelser mv. Netværkene er særlig funderet på grunduddannelserne og organisationsrepræsentation i uddannelsesudvalgene. Det betyder, at de organisationer, der alene har interesse i efter- og videreuddannelserne kommer til at stå udenfor, hvis der ikke tages højde for dem i sammensætningen af det regionale netværk. Notat Side 1

2 Erhvervsakademierne i de regionale netværk Udgangspunktet for netværksarbejdet har været den enkelte professionshøjskole, og der er en særlig udfordring for de regioner, der har mere end én professionshøjskole. Erhvervsakademierne er kommet til i 2009, og for alle gælder, at erhvervsakademierne stadig ikke er fuldt integreret i netværksarbejdet. Det er en vigtig opgave at få et bedre samspil mellem professionshøjskolerne og erhvervsakademierne, og der er i særlig grad brug for, at professionshøjskolerne er opmærksomme på akademiernes særlige udfordringer og behov, hvis akademierne skal kunne se fordele i at fusionere ind i professionshøjskolerne. De fysiske afstande Campusstrukturen indebærer et (øget) transport- og logistikproblem i forhold til de især de studerende, som får store udgifter til transport og som kan få brug for en bolig-løsning i forbindelse med praktikophold. Det foreslås, at der arbejdes for praktikboliger og/eller praktiktilskud til de studerende. Det foreslås også at arbejde med at udvikle fjernundervisningsmuligheder. Regional uddannelsesdækning Der bør være en regional overvejelse om hvilke krav, der skal stilles til indholdet i faglige miljøer. Inddragelse af de studerende Det er fælles for netværkene, at det er svært at få integreret de studerende i netværkenes arbejde. Naturligvis er der variationer for netværk til netværk, men de studerendes engagement er mange steder hæmmet af bl.a. Hyppige udskiftninger Praktikophold Store afstande mellem de forskellige uddannelsessteder Studenterrepræsentanternes manglende forankring eller opbakning hos de øvrige studerende Studenterrepræsentanterne oplever ikke at de har reel indflydelse At være fagligt aktiv går ud over studierne og økonomien Studenterrepræsentanterne har svært ved at forholde sig til de relativt fjerne problemstillinger som vedrører helt andre faggrupper Der var en lang række forslag til, hvad man kan gøre for at understøtte de studerendes engagement i studenterpolitisk arbejde og i de regionale netværk: Honorar til studenterrepræsentanter i bestyrelserne (på lige fod med øvrige bestyrelsesmedlemmer) Bestyrelses- og udvalgsarbejde skal kunne give point i uddannelsen De faglige organisationer/ftf skal tilbyde de studerende hjælp til bestyrelses/udvalgsarbejde, fx gennem gratis deltagelse i kurser om budget, jura mv. Garvede organisationsfolk kan tilbyde sig som mentorer for studerende, der kan have brug for sparring på, hvordan man navigerer i fx bestyrelsesarbejdet og får mest mulig indflydelse ud af sin indsats Mødeplanlægning skal tage højde for de studerendes hverdag, så møderne så vidt muligt ikke støder sammen med undervisning og praktik. National strategi for velfærdsuddannelserne (NS) Generelt vurderes det at være en god idé at følge regionalt op på NS. Det er lidt forskelligt, hvordan strategien har været drøftet, det gælder både i forhold til de regionale uddannelsesnetværk og i professionshøjskolernes bestyrelser og uddannelsesudvalg. Der er enighed om, at det er en god idé at inddrage de regionale vækstfora med henblik på at få økonomisk støtte til arrangementer, analyser og undersøgelser mv. Notat Side 2

3 Hvis der gennemføres regionale undersøgelser af arbejdskraft-behov, er det vigtigt at være opmærksom på, at analysedesignet er sådan indrettet, at resultaterne kan sammenlignes med de undersøgelsesresultater, der allerede foreligger, fx i Region Midt. Partnerskabsaftaler er en oplagt model til støtte for NS-initiativerne, fx i forhold til praktikpladser og sammenhæng mellem uddannelsernes teoretiske og praksisorienterede del. Det er også oplagt at gøre uddannelsesbyerne attraktive for de studerende, med kulturelle tilbud og campusdannelse. I den sammenhæng skal man være opmærksom på at få en god kontakt mellem uddannelsesudvalg, bestyrelse og direktion i den enkelte professionshøjskole, så man trækker på samme hammel. Efter- og videreuddannelse Når det drejer sig om efter- og videreuddannelsen er der problemer med at få indflydelse. Der er brug for et program for efteruddannelsesaktiviteten, som går på tværs af uddannelserne, men uddannelsesudvalgene arbejder ikke på tværs, kun inden for eget fag. Uddannelsesudvalgene skal selv være opmærksomme på at få diskuteret udbuddet af efterog videreuddannelse, ellers bliver det udelukkende rekvirerenter og det administrative personale, der kommer til at beslutte profilen. FTF centralt kan understøtte det regionale arbejde FTF kan sørge for at melde helt konkret ud om nye tiltag og regler mv. Samtidig kan netværkene med fordel sørge for, at FTF centralt får respons på, hvilke problemstillinger, man er optaget af regionalt og lokalt. FTF kan tilbyde kurser eller anden målrettet information i forhold til arbejdet i bestyrelser og udvalg. Gruppedrøftelse på tværs af regioner i forhold til fag Eftermiddagens gruppedrøftelse drejede sig først og fremmest om arbejdet i uddannelsesudvalg. Der var uddelt følgende spørgsmål til inspiration for drøftelserne i alle grupper: Vurderer I, at uddannelsesudvalget har tilstrækkelig indflydelse på grunduddannelsen? Vurderer I, at uddannelsesudvalget har tilstrækkelig indflydelse på efter- og videreuddannelserne, bl.a. hvilke nye, der skal udvikles? Hvordan fungerer koblingen mellem ledelse, bestyrelse, uddannelser, studerende og uddannelsesudvalg oplever I, at uddannelsesudvalgets drøftelser og anbefalinger implementeres af ledelsen? Er der sammenhæng mellem højskolens strategiplan og uddannelsesudvalgets drøftelser? Vurderer I, at der er andre sammenhænge, hvor I som organisationsrepræsentanter har større indflydelse på uddannelserne end i uddannelsesudvalget? Hvilke? Indflydelse på grunduddannelserne Notat Side 3

4 Det er den generelle vurdering at uddannelsesudvalgene ikke har særlig meget indflydelse, selvom der er ret store variationer fra professionshøjskole til professionshøjskole og fra uddannelsesudvalg til uddannelsesudvalg. Der er for få og for korte møder i mange uddannelsesudvalg. Hvis udvalgene skal virke, skal møderne være godt forberedt og have en god dagsorden. Det er ret vigtigt at få sat det, man selv finder væsentligt, på dagsordenen, og generelt er der god vilje til at tage imod konkrete forslag. På nogle professionshøjskoler har bestyrelsen/rektor taget initiativ til møder på tværs med rektor og/eller bestyrelsen og alle uddannelsesudvalg, det har været meget givende og konstruktivt, og kan anbefales. Rigtig mange forhold omkring den enkelte uddannelse er detailreguleret på forhånd, det giver uddannelsesudvalgene mindre lyst og engagement til at arbejde med tingene. Det er meget væsentligt, at uddannelsesudvalgene sætter ind i forhold til problemstillinger omkring praktikpladser og koblingen mellem teori og praksis. FTF bør lave et notat om arbejdet i uddannelsesudvalg, hvad det bør omfatte mv. Efter- og videreuddannelsen Specielt efter- og videreuddannelsesområdet skulle udvalgene gøre meget mere ved. Professionshøjskolerne har mange initiativer, som udvalgene aldrig hører om eller bliver inddraget i. Det er et problem, at der ikke er givet meget information om trepartsaftalens inititaitver på efter- og videreuddannelsesområdet. God idé at få efteruddannelses- eller udviklingschefen til at deltage i møder i uddannelsesudvalgene, så man kan få en ordentlig drøftelse af, hvordan mulighederne kan udnyttes. Uddannelsesudvalgene skal også være ramme om et kritisk efteruddannelsesperspektiv. Spørgsmålet om praktikvejlederuddannelse/uddannelse af kliniske vejledere bør tages op i uddannelsesudvalgene. Det er et problem, at professionshøjskolerne som regel ikke har et tværgående udvalg for efteruddannelse. Det betyder bl.a., at organisationer, der bruger efteruddannelsen, men ikke har en grunduddannelse, kommer i en situation, hvor de slet ikke får indflydelse på udbuddet. De studerende Det er uklart for mange studerende, hvilke indflydelsesmuligheder de har i bl.a. uddannelsesudvalgene. Udvalgene kan være alt for langt væk og alt for forvirrende for de studerende. Oprettelse af studieråd på alle uddannelser ville sikre indflydelse på nogle af de helt nære og konkrete spørgsmål, det ville måske være en relevant form for indflydelse for nogle studerende. Evaluering af mødet Knap halvdelen af alle deltagere i mødet afleverede et evalueringsskema, der viser at alle har fået udbytte af mødet, og at de allerfleste finder indholdet meget relevant. Der lægges især vægt på vekselvirkningen mellem oplæg og drøftelse i grupper, og det er tydeligt, at drøftelser i eget netværk er prioriteret højt, bl.a. fordi der er gode muligheder for at opbygge eller udvikle relationerne til andre regionale aktører. Notat Side 4

5 at gruppedrøftelserne efter fag ikke vurderes at give særlig stort udbytte i forhold til arbejdet på tværs af regioner inden for de enkelte fag. Det er der forskellige grunde til, nogle angiver, at de i forvejen kender hinanden inden for faget, andre angiver, at de især er interesserede i tilknytningen til sin lokale organisation. at oplæggene i plenum vurderes generelt at være relevante, men der er lidt forskellige vurderinger af, om de var for tekniske og om der var tilstrækkeligt mange nye informationer. at alle besvarelser finder, at det er en god idé at planlægge tilsvarende møder i fremtiden, fordi der bliver diskuteret mange væsentlige og relevante ting, man får ny viden, netværk og mulighed for at udveksle erfaringer og det bliver mere tydeligt, hvilken opgave, man skal være med til at løfte. at FTF fortsat skal understøtte de regionale uddannelsesnetværk. Det vil være godt at udbygge med fx kurser og temadage om aktuelle emner, videndeling, fx i en FTFdatabase, og ved at formidle og gøre opmærksom på nye forskningsresultater og undersøgelser, der kan styrke argumentationen i den lokale debat. Notat Side 5