Organisationsændring. side 18. Portræt. Jane Hampton. side 4. Tema. Hængelås på Forvaltningen. Side 9

Transkript

1 M a g i s t r a t s a f d e l i n g e n f o r s u n d h e d o g o m s o r g A a r h u s k o m m u n e j u b i l æ u m d e c e m b e r Organisationsændring side 18 Portræt Jane Hampton side 4 Tema Hængelås på Forvaltningen Side 9

2 VORES har 25 numres jubilæum. Det blev fejret med en jubilæumskage, som blev serveret for redaktionsudvalget på et møde i november. I samme anledning kan du deltage i en konkurrence. Se side 28.

3 indhold side 4 Kolofon Oplag: 5600 Udsendes til Sundhed og Omsorgs arbejdspladser 6 gange om året Layout: Anders Gejl Tryk: Scanprint Jane har rejsefeberen i generne Tema: Tre dage i 'praktik' Erfaringer fra marken Fra forvaltning til sygepleje Nattevagt med dødsfald og blodsukker- side 9 Redaktionsgruppe: Ingrid Terkelsen iot@aarhus.dk Anne Klindt ankl@aarhus.dk Allan Witte alw@aarhus.dk Helle Erenbjerg heer@aarhus.dk Adresse: Rådhuset 8100 Aarhus C. Ansvarshavende: Strategi- og sekretariatschef Thune Korsager udfald VORES er personalemagasin for alle ansatte i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. 16 Social kapital: Rig på relationer Målsætning: VORES skal: Organisationsændring Har du nudget i dag? side 20 være med til at skabe arbejdsglæde, korpsånd og samhørighed hos medarbejderne, være med til at skabe rammer for en åben og ærlig dialog i Sundhed og Omsorg, understøtte Sundhed og Omsorgs værdier, mål og rammer i emnevalg og vinkling Redaktionsudvalg: Hvad nu hvis? Vi skal bruge teknologien kreativt Udviklingshæmmede i Område Midt Vores bedste forside Arbejdsmiljø: timers fysisk og mental træning Ledertræf side 24 Strategi- og sekretariatschef Thune Korsager, Strategi, sekretariat og kommunikation, , tko@aarhus.dk Sosu-hjælper Tanja Sjøberg, Lokalcenter Sabro, , tsj@aarhus.dk Sygeplejerske Kirsten Blaabjerg Pedersen, Lokalcenter Holme & Skåde, , kbpe@aarhus.dk Konsulent Lasse Dahl Personaleudvikling , lasd@aarhus.dk Chefkonsulent Peter Kaas Frivilligområdet, , pk@aarhus.dk Udviklingschef Vibeke Sjøgreen Personaleudvikling, , vis@aarhus.dk Sosu-hjælper Susanne Hansen Frederiksbjerg Lokalcentre , suh@aarhus.dk Sosu-hjælper Anne-Lise Jordhøj Jensen Lokalcenter Holme og Skåde , alj@aarhus.dk 34 Sundhed Næste nr. udkommer ultimo februar Deadline ultimo januar I VORES bruges den tegnsætning der anbefales af 36 Nødudgange gemmes bag figurer og farver side 30 Dansk Sprognævn. Får I de blade I skal have? Hvis I på din arbejdsplads får for få eller for mange eksemplarer af VORES, bedes I meddele det til redaktionen , iot@aarhus.dk

4 portræt Fra New Zealand over London til Aarhus: Jane har rejsefeberen i generne Tekst Ingrid Terkelsen Foto Allan Witte Efter 16 år som hjemmesygeplejerske i London er Jane Hampton havnet på Hasle Lokalcenter, hvor hun underviser i sårbehandling. Den side af sygeplejen er der ifølge hende alt for lidt fokus på i Danmark. Jane Hampton tager imod på et stort fælleskontor på Lokalcenter Hasle. I løbet af ingen tid har den slanke, vævre kvinde ryddet et hjørne af et skrivebord, hentet kaffe og sat sig forventningsfuldt til rette, parat til at blive udspurgt. Hendes svar kommer hurtigt og præcist, og hendes danske er letforståeligt og med et imponerende ordforråd, selv om det kun er seks år siden, hun kom til Danmark. 4 Jeg lærte lidt dansk allerede da jeg boede i London, og jeg har selvfølgelig også gået på sprogskole, da jeg kom til Aarhus, men det meste har jeg lært i det daglige, på arbejdspladsen, sammen med kollegerne og borgerne, fortæller hun. 48-årige Jane Hampton er født i New Zealand. Her blev hun også uddannet sygeplejerske, hvorefter hun rejste til London og arbejdede der i 16 år som hjemmesygeplejerske. Min mor kommer fra England, og vi bovores magasin december 2012

5 Jane Hampton cykler meget - også til og fra arbejde året rundt, uanset vejret. ede der fra jeg fem til jeg blev tolv, så landet var ikke fremmed for mig. Desuden er det meget almindeligt at new zealændere rejser ud for at opleve verden. De fleste vender hjem igen, men jeg fik et godt job i London og blev der. Forskel på sårpleje og sårbehandling I London specialiserede Jane Hampton sig efterhånden i sårbehandling, og denne specialviden har hun bragt med sig til Danmark og omsat i sidemandsoplæring og undervisning. Der er stort fokus på sårbehandling i England, men ikke ret meget i Aarhus eller i Danmark i det hele taget. Folk tror at alle sygeplejersker kan behandle sår, men så enkelt er det ikke. De kan pleje sår, men sårbehandling kræver at man kan diagnosticere, hvorfor borgeren har et sår hvad skyldes det, har de en sygdom, der betyder noget for udvikling og heling, hvilken fase er de i, hvad er der af behandlingsmuligheder og produkter at man i det hele taget går mere evidensbaseret til værks. Jeg ved ikke, hvorfor der ikke er større fokus på sårbehandling i Danmark, men her er jo en meget traditionel opdeling i behandling og pleje lægerne behandler, sygeplejerskerne plejer. Sådan er det slet ikke i England, hvor man arbejder meget mere tværfagligt, så måske er det derfor. vores magasin december

6 portræt Jane Hampton bruger gerne sidemandsoplæring, når hun lærer fra sig i sårbehandling. Uanset hvad grunden er, besluttede Jane at gøre noget ved det. I april i år gennemførte hun en audit i plejeboligerne og hjemmeplejen i området for at finde ud af om der overhovedet var behov for at sætte større fokus på sårbehandling. Audit en viste at det var der. Cirka 40 procent af de sårplagede borgere fik ikke den optimale behandling, og dokumentationen omkring behandlingen var mangelfuld. Man kan sagtens passe et sår og få det til at hele, selv om man ikke går evidensbaseret til værks, men hvis man ved hvad man har med at gøre, så går det hele hurtigere og nemmere. Der er jo forskel på hvilken behandling der virker bedst på de forskellige typer af sår. Tag for eksempel en ældre dame, der har fået et sår på benet. Den slags venøse bensår er en meget almindelig lidelse, men hvis såret er mere end fire uger om at hele, er det ikke normalt, og så skal man vide hvad man skal gøre, fx at det hjælper med kompressionsforbindinger og strømper. Underviser kolleger Før Janes forklaring bliver alt for sygeplejeteknisk, skynder vi os at oplyse at hun nu går i gang med at undervise sine kolleger i evidensbaseret sårbehandling og forebyggelse af tryksår. Før jeg kom her til plejeboligerne i Hasle, arbejdede jeg i Gellerup som sårsygeplejerske, og nu starter jeg undervisning op i hele Hasle-Åbyhøj området. Jeg sidemandsoplærer også mine kolleger ved at tage med dem ud til borgerne. Det er jo dem det handler om, og den rigtige behandling er klart en fordel for dem. Undervisningen af sygeplejerskerne og sosu-medarbejderne i både inde- og ude-områderne løber foreløbig frem til februar 2013, og Jane håber selvsagt at den vil gøre en forskel. Det tager tid at ændre praksis, men jeg håber at vi på sigt kan nedsætte budgettet til sårbehandling. Det kan godt være at produkterne er dyrere, men hvis man til gengæld kan nøjes med at skifte forbinding hver tredje dag i stedet for hver dag, bliver personaleforbruget mindre. Før Hasle og Gellerup arbejdede Jane på Lokalcenter Bøgeskovhus i Viby. Det var der jeg lærte dansk the hard way, ved at snakke det med kollegerne og borgerne hver dag. Rigtig mange danskere kan engelsk, men ikke mange over 70 år. Jeg læser også rigtig meget på dansk. I starten 6 vores magasin december 2012

7 Jane Hampton er født i New Zealand og har lært flydende dansk på seks år, bl.a. takket være den daglige omgang med kolleger og borgere. De fleste yngre danskere taler og forstår en del engelsk, men ikke de ældre, så det var bare med at få det lært! Aarhus værre at cykle i end London børnebøger, men nu også alt muligt andet. Til Aarhus af kærlighed Kærlighed var årsagen til at Jane kom til Danmark. Jeg mødte en dansker i London og fulgte med til Aarhus, og jeg er faldet rigtig godt til her. Vi har et dejligt hus i Højbjerg med en stor have i London havde jeg et frimærke, så haven i Højbjerg er en tidskrævende, men samtidig Jane er meget glad for sin cykel. Jeg cykler til og fra arbejde året rundt, uanset vejret. I London cyklede jeg også rundt, og der følte jeg mig meget mere sikker end i Aarhus. Vi har et fint net af cykelstier, men der hvor de ikke er dér er det farligt! I London kører bilerne ikke så hurtigt, og bilisterne tager mere hensyn til cyklisterne. foto Jane Hampton vores magasin december

8 portræt meget afslappende luksus - vi har sommerhus på Anholt, jeg har skønne kolleger og et godt arbejde så jeg satser på at blive her! Jane smiler stort og slår ud med hænderne i en hvad-kan-man-ønske-sig-meregestus. Jane oplever ikke den store forskel på Aarhus og London, rent arbejdsmæssigt. Opgaverne er langt hen ad vejen de samme, men organiseringen er anderledes. I Aarhus er alle mere på samme niveau, mens der er flere specialistfunktioner i London, og meget bedre muligheder for at videreuddanne sig. Det savner vi i Danmark plus et digitalt bibliotek med adgang til artikler, bøger al den viden der findes om evidensbaseret sygepleje. Det kunne passende være en opgave for Dansk Sygeplejeråd at få sådan et bibliotek op at stå. n Jane Hampton (i forgrunden) er i gang med at undervise sine kolleger i evidensbaseret sårbehandling og forebyggelse af tryksår. Familie over hele verden Jane elsker at rejse. Jeg plejer at sige at jeg kun arbejder for at tjene penge, så jeg kan få råd til at rejse! Jeg tror rejsefeberen ligger i mine gener, i hvert fald har jeg familie over hele verden en søster i Australien, en bror i England, en moster i Canada, et par fætre i Sydafrika jeg har også været hjemme i New Zealand flere gange, men ellers er det Europas storbyer og også gerne ud i naturen. Jeg kan godt lide at gå ud med kikkerten og se på fugle, selv om jeg ikke altid ved hvad jeg kigger på! 8 vores magasin december 2012

9 Tre dage I 'praktik' Mandag 26. november låste fungerende rådmand Thomas Medom symbolsk Frichsparken af. De omkring 130 forvaltningsmedarbejdere var nemlig i marken mandag til onsdag for at arbejde på lokalcentrene og andre af Sundhed og Omsorgs institutioner. Ideen var at skabe mere kendskab til hinanden på tværs af fagområder og dermed styrke sammenhængskraften i afdelingen. En kort opsamling på de tre dage: De fleste følte sig godt modtaget rundt omkring, der var god dialog og stor nysgerrighed på hinandens arbejdsopgaver. Praktikanterne er generelt meget imponerede over det arbejde, som deres kolleger på lokalcentrene og institutionerne gør. Ledetrådene er tydeligt i spil rundt omkring, ikke mindst al magt til borgerne, slip medarbejderne fri og ledelse med vilje. vores magasin december

10 Erfari Journalist Ingrid Terkelsen, kommunikation: 80 liter sovs foto brian rasmussen Journalisterne på VORES var også ude at smage på virkeligheden. For mit vedkommende helt bogstaveligt, idet to af de tre dage blev tilbragt i køkkener. Der blev nu ikke smagt meget, men der var god brug for et par ekstra, om end ikke særlig øvede hænder. I produktionskøkkenet på Bjørnshøj var dagens højdepunkt at få lov til at lave 80 liter sovs i en kæmpemæssig el-kedel med indbygget piskeris, samt at være med til at pakke samme sovs i bakker, sammen med stegt lever, bønner og perleløg. Mens de seks ansatte kogte og brasede og gjorde ved rundt om mig stuvet blomkål, stegt medister og lever, ymerfromage, abrikoskompot, dampet torsk, græsk farsbrød alt sammen i kæmpe-portioner, der bliver leveret til lokalcentre og plejeboliger. I køkkenet på Lokalcenter Åbygård var mønsteret det samme halvt så mange ansatte og mindre portioner, men lige så stor variation medister, rismelsgrød, kiksekage, forloren hare, smørrebrød, blodpølse, boller, lagkager, sønderjysk hvidkål... samtidig med at caféen og leve-ring til møder i huset også bliver passet. Igen imponerende hvordan så få mennesker kan lave så mange forskellige ting samtidig. Køkkenet tager sig af stort set alt andet end den varme aftensmad som leveres fra produktionskøkkenet. På billedet er ernæringsassistent Grethe Bonde på Åbygård (t.v.) og jeg ved at smøre frokost-madder til beboerne. n 10 vores magasin december 2012

11 nger fra marken Klaus H. Nielsen, konsulent i Økonomi og Personale: Dybt imponeret Jeg var forskellige steder i Område Syd, og jeg var dybt imponeret over det gode arbejde. Det var spændende at få lov til at kigge over skulderen. De var også meget interesserede i hvad jeg lavede. Vi fik nogle gode diskussioner vi var ikke enige om alt, men begge parter blev helt bestemt klogere! Og de bruger ledetrådene meget bevidst og som noget helt naturligt. Lina Manssour, assistent i Personaleudvikling: Respekt for demente Jeg var i Område Marselisborg, og det var en fantastisk oplevelse at se hvordan de arbejder med borgere med demens. Selv om borgerne glemmer hvad de har sagt og fortæller det samme igen og igen, viser medarbejderne dem stor respekt og lader som om de aldrig har hørt det før. Jeg var også i caféen i Ankersgade og mødte lutter glade medarbejdere, selv om de var meget få og havde meget travlt. Journalist allan witte, kommunikation: Jul og brækkede fingre fotos allan witte Juleforberedelser var én af de ting, der var i fokus, da frivilligkoordinator Hanne Lykkesskov fra Område Christiansbjerg fik besøg fra forvaltningen. På Lokalcenter Abildgården var brugerrådet ved at lave juledekorationer, der skulle pynte i lokalcentret. Hanne fik en god snak med medlemmerne om, hvad der rører sig, og da der skulle en stjerne i toppen på det høje juletræ, var det Hanne, der havde de længste arme og derfor måtte op på stigen og sætte den fast. Senere fik hun besøg af Hanne Taisbak, der havde tegnet nogle julekort, som Hanne Lykkesskov fint kunne bruge. På Ortopædisk GenoptræningsCenter er indtrykket lige dele travlhed og godt humør blandt personalet. En lind strøm af borgere kommer ind og bliver fordelt blandt ergo- og fysioterapeuter. I de travle lokaler er der både samtaler, instruktioner og kontrol af skader. Denne dag havde ergoterapeut Parnuna Engholm Nielsen mest fokus på hånd- og fingerskader. Mindre brud, der kan være afgørende for førligheden, hvis de ikke bliver genoptrænet. vores magasin december

12 Claus Rasmussen, styrket borgerkontakt: Fra forvaltning til sygepleje Medicin i store mængder, borgere med psykiske lidelser, hyggelige, ældre mennesker med nisser og julepynt, og ikke mindst kolleger med masser af social forståelse, empati og smil. Det er nogle af de indtryk, jeg - der er sekretariatsmedarbejder i Forvaltningshuset i Frichsparken fik i min praktik hos kollegerne i sygeplejen i sundhedsenheden i Viby/ Højbjerg. Medicin i lange baner På bordet står en række pilleglas. Min kollega i sygeplejen begynder at åbne glassene og fordele pillerne i små æsker, for hver ugedag, morgen, middag og aften. Masser af røde, grønne og blå piller. Luften fyldes af en skarp, kemisk lugt. Min kollega arbejder længe på fordelingen, i dyb koncentration. Den store og tidskrævende opgave med at dosere medicin er en af de arbejdsopgaver, jeg stiftede bekendtskab med, da jeg var i praktik i sundhedsenheden i Syd fra den november. Der uddeles meget medicin, og det gælder særligt på de psykiatriske bosteder. Der kan være en hård tone blandt borgere med psykiske problemer. En beboer råber vredt ad personalet på bostedet, at hun får de forkerte piller, I slår mig sgu ihjel. Den trykkede stemning forsvinder når sygeplejersken kommer. Hun mødes af smil og glæde over genkendelsen. Nisser og julepynt Så er der et stort sceneskift til næste besøg hos et ældre par. Der er pyntet op til jul. Nisser og julelys dominerer i lejligheden. Igen tæller min sygeplejerske-kollega medicin, mens den ældre mand i lejligheden stolt fortæller mig om den hjemmelavede julepynt. De mange korte besøg i hjemmene rummer små, men vigtige opgaver som at dryppe øjne og smøre sår. Der er ikke meget tid hvert sted, men vi når at spørge til helbred og familie. Den gode stemning mellem borgere og personale er markant i sundhedscafeen i boligblokkene på Rosenhøj i Viby. Cafeen drives i fællesskab af boligforeningen, Afdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse samt Sundhed og Omsorg. Her kan beboerne i det sociale boligbyggeri på Rosenhøj komme ind til en kop kaffe og tale med hjemmesygeplejen eller socialrådgiveren, mens børnene leger på gulvet. Gæsterne er den dag somaliske kvinder, og de vil gerne vejes og have målt fedtprocent m.m. De er lidt forlegne ved den mandlige gæst fra Sundhed og Omsorg, og jeg får skæve øjekast og små fnis. Medarbejderne taler med kvinderne om, hvad der rører sig i lokalområdet. De gør god reklame for at deltage i den lokale idrætsklub, f.eks. på et zumba-hold. Flot indsats, men er opgaverne de rette? I min praktik fik jeg et godt billede af de meget varierende opgaver, som mine kolleger i Sundhedsenheden løser. På trods af tunge opgaver er mine kolleger i marken empatiske og gode til at skabe godt humør. Borgerne er tydeligt glade når de kommer. Men kan det passe at min kollega i sygeplejen, som er åbenlyst god i sin kontakt til borgerne, skal bruge så meget tid på at tælle piller og fordele i små æsker? Kan apotekets medicindosering ikke klare det med deres nye teknologi? Og er opgaverne fordelt rigtigt mellem sygeplejersker og SOSU-assistenter og hjælpere? Nogle besøg handler alene om at dryppe øje og smøre et sår. Der bruges meget køretid på at komme til et hjem, som hjemmehjælpen allerede har besøgt den samme dag. Men at besøgene er vigtige og betyder meget for borgeren, er der ingen tvivl om. n 12 vores magasin december 2012

13 Journalist Anne Klindt, Kommunikaiton: Nattevagt med dødsfald og blodsukker-udsving Med jobbet som natsygeplejerske følger en stor portion ansvar, uforudsigelighed og selvstændighed. Vores var med i nattens mulm og mørke. du have en kop kaffe med? Skal Klokken er 23, og natsygeplejerskerne er netop mødt ind på deres fælleskontor, som ligger overfor Lokalcenter Møllestien. Gerda Nygaard, Inge Elmose Andersen og Monika Ptok sidder ved deres computere og tjekker de opgaver, der ligger klar fra dag- og aftenvagterne. Vagttelefonerne giver endnu ikke lyd fra sig, og der bliver tid til en snak om at være nattevagt. Inge lægger ud: Nattevagt passer bare bedst for mig. Det er en livsstil. Indtil for tre år siden arbejdede jeg som natsygeplejerske på en psykiatrisk afdeling. I forbindelse med strukturændringer ville de have mig i en blandet dagvagt, men det skulle jeg ikke nyde noget af. Derfor søgte jeg her til hjemmeplejen. Om natten er man sig selv og har ikke en chef, der ånder én i nakken, siger hun og skraldgriner. Det har altså intet med min chef som person at gøre. Hende er jeg rigtig glad for. Det handler om det fascinerende i, at du som nattevagt er alene på banen. Vi har det øverste ansvar, og vi har stor selvstændighed. For Gerda startede jobbet som nattevagt mest som en nødvendighed, mener hun: Jeg syntes, at det gav mig mere tid med min datter, dengang hun var lille. Jeg kunne hente hende tidligt og arbejde færre timer for at tjene det samme. Nu er hun på efterskole, og jeg har da overvejet, om jeg skal gå over i en dagvagt. Mest på grund af det sundhedsmæssige og søvnen.. Sort kaffe og overblik Den sorte kaffe er drukket, og telefonerne begynder at kime. Særligt Gerdas Område Syd-vagttelefon er aktiv. Det er primært hjælpere, der ringer. De spørger om tilladelse til at give medicin. Om Gerda vil lave en blodsukkermåling. En hjælper har fundet en død borger. En anden har låst sig ind i tom bolig og kan ikke finde borgeren. Gerda tjekker op. Borgeren er blevet indlagt. Da klokken nærmer sig midnat, lyder det resolut fra Gerda: Nu har jeg overblikket over mine besøg. Hun tager sin røde ano- fotos anne klindt Vagttelefonen ringer netop da Gerda Nygaard er på vej ud på sin rute. vores magasin december

14 rak på og pakker et mavebælte fyldt med nøgler til borgeres hjem ned i rygsækken. Da hun er klar til afgang, ringer vagttelefonen. Hun lader rygsækken glide fra skulderen ned på kontorstolen, idet hun fisker telefonen op af lommen og koncentrerer sig om stemmen i den anden ende. Det er en psykisk syg kending, som er midt i et skænderi med sin mand. Hun vil have hjælp til at slippe af med ham. Gerda prøver at berolige: har du taget dine morfinpiller.prøv om du kan sove. Efter nogle minutter afslutter hun samtalen. De akutte besøg presser sig på. Det er altid svært for mig bare at lægge røret på. Hvis hun ringer igen, så kan det godt være, at jeg kigger forbi. Vinterjasmin på dødslejet Gerdas første besøg drejer sig om et forventet dødsfald i Tranbjerg. En gammel dame er sovet stille ind. Hun triller henad en villavej og spej- der foroverbøjet efter husnumre på postkasserne. Hér er det. Gerda tjekker, at døden er indtruffet og snakker kort med to SOSU er, der er i gang med at give den afdøde pænt tøj på. Hun går ud i køkkenet for at ordne papirarbejdet og opkald til pårørende og vagtlæge. SOSU erne åbner terassedøren og famler sig i lyset fra en mobiltelefon rundt mellem buskene i haven. De finder blomstrende vinterjasmin. Det hører med til afskeden, siger hun stilfærdigt og plukker nogle kviste til dødslejet. Turen går videre til: en mand med drastisk faldende blodsukker. Gerda måler det og får konen til at servere juice, chokolade og rugbrød med marmelade. Hun vender tilbage to gange mere i løbet af natten og kan konstatere, at kuren har virket. en kvinde med for højt blodsukker, men da Gerda når frem, viser det sig, at kvinden er blevet indlagt. Det sker for ofte, at vi ikke bliver informeret godt nok, mener Gerda en ung kvinde med en tumor, som skal have protein og smertestillende medicin i en sonde. Natsygeplejerske Inge Elmose Andersen om søvn: Hvis man har en mand, der hele tiden hænger over en og giver dårlig samvittighed, når man skal sove om dagen, så duer det ikke. Jeg lader mig ikke styre af søvnen. Nogle gange passer jeg børnebørn om formiddagen efter jeg har haft vagt. Og jeg har også mine svigerforældre og min mor at passe. Min telefon er altid åben og ofte kommer min mor til at ringe, når jeg sover. Jeg har ikke nogle faste søvnrytmer, for jeg kan sove når som helst. Jeg sløser med min søvn. Da klokken er fire vil Gerda have dokumentationen fra hånden inden hun skal ud på sin tidlige morgenrunde, der slutter kl På vej tilbage til kontoret betegner hun nattens arbejdsmængde som nogenlunde normal. n Gerda Nygaard på farten. En SOSU har brug for hjælp. En borger er fundet død og formalia aftales mellem personalet. SOSU-personale finder blomstrende vinterjasmin i afdød borgers have. Det hører med til afskeden. 14 vores magasin december 2012

15 Natsygeplejerskernes fælleskontor. De seks natsygeplejersker skiftes til at være på vagt tre ad gangen. Hver dækker et af de tre områder: Nord, syd og midt. Lonely riders - nu med fælles kontor For et år siden blev arbejdsbetingelserne for natsygeplejerskerne ændret markant. De kører ikke længere på borgerbesøg sammen med en SOSU, men alene. Og de samles nu på et fælleskontor i midtbyen i stedet for at køre ud fra eget distrikt. Hul i hovedet, tænkte natsygeplejerskerne dengang. Men i dag kan de se mange fordele. tekst og foto Anne klindt må indrømme, at nogle gange når jeg går alene om Jeg natten på sådan en øde sti langs med træerne, så kan jeg godt blive bange for, natsygeplejerske Gerda Nygaard hanker op i sin rygsæk og snøfter let i den frostkolde nat, inden hun fortsætter: at jeg pludselig glider i en dræbersnegl. Mange ville nok frygte dræbere og farer af en helt anden kaliber. Men ikke Gerda: Jeg frygter ikke overfald, og jeg har aldrig følt mig truet. Når jeg er i et belastet boligkvarter, så orienterer jeg mig, inden jeg stiger ud af bilen. Men ellers tænker jeg aldrig over nogle farer, siger hun. Heller ikke kollegerne, Inge Elmose Andersen og Monika Ptok, er bange, når de er på farten. Medier og fagforeninger havde ellers stor fokus på utryghed, da natpersonale fra årsskiftet begyndte at køre alene ud til borgere. Indtil da kørte sygeplejersker og hjælpere sammen, men som led i besparelserne stoppede samkørslen. Det giver den fordel, at vi ikke skal på så mange besøg mere, og vi bedre kan bruge vores faglighed. Før var hjælpere og sygeplejersker jo med på hinandens besøg. Ofte var der ikke brug for min ekspertise, forklarer Gerda og tilføjer, at det også kunne være vanskeligt at nå hurtigt ud til et akutbesøg. Fælleskontor er noget nyt Men er det ikke ensomt at køre alene? Det synes de tre natsygeplejersker ikke, for de har fået et nyt socialt og fagligt fællesskab. Samtidig med at Sundhed og Omsorg nedlagde samkørslen med hjælpere, oprettede afdelingen nemlig et fælleskontor i Grønnegade. Her mødes natsygeplejerskerne og ordner papirarbejde samt telefonopkald. Før de fik denne base, så sygeplejerskerne slet ikke hinanden, men kørte kun i deres eget område. Sygeplejerskerne var i første omgang meget imod et fælleskontor, men kan i dag godt se fordele: Det er rigtig godt at have fagfæller at sparre med. Ulempen er, at det giver meget transport; især for os, der dækker yderområderne, hvor der er mange kilometer mellem besøgene, siger Inge og tilføjer, at hun typisk kører km på en vagt. Holder sig på eget territorium Giver det bedre mulighed for at I kan aflaste hinanden? I princippet ja, men i realiteten gør vi det ikke ret meget. Måske ligger der noget historik i, at vi holder os til vores eget område. Vi er nok ikke så meget for at spørge, selv om den ene kan have drøntravlt, imens den andens telefon er helt tavs. Der er selvfølgelig også noget geografisk i, at det ikke duer, at alle er I Aarhus Nord, og der så kommer et akutopkald fra Malling. Men vi kunne blive bedre til at aflaste hinanden med de besøg, der ligger tæt på midtbyen, mener Gerda og Inge. n vores magasin december

16 Social kapital: Rig på relatio Er vi ordentlige over for hinanden? Det er et vigtigt spørgsmål, når man skal vurdere, hvor stor social kapital, der er på en arbejdsplads. Alle har social kapital kunsten er at øge formuen. Og i Sundhed og Omsorg vil vi være STENRIGE på relationer. tekst Anne Klindt foto colourbox Social kapital. Hvad er det nu for noget?! Hvis du allerede har nej -hatten på og tænker: Åh, ikke endnu et nyt projekt, så læs blot videre og bliv klogere. Social kapital handler om relationer og hvordan vi bruger dem. Vi har allerede en masse social kapital på kontoen både hver især og som arbejdsplads og som led i opfølgning på trivselsundersøgelsen skal vi investere endnu mere på den konto. Og det er faktisk en rigtig smart investering, for du er garanteret et godt afkast. Her kommer sparekniven ikke til at ramme og du kommer ikke til at miste investeringen. Hvis blot du sørger for formuepleje og din arbejdsplads gør ligeså. 16 vores magasin december 2012

17 ner Vil du vide mere? Se på portalen under arbejdsmiljø personaleweb.dk/socialkapital, hvor du blandt andet kan downloade brochuren Social kapital på social & sundhedsområdet og læse en case fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge i Aarhus. Fremover vil du fra arbejdsmiljøfolkene i Sundhed og Omsorg høre meget mere om social kapital. En af dem er sundheds- og arbejdsmiljøkonsulent i Område Syd, Kim Lee. Han giver dig en introduktion her: Når du skal løse en opgave. Social kapital er summen af de relationer, som den enkelte har til rådighed. Relationer, der har betydning for, hvordan vi løser de opgaver vi møder i vores arbejde. Kort fortalt handler det om: Fokus på opgaven, tillid til hinanden, oplevelsen af retfærdighed og godt samarbejde. I praksis handler det om, at når du kender mange, som du kan spørge om hjælp, og som vil hjælpe dig, så har du en høj grad af social kapital. Det kan være kollegaer, leder eller andre i organisationen. Vi kender alle det at stå i en situation, hvor vi skal løse en opgave og er i tvivl om, hvordan det skal gøres. I fællesskab med andre bliver det muligt at løse opgaven. Evnen til at samarbejde om at løse en opgave er netop det, man forstår ved social kapital i organisationer. Samarbejdet står centralt - ikke kun mellem kollegaer, der arbejder sammen til dagligt - men også samarbejdet med kollegaer andre steder i organisationen, ledere og andre samarbejdsparter. For at det kan foregå på en effektiv måde, er det vigtigt, at vi har tillid til hinanden. Altså vi siger dét, vi gør, og gør, dét vi siger. Samtidig skal vi have tillid til, at alle yder det, de hver især kan for at løse opgaven. Tillid er derfor noget, vi viser andre uden at have vished for fremtiden. Det handler om forventninger til, at andre vil imødekomme vores behov for samarbejde, og at vi ud fra den stillede opgave arbejder frem mod et fælles mål. Som medarbejdere bestemmer vi ikke altid selv over de opgaver, der skal løses. Ofte er det sådan, at andre definerer, hvilke opgaver, der skal løses og hvornår. Hvis samarbejdet skal kunne fungere, er det vigtigt at alle har oplevelsen af at blive retfærdigt behandlet. Når det handler om social kapital, så er retfærdighed et udtryk for en retfærdig proces og en retfærdig fordeling af goder. Det kan for eksempel være arbejdsopgaver, ferie og kurser. Derudover handler det om medarbejdernes oplevelse af at blive behandlet med respekt og værdighed af den nærmeste leder. n vores magasin december

18 Tekst Ingrid terkelsen Organisatio I slutningen af november meddelte sundheds- og velfærdschef Mads Gammelmark at han havde fået nyt job som direktør i Odder Kommune med start 1. januar Mads Gammelmarks afgang blev startskuddet til en organisationsændring af forvaltningen i Frichsparken og på rådhuset. En ændring, som direktør Hosea Dutschke meldte ud til medarbejderne den 28. november. Den største ændring er at afdelingen for Sundhed og Velfærd i Frichsparken nedlægges. Afdelingens forskellige funktioner fordeles mellem de resterende afdelinger, som det fremgår af diagrammet. Det vigtigste mål med organisationsændringen er at styrke servicen af lokalcentrene og borgerne og dermed at leve op til de 5 ledetråde. Det skal ske ved at: 1. de specialiserede funktioner, fx rehabilitering, visitation og demenscentrum, tilknyttes Sundhedsog Omsorgsafdelingen og kommer dermed tættere på lokalcentrene og borgerbetjeningen 2. alle lokalcentre og institutioner samles organisatorisk i én afdeling, Sundhedsafdelingen. 3. HR Personaleudvikling og Personalerådgivning, samles i én afdeling, HR 4. den fælles administrative hjælp samles i en Økonomiafdeling 5. administrationen bliver slanket, med én forvaltning mindre Den nye struktur træder i kraft 1. januar December er blevet brugt til at drøfte forslaget blandt medarbejdere, ledere og i de berørte MEDudvalg, HMU og Chefteamet. n Strategi og Sekretariat Vi går Ledetrådsagenter Jura Rådmand Direktør Thomas Medom Hosea Dutschke Økonomi og Personale Sundhed og Velfærd Økonomi og målstyring It og digitalisering Sekretariat AS, Plan/analyse Visitationslinjen Økonomi HR Sundhed Thor Davidsen Thune Korsager Kirstine Markvorsen Omsorg og Udvikling 9 lokalområder Civilsamfund og borgerinddrag 18 vores magasin december 2012

19 nsændring skal styrke servicen af lokalcentrene og borgerne fra Vi går til Sekretariat Kommunikation Strategi og Innovation Rådmandssekretariat Kommunikation Tilsyn Arbejdsmiljø HR Styrket Borgerkontakt/ Jura Tilsyn Arbejdsmiljø Personale rådgivning Pension og boligstøtte Personale Udvikling Personale rådgivning Sundhedsanalyse Regnskab, support og indkøb Økonomi og målstyring Regnskab, support og indkøb Pension og boligstøtte Bygningsafdeling Rehabilitering Økonomi It og digitalisering Velfærdsteknologi Bygningsafdeling Velfærdsteknologi DemensCentrum AS erne 9 lokalområder Personale Udvikling Sundhed Civilsamfund og borgerinddrag Rehabilitering DemensCentrum Visitationslinje vores magasin december

20 nudging Vi hader love, bøder og skræmmekampagner, når det drejer sig om at skulle ændre adfærd. Værktøjet nudging viser en ny vej ved at give folk et kærligt puf i den rigtige retning. tekst anne klindt foto allan witte Måske har du hørt det mærkelige ord nudging før. I hvert fald er begrebet i fremmarch; ikke mindst inden for sundhed. Formand for Dansk Nudging Netværk Pelle Guldborg Hansen forklarer: Det handler om at ændre uhensigtsmæssig adfærd ved at give folk et nudge eller et kærligt puf i den rigtige retning. Ofte har et puf langt større effekt end påbud, skræmmekampagner og bøder. Når du nudger, så påvirker du folks adfærd uden at lave regler eller fratage dem valgmuligheder og uden at bruge pisk eller gulerod. Man arbejder simpelthen med, hvordan mennesker fungerer. Vi vil være som gennemsnittet En kampagne med budskabet Du tager ikke skade, hvis du drikker max. 21 genstande om ugen kan let få folk til at drikke op til max. grænsen. Men hvis du i stedet fokuserer på, at Otte ud af ti drikker under ti genstande om ugen, så kan det for folk til at drikke mindre. Små virkemidler til det sunde valg Begrebet har også fundet vej til Sundhed og Omsorg. Afdelingen arrangerede i november en nudgingworkshop for 130 medarbejdere fra alle magistratsafdelinger, og i den forbindelse sagde rådmand Thomas Medom: Vi mennesker kommer af vane og dovenskab ofte til at vælge det lette frem for det sunde. I Aarhus Kommune vil vi gerne tænke i retning af, hvordan vi med små virkemidler kan gøre det sunde valg lettere. Ikke mindst hvordan frontpersonale kan nudge borgere til sundhed, men også hvordan vi alle sammen kan nudge hinanden, siger han. n Forudse situationen Hvis man gerne vil ændre sin adfærd på visse områder f.eks. et rygestop så er det en god ide at intentions-implementere. Dvs. I stedet for at sige «fra nu af ryger jeg ikke», så planlæg i hovedet hvad du vil gøre i specifikke tilfælde. Hvis en kollega inviterer til rygepause, så kan man fx planlægge hvad man vil svare. Herved stiger sandsynligheden markant for at handlingen lykkedes. 20 vores magasin december 2012

21 Til nudging-workshop i rådhushallen blev medarbejdere uvidende udsat for eksperiment: På det ene bord var frugten skåret i stykker. På det andet var den ikke. Efter dagen var fadene med det udskårne frugt tomme det var de andre ikke. Morale: man skal gøre det sunde valg nemt. Alt for mange møder ikke op til aftalen hos lægen For at forhindre dette har man i England foretaget eksperimenter, hvor man mindskede antallet af udeblevne. Først med 11% ved at få folk til højt at gentage tidspunktet for aftalen. En gruppe der dertil selv skrev aftalen ned, mindskede andelen af udeblevne med 18%. Dem, som derudover fik information om, at langt de fleste patienter husker at møde op, reducerede andelen af ikke-fremmødte med 33% sammenlignet med kontrolgruppen. Nudging strækker sig helt fra design til kompleks psykologi, der kan få os til at ændre vaner, forklarer Pelle Guldborg Hansen på workshop i rådhushallen. vores magasin december

22 nudging På Caritas gang har arkitekt Charlotte Lemme (billedet) lavet et busstoppested. Bussen kommer aldrig, men mennesker med demens stiller sig op og venter. Det giver omvandrende med sygdommen pauser og det mindsker risikoen for, at de forlader Caritas. Hvordan ville du nudge? Her er et eksempel på, at bøder virker mod hensigten: Pædagoger var trætte af, at børnene blev afhentet efter institutionens lukketid. Derfor indførte de et bødesystem til de forsinkede forældre. Det resulterede i, at endnu flere hentede deres poder for sent, for nu virkede det rent psykologisk mere legitimt at lade dem blive. Nu betalte de jo for det og sammenlignet med at skulle hyre en barnepige, så var det en billig løsning at lade dem blive længere. Det er altså ikke altid en god løsning at sætte et bødesystem op. Hvad ville du gøre for at nudge forældrene til at hente til tiden? Store og små tallerkner Tallerkenstørrelsen har betydning for, hvor meget vi spiser. Hvis en tallerken ændres fra at have en diameter på 30 cm til 25 cm, mindskes indtagelsen af kalorier med 22%. Wansink's slikskålseksperiment Studier har vist, at jo lettere adgangen til mad er, des mere spiser vi. Alene synligheden af mad øger indtagelse. Et studie viste at de dage hvor en fryser fyldt med is havde låg på, valgte kun 14% is, mod 30% de dage der ikke var låg. Hvis man hælder slik i intransparente skåle og stiller dem blot 2 meter væk, så spiser man kun halvt så meget. Høje slanke - lave brede glas Formen på drikkeglas har betydning for, hvor meget man skænker. I et forsøg bad man garvede bartendere om at skænke 40 ml væske op i forskelligt formede glas. Det viste sig, at mens bartenderne ikke havde problemer med ramme mængden i høje og slanke glas, så hældte de 37% for meget op i lave og brede glas. 22 vores magasin december 2012

23 Hvad nu hvis?...vi var mere personlige i vores kontakt med borgerne? Eller hvad nu hvis vi aldrig taler om tid med borgerne? Sådan lyder spørgsmålene for to af de syv grupper, der er med på KL s innovationsuddannelse, som startede i Sundhed og Omsorg i sensommeren. Fra august og frem til marts 2013 skal de 37 kursister på innovationsforløbet undersøge, analysere, komme med forslag til det spørgsmål, som netop deres gruppe arbejder med. Svarene skal bruges, når chefteamet skal fremlægge forslag til nye kvalitetsstandarder for byrådet i tekst helle erenbjerg foto brian rasmussen synes den største udfordring har været at spørgsmålet Jeg fra starten var så åbent. Hvad nu hvis lægger meget mere op til noget vi skal undersøge, frem for et problem vi skal løse. Det er selvfølgelig spændende, men også meget bredt siger konsulent Lasse Dahl, Omsorg og Udvikling, som er med i gruppen Hvad nu hvis vi var mere personlige i vores kommunikation med borgerne. Og sammen med sin kollega assistent Helle Hjortshøj fra Boligadministrationen og de fire øvrige medlemmer i gruppen har han forsøgt at pejle sig ind på netop det spørgsmål: Jeg synes, det har været svært at få afgrænset spørgsmålet. For hvad betyder det at være personlig? Er det et behov borgerne har? Og hvad mener borgerne om det, vi gør i dag? Det måtte vi jo først ud og undersøge, før vi kunne komme videre, fortsætter Helle Hjortshøj. Ligesom deltagerne i de andre grupper har de to medarbejdere besøgt borgere, brugere, pårørende, chefer og kolleger rundt om i organisationen for at gå på opdagelse og bruge de nye metoder, som er blevet introduceret på kurset for at finde nye veje i vores møder med borgerne: Gør vi det godt? Kunne vi gøre det anderledes? Og hvad ville der ske, hvis vi gjorde noget helt andet? Den største udfordring er nok at holde ud at være i det kaos, som det faktisk er, når man står med et så åbent spørgsmål og ikke har nogen idé om, hvad vej vi skal gå for at finde en løsning, siger Helle Hjortshøj om processen. Ud over det overordnede spørgsmål har grupperne fået en række metoder, som kan bruges til at afdække og undersøge borgernes oplevelser og holdninger. Det er jo en noget anden måde at arbejde på, end vi ellers er vant til, siger de to og beskriver nogle af de metoder, de har lært på kurset: Vi vores magasin december

24 Vi skal br Fakta Der er pt. syv plejeboliger med velfærdsteknologi i drift. Rapportens anbefalinger offentliggøres i løbet af december. Ønsker du yderligere oplysninger kan du kontakte Inger Kirk Jordansen. Telefon er blevet præsenteret for nogle nye metoder, som ligger tæt op af dem antropologerne bruger, når de skal ud og undersøge ukendt land. Vi har for eksempel lavet brugerrejser, hvor borgerne har fortalt om hændelser, og mødet med kommunen. Vi har lavet fotodokumentation, hvor borgerne har fotograferet, deres opfattelse af, hvad det vil sige at være personlig, og vi selv været ude og lave iagttagelser. Det har været rigtig spændende at arbejde med, fordi den metode vi har lært nu er med til at fastholde, at vi ser åbent på tingene frem for at gå direkte efter en løsning med det samme, siger Lasse Dahl, og Helle Hjortshøj understreger: Jeg synes også det har været meget udfordrende, at vi har været tvunget til at tænke i nye baner og sætte vores egne forestillinger og fordomme lidt i bero. I løbet af december skal hver af grupperne præsentere en status for chefteamet, og herefter skal chefteamet tage stilling til, hvilke temaer, der skal arbejdes videre med. Målet er at få mange og kvalificerede input til arbejdet med de ny kvalitetsstandarder, men allerede nu ser Helle Hjortshøj og Lasse Dahl et mønster, der går igen i flere grupper: Jeg synes det er meget tydeligt, at borgerne er ekstremt forskellige. Og derfor passer de ydelser, vi tilbyder i dag ikke til alle, simpelthen fordi de er ret ens, siger Helle Hjortshøj og Lasse Dahl supplerer: Jeg synes, der tegner sig et billede af at borgerne ikke nødvendigvis efterspørger flere ydelser. Nogen borgere giver faktisk udtryk for, at de har behov for færre ydelser. Men der er et stort behov for at blive mødt som individ og for at få noget der er målrettet den enkelte. Så jeg tror, vi kan bruge processen her til at re-tænke hele vores måde at give ydelser på. n Fakta I 7 grupper har de 37 innovationskursister arbejdet med de temaer, som chefteamet har udvalgt. Målet er at komme på konkrete ideer til nye serviceydelser. Metoderne baserer sig på KLs model for bruger og medarbejder innovation. Det vil sige, at borgere og medarbejdere involveres aktivt i processen. Du kan læse mere på portalen under Innovation i Sundhed og Omsorg. 24 vores magasin december 2012

25 uge teknologien kreativt tekst helle erenbjerg foto brian rasmussen Vi skal bruge teknologien kreativt. Velfærdsteknologi er ikke løsningen alle steder og hele tiden, men når vi bruger den rigtigt, understøtter den, at vi får lavet den bedste løsning, sådan siger sosu-assistent Louise Koppel fra Lokalcenter Sabroe. De næste syv måneder skal hun være med til at give gode råd, finde løsninger og nye veje i forhold til brugen af velfærdsteknologi på lokalcentrene. Baggrunden for den opgave, som Louise skal være med til at løse, er en evalueringsrapport udarbejdet af Aarhus Kommune. I rapporten man har undersøgt, hvordan den velfærdsteknologi, som der allerede er på lokalcentrene fungerer, og hvilke ønsker og ideer beboere og medarbejdere har til forbedringer og nye tiltag på det teknologiske område. Det er meget forskelligt, hvad der efterspørges, men der kommet en lang række gode ideer og forslag, som vi skal kigge på når rapporten bliver offentliggjort, siger Louise Koppel, der til hverdag arbejder som sosu-assistent på lokalcenter Sabroe. Hvad er dine forudsætninger for at arbejde med velfærdteknologi? Uddannelsesmæssigt har jeg ingen særlige forudsætninger. Jeg meldte mig som nøgleperson, da vi begyndte at få mere og mere velfærdsteknologi på mit arbejde, fordi jeg har meget lyst til at være med til at udvikle det her område. Mit drive og mine forudsætninger har hele vejen været mit engagement, i at få det her gjort til en succes. Så jeg har bare kastet mig ud i det. Og det har været learning by doing hele vejen, siger Louise Koppel. Hvad har dit arbejdet som nøgleperson bestået i? Som nøgleperson har jeg trådt til, når vi skulle tilpasse teknologien i forhold til de forskellige funktioner. For eksempel når fjernbetjemingerne til toiletterne skulle indstilles, og i det hele taget når der skulle gøres noget i forhold til de velfærdsteknologiske løsninger vi har på Lokalcenteret: toiletter, bideter, elektroniske vinduer, gardiner, robotstøvsugere og loftlifte. Hvad er det, du særligt kan bidrage med? Fra mit arbejde som sosu-assistent, har jeg et andet blik på teknologien. Så jeg kan bidrage med min erfaring fra de daglige arbejdsgange og jeg kan kommunikere med medarbejdernes ud fra de arbejdsgange, som både de og jeg er vant til. Så man kan sige, at jeg har det sundhedsfaglige blik i forhold til de kolleger, som arbejder med de teknologiske løsninger. Hvor ser du den største udfordring i det arbejde? Det er jo en kulturændring vi er i gang med her. Vi skal jo ikke bare sige Værsgo her er teknologien brug den!. Vi skal være dialog og vi skal hele tiden tænke kreativt, sådan at vi udnytter teknologien bedst muligt til størst mulig gavn for borgerne. n vores magasin december

26 "Jeg nåede ikke at gøre færdigt, for pludselig skulle jeg i radioen" tekst anne klindt foto allan witte For Torben Fogh var mandag den 5. november ikke en helt almindelig arbejdsdag. Han og seks andre udviklingshæmmede blev budt velkommen til Sundhed og Omsorg af rådmand Thomas Medom. Det foregik på Lokalcenter Carl Blochsgade, hvor også pressen stod klar. Anledningen til det store ståhej var, at de syv medarbejdere efter en praktikperiode nu er blevet fastansat under ordningen Job med løntilskud til førtidspensionister. Forløbet har været et samarbejde med beskæftigelsesforvaltningen om inklusion på arbejdsmarkedet. Det har været så stor en succes, at ordningen udvides til at omfatte hele 50 personer i Sundhed og Omsorg i de kommende år. Torben oplært i pedelarbejde og humor Jeg nåede ikke engang at blive færdig med mit arbejde, for pludselig skulle jeg i radioen, lyder det fra Torben Fogh til velkomstarrangementet i Carl Blochsgade. Hans job er at gå til hånde med pedelarbejdet i Cereshuset. Han arbejder 20 timer om ugen, og han er rigtig glad for at have fået et arbejde: Jeg står for at hente vasketøjet i afdelingerne, rydde pap, flasker og glas af vejen og så fylder jeg depoterne op. Cereshuset er et godt sted. Det er et stort hus, og der er mange ting, som jeg skal sættes ind i, siger han og tilføjer, at der løbende kommer nye opgaver. Hans to pedelkolleger, Lars Fruelund Eriksen og Henrik Østerby, har lært ham op: Torben er meget interesseret og lærenem. I indkøringsperioden var der da nogle vanskeligheder og 26 vores magasin december 2012

27 arbejdet I cafeen på Møllestien er Dorthe Jensen, som også har et udviklingshandicap, blevet ansat. Også hun er glad for sin chance på arbejdsmarkedet: Her er gode kolleger, som har taget godt imod mig. Jeg kan få lov til at gøre opgaverne i mit eget tempo, og det betyder meget for mig. Jeg laver mad, fylder salatbaren, vasker op og mange forskellige andre opgaver. Jeg er glad for at tjene mine egne penge, fortæller hun til rådmand Thomas Medom. Mød Torben Fogh, som er en af de syv udviklingshæmmede, der er blevet fastansat i Område Midt. Torbens kolleger har lært ham både pedelopgaver og humor. Torben Fogh er en af de syv, som har få et job med løntilskud til førtidspensionister i Område Midt. kiks. Men vi tager det stille og roligt. Vi introducerer en opgave ad gangen, som vi viser flere gange. Nu er han ved at have godt styr på det. Også på pedelhumoren, siger de og griner sammen med Torben. I fællesskab genopfrisker de historier fra starten af praktikperioden, da Torben kunne være i tvivl om, hvad der var alvor og hvad der var sjov. Nu er han inde i jargonen. Inddragelse for at undgå utryghed En ting kunne pedellerne Lars og Henrik godt have ønsket sig anderledes i processen: Vi mener, at det er vigtigt, at personalet bliver inddraget lige fra start i forbindelse med ansættelse af medarbejdere, der kræver særlig introduktion og vejledning. Det har vi selv savnet i forløbet. Personalet vil bestemt gerne deltage i sådan noget - det vil vi også gerne selv men det betyder meget at have indflydelse og være godt informeret for at kunne gå positivt og velforberedt ind i opgaven. Hvis man ikke kender til opgaven eller til udviklingshæmmede, så kan man jo godt være utryg, og det er jo synd for alle parter. n vores magasin december

28 M a g i s t r a t s a f d e l i n g e n f o r s u n d h e d o g o M s o r g Å r h u s k o M M u n e M a g i s t r a t s a f d e l i n g e n f o r s u n d h e d o g o M s o r g Å r h u s k o M M u n e M a g i s t r a t s a f d e l i n g e n f o r s u n d h e d o g o M s o r g Å r h u s k o M M u n e M a g i s t r a t s a f d e l i n g e n f o r s u n d h e d o g o M s o r g a a r h u s k o M M u n e Vores har jubilæum Vores bed Det første nummer af Personalemagasinet Vores udkom i november Siden da er bladet udkommet 6 gange om året, så det du nu sidder med i hånden, er nr. 25. Det fejrer vi med en konkurrence. Vi har udvalgt 10 forsider af VORES, som du ser her på siderne. Hvis du vil deltage i konkurrencen, så vælg den forside du synes bedst om. Vi skal have dit forslag senest mandag 14. Januar Vi udtrækker én vinder blandt de deltagere, som har stemt på den forside, der ender med at få flest stemmer. Præmien er et oplevelsesgavekort. Klik ind på aarhus.dk/voresbedsteforside eller scan koden herunder med din smartphone eller tablet for at deltage i konkurrencen. n de nominerede er... m a g a s i n n o v Portræt Helen Hermansen side 6 Robotsælen Luffe side 22 Vi besøger Sundhed & Omsorgs mindste arbejdsplads? side 24 Vores sunde sider side 32 Tema I pressens søgelys November 2008: I pressens søgelys m a g a s i n f e b Portræt Anette Samuelsen side 4 Vi besøger Danmarks største og mest moderne madhus... snart side 20 Vores sunde sider side 32 Tema Kontrolfri Zone februar 2009: Kontrolfri zone m a g a s i n s e p t e m b e r m a g a s i n m a r t s Portræt helle Matzen side 4 en værdig død side 24 Billedserie dhl-stafet side 32 Tema Heksejagt Tema: Portræt nanna kühle Maleskic side 4 Ceres huset side 24 de uundværlige side 34 september 2010: heksejagt marts 2011: overflødig 28 vores magasin december 2012

29 M a g i s t r a t s a f d e l i n g e n f o r s u n d h e d o g o M s o r g Å r h u s k o M M u n e M a g i s t r a t s a f d e l i n g e n f o r s u n d h e d o g o M s o r g a a r h u s k o M M u n e M a g i s t r a t s a f d e l i n g e n f o r s u n d h e d o g o M s o r g Å r h u s k o M M u n e M a g i s t r a t s a f d e l i n g e n f o r s u n d h e d o g o M s o r g a a r h u s k o M M u n e M a g i s t r a t s a f d e l i n g e n f o r s u n d h e d o g o M s o r g Å r h u s k o M M u n e M a g i s t r a t s a f d e l i n g e n f o r s u n d h e d o g o M s o r g a a r h u s k o M M u n e ste forside m a g a s i n a p r i l j u l m a g a s i n m a g a s i n j u n i Portræt ib og Bo - tvillinger og sosu-assistenter side 4 Vores sunde sider side 30 sygefraværet er faldet side 34 Tema Når jobbet gør ondt Portræt inger Pedersen side 4 Julehistorie: Julemand på afveje side 10 Vores sunde sider side 24 Tema Vores jul Portræt rabiha el-jabri side 4 Chefer i praktik side 26 kvalitet uden kontrol side 24 Tema alkohol april 2009: når jobbet gør ondt december 2009: vores jul juni 2010: alkohol m a g a s i n d e c e m b e r m a g a s i n m a r t s m a g a s i n n o v e m b e r Portræt James Joynson side 4 arbejdsmiljøprojekt side 20 Hva' så Nord?! Tema ledetråde version 2.0 side 10 efter strejken Side 4 december 2011: hva' så nord?! marts 2012: ledetråde version 2.0 November 2012: efter strejken vores magasin december