Semesterkatalog Foråret 2012

Transkript

1 Semesterkatalog Foråret 2012 SAMFUNDSFAG POLITIK & ADMINISTRATION

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE: Side Meddelelser fra studienævnet... 5 Struktur for uddannelserne... 7 Bacheloruddannelserne Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester: Kursusplan Introduktion til 4. semester Modul 6: Moderne politikbegreber og politikanalyser Blok I Politisk teori Blok II Politisk teori og EU Blok III - Politisk sociologi og kommunikation Modul 5: Metode II Forskningsdesign og kval. metoder 30 - Litteratursøgningskursus semester: Kursusplan Introduktion til 6. semester Modul 10A - Forvaltningsret Modul 10B - Offentlig budgetlægning og økonomistyring 42 Kandidatuddannelsen i Politik & Administration 8. semester: - Seminar 7: Organisation og forvaltning Seminar 8: Policyanalyse II Seminar 9: Politisk kommunikation og deltagelse Seminar 10: Evaluering Kandidatuddannelsen Samfundsfag - Samfundsfag som centralt fag Samfundsfag som tilvalgsfag Ret til ændringer forbeholdes! Bemærk: Eventuelle ændringer fremgår i Moodle under det pågældende kursus.

4

5 Politik & Administration og Samfundsfag Studienævnet VELKOMMEN TIL FORÅRSSEMESTERET 2012 MEDDELELSER FRA STUDIENÆVNET! SEKRETÆRER PÅ UDDANNELSERNE Bacheloruddannelserne i Politik & Administration og Samfundsfag samt kandidatuddannelsen i it-ledelse: Maja Sønderby Neve, Fibigerstræde 3, rum 90. Telefonnr neve@dps.aau.dk Kandidatuddannelserne i Politik & Administration og Samfundsfag: Lene Rævdal, Fibigerstræde 3, rum 61. Telefonnr ler@dps.aau.dk Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag samt praktik på kandidatuddannelsen i Politik & Administration: Ann Skov Elten, Fibigerstræde 3, rum 92. Telefonnr annskov@dps.aau.dk Sekretær på Politik & Administration og Samfundsfag: Bente Korsgaard, Fibigerstræde 3, rum 59. Telefonnr bentek@dps.aau.dk Studie-/skoleleder: Lene Dalsgaard, Fibigerstræde 3, rum 94. Telefonnr lenedals@dps.aau.dk Træffetid: Tirsdage og torsdage

6 Politik & Administration og Samfundsfag Studienævnet Decentral studievejledning: Studievejledere Anne-Kirstine Kjølbye og Thomas Wolff. Studievejledningen for Politik & Administration og Samfundsfag samt kandidatuddannelsen i cand.it. Fibigerstræde 3, rum 68. Telefonnr admsamf-studvejl@dps.aau.dk Website: Studienævnets hjemmeside: På hjemmesiden finder du bl.a. vores oplysninger om gæsteforelæsninger, generelle regler vedr. eksamen, studieordninger m.m. Du finder ligeledes adgang til vores intranet Moodle. Du opfordres til at orientere dig på hjemmesiden og i Moodle samt at læse din studieordning inden studiestart. Studienævnets intranet Moodle: Moodle er studiets intranet, det er derfor meget vigtigt, at man tilmelder sig relevante moduler m.m. Vi opfordrer til, at man logger ind via studiets hjemmeside. Med venlig hilsen p.s.v. Ann Skov Elten 6

7 Bacheloruddannelsen i Politik & Administration - Uddannelsens struktur Politik & Administration 6. sem. 5. sem. Modul 11 (Bachelorprojekt Modul 10 B (Offentlig budgettering) Modul 10 A (Forvaltningsret) Modul 9 (Organisation og off. Forvaltning) Modul 8 (Verdenspolitik) Modul 7 (Policy analyse: Velfærdsstat) 4. sem. 3. sem. Modul 6 (Moderne politikbegreber) Modul 5 metode II (Forskningsdesign og kvalitativ metode) Modul 5 metode I (Forskningsdesign og kvantitative metoder og statistik) Modul 4 (Politisk filosofi) (Valgfag) Modul 3 (Samfundsøkonomi) Bacheloruddannelsen 2. sem. Modul 2 Sociologiens hovedtemaer og politisk sociologi 1. sem. Modul 1 Fællessemesteret Se også studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration - 7

8 Kandidatuddannelsen i Politik & Administration - Uddannelsens struktur Politik & Administration Omfang i ECTS: Projekt/opgave + prøve 4. sem. (10. sem.) 3. sem. (9. sem.) 2. sem. (8. sem.) 1. sem. (7.sem.) Modul 8 Speciale Modul 7 (Praktik) Modul 6 (Valgfag) Modul 4 (Tværgående seminarer) Modul 3 (Politisk kommunikation) Modul 2 (Policy analyse) Modul 1 (Organisation) Modul 7 (Praktik) Modul 6 (Valgfag) Modul 4 (Tværgående seminarer) Modul 3 (Politisk kommunikation) Modul 2 (Policy analyse) Modul 1 (Organisation) Modul 4 (Tværgående seminarer) Modul 3 (Politisk kommunikation) Modul 2 (Policy analyse) Modul 1 (Organisation) Der skrives min. 2 projekter aktiviteter med: ugeopgaver/seminaropgaver, valgfag, praktik Kandidatuddannelsen Se også studieordning for Kandidatuddannelsen i Politik & Administration - 8

9 Kandidat- & Bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag samt tilvalgsfag - Uddannelsens struktur Samfundsfag som centralt fag 10. sem. Modul 13 Speciale 9. sem. 8 sem. Modul 12 (Valgfag) eller Modul 11 (Politisk kommunikation) + Modul 9 (Pædagogik og samf. didaktik) Modul 8 (Verdenspolitik) Modul 12 (Valgfag) eller Modul 11 (Politisk kommunikation) Tilvalg Kandidatuddannelsen 7. sem. Tilvalg 6. sem. Tilvalg 5. sem. 4. sem. 3. sem. 2. sem. Tilvalg Modul 7 (Bachelor) Modul 6 (Moderne politikbegreber) Modul 5 metode II (Forskningsdesign og kvalitativ metode) Modul 5 metode I (Forskningsdesign og kvantitative metoder og statistik) Modul 4 (Politisk filosofi) Modul 3 (Samfundsøkonomi) Modul 2 Sociologiens hovedtemaer og politisk sociologi Bacheloruddannelsen 1. sem. Modul 1 Fællessemesteret Se også studieordning for Kandidat- og Bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag samt tilvalgsfag 9

10 Kandidat- & Bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag samt tilvalgsfag - Uddannelsens struktur Samfundsfag som tilvalgsfag 10. sem. Centralt fag - Speciale 9. sem. Centralt fag Centralt fag 8 sem. Modul 10 (Sociologi) Kandidatuddannelsen 7. sem. 6. sem. 5. sem. Modul 9 (Pædagogik og samf. didaktik) Modul 8 (Verdenspolitik) Modul 3 (Samfundsøkonomi) Modul 6 (Moderne politikbegreber) Modul 5 metode II (Forskningsdesign og kvalitativ metode) Modul 5 metode I (Forskningsdesign og kvantitative metoder og statistik) Modul 4 (Politisk filosofi) Centralt fag 4. sem. Centralt fag 3. sem. Centralt fag Bacheloruddannelsen 2. sem. Centralt fag 1. sem. Centralt fag Se også studieordning for Kandidat- og Bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag samt tilvalgsfag 10

11 BA Politik & Administration og Samfundsfag Kursusplan: 4. semester Uge 5 Onsdag den 1. februar Kl Introduktion Aud. A Onsdag den 1. februar Kl Brush-up forelæsning Aud. A Torsdag den 2. februar Kl Modul 6: Blok I lek. 1 Aud. A Torsdag den 2. februar Kl Modul 6: Blok I lek. 2 Aud. A Fredag den 3. februar Kl Modul 6: Blok I lek. 3 Aud. A Uge 6 Mandag den 6. februar Kl Modul 6: Blok I lek. 4 Aud. A Mandag den 6. februar Kl Modul 6: Blok I lek. 5 Aud. A Tirsdag den 7. februar Kl Modul 6: Blok I lek. 6 Aud. A Tirsdag den 7. februar Kl Informationsmøde vedr. Fib.3/35 BA i Samfundsfag + tilvalgsfag Onsdag den 8. februar Torsdag den 9. februar Kl Modul 6: Blok I lek. 7 Aud. A Torsdag den 9. februar Kl Modul 6: Blok I lek. 8 Aud. A Fredag den 10. februar Kl Modul 6: Blok I lek. 9 Aud. A Uge 7 Mandag den 13. februar Kl Modul 6: Blok I lek. 10 Aud. A Tirsdag den 14. februar Kl Modul 6: Blok I lek. 11 Aud. A Onsdag den 15. februar Kl Modul 6: Blok II lek. 12 Aud. A Onsdag den 15. februar Kl Modul 6: Blok II lek. 13 Aud. A Onsdag den 15. februar Tilmelding til undervisnings- og eksamenstilmelding Via STADS Fredag den 17. februar Kl Modul 6: Blok II lek. 14 Aud. A Uge 8 Mandag den 20. februar Kl Modul 6: Blok II lek. 15 Aud. A Mandag den 20. februar Kl Modul 6: Blok II lek. 16 Aud. A Tirsdag den 21. februar Kl Modul 6: Blok II lek. 17 Aud. A Onsdag den 22. februar Kl Modul 6: Blok II lek. 18 Aud. A Onsdag den 22. februar Kl Modul 6: Blok II lek. 19 Aud. A Uge 9 Mandag den 27. februar Kl Modul 6: Blok III lek. 20 Aud. A Tirsdag den 28. februar Kl Modul 6: Blok III lek. 21 Aud. A Onsdag den 29. februar Kl Modul 6: Blok III lek. 22 Aud. A Onsdag den 29. februar Kl Informationsmøde om tilvalgsfag Torsdag den 1. marts Kl Modul 6: Blok III lek. 23 Aud. A Torsdag den 1. marts Kl Temakredse/grp.dannelse Fib. 3 Torsdag den 1. marts Sidste frist for tilmelding til undervisnings- og eksamenstilmelding via STADS Uge 10 Mandag den 5. marts Kl Afslutning på gruppdannelsen Mandag den 5. marts Kl Modul 5: Kvalitativ metode lek. 1 Aud. A Tirsdag den 6. marts Kl Modul 5: Kvalitativ metode lek. 2 Aud. A Onsdag den 7. marts Kl Modul 5: 11

12 BA Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester Kvalitativ metode - lek. 3 Aud. A Torsdag den 8. marts Kl Modul 5: Kvalitativ metode lek. 4 Aud. A Fredag den 9. marts Kl Kreativ Workshop Fib. 3 Fredag den 9. marts Kl Modul 5: Kvalitativ metode lek. 5 Aud. A Uge 11 Mandag den 12. marts Kl Modul 5: Kvalitativ metode lek. 6 Aud. A Tirsdag den 13. marts Kl Modul 5: Kvalitativ metode lek. 7 Aud. A Onsdag den 14. marts Kl Modul 5: Kvalitativ metode lek. 8 Aud. A Torsdag den 15. marts Kl Modul 5: Kvalitativ metode lek. 9 Aud. A Fredag den 16. marts Kl Udlevering af eksamensopgave i Modul 5: Kvalitativ metode Fredag den 16. marts Kl Spørgetime eksamensopgave i Modul 5: Kvalitativ metode Fib. 3/35 Uge 12 Fredag den 23. marts Kl Aflevering af eksamensopgave i Modul 5: Kvalitativ metode Uge 13 Onsdag den 30. marts Kl Aflevering af projektskrivelse samt opponentpapir Uge 14 Onsdag den 14. april Kl Aflevering af synopsis til problemformulerings- og fremlæggelsesseminar via Moodle Uge 15 Mandag den 9. april Tirsdag den 10. april Kl Tilmelding til litteratursøgningskurset Onsdag den 11. april Kl Problemformulerings- og fremlæggelsesseminar Fib. 1/35 Torsdag den 12. april Kl Problemformulerings- og fremlæggelsesseminar Fib. 1/35 Fredag den 13. april Kl Problemformulerings- og fremlæggelsesseminar Fib. 1/35 Uge 16 Mandag den 16. april Kl Litteratursøgningskursus AUB Uge 23 Onsdag den 6. juni Kl Modul 6: 4. semesters projekt Aflevering af projekt til Maja Neve, Fib. 3/90 Uge 25 og 26 Mandag den 18. juni fredag den 29. juni Modul 6: 4. semesters projekt Eksamen 12

13 BA Politik & Administration og Samfundsfag Semesterkoordinator: Simon Laumann Jørgensen Martin Bæk Carstensen 4. semester 4. Semester har karakter af et Politik-semester, hvor fagkurserne afvikles som en sammenhængende kursusrække omfattende 3 kursusblokke i: Blok I: Moderne politikbegreber og politikteoriske tilgange Blok II: Politikteoretiske perspektiver på EU Blok III: Politisk sociologi og Politisk kommunikation Desuden afholdes i forbindelse med introduktionen en forelæsning med afsæt i den aktuelle politologiske forskning ved Aalborg Universitet: Introduktionsforelæsning: Onsdag den 1. februar kl i Aud. A v/ Martin B. Carstensen Eurokrisen i politologiske perspektiver Forelæsningen introducerer til semesteret ved at stille spørgsmålet: hvordan kan politologien hjælpe os med at forstå vores samtids mest presserende spørgsmål? Spørgsmålene diskuteres gennem en case, der går på tværs af politologiens mange genstandsområder, nemlig eurokrisen. Eurokrisen giver således anledning til at stille både normative og empiriske spørgsmål om hvad politik er og bør være og hvad der er politologiens særlige perspektiver på disse spørgsmål. - Guy Peters, Jon Pierre and Gerry Stoker (2010) The Relevance of Political Science, in Political Science, in Marsh and Stoker (eds.) Theory and Methods in Political Science, third edition, Palgrave MacMillan, (Moodle) - Wolfgang Streeck (2011) The Crisis of Democratic Capitalism, New Left Review, 71 (Sep-Oct): 5-29 LINK: - Jürgen Habermas (2011) Europa må redde demokratiets værdighed, Information, 18. november 2011, - Vivien A. Schmidt (2011) Can Technocratic Government be Democratic?, Telos-EU, MODUL 6: MODERNE POLITIKBEGREBER OG POLITIKANALYSER Modul 6 skal følges af studerende som læser: BA i Politik & Administration BA i Samfundsfag som centralt fag og tilvalgsfag Se også uddannelsernes struktur side

14 BA Politik & Administration og Samfundsfag Blok I Politisk teori: 4. semester Fagkoordinatorer: Martin Bæk Carstensen martinbc@dps.aau.dk Simon Laumann Jørgensen simonl@dps.aau.dk Kursusblokken, der består af 11 kursusgange, omfatter en gennemgang af centrale klassiske politologiske tilgange samt en række nyere teoretisk-analytiske tilgange og genstandsfelter inden for studiet af politik. Grundbøger: - Jens Peter Frølund Thomsen (2008): Politik i det moderne samfund, Akademisk forlag - Kaspersen, L. B. og J. Loftager (red.): Klassisk og moderne politisk teori, København: Hans Reitzels Forlag, Grundbøgerne kan købes i Centerboghandlen, Fib. 15. Lektion 1 (Blok I): Torsdag den 2. februar kl i Aud. A v/ Martin B. Carstensen Introforelæsning - man begriber med begreber! I introduktionsforelæsningen til blok 1 om politisk teori forbindes blokkens temaer med udviklingen i politisk filosofi efter 1945, bredere samfundsmæssige udviklinger såvel som den historiske udvikling i statskundskaben som disciplin. Formålet er således at analysere og diskutere statskundskabens teoretiske og empiriske pluralisme; hvad det vil sige at anvende et politologisk 'approach'; og hvilke teoretiske og empiriske konsekvenser disse valg har. Med denne forelæsning bevæger vi os således fra et bredere politisk filosofisk perspektiv som det blev præsenteret i efteråret til en mere snæver politologisk forståelsesramme. - Per Mouritsen (2009) Politisk teori efter 1945, pp i Lars Bo Kaspersen og Jørn Loftager (red.) Klassisk og moderne politisk teori, København: Hans Reitzels Forlag. - Jens Peter Frølund Thomsen (1997) Moderne politikbegreber, Århus: Systime, Intro + kap Mark Blyth (2006) Great Punctuations: Prediction, Randomness, and the Evolution of Comparative Political Science, American Political Science Review, 100 (4): ( Lektion 2 (Blok I): Torsdag den 2. februar kl i Aud. A v/ Jørgen Goul Andersen Funktionalisme, systemteori og behaviouralisme Funktionalismen i politologien skyldtes ambitionen om at tilstræbe generel teori og komparation. Udgangspunktet, mente man, måtte være de funktioner, der blev varetaget i alle politiske systemer. 14

15 BA Politik & Administration og Samfundsfag semester Eastons systemteori havde samme sigte. Begge var koblet til en adfærds- og procesorienteret tilgang til politik: Behaviouralisme, frem for (klassisk) institutionalisme med fokus på de formelle regler staten ifølge forfatningen. I dag er der ikke så mange, der erklærer sig som funktionalister, systemteoretikere eller behavioralister, men som approaches har de overlevet i moderne politologi. Undertiden ubevidst, men alligevel som klar tilgangsvinkel, undertiden under nye navne. - funktionalisme og samspillet mellem politik og samfund - problempres på velfærdsstaten og open functionalism - Eastons systemteori om politik - afgrænsningen af politik og det politiske system - modellen af det politiske system - Eastons udeladelser og brændpunkter i moderne politologi - hvad er behaviouralisme? - forholdet mellem makroniveau og mikroniveau. Styrker og svagheder - Frølund Thomsen, Jens Peter (2008): Politik i det moderne samfund. København: Akademisk Forlag, kap Jørgen Goul Andersen (1998ff) Politik og samfund i forandring, bd. 2 København: Forlaget Columbus, pp Sanders, David (2002). Behaviouralism. pp in David Marsh & Gerry Stoker (eds.), Theory and methods in Political Science. 2.ed. Houndsmills: Palgrave Macmillan. (Moodle). Supplerende litteratur: - Pippa Norris (1999): "Introduction: The Growth of Critical Citizens?", pp i Pippa Norris, ed., Critical Citizens. Global Support for Democratic Governance. Oxford: Oxford University Press. - Jørgen Goul Andersen & Mette Tobiasen (2001). Politisk forbrug og politiske forbrugere. Globalisering og politik i hverdagslivet. Århus: Magtudredningen, pp Christiansen, Peter Munk & Asbjørn Sonne Nørgaard (2003). Faste forhold flygtige forbindelser. Stat og interesseorganisationer i Danmark i det 20. århundrede. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. pp , 89-93, 94-95, , , , Lektion 3 (Blok I): Fredag den 3. februar kl i Aud. A v/ Simon Laumann Jørgensen Stat og klasse i marxistisk lys Selvom man grinede af Frank Jensen, da han talte om klassekamp, så er marxistiske teorier om klasser og deres betydning for politikken relevante også for studier af nutidige danske forhold. Det gælder ikke mindst, når vi som her fokuserer på staten, der længe har udgjort den stærkeste enhed for politiske beslutninger målt på dens indvirkning på almindelige menneskers liv. Vi skal først fokusere på Poulantzas statsteori. Derefter vender vi os mod klassebegreberne og overvejelser om hvorvidt der er grund til at grine af Frank Jensen.

16 BA Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester - Martin Carnoy (1984): "Structuralism and the State: Althusser and Poulantzas" in The State and Political Theory, Princeton University Press, s (google Structuralism and the State: Althusser and Poulantzas ) - Erik Olin Wright (1994): "Class and Politics" in Interrogating Inequality: Essays on Class Analysis, Socialism, and Marxism, Verso, s (Moodle). - Jens Peter Frølund Thomsen (2008): Politik i det moderne samfund, kapitel 3, s Supplerende litteratur: - Karl Marx og Friedrich Engels (1848) "Det Kommunistiske Partis Manifest". - Jens Peter Frølund Thomsen (2009a): Klasseanalyse, Loftager/Kaspersen, Jørgen Goul Andersen (2004): Kapitel 6: "Nye politiske skillelinjer", Over-Danmark og Under-Danmark? side Johannes Andersen & Jørgen Goul Andersen (2003): "Klassernes forsvinden", Politisk forandring, Andersen & Borre, Systime, side Jens Peter Frølund Thomsen (2009b): Moderne statsteorier, Loftager/Kaspersen, Lektion 4 (Blok I): Mandag den 6. februar kl i Aud. A v/ Jørgen Goul Andersen Pluralisme/interesseapproach Hvis der findes en (oftest uudtalt) normalapproach til politik, er det, at det drejer sig om kamp mellem interesser. Som Lasswell & Kaplan skrev i klassikeren Power and Society (1950): The subject matter of political science is constituted by the conduct of persons with various perspectives of action and organized into groups of varying complexity. Med disse byggesten: (1) aktører, (2) interesser/krav, og forskellige typer af (3) gruppekoordination, kan man analysere alle politikkens faser, incl. implementeringsfasen. Lektionen behandler dernæst forholdet mellem stat og interesseorganisationer: Pluralisme korporatisme - netværksanalyse. Endelig behandles kort den klassiske elitisme i forskellige varianter. - Winther, Søren (1985). Iværksættelsesbarrierer. Politica, vol. 17 (4), pp ( - Svensson, Palle (2009). De klassiske elitister, pp i Lars Bo Kaspersen & Jørn Loftager (red.), Klassisk og moderne politisk teori. København: Hans Reitzels Forlag. - Blom-Hansen, Jens & Carsten Daugbjerg (2009). Teorier om samspillet mellem stat og interesseorganisationer, pp i Lars Bo Kaspersen & Jørn Loftager (red.), Klassisk og moderne politisk teori. København: Hans Reitzels Forlag. 16

17 BA Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester - Christiansen, Peter Munk & Asbjørn Sonne Nørgaard (2003). Faste forhold flygtige forbindelser. Stat og interesseorganisationer i Danmark i det 20. århundrede. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. pp , 89-93, 94-95, , , , ( Supplerende litteratur: - Jacob Torfing (2004). Det stille sporskifte i velfærdsstaten. Århus: Aarhus Universitetsforlag. pp ; Christian Albrekt Larsen & Jørgen Goul Andersen: Magten på Borgen. Århus: Aarhus Universitetsforlag Teorell, Jan (1998). Demokrati eller fåtalssvälde? Om beslutsfattande i partiorganisationer. Uppsala: Acta Universitatis Upsaliensis. Lektion 5 (Blok I): Mandag den 6. februar kl i Aud. A v/ Martin B. Carstensen Diskursteori "Den "britiske" diskursteori, udviklet af Laclau og Mouffe, udgør en af de nyere politikteoretiske tilgange, som har vundet indpas inden for politologien. Tilgangen skriver sig ind i en bredere "postmodernistisk" og socialkonstruktivistisk strømning inden for samfundsvidenskaberne bredt. Ud over en bred introduktion til diskursbegrebet, lægges særlig vægt på Laclau og Mouffes diskursteoretiske forståelse af politik. Emner der dækkes er: - hvad er diskurs epistemologiske og ontologiske implikationer - den "britiske" diskurs- og politikteori (Laclau/Mouffe)" - nyere udviklinger: diskursiv institutionalisme - et eksempel: dansk national diskurs - Jens Peter Frølund Thomsen (2009), Politik i det moderne samfund, p David Howarth (2005) Diskurs en introduktion, København: Hans Reitzels Forlag, kap. 1, (Moodle) - Jacob Torfing (1998) Diskursanalysen hos Laclau og Mouffe et essay om subjektivitet, politik, samfund og demokrati, pp i Anders - Berg-Sørensen (red.) Staten, det er..., Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. (Moodle) - Ove Kaj Pedersen (2009) Discourse analysis. Working paper (Google ove kaj pedersen discourse analysis ). Supplerende litteratur: - David Marsh og Gerry Stoker (2002): Theory and Methods in Political Science, MacMillan, Ch 6 (Howarth om diskursteori). - Margaret Wetherell, Stephanie Taylor and Simon Yates (eds.) (2001) Discourse as Data: A Guide to Analysis, London: Sage - Margaret Wetherell, Stephanie Taylor and Simon Yates (eds.) (2001) Discourse Theory and Practice, London: Sage 17

18 BA Politik & Administration og Samfundsfag semester - Fairclough, Norman (2003). Analysing Discourse: Textual Analysis for Social Research. London: Routledge. - Jens Peter Frølund Thomsen (1997) Moderne Politikbegreber, Aarhus: Systime - J. Torfing (2003): New Theories of Discourse. Laclau, Mouffe and Zizek, Oxford Blackwell. - C. Jensen (red.) (1997): Ernesto Laclau og Chantal Mouffe: Demokrati og hegemoni, Akademisk Forlag (samling originaltekster). - E. Laclau og C. Mouffe (2002): Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv, Roskilde Universitetsforlag (samling af originaltekster v. C.Jensen og A. D. Hansen). Lektion 6 (Blok I): Tirsdag den 7. februar kl i Aud. A v/ Simon Laumann Jørgensen Nutidig demokratiteori Demokrati må vist siges at være et plusord. Vi ser endda politikere anvende det til med stor alvor at angive en afgørende skillelinje i vores tid mellem de demokratiske og ikke ikke-demokratiske stater. Vi hører også ordet anvendt med største selvfølgelighed når dagens politik skal kommenteres. Når noget er udemokratisk må vi straks gøre noget ved det. Men kigger vi nærmere på hvor mange modstridende idealer for demokrati, man med gode grunde kunne forsvare, opløses selvfølgelighederne. Kan en sådan relativering føre til en nuancering af de kendte idealer om demokratisk offentlighed, demokratisk samtale og foreningsdemokrati? - John S. Dryzek: Democratic Political Theory, Handbook of Political Theory, (Moodle) - Jørn Loftager (2004): Politisk offentlighed og demokrati i Danmark, Magtudredningen, kapitel 6: side ( - Jens Peter Frølund Thomsen (2008): Politik i det moderne samfund, kapitel 5, s Supplerende litteratur: - Lars Bo Kaspersen & Linda Thorsager: Det associative demokrati i Loftager/Kaspersen, s Jørn Loftager (2004): Politisk offentlighed og demokrati i Danmark, Magtudredningen, kapitel 1,2: side 9-27, Lektion 7 (Blok I): Torsdag den 9. februar kl i Aud. A v/ Martin B. Carstensen Rational Choice som teori og approach Rational choice teori er ligesom marxismen et generel approach med nærmest paradigmatisk status. Den udmærker sig ved at opbygge teori baseret på antagelsen om rationelle aktører og finder anvendelse inden for næsten alle politologiens krinkelkroge. Styrken er den teoretiske skarphed og opbygningen af større deduktive teorisystemer - svagheden er bl.a. grundantagelsernes skrøbelighed og det forhold, at aktørerne selv kan have svært ved at finde ud af, hvad der er rationelt. Selv kritikerne af rational

19 BA Politik & Administration og Samfundsfag semester choice teori må dog medgive, at selve kritikken af rational choice i høj grad er teorigenererende. - Peter Nannestad (2009) Rational choice/public choice, pp i Lars Bo Kaspersen og Jørn Loftager (red.) Klassisk og moderne politisk teori, København: Hans Reitzels Forlag. - Hardin (1968) The Tragedy of the Commons, Science, 162: ( - Donald P. Green & Ian Shapiro (1994) Pathologies of Rational Choice Theory. A Critique of Applications in Political Science. New Haven: Yale University Press, p (Moodle) - Ostrom, E. et. al. (1999) Revisiting the Commons: Local Lessons, Global Challenges, Science 284: ( Supplerende litteratur: - Mancur Olson (1965): The Logic of Collective Action: Public Goods and the Theory of Groups, Cambridge, Mass: Harvard University Press. - Arrow, K.J., "A Difficulty in the Concept of Social Welfare", Journal of Political Economy 58(4) (August, 1950), pp Lars Udehn (1996): The Limits of Public Choice. A Sociological Critiqueof the Economic Theory of Politics. London: Routledge. - Damgaard, Erik (2003): "Magt mellem principal og agent", pp i Peter Munk Christiansen & Lise Togeby (red.) På sporet af magten. Århus: Aarhus Universitetsforlag. - Terry M. Moe (1984): The new economics of organization, AmericanJournal of Political Science, 28(4): Lektion 8 (Blok I): Torsdag den 9. februar kl i Aud. A v/ Martin B. Carstensen Nyinstitutionalisme Nyinstitutionelle tilgange, der på forskellig vis sætter fokus på institutioner som vigtige faktorer i det sociale og politiske liv, har fået stor gennemslagskraft inden for politologien gennem de senere år. Med afsæt i den klassiske institutionalisme inden for studiet af politik lægger lektionen hovedvægt på den nyinstitutionelle tilgang. Forelæsningen behandler tre nyinstitutionalismer: rational choice (RCI), sociologisk (SI), og historisk institutionalisme (HI) - Peter. A. Hall & Rosemary. C. R. Taylor (1996): Political Science and the Three New Institutionalisms - pp i Political Studies XLIV. ( - Karin Hansen (2009) "Politiske institutioner gør en forskel om nyinstitutionalisme inden for politologien", pp i Lars Bo Kaspersen og Jørn Loftager (red.) Klassisk og moderne politisk teori, København: Hans Reitzels Forlag. - Jens Peter Frølund Thomsen (2009) Politik i det moderne samfund, p

20 BA Politik & Administration og Samfundsfag semester Supplerende litteratur: - J. Mahoney og K. Thelen (2010) Explaining Institutional Change: Ambiguity, Agency, and Power, New York: Cambridge University Press. - Paul Pierson (2004) Politics in Time: History, Institutions and Social Analysis, Princeton: Princeton University Press. - K. Nielsen (red.): Institutionel teori. En tværfaglig introduktion, Roskilde Universitetsforlag, John L. Campbell (2004): Institutionel forandring og globalisering. Akademisk Forlag, København. - B. Guy Peters (1999): Institutional Theory in Political Science. The New Institutionalisms, Pinter, London. - K. Thelen (1999): Historical Institutionalism in Comparative Politics I The Annual Review of Political Science, vol J. G. March and J. P. Olsen (1989): Rediscovering Institutions: The Organizational Basis of Polities. The Free Press. N.Y. Lektion 9 (Blok I): Fredag den 10. februar kl i Aud. A v/ Simon Laumann Jørgensen Magt Politik handler vel om at få magten. Dernæst handler politik vel om at holde på magten. Det giver faktisk god mening at anskue politik i et magtperspektiv. Studiet af magten er dog også et område for stor teoriudvikling og dermed stor uenighed. Hvad vil det sige at have magt? Hvordan viser det sig, hvem der har magt? Bør magtanalyser fx fokusere på samfundets eliter eller overser man da magtens andre kilder? - Jens Peter Frølund Thomsen (2009): "Teorier om magt", Loftager/Kaspersen, s Jørgen Goul Andersen (2004): "Magtanalyse af politiske processer: Who governs, what governs, how governance" i På sporet af magten, Peter Munk Christiansen og Lise Togeby, Magtudredningen, ( Supplerende litteratur: - Jens Peter Frølund Thomsen (2005): Magt en introduktion, Hans Reitzels forlag. - Göran Therborn (1999): "What does the ruling class do when it rules? Some reflections on different approaches to the study of power in society, Critical Sociology, 25 (2/3) P J Cook (1971): Robert Michels's Political Parties in Perspective, The Journal of Politics, Vol. 33, No. 3, Lektion 10 (Blok I): Mandag den 13. februar kl i Aud. A v/ Jørgen Goul Andersen Studier og udredninger af magt I de nordiske lande er der opstået en slags tradition for at lave magtudredninger, typisk på bestilling af parlamentet. De har sigtet mod at give en bred empirisk belysning af magtforholdene og demokratiets tilstand,

21 BA Politik & Administration og Samfundsfag semester men er også praktiske anvendelser af perspektiver på magt og eksempler på, hvordan skiftende tider retter opmærksomheden mod skiftende magtproblemer. Magtudredningerne er også illustrationer af, hvordan analyser af magt diskuteres og kritiseres. I blev der gennemført magtudredninger samtidig i Danmark og Norge med ret forskellige konklusioner. Det opmuntrer til at tænke over, hvordan man selv ville have grebet opgaven an. - Goul Andersen (2007). Power and Democracy in the Nordic Countries. Keynote Speech at the Opening of the Project Power and Society in Finland. Säätytalo, Helsinki, 8 March (Moodle) - Christiansen, Peter Munk & Lise Togeby (2006). Power and democracy in Denmark: Still a viable democracy, Scandinavian Political Studies Vol.29 (1), pp ( - Østerud, Øyvind & Per Selle (2006). Power and Democracy in Norway: The Transformation of Norwegian Politics, Scandinavian Political Studies Vol.29 (1), pp ( - Lindvall, Johannes & Bo Rothstein (2006). Sweden: The Fall of the Strong State, Scandinavian Political Studies Vol.29 (1), pp (Moodle) - Sørensen, Curt (2004). Magt og demokrati på norsk og dansk, GRUS no. 71, pp (Moodle) - Goul Andersen, Jørgen et al. (2004). Replik til Nils Bredsdorff, Gorm Harste og Ulf Hedetoft, GRUS no. 71, pp (Moodle) Supplerende litteratur: - Togeby, Lise et al. (2003). Magt og demokrati i Danmark hovedresultater fra Magtudredningen. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. - Togeby, Lise et al. (2003). Demokratiske udfordringer. Kort udgave af magtudredningens hovedresultater. Aarhus:Magtudredningen. - Bredsdorff, Nils (2004). Læsninger i udredninger af magten, GRUS no. 71, pp Harste, Gorm (2004). Magtudredningens magt i enevældens skygge?, GRUS no. 71, pp Lektion 11 (Blok I): Tirsdag den 14. februar kl i Aud. A v/ Jørgen Goul Andersen Policyanalyse som approach og approaches til policyanalyse Policyanalyse dækker over et meget bredt felt, der har det til fælles, at det vedrører policy politikkens indhold. Det kan være velfærdspolitik, arbejdsmarkedspolitik, økonomisk politik, miljøpolitik, landbrugspolitik, transportpolitik, teknologipolitik osv. Policy analysen har gennemgået en rivende udvikling de sidste år, fordi det har været mødested og væksthus for en stor del af den nyere teoriudvikling inden for politologien. Vi giver i øvrigt også lidt som appetizer til 5. semester et hurtigt overblik over fagets udvikling og nogle af de vigtigste fokuspunkter og teoriretninger. Som det vil fremgå, kan næsten alle de øvrige approaches genfindes inden for moderne policy analyse.

22 BA Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester - Albæk, Erik (2009). Policyanalyse, pp i Lars Bo Kaspersen & Jørn Loftager (red.), Klassisk og moderne politisk teori. København: Hans Reitzels Forlag. - Parsons, Wayne (1995). Puplic Policy. An Introduction to the Theory and Practice of Policy Analysis. Aldershot: Edward Elgar. pp ; 29-42; (19,5 sider). (Moodle) Supplerende litteratur: - Parsons, Wayne, op.cit. - Knill, Christoph & Jale Tosun (2011). Policy-making, pp in Daniele Caramani (ed.), Comparative Politics. 2.ed. Oxford: Oxford University Press. - Goul Andersen, Jørgen (2011). The Impact of Public Policies, pp in Daniele Caramani (ed.), Comparative Politics. 2.ed. Oxford: Oxford University Press. - Kingdon, Jon W. (1995). Agendas, Alternatives and Public Policies. New York: Harper & Row. - Sabatier, Paul (1998). The Advocacy Coalition Framework: Revisions and Relevance for Europe, Journal of European Public Policy, vol. 5 (1), pp Scharpf, Fritz (1997). Game Real Actors Play. Actor-Centered Institutionalism in Policy Research. Boulder,Co.: Westview Press. - Peters, B.Guy (2005). The Problem of Policy Problems, Journal of Comparative Policy Analysis, vol. 7(4), pp Hall, Peter A. (1993). Policy Paradigms, Social Learning, and the State. The Case of Economic Policy Making in Britain, Comparative Politics, vol.25(3), pp True, James L., Bryan D. Jones & Frank R. Baumgartner (1999). Punctuated-Equilibrium Theory: Explaining Stability and Change in American Policymaking, pp in Paul A. Sabatier (ed.)., Theories of the Policy Process. Boulder, Co.: Westview Press. - Kenworthy, Lane (2011).Progress for the Poor. Oxford: Oxford University Press. Blok II Politisk teori og EU: Fagkoordinator: Anette Borchorst ab@dps.aau.dk Det europæiske samarbejde befinder sig i dag i en af de værste kriser i EU's historie. Krisen er blevet skærpet af den financielle krise, men den accentuerer en række af de problemstillinger, der har været fokus på i mange år. Hvilken størrelse er EU, og hvordan er samspillet mellem EU s institutioner medlemsregeringer og befolkninger? Hvordan sikrer man EU s demokrati og legitimitet? Krise eller ej, så fungerer EU i det daglige og har konsekvenser for stort set alle politikfelter i 22

23 BA Politik & Administration og Samfundsfag medlemsstaterne. De politiske de transnationale processer fletter sig sammen med nationale og lokale processer. 4. semester I denne blok introduceres der til de forskellige teorier om den europæiske integrationsproces fra de klassiske integrationsteorier, der blev udviklet i EU s tidlige historie til hele arsenalet af teorier fra den politologiske, sociologiske og økonomiske værktøjskasse, der er i brug i dag. Mens der i de tidlige år var tale om en skyttegravskrig mellem forskellig teorier, så er der i dag en udstrakt dialog, og den er afgørende for at forstå og tolke europæiseringen og dens konsekvenser for medlemsregeringer, borgere og omverden. Forløbet baserer sig på en allround grundbog, som kommer omkring EU's historie og institutioner, introducerer forskellige teoretiske tilgange til EU og giver indsigt i konkrete politikker og problemstillinger. Den historiske udvikling og den institutionelle arkitektur skal tilegnes gennem selvstudier med mulighed for at stille spørgsmål til stoffet i anden del af første kursusgang. De resterende kursusgange introducerer klassiske og nyere teoretiske tilgange til EU, medborgerskab samt den sociale dimension og ØMU en. Endelig beskæftiger en afsluttende lektion sig med EU's håndtering af den økonomiske krise. Grundbog: - Cini, Michelle & Nieves Pérez-Solórzano (eds.)(2009). European Union Politics, Oxford University Press. (Kan købes i Centerboghandlen, Fib. 15) Lektion 12 (Blok II): Onsdag d. 15. februar kl i Aud. A v/ Anette Borchorst Introduktion samt EU s historie og institutionelle arkitektur EU er en foranderlig størrelse og karakteren af det europæiske samarbejde, er genstand for politisk og teoretisk uenighed. Første del af lektionen introducerer til forskellige forestillinger om EU som overstatsligt fænomen, mellemstatsligt samarbejde, politisk system og multi level governance struktur, og hovedtræk i EU s politiske og retlige system præsenteres. Endelig ser vi på, om den seneste udvikling giver nogle fingerpeg, om EU s statslighed forstærkes eller svækkes, og om EU i stigende grad udvikles i forskellige hastigheder i forskellige medlemsstater (variabel geometri). I sidste del af lektionen kan der stilles spørgsmål om EU s historie og institutionelle arkitektur på baggrund af selvlæsning. - Cini, Michelle & Nieves Pérez-Solórzano (eds.)(2009). European Union Politics, Oxford University Press, kap. 2, pp ; og kap. 8-12, pp

24 BA Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester Supplerende litteratur: - Kelstrup, Morten, Dorte Sindbjerg Martinsen & Marlene Wind (2008). Europa i forandring. En grundbog om EU s politiske og retlige system, Viborg: Hans Reitzels Forlag. Lektion 13 (Blok II): Onsdag d. 15. februar kl i Aud. A v/ Anette Borchorst Klassiske integrationsteorier Både den politiske og den forskningsmæssige debat har været præget af stor uenighed om hvem og hvad, der bestemmer integrationsprocessens retning og karakter. Debatten og dialogen mellem dem disse positioner har været helt central i europaforskningen. Forelæsningen introducerer centrale integrationsbegreber og præsenterer neofunktionalismen og den liberale inter-governmentalisme med fokus på deres styrker og svagheder og indbyrdes nøgledebatter. - Cini, Michelle & Nieves Pérez-Solórzano (eds.)(2009). European Union Politics, Oxford University Press, kap. 5 og 6, pp Supplerende litteratur: - Rosamon, Ben (2000). Theories of European Integration, Palgrave, kap.5, 7 og 8, pp , ). - Wiener, Antje & Thomas Diez (2009). European Integration Theory, Oxford University Press, kap. 5, 6, 7, 8, 9, 10, pp Christiansen, Thomas, Knud Erik Jørgensen (eds.)(2001). The Social Construction of Europe, Sage Publications. Lektion 14 (Blok II): Fredag den 17. februar kl i Aud. A v/ Anette Borchorst Nyere politisk teoretiske tilgange til EU I takt med at EU har fået karakter af et politisk system, har det vist sig, at politisk teori kan indgå frugtbart til at forstå EU s politiske processer og institutioner. Disse teorier er udviklet med afsæt i en nationalstatslig kontekst, og de udfordres i mødet med EU og må justeres, hvis de skal forklare EU s unikke karakter. Forelæsningen præsenterer forskellige nyinstitutionelle retninger, multi level governance, netværksteori og social konstruktivisme og giver eksempler på konkrete områder, hvor de anvendes. - Cini, Michelle & Nieves Pérez-Solórzano (eds.)(2009). European Union Politics, Oxford University Press, kap. 7, pp Supplerende litteratur: - Wiener, Antje & Thomas Diez (2004). European Integration Theory, Oxford University Press, kap. 5, 6, 7, 8, 9,

25 BA Politik & Administration og Samfundsfag - Eilstrup-Sangiovanni, Mette (ed.) (2006). Debates on European Integration, Palgrave Macmillan, part II, III, pp semester Lektion 15 (Blok II): Mandag d. 20. februar kl i Aud. A v/ Birte Siim EU, citizenship og rettigheder aktuelle udfordringer EU medborgerskab har udviklet sig både som en ny overnational retslig institution med egne regler og normer og det har ligeledes fået betydning som en ny social praksis. EU medborgerskabet har givet borgerne nye rettigheder ved siden af og ovenover deres nationale rettigheder og pligter. Formålet med forelæsningen er at give et overblik over udviklingen af EU medborgerskab som en retlig institution og som en del af EU's politiske system ( Europolity ) Hvad har bragt medborgerskab på EU's politiske dagsorden, hvordan har det udviklet sig og hvilken betydning har det for EU landenes borgere? Hvilken betydning har det, at EU-medborgerskab er et af de fire danske forbehold? Den anden del af forelæsningen diskuterer forskellige fortolkninger af rettighedssystemet og nogle aktuelle udfordringer for EU-medborgerskab. EU rettighedssystemets samspil med de nationale rettigheder og med menneskerettighedssystemet. Forskellige fortolkninger af rettighedsregimet og dilemmaer knyttet til udvikling af EU politisk konstitutionalisme. Det europæiske projekts aktuelle krise og den manglende sociale dimension i medborgerskabet. - Wiener, Antje (2003). Citizenship i Michelle Cini (ed.), European Union Politics, Oxford University Press, kap. 25 (Moodle). - Olsen, Tore Vincents (2011). The political constitution of the EU citizen rights regime, Journal of European Public Policies, Vol. 18, No. 1, pp Delanty, Gerard: European Citizenship: A critical Assessment I Citizenship Studies, vol. 11, No.1, February 2007, pp Supplerende litteratur: - Jensen, Jane (2007): The European Union's Citizenship Regime. Creating Norms and Building Practices Comparative European Politics, 5, Kelstrup, Morten, Dorte S. Martinsen & Marlene Wind (2008). Lissabontraktaten, de danske forbehold og udlændingekrisen, kap. 14 i Europa i Forandring. En grundbog om EU's politiske og retlige system, Hans Reitzels Forlag, pp Habermas, Jürgen: Constitutionalization and democratization: Habermas on postnational governance i Social Theory and Practice, 1. July

26 BA Politik & Administration og Samfundsfag semester Lektion 16 (Blok II): Mandag d. 20. februar kl i Aud. A Gæsteforelæsning Nærmere oplysninger følger. Lektion 17 (Blok II): Tirsdag d. 21. februar kl i Aud. A v. Mads Peter Klindt Den sociale dimension: Lissabonstrategien, den europæiske beskæftigelsesstrategi og den åbne koordinationsmetode Jacques Delors projekt for en social dimension af det indre marked har fra midten af 1980 erne åbnet for udvikling af en "Europæisk Socialmodel", som er blevet styrket med Den Europæiske Beskæftigelsesstrategi fra 1998 og ikke mindst Lissabon-strategien fra år Strategierne implementeres via mere horisontale styringsmåder som Den Åbne Koordinationsmetode og social dialog, hvormed EU forsøger at fremme policy-læring blandt medlemsstaterne på de social- og arbejdsmarkedspolitiske områder. Set med danske briller er det særlig interessant, at man i forbindelse med beskæftigelsesstrategiens fornyelse i 2008 inkorporerede en europæisk variant af den danske Flexicurity -model i strategien. På forelæsningen diskuteres beskæftigelsesstrategiens effekter. Endvidere sættes der fokus på EU-kommissionens fortolkning af Flexicurity. - Cini, Michelle & Nieves Pérez-Solórzano (eds.)(2009). European Union Politics, Oxford University Press, kap. 17, pp Supplerende litteratur: - Daly, Mary (2006): "EU Social Policy after Lisbon", i Journal of Common Market Studies, vol. 44, no. 3, pp Keune, M. and Jepsen, M. (2007). "Not balanced and hardly new: the European Commission s quest for flexicurity", in Jørgensen H. and Madsen, P.K. (eds.) Flexicurity and Beyond, Copenhagen: DJØF Publishing, pp Lektion 18 (Blok II): Onsdag d. 22. februar kl i Aud. A v/ Henrik Plaschke Det indre marked og ØMU en forskellige tilgange til forståelsen af økonomisk Integration Det indre marked og ØMU en er de to største økonomisk-politiske projekter, EU har gennemført i henholdsvis 1980erne og 1990erne og frem til i dag. Begge projekter er uafsluttede processer med en ubestemt start og ingen endelig afslutning. Fortolket rent økonomisk er der tale om ret banale og letforståelige projekter med et vist (omend diskutabelt) rationale. Fortolket i en bredere politisk og politisk-økonomisk ramme bliver det en smule mere indviklet men også mere relevant. - Cini, Michelle & Nieves Pérez-Solórzano (eds.) (2009). European Union Politics, 3rd ed., Oxford University Press, kap. 16, pp , og kap. 20, pp

27 BA Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester Supplerende litteratur: - Klik på FAQ og Texts og Notes on political economy and European Economic Integration. De øvrige links på siden er også relevante. - Madsen, Poul Thøis (2001), Grænser for det indre marked, Forlaget Systime. - Madsen, Poul Thøis & Henrik Plaschke (1998), Den forbudte debat om ØMU en, Forlaget Systime. Lektion 19 (Blok II): Onsdag d. 22. februar kl i Aud. A v/ Henrik Plaschke & Mads Peter Klindt Eurokrisen og EU s krisehåndtering I kølvandet på finanskrisen forværredes de fleste EU-landes offentlige budgetter som følge af ekspansive politikker og redningspakker til bankerne. Dette udløste en ny europæisk gældskrise, der aktuelt truer med at føre til et egentligt sammenbrud af den økonomiske og monetære union (og dermed euroen). Omvendt kan et resultat af eurokrisen også blive yderligere integration i hvert fald blandt de EU-lande, der er med i eurosamarbejdet. Især Tyskland presser på for en større grad af finanspolitisk samaordning (budgetdisciplin) i euroområdet. I lektion 8 vil vi drøfte årsagerne til og mekanismerne bag eurokrisen og kritisk diskutere EU-landenes (først og fremmest Tyskland og Frankrig) og kommissionens forskellige initiativer og løsningsforslag. (Lektionsplanen her er lavet medio december I februar 2012 kan situationen i eurozonen meget vel se en del anderledes ud, hvorfor lektionsholderne forbeholder sig ret at opgive ekstra litteratur.) - Beach, Derek (2011) Tyskland skylder i eurokrisen. Kronik i Politiken, 24. november. Hent artiklen ved at søge på eller søg den frem på Politikens hjemmeside. - Larsen, Flemming (2011) 5 minutter i midnat. Artikel i Weekendavisen, #46, 18. november 25. november. Hent artiklen ved at søge på - Taylor, Steven et al (2011) Europe and its currency. Special report in The Economist, November 12 th -18 th I kan hente rapporten ved at gå ind på Desuden kan I dagligt finde kommentarer og nyhedsopdateringer vedr. eurokrisen eksempelvis i Financial Times ( og på Supplerende litteratur: - Euro-Memo Group (2011), European integration at the crossroads: democratic deepening for stability, solidarity and social justice, EuroMemorandum

28 BA Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester - Lapavitsas, C. et al (2011), Breaking up? A route out of the eurozone crisis, Research on Money and Finance, RMF Occasional Report 3, November. - Plaschke, Henrik og Madsen, Poul Thøis (2000) Den ufuldendte ØMU i Samfundsfagsnyt, nr Blok III Politisk sociologi og kommunikation: Fagkoordinator: Sanne Lund Clement clement@dps.aau.dk Ditte Shamshiri-Petersen dittep@dps.aau.dk Formålet med blok III er at præsentere og udfolde teoretiske positioner og empiriske problemstillinger inden for den del af politologien og den politiske sociologi, som omhandler politiske identiteter, politisk kommunikation og globalisering med fokus på transnationalt demokrati og magtbegreber. Blok III relateres til de øvrige blokke på 4. semester. Ud over nyere politiksociologiske problemområder fokuseres der på fagområdet Politisk kommunikation og betydningen heraf for studiet af politiske processer, politisk deltagelse og det politiske system. Vi ser frem til at forelæse og diskutere med Jer. Grundbog: - Stanyer J.: Modern Political Communication. Cambridge: Polity Press (Kan købes i centerboghandlen, Fib. 15) - Øvrig litteratur vil fremgå af Moodle Lektion 20 (Blok III): Mandag den 27. febuar kl i Aud. A v/ Sanne Lund Clement & Ditte Shamshiri-Petersen Politisk kommunikation i senmoderniteten: Aktører og systemer Igennem de seneste årtier har man kunnet observere markante forandringer i den politiske kommunikation og dermed også i de rammer, hvor inden for politik skabes, formidles og opfattes. Formålet med denne forelæsning er at give indblik i disse forandringer med særlig fokus på, hvad der kendetegner den politiske kommunikation i senmoderniteten: Hvad kendetegner de politiske aktører og måden hvorpå de kommunikerer, hvad kenderegner deres modtagere, hvordan har de hver især og deres indbyrdes rolle forandret sig over tid og hvilken rolle spiller massemedierne i dette? Det er nogle af de spørgsmål, som denne forelæsning 1 adresserer og som vil være underliggende temaer i de efterfølgende 3. - Stanyer, James (2007) Modern Political Communication. Mediated Politics in Uncertain Times. Oxford: Polity press. Introduktion samt kap. 1 (s. 1-41) - Øvrig litteratur vil fremgå af Moodle 28

29 BA Politik & Administration og Samfundsfag semester Lektion 21 (Blok III): Tirsdag den 28. februar kl i Aud. A v/ Sanne Lund Clement & Ditte Shamshiri-Petersen Den personlige politik og permanente valgkamp I denne forelæsning sættes der særligt fokus på de politiske aktører og deres kommunikation. Her skal vi tale om, hvordan de forandringer, der skitseres i forelæsning 1 giver sig til kende igennem politikernes virkemåde og dermed også i måden hvorpå politik bedrives. Særligt skal vi diskutere, hvordan øget konkurrence de politiske partier i mellem og valg og genvalg som imperativ betyder øget brug af meningsmålinger, fokusgrupper og andre redskaber til at være tunet ind på vælgerne samt til at promovere partiet eller den enkelte politiker. Dette sættes i kontekst af de politiske aktørers intensiverede forhold til medierne: Som led i selvpromoveringen er politik med hjælp fra medierne i stigende grad personliggjort, men nedbrydningen af barrieren mellem det personlige og politikken, sammen med mediernes jagt på sensationer og forøgede distribueringsmuligheder, betyder flere og mere omkostningsfulde politiske skandaler. - Stanyer, James (2007) Modern Political Communication. Mediated Politics in Uncertain Times. Oxford: Polity press. Kap. 2-3 (s ) - Øvrig litteratur vil fremgå af Moodle Lektion 22 (Blok III): Onsdag den 29. februar kl i Aud. A v/ Sanne Lund Clement & Ditte Shamshiri-Petersen Medier, meningsmålinger og politisk forbrug Som det fremgår af forelæsning 1 og 2, har mediernes rolle og betydning for det politiske liv gennemgået markante forandringer over tid. I denne forelæsning ses der nærmere på disse forandringer. Ved hjælp af begrebet medialisering diskuteres det, hvorledes mediernes logik i dag er trængt ind i alle andre samfundsinstitutioner og på den vis udgør et grundvilkår for politik i senmoderniteten og den betydning det har for de politiske aktører, deres kommunikation og dermed også for politikkens form og indhold. Således diskuteres det også, i hvilken udstrækning medierne udgør en selvstændig politisk aktør, der med deres behandling af det politiske stof og navnlig brug af meningsmålinger, skaber og forsimpler den politiske virkelighed (pollacracy). Slutteligt sættes der fokus på den betydning medierne og nye politiske kommunikationsformer har for borgerne, der i stigende grad har en forbrugeristisk tilgang til det politiske. - Stanyer, James (2007) Modern Political Communication. Mediated Politics in Uncertain Times. Oxford: Polity press. Kap. 4-5 (s ) - Øvrig litteratur vil fremgå af Moodle Lektion 23 (Blok III): Torsdag den 1. marts kl i Aud. A v/ Sanne Lund Clement & Ditte Shamshiri-Petersen Engagement og voice: (Nye)uligheder i deltagelse I denne sidste forelæsning diskuteres de demokratiske konsekvenser af de forandringer, der er behandlet i de foregående forelæsninger. Selvom vi