Møde i det lokale uddannelses- og efteruddannelsesudvalg for social- og sundhedsområdet

Transkript

1 Møde i det lokale uddannelses- og efteruddannelsesudvalg for social- og sundhedsområdet Tid 24. februar 2015kl Sted SOSU Nord, På Sporet 8a, 9000 Aalborg mødelokale (henvendelse i informationen) Distribueret til medlemmer: Lene Nielsen LN KKR Marianne Notholm MN KKR Vera Larsen VL KKR Tove Pank TP Regionen, psykiatri Jytte Aaen JA Regionen, somatik NN Private leverandører Hanne Christensen HC FOA Annette Press AP FOA Jens Nielsen JN FOA Jan Jensen JJ FOA NN Elevrepræsentant Ina Thomsen IT SOSU Nord, lærerrepr. (EUD) Birgitte Rysgaard Larsen BRL SOSU Nord, lærerrepr. (VEU) Anja Jørgensen AJ SOSU Nord, direktør Lene Kvist LK SOSU Nord, vicedirektør Mette Thoft Mikkelsen MTM SOSU Nord, uddannelseschef Maybritt Distribueret til oplægsholdere: Vibeke Holch Henriksen VHH Referent: Lene Kvist LK SOSU Nord, vicedirektør Afbud: Hanne Christensen HC FOA Ina Thomsen IT SOSU Nord, lærerrepr. (EUD) Dagsorden: 1. Velkommen og godkendelse af dagsorden Drejebog for etablering af praktik i udlandet, Vibeke Holch Henriksen Udvalgets arbejdsform, mødernes tilrettelæggelse og indhold Dansk & kultur undervisning til elever med anden etnisk oprindelse, v. Hanne Christensen på vegne af FOA Henvendelse vedrørende bevistekst på AMU-kursusbeviser v/ Lene Kvist Udviklingsseminar Fremsyn, Udvikling og Uddannelse d. 9. marts Orientering Eventuelt... 7 Side 1 af 8

2 Dagsorden: Velkommen og godkendelse af dagsorden Dagsordenen godkendt Drejebog for etablering af praktik i udlandet, Vibeke Holch Henriksen På mødet vil der blive en kort præsentation af de procedurer og tjeklister, der bliver fulgt i arbejdet med godkendelse af elever til og etablering af praktik i udlandet. Det indstilles at udvalget tager orienteringen til efterretning. Vibeke Henriksen uddelte revideret drejebog (der er foretaget kosmetiske og korreturmæssige ændringer). Drejebog og øvrige relevante dokumenter for henholdsvis arbejdsgivere og udenlandske partnere findes på skolens hjemmeside på dansk / engelsk, se Eleverne finder information om praktik i udlandet og skolens mobilitetsprogrammer under Erasmus+ på deres dashboard på IT s learning. På mødet blev uddelt pjece for mobilitetsprojektet Together in Europe. Den grundlæggende forskel mellem deltagelse via Erasmus+ projekter og almindelig praktik i udlandet er økonomien for den enkelte elev, da Erasmus+ finansierer rejse- og opholdsudgifter. Der er fortsat stigende søgning til Praktik i udlandet, fra 16 i 2012 og 2013 til 22 i Praktik i udlandet sker i forhold til udvalgte praktikmål, og repræsentanter fra de danske praktikker har været med til at udarbejde det bedømmelsesmateriale, som praktikstederne i udlandet anvender til bedømmelse af eleverne. Praktikstederne godkendes af skolen (eller samarbejdsskolerne), og der tilstræbes dialog, kontakt og besøg i forhold til opfølgning og kvalitetssikring af praktikstederne. Der var enighed om, at arbejdsgiverne med fordel kan inviteres med allerede ved første samtale med den praktikpladssøgende elev. De uddelte materialer sendes i elektroniske form med referatet. Orienteringen blev i øvrigt taget til efterretning. Side 2 af 8

3 Bilag 1.1: Elevens drejebog praktik i udlandet rev februar Udvalgets arbejdsform, mødernes tilrettelæggelse og indhold Som aftalt på sidste møde er der behov for en drøftelse af form og indhold på LUU-møderne, herunder - Mødeindhold, ønsker til dagsordenspunkter - Mødelængde - Mødeinterval Drøftelsen tilrettelægges som en gruppeproces med fælles opsamling. Der blev givet følgende input fra gruppearbejderne: Dagsorden og mødeforberedelse: Vigtigt at drøftelserne i LUU fokuserer på at være på forkant i stedet for bagkant Praksisrelaterede punkter prioriteres før skolepunkter Mange informationer nu der ønskes meget mere debat, hvorfor ting sker og hvad der kan sættes ind. Mødelængde er OK hvis der er plads til debat. Gerne 3 4 emner, der kommes i dybden med. Mødeinterval efter behov, min. 4 gange pr. år. Beslutningspunkter først på dagsordenen. Forberedelse af dagsorden involvering af formand næstformand, der også tager stilling til formen for punkternes behandling (plenumdiskussioner, gruppearbejde m.v.) Sagsfremstilling og bilag skal være velunderbyggede, tydeligt hvad der skal drøftes og besluttes. Punkter til drøftelse der skal samles op i forhold til evt. viderebehandling på kommende møde gerne rød tråd. Forslag til kommende punkter: Når optagelse flyttes fra skole til arbejdsgiver: Hvordan sikres det gode samarbejde? Skolens mødetider start og sluttidspunkt Sygemeldinger hvordan ensartes skole og praktik Skolens revision af de lokale uddannelsesplaner Overgangskrav fra nye grundforløb til hovedforløb Side 3 af 8

4 Drøftelse af hvad skole og praksis i fællesskab vil med uddannelserne og skolen - hvad er det for en kultur, vi sammen skal være bærer af? Hvad er et talent, hvordan skal man være talentvejleder i praktikken? Hvilke kompetencer er relevante for eleverne i forhold til udviklingen i praksis Efteruddannelsesbehov vil udspringe af drøftelserne AJ gjorde opmærksom på at det kunne være formålstjeneligt at genopfriske såvel forretningsorden, som PASS og EPOS s håndbog til lokale uddannelsesudvalg, der beskriver opgaver pg regelgrundlag for de lokale uddannelsesudvalg. Håndbog og forretningsordenen blev udsendt til alle i forbindelse med mødet. Dagsordenen til udvalgets møder skal afspejle det lokale uddannelsesudvalgs formelle opgavebeskrivelse som den er beskrevet i lovgivning og håndbog. Dagsorden til næste møde vil blive opsat under skærpet fokus på ovenstående hensyn og ønsker fra udvalgsmedlemmerne, og punktet genoptages med en drøftelse af om der med afsæt i håndbogen er behov for revision af forretningsorden og årshjul. På næste møde bedes hvert udvalgsmedlem bidrage til at skabe et fælles overblik over netværksrelationer, og hvordan information og beslutninger fra udvalget kan spredes Dansk & kultur undervisning til elever med anden etnisk oprindelse, v. Hanne Christensen på vegne af FOA. Sagsfremstilling: Vi oplever meget ofte at elever af anden etnisk oprindelse dumper eller afbryder/ønsker at afbryde deres uddannelse efter anbefaling/vejledning fra praktiksted/vejleder. Det er et problem, vi ofte drøfter bl.a. med vores a-kasse i forhold til hvad det er skole og praktiksted tilbyder for at understøtte de elever. FOA ønsker en drøftelse i LUU om de redskaber og muligheder der er for at understøtte elever af anden etnisk oprindelse er kendte og bliver brugt af undervisere/vejledere, skole og praktiksted. Hvad kan LUU gøre for at sikre at kendskab og brug er optimalt i forhold til at de elever får mulighed for at blive fastholdt og gennemføre uddannelsen? Til drøftelse Side 4 af 8

5 Udvalget er enige om, at skolen skal sættes fokus på inkluderende vejledning for F/I med udgangspunkt i pjecen om emnet, der udarbejdet som en del af projekt Uddannelsesløft, som SOSU Nord har deltaget i, men ikke været projektleder på. Link: gede_elever_i_praktikken_i_en_lst_kan_ikke_printe_udgave.pdf Drøftelsen på mødet gik også på hvordan praktikvejlederne kvalificeres til arbejdet med to-sprogede elever. Skolen undersøger om de særlige opmærksomhedspunkter er en del af de nuværende praktikvejlederuddannelse. Det blev drøftet, hvad der kan der gøres for at understøtte eleverne i praktikdelen af uddannelsen. Fælles problematik for elever med F/I-baggrund kan være at man ordner for borgeren/patienten, at man har en anden autoritetstro, og derfor ikke altid har en åbenhjertig dialog overfor praktikvejlederen. Vigtigt at der arbejdes med at udvikle elevernes fagsprog, og kulturelle afsæt for at være i elevrollen. SOSU Nord orienterede om at læsevejlederne har en rolle med at understøtte elevernes forberedelse til praktikken. LK vil sende en opmærksomhedsmail rundt i forhold til indsatsen og væsentligheden af denne forberedelse, og de gode input i folderen fra projekt Uddannelsesløft. Bilag 2.1 Frafald og etnicitet Henvendelse vedrørende bevistekst på AMU-kursusbeviser v/ Lene Kvist Sagsfremstilling: Vesthimmerland kommune har henvendt sig til skolen efter gennemførslen af kurset Medicinadministration. Social og sundhedsassisterne undrer sig over, at der i kursusbeviset er anført at kurset giver merit til social og sundhedsassistentuddannelsen (for social- og sundhedshjælpere). Medicin kurset forudsætter praksiserfaring og har teksten øget handlekompetence. Således har de pågældende kursister tolket, at dette kursus bygges vertikalt på social og sundhedsassistentuddannelsen. SOSU-Nord har undersøgt baggrund for tekst og afklaret, at denne er bestemt ved EPOS. En ændring vil kun kunne se ved en henvendelse til EPOS. LUU bedes drøfte: 1. Er der behov for at rette henvendelse til EPOS med ønske om at medicinkurset ikke er merit givende for social og sundhedshjælpere jvf, at dette kursus forudsætter praksiserfaring med medicinadminstration. Side 5 af 8

6 2. Er der behov for at rette henvendelse til EPOS med ønske om udvikling af flere kurser der udelukkende er målrettet social og sundhedsassistenter og ikke meritgivende for social og sundhedshjælpere for at tilgodese mulighed for kurser der giver en øget handlekompetence udover hoveduddannelsen som social og sundhedsassistent? Til drøftelse og beslutning i udvalget Udvalget sender via skolen en opfordring til EPOS om at sikre en revision af formuleringerne af meritbestemmelserne på eksisterende AMU-kurser i forhold til de nye uddannelsesbekendtgørelser. Bilag: 5.1 Uddannelsesbeskrivelse og kursusbevis Medicinadministration Udviklingsseminar Fremsyn, Udvikling og Uddannelse d. 9. marts 2015 Udvalget orienteres om programmet for dagen, og der drøftes roller/opgaver på dagen. Skolen indstiller, at opgaven med at byde velkommen og være ordstyrer i de enkelte workshops om eftermiddagen fordeles mellem de deltagende udvalgsmedlemmer. Derudover vil vi gerne hvis formanden for udvalget vil medvirke til at afrunde dagen. Til drøftelse og beslutning. LUU-medlemmerne ønsker at kunne deltage i flest mulig workshops, enkelte er workshopholdere, og derfor sørger skolen for løsning af velkomst og ordstyreropgaven i de enkelte workshops Orientering 1. Kort nyt om EUD-reformen Side 6 af 8

7 2. Orientering om skærpelse af dokumentation af elevernes standpunkt i elevplan på baggrund af klagesag. Orienteringen tages til efterretning. ad 1) Der udsendes indenfor få dage en orienteringsmail til samarbejdspartnere i praktikken og til LUU. Indholdet blev kort gennemgået. ad 2) Skolen har haft en klagesag, som endnu ikke er endelig afgjort i UVM, men som har betydet, at skolen tydeliggør af dokumentationsforpigtigelsen og opfølgningen i forhold til de samtaler, samarbejdet med praktikken, praktikvejledninger m.v. undervisere og konsulenter har i forhold til den enkelte elev undervejs i uddannelsen. Bilag: Eventuelt Den regionale referencegruppe arrangerer seminar for kommunale og regionale praktikvejledere om refleksion - forventet 18. maj på Nordkraft. Tove oplyser, at der kan købes e-nøgle til Munksgaards digitale lærebøger til praktikvejledere. Regionens referencegruppen har arrangeret temadag om kommunikation sammen med studerende fra akademiuddannelsen. Tiltaget er nu gennemført for 2. gang, og sidste forløb var meget positivt. Udpegning af 5. repræsentant FOA er på vej. Udpegning af privat arbejdsgiverrepræsentant er i proces Nyudpegning af elevrepræsentant skal foretages, da Alex Pedersen har trukket sig af hensyn til sin uddannelse. Fremadrettet vil dagsorden og bilag lægges i dropbox fremfor udsendelse via mail. Side 7 af 8

8 Der er kommet svar på henvendelser om uddannelsesredegørelserne for 2016, og overgangsordninger for nuværende GF-elever. Udsendes med referatet. Næst møde vil blive præget meget af det igangværende arbejde med den lokale uddannelsesplan, og EUD-reformen, herunder prioritering af valgfag/valgfri specialefag, overgangsordninger m.v. Der ønskes drøftelse af hvad akademiuddannelsen kan / skal bruges til i fremtiden? Der kommer punkt fra Marianne, Lene og Vera om prioritering mellem undervisning og andre aktiviteter, bl.a. Skills. Side 8 af 8