BESKÆFTIGELSESPLAN 2015

Transkript

1 SVENDBORG KOMMUNE BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 Version 1.1

2 Indhold 1. Indledning Ministerens mål Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse... 4 Mål 2: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes... 5 Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Udvikling i beskæftigelsen Unge uden uddannelse Langtidsledighed Personer på kanten af arbejdsmarkedet Virksomhedskontakten Strategi og mål for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats Uddannelseshjælpsmodtagere Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere Borgere i fleksjob eller på ledighedsydelse Sygemeldte Modtagere af ressourceforløbsydelse Jobcenter Svendborgs virksomhedskontakt Bilag Samlet oversigt over målene i beskæftigelsesplanen Nøgletal for reformen af førtidspension og fleksjob Fælles fynsk beskæftigelsesplan Det lokale beskæftigelsesråds plan for særlige virksomhedsrettede initiativer Budget for beskæftigelsesindsatsen

3 1. Indledning I henhold til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats udarbejder kommunerne hvert år én plan for det kommende års beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesplanen er kommunens plan for, hvordan den vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i det kommende år. Beskæftigelsesplanen skal medvirke til at sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen. Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering har udsendt en skabelon, som skal anvendes ved udarbejdelse af beskæftigelsesplanen. Skabelonen angiver minimumskravene til beskæftigelsesplanen. Planen for 2015 skal i lighed med tidligere indeholde: 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen 2. En beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer 3. Strategi og mål for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats 4. Budget for beskæftigelsesindsatsen Beskæftigelsesplanen for 2015 indeholder derudover en fælles fynsk del. Baggrunden for et fælles fynsk afsnit i kommunernes beskæftigelsesplaner er, at de fynske udvalgsformænd har valgt at indgå i et tværkommunalt samarbejde på tværs af Fyn. Det fælles afsnit indeholder de beskæftigelsespolitiske udfordringer, der går på tværs af de fynske kommuner samt de områder, hvor de fynske kommuner har valgt at samarbejde. I 2015 vil der være fokus på følgende områder: 1. Bygge og anlægsbranchen 2. Virksomhedskontakten 3. Ungeindsatserne 3

4 2. Ministerens mål. Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år et antal mål for beskæftigelsesindsatsen i det kommende år. De beskæftigelsespolitiske mål skal sætte den overordnede ramme og retning for beskæftigelsesindsatsen på de vigtigste indsatsområder på tværs af landet. Ministeren har i sin udmelding for 2015 en vis optimisme, men det understreges, at der forsat er behov for, at jobcentrene i gennem en aktiv beskæftigelsesindsats understøtter ledige borgeres vej til en varig beskæftigelse og medvirker til, at virksomhederne kan få den arbejdskraft og de kompetencer, de efterspørger. Målene er valgt ud fra de områder, hvor der på landsplan er behov for styrket indsats, ligesom målene også er valgt for at understøtte de reformer, der er gennemført på beskæftigelsesområdet. Der har tidligere været krav om, at ministerens mål skulle omsættes til kvantitative måltal for hver enkelt kommune. Dette krav er bortfaldet fra beskæftigelsesplanen for 2015, hvor det er op til den enkelte kommune, om der skal fastsættes konkrete måltal. Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så vi sikrer, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarked. Med kontanthjælpsreformen kom der øget fokus på betydningen af uddannelse. Målet for indsatsen overfor uddannelseshjælpsmodtagere er at understøtte deres vej mod uddannelse. Der har tidligere år fra centralt hold været forsøgt at opstille målinger på de enkelte kommuners uddannelsesgrad, hvilket ikke er lykkedes. Jobcenter Svendborgs målsætning er at nedbringe antallet af uddannelseshjælpsmodtagere. Tabel 1 Antal fuldtidspersoner, der modtog uddannelseshjælp i Svendborg - April 2014 Antal fuldtidspersoner år Alle uddannelsesparate Uddannelsesparat 105 Åbenlys uddannelsesparat 5 Aktivitetsparat Aktivitetsparat år Alle uddannelsesparate Uddannelsesparat 21 Åbenlys uddannelsesparat 9 Aktivitetsparat Aktivitetsparat 159 I alt Alle uddannelsesparate Uddannelsesparat 126 Åbenlys uddannelsesparat 14 Aktivitetsparat Aktivitetsparat 403 Unge i alt Uddannelseshjælp i alt 543 Kilde: 4

5 Mål 2: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er regeringens mål, at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at kommunerne understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil understøtte integrationsindsatsen, i det ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Reformerne på beskæftigelsesområdet har alle haft fokus på en tværfaglig og sammenhængende indsats. Ministerens mål 2 rammer bredere end de tidligere år, hvor der alene har været fokus på forebyggelse af førtidspension. I 2015 lægges der op til et generelt fokus at styrke indsatsen overfor alle langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Jobcenter Svendborg har en målsætning om at nedbringe antallet af borgere på ledighedsydelse, aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og antallet af personer, der langvarigt modtager sygedagpenge. Der skal være fokus på en tværfaglig indsats, hvilket vil medføre et stigende antal ressourceforløb. Med reformen på sygedagpengeområdet indføres en ny målgruppe, borgere i jobrehabiliteringsforløb. Der er ingen tal til sammenligning, men det forventes, at nogle af de nuværende sygedagpengesager overgår til disse forløb Tabel 2 Fokussager i forhold til ministermål 2 1 Sagstype Antal sager april 2014 Sygedagpengesager over 26 uger 280 Ledighedsydelse 217 Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere 835 Ressourceforløb 26 Jobrehabiliteringsforløb - Kilde: Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Det er afgørende, at jobcentrene har fokus på bekæmpelsen af langtidsledighed ikke mindst set i lyset af den løbende indfasning af en 2-årig dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forebyggende indsats overfor de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således, at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt at kommunerne har fokus på at gøre en ekstra indsats overfor de ledige, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet igen. 1 Se endvidere bilag 5.2 for nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob 5

6 Regeringen indgik juni 2014 forlig om en reform af beskæftigelsesreformen, hvor der er fokus på en individuel og tidlig indsats. Der fokus på virksomhedsrettede tilbud og uddannelse. Derudover er der lagt op til en styrket indsats sidst i dagpengeperioden. Den styrkede indsats skal sættes i værk efter 16 måneders ledighed. Jobcenter Svendborgs målsætning er, at nedbringe antallet af langtidsledige personer. Tabel 3 Ledigheds- og jobindikatorer. Antal og andel langtidsledige personer samt antal fuldtidspersoner og bruttoledige personer Antal langtidsledige fuldtidspersoner Antal langtidsledige personer Antal bruttoledige personer Andel langtidsledige personer ift. bruttoledige personer A-dagpenge Apr ,7 Kontanthjælp Apr ,4 Kilde: Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Der er behov for et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Jobcentrene skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere fx i forbindelse med længerevarende sygemelding. Virksomhederne er en vigtig medspiller i beskæftigelsesindsatsen, og det er vigtigt at jobcentret har en god dialog med de lokale virksomheder og kan understøtte virksomhederne når det gælder rekruttering og fastholdelse. Jobcenter Svendborg vil øge samarbejdsgraden mellem de lokale virksomheder og jobcentret. Tabel 4 Ministerens mål. Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder Det lokale jobcenters samarbejdsgrad med virksomheder i kommunen, pct. Andre jobcentres samarbejdsgrad med virksomheder i kommunen, pct. Samarbejdsgrad i alt - Andel af virksomhedskontakter i kommunen, pct. (Ministermålet) Antal virksomheder Jan-dec ,5 15,1 40,4 Kilde: 6

7 3. De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Svendborg Kommune er præget af en række udfordringer på beskæftigelsesområdet. Der ses fortsat en faldende beskæftigelse, og der opleves et stigende antal unge på offentlig forsørgelse. Lovgivningen forsøger, gennem reformer af de forskellige områder, at målrette indsatsen, hvor der er behov for det og kommunens opgave er at sikre, at lovgivningens intentioner følges. I dette afsnit vil de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer blive beskrevet kort, hvorefter der i afsnit 4 redegøres for den lokale indsats for at imødegå udfordringerne. 3.1 Udvikling i beskæftigelsen Syddanmark har oplevet et aftagende fald i beskæftigelsen i Det ser ud som om, situationen er stabiliseret efter finanskrisen. For Svendborg gælder det dog, at beskæftigelsen fortsat falder. Således er antallet af lønmodtagere faldet med 3 procent fra 2011 til 2013 i Svendborg, mens det tilsvarende tal for Syddanmark er et fald på 1,5 procent. Hvis man ser på bruttoledigheden i Svendborg Kommune er der sket et fald fra 7,6 procent i marts 2013 til 6,5 procent i marts Denne udvikling dækker over, at nogle ledige har genfundet beskæftigelse, men det skyldes også, at nogle ledige er startet i uddannelse eller er faldet ud af dagpengesystemet. Ledigheden er faldet indenfor de fleste brancher, men de største fald er sket indenfor HK, Metal, NNF og 3F, mens a- kasser der primært har ansatte i den offentlige sektor som FTF og FOA oplever status quo eller begrænset fald. 3F er fortsat den a-kasse, der oplever den største ledighed skarpt forfulgt af byggefagene og Kristelig A-kasse. Ledigheden er særligt høj for unge under 30 år, og det er vigtigt at sikre, at denne gruppe får en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det forventes, at der vil komme en svag stigning i beskæftigelsen i de kommende år, i sær hvis man ser på region Syddanmark som helhed. Væksten forventes primært indenfor byggeriet, som følge af de store anlægsprojekter, og indenfor den private service. Figur 1 Antal jobåbninger i Syddanmark i 2012 Uagtet konjunkturerne er der mange jobåbninger på det danske arbejdsmarked. Figur 1 viser, hvorledes antallet af jobåbningerne er med udgangspunkt i Svendborg. Således var der i 2012 alene på Fyn jobåbninger. Det handler om at synliggøre jobåbningerne for de ledige og fremme såvel den faglige som den geografiske mobilitet. Udfordringen for Svendborg Kommune består i at sikre, at arbejdsudbuddet modsvarer efterspørgslen. Det er vigtigt, at de ledige har de kompetencer, der efterspørges. Der forventes, at der alt andet lige i de kommende år vil være et overskud af ufag- 7

8 lært arbejdskraft, mens der vil være mangel på faglærte og personer med en videregående uddannelse. Beskæftigelsesindsatsen i Svendborg skal grundlæggende sigte mod at fastholde og øge deltagelsen på arbejdsmarkedet ved en aktiv og jobrettet indsats for alle jobcentrets målgrupper. 3.2 Unge uden uddannelse En af de største udfordringer i Svendborg Kommune er, at færre unge på offentlig forsørgelse starter uddannelse end i resten af Syddanmark. I Svendborg Kommune er det blot hver syvende mod hver sjette i det øvrige Syddanmark. De unge skal ikke blot starte på en uddannelse, de skal også gennemføre den, og frafaldet er fortsat for højt. I Svendborg ligger frafaldet blandt de offentligt forsørgende på mellem 40 og 45 procent, jf. figur 2. Figur 2 Andelen af offentlige forsørgede unge, der frafalder en uddannelse i Svendborg Hvis regeringens målsætning, om at 95 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, skal nås, har jobcentrene en vigtig rolle i forhold til at klargøre og motivere de unge til at påbegynde en uddannelse, samt at understøtte at de gennemfører uddannelsen. For at mindske det høje frafald er det vigtigt, at unge får den rette vejledning og klargørende tilbud, inden de vælger uddannelse. Kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2014, sætter fokus på vigtigheden af uddannelse for alle grupper af unge. Reformen betyder, at alle unge bliver mødt af et uddannelsespålæg. Udfordringen i Svendborg bliver at tilrettelægge en indsats, der understøtte målet om uddannelse både for de uddannelsesparate og for de aktivitetsparate. Jobcentret kan ikke alene løfte udfordringen, men der er behov for et tværgående samarbejde internt i kommunen, med bl.a. UU-vejledningen i forhold til vejledning om uddannelsesmuligheder, de øvrige kommunale afdelinger i forhold til en koordineret, helhedsorienteret indsats for de mest udsatte unge, med kommunens uddannelsesinstitutioner i forhold til overgangen til uddannelsessystemet og med kommunens virksomheder i forhold til f.eks. snusepraktikker og oprettelse af ordinære praktikpladser. 3.3 Langtidsledighed Svendborg Kommune har oplevet et fald i langtidsledigheden i 2013, men den er stadig højere end gennemsnittet for Syddanmark. Langtidsledigheden er især høj blandt de ufaglærte. En toårig dagpengeperiode kræver, at der tidligt i ledighedsforløbet er særligt fokus på at forebygge langtidsledighed. Udfordringen er at spotte de borgere, der er i risiko for at blive langtidsledige. Jobcentret arbejder løbende på at forbedre de redskaber, der arbejdes med, for at spotte borgere der er i risikogruppen, som f.eks. screening i forbindelse med samtalerne. 8

9 Indsatsen for at undgå langtidsledighed skal understøtte faglig såvel som geografisk mobilitet, redskaberne hertil er primært samtaler, målrettet opkvalificering og virksomhedsrettede tilbud. 3.4 Personer på kanten af arbejdsmarkedet. Når ministeren har valgt et mål, der ikke blot går på at begrænse tilgangen til førtidspension, men i stedet sigter mod at give langvarige modtagere af offentlige forsørgelse en tværfaglig og sammenhængende indsats, skal det ses som en reaktion på den udvikling, der har været siden reformen på fleksjobs- og førtidspensionsområdet trådte i kraft. I lighed med de fleste andre kommuner har Svendborg formået at begrænse tilgangen til førtidspension. Figur 3 viser, at der kun tilkendes cirka det halve antal i forhold til Figur 3 Tilkendelser af førtidspension og tilgangen til ressourceforløb i Svendborg 9

10 der kan etableres fleksjob, der er attraktive for virksomhederne. Succes en skyldes dels at der kun skal betales for den reelle arbejdsindsats, men også en ekstraordinær bonus til virksomhederne. I sær i Svendborg er det lykkedes at få borgere ud i fleksjob, der har meget lang offentlig forsørgelse bag sig. Udfordringen i de kommende år bliver, at sikre at de svagere fleksjobbere fastholdes i jobbene, og at der arbejdes med progression med henblik på at øge timetallet i ansættelserne. Reformen har betydet, at der tilkendes flere fleksjob, hvilket også er forventningen til de kommende år, hvilket medfører et stigende behov for at tilvejebringe nye fleksjob. Der ses ikke en tilsvarende tilgang til ressourceforløb, og der er dermed en risiko for, at borgerne ikke får den tværfaglige indsats, der er behov for at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet.der er gennem de senere år sket en stigning i antallet af langvarige kontanthjælpsmodtagere i Svendborg Kommune. Med kontanthjælpsreformen er der fokus på, at alle skal deltage i en beskæftigelsesrettet indsats, og hvis det ikke er muligt, skal de tilbydes mentorstøtte, der kan hjælpe dem tættere på arbejdsmarkedet. På fleksjobsområdet har de nye regler betydet, at Figur 4 Antal ikke-jobparate kontanthjælpsmodtagere efter forsørgelsesanciennitet På sygedagpengeområdet har Svendborg formået at nedbringe antallet af sygemeldte betydeligt i de sidste år. Det er sket via en tidlig og aktiv indsats. Med de nye regler på sygedagpengeområdet skal indsatsen foregå endnu tidligere, da sagerne skal revurderes allerede efter 5 måneder. Udfordringen i 2015 bliver et øget samarbejde med virksomheder i form af en fast track -løsning samt en tidlig indsats til de grupper af sygemeldte, der skal tilbydes et jobafklaringsforløb. 3.5 Virksomhedskontakten I takt med at krisen aftager vil virksomhederne igen få øget behov for at rekruttere medarbejdere. Det er vigtigt at jobcentret er klar til at hjælpe og understøtte virksomhederne i denne rekruttering. Jobcentrene kan gennem en tæt kontakt og dialog med virksomhederne sikre, at der opnås et samarbejde der er til gavn både for de borgere, der allerede er på arbejdsmarkedet og de borgere, der er på vej ind på arbejdsmarkedet. Virksomhedernes jobåbninger skal synliggøres, og i det omfang, der er behov for opkvalificering af den ledige arbejdskraft for at den matcher de kvalifikationer, der efterspørges, skal jobcentrene understøtte dette behov. Fyn, og i særdeleshed Sydfyn, har igennem de senere år været præget af nogle store varslingssager, hvor store virksomheder har nedlukket deres produktion og har måttet afskedige deres medarbejdere. Det har 10

11 vist sig, at et hurtigt og effektivt varslingsberedskab, hvor virksomheden, kommunen og de faglige organisationer går sammen, kan være med til at hjælpe de afskedigede videre på arbejdsmarkedet, som det er sket i sager som Vestas, Lindø og senest Altia samt Danish Crown. Gode samarbejdsrelationer understøtter såvel virksomhedernes rekruttering, fastholdelse af syge medarbejdere samt samarbejdet om udsatte borgere, der har brug for hjælp og støtte for at kunne afprøve deres muligheder på arbejdsmarkedet. 11

12 4. Strategi og mål for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats Målet for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats er at udvikle gode samarbejdsrelationer på det lokale arbejdsmarked, hvor virksomhederne får de kompetencer, de efterspørger og hvor borgerne får mulighed for i videst muligt omfang at udnytte deres kompetencer. Jobcentret løfter ikke beskæftigelsesindsatsen alene. Der er behov for at en lang række af instanser i samfundet arbejder sammen om at løfte opgaven. Behovet for et tværfagligt samarbejde understreges af reformerne, der har præget beskæftigelsesområdet i de senere år og understreges af de områder, beskæftigelsesministeren har valgt at sætte fokus på. Der er behov for samarbejde i de enkelte borgeres sager, men der er også behov for at etablere et generelt godt samarbejde, der sikrer, at beskæftigelsesindsatsen kommer i fokus og får de bedste betingelser. Det fælles fynske samarbejde er et godt eksempel på, at kommunerne går sammen om at løfte de fælles udfordringer. Derudover arbejdes der kontinuerligt med et godt samarbejde internt i kommunen, samt med eksterne samarbejdspartnere, som uddannelsesinstitutioner, virksomheder, de lokale læger, Socialpsykiatrien og de faglige organisationer. De mange reformer på beskæftigelsesområdet betyder, at der er fokus på at sikre implementering af de nye regler samt en konstant opmærksomhed på, at jobcentrets medarbejdere har de rette redskaber og kompetencer til at løfte opgaverne. 4.1 Uddannelseshjælpsmodtagere Unge under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse har fra 2014 været i målgruppen for uddannelseshjælp. Målet for indsatsen for denne målgruppe er altid uddannelse, uanset hvor langt borgeren syntes at være fra dette mål. Fokus vil ikke alene være på, om de unge starter en uddannelse, men også hvorvidt de gennemfører den. Uddannelsespålægget er et centralt redskab i indsatsen overfor de unge. Allerede fra 1. samtale arbejdes der med dette redskab. Derudover vil arbejdet med at motivere den unge være i fokus. Principperne omkring empowerment vil være et stort fokusområde i mødet med borgeren. Det er vigtigt, når den unge møder kommunen, at kommunen ikke overtager den unges problemer, men understøtter borgerens motivation og ejerskab, således at den unge selv tager ansvar for eget liv. Svendborg Kommune har etableret en fælles ungekontakt, der skal være fungere som én indgang til kommunen for unge under 30 år. Ungekontakten består af medarbejdere fra kommunens jobcenter, UU-center, familieafdeling, sundhedsafdeling og socialafdeling, og er placeret tæt på flere af kommunens uddannelsesinstitutioner. Ungekontakten understøtter et tæt samarbejde mellem kommunernes afdelinger og er med til at nedbryde snitfladerne. 12

13 Svendborg Kommune vil forstærke indsatsen for unge. Derfor står et enigt byråd bag beslutningen om at etablere Ungekontakten, som åbnede den 16. juni Formålet med Ungekontakten er, at flere unge skal gennemføre en uddannelse og opnå mulighed for beskæftigelse og en selvstændig voksentilværelse. Ungekontakten består af medarbejdere fra Jobcentrets Uddannelsesteam Familieafdelingens ungeteam Socialfagligt Centers ungeteam SSP-konsulenterne UU-Center Sydfyn Desuden er Team Kontanthjælp fra Borgerservice tilstede hver dag, og Ungdomsrådgivningen er til stede én dag om ugen. Ved at flytte flere afdelinger sammen er der mulighed for endnu større sammenhæng og koordination omkring og med de unge. Målgruppen for Ungekontakten er unge i alderen år, der har vanskeligheder og behov for en koordineret og tværfaglig kommunal indsats. Ungekontakten etableres i en del af SIMAC s bygning på A.P. Møllers Vej 37 midt i Svendborgs campusområde. Placeringen af Ungekontakten midt i campusmiljøet er et klart signal om, at fokus er uddannelse og beskæftigelse. Placeringen giver samtidig optimale muligheder for et godt og tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne Der skelnes mellem de åbenlyst uddannelsesparate, de uddannelsesparate og de aktivitetsparate. De åbenlyst uddannelsesparate skal så vidt muligt forsørge sig selv frem til uddannelsesstart, alternativt vil de blive henvist til nyttejob i f.eks. kommunens tilbudscenter. De uddannelsesparate vil få tilbud, der understøtter vejen frem mod uddannelse, enten i form af særligt tilrettelagte forløb eller korte praktikker, der har til formål at fastholde uddannelsesmålet. Svendborg Kommune har en særlig udfordring på området, da kommunen er blandt de kommuner, der har flest borgere, der vurderes at være aktivitetsparate. Særligt for denne gruppe er det tværfaglige samarbejde vigtigt. Borgerne får en koordinerende sagsbehandler, der skal sikre en helhedsorienteret, tværfaglig indsats. I det omfang gruppen vurderes at kunne få gavnlig effekt af et ressourceforløb, vil borgeren blive tilbudt et møde i kommunens rehabiliteringsteam for derigennem at sikre, at sagen belyses bedst muligt. For de unge, der ikke er i stand til at profitere af et tilbud, vil der være fokus på anvendelse af mentorer, der gennem hyppige samtaler kan motivere og støtte den unge indtil denne, evt. via parallelindsatser, bliver i stand til at få udbytte af et af jobcentrets tilbud. Der vil være fokus på at Mentorens roller er: sikre at overgangene mellem tilbuddene sker på en måde, hvor den unge føler sig tryg. Jobcenter Svendborg er i gang med at udarbejde en mentorstrategi, der dækker alle jobcentrets målgrupper. At være personlig vejleder og støtte Svendborg Kommune arbejder på i at videreudvikle samarbejdet med de lokale uddannelsesinstitutioner. Aktuelt er der dialog med flere institutioner omkring to væsentlige udfordringer. Den første udfordring er at opstarte de svageste unge i uddannelse, hvor der kan være behov for støtte fra såvel kommune som uddannelsesinstitution. Med understregningen af at målet er uddannelse for alle unge, er der behov for at sikre at uddannelsesinstitutionerne kan rumme en ny type af unge, der ikke tidligere har været i målgruppen for uddannelse. Den anden store udfordring er det forholdsvise store frafald, der er fra uddannelsesinstitutionerne. Kommunen har en stor interesse for at bidrage aktivt for at mindske frafaldet ved at indgå i At være motiverende coach At være systemguide At være brobygger til uddannelse eller job 13

14 et samarbejde omkring de frafaldstruede, da risikoen ellers er, at de før eller senere vil komme på offentlig forsørgelse. En udfordring på uddannelseshjælpsområdet er, at der kan være et økonomisk incitament i at være aktivitetsparat, da det udløser en større ydelse. Jobcentret indgår i et LBR-finansieret samarbejde omkring etablering af et korps af Erhvervsmentorer. Erhvervsmentorerne skal hjælpe de unge med at få en forståelse for arbejdsmarkedet og motivere til uddannelse. Svendborgs Borgmester har valgt at gå i spidsen for arbejdet med at etablere et mentorkorps af 100 erhvervsmentorer. Udover at give den unge forståelse og indsigt, er et af delmålene, at erhvervsmentorerne kan være med til at åbne de unges mulighed for at kombinere uddannelse med småjobs og fritidsjob, således at overgangen til SU ikke bliver en barriere for opstart af uddannelse. Uddannelse af unge er afgørende for at imødegå virksomhedernes efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft i de kommende år, og samtidig er uddannelse af afgørende betydning for den enkelte unges chance for at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet.4.2 Dagpengemodtagere Målet i forhold til dagpengemodtagere er at sikre, at ledige kommer hurtigst muligt i varig beskæftigelse. Dels for at sikre virksomhederne det størst og bedst mulige udbud af arbejdskraft, dels for at begrænse risikoen for langtidsledighed. De ledige udgør en heterogen gruppe af borgere med forskellige ressourcer og barrierer. Jobcenter Svendborg anser det derfor som centralt, at beskæftigelsesindsatsen tilrettelægges individuelt, så den passer til den enkelte lediges situation og behov. Dette skal også ses i lyset af, at en stor del af de ledige hurtigt finder beskæftigelse igen, og at de fleste finder det ved egen hjælp. Indsatsen skal derfor koncentreres om den gruppe af ledige, der ikke umiddelbart har succes med jobsøgningen, og som dermed er i risikogruppen for at blive langtidsledige. I den forbindelse er den tidlige kontakt et vigtigt element, da den giver mulighed for tidligt at spotte de ledige, der har en øget risiko for langtidsledighed, og dermed for at sætte tidligt ind med en særlig indsats, for eksempel i form af et mere intensivt kontaktforløb eller aktive tilbud. Jobcenter Svendborg fokuserer på, at aktive tilbud er målrettet områder, hvor der aktuelt er eller forventes mangel på arbejdskraft. De primære redskaber er her virksomhedsrettede tilbud i form af virksomhedspraktik og løntilskudsjob samt kortere opkvalificerings og uddannelsesforløb, eventuelt i kombination. Jobcenter Svendborg ønsker at beskæftigelsesindsatsen sker så tæt på det ordinære arbejdsmarked som muligt, og prioriterer derfor anvendelsen af virksomhedspraktik og løntilskud højt. Typisk er beskæftigelseseffekten større jo mere virksomhedsnært tilbuddet er. Samtidig er der imidlertid også ledige, som ikke umiddelbart kan komme i job uden en op- eller omkvalificering. Dette gælder især ufaglærte ledige og ledige med en kort uddannelsesbaggrund. Jobcenter Svendborg har fokus på at disse ledige opkvalificeres inden for mangelområder. For langtidsledige, der er tæt på at miste dagpengeretten, fokuserer jobcentret på, at der ikke gives længerevarende tilbud der risikerer at fastholde borgeren i ledighed. I de sidste måneder af dagpengeperioden skal der fokuseres ekstra på vejledning og information, aktiv jobsøgning og korte tilbud rettet mod konkrete jobåbninger. 14

15 I cirka halvdelen af de tilbud Jobcenter Svendborg giver ledige, er der tale om opkvalificering og uddannelse. Disse tilbud har typisk form af kompetencegivende kurser og efteruddannelse, men andre typer af tilbud som læse-, regne- eller IT-undervisning kan også være en forudsætning for at såvel ufaglærte såvel som faglærte kommer videre til et nyt job. Jobcenter Svendborg har i vejledningen af ledige fokus på aktuelle og fremtidige jobåbninger. Mange ledige finder hurtigt job igen, hvilket også er sket under lavkonjunkturen. En forudsætning for dette er naturligvis, at de ledige ved hvor de gode beskæftigelsesmuligheder er, og her indgår Arbejdsmarkedsbalancen som et vigtigt redskab. Samtidig vejleder Jobcenter Svendborg virksomhederne om blandt andet brugen af jobnet, med henblik på at de jobåbninger der er, synliggøres. Derudover fokuseres der på geografisk og faglig mobilitet i jobsøgningen. Jobcenter Svendborg vejleder i den forbindelse om voksenlærlingeordningen, der i høj grad giver mulighed for at understøtte den faglige mobilitet blandt borgere, der enten ingen uddannelse har, eller som har en uddannelse, der er forældet. Helt generelt er det afgørende for jobcentrets succes med at begrænse arbejdskraftreserven, at jobcentret har en god og bred kontakt med de sydfynske virksomheder. Jobcenter Svendborg har via jobkonsulenternes mange daglige kontakter omkring konkrete borgere i dag et godt samarbejde med et netværk af lokale virksomheder. Denne kontakt er også væsentlig i forhold til at supplere jobcentrets viden om det lokale arbejdsmarked, og hvilke typer af kvalifikationer der efterspørges i virksomhederne. Endelig er virksomhedskontakten central i forhold til informering af virksomhederne om de virksomhedsrettede redskaber der findes, som for eksempel voksenlærlingeordningen, uddannelse i forbindelse med ansættelse og jobrotation. Jobcenter Svendborg er opmærksom på, om der er ledige der har handicap, der begrænser mulighederne på arbejdsmarkedet. Jobcenter Svendborg tilbyder forskellige former for støtteordninger, udredning og afklaring. Der kan f.eks. gives tilbud om tilskud til eller udlån af hjælpemidler og støtte til personlig assistance i såvel erhvervsmæssig sammenhæng som i forbindelse med efter- og videreuddannelse, revalidering og fleksjob. Dette gælder personer med handicap i alle jobcentrets målgrupper. Målsætningen er, at borgere med handicap bliver ligestillet med personer uden handicap og får samme muligheder for erhvervsudøvelse Det er Jobcenter Svendborgs holdning, at ligestilling fremmer fleksibiliteten på arbejdsmarkedet og modvirker flaskehalse. I Jobcenter Svendborg lægges der vægt på, at det ikke er den arbejdssøgendes køn, der er afgørende for at komme i beskæftigelse i en given branche, men om den arbejdssøgendes kompetencer og kvalifikationer matcher de jobåbninger, der er på arbejdsmarkedet. Jobcenter Svendborg opfordrer de ledige til at tænke kønsmæssigt utraditionelt. Jobcenter Svendborg har særlig fokus på unge under 30 år. Blandt de ledige unge er en stor andel, der har en uddannelse, men som er blevet særligt hårdt ramt af lavkonjunkturen, enten fordi de har svært ved at finde det første job efter endt uddannelse og/eller fordi de endnu ikke har samme erfaring som deres ældre kolleger. Generelt er der tale om unge med en høj grad af såvel faglig som geografisk mobilitet. For jobklare unge med uddannelse er ordinær beskæftigelse altid målet. Jobcenter Svendborg har fokus på en tidlig og aktiv ungeindsats. Der er fokus på samtaler tidligt i ledighedsforløbet og kortere virksomhedsrettede tilbud i form af løntilskudsjob eller virksomhedspraktik samt opkvalificerende kurser/uddannelse. 15

16 Tilbud til unge med en uddannelse vil som udgangspunkt blive givet med henblik på, at de unge kan få vedligeholdt og opkvalificeret deres færdigheder, inden for det område de er uddannet i. Unge, der er uddannet inden for områder hvor der er og forventes mindre gode beskæftigelsesmuligheder, kan få tilbud med henblik på brancheskifte. Unge, der har svært ved at finde job eller praktikplads, kan få tilbud om kortere jobsøgnings- og vejledningsforløb. 4.3 Kontanthjælpsmodtagere Der skelnes mellem jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. De jobparate forventes at komme i job indenfor en kortere periode, så i den første tremåneders periode vil blive afholdt de lovpligtige samtaler, hvor fokus er jobsøgning. Der vil i samtalerne blive lagt vægt på mobilitet, såvel faglig som geografisk. Samtalerne vil udover fokus på ordinær jobsøgning orientere om mulighederne for virksomhedspraktik og løntilskud. Der vil være fokus på områder, hvor beskæftigelsesmulighederne er gode. Efter de første 3 måneder vil de jobparate blive mødt med et tilbud om nytteindsats, der iværksættes som et motiverende tiltag. Indsatsen i de første 9 måneder vil have fokus på virksomhedsrettede tilbud. Jobcenter Svendborg har en bred vifte af pladser i forskellige virksomheder, der kan anvendes til at opkvalificere borgerne til arbejdsmarkedet. I første del af forløbet, vil der være fokus på borgerens ansvar for eget liv. Jobcentrets primære indsats vil bestå af motiverende samtaler med henblik på at få borgeren til at søge job. Hvis borgeren fortsat er ledig efter 9 måneder, vil der være fokus på hvilken opkvalificering, der er behov for, for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der vide muligheder for opkvalificering. I det omfang, at disse ikke vurderes at være tilstrækkelige til at hjælpe borgeren ind på arbejdsmarkedet, og hvis der er begrænsninger i arbejdsevnen, vil jobcentret være opmærksom på om der er mulighed for revalidering. Svendborg Kommune har mange aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Efter kontanthjælpsreformen kan denne målgruppe ikke længere være langvarigt passive. Indsatsen vil også her, i det omfang det giver mening, være virksomhedsrettede tilbud. For en gruppe af de aktivitetsparate vil der være behov for mere støttende og udviklende tilbud. Der vil blive lagt vægt på kortvarige målrettede tilbud, der gives med et klart formål. Der vil blive arbejdet med progressionsmålinger i såvel interne som eksterne tilbud for at sikre, at tilbuddene bringer borgeren tættere på et job. Jobcenter Svendborg har i samarbejde med lokale virksomheder oprettet særlige pladser til borgere, der ikke vurderes at kunne komme i praktik på en hvilken som helst virksomhed. Et virksomhedscenter er en virksomhed, der kan tage de svageste kontanthjælpsmodtagere i praktik, og dermed introducere dem til arbejdsmarkedet. Derudover samarbejdes med socialøkonomiske virksomheder om gennemføre særlige afklarings- og udviklingsforløb for borgere, der har brug for en ekstra indsats for at få afklaret deres arbejdsevne. Det kan være relevant for flere målgrupper som f.eks. aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, sygemeldte eller borgere i ressourceforløb. 16

17 For de kontanthjælpsmodtagere, der ikke er i stand til at profitere af et tilbud, vil der fokus på anvendelse af mentorer, der gennem hyppige samtaler kan motivere og støtte borgeren indtil denne, evt. via parallelindsatser, bliver i stand til at få udbytte af et af jobcentrets tilbud. Kommunens interne tilbudscenter har ansat mentorer, der har ugentlige samtaler med borgere, og som kan understøtte borgerne frem til og ved overgangen til et beskæftigelsesrettet tilbud. Jobcenter Svendborg er i gang med at udarbejde en mentorstrategi, der dækker alle jobcentrets målgrupper. Blandt de langvarige kontanthjælpsforløb, hvor der har været iværksat adskillige beskæftigelsesrettede tiltag uden progression eller i sager, hvor det vurderes, at en beskæftigelsesrettet indsats er åbenlyst formålsløs, vil der ofte være behov for en tværfaglig indsats. Denne gruppe vil blive forelagt rehabiliteringsteamet, hvor der vil blive set med tværfaglige øjne på borgerens forløb og videre udviklingsmuligheder. Rehabiliteringsteamet vil vurdere sagen i forhold til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. 4.4 Borgere i fleksjob eller på ledighedsydelse Som følge af reformen på fleksjobsområdet opleves et stigende antal fleksjobstilkendelser, hvor borgerne kun kan arbejde meget få timer. Det opleves, at virksomhederne er meget positive overfor denne målgruppe, og der etableres mange nye jobåbninger. Den store interesse for de små fleksjob kan skyldes, at der har været en ekstraordinær bonus til de virksomheder, der har benyttes sig af de nye muligheder. Dertil kommer, at jobcentret har haft mulighed for at sætte særligt fokus på området i kraft af en række centrale puljemidler til netop dette område. Da både bonus til virksomheder og de ekstraordinære puljemidler bortfalder i 2015 vil det være en udfordring at fastholde de positive resultater. Jobcentrets opgave fremover vil være at have fokus på udviklingsmulighederne, således at de borgere, der kan udvikle deres arbejdsevne i fleksjobbet får mulighed herfor. Første fleksjob bevilges for en femårig periode, og ved opfølgninger bør der være fokus på at øge timetallet, der hvor det er muligt. For borgere, der opfylder betingelserne for fleksjob, er der fokus på CV og jobsøgning allerede fra den første kontakt. Udfordringen er den gruppe af ledige fleksjobbere, der trods denne tidlige indsats ikke har formået at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Ifølge loven har disse ret til hjælp fra anden aktør efter 12 måneder. Målsætningen er at undgå de lange ledighedsforløb gennem en tidlig målrettet indsats. Blandt de langvarige ledighedsydelsesmodtagere der, trods adskillige beskæftigelsesrettede tiltag, ikke har oplevet nogen former for progression, er der behov for en udredning af restarbejdsevnen. Jobrådgiveren vil sammen med borgeren forberede sagen til forelæggelse i rehabiliteringsteamet, der giver anbefaling af om borgeren bør have et tværfagligt ressourceforløb eller skal indstilles til førtidspension. Tabel 5 Antal ledighedsydelsesmodtagere fordelt på varighed 0-4 uger 5-8 uger 9-13 uger uger uger uger 1-2 år 2-3 år Over 3 år Marts Kilde: Sygemeldte 17

18 Svendborg har i de seneste år formået at nedbringe antallet af sygemeldte, såvel de korte som de lange sager. Resultatet er opnået ved at have fokus på en tidlig indsats suppleret med relevante tilbud, hvor det har kunnet fremme arbejdsfastholdelse og en hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Fokus i 2015 bliver at implementere den nye sygedagpengelovgivning, hvor de sidste elementer træder i kraft ved årsskiftet. Som følge af den ændrede lovgivning skal en sag revurderes efter 5 måneder, mod tidligere 52 uger. Det betyder, at der i endnu højere grad vil være fokus på den tidlige indsats. Fra 2015 kan en arbejdsgiver anmode om en såkaldt fast-track løsning, hvilket betyder, at kommunen skal iværksætte en tidlig opfølgning, hvis den sygemeldte er indforstået hermed. Jobcentret vil i 2015 arbejde for at der sker en udvikling af virksomhedssamarbejdet, så virksomhederne får fokus på mulighederne for arbejdsfastholdelse, herunder anvendelse af de sociale kapitler og fastholdelsesfleksjob. Hvis en borger forventes raskmeldt indenfor 8 uger, vil en sag blive visiteret til kategori 1 og der vil som udgangspunkt ikke være nogen indsats. For andre sager, eller sager, der viser sig at vare mere end 8 uger, vil Jobcentret ved den første samtale vurdere den sygemeldtes situation, herunder behov for indsats som revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, og på den baggrund foretages en kategorisering af sagen. Sager, der ved 5 måneder ikke vurderes at være omfattet af forlængelsesreglerne skal forlægges rehabiliteringsteamet og tilbydes et jobafklaringsforløb. Sager, hvor der tidligere forventes at være behov for en tværfaglig og helhedsorienteret indsats (kategori 3) forelægges rehabiliteringsteamet så tidligt som muligt. Fokusområderne udover den tidlige indsats vil være tværfaglig indsats, i form af f.eks. større samarbejde med kommunens øvrige områder, herunder samarbejde med f.eks. sundhedsafdelingen om brug af de eksisterende tilbud til de sygemeldte. 4.6 Modtagere af ressourceforløbsydelse Fra 1 januar 2013 har borgere med komplekse problemer udover ledighed kunnet komme i betragtning til et ressourceforløb. Sagen skal først være drøftet i rehabiliteringsteamet, der har repræsentanter fra såvel beskæftigelsesområdet, socialområdet, sundhedsområdet og en sundhedskoordinator fra regionen. Hvis en borger bevilges et ressourceforløb, bliver der udpeget en koordinerende sagsbehandler, der har til ansvar at koordinere de tværfaglige indsatser. Det er vigtigt, at der er fokus på at der sker en helhedsorienteret indsats, der hjælper borgeren tættere på arbejdsmarkedet. I 2014 har der været fokus på at øge målgruppen til ressourceforløb, i modsætning til i 2013, hvor der var en forsigtig tilgang. I 2013 var der alene fokus på de sager, der skulle præsenteres for rehabiliteringsteamet, sager hvor borgeren søgte pension på det foreliggende grundlag, eller var i målgruppen for førtidspension eller fleksjob. I 2014 har der i højere grad været fokus på sager, hvor en tværfaglig indsats vurderes at kunne hjælpe borgeren, både i de langvarige sager, men også som en tidligere indsats. Den øgede volumen medfører, at der skal være øget fokus på indholdet i ressourceforløb, herunder kvalitet, progression og økonomistyring. 18

19 4.7 Jobcenter Svendborgs virksomhedskontakt Jobcenter Svendborgs organisering af virksomhedskontakten skal sikre et professionelt service- og samarbejdsniveau, der understøtter at virksomhederne kender jobcentrets opgavesæt og tilbud og benytter det. Forudsætningen er, at jobcentret har et indgående kendskab til virksomhederne og deres behov for arbejdskraft. Jobcentrets målsætning er at signalere nem tilgængelighed og gnidningsløs kontakt for virksomheder til Jobcenter Svendborg. Kontakten til virksomhederne skal være koordineret og professionel. Jobcentret vil lave opsøgende kontakt til virksomhederne med præsentation af produktpakke og etablering af samarbejdsrelationer. Jobcentret ønsker at bidrage til, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de efterspørger. Det betyder blandt andet, at de ledige skal opkvalificeres i overensstemmelse med virksomhedernes behov. Jobcentret kan hjælpe med formidling af arbejdskraft, både når det drejer sig om henvisning af ledige, når der ønskes hjælp til udformning af stillingsannoncer og udvælgelse af kandidater, afhængig af hvad den enkelte virksomhed har af ønsker og behov. Et andet formål med et konstruktivt samarbejde med virksomhederne er, at det kan skabe virksomhedsrettede tilbud til jobcentrets målgrupper. Herunder også til borgere længst væk fra arbejdsmarkedet, for derigennem at bringe dem tættere på arbejdsmarkedet. Jobcentret har et netværk af virksomhedsmentorer i de lokale virksomheder, der kan understøtte en borgers forløb i virksomheden. Jobcentret afholder netværksmøder for disse mentorer, hvor de dels får mulighed for at mødes, og hvor de får et fagligt input. Endelig ønsker jobcentret at samarbejde når virksomhederne får brug for støtte i forhold til de medarbejdere, de allerede har ansat, f.eks. med henblik på at fastholde bl.a. sygemeldte medarbejdere. Jobcentrets virksomhedskontakt skal generelt sikre, at der sker en opsamling af viden om arbejdsmarkedet, såvel lokalt som på tværs af regionens kommuner. De vigtigste kilder til information er samarbejde med konkrete virksomheder, internt samarbejde med Erhvervskontakten, oplysninger fra ledige og analyser og prognoser hovedsagelig fra STAR/Beskæftigelsesregionen. 19

20 5. Bilag Bilag til beskæftigelsesplan 2015 Tillæg nr. 1 Samlet oversigt over målene i beskæftigelsesplanen Tillæg nr. 2 Nøgletal for reformen af førtidspension og fleksjob Tillæg nr. 3 Fælles fynsk beskæftigelsesplan Tillæg nr. 4 Det lokale beskæftigelsesråds plan for særlige virksomhedsrettede initiativer (indgår ikke i version 1.0) Tillæg nr. 5 Budget for beskæftigelsesindsatsen (indgår ikke i version 1.0) 5.1. Samlet oversigt over målene i beskæftigelsesplanen Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse Jobcenter Svendborgs målsætning er at nedbringe antallet af uddannelseshjælpsmodtagere. Mål 2: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Jobcenter Svendborg har en målsætning om at nedbringe antallet af borgere på ledighedsydelse, aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og antallet af personer, der langvarigt modtager sygedagpenge. Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcenter Svendborgs målsætning er at nedbringe antallet af langtidsledige personer. Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Jobcenter Svendborg vil øge samarbejdsgraden mellem de lokale virksomheder og jobcentret. 20

21 5.2 Nøgletal for reformen af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reformen af førtidspension og fleksjob - Svendborg Ressourceforløb - personer under 40 år Periode Niveau Måneden før Samme måned året før År til dato Antal fuldtidspersoner Mar Antal personer, der har påbegyndt et forløb Mar Aktiveringsgrad Mar ,9 34,8. 32,5 Andel berørte personer, der har fået beskæftigelsestilbud Mar ,7 50,0. 41,7 Andel berørte personer, der har fået virksomhedsrettet tilbud Mar ,3 10,0. 8,3 Andel berørte personer, der har fået mentor.... Andel passive uden beskæftigelsestilbud.... Ressourceforløb - personer fyldt 40 år.... Antal fuldtidspersoner Mar Antal personer, der har påbegyndt et forløb Mar Aktiveringsgrad Mar Andel berørte personer, der har fået beskæftigelsestilbud Mar ,0 12,5. 10,0 Andel berørte personer, der har fået virksomhedsrettet tilbud Mar ,0 12,5. 10,0 Andel berørte personer, der har fået mentorstøtte.... Andel passive uden beskæftigelsestilbud.... Førtidspension.... Antal fuldtidspersoner Apr Nytilgang til førtidspension Apr personer under 40 år Apr personer fyldt 40 år Apr Fleksjob og ledighedsydelse.... Antal fuldtidspersoner fleksjob Mar ledighedsydelse Mar Andel ledige fleksjobvisiterede Mar ,7 24,6 21,7 24,6 Nytilgang til fleksjob eller ledighedsydelse Mar Antal ledighedsydelsesforløb over 52 uger Feb Antal fleksjob med under 5 lønnede timer om ugen.... Antal fleksjob med mindst 5 og under 10 lønnede timer om ugen.... Antal fleksjob med mindst 10 lønnede timer om ugen.... Lange forløb på sygedagpenge og kontanthjælp.... Sygedagpengeforløb over 52 uger Feb Kontant- og uddannelseshjælpsforløb over 3 år Jan

22 5.3 Fælles fynsk beskæftigelsesplan 2014 Beskæftigelsesplan

23 Udkast til fælles fynsk del af Beskæftigelsesplan 2015 Baggrund Til de fynske beskæftigelsesplaner i 2014 var der for første gang aftalt et tillæg i form af en fælles fynsk del. Udgangspunktet for en fælles fynsk beskæftigelsesplan er, at arbejdsmarkedet ikke kender til kommunegrænserne og de beskæftigelsespolitiske udfordringer er derfor ens i kommunerne på Fyn. Den 6/ indgik formændene for Arbejdsmarkeds-/Beskæftigelsesudvalgene i de fynske kommuner en aftale om at samarbejde på tværs af øen. Aftalen skulle imødegå de fælles udfordringer på det beskæftigelsespolitiske område og danne grundlag for et godt samarbejde kommunerne i mellem. Der blev ved aftalen vedtaget følgende centrale fokusområder for samarbejdet: Virksomhedskontakten, herunder: Bygge- og anlægsområdet Specielt virksomhedskontakten omkring de mange bygge- og anlægsprojekter, der er planlagt i de kommende år. Målet er at sikre investeringerne bliver til vækst på Fyn og at opgaverne kan løses af lokal arbejdskraft. Virksomhedskontakten generelt Det er en fælles udfordring, at sikre, det rette match mellem udbuddet af og efterspørgslen på arbejdskraft. Ungeindsatserne Specielt i forhold til uddannelse og fastholdelsesproblematikken. Men også i forhold til samarbejde med og mellem uddannelsesinstitutionerne. 23

24 Ved et møde d. 18/ vedtog de nye udvalgsformænd at forsætte samarbejdet om en fælles fynsk beskæftigelsesindsats. Samarbejde mellem kommunerne på Fyn om beskæftigelsespolitiske perspektiver i 2015 I 2015 berører det fynske samarbejde følgende emner: 1. Bygge-og anlægsbranchen 2. Virksomhedskontakten 3. Ungeindsatserne Ad 1) Bygge- og anlægsbranchen I relation til Bygge og anlæg skal der være fokus på: Samarbejder om rekruttering til virksomhederne inden for byggeriet Samarbejder der synliggør byggeprojekter Samarbejder om opkvalificering af ledige til opgaver i byggeriet Løbende koordinering i forhold til Væksthus Syddanmark og Udvikling Fyn. Løbende koordinering og understøttelse i forhold til Byg til vækst. Særligt om Byg til Vækst Byg til vækst overgår pr. 1. juni 2014 til en fælles fynsk forening, ejet af de ti fynske kommuner. Byg til Vækst arbejder på at sikre, at de kommende års investeringer i bygge- og anlægsprojekter kommer fynske virksomheder og fynsk beskæftigelse til gavn. Der arbejdes med en todelt indsats der dels skal flytte ledig arbejdskraft fra andre brancher over i byggeriet, dels skal øge og professionalisere kompetencerne i byggebranchen, således at den fynske arbejdsstyrke og de fynske virksomheder er klædt på til at indgå i de kommende milliard-byggerier. Dette sker bl.a. ved uddannelse og kompetenceudviklingsforløb på byggepladserne. 24