Litteraturliste Litteratur Artikler Internetsider... 59

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Litteraturliste... 57 Litteratur... 57 Artikler... 59 Internetsider... 59"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Abstract... 3 Indledende afsnit... 4 Problemformulering... 6 Uddybning af problemformulering... 6 Grafisk fremstilling af problemstillingen... 8 Kapitlernes form og funktion... 9 Metode Ekspertinterview Interview med projektdeltagere Overvejelser i forhold til kvalitative interview Projektlederundersøgelsen Empirisk præsentation Præsentation af eksperter Præsentation af informanter Den teoretiske position i projektet Anders Fogh Jensens teoretiske position Anders Fogh Jensens videnskabsteoretiske position Indførelse i Projektsamfundet Den projektære logik et opgør med grænserne En udvikling fra det disciplinære Tid, rum og handling Fællesskaber og passage Projekter som systemer Attraktivitet i projektære sammenhænge Det nye arbejde en teoretisk analyse Det nye arbejde Individet på arbejdsmarkedet i det projektære samfund Et udsnit af det nye arbejde Projektledelse Det særlige projekt? Hvad er projektledelse? Analyse Den nye organisationsstruktur Den projektære forventning Det attraktive projekt Projektledelse som styringsværktøj Informanters erfaring Hvorfor projektledelse? Diskussion Projektledelse som styringsværktøj Konklusion Resume

2 Litteraturliste Litteratur Artikler Internetsider

3 Abstract Projektledelse er en stigende tendens på det danske arbejdsmarked, som vi undersøger for at få en forståelse af, hvor behovet for projektledelse opstår. Vi tager afsæt i filosoffen Anders Fogh Jensens(2009) aktuelle og nyskabende beskrivelse af projektsamfundet, hvor både disciplinære og projektære logikker gør sig gældende. Projektledelse rummer i sig selv et paradoks, idet projektarbejdet lægger op til en projektær måde at arbejde på, hvorimod ledelse er et udtryk for en disciplinær styring. Mødet mellem disciplinære og projektære logikker bliver således et udtryk for den generelle samfundsudvikling beskrevet af Fogh Jensen. I den teoretiske analyse supplerer vi Anders Fogh Jensens teori med andre teoretiske perspektiver, som kendetegner det nye arbejde herunder projektledelse. Ud fra definitionen af det nye arbejde analyserer vi, hvordan individet oplever anvendelsen af projektledelse. Dette munder ud i en diskussion af anvendelsen af projektledelse som et styringsværktøj. 3

4 Indledende afsnit 1 Konsulentvirksomheden Mannaz stiller spørgsmålet: Hvordan går det, ProjektDanmark? (Bilag 1). Spørgsmålet henviser til, at der er en stigende tendens til, at samfundet bliver mere projektorienteret, og denne tendens afspejles ligeledes indenfor organisationer, hvor projektarbejdsformen er blevet mere og mere udbredt. Alle taler om værdien af deres projekter og der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor mange projekter individet indgår i projekter på arbejdet, projektbarnet, drømmehuset mv. Tankegangen om projekter er intet nyt fænomen, både Leonardo di Vinci, Martin Heidegger og Jean-Paul Sartre taler om værdien af projekter, men dyrkelsen af begrebet projektledelse er relativt nyt. Grundideen med projektledelse opstod under Den Kolde Krig i 1950 erne, men projektledelse er i det seneste årti genopstået i en anden form med fokus på fleksibilitet, knowledge management, innovation og professionalisme(hodgson, 2002: ). En af de nyeste og mest omfattende værker omhandlende projekter er Projektsamfundet af filosoffen Anders Fogh Jensen(Fogh Jensen). Han mener, at projektet er så altomfattende, at samfundet kan defineres som et Projektsamfund, og at mennesket i dag må betegnes som projektmennesket. I Projektsamfundet udfoldes al aktivitet som midlertidige projekter, der udføres med henblik på fremtiden(fogh Jensen, 2009a: 10-11). Fogh Jensen påpeger, at Projektsamfundet er en videreudvikling, evolution af tidligere samfundssystemer og i særdeleshed en videreudvikling af disciplinsamfundet. Hvor Projektsamfundet er præget af midlertidighed, egoisme, samt et gennemgribende fravær af klare forventninger, er disciplinsamfundet i høj grad præget af gentagelser, klare målsætninger og eksplicitte restriktioner(fogh Jensen, 2009a: 72),(Fogh Jensen, 2009b: 31). I Projektsamfundet skabes således en implicit forventning til projektmennesket om at være konstant fremsynet og i bevægelse i passage fra det ene projekt til det næste. Det er vores indtryk, at friktionen mellem det gamle og det nye samfund skaber fremgangen for projektledelse. Projektsamfundet består af både den disciplinære logik om gentagelse, men samtidig forekommer gentagelsen mindre i den projektære logik. Ud fra den tankegang er projektledelse opstået som et værktøj som kan imødekomme både de disciplinære og projektære logikker. 4

5 Projektledelse er som felt fragmenteret og det kan derved være svært at indfange og analysere projektledelse som et samlet fænomen. Et eksempel på, at projektledelsesfeltet i Danmark er fragmenteret, er, at mange konsulenthuse indenfor projektledelse har et forskelligt teoretisk udgangspunkt. I den forbindelse kan nævnes Dispuk, som arbejder ud fra narrative og poststrukturalistiske perspektiver(link1), Attractor og MacMann Berg arbejder ud fra den systemiske tænkning(link2),(link3), hvorimod Mannaz har en præference indenfor det systemiske og socialkonstruktionistiske felt(link 4). Dog påpeger Damian Hodgson(Hodgson), at der indenfor projektledelseslitteraturen er en universel tankegang, som bygger på fem trin: Conception, Feasibility, Implementation, Operation og Termination 1 (Hodgson, 2002: 804, 811). Et fællestræk ved de præsenterede konsulenthuse er, at de anvender en pragmatisk tilgang til feltet dvs. de lader praksis være styrende frem for teori(link 1),(Link 2),(Link 3),(Link4). Grundet feltets fragmentering har vi valgt en undersøgende tilgang, hvor vi vil lade feltet åbne sig op via temaer, som kan være relevante for og nuancere vores forståelse af, hvad projektledelse er for en størrelse. Projektledelse ligger dermed op til at kunne blive behandlet gennem vidt forskellige perspektiver. Vores interesse for at undersøge projektledelse udspringer af en undersøgelse udgivet af Mannaz, hvori de laver et stilbillede af ProjektDanmark anno Den bygger på 136 spørgsmål om tendenser indenfor projektledelse og bygger på 879 besvarelser(bilag 1: 6). I undersøgelsen bliver der præsenteret en top 5 over udfordringer, som projektledere oplever: 1. At motivere projektgruppen 2. At sikre koordinering på tværs 3. At skaffe ressourcer 4. At sikre projektdeltagernes balance mellem privatliv og arbejdsliv 5. At holde projektet på rette kurs (Bilag 2). En løsning af overstående udfordringer medfører en effektivisering af projektlederens og projektdeltagernes projektarbejde. Vi anskuer i projektet den stigende implementering af projektledelse som en indikator for et behov for at imødekomme de udfordringer, nutidens medarbejdere oplever på arbejdsmarkedet. Udfordringer opstår som følge af udbredelsen af projektarbejdsformen, hvilket er et udtryk for en projektær logik(fogh Jensen, 2009a: 130). 1 De er defineret forskelligt hos forskellige teoretikere, men essensen af begreberne er de samme. 5

6 Tilsyneladende forsøger organisationer at løse de udfordringer, projektarbejdsformen medfører, ved at implementere projektledelse. Det er interessant, at projektledelsesbegrebet rummer et paradoks, hvilket kan være et udtryk for, at Projektsamfundet består af både disciplinære og projektære logikker(fogh Jensen, 2009b: 31). Et projekt defineres af Fogh Jensen som noget midlertidigt, det udfordrer vanetænkning, hvor formålet er klart defineret, men hvor der undervejs vil være ukendte faktorer og risici(fogh Jensen, 2009b: 9-10). Ledelse indeholder en implicit forventning om struktur, kontrol og hierarki(kousholt, 2008: 38). De fem udfordringer Projektlederundersøgelsen fremhæver, at projektlederen mangler værktøjer til at kontrollere projektarbejdsformen. I den forbindelse kan projektledelse betragtes som et udtryk for en disciplinær logik, idet projektledelse opstiller rammer for projektarbejdet, som strukturer processen. Fogh Jensen forklarer, at når der eksempelvis er deadlines på projekter, er det er et udtryk for, at projektet søges underlagt disciplinære kategorier(fogh Jensen, 2009b: 31, 68). Jensen uddyber, at projektledelse i den meste managementlitteratur mere eller mindre handler om disciplinær opgavestyring(fogh Jensen: 2009a: 130). Af problemfeltet opstår et dynamisk spændingsfelt, hvor projektære og disciplinære logikker flyder ind og ud af hinanden og hvor fra projektledelse tager afsæt. For at klarlægge det dynamiske spændingsfelt vil vi først undersøge, hvorfor projektledelse er blevet et udbredt fænomen på det danske arbejdsmarked samt forstå, hvordan projektdeltagere håndterer at være en del af et paradoks dagligt, hvor de på den ene side efterstræber projektarbejdsformen, mens denne arbejdsform samtidig i stigende grad søges styret i form af projektledelse. Problemformulering Det nye arbejde er kendetegnet ved en øget individualisering, fleksibilitet og mobilitet og samtidig anvendes projektledelse som styringsværktøj. Hvordan opleves disse modstridende tendenser hos projektdeltagere? Uddybning af problemformulering Vi er i projektet interesseret i at undersøge, hvordan det nye arbejde og dets kendetegn skaber rum for eller er medforklarende til, at projektledelse er blevet et anvendt værktøj på det danske 6

7 arbejdsmarked samt forstå, hvordan projektdeltagere oplever projektledelse med henblik på at forstå paradokset, som vi opstiller i problemformuleringen. Problemformuleringen vil blive besvaret ud fra dels den teoretiske analyse om det nye arbejde og projektledelse, dels ud fra en analyse af tre informanters oplevelse af projektledelse. Vi finder det relevant at pointere, at formålet med vores projekt ikke er at generalisere, men derimod at lave et stilbillede af forskellige projektdeltageres oplevelser. Projektets hovedbegreber er: Det nye arbejde Individualisering, fleksibilitet, mobilitet Projektledelse Styringsværktøj Modstridende Projektdeltagere Det nye arbejde er en definition, vi skaber ved anvendelse af flere teoretiske perspektiver. Vi definerer det nye arbejde igennem relevante temaer med henblik på at forstå ud fra hvilken position, projektdeltagerne oplever projektledelse(kapitel 5). Det nye arbejde tager del i Projektsamfundet, som vi præsenterer igennem Fogh Jensen(Kapitel 3). Med individualisering, fleksibilitet og mobilitet referer vi til en række af de karakteristika, vi påpeger, indgår i det nye arbejde. Vi anvender i vores definition af det nye arbejde adskillige temaer, hvorfor alle ikke kan indgå i problemformuleringen. Projektledelse refererer både til teoretisk og praktiske perspektiver i forhold til anvendelse. Styringsværktøj henviser til, at projektledelse kan anvendes som et værktøj til både at styre projekter, projektdeltagere og projektledere. Modstridende referer til, at der i det nye arbejde optræder både disciplinære og projektære logikker, som projektdeltagerne må imødekomme. 7

8 Projektdeltagere referer til de ansatte, som arbejder under projektarbejdsformen. Det er i projektet ikke afgørende, hvorvidt de ansatte arbejder med et projekt ud fra teoretiske bestemmelser, men derimod om de selv har oplevelsen af at arbejde med projekter. Grafisk fremstilling af problemstillingen Som det fremgik af problemfeltet er projektledelse et fragmenteret felt, hvilket medfører, at feltet kan anskues ud fra flere vinkler. Vi er bevidste om problemstillingens kompleksitet, og har derfor valgt at medtage en grafisk fremstilling af projektets hovedbegreber. Figur 1. illustrerer projektets forståelse af hovedbegreber og deres indbyrdes sammenhæng. Figur 1. Illustration over problemstillingen. Vi har valgt at indskrive projektet i en overordnet samfundsoptik, der tager udgangspunkt i Fogh Jensens samfundsbeskrivelse af Projektsamfundet. Det nye arbejde er en del af denne optik og fungerer som vores undersøgelsesfelt. Projektledelse er projektets genstandsfelt og er blevet udbredt på det nye arbejde, der er kendetegnet ved en øget individualisering, fleksibilitet og mobilitet. Projektledelse anvendes som styringsværktøj, mens det nye arbejde ligges op til løsere rammer og frihed for individet, hvilket kan opleves som et paradoks for projektdeltageren. Vi vil undersøge 8

9 dette paradoks ud fra, hvordan den opleves fra projektdeltagerne synsvinkel, hvilket gør dem til projektets centrale omdrejningspunkt. Kapitlernes form og funktion Følgende afsnit vil forklare, hvilken rolle de kommende afsnit vil have i forhold til skildringen af projektets empiriske undersøgelse, diskussion og besvarelse af problemformuleringen, for at give læseren et overblik over projektets struktur. Kapitel 2: Metode Metoden skal give overblik over, hvordan vi har valgt at gribe vores besvarelse af problemformuleringen an. Metoden indeholder de overvejelser, som ligger til grund for udvælgelsen og anvendelsen af det empiriske materiale. Vi vil særligt forholde os til brugen af forskellige typer af empirisk materiale ekspertinterview, interview med projektdeltagere og anvendelse af andres undersøgelser. Kapitel 3: Den teoretiske position i projektet Afsnittet vil redegøre for Anders Fogh Jensens udlægning af Projektsamfundet. Fogh Jensen argumenterer for, at der pga. den stadig fremherskende projektære orientering i samfundet er brug for en ny definition af samfundet, hvori projektet er omdrejningspunktet. Projektsamfundet vil blive den optik, hvor ud fra vi analyserer og diskuterer projektdeltagernes oplevelse af paradokset. Kapitel 4: En teoretisk analyse af det nye arbejde Vi har i projektet valgt at være inspireret af praksisfeltet i stedet for at være styret af en overordnet teori eller videnskabsteori. Vi udvælger dermed temaer, som skaber rum for eller er medforklarende til, at projektledelse har vundet indpas på det danske arbejdsmarked. Vi anvender derfor i den teoretiske analyse flere forskellige teoretikere, som alle bidrager til en forståelse af det nye arbejde. Vi inddrager to ekspertinterview med henholdsvis Hans Beck og Esbjørn Mildh, som en retningsgivende for relevansen af de udvalgte temaer, hvorigennem vi kan få nye perspektiver af praksis. Kapitel 5: Analyse 9

10 I analysen sætter vi vores definition af det nye arbejde i spil med informanternes udsagn. Vi vil analysere ud fra to overordnet punkter: 1. Den nye organisationsstruktur 2. Projektledelse som styringsværktøj Kapitel 6: Diskussion I diskussionen vil vi samle op på definitionen af det nye arbejde og de temaer, som har relevans for besvarelsen af problemformuleringen. Diskussionen vil blive bygget op om to punkter: 1. Projektledelse som styringsværktøj 2. Projektledelse et paradoks Kapitel 7 Konklusion I konklusionen vil vi ud fra vores analytiske arbejde og diskussionen besvare vores problemformulering: Det nye arbejde er kendetegnet ved en øget individualisering, fleksibilitet og mobilitet og samtidig anvendes projektledelse som styringsværktøj. Hvordan opleves disse modstridende tendenser hos projektdeltagere? 10

11 Metode 2 Dette afsnit vil vi give et deltaljeret indblik i det empiriske materiale, vi anvender i projektet. Intentionen med det anvendte empiriske materiale er at få en øget forståelse af genstandsfeltet fra forskellige vinkler, hvilket er et udtryk for vores undersøgende tilgang til projektledelse. Vi har både fortaget interview med eksperter indenfor feltet og medarbejdere, der er en del af feltet. Det empiriske materiale vil endvidere blive suppleret med den føromtalte projektlederundersøgelse lavet af Mannaz(Bilag 2). Til sidst i afsnittet præsenteres de interviewede. Ekspertinterview Vi har udført interview med ekstern lektor på Roskilde Universitet Hans Beck(Beck) og Esbjørn Mildh(Mildh), som er projekt- og organisationskonsulent hos Attractor. Interviewene har til formål at udvide vores viden omkring genstandsfeltet og samtidig nuancere vores forståelse af projektledelse som en del af det nye arbejde. Vi betragter Beck og Mildh som eksperter, idet de begge har mange års erfaring indenfor projektledelse. Vi er bevidste om, at betegnelsen ekspert er et mærkat, vi anvender og det er ikke et udtryk for, at Beck og Mildh beskriver sig selv således. Vi betragter dem som eksperter, der besidder viden indenfor praksisfeltet, som umiddelbart ikke findes i projektledelseslitteraturen. Beck og Mildh fungerer begge som undervisere, men hvor Beck underviser i universitetsregi, underviser Mildh i form af sit arbejde som konsulent. Vores forståelse af genstandsfeltet nuanceres derved yderligere, idet de har forskellige funktioner og erfaring indenfor praksisfeltet. Beck og Mildh vil primært blive inddraget i forhold til den teoretiske analyse om det nye arbejde. Beck og Mildh nuancerer den teoretiske forståelse, vi har af projektledelse med deres praktiske erfaring indenfor projektledelse. De vil være retningsgivende for, hvilke temaer, der behandles i den teoretiske analyse. Interview med projektdeltagere Vi har interviewet Christian Boye, Russell Saltmarsh og Kenneth Greve Jensen, som har et indblik i projektledelse som en tendens i det nye arbejde. De repræsenterer projektdeltagere og kan med 11

12 deres erfaring give indblik i, hvordan projektledelse opfattes samt hvorvidt projektledelse fungerer som styringsværktøj. Hvor eksperterne anvendes til at nuancere vores forståelse af praksisfeltet, anvendes interviewene med Christian, Russell og Kenneth til analyse, hvordan projektdeltagere oplever projektledelse. De interviewede fungerer i projektgrupper på forskellige niveauer, hvilket vi vil behandle i den empiriske præsentation. I den forbindelse har vi nogle særlige overvejelser mht. interviewet med Russell, idet han er englænder og ikke taler flydende dansk. For at han skulle føle sig mest tryg, blev interviewet udført på engelsk, da han derved kunne fokusere mere på at besvare spørgsmålene end på at kunne formulere svar på dansk. Vi forsøgte at imødekomme eventuelle misforståelser ved at briefe og debriefe ham mere dybdegående, mens selve udførelsen af interviewet forløb som interviewet med Kenneth og Christian. Der opstod ingen metodiske problemer på trods af sproglige barrierer med interviewet med Russell. Tværtimod tilføjede interviewet en ny dimension i forhold til projektledelse, idet Russell både er uddannet og normalt arbejder i England. Russell er udstationeret i Danmark i forbindelse med Metroring projektet og udtalelser sig deraf om projektledelse ud fra et andet perspektiv end Christian og Kenneth(Bilag 11). Overvejelser i forhold til kvalitative interview Interviewmetoden er kvalitativt funderet og bygger på Steinar Kvales(2009) metodiske overvejelser om åbne interview, hvor interviewede har mulighed for at udtale sig omkring emnet stort set uden begrænsninger(kvale 2009:155). Følgende vil være indebære metodiske refleksioner omkring anvendelsen af kvalitative interview. Inddragelsen af ekspertinterview fungerer som et supplement til den anvendte litteratur om projektledelse, som vi senere vil udfolde i kapitel 4 om kendetegn ved det nye arbejde. Vi har undersøgt, hvordan medarbejdere oplever projektledelse for derved at genere viden omkring den praksis, som det nye arbejde er en del af og derigennem kunne besvare vores problemformulering. De generelle retningslinjer for udførelsen af interviewene tager højde for etiske overvejelser samt er med til at skabe en interviewsituation, hvor den interviewede havde frirum til at udtrykke sig, mens vi samtidig sikrede, at vi genererede en brugbar viden. Retningslinjerne indebar bl.a. brug af briefing og debriefing, en interviewguide udformet ud fra relevante temaer(bilag 4),(Bilag 5),(Bilag 6),(Bilag 7) samt en transskriptionsguide(bilag 8). 12

13 Hensigten med briefing og debriefing var at informere den interviewede om formålet med interviewet. Vi benyttede endvidere briefing og debriefing til at få informeret samtykke dels til at transskribere interviewet og dels til at anvende den interviewedes navn og virke ved offentliggørelse af projektet. Interviewene blev fortaget ud fra en semistruktureret interviewguide, som både gjorde det muligt at få viden om forskellige temaer, men samtidig også tillod, at den interviewedes udsagn var retningsgivende for den viden, vi genererede. Ifølge Kvale er fordelen ved at anvende en semistruktureret interviewguide, at den interviewedes holdning til et givent emne er i fokus frem for interviewerens(kvale, 2009: 155). Overført til vores projekt opnår vi ved brugen af en semistruktureret interviewguide, at de interviewedes oplevelse af til projektledelse er i fokus og ikke vores. Denne struktur tillader uforudsete vinkler, hvilket giver mulighed for opfølgende spørgsmål undervejs i interviewet(kvale, 1997:133). Således har vi ønsket, at interviewet fik karakter af en samtale med plads til uforudsete vinkler og spørgsmål. Af samme årsag deltog til hvert interview både en interviewer og en observand. Observanden kunne dermed følge op på de uforudsete vinkler, som intervieweren ikke spurgte ind til. Vi har på skift fungeret som interviewer og observand. Den tredje part som ikke var til stede i interviewsituationen transskriberede dette interview for at undgå, at intervieweren eller observandens hukommelse påvirkede transskriptionen. Af validitetsmæssige årsager har vi transskriberet samtlige interview ud fra samme transskriptionsguide(bilag 8) for derved at imødekomme, at det er forskellige i gruppen, der har transskriberet interviewene. Årsagen til, at vi har transskriberet samtlige interview er at skabe gennemsigtighed, idet læseren derved kan få indblik i, hvorudfra vi udleder pointer særligt i forhold til kapitel 4 og 5(Olsen, 2003:2-3). I metoden er behandlet refleksioner over selve udførelsen og bearbejdelsen af interviewene. Vi finder det dog relevant at forholde os til, hvilke implikationer vores metodiske valg får for projektets konklusioner. Som vi beskrevet i problemfeltet er projektledelse et komplekst fænomen, som kan belyses fra flere vinkler, hvor demografiske faktorer som køn, alder, lande, organisationer, erfaringsniveau, projektmodeller mv. kan have indflydelse på, hvordan projektledelse bliver opfattet af projektdeltagere. Udvælgelsen af interviewpersoner blev fortaget ud fra to kriterier. For det første skulle de interviewede havde erfaring med projektarbejdsformen. For det andet skulle de have oplevelse af projektledelse enten i form af projektlederrollen eller have gennemgået et uddannelsesforløb indenfor projektledelse. 13

14 Optimalt set burde vores interviewpersoner repræsenterer et mere bredt udsnit af projektledelse. Der er imidlertid været pragmatiske grunde til at vælge mandlige informanter: Det var de informanter som vendte tilbage på vores henvendelser og var villige til at indgå i det empiriske materiale. Omvendt vil vi ikke afvise, at der i det empiriske materiale kan forekomme en kønsmæssig blindhed. Fx udtaler Christian, at han ikke oplever problemer med balancen med privat- og arbejdsliv, men at hans kone ikke besidder samme opfattelse(bilag 13: ). Eksemplet kan være en indikation på, at kvinders erfaring med projektledelse adskiller sig fra de interviewedes mænds erfaringer. Vores hensigt med projektet er ikke at konkludere, hvordan projektledelse generelt opleves af projektdeltagere, men derimod at undersøge, hvordan projektledelse som fænomen kan anskues ud fra en kombination af både teoretiske perspektiver og interview med henholdsvis Christian, Russell og Kenneth. Vi har valgt at gennemføre projektets empiriske undersøgelser og analyse de empiriske fund på baggrund af de teoretiske vinkler, vi har ladet os inspirere af 2. Projektets konklusioner må efterfølgende diskuteres i lyset af de overstående kritikpunkter. Projektlederundersøgelsen Det empiriske materiale indeholder en projektlederundersøgelse udført af Mannaz(Bilag 2). Undersøgelsen bidrager med et bredt indblik i, hvordan projektledere i Danmark oplever udfordringer ved projektledelse. Undersøgelsen er fra 2009 og er baseret på 879 besvarelser på en internetbaseret spørgeundersøgelse om projektarbejde. Vi har adgang til undersøgelsens resultater i den eksterne version af undersøgelsen samt i artiklen Hvordan går det, ProjektDanmark, som også er udformet af Mannaz(Bilag 1). Vi vælger at forholde os til undersøgelsen, idet vi er opmærksomme på nogle faktorer, som kan påvirke validiteten. Mannaz er en konsulentvirksomhed og deres formål er derfor ikke at lave offentlig tilgængelig forskning. Som konsulentvirksomhed ønsker Mannaz at profitere på deres arbejde frem for at forske. De har derfor lavet såvel en intern som en ekstern version af undersøgelsen. I projektet anvendes kun den eksterne version og er dermed kun et udsnit af den fulde undersøgelse. Mannaz vil ikke udlevere kundernes identitet og er i forretningsmæssigt øjemed 2 De teoretiske vinkler vil blive præsenteret i kapitel 4. 14

15 ikke interesseret i, at konkurrerende virksomheder kan gøre brug af deres resultater. Derudover kan det tænkes, at der undersøgelsen indeholder en evaluerende del, der kan indeholde feedback på de undervisningsforløb, som Mannaz har ydet til respondenterne. Hvis dette er tilfældet, så fremgår det ikke af den eksterne version. Den eksterne version er på fire sider og anvendes som et led i Mannaz markedsføring. Med det formål in mente er vi opmærksomme på, at de udvalgte resultater er et udtryk for Mannaz målsætninger. På trods af de beskrevne forbehold, vil vi anvende undersøgelsen, idet undersøgelsen er et eksempel på projektledelse som et yderst relevant fænomen at undersøge, idet flere af pointerne i undersøgelsen påpeger en relevans for at undersøge projektledelse nærmere. Undersøgelsen udvider således vores forståelseshorisont i forhold til den praksis, vi søger at få et bedre indblik i. Empirisk præsentation I følgende afsnit præsenteres to eksperter og tre informanter, der kar give et indblik i projektarbejdsformen. Vi vil lave en opsummerende præsentation af dem ud fra deres erhverv, uddannelse og erfaringer indenfor projektledelse. Vi vil gennem projektet omtale eksperterne ved efternavn og informanterne ved fornavn. Præsentation af eksperter Esbjørn Mildh(Mildh) er ansat hos Attractor, der er en afdeling i Rambøll Management Consulting. Det er et systemiske institut inden for ledelse og organisationsudvikling og de udbyder bl.a. projektledelseskurser. Mildh har i sine unge år været med til at udvikle Kaospilotuddannelsen og blev selv uddannet derfra i Han har suppleret med en uddannelse fra Handelshøjskolen, hvor han læste arbejdsvidenskab. Han har tidligere undervist i projektledelse på Huch Schulen i Malmø(Bilag 9). Hans Beck(Beck) er cand.merc. med speciale i økonomi, organisations- og arbejdspsykologi og HR. Han er ekstern lektor på Roskilde Universitet på Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier. Han har taget et kursus i projektstyring på ingeniørhøjskolen og har i adskillelige år beskæftiget sig med projekter især i undervisningsregi. Han har været projektleder på forskellige byggeprojekter og er på daglig basis med til at lave organisationsudviklingsprojekter i form af at opbygge og strukturere uddannelser. Han har også været direktør for en skole, hvor der 15

16 skulle indføres et organisationsprojekt i form af implementeringen af taxameterprincippet, inden han blev ansat på Roskilde Universitet(Bilag10). Præsentation af informanter Russell Saltmarsh(Russell) har en master som civilingeniør fra University of Sheffield i England. Han arbejder som ekstern konsulent i Cowi og er udstationeret fra Arup. Arup er en selvstændigt koncern af designere, ingeniører, konsulenter og tekniske specialister. Arup har bl.a. været med i projekter som; Operaen i Sidney, Øresundsbroen etc. Han har arbejdet for Arup i fem år og været udstationeret i Danmark i to år. Han arbejder primært med at designe og strukturere metrostationerne. Som et led i sin uddannelse har han deltaget i projektledelseskurser(bilag 11). Christian Boye(Christian) har siden 1992 arbejdet for Cowi, der formidler rådgivning inden for ingeniørteknik, miljø- og samfundsøkonomi. Han er uddannet som økonomiingeniør i 1992 og har en HD lederuddannelse fra Han er ansat som Station Group Manager og er ansvarlig for de nye stationer på den ny City Ring. Han leder i den forbindelse en gruppe af ingeniører og arkitekter. Han har arbejdet på metroen af flere omgange, men han har været tilknyttet City Ring projektet siden oktober Han har en efteruddannelse i projektledelse, hvorigennem han har tilegnet sig viden om lederrollen både i forhold til projekter, men også i forhold til mennesker og forretning(bilag 13). Kenneth Greve Jensen(Kenneth) har siden 2002 arbejdet med projektledelse som organisationsog udviklingskonsulent i Teknik- og Miljøforvaltningen. Han er uddannet i offentlig forvaltning fra Aalborgs Universitets og har en mastergrad i Professionel Kommunikation fra Roskilde Universitet. Kenneth har gennemført Teknik- og Miljøforvaltningens projektlederuddannelse og har sammen med sekretærcheferne ansvar for at koordinere, hvilke ansatte der skal have uddannelsen(bilag 12). 16

17 Den teoretiske position i projektet 3 Problemformuleringen beskriver, at der i nutidens samfund eksisterer to tendenser, som tager udgangspunkt i forskellige præmisser. På den ene side det nye arbejde, hvis præmisser bl.a. er fleksibilitet, mobilitet og individualisering 3 og på den anden side anvendelsen af projektledelse som styringsværktøj. Den teoretiske position i projektet præsenterer en samfundsforståelse, hvori forskellige logikker eksisterer samtidig og i kraft af hinanden i den kontekst vil vi undersøge vores problemstilling. Inden præsentationen af Projektsamfundet inddrages metateoretiske refleksioner over Anders Fogh Jensens teori og videnskabsteori. På den måde præsenteres teorien på Anders Fogh Jensen egne præmisser. Anders Fogh Jensens teoretiske position Dette afsnit vil skitsere indholdet af Projektmennesket (2009b) og Projektsamfundet (2009a). Projektsamfundet er et værk, der beskriver Anders Fogh Jensens(Fogh Jensen) tanker om Projektsamfundet, mens Projektmennesket er en kondenseret udgave. Begge værker er skrevet på baggrund af en Ph.d af Fogh Jensen fra Han opstiller en samfundsdiagnostik, som vil udgøre den primære teori i kapitel 4 om det nye arbejde. Fogh Jensen argumenterer for, at forskellige aktiviteter såsom dans, krigsførelse, pardannelse mv. indeholder en række fællestræk, som tilsammen er et udtryk for Projektsamfundet. Han illustrerer ved brug af flere områder, hvordan projekter er blevet måden, individer organiserer sig på(fogh Jensen, 2009a:23),(Fogh Jensen, 2009b:20, 27). Fogh Jensen definerer deraf samfundet som et projektsamfund, og han berører mange flader i samfundet, ligesom han fokuserer på det hele menneske, mens vi i dette projekt vil fokusere på det nye arbejde og individet indenfor arbejdslivet. Fogh Jensen forsøger i sine værker at afdække måden, hvorpå individet organiserer sig og målet er overordnet en beskrivelse af samfundet. Han argumenterer for, at de hidtidige samfundsbeskrivelser er ufuldstændige, da de ikke har vægtet projektet som det centrale. Han fremhæver i den forbindelse nutidens samfund som et projektsamfund, hvor menneskelig aktivitet i stadig mere fremherskende grad organiseres igennem projekter. Måden som individet lever på og befinder sig i tid og rum 3 Beskrives i den teoretiske analyse i kapitel 4. 17

18 finder ligeledes sted i projektorganiseringen og Fogh Jensen betegner deraf mennesket som et projektmenneske. Han fremhæver således projektet som det, der forbinder individets forståelse af menneske, samfund og historie. Hans genstandsfelt kan betragtes som en historisk overgang fra den disciplinære ordens grænser og kontrollerede rammer, til en stadig mere projektært orienteret samfundsorden, hvor grænserne opløses og mennesket formes projektært(fogh Jensen, 2009b: 15-17, 31). Hvor Fogh Jensen er optaget af, hvilken betydning det har for projektmennesket, at der eksisterer disciplinære og projektære logikker, er projektets fokus, hvordan projektdeltagere oplever det paradoks, der opstår, når det nye arbejde er kendetegnet ved fleksibilitet, mobilitet og individualisering og der samtidig anvendes projektledelse som styringsværktøj. I projektet inddrages Fogh Jensen som primærlitteratur, og derfor forholder vi os til hans videnskabsteoretiske position med henblik på at udfolde og udfordre hans begreber på deres egne præmisser. På trods af, at Fogh Jensen er hovedteoretikeren i projektet, vil vi ikke anskue det nye arbejde udelukkende igennem hans optik. Andre teoretiske positioner vil blive inddraget til at supplere og diskutere hans begreber for bedre at kunne besvare problemformuleringen. Af samme årsag vil Fogh Jensens videnskabsteoretiske position ikke være et udtryk for projektets videnskabsteori. Det skyldes en større interesse i at forstå genstandsfeltet projektledelse ud fra praksisfeltet end ud fra en teoretisk forståelse. Anders Fogh Jensens videnskabsteoretiske position Fogh Jensen vedkender sig ligesom den franske filosof Michel Foucault en poststrukturalistisk forståelse og anvender aktivt Foucaults analyser til at forstå baggrunden for Projektsamfundets fremkomst(fogh Jensen, 2009b: 34). Hensigten er, ligesom hos Foucault at synliggøre de aktuelle strukturer og problematikker, der er forbundet med at være individ i nutidens samfund. Fogh Jensens beskrivelse af det disciplinære samfund er i høj grad baseret på Foucaults analyser, men Fogh Jensen tilføjer et nyt niveau; det projektære. Fogh Jensen udvider således Foucaults analyser ved at tilføje projektet som et nyt kendetegn ved samfundet(fogh Jensen, 2009a: 12). Det er ikke Fogh Jensens hensigt at skabe en færdig og endegyldig teori, men derimod at beskrive konstruktionsbetingelserne for samfundsordenen, samt de eksplicitte forventninger, der ligger i den samfundsorden, der i dag er med til at skabe mennesket ud fra dettes grundlæggende vilkår; tid, rum, relationer og handling(fogh Jensen, 2009b: 15-17). At Fogh Jensen ikke fremstiller en endegyldig teori, afspejler det mest centrale træk ved poststrukturalismen, som er 18

19 antifundamentalisme. Hermed menes en afstandstagen fra, at vi kan opnå sand og universel viden. Ifølge lektor Christel Stormhøj 4 vil en beskrivelse altid indeholde et subjektivt element og aldrig være neutralt eller objektivt(stormhøj, 2006: 14). Det kan anses som årsagen til, at Fogh Jensen ikke forstår strukturer som fastlagte eller universelle, men derimod forstår dem som noget, der skabes, hvilket medfører en kontinuerlig ændring i relationerne mellem mennesker, samfund og tid. Fogh Jensen påpeger, at projektet er en grundlæggende organisationsfigur i nutidens samfund, og at det får betydning for menneskets forståelse af rum, tid, handlinger og dét at danne relationer(fogh Jensen, 2009b: 13-17). Den tankegang afspejler, at han er forankret i den poststrukturalistiske forståelse, eftersom den forståelse er et udtryk for perspektivisme. Perspektivisme udgøres af den forståelse, at mennesket ser verden ud fra deres givne position. Perspektivisme ligger i forlængelse af det antifundamentalistiske perspektiv og er medforklarende til, at menneskets viden altid vil være partiel eller begrænset, idet viden altid erkendes og skabes i en bestemt tid, i et bestemt rum af kropslige individer(stormhøj, 2006: 17). Indførelse i Projektsamfundet I det foregående afsnit er Fogh Jensens teoretiske og videnskabsteoretiske baggrund blevet introduceret. Dette afsnit giver en overordnet introduktion til Fogh Jensens om disciplinære og projektære logikker. Begreberne vil blive videreført i kapitel 4 til at definere det nye arbejde. Projektet tager udgangspunkt i Projektsamfundet, hvor problemstillingen fokuserer på tendensen projektledelse i dette samfund. Projektledelse afspejles som en tendens i Projektsamfundet i definitionen af det nye arbejde. Den projektære logik et opgør med grænserne Ifølge Fogh Jensen har alle mennesker projekter det har de altid haft. Mennesket må betragtes som et projektmenneske, der, i højere grad end tidligere, bevidst lever og skaber sig selv igennem projekter. Fogh Jensen underbygger sin argumentation ved at inddrage den franske eksistentialist Jean Paul Sartre og den tyske filosof Martin Heidegger. Fogh Jensen anvender henholdsvis tesen om, at mennesket er rettet mod fremtiden og tesen om, at mennesket er det eneste væsen, der har projekter(fogh Jensen, 2009b: 10-11, 12-13). Fogh Jensen beskriver, at samfundets struktur er kendetegnet ved en ny og mere udpræget form for projektorienteret logik. Individets aktiviteter både i privat- og arbejdslivet er i mindre grad fastlagt på forhånd og individet oplever derfor større 4 Christel Stormhøj er lektor på Roskilde Universitet på Institut for Samfund og Globalisering. 19

20 frihed til selv at sætte grænser og mål hen af vejen. Aktivitet bliver på denne måde struktureret projektært uden fastlagte regler og mål, og kan ifølge Fogh Jensen derfor betragtes som projekter. Strukturen af vores aktiviteter er en foranderlig størrelse, idet projekterne, der udgør strukturen, løbende udskiftes af nye projekter og derfor må betragtes som midlertidige(fogh Jensen, 2009b: 10-11). På denne måde kommer det projektære til at udgøre fraværet af klare grænser, og det bliver herved balancegangen og passagen mellem de flydende og overlappende projekter, der bliver udfordringen for det enkelte individ. I Projektsamfundet nedbrydes den disciplinære formatering af rum og tid. Projektet fungerer som tværfagligt, tværinstitutionelt og i det hele taget tværgående igennem de tidligere, disciplinært opsatte grænser for og arrangementer af både rum og tid(fogh Jensen, 2009b: 34-35). Projektet skal ifølge Fogh Jensen forstås som en reaktion på de tidligere udprægede disciplinære måder at organisere og styre individet på. Reaktionen har været undervejs igennem en overvejende del af det 20. århundrede(fogh Jensen, 2009b: 22-23). Den nye projektære logik adskiller sig fra forventningerne i den disciplinære logik. Den nye logik medfører således, at projektmennesket må forholde sig til samfund, arbejde og relationer på en ny og anderledes måde. En udvikling fra det disciplinære Den nye, projektære organisering af tid, rum og relationer adskiller sig grundlæggende fra den disciplinære logik, hvor fokus var på gentagelser, klare målsætninger og eksplicitte restriktioner(fogh Jensen, 2009b: 48). I Projektsamfundet hersker der derimod en midlertidighed både i individets relationer samt projekter, hvor deltagere, arbejdstider, opgaver og målsætninger bestemmes og defineres efterhånden som projektet skrider frem(fogh Jensen, 2009b:10-11). Projektsamfundet skal dog ikke forstås som et nyt samfund. Tværtimod fremhæver Fogh Jensen, at det skal anskues som en kombination af de samfund, det har udviklet sig fra og forstås ud fra disse. Fogh Jensen postulerer, at det er nødvendigt at forstå de styresystemer Projektsamfundet er udsprunget af og til stadighed blander sig med for at forstå Projektsamfundet(Fogh Jensen, 2009a: 10-11). Han fremhæver ydermere i sin samtidsanalyse, at Projektsamfundet er postdisciplinært og en udvikling fra det disciplinære samfund mod det projektære. Projektsamfundet kan ifølge Fogh Jensen forstås som en tværgående systematik, et opgør med det disciplinære samfunds logik og forventninger til individet. Projektsamfundet og det disciplinære samfund skal ikke forstås som isolerede fra hinanden. Projektsamfundet er derimod en vedvarende diskussion med, imitation af 20

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Materiale til kursus i brugercentreret design

Materiale til kursus i brugercentreret design Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX

Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Esben Nedenskov Petersen og Caroline Schaffalitzky de Muckadell Der er gode grunde til at introducere Den

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Vi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter.

Vi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter. Innovation som arbejdsmetode Underviser: Pia Pinkowsky Dag 1 10.00 Velkomst og præsentationer Mundtlig forventningsafklaring: Hvorfor er vi her? Vi ekspliciterer kursets formål og form for at: motivere

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Foreløbig kursusbeskrivelse Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Teknisk Projektarbejde Udvikling, design, dokumentation og produktion af et valgfrit produkt. - Viden om forskellige videnskabsteoretiske

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Mentorskab for ledere Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Kære mentorpar Vi ønsker med denne pjece at fortælle lidt om mentorskab og mentoring samt give jer nogle konkrete ideer

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Karriereudviklingsværktøj Karriereanker

Karriereudviklingsværktøj Karriereanker Karriereudviklingsværktøj Karriereanker Karriereudvikling Du skal forsøge at besvare spørgsmålene så ærligt og hurtigt som muligt. Det tager ca. 15 minutter at udfylde skemaet. Hvor rigtige er følgende

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde Kildebrug De gode historier www.mannaz.com/presseservice Vi er en kilde til den nyeste viden inden for ledelse, projektledelse og personlig udvikling. Har du brug

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Virker knowledge management?

Virker knowledge management? Virker knowledge management? Virker knowledge management? Januar 2006 af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning Gammel vin på nye flasker? Med jævne mellemrum dukker

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Bilag 5 Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Midtvejsevaluering (medio 2011) Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet igangsattes i marts 2010

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Lær at bruge en systematisk og strategisk arbejdsform i dit arbejde med frivillige

Lær at bruge en systematisk og strategisk arbejdsform i dit arbejde med frivillige Lær at bruge en systematisk og strategisk arbejdsform i dit arbejde med frivillige Sådan får du en systematik og en rød tråd i dit arbejde med frivillige Få samskabelse til at blive en konkret arbejdsform

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Bliv leder af projektet For dig, der har mod på at fuldende din projektlederrolle og ikke bare at påtage dig titlen. Copyright AROS BUSINESS ACADEMY

Bliv leder af projektet For dig, der har mod på at fuldende din projektlederrolle og ikke bare at påtage dig titlen. Copyright AROS BUSINESS ACADEMY Bliv leder af projektet For dig, der har mod på at fuldende din projektlederrolle og ikke bare at påtage dig titlen. Copyright AROS BUSINESS ACADEMY Det er helt utroligt, hvordan alle AROS undervisere

Læs mere