Litteraturliste Litteratur Artikler Internetsider... 59

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Litteraturliste... 57 Litteratur... 57 Artikler... 59 Internetsider... 59"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Abstract... 3 Indledende afsnit... 4 Problemformulering... 6 Uddybning af problemformulering... 6 Grafisk fremstilling af problemstillingen... 8 Kapitlernes form og funktion... 9 Metode Ekspertinterview Interview med projektdeltagere Overvejelser i forhold til kvalitative interview Projektlederundersøgelsen Empirisk præsentation Præsentation af eksperter Præsentation af informanter Den teoretiske position i projektet Anders Fogh Jensens teoretiske position Anders Fogh Jensens videnskabsteoretiske position Indførelse i Projektsamfundet Den projektære logik et opgør med grænserne En udvikling fra det disciplinære Tid, rum og handling Fællesskaber og passage Projekter som systemer Attraktivitet i projektære sammenhænge Det nye arbejde en teoretisk analyse Det nye arbejde Individet på arbejdsmarkedet i det projektære samfund Et udsnit af det nye arbejde Projektledelse Det særlige projekt? Hvad er projektledelse? Analyse Den nye organisationsstruktur Den projektære forventning Det attraktive projekt Projektledelse som styringsværktøj Informanters erfaring Hvorfor projektledelse? Diskussion Projektledelse som styringsværktøj Konklusion Resume

2 Litteraturliste Litteratur Artikler Internetsider

3 Abstract Projektledelse er en stigende tendens på det danske arbejdsmarked, som vi undersøger for at få en forståelse af, hvor behovet for projektledelse opstår. Vi tager afsæt i filosoffen Anders Fogh Jensens(2009) aktuelle og nyskabende beskrivelse af projektsamfundet, hvor både disciplinære og projektære logikker gør sig gældende. Projektledelse rummer i sig selv et paradoks, idet projektarbejdet lægger op til en projektær måde at arbejde på, hvorimod ledelse er et udtryk for en disciplinær styring. Mødet mellem disciplinære og projektære logikker bliver således et udtryk for den generelle samfundsudvikling beskrevet af Fogh Jensen. I den teoretiske analyse supplerer vi Anders Fogh Jensens teori med andre teoretiske perspektiver, som kendetegner det nye arbejde herunder projektledelse. Ud fra definitionen af det nye arbejde analyserer vi, hvordan individet oplever anvendelsen af projektledelse. Dette munder ud i en diskussion af anvendelsen af projektledelse som et styringsværktøj. 3

4 Indledende afsnit 1 Konsulentvirksomheden Mannaz stiller spørgsmålet: Hvordan går det, ProjektDanmark? (Bilag 1). Spørgsmålet henviser til, at der er en stigende tendens til, at samfundet bliver mere projektorienteret, og denne tendens afspejles ligeledes indenfor organisationer, hvor projektarbejdsformen er blevet mere og mere udbredt. Alle taler om værdien af deres projekter og der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor mange projekter individet indgår i projekter på arbejdet, projektbarnet, drømmehuset mv. Tankegangen om projekter er intet nyt fænomen, både Leonardo di Vinci, Martin Heidegger og Jean-Paul Sartre taler om værdien af projekter, men dyrkelsen af begrebet projektledelse er relativt nyt. Grundideen med projektledelse opstod under Den Kolde Krig i 1950 erne, men projektledelse er i det seneste årti genopstået i en anden form med fokus på fleksibilitet, knowledge management, innovation og professionalisme(hodgson, 2002: ). En af de nyeste og mest omfattende værker omhandlende projekter er Projektsamfundet af filosoffen Anders Fogh Jensen(Fogh Jensen). Han mener, at projektet er så altomfattende, at samfundet kan defineres som et Projektsamfund, og at mennesket i dag må betegnes som projektmennesket. I Projektsamfundet udfoldes al aktivitet som midlertidige projekter, der udføres med henblik på fremtiden(fogh Jensen, 2009a: 10-11). Fogh Jensen påpeger, at Projektsamfundet er en videreudvikling, evolution af tidligere samfundssystemer og i særdeleshed en videreudvikling af disciplinsamfundet. Hvor Projektsamfundet er præget af midlertidighed, egoisme, samt et gennemgribende fravær af klare forventninger, er disciplinsamfundet i høj grad præget af gentagelser, klare målsætninger og eksplicitte restriktioner(fogh Jensen, 2009a: 72),(Fogh Jensen, 2009b: 31). I Projektsamfundet skabes således en implicit forventning til projektmennesket om at være konstant fremsynet og i bevægelse i passage fra det ene projekt til det næste. Det er vores indtryk, at friktionen mellem det gamle og det nye samfund skaber fremgangen for projektledelse. Projektsamfundet består af både den disciplinære logik om gentagelse, men samtidig forekommer gentagelsen mindre i den projektære logik. Ud fra den tankegang er projektledelse opstået som et værktøj som kan imødekomme både de disciplinære og projektære logikker. 4

5 Projektledelse er som felt fragmenteret og det kan derved være svært at indfange og analysere projektledelse som et samlet fænomen. Et eksempel på, at projektledelsesfeltet i Danmark er fragmenteret, er, at mange konsulenthuse indenfor projektledelse har et forskelligt teoretisk udgangspunkt. I den forbindelse kan nævnes Dispuk, som arbejder ud fra narrative og poststrukturalistiske perspektiver(link1), Attractor og MacMann Berg arbejder ud fra den systemiske tænkning(link2),(link3), hvorimod Mannaz har en præference indenfor det systemiske og socialkonstruktionistiske felt(link 4). Dog påpeger Damian Hodgson(Hodgson), at der indenfor projektledelseslitteraturen er en universel tankegang, som bygger på fem trin: Conception, Feasibility, Implementation, Operation og Termination 1 (Hodgson, 2002: 804, 811). Et fællestræk ved de præsenterede konsulenthuse er, at de anvender en pragmatisk tilgang til feltet dvs. de lader praksis være styrende frem for teori(link 1),(Link 2),(Link 3),(Link4). Grundet feltets fragmentering har vi valgt en undersøgende tilgang, hvor vi vil lade feltet åbne sig op via temaer, som kan være relevante for og nuancere vores forståelse af, hvad projektledelse er for en størrelse. Projektledelse ligger dermed op til at kunne blive behandlet gennem vidt forskellige perspektiver. Vores interesse for at undersøge projektledelse udspringer af en undersøgelse udgivet af Mannaz, hvori de laver et stilbillede af ProjektDanmark anno Den bygger på 136 spørgsmål om tendenser indenfor projektledelse og bygger på 879 besvarelser(bilag 1: 6). I undersøgelsen bliver der præsenteret en top 5 over udfordringer, som projektledere oplever: 1. At motivere projektgruppen 2. At sikre koordinering på tværs 3. At skaffe ressourcer 4. At sikre projektdeltagernes balance mellem privatliv og arbejdsliv 5. At holde projektet på rette kurs (Bilag 2). En løsning af overstående udfordringer medfører en effektivisering af projektlederens og projektdeltagernes projektarbejde. Vi anskuer i projektet den stigende implementering af projektledelse som en indikator for et behov for at imødekomme de udfordringer, nutidens medarbejdere oplever på arbejdsmarkedet. Udfordringer opstår som følge af udbredelsen af projektarbejdsformen, hvilket er et udtryk for en projektær logik(fogh Jensen, 2009a: 130). 1 De er defineret forskelligt hos forskellige teoretikere, men essensen af begreberne er de samme. 5

6 Tilsyneladende forsøger organisationer at løse de udfordringer, projektarbejdsformen medfører, ved at implementere projektledelse. Det er interessant, at projektledelsesbegrebet rummer et paradoks, hvilket kan være et udtryk for, at Projektsamfundet består af både disciplinære og projektære logikker(fogh Jensen, 2009b: 31). Et projekt defineres af Fogh Jensen som noget midlertidigt, det udfordrer vanetænkning, hvor formålet er klart defineret, men hvor der undervejs vil være ukendte faktorer og risici(fogh Jensen, 2009b: 9-10). Ledelse indeholder en implicit forventning om struktur, kontrol og hierarki(kousholt, 2008: 38). De fem udfordringer Projektlederundersøgelsen fremhæver, at projektlederen mangler værktøjer til at kontrollere projektarbejdsformen. I den forbindelse kan projektledelse betragtes som et udtryk for en disciplinær logik, idet projektledelse opstiller rammer for projektarbejdet, som strukturer processen. Fogh Jensen forklarer, at når der eksempelvis er deadlines på projekter, er det er et udtryk for, at projektet søges underlagt disciplinære kategorier(fogh Jensen, 2009b: 31, 68). Jensen uddyber, at projektledelse i den meste managementlitteratur mere eller mindre handler om disciplinær opgavestyring(fogh Jensen: 2009a: 130). Af problemfeltet opstår et dynamisk spændingsfelt, hvor projektære og disciplinære logikker flyder ind og ud af hinanden og hvor fra projektledelse tager afsæt. For at klarlægge det dynamiske spændingsfelt vil vi først undersøge, hvorfor projektledelse er blevet et udbredt fænomen på det danske arbejdsmarked samt forstå, hvordan projektdeltagere håndterer at være en del af et paradoks dagligt, hvor de på den ene side efterstræber projektarbejdsformen, mens denne arbejdsform samtidig i stigende grad søges styret i form af projektledelse. Problemformulering Det nye arbejde er kendetegnet ved en øget individualisering, fleksibilitet og mobilitet og samtidig anvendes projektledelse som styringsværktøj. Hvordan opleves disse modstridende tendenser hos projektdeltagere? Uddybning af problemformulering Vi er i projektet interesseret i at undersøge, hvordan det nye arbejde og dets kendetegn skaber rum for eller er medforklarende til, at projektledelse er blevet et anvendt værktøj på det danske 6

7 arbejdsmarked samt forstå, hvordan projektdeltagere oplever projektledelse med henblik på at forstå paradokset, som vi opstiller i problemformuleringen. Problemformuleringen vil blive besvaret ud fra dels den teoretiske analyse om det nye arbejde og projektledelse, dels ud fra en analyse af tre informanters oplevelse af projektledelse. Vi finder det relevant at pointere, at formålet med vores projekt ikke er at generalisere, men derimod at lave et stilbillede af forskellige projektdeltageres oplevelser. Projektets hovedbegreber er: Det nye arbejde Individualisering, fleksibilitet, mobilitet Projektledelse Styringsværktøj Modstridende Projektdeltagere Det nye arbejde er en definition, vi skaber ved anvendelse af flere teoretiske perspektiver. Vi definerer det nye arbejde igennem relevante temaer med henblik på at forstå ud fra hvilken position, projektdeltagerne oplever projektledelse(kapitel 5). Det nye arbejde tager del i Projektsamfundet, som vi præsenterer igennem Fogh Jensen(Kapitel 3). Med individualisering, fleksibilitet og mobilitet referer vi til en række af de karakteristika, vi påpeger, indgår i det nye arbejde. Vi anvender i vores definition af det nye arbejde adskillige temaer, hvorfor alle ikke kan indgå i problemformuleringen. Projektledelse refererer både til teoretisk og praktiske perspektiver i forhold til anvendelse. Styringsværktøj henviser til, at projektledelse kan anvendes som et værktøj til både at styre projekter, projektdeltagere og projektledere. Modstridende referer til, at der i det nye arbejde optræder både disciplinære og projektære logikker, som projektdeltagerne må imødekomme. 7

8 Projektdeltagere referer til de ansatte, som arbejder under projektarbejdsformen. Det er i projektet ikke afgørende, hvorvidt de ansatte arbejder med et projekt ud fra teoretiske bestemmelser, men derimod om de selv har oplevelsen af at arbejde med projekter. Grafisk fremstilling af problemstillingen Som det fremgik af problemfeltet er projektledelse et fragmenteret felt, hvilket medfører, at feltet kan anskues ud fra flere vinkler. Vi er bevidste om problemstillingens kompleksitet, og har derfor valgt at medtage en grafisk fremstilling af projektets hovedbegreber. Figur 1. illustrerer projektets forståelse af hovedbegreber og deres indbyrdes sammenhæng. Figur 1. Illustration over problemstillingen. Vi har valgt at indskrive projektet i en overordnet samfundsoptik, der tager udgangspunkt i Fogh Jensens samfundsbeskrivelse af Projektsamfundet. Det nye arbejde er en del af denne optik og fungerer som vores undersøgelsesfelt. Projektledelse er projektets genstandsfelt og er blevet udbredt på det nye arbejde, der er kendetegnet ved en øget individualisering, fleksibilitet og mobilitet. Projektledelse anvendes som styringsværktøj, mens det nye arbejde ligges op til løsere rammer og frihed for individet, hvilket kan opleves som et paradoks for projektdeltageren. Vi vil undersøge 8

9 dette paradoks ud fra, hvordan den opleves fra projektdeltagerne synsvinkel, hvilket gør dem til projektets centrale omdrejningspunkt. Kapitlernes form og funktion Følgende afsnit vil forklare, hvilken rolle de kommende afsnit vil have i forhold til skildringen af projektets empiriske undersøgelse, diskussion og besvarelse af problemformuleringen, for at give læseren et overblik over projektets struktur. Kapitel 2: Metode Metoden skal give overblik over, hvordan vi har valgt at gribe vores besvarelse af problemformuleringen an. Metoden indeholder de overvejelser, som ligger til grund for udvælgelsen og anvendelsen af det empiriske materiale. Vi vil særligt forholde os til brugen af forskellige typer af empirisk materiale ekspertinterview, interview med projektdeltagere og anvendelse af andres undersøgelser. Kapitel 3: Den teoretiske position i projektet Afsnittet vil redegøre for Anders Fogh Jensens udlægning af Projektsamfundet. Fogh Jensen argumenterer for, at der pga. den stadig fremherskende projektære orientering i samfundet er brug for en ny definition af samfundet, hvori projektet er omdrejningspunktet. Projektsamfundet vil blive den optik, hvor ud fra vi analyserer og diskuterer projektdeltagernes oplevelse af paradokset. Kapitel 4: En teoretisk analyse af det nye arbejde Vi har i projektet valgt at være inspireret af praksisfeltet i stedet for at være styret af en overordnet teori eller videnskabsteori. Vi udvælger dermed temaer, som skaber rum for eller er medforklarende til, at projektledelse har vundet indpas på det danske arbejdsmarked. Vi anvender derfor i den teoretiske analyse flere forskellige teoretikere, som alle bidrager til en forståelse af det nye arbejde. Vi inddrager to ekspertinterview med henholdsvis Hans Beck og Esbjørn Mildh, som en retningsgivende for relevansen af de udvalgte temaer, hvorigennem vi kan få nye perspektiver af praksis. Kapitel 5: Analyse 9

10 I analysen sætter vi vores definition af det nye arbejde i spil med informanternes udsagn. Vi vil analysere ud fra to overordnet punkter: 1. Den nye organisationsstruktur 2. Projektledelse som styringsværktøj Kapitel 6: Diskussion I diskussionen vil vi samle op på definitionen af det nye arbejde og de temaer, som har relevans for besvarelsen af problemformuleringen. Diskussionen vil blive bygget op om to punkter: 1. Projektledelse som styringsværktøj 2. Projektledelse et paradoks Kapitel 7 Konklusion I konklusionen vil vi ud fra vores analytiske arbejde og diskussionen besvare vores problemformulering: Det nye arbejde er kendetegnet ved en øget individualisering, fleksibilitet og mobilitet og samtidig anvendes projektledelse som styringsværktøj. Hvordan opleves disse modstridende tendenser hos projektdeltagere? 10

11 Metode 2 Dette afsnit vil vi give et deltaljeret indblik i det empiriske materiale, vi anvender i projektet. Intentionen med det anvendte empiriske materiale er at få en øget forståelse af genstandsfeltet fra forskellige vinkler, hvilket er et udtryk for vores undersøgende tilgang til projektledelse. Vi har både fortaget interview med eksperter indenfor feltet og medarbejdere, der er en del af feltet. Det empiriske materiale vil endvidere blive suppleret med den føromtalte projektlederundersøgelse lavet af Mannaz(Bilag 2). Til sidst i afsnittet præsenteres de interviewede. Ekspertinterview Vi har udført interview med ekstern lektor på Roskilde Universitet Hans Beck(Beck) og Esbjørn Mildh(Mildh), som er projekt- og organisationskonsulent hos Attractor. Interviewene har til formål at udvide vores viden omkring genstandsfeltet og samtidig nuancere vores forståelse af projektledelse som en del af det nye arbejde. Vi betragter Beck og Mildh som eksperter, idet de begge har mange års erfaring indenfor projektledelse. Vi er bevidste om, at betegnelsen ekspert er et mærkat, vi anvender og det er ikke et udtryk for, at Beck og Mildh beskriver sig selv således. Vi betragter dem som eksperter, der besidder viden indenfor praksisfeltet, som umiddelbart ikke findes i projektledelseslitteraturen. Beck og Mildh fungerer begge som undervisere, men hvor Beck underviser i universitetsregi, underviser Mildh i form af sit arbejde som konsulent. Vores forståelse af genstandsfeltet nuanceres derved yderligere, idet de har forskellige funktioner og erfaring indenfor praksisfeltet. Beck og Mildh vil primært blive inddraget i forhold til den teoretiske analyse om det nye arbejde. Beck og Mildh nuancerer den teoretiske forståelse, vi har af projektledelse med deres praktiske erfaring indenfor projektledelse. De vil være retningsgivende for, hvilke temaer, der behandles i den teoretiske analyse. Interview med projektdeltagere Vi har interviewet Christian Boye, Russell Saltmarsh og Kenneth Greve Jensen, som har et indblik i projektledelse som en tendens i det nye arbejde. De repræsenterer projektdeltagere og kan med 11

12 deres erfaring give indblik i, hvordan projektledelse opfattes samt hvorvidt projektledelse fungerer som styringsværktøj. Hvor eksperterne anvendes til at nuancere vores forståelse af praksisfeltet, anvendes interviewene med Christian, Russell og Kenneth til analyse, hvordan projektdeltagere oplever projektledelse. De interviewede fungerer i projektgrupper på forskellige niveauer, hvilket vi vil behandle i den empiriske præsentation. I den forbindelse har vi nogle særlige overvejelser mht. interviewet med Russell, idet han er englænder og ikke taler flydende dansk. For at han skulle føle sig mest tryg, blev interviewet udført på engelsk, da han derved kunne fokusere mere på at besvare spørgsmålene end på at kunne formulere svar på dansk. Vi forsøgte at imødekomme eventuelle misforståelser ved at briefe og debriefe ham mere dybdegående, mens selve udførelsen af interviewet forløb som interviewet med Kenneth og Christian. Der opstod ingen metodiske problemer på trods af sproglige barrierer med interviewet med Russell. Tværtimod tilføjede interviewet en ny dimension i forhold til projektledelse, idet Russell både er uddannet og normalt arbejder i England. Russell er udstationeret i Danmark i forbindelse med Metroring projektet og udtalelser sig deraf om projektledelse ud fra et andet perspektiv end Christian og Kenneth(Bilag 11). Overvejelser i forhold til kvalitative interview Interviewmetoden er kvalitativt funderet og bygger på Steinar Kvales(2009) metodiske overvejelser om åbne interview, hvor interviewede har mulighed for at udtale sig omkring emnet stort set uden begrænsninger(kvale 2009:155). Følgende vil være indebære metodiske refleksioner omkring anvendelsen af kvalitative interview. Inddragelsen af ekspertinterview fungerer som et supplement til den anvendte litteratur om projektledelse, som vi senere vil udfolde i kapitel 4 om kendetegn ved det nye arbejde. Vi har undersøgt, hvordan medarbejdere oplever projektledelse for derved at genere viden omkring den praksis, som det nye arbejde er en del af og derigennem kunne besvare vores problemformulering. De generelle retningslinjer for udførelsen af interviewene tager højde for etiske overvejelser samt er med til at skabe en interviewsituation, hvor den interviewede havde frirum til at udtrykke sig, mens vi samtidig sikrede, at vi genererede en brugbar viden. Retningslinjerne indebar bl.a. brug af briefing og debriefing, en interviewguide udformet ud fra relevante temaer(bilag 4),(Bilag 5),(Bilag 6),(Bilag 7) samt en transskriptionsguide(bilag 8). 12

13 Hensigten med briefing og debriefing var at informere den interviewede om formålet med interviewet. Vi benyttede endvidere briefing og debriefing til at få informeret samtykke dels til at transskribere interviewet og dels til at anvende den interviewedes navn og virke ved offentliggørelse af projektet. Interviewene blev fortaget ud fra en semistruktureret interviewguide, som både gjorde det muligt at få viden om forskellige temaer, men samtidig også tillod, at den interviewedes udsagn var retningsgivende for den viden, vi genererede. Ifølge Kvale er fordelen ved at anvende en semistruktureret interviewguide, at den interviewedes holdning til et givent emne er i fokus frem for interviewerens(kvale, 2009: 155). Overført til vores projekt opnår vi ved brugen af en semistruktureret interviewguide, at de interviewedes oplevelse af til projektledelse er i fokus og ikke vores. Denne struktur tillader uforudsete vinkler, hvilket giver mulighed for opfølgende spørgsmål undervejs i interviewet(kvale, 1997:133). Således har vi ønsket, at interviewet fik karakter af en samtale med plads til uforudsete vinkler og spørgsmål. Af samme årsag deltog til hvert interview både en interviewer og en observand. Observanden kunne dermed følge op på de uforudsete vinkler, som intervieweren ikke spurgte ind til. Vi har på skift fungeret som interviewer og observand. Den tredje part som ikke var til stede i interviewsituationen transskriberede dette interview for at undgå, at intervieweren eller observandens hukommelse påvirkede transskriptionen. Af validitetsmæssige årsager har vi transskriberet samtlige interview ud fra samme transskriptionsguide(bilag 8) for derved at imødekomme, at det er forskellige i gruppen, der har transskriberet interviewene. Årsagen til, at vi har transskriberet samtlige interview er at skabe gennemsigtighed, idet læseren derved kan få indblik i, hvorudfra vi udleder pointer særligt i forhold til kapitel 4 og 5(Olsen, 2003:2-3). I metoden er behandlet refleksioner over selve udførelsen og bearbejdelsen af interviewene. Vi finder det dog relevant at forholde os til, hvilke implikationer vores metodiske valg får for projektets konklusioner. Som vi beskrevet i problemfeltet er projektledelse et komplekst fænomen, som kan belyses fra flere vinkler, hvor demografiske faktorer som køn, alder, lande, organisationer, erfaringsniveau, projektmodeller mv. kan have indflydelse på, hvordan projektledelse bliver opfattet af projektdeltagere. Udvælgelsen af interviewpersoner blev fortaget ud fra to kriterier. For det første skulle de interviewede havde erfaring med projektarbejdsformen. For det andet skulle de have oplevelse af projektledelse enten i form af projektlederrollen eller have gennemgået et uddannelsesforløb indenfor projektledelse. 13

14 Optimalt set burde vores interviewpersoner repræsenterer et mere bredt udsnit af projektledelse. Der er imidlertid været pragmatiske grunde til at vælge mandlige informanter: Det var de informanter som vendte tilbage på vores henvendelser og var villige til at indgå i det empiriske materiale. Omvendt vil vi ikke afvise, at der i det empiriske materiale kan forekomme en kønsmæssig blindhed. Fx udtaler Christian, at han ikke oplever problemer med balancen med privat- og arbejdsliv, men at hans kone ikke besidder samme opfattelse(bilag 13: ). Eksemplet kan være en indikation på, at kvinders erfaring med projektledelse adskiller sig fra de interviewedes mænds erfaringer. Vores hensigt med projektet er ikke at konkludere, hvordan projektledelse generelt opleves af projektdeltagere, men derimod at undersøge, hvordan projektledelse som fænomen kan anskues ud fra en kombination af både teoretiske perspektiver og interview med henholdsvis Christian, Russell og Kenneth. Vi har valgt at gennemføre projektets empiriske undersøgelser og analyse de empiriske fund på baggrund af de teoretiske vinkler, vi har ladet os inspirere af 2. Projektets konklusioner må efterfølgende diskuteres i lyset af de overstående kritikpunkter. Projektlederundersøgelsen Det empiriske materiale indeholder en projektlederundersøgelse udført af Mannaz(Bilag 2). Undersøgelsen bidrager med et bredt indblik i, hvordan projektledere i Danmark oplever udfordringer ved projektledelse. Undersøgelsen er fra 2009 og er baseret på 879 besvarelser på en internetbaseret spørgeundersøgelse om projektarbejde. Vi har adgang til undersøgelsens resultater i den eksterne version af undersøgelsen samt i artiklen Hvordan går det, ProjektDanmark, som også er udformet af Mannaz(Bilag 1). Vi vælger at forholde os til undersøgelsen, idet vi er opmærksomme på nogle faktorer, som kan påvirke validiteten. Mannaz er en konsulentvirksomhed og deres formål er derfor ikke at lave offentlig tilgængelig forskning. Som konsulentvirksomhed ønsker Mannaz at profitere på deres arbejde frem for at forske. De har derfor lavet såvel en intern som en ekstern version af undersøgelsen. I projektet anvendes kun den eksterne version og er dermed kun et udsnit af den fulde undersøgelse. Mannaz vil ikke udlevere kundernes identitet og er i forretningsmæssigt øjemed 2 De teoretiske vinkler vil blive præsenteret i kapitel 4. 14

15 ikke interesseret i, at konkurrerende virksomheder kan gøre brug af deres resultater. Derudover kan det tænkes, at der undersøgelsen indeholder en evaluerende del, der kan indeholde feedback på de undervisningsforløb, som Mannaz har ydet til respondenterne. Hvis dette er tilfældet, så fremgår det ikke af den eksterne version. Den eksterne version er på fire sider og anvendes som et led i Mannaz markedsføring. Med det formål in mente er vi opmærksomme på, at de udvalgte resultater er et udtryk for Mannaz målsætninger. På trods af de beskrevne forbehold, vil vi anvende undersøgelsen, idet undersøgelsen er et eksempel på projektledelse som et yderst relevant fænomen at undersøge, idet flere af pointerne i undersøgelsen påpeger en relevans for at undersøge projektledelse nærmere. Undersøgelsen udvider således vores forståelseshorisont i forhold til den praksis, vi søger at få et bedre indblik i. Empirisk præsentation I følgende afsnit præsenteres to eksperter og tre informanter, der kar give et indblik i projektarbejdsformen. Vi vil lave en opsummerende præsentation af dem ud fra deres erhverv, uddannelse og erfaringer indenfor projektledelse. Vi vil gennem projektet omtale eksperterne ved efternavn og informanterne ved fornavn. Præsentation af eksperter Esbjørn Mildh(Mildh) er ansat hos Attractor, der er en afdeling i Rambøll Management Consulting. Det er et systemiske institut inden for ledelse og organisationsudvikling og de udbyder bl.a. projektledelseskurser. Mildh har i sine unge år været med til at udvikle Kaospilotuddannelsen og blev selv uddannet derfra i Han har suppleret med en uddannelse fra Handelshøjskolen, hvor han læste arbejdsvidenskab. Han har tidligere undervist i projektledelse på Huch Schulen i Malmø(Bilag 9). Hans Beck(Beck) er cand.merc. med speciale i økonomi, organisations- og arbejdspsykologi og HR. Han er ekstern lektor på Roskilde Universitet på Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier. Han har taget et kursus i projektstyring på ingeniørhøjskolen og har i adskillelige år beskæftiget sig med projekter især i undervisningsregi. Han har været projektleder på forskellige byggeprojekter og er på daglig basis med til at lave organisationsudviklingsprojekter i form af at opbygge og strukturere uddannelser. Han har også været direktør for en skole, hvor der 15

16 skulle indføres et organisationsprojekt i form af implementeringen af taxameterprincippet, inden han blev ansat på Roskilde Universitet(Bilag10). Præsentation af informanter Russell Saltmarsh(Russell) har en master som civilingeniør fra University of Sheffield i England. Han arbejder som ekstern konsulent i Cowi og er udstationeret fra Arup. Arup er en selvstændigt koncern af designere, ingeniører, konsulenter og tekniske specialister. Arup har bl.a. været med i projekter som; Operaen i Sidney, Øresundsbroen etc. Han har arbejdet for Arup i fem år og været udstationeret i Danmark i to år. Han arbejder primært med at designe og strukturere metrostationerne. Som et led i sin uddannelse har han deltaget i projektledelseskurser(bilag 11). Christian Boye(Christian) har siden 1992 arbejdet for Cowi, der formidler rådgivning inden for ingeniørteknik, miljø- og samfundsøkonomi. Han er uddannet som økonomiingeniør i 1992 og har en HD lederuddannelse fra Han er ansat som Station Group Manager og er ansvarlig for de nye stationer på den ny City Ring. Han leder i den forbindelse en gruppe af ingeniører og arkitekter. Han har arbejdet på metroen af flere omgange, men han har været tilknyttet City Ring projektet siden oktober Han har en efteruddannelse i projektledelse, hvorigennem han har tilegnet sig viden om lederrollen både i forhold til projekter, men også i forhold til mennesker og forretning(bilag 13). Kenneth Greve Jensen(Kenneth) har siden 2002 arbejdet med projektledelse som organisationsog udviklingskonsulent i Teknik- og Miljøforvaltningen. Han er uddannet i offentlig forvaltning fra Aalborgs Universitets og har en mastergrad i Professionel Kommunikation fra Roskilde Universitet. Kenneth har gennemført Teknik- og Miljøforvaltningens projektlederuddannelse og har sammen med sekretærcheferne ansvar for at koordinere, hvilke ansatte der skal have uddannelsen(bilag 12). 16

17 Den teoretiske position i projektet 3 Problemformuleringen beskriver, at der i nutidens samfund eksisterer to tendenser, som tager udgangspunkt i forskellige præmisser. På den ene side det nye arbejde, hvis præmisser bl.a. er fleksibilitet, mobilitet og individualisering 3 og på den anden side anvendelsen af projektledelse som styringsværktøj. Den teoretiske position i projektet præsenterer en samfundsforståelse, hvori forskellige logikker eksisterer samtidig og i kraft af hinanden i den kontekst vil vi undersøge vores problemstilling. Inden præsentationen af Projektsamfundet inddrages metateoretiske refleksioner over Anders Fogh Jensens teori og videnskabsteori. På den måde præsenteres teorien på Anders Fogh Jensen egne præmisser. Anders Fogh Jensens teoretiske position Dette afsnit vil skitsere indholdet af Projektmennesket (2009b) og Projektsamfundet (2009a). Projektsamfundet er et værk, der beskriver Anders Fogh Jensens(Fogh Jensen) tanker om Projektsamfundet, mens Projektmennesket er en kondenseret udgave. Begge værker er skrevet på baggrund af en Ph.d af Fogh Jensen fra Han opstiller en samfundsdiagnostik, som vil udgøre den primære teori i kapitel 4 om det nye arbejde. Fogh Jensen argumenterer for, at forskellige aktiviteter såsom dans, krigsførelse, pardannelse mv. indeholder en række fællestræk, som tilsammen er et udtryk for Projektsamfundet. Han illustrerer ved brug af flere områder, hvordan projekter er blevet måden, individer organiserer sig på(fogh Jensen, 2009a:23),(Fogh Jensen, 2009b:20, 27). Fogh Jensen definerer deraf samfundet som et projektsamfund, og han berører mange flader i samfundet, ligesom han fokuserer på det hele menneske, mens vi i dette projekt vil fokusere på det nye arbejde og individet indenfor arbejdslivet. Fogh Jensen forsøger i sine værker at afdække måden, hvorpå individet organiserer sig og målet er overordnet en beskrivelse af samfundet. Han argumenterer for, at de hidtidige samfundsbeskrivelser er ufuldstændige, da de ikke har vægtet projektet som det centrale. Han fremhæver i den forbindelse nutidens samfund som et projektsamfund, hvor menneskelig aktivitet i stadig mere fremherskende grad organiseres igennem projekter. Måden som individet lever på og befinder sig i tid og rum 3 Beskrives i den teoretiske analyse i kapitel 4. 17

18 finder ligeledes sted i projektorganiseringen og Fogh Jensen betegner deraf mennesket som et projektmenneske. Han fremhæver således projektet som det, der forbinder individets forståelse af menneske, samfund og historie. Hans genstandsfelt kan betragtes som en historisk overgang fra den disciplinære ordens grænser og kontrollerede rammer, til en stadig mere projektært orienteret samfundsorden, hvor grænserne opløses og mennesket formes projektært(fogh Jensen, 2009b: 15-17, 31). Hvor Fogh Jensen er optaget af, hvilken betydning det har for projektmennesket, at der eksisterer disciplinære og projektære logikker, er projektets fokus, hvordan projektdeltagere oplever det paradoks, der opstår, når det nye arbejde er kendetegnet ved fleksibilitet, mobilitet og individualisering og der samtidig anvendes projektledelse som styringsværktøj. I projektet inddrages Fogh Jensen som primærlitteratur, og derfor forholder vi os til hans videnskabsteoretiske position med henblik på at udfolde og udfordre hans begreber på deres egne præmisser. På trods af, at Fogh Jensen er hovedteoretikeren i projektet, vil vi ikke anskue det nye arbejde udelukkende igennem hans optik. Andre teoretiske positioner vil blive inddraget til at supplere og diskutere hans begreber for bedre at kunne besvare problemformuleringen. Af samme årsag vil Fogh Jensens videnskabsteoretiske position ikke være et udtryk for projektets videnskabsteori. Det skyldes en større interesse i at forstå genstandsfeltet projektledelse ud fra praksisfeltet end ud fra en teoretisk forståelse. Anders Fogh Jensens videnskabsteoretiske position Fogh Jensen vedkender sig ligesom den franske filosof Michel Foucault en poststrukturalistisk forståelse og anvender aktivt Foucaults analyser til at forstå baggrunden for Projektsamfundets fremkomst(fogh Jensen, 2009b: 34). Hensigten er, ligesom hos Foucault at synliggøre de aktuelle strukturer og problematikker, der er forbundet med at være individ i nutidens samfund. Fogh Jensens beskrivelse af det disciplinære samfund er i høj grad baseret på Foucaults analyser, men Fogh Jensen tilføjer et nyt niveau; det projektære. Fogh Jensen udvider således Foucaults analyser ved at tilføje projektet som et nyt kendetegn ved samfundet(fogh Jensen, 2009a: 12). Det er ikke Fogh Jensens hensigt at skabe en færdig og endegyldig teori, men derimod at beskrive konstruktionsbetingelserne for samfundsordenen, samt de eksplicitte forventninger, der ligger i den samfundsorden, der i dag er med til at skabe mennesket ud fra dettes grundlæggende vilkår; tid, rum, relationer og handling(fogh Jensen, 2009b: 15-17). At Fogh Jensen ikke fremstiller en endegyldig teori, afspejler det mest centrale træk ved poststrukturalismen, som er 18

19 antifundamentalisme. Hermed menes en afstandstagen fra, at vi kan opnå sand og universel viden. Ifølge lektor Christel Stormhøj 4 vil en beskrivelse altid indeholde et subjektivt element og aldrig være neutralt eller objektivt(stormhøj, 2006: 14). Det kan anses som årsagen til, at Fogh Jensen ikke forstår strukturer som fastlagte eller universelle, men derimod forstår dem som noget, der skabes, hvilket medfører en kontinuerlig ændring i relationerne mellem mennesker, samfund og tid. Fogh Jensen påpeger, at projektet er en grundlæggende organisationsfigur i nutidens samfund, og at det får betydning for menneskets forståelse af rum, tid, handlinger og dét at danne relationer(fogh Jensen, 2009b: 13-17). Den tankegang afspejler, at han er forankret i den poststrukturalistiske forståelse, eftersom den forståelse er et udtryk for perspektivisme. Perspektivisme udgøres af den forståelse, at mennesket ser verden ud fra deres givne position. Perspektivisme ligger i forlængelse af det antifundamentalistiske perspektiv og er medforklarende til, at menneskets viden altid vil være partiel eller begrænset, idet viden altid erkendes og skabes i en bestemt tid, i et bestemt rum af kropslige individer(stormhøj, 2006: 17). Indførelse i Projektsamfundet I det foregående afsnit er Fogh Jensens teoretiske og videnskabsteoretiske baggrund blevet introduceret. Dette afsnit giver en overordnet introduktion til Fogh Jensens om disciplinære og projektære logikker. Begreberne vil blive videreført i kapitel 4 til at definere det nye arbejde. Projektet tager udgangspunkt i Projektsamfundet, hvor problemstillingen fokuserer på tendensen projektledelse i dette samfund. Projektledelse afspejles som en tendens i Projektsamfundet i definitionen af det nye arbejde. Den projektære logik et opgør med grænserne Ifølge Fogh Jensen har alle mennesker projekter det har de altid haft. Mennesket må betragtes som et projektmenneske, der, i højere grad end tidligere, bevidst lever og skaber sig selv igennem projekter. Fogh Jensen underbygger sin argumentation ved at inddrage den franske eksistentialist Jean Paul Sartre og den tyske filosof Martin Heidegger. Fogh Jensen anvender henholdsvis tesen om, at mennesket er rettet mod fremtiden og tesen om, at mennesket er det eneste væsen, der har projekter(fogh Jensen, 2009b: 10-11, 12-13). Fogh Jensen beskriver, at samfundets struktur er kendetegnet ved en ny og mere udpræget form for projektorienteret logik. Individets aktiviteter både i privat- og arbejdslivet er i mindre grad fastlagt på forhånd og individet oplever derfor større 4 Christel Stormhøj er lektor på Roskilde Universitet på Institut for Samfund og Globalisering. 19

20 frihed til selv at sætte grænser og mål hen af vejen. Aktivitet bliver på denne måde struktureret projektært uden fastlagte regler og mål, og kan ifølge Fogh Jensen derfor betragtes som projekter. Strukturen af vores aktiviteter er en foranderlig størrelse, idet projekterne, der udgør strukturen, løbende udskiftes af nye projekter og derfor må betragtes som midlertidige(fogh Jensen, 2009b: 10-11). På denne måde kommer det projektære til at udgøre fraværet af klare grænser, og det bliver herved balancegangen og passagen mellem de flydende og overlappende projekter, der bliver udfordringen for det enkelte individ. I Projektsamfundet nedbrydes den disciplinære formatering af rum og tid. Projektet fungerer som tværfagligt, tværinstitutionelt og i det hele taget tværgående igennem de tidligere, disciplinært opsatte grænser for og arrangementer af både rum og tid(fogh Jensen, 2009b: 34-35). Projektet skal ifølge Fogh Jensen forstås som en reaktion på de tidligere udprægede disciplinære måder at organisere og styre individet på. Reaktionen har været undervejs igennem en overvejende del af det 20. århundrede(fogh Jensen, 2009b: 22-23). Den nye projektære logik adskiller sig fra forventningerne i den disciplinære logik. Den nye logik medfører således, at projektmennesket må forholde sig til samfund, arbejde og relationer på en ny og anderledes måde. En udvikling fra det disciplinære Den nye, projektære organisering af tid, rum og relationer adskiller sig grundlæggende fra den disciplinære logik, hvor fokus var på gentagelser, klare målsætninger og eksplicitte restriktioner(fogh Jensen, 2009b: 48). I Projektsamfundet hersker der derimod en midlertidighed både i individets relationer samt projekter, hvor deltagere, arbejdstider, opgaver og målsætninger bestemmes og defineres efterhånden som projektet skrider frem(fogh Jensen, 2009b:10-11). Projektsamfundet skal dog ikke forstås som et nyt samfund. Tværtimod fremhæver Fogh Jensen, at det skal anskues som en kombination af de samfund, det har udviklet sig fra og forstås ud fra disse. Fogh Jensen postulerer, at det er nødvendigt at forstå de styresystemer Projektsamfundet er udsprunget af og til stadighed blander sig med for at forstå Projektsamfundet(Fogh Jensen, 2009a: 10-11). Han fremhæver ydermere i sin samtidsanalyse, at Projektsamfundet er postdisciplinært og en udvikling fra det disciplinære samfund mod det projektære. Projektsamfundet kan ifølge Fogh Jensen forstås som en tværgående systematik, et opgør med det disciplinære samfunds logik og forventninger til individet. Projektsamfundet og det disciplinære samfund skal ikke forstås som isolerede fra hinanden. Projektsamfundet er derimod en vedvarende diskussion med, imitation af 20

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

Projektorganisering side 1 IVA-materiale / Virksomhedsspil

Projektorganisering side 1 IVA-materiale / Virksomhedsspil Projektorganisering side 1 Projektorganisering Indholdsfortegnelse: 1. Hvad er et projekt?... 2 1.1 Projektbegrebet... 2 1.2 Studieprojekter og professionelle projekter... 3 2. Projektfaser... 4 2.1 Fase-begrebet...

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Udviklingsprogrammer for ledere

Udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer for ledere Organisationsudvikling gennem ledelsesudvikling Fleksible og dynamiske udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer, hvor organisationen udvikler sig gennem udvikling

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S. Århus

Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S. Århus Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S Århus Dato: November 2010 Konsulent: Direktør Evald Eriksen 1 Indhold 1. Formål med notatet...3

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview Briefing Præsentation af interviewerne og projektets formål Hvem er vi? Gruppen består af: Kristina, Britt og Virdina. Vi læser Klinisk Videnskab

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati

Læs mere

Strategic Management of Professional Service Firms

Strategic Management of Professional Service Firms Strategic Management of Professional Service Firms Bente R. Løwendahl Strategi AALBORG UNIVERSITET Det samfundsvidenskablige fakultet HD i Organisation og Ledelse 8. semester HDO Indhold 1 Professionelle

Læs mere

DGI Leder- og Foreningsudvikling

DGI Leder- og Foreningsudvikling Undervisningsplatform for Fremtidens Idrætsleder 2014 2016 Formål for Fremtidens Idrætsleder Fremtidens Idrætsleder og det samlede højskoleophold har til hensigt: At skabe potentielle unge idræts-/foreningsledere

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde Kildebrug De gode historier www.mannaz.com/presseservice Vi er en kilde til den nyeste viden inden for ledelse, projektledelse og personlig udvikling. Har du brug

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

VIRKSOMHEDSKONSULENT DIT SPRINGBRÆT TIL KARRIEREN

VIRKSOMHEDSKONSULENT DIT SPRINGBRÆT TIL KARRIEREN VIRKSOMHEDSKONSULENT DIT SPRINGBRÆT TIL KARRIEREN Hvad er Junior Consult? 2 Junior Consult er Danmarks største konsulentvirksomhed, der udelukkende drives af kandidatstuderende fra BSS ved Aarhus Universitet.

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Små sensationer. Af Jakob Lundholm, Danfoss marts 2009

Små sensationer. Af Jakob Lundholm, Danfoss marts 2009 Små sensationer Af Jakob Lundholm, Danfoss marts 2009 Du kommer hjem fra det systemiske kursus. Du har henrykt fortalt familie og venner om, hvor tankevækkende det var, og møder nu op mandag morgen klar

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Verdensmestre i anerkendelse

Verdensmestre i anerkendelse Verdensmestre i anerkendelse Af Sidsel Boye, sib@kl.dk Københavns Kommune har sendt alle deres institutionsledere på kursus i anerkendende ledelse, fordi medarbejderne efterlyser feedback og opmærksomhed.

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 Vi er på Aalborg Universitet stolte over at kunne tilbyde en forskningsbaseret videreuddannelse i Organisatorisk Coaching og Læring. Vi

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

UCC's kompetencestrategi

UCC's kompetencestrategi UCC's kompetencestrategi HR 7. januar 2011 Ref loba/lh/glo Versionsnr. 7 Hvad er en kompetencestrategi? UCC's kompetencestrategi beskriver, hvordan vi systematisk arbejder med løbende udvikling af medarbejdernes

Læs mere

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation.

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation. Projekt strategi og innovation - Resumé Projektets titel: Udvikling af model til implementering af vedtagne strategier og arbejde med innovation i aftenskolen Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Velkommen til. Akademifaget Projektstyring. - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering. i samarbejde med

Velkommen til. Akademifaget Projektstyring. - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering. i samarbejde med Velkommen til Akademifaget Projektstyring - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering i samarbejde med PRINCE2 is a registered trade mark of the Cabinet Office 1 Prince2 læsegrupper 2 Projektfaser

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet. PROJEKTHÅNDBOG 12. december 2012 I Kulturministeriet anvendes projektarbejdsformen aktivt. Arbejdsformen styrker de innovative processer og bidrager til at øge medarbejdernes ansvar og arbejdsglæde, hvilket

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Notat. Mainstreaming i rekruttering af direktører og forvaltningschefer. Ansættelsesudvalget. Den 8. august 2008. i Århus Kommune

Notat. Mainstreaming i rekruttering af direktører og forvaltningschefer. Ansættelsesudvalget. Den 8. august 2008. i Århus Kommune Notat Til: Ansættelsesudvalget Den 8. august 2008 Århus Kommune Mainstreaming i rekruttering af direktører og forvaltningschefer i Århus Kommune Borgmesterens Afdeling I forbindelse med af ansættelse af

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere