Referat. Handicaprådet. Mødet den , kl. 15:00. Teknik- og Miljøforvaltningen, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby, lokale 158

Transkript

1 Referat AALBORG KOMMUNE Mødet den , Teknik- og Miljøforvaltningen, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby, lokale 158

2 1. Godkendelse af dagsorden Godkendelse af referat Sager til drøftelse/beslutning Principbeslutning om nye regler på fritvalgsområdet (høringsgrundlag).4 5. Indstilling til handicaprådet Udvikling og redaktion af Dit Blad Plan for anvendelse af bassin i Hammer Bakker - høring Regnskab og beretning 2012 for Ældre- og Handicapforvaltningen - orientering Regnskab Overførsel fra drift - orientering Regnskab Overførsel fra 2012 til 2013 på anlæg - orientering Endelige anlægsarbejder over 2 mio. kr. - Regnskab orientering Orientering fra Tilgængelighedsudvalget Orientering fra Ældre- og Handicapforvaltningen Orientering fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Orientering fra Teknik- og Miljøforvaltningen Orientering fra Forvaltning for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Orientering fra Skole- og Kulturforvaltningen Eventuelt Lukket

3 Referat AALBORG KOMMUNE Tid Mødet den , Sted Teknik- og Miljøforvaltningen, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby, lokale 158 Fraværende Til stede Åben Punkt 1. Godkendelse af dagsorden.. DH erne i ønskede punktet Tilhørsforhold på dagsordenen. Ellers godkendt. Beslutning: Godkendt. med kommentarer Møde den Side 1

4 Punkt 2. Godkendelse af referat.. Beslutning: Godkendt. Møde den Side 2

5 Punkt 3. Sager til drøftelse/beslutning.. Tilhørsforhold: ønsker en drøftelse affødt af, at Ældrerådet har ønsket at flytte fra Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling til Ældre- og Handicapforvaltningen, fra 1. januar har på deres forums møde drøftet de forskellige problemstillinger ved en eventuel flytning. ønsker, at dette drøftes i detaljer på næste møde i. Som forberedelse til drøftelsen vil der blive taget kontakt til formændene for Handicapråd i 7-by samarbejdet, med henblik på at høre, hvordan de er organiseret og hvorledes de oplever samarbejdet. Desuden ønsker, at Rådet modtager en oversigt over fordele og ulemper ved at være en del af de forskellige forvaltninger. Beslutning: Godkendt. med kommentarer Møde den Side 3

6 Punkt 4. Principbeslutning om nye regler på fritvalgsområdet (høringsgrundlag) Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget godkender at At at at at at i forbindelse med lovændringen 1. april 2013 fortsætter mod godkendelsesmodellen som udgangspunkt for at tilvejebringe det frie valg inden for praktisk hjælp, personlig pleje og madservice. der indenfor en geografisk afgrænset del af et ældreområde gennemføres et udbud af praktisk hjælp og personlig pleje, svarende til ca pct. af den samlede mængde af ydelser på fritvalgsområdet. formålet med udbuddet er at få afprøvet priserne i en konkurrencesituation og samtidig indgå i et gensidigt forpligtende udviklingsarbejde med en privat leverandør. muligheden for at udstede fritvalgsbeviser ikke benyttes forvaltningen udarbejder et mere konkret forslag til udmøntning af de nye regler på fritvalgsområdet, herunder udbudsmateriale for en afgrænset del af et ældreområde, til senere godkendelse i Ældre- og Handicapudvalget det økonomiske potentiale i de nye regler kun delvist realiseres gennem udbud og at den resterende del udmøntes gennem reduktion af omkostningerne hos den kommunale leverandørvirksomhed. Sagsbeskrivelse Baggrund Regeringen har fremsat et lovforslag der betyder, at reglerne for udbud på fritvalgsområdet bliver ændret fra 1. april De nye regler betyder, at kommunen fortsat vil være forpligtet til at tilvejebringe et frit valg leverandørvalg for borgere, der er visiteret til personlig pleje, praktisk hjælp eller madservice ifølge 83 i Serviceloven. Det frie valg indebærer, at borgerne skal kunne vælge mellem minimum to leverandører, hvoraf den kommunale leverandør kan være den ene. Den nye lovgivning giver samtidig langt bedre muligheder for at bruge udbud som et redskab til udvikling og effektivisering på ældreområdet. Det skyldes, at de nuværende særregler om udbud på fritvalgsområdet bortfalder og at kommunalbestyrelsen fremover kan tilvejebringe det frie valg gennem udbud efter de almindelige udbudsregler (Tilbudsloven og Udbudsdirektivet). Det økonomiske potentiale i de nye regler fremgår af Moderniseringsaftalen for 2013 og er beregnet til 132 mio. kr. om året for kommunerne under ét, svarende til ca. 5 mio. kr. for. Fra budget 2013 er Ældre- og Handicapforvaltningens budget reduceret med et tilsvarende beløb. Ældre- og Handicapudvalget havde 19. december 2012 en foreløbig drøftelse af de nye regler og besluttede at sige takke ja til et tilbud fra KL/Udbudsportalen om at få lavet en vurdering af, hvilke forhold der har betydning for det Møde den Side 4

7 økonomiske potentiale i de nye regler. KL/Udbudsportalens potentialeafklaring er vedlagt som bilag 1 til denne indstilling. De nye regler for frit valg af personlig pleje, praktisk hjælp og madservice Ifølge de eksisterende regler er det muligt enten at godkende leverandører der lever op til kommunens leverandørkrav, at lave et udbud efter de særlige regler i frit valgs lovgivningen eller at tilbyde borgerne et servicebevis. Med de nye reger skal kommunen fortsat sikre, at borgerne har et frit valg mellem to eller flere leverandører, hvoraf den ene kan være kommunal. Dette kan ske gennem: Godkendelsesmodellen Udbud efter de almindelige udbudsregler Fritvalgsbeviser. Figur 1: De gældende og de nye regler på frit valgs området Godkendelsesmodellen Kommunen godkender et antal leverandører (kommunale eller private), som de visiterede brugere herefter kan vælge imellem. I en åben godkendelsesmodel godkendes alle leverandører der opfylder godkendelseskravene (som i den eksisterende godkendelsesmodel). Leverandørerne konkurrerer herefter om brugerne på kvalitet og service. Men ifølge de nye regler kan kommunen vælge at indskrænke antallet af leverandører ved at fastsætte et maksimum for, hvor mange leverandører, der kan godkendes. Leverandørerne udvælges på baggrund af de kriterier, som kommunen har udmeldt. Afregningen til leverandørerne tager udgangspunkt i de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger, som den kommunale leverandør har ved at levere en tilsvarende ydelse. Der er således ingen priskonkurrence i godkendelsesmodellen og dermed ikke - isoleret set - noget økonomisk potentiale. Udbud efter de almindelige regler Særreglerne på fritvalgsområdet bliver afskaffet, og et udbud skal derfor foregå efter de almindelige udbudsregler. Det afgørende nye i lovforslaget er, at kommunen kan fortsætte som leverandør efter et udbud. Dette sker i praksis ved, at kommunes leverandør står helt uden for udbuddet og at kommunen udvælger et antal private leverandører gennem et udbud efter de almindelige udbudsregler. I et traditionelt udbud er der typisk én vinder. Men udbuddet kan også gennemføres på en måde, hvor der først udpeges én hovedleverandør, som skal acceptere, at der efterfølgende (f.eks. efter tre måneder) godkendes et antal yderligere leverandør. Disse leverandører skal levere ydelserne til samme pris som hovedleverandøren. Den første løsning vil formentlig give de laveste priser (da leverandøren har et stort kundepotentiale), mens den anden løsning vil give brugerne flere leverandører at vælge imellem. Udbud af ydelserne inden for frit valgs området kan kombineres med andre ydelser. F.eks. vil personlig pleje og hjemmesygepleje kunne kombineres, sådan at dette vil kunne udføres af den samme leverandør. Der vil ligeledes være mu- Møde den Side 5

8 lighed for at indbygge særlige incitamentskabende afregningsmekanismer, f.eks. en bonus der kan udbetales, hvis leverandøren leverer en indsats der har en særlig rehabiliterende effekt. Udbudsmodellen indebærer, at tilbudsgiverne konkurrerer på både kvalitet og pris og den rummer derfor et økonomisk potentiale i form af billigere priser. Potentialet vil bl.a. afhænge af, hvordan udbuddet tilrettelægges og hvilke opgaver og ydelser der er omfattet. Fritvalgsbeviser Med et fritvalgsbevis kan borgerne selv vælge, hvilken leverandør de vil benytte til at levere de visiterede ydelser. Leverandørerne skal dog leve op til kommunens kvalitetskrav og samtidig være CVR-registreret. Fritvalgsbeviset kan begrænses til bestemte ydelser som f.eks. madservice eller indkøb, men kan i øvrigt kombineres med de øvrige modeller. Fritvalgsbevisets værdi skal svare til kommunens omkostninger ved produktion og levering af tilsvarende ydelser. Værdien skal dermed svare til kommunens (eller hvis de er gennemført et udbud den private leverandørs) gennemsnitlige, langsigtede omkostninger. Fritvalgsbeviserne giver derfor ikke noget økonomisk potentiale. Strategiske valg og muligheder Der kan være flere forskellige ønsker og mål for det frie valg på ældreområdet. Er målet f.eks. at skabe stor mangfoldighed i form af muligheden for at vælge mellem et stort og bredt udvalg af leverandører og ydelser? Eller handler det mest om at realisere det økonomiske potentiale, som de nye regler giver mulighed for? Og skal de nye regler bruges som et aktivt instrument til at sikre den fortsatte kvalitetsudvikling af området? Valg af fremtidig model afhænger af, hvordan de disse mål prioriteres. Figur 2 illustrerer en række af de strategiske valg, der skal træffes. Figur 2: Strategisk afklaring på frit valgs området Udbudsmodellens muligheder Med henvisning til udvalgets drøftelse 19. december 2012 og det vedtagne budget for , forudsættes det i det følgende, at der skal realiseres et økonomisk potentiale svarende til ca. 5 mio. kr. og at der skal være fokus på kvalitetsudvikling af ydelserne. Da det økonomiske potentiale i de nye regler kun realiseres gennem brug af udbudsmodellen, fokuseres der i det følgende på denne model. Ændringen i lovgivningen gør det langt mere attraktivt end tidligere at benytte udbudsmodellen. Det skyldes især, at kommunen kan fortsætte som leverandør efter et udbud. Samtidig bliver der mulighed for priskonkurrence, da de private leverandører hver især byder ind med en pris. Kommunen løber ingen økonomisk risiko ved at gå i udbud, da den samlede opgave ikke kan blive dyrere. Hvis de private leverandørers tilbud er højere end det, kommunen kan gøre det for, kan udbuddet annulleres. Med de nye regler skabes der større fleksibilitet i forhold til, hvordan indholdet og omfanget af et udbud kan fastsættes. Muligheden for at lave udbud på tværs af ydelser (eksempelvis sygepleje, træning mv.) og for at indbygge incitamentskabende bonusordninger rummer eksempelvis muligheder i forhold til rehabilitering af borgerne. Møde den Side 6

9 Reglerne giver også mulighed for at afgrænse et udbud til at omfatte den del af fritvalgsområdet, som allerede leveres af private leverandører. Denne andel udgør i ca. 15 procent for personlig pleje og ca. 38 pct. for den praktiske hjælp. Fordelingen kan naturligvis ændre sig efter et udbud, men dette vil helt afhænge af brugerens valg. I et udbud kan der udover krav til kvaliteten af ydelserne også fastsættes udviklingsmål som skal opnås i samarbejde mellem kommunen og leverandøren. Det kan eksempelvis dreje sig om udvikling af nye tilbud eller ydelser, overførsel og viden på tværs af kommune og leverandør I forbindelse med udbud af hjemmepleje og plejehjem i Holbæk Kommune, blev følgende formål formuleret: Holbæk Kommune ønsker med konkurrenceudsættelsen at frigøre ressourcer uden kvalitetsbrist af nogen art. Kommunen ønsker at få inspiration til, hvordan man kan optimere driften og fortsat tilbyde en høj kvalitet i plejen. Derfor ønsker kommunen en professionel samarbejdspartner, der kan levere en høj kvalitet og effektivitet og som i samarbejde med kommunen kan udvikle plejen og omsorgen. Holbæk Kommune ønsker samarbejdspartner(e), der i et tæt samarbejde med kommunen kan løfte og udvikle ældreplejen i hele kommunen. Med udbuddet af en stor kommunal kerneopgave, ønsker Holbæk Kommune at skabe nye muligheder for brugere, beboere, pårørende, medarbejdere m.fl. Kilde: Udbud af Plejehjemmet Kastanjely og/eller Hjemmeplejen i Område Øst. Holbæk Kommune, september 2012 Lignende formål kan formuleres for et udbud i, sådan at der kommer fokus på at arbejde mere systematisk med at udvikle kvaliteten af den pleje, omsorg og service der ydes. Samtidig kan der sikres en overførsel af viden mellem parterne for bl.a. at optimere driften og skabe nye løsninger for brugere og medarbejdere. Med regelændringen på fritvalgsområdet bliver det også lettere for kommunen at styre antallet af leverandører og dermed begrænse de administrative omkostninger i forbindelse med godkendelse, tilsyn mv. Både med godkendelsesmodellen og udbudsmodellen kan kommunen vælge netop det antal leverandører, kommunen ønsker. Et udbud kan kombineres med udstedelse af fritvalgsbeviser. Dette åbner op for fortsat at have mange mindre leverandører, men denne mulighed kan afgrænses til udvalgte ydelser som f.eks. indkøb eller tøjvask. Vurdering af det økonomiske potentiale i udbudsmodellen Den økonomiske gevinst ved brug af udbudsmodellen afhænger af flere forhold, herunder omfanget af udbuddet, antallet af leverandører osv. I notatet Potentialeafklaring for hjemmeplejen i (bilag 1), har KL/Udbudsportalen givet en vurdering af, hvordan det forudsatte potentiale på ca. 5 mio. kr. i bedst opnås. Konklusionen er, at det størst mulige økonomiske potentiale opnås ved: at udbyde personlig pleje og praktisk hjælp i hele kommunen at minimere antallet af leverandører efter et udbud mest muligt Da har en meget lav pris på praktisk hjælp, vurderer KL/Udbudsportalen dog at den forudsatte besparelse næppe kan realiseres alene ved at udbyde de ydelser, der i dag leveres af private leverandører på fritvalgsområdet. Derfor foreslår KL/Udbudsportalen, at der i udbuddet også indgår drift af et plejehjem. Dette vil give leverandøren et sikkert, fast kundegrundlag, da ydelser på plejehjem ikke er omfattet af frit valg. Og det vil samtidig give en væsentlig større volumen i opgaverne, der udbydes. I figur 3 vises en række forhold som har betydning for størrelsen af det økonomiske potentiale ved et udbud på fritvalgsområdet. Møde den Side 7

10 Figur 3: Forhold der påvirker det økonomiske potentiale ved at udbud på fritvalgsområdet Forvaltningens vurdering og anbefaling Ældre- og Handicapforvaltningen er med udgangspunkt i anbefalingerne fra KL/Ubudsportalen og egen vurdering af den aktuelle markedssituation både lokalt og nationalt, kommet frem til følgende vurdering og anbefaling: De nye regler får virkning fra 1. april 2013 og der er indtil nu kun få kommuner, der har erfaring med udbud af praktisk hjælp og personlig pleje i større skala. Markedet er præget af, at der er mange små leverandører, hvilket er særlig udtalt i Nordjylland. Et udbud i stor skala vil stille store krav til vinderen af udbuddet med hensyn til at skulle etablere sig og opbygge en stor kapacitet på kort tid. Da området stadig er omfattet af frit valg, vil en stor kapacitetsopbygning samtidig indebære betydelige risici for den private leverandør, hvis denne bliver valgt fra af brugerne. Men samtidig giver de ændrede regler helt nye muligheder for at få afprøvet de kommunale leverandørs pris i en markedssituation. Forvaltningen anbefaler, at denne mulighed udnyttes, men i et afgrænset område og i en størrelsesorden, der minimerer de risici, der kan være forbundet med et stort udbud - både for den private leverandør og for kommunen som myndighed. Forvaltningen foreslår derfor, at anbefalingerne fra KL/Udbudsportalen følges for så vidt angår muligheden for at bruge de nye muligheder for udbud, men at der vælges en anden afgrænsning af den udbudte opgave end den, KL/Udbudsportalen har skitseret. Forvaltningens forslag er, at der udvælges en geografisk afgrænset del af et ældreområde og at personlig pleje og praktisk hjælp i dette område udbydes efter de almindelige udbudsregler (se tabel 1 for angivelse af visiterede timer indenfor de enkelte ældreområder). Kommunen laver et kontrolbud og viser det sig, at den kommunale leverandør er bedst og billigst, kan udbuddet annulleres. Hvis det bedste tilbud kommer fra en privat leverandør, skal der udpeges mindst én leverandør yderligere for at sikre det frie valg. Dette kan være den kommunale leverandør eller en privat leverandør. Hvis den kommunale leverandør vælges, må det forudsættes, at denne er i stand til at levere ydelserne til en pris der svarer til prisen i det vindende tilbud. Den anbefalede model vil ikke i sig selv sikre, at det økonomiske potentiale på ca. 5 mio. kr. realiseres. Det forudsættes derfor, at markedsprøvning af prisen vil sætte en ny standard for omkostningerne i s hjemmepleje, således at det fulde potentiale kan realiseres med virkning fra Dette sker dels et udbud og dels gennem en intern effektivisering og reduktion af timeomkostningerne hos den kommunale leverandør. Tabel 1: Antal visiterede timer opdelt på ældreområder budgetforudsætning for 2013 Nord Vest Sydvest Centrum Øst I alt Praktisk hjælp Personlig pleje Medarbejderforhold ved et udbud I forbindelse med et udbud skal s Aftale om inddragelse af medarbejdere ved udbud og licitationer respekteres. Dette indebærer bl.a. at berørte medarbejderne skal inddrages så tidligt i processen som muligt for at sikre, Møde den Side 8

11 at deres synspunkter indgår i beslutningsgrundlaget. Aftalen indeholder desuden principper for inddragelse af relevante MED-udvalg og kan ses på dette link: Hvis et udbud medfører, at der vælges en privat virksomhed til at udføre opgaver som hidtil har været løst af kommunens medarbejdere, vil Virksomhedsoverdragelsesloven fastsatte rammerne for disse medarbejderes rettigheder og pligter. Udgangspunktet er, at loven vil være gældende for de medarbejdere, der primært er beskæftiget med det arbejde, der skal overdrages til den virksomhed der vinder udbuddet. Hovedprincipperne i loven er beskrevet i bilag 1, kapitel 4, og indebære bl.a., at medarbejdere der overdrages, fortsætter på de overenskomstmæssige forhold der gælder frem til udløb af indeværende overenskomstperiode. Processen frem mod godkendelse af udbudsmateriale Hvis udvalget ønsker at udbyde en opgave, skal udbudsform og kravene til kommende leverandør(er) beskrives i detaljer. Der skal etableres en projektorganisation, som får til opgave at udarbejde et samlet udbudsmateriale til udvalgets godkendelse. Til sikring af, at alle relevante love, regler og aftaler overholdes, skal købes der ekstern rådgivning hos en erfaren ekspert i udbudsreglerne. Finansieringen heraf foreslås at ske over udvalgets pulje. Ældre- og Handicapudvalget vil senere blive præsenteret for en konkret indstilling med nærmere beskrivelse af hvordan de nye fritvalgsregler håndteres og med angivelse af de udbudte opgaver (ydelser, omfang, udviklingsaftale med leverandør osv.). Bilag Potentialeafklaring for hjemmeplejen i, KL/Udbudsportalen, februar Tidsplan Forvaltningsledelsen 12. marts 2013 FMU-ÆH 14. marts 2013 Ældre- og Handicapudvalget 20. marts 2013 Møde den Side 9

12 Jens Martin Sletting Hansen, Ældre- og Handicapforvaltningen, orienterede og besvarede spørgsmål. Høringssvar: finder, at det foreliggende materiale er utilstrækkeligt, hvad angår betydning og konsekvenser ved et udbudseksperiment for kommunens borgere med et handicap. bemærker i den forbindelse, at alle overvejelser og argumenter i den forudgående potentialeafklaring omhandler markedet, sparepotentialet, konsekvenser for ansatte, samt mulige medarbejderreaktioner. Fraværet af analyse hvad angår de mulige konsekvenser for berørte borgere, herunder berørte borgere med et handicap, vækker stærk forundring og stor bekymring. ser det ønskede udbudseksperiment som et usikkert forsøg med konkrete borgeres hverdag og livskvalitet, og finder det på ingen måde afklaret, endsige belyst, hvilke konsekvenser eksperimentet vil kunne få for de berørte borgere. Der er aktuelt 599 borgere under 67 år, borgere med et handicap, som modtager personlig pleje i. Hertil kommer gruppen af borgere med et handicap der er fyldt 67 år, samt borgere med et handicap i alle aldre, der modtager praktisk hjælp. I alt har 524 borgere valgt privat pleje og 2770 har valgt privat leverandør af praktisk hjælp. De pågældende fordeler sig over de nuværende 17 godkendte leverandører. Det fremgår ikke hvordan borgere med et handicap procentuelt er fordelt mellem kommunal og privat hjælp. Det fremgår heller ikke af afklaringen, hvorfor nogle borgere foretrækker de private leverandører, herunder bevæggrunde for at relativt mange vælger en lille leverandør. Dermed er det også helt ubelyst, hvilke konsekvenser det kan have, når borgere i forbindelse med udbudseksperimentet tvinges væk fra deres hidtidige leverandør. Det kan f.eks. tænkes, at valget sker for at sikre fleksibilitet og/eller kontinuitet, herunder for at kunne passe et job, uddannelse eller fritidsaktiviteter. finder det i øvrigt bemærkelsesværdigt, når man vægter i potentialeafklaringen, hvad angår beslutningen om at bevare kommunal hjemmepleje, at borgere med kommunal leverandør så ikke tvinges til at vælge en ny leverandør. Dette uden på den anden side at problematisere, at nuværende brugere af mellem 15 og 18 private leverandører, efter et udbud skal tvinges væk derfra. opfatter det at anvende en privat leverandør som et bevidst aktivt valg, hvorfor det må formodes at have konsekvenser for hver enkelt borger, der udelukkes fra den hidtidig valgte leverandør. Det fremgår i potentialeafklaringen, at har truffet en række konkrete beslutninger udtrykt som ønsker, hvilke hele høringsrundlaget hviler på. Det er beslutninger der omhandler antallet af leverandører efter et eventuelt udbud, beslutning om madservice, fritvalgsbeviser, kommunen som fortsat leverandør og inddragelsen af et plejecenter. er uforstående overfor at være unddraget høring i disse ret betydelige grundlæggende beslutninger. Slutteligt vil knytte en kommentar til de satser der fremgår i sammenligningsgrundlaget. ns fritvalgssatser er i udgangspunktet lave, selv når de sammenlignes med kommuner i en lavere løngruppe. Det forekommer ikke åbenbart, at et udbudseksperiment kan føre til besparelser. finder det ikke acceptabelt, uden nogen mulighed for fravalg, at eksperimentere med borgeres livskvalitet og hverdag på det foreliggende grundlag. Jakob K. Svendsen (V) og Anna Kirsten Olesen (A) tager forbehold for høringssvaret. Potentialeafklaring for Beslutning: Møde den Side 10

13 Godkendt. med kommentarer Møde den Side 11

14 Punkt 5. Indstilling til handicaprådet Udvikling og redaktion af Dit Blad Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til Ældre- og Handicapudvalget At At udvalget ændrer retningslinjerne for Dit Blad, således at budgetansvaret for Dit Blad entydigt ligger hos sekretariatschefen for Direktørens Sekretariat. udvalget drøfter den redaktionelle linje i Dit Blad. Sagsbeskrivelse Dit Blad har i mange år været et af Ældre- og Handicapforvaltningens flagskibe i forvaltningens eksterne kommunikation. Forvaltningen har pr. 1. februar 2013 engageret en free-lance journalist, der i tæt samarbejde med bladets redaktionsudvalg, har ansvaret for redaktionen af Dit Blad. Redaktionsudvalget er sammensat af repræsentanter fra Ældre- og Handicaprådene. Ligeledes vil også Ældre- som Handicaprådene i sig selv også fortsat være væsentlige medspillere for redaktionen og redaktionsudvalget. Retningslinjerne for driften af Dit Blad blev fastlagt af Ældre- og Handicapudvalget i Af retningslinjerne for redaktionen af Dit Blad fremgår, at redaktøren er budgetansvarlig for bladet. Det indstilles, at udvalget præciserer, at budgetansvaret for Dit Blad fremover ligger hos sekretariatschefen for Direktørens Sekretariat. I forbindelse med tilknytningen af en journalist til redaktionen vil der være mulighed for også at udvikle bladets redaktionelle linje, lay-out, distribution m.v. Naturligvis også her i tæt samspil med redaktionen og Ældre- og Handicaprådene. I den forbindelse kan det være væsentligt, at Ældre- og handicapudvalget drøfter principperne for den redaktionelle linje i Dit Blad. I retningslinjerne fra 2007 blev formålet med bladet defineret således, at Dit Blad skal informere ældre og handicappede om s service for målgruppen samt at bringe relevant information om lovændringer m.m. Den hidtidige redaktionelle linje i Dit Blad har således i praksis været: At bladets indhold hovedsagligt er af oplysende karakter. Det vil sige at bladet formidler faktuelle oplysninger om s tilbud til ældre og handicappede, om lovgivning og regler o.l. At bladet bringer oplysende artikler om fx aktiviteter, udviklingstiltag, nye tilbud o.l. af interesse for bladets målgruppe. At bladet bringer artikler af generel interesse for bladets målgrupper. At bladet ikke bringer læser- eller redaktionelle indlæg af holdningsmæssig karaktér. At bladet har en balance mellem det redaktionelle indhold og annonceindholdet, hvor det redaktionelle indhold har hovedvægten. Det anbefales, at den ovenfor beskrevne redaktionelle linje fastholdes. Bilag: Beslutning fra Ældre- og Handicapudvalgets møde vedr. Dit Blad Tidsplan Forvaltningsledelsen Ældre- og Handicapudvalget Beslutning: Møde den Side 12

15 Godkendt. Udvalget tilslutter sig, at Dit Blad redaktionelt skal være af informativ karakter og ikke primært af politisk karakter. Felix Henriksen ønsker ikke, at de to råd underlægges begrænsninger ved at indlæg ikke må have holdningsmæssig karakter. De to råd får stillet plads til rådighed til indlæg af primært informativ karakter. Møde den Side 13

16 Jens Martin Sletting Hansen, Ældre- og Handicapforvaltningen orienterede. Høringssvar: anerkender, at er en moderne kommune, der gerne vil i dialog med borgerne. Det kommer blandt andet til udtryk ved Dit Blad. Et blad der med sit navn angiver at være i øjenhøjde med modtageren - en slags personaleblad for pensionsmodtagere i. bifalder, at Dit Blad får et kvalitetsløft, idet redaktionen styrkes ved ansættelse af en freelancejournalist. Ligeså at Dit Blad fremtidigt udvides fra 16 til 20 sider. har en handicappolitik. Der er 6 fokuspunkter i handicappolitikken, en politik der i øvrigt erklæres at være mere end blot en hensigtserklæring. Handicappolitikkens fokuspunkt 2 er: Information og spredning af viden om det at leve med handicap. Det fremgår ikke hvordan handicappolitikkens fokuspunkt 2 konkret skal udmøntes, men det er nærliggende, at Dit Blad har en rolle i spredningen af omtalte viden og information. Kommunens borgere med et handicap, herunder modtagere af førtidspension, som vi repræsenterer i, har hidtil ikke følt sig mødt i Dit Blad. Forvaltningens 8 midtersider med information er praktiske, men de øvrige sider, fyldt med annoncer og underholdning, har ikke været i trit med de borgere vi repræsenterer i. Med de seneste års udskiftninger i er vi blevet opmærksomme på Dit Blad og rådets hidtidige fravær af bidrag hertil. ønsker, at Dit Blad også kommer i øjenhøjde med kommunens borgere med et handicap - både de knapt førtidspensionister og alderspensionister med et handicap. er nedsat for at skulle rådgive kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål og formidle synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører mennesker med et handicap. Ifølge Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område har vi sågar ret til at blive hørt, om alle initiativer, som har betydning for mennesker med handicap. I Dit Blad vil kunne bidrage med information og viden om det at leve med et handicap. Om tidens mange muligheder, men også om tidens udfordringer. Kort sagt, hvad der rører sig blandt borgere med et handicap. Vi kan også informere om de temaer som arbejder med. Det fremgår imidlertid af høringsgrundlaget, at Dit Blad: ikke bringer læser- eller redaktionelle indlæg af holdningsmæssig karaktér. Hverken, Ældrerådet eller borgere i øvrigt, vil herefter kunne udtrykke sig frit i Dit Blad. Skal holdningsmæssig karakter mon forstås udtømmende, så redaktionens tilfredshed med en given løsning ikke må komme til udtryk? Eller menes der bare holdninger der kan opfattes som kritiske (og i så fald så af hvem?), eller måske bare holdninger som den politiske eller administrative ledelse er uenig i? gør opmærksom på, at ytringsfrihed ikke kan gradbøjes, ligesom de fleste ytringer er holdningsmotiverede. Det er helt ubegribeligt for, at et næsten enigt Ældre- og handicapudvalg ønsker Ældrerådet og underlagt censur. Det kan kun opfattes som et udtryk for, at man ikke har tillid til vores dømmekraft at vi vil og kommunens borgere det godt. kan ikke være en del af en redaktion, hvor vi ikke må formidle holdninger, eller hvor vi er underlagt censur. Vores grundlæggende opgave er jo, at formidle viden og holdninger. Vi opfatter vedtagelsen som et udtryk for en umoderne ledelsesstil der hører det forrige århundrede til. Det var en tid, hvor chefen pr. definition havde ret og hvor ledelsen imødekom kritik ved simpelthen at forbyde den. Siden da er samarbejde og dialog blevet moderne værktøjer i ledelse. Hvis Ældre- og handicapudvalget tager Ældrerådet og s roller og arbejde alvorligt, og ligeså Aalborg Kommunens handicappolitik, gives redaktionen frihed til selv at finde og udvikle formen, hvad angår de sider i Dit Blad der ikke er information fra forvaltningen. Dette uden censur. Møde den Side 14

17 Afslutningsvis påpeger, at kommunikativ og informativ tilgængelighed er afgørende nødvendigt i Dit Blad. Her har det hidtidige format ladet meget tilbage at ønske. I den forbindelse bør redaktionen ydes grafisk bistand, således skrifttyper, farvevalg, kontraster og layout sikrer et fuldt tilgængeligt Dit Blad. Der er en stor gruppe borgere med læsevanskeligheder, f.eks hjerneskadede, ordblinde, blinde og stærkt svagtsynede, og de udelukkes, med mindre der gøres en målrettet indsats for Dit Blads tilgængelighed. Herudover bør Dit Blad kunne læses fra ns hjemmeside via ligesom det bør tilbydes som lyd-cd. Jakob K. Svendsen (V) og Anna Kirsten Olesen (A) tager forbehold for høringssvaret. Bilag - Beslutning fra udvalgets møde vedr. Dit Blad Beslutning: Godkendt. med kommentarer Møde den Side 15

18 Punkt 6. Plan for anvendelse af bassin i Hammer Bakker - høring Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget godkender at at brugerne af varmtvandsbassin ved Træningsenheden Nord, Hammer Bakker flyttes til nye tilbud der inden udgangen af august måned 2013 udarbejder konkrete aftaler med de enkelte brugere om den fremtidige træning fra Aftalerne udarbejdes af Træningsenheden i samarbejde med de involverede afdelinger. Sagsbeskrivelse I budgetdrøftelserne for budget indgik et ønske om renovering af bassin og omklædning samt ombygning af parterreetage og udendørs anlæg ved Træningsenheden Nord, Hammer Bakker. Bassinets måler 770x300 cm, har en dybde på 106 cm i den ene halvdel og 68 cm dybt i den anden halvdel. Vandtemperaturen er ca. 35 grader. En renovering af bassin og omklædningsfaciliteter er tidligere blevet anslået til mio. kr. Ældre- og Handicapudvalget besluttede, at de aktuelle behov for varmtvandsbassiner i Aalborg Kommune blev undersøgt. Denne undersøgelse er nu foretaget og såvel Ældreafdelingen som Handicapafdelingerne vurderer, at der er mulighed for at tilbyde tilfredsstillende træning på anden vis. På den baggrund er der udarbejdet følgende anbefaling for de eksisterende brugere af bassinet i Hammer Bakker. Nuværende brugere i varmtvandsbassin i Hammer Bakker. Varmvandsbassinet ved Træningsenheden Nord Hammer Bakker bliver i dag benyttet af i alt 42 brugere. Brugernes baggrund og problemstillinger er meget forskellige, men kan inddeles i følgende 3 kategorier: Kategori 1 10 udviklingshæmmede børn og voksne som Træningsenheden Nord Hammer Bakkers fysio- og ergoterapeuter selv har visiteret til og træner i bassinet. Brugerne kommer fra bo- og dagtilbud under Handicapafdelingen, fra specialbørnehaver i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen samt fra den vederlagsfri fysioterapi ordning. Brugerne er visiteret til træningsenheden efter forskellige paragraffer. (blå farve i bilag 2) Kategori 2 20 børn og voksne med udviklingshæmning fordelt på 7 institutioner. Institutionerne har via tidligere aftaler tiderne til rådighed og bliver ikke opkrævet betaling for tid eller antal brugere. Brugerne bliver via vejledning fra ergo- og fysioterapeuter fra Træningsenheden Nord Hammer Bakker anbefalet træning i bassinet. Træningen og vandaktiviteterne bliver varetaget af institutionernes egne medarbejdere. (orange farve i bilag 2) Møde den Side 16

19 Kategori 3 Bassinet benyttes ligeledes af en specialbørnehave fra Dronninglund, en skoleklasse fra Brønderslev Kommune samt en privat borger med et udviklingshæmmet barn. Barnet er visiteret efter Serviceloven 32, hjemmetræning, hvor forældrene anvender visiteringen til bassintræning. Indtægter fra disse brugere tilgår Træningsenheden Nord Hammer Bakker og udgør ca kr. årligt. (lilla farve i bilag 2) Fremtidige løsninger for brugerne. Mulighederne for at benytte andre varmtvandsbassiner i er derfor blevet undersøgt og der har været positiv tilkendegivelse om et samarbejde fra bl.a. Nørresundby Idrætscenter og VUK på Studievej 5. Disse bassiner adskiller sig fra de øvrige varmtvandsbassiner i Aalborg Kommune ved at have en vandtemperatur på 34 grader. Dette er vigtigt for de voksne og børn som ikke er aktive i vandet. Men også andre bassiner kan benyttes til de mere aktive børn og voksne. Brugerne i kategori 1 Vil kunne tilbydes alternative bassin tilbud i nærliggende varmvandsbassin eller træning på land. Træningsenheden Nord Hammer Bakker vurderer, at borgere som Træningsenheden har visiteret til varmtvandsbassinet, vil kunne benytte sig af et andet varmvandsbassin eller et træningstilbud på land. Brugere i kategori 2 Af de borgere som benytter bassinet april 2013 og som er tilknyttet Handicapafdelingen er den generelle vurdering, at de berørte borgere kan anvende andre bassiner, fx Lejbjergcenteret, bassin i Vadum eller terapibassinet i Nørresundby Idrætscenter, se bilag 1 I forhold til nogle borgere er der dog særlige hensyn, fx autister der har behov for skærmning eller borgere, som har særlige behov for varme terapibade. En flytning til andre bassiner skal således tage disse hensyn. Brugere i kategori 3 Brugerne fra Dronninglund og Brønderslev kommune skal henvises til alternative bassin muligheder. Vedrørende den private borger så vil der i samarbejde med borgeren blive etableret ny løsning. Når de konkrete aftaler med de enkelte brugere er lavet i august måned fastlægges den endelige dato for nedlæggelse af varmtvandsbassinet ved Træningsenheden Nord, Hammer Bakker. Det forventes at ske omkring 1. januar Økonomi Løsningen vil medføre, at der ikke skal findes en anlægsinvestering til renovering af bassin og omklædningsfaciliteter i Hammer Bakker. Vedrørende driftsudgifter vil der være en besparelse på drift af bassinet i Hammer Bakker. Denne mindreudgift vil formegentligt blive anvendt til leje af alternative bassiner og transportudgifter mv. Møde den Side 17

20 Endelig opgørelse af disse udgifter kan først foreligge når de konkrete aftaler med brugerne foreligger til udgangen af august måned Tidsplan FL Ældre- og handicapudvalget (høring) Forvaltningsledelse FB (høring) Handicapråd (høring) FL Ældre- og Handicapudvalget Bilag Handicapafdelingens kommentarer til evt. lukning af bassinet i Hammer Bakker Oversigt over bassintider i Hammer Bakker Møde den Side 18

21 Jens Martin Sletting Hansen, Ældre- og Handicapforvaltningen, orienterede. Høringssvar: er ikke i stand til at vejlede på det foreliggende grundlag. Det skyldes, at savner en række væsentlige oplysninger i høringsgrundlaget. Af samme årsag vækker lukningsplanerne stor bekymring. Brugernes behov og de enkelte tilbuds kvalitative indhold er for os det centrale frem for økonomien. savner helt overordnet oplysning om hvordan brugerne, deres pårørende samt personalet, konkret stiller sig til de beskrevne alternative muligheder. Kan de alternative løsninger indfri behovet for en forsvarlig træningsindsats? Har de samme kvalitet og kan de imødekomme de etiske behov, herunder muligheden for at skærme visse borgere? Hvilke konsekvenser har en længere afstand til træning og dermed længere transporttid for de berørte borgere? havde i øvrigt gerne set et budget, hvor besparelsen kunne vurderes i forhold til omkostningerne ved de påtænkte alternative løsninger. Når personaleomkostninger, transportomkostninger, bassinlejer mv. er gjort op, er der så tale om en besparelse? Herudover savner det samlede varmtvandstilbud i afdækket, samt det samlede behov for pladser. har kendskab til, at borgere med behov for varmtvandsterapi i nogle tilfælde henvises til tilbud udenfor kommunen. Dette tyder ikke på overkapacitet. Endelig synes lukning af et varmvandsbassin i modstrid med Træning før pleje målsætningen og i øvrigt Aalborg Kommunes sundhedspolitik Lighed i sundhed. For mange borgere med psykiske og fysiske handicaps; immobilitet, spasticitet og kroniske smerter, er varmtvandsbassin den eneste træningsmulighed. Som andre borgere, har borgere med et handicap behov for et træningstilbud nær bopælen, så transporten ikke belaster og udtrætter, således gevinsten ved træningen overstiges. Jakob K. Svendsen (V) og Anna Kirsten Olsen (A) tager forbehold for høringssvaret. Møde den Side 19

22 Bassin tider i Hammer Bakker gældende fra april 2013 Handicapafdelingens kommentarer til evt. lukning af Bassinet i Hammer Bakker Beslutning: Godkendt. med kommentarer Møde den Side 20

23 Punkt 7. Regnskab og beretning 2012 for Ældre- og Handicapforvaltningen - orientering Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget godkender, at vedlagte regnskab 2012 for Ældre- og Handicapforvaltningen med bilag fremsendes til Borgmesterens Forvaltning til behandling i Magistrat og Byråd (bilag 1 + 3), at vedlagte beretning 2012 for Ældre- og Handicapforvaltningen godkendes (bilag 2) Sagsbeskrivelse Regnskabet er udarbejdet i henhold til vejledning for udarbejdelse af årsregnskab 2012 for Aalborg Kommune. Samlet regnskabsresultat Drift Serviceudgifter. Det samlede resultat på drift viser et mindreforbrug på i alt 8,2 mio. kr. på den samlede bevilling på 2,3 mia. kr. Mindreforbruget på 8,2 mio.kr. fordeler sig med et merforbrug på -4,8 mio. kr. på sektor Serviceydelser for ældre (inkl. resultatcentre), et mindreforbrug på 10,8 mio. kr. på sektor Tilbud for mennesker med handicap samt et mindreforbrug på 2,2 mio. kr. på sektor Myndighedsopgaver og administration. Det omkostningsbaserede regnskab på det takstfinansierede område viser et underskud på i alt 6,6 mio. kr. Resultatet skyldes hovedsageligt, at der i forbindelse med opgørelsen er foretaget en kvalitetssikring vedrørende renter og afskrivninger på egne bygninger. Konsolideringskontoen på status nedskrives med kr. 6,6 mio. Drift Budgetgaranterede udgifter. På de budgetgaranterede udgifter har der været et merforbrug på 14,0 mio. kr. væsentligst vedrørende statsrefusion på særligt dyre enkeltsager. Anlæg Det samlede resultat på anlæg viser et mindreforbrug på 41,6 mio. kr. netto. Under endelige anlægsregnskaber er der samlet set mindreudgifter på 0,1 mio. kr. Under endelige anlægsarbejder afsluttes blandt andet servicedelen på Fjordparken, Rebildparken samt service- og boligdel på Sonjavej. Under foreløbige anlægsregnskaber er der samlet set mindreudgifter på 41,5 mio. kr., hvilket vedrører igangværende projekter. Projekterne omfatter blandt andet Ny Vestergaarden, Lundbyesgade og Fremtidens Plejehjem samt botilbuddene Ny Engbo (Løvdal) og Ny Kastanjebo. Derudover overføres også midler vedr. projekt fjernvarme i Hammer Bakker, da regnskabet endnu ikke er afsluttet. Beretning Årsberetningen for 2012 vil som noget nyt indeholde seks tværgående artikler, der afløser de tidligere forvaltningsspecifikke artikler. De tværgående artikler dækker emnerne Sundhed Digitalisering og Innovation Klima/Energi/Miljø Møde den Side 21

24 Ressourceorienteret tilgang til borgeren Storbyen Aalborg Landdistrikter Tanken er at indgangen til kommunens årsberetning på hjemmesiden skal gøres mere spændende og brugervenlig. Der vil fra hjemmesiden blive linket til forvaltningernes egne beretninger. I bilag 2 fremsendes Ældre- og Handicapforvaltningens beretning for 2012 til godkendelse. Tidsplan: FL Ældre- og Handicapudvalget Handicapråd (Orientering via SBU) Ældreråd (Orientering via SBU) Magistraten Byrådet FMU-ÆH (Orientering pr. mail den ) Bilag: Bilag 1: Regnskab 2012 Bilag 2: Beretning 2012 Bilag 3: Øvrige bilag til regnskab Møde den Side 22

25 Jens Martin Sletting Hansen, Ældre- og Handicapforvaltningen, orienterede og besvarede spørgsmål. ser gerne, at regnskabet og årsberetningen for 2012 fremadrettet indeholder en foreløbig evaluering af de projekter og mål, som bliver beskrevet i regnskabet og årsberetningen. Bilag 1-3 Regnskab og beretning 2012 Udvalg Beslutning: Godkendt. med kommentarer Møde den Side 23

26 Punkt 8. Regnskab Overførsel fra drift - orientering Ældre- og Handicapudvalget indstiller til Byrådets godkendelse, at der til Sektor Serviceydelser for ældre drift overføres -4,2 mio. kr. til at der til Sektor Tilbud for mennesker med handicap drift overføres 11,5 mio. kr. til at der til Sektor Myndighedsopgaver og administration drift overføres 2,2 mio. kr. til Sagsbeskrivelse 1.1. Den samlede overførsel Den samlede overførsel for Ældre- og Handicapforvaltningen består af: Drift (serviceudgifter): kr. Sektor Serviceydelser for ældre regnskabsresultat Overførsel af underskud til status vedr. resultatcentre -663 I alt Sektor Serviceydelser for ældre til overførsel til Sektor Tilbud for mennesker med handicap regnskabsresultat Tilbageførsel af hensatte midler fra status vedr. takster I alt Sektor Tilbud for mennesker med handicap til overførsel til I alt Sektor Myndighedsopgaver og administration til overførsel til I alt overførsel til Ældre- og Handicapforvaltningens samlede overførsel på drift er 9,5 mio. kr. For Sektor Serviceydelser for Ældre har de resultatorienterede storkøkkener og rengøringscentre et regnskabsresultat med et underskud på 0,7 mio. kr. der overføres via statuskonti. For Sektor Tilbud for mennesker med handicap tilbageføres 0,6 mio. kr. fra hensatte midler fra status vedr. takster for Konsolideringskontoen på status nedskrives med 6,6 mio. kr. pga. underskud på det omkostningsbaserede regnskab, men beløbet indgår ikke i overførselssagen Sektor Serviceydelser for ældre Møde den Side 24

27 Sektor Serviceydelser for ældre har en samlet budgetoverførsel på -4,2 mio. kr. på den ordinære drift. Regnskabsresultatet består af et mindreforbrug i Ældreafdelingen på 15,0 mio. kr. samt et merforbrug i Myndighedsafdelingen på 25,9 mio. kr. som følge af et udgiftspres på områderne hjemmepleje, borgerstyret personlig assistance og betaling til andre kommuner. På centrale konti er det et mindreforbrug på 6,7 mio. kr. der bl.a. vedrørende henlæggelser og drift af ældreboliger Sektor Tilbud for mennesker med handicap På baggrund af det udgiftsbaserede regnskab har Sektor Tilbud for mennesker med handicap en samlet budgetoverførsel på 10,8 mio. kr. i mindreforbrug på den ordinære drift. Dertil kommer en tilbageførsel på 0,6 mio. kr. af hensatte midler på status vedr. takster Det omkostningsbaserede regnskab på det takstfinansierede område viser et underskud på i alt 6,6 mio. kr. Resultatet skyldes hovedsageligt, at omkostninger vedrørende renter og afskrivninger på egne bygninger ikke konsekvent har været indregnet i taksterne for Konsolideringskontoen på status nedskrives med kr. 6,6 mio. men beløbet indgår ikke i overførselssagen. Der indarbejdes dermed ingen takstregulering for 2012 i taksterne for Sektor Myndighedsopgaver og administration Sektor Myndighedsopgaver og administration har en budgetoverførsel på 2,2 mio. kr. I dette indgår en positiv overførsel på 1,7 mio. kr. fra tidligere år 2 Budgetmæssige konsekvenser sektor Serviceydelser for ældre Beløb i kr. Overførsel 2013 Nettodriftsudgifter Sektor Serviceydelser for ældre i alt til overførsel regnskab I. Søges overført til andre sektorer: II. Overført fra andre sektorer: III. Søges overført til anlæg: IV. Overføres ikke: -663 Sektor Serviceydelser for ældre i alt - til drift Beløbet anvendes til: I alt = mindreudgifter i 2012, som overføres og gives som tillægsbevilling i 2013 Møde den Side 25

28 3. Budgetmæssige konsekvenser sektor Tilbud for handicappede Beløb i kr. Overførsel 2013 Nettodriftsudgifter Sektor Tilbud for mennesker med handicap i alt til overførsel regnskab I. Søges overført til andre sektorer: II. Overført fra andre sektorer: III. Søges overført til anlæg: IV. Overføres ikke: Sektor Tilbud for handicappede i alt - til drift Opgørelse af det takstfinansierede områder Konsolidering og takstregulering Tilbageførsel af hensatte midler på status vedr. takster Det omkostningsbaserede regnskab på det takstfinansierede område viser et underskud på i alt 6,6 mio. kr. Resultatet skyldes hovedsageligt, at omkostninger vedrørende renter og afskrivninger på egne bygninger ikke konsekvent har været indregnet i taksterne for Konsolideringskontoen på status nedskrives med kr. 6,6 mio. men beløbet indgår ikke i overførselssagen. Der indarbejdes dermed ingen takstregulering for 2012 i taksterne for 2014 I alt = mindreudgifter i 2012, som overføres og gives som tillægsbevilling i Budgetmæssige konsekvenser sektor Myndighedsopgaver og administration Beløb i kr. Overførsel Nettodriftsudgifter Sektor Myndighedsopgaver og administration i alt til overførsel regnskab I. Søges overført til andre sektorer: II. Overført fra andre sektorer: III. Søges overført til anlæg: IV. Overføres ikke: Sektor Myndighedsopgaver og administration i alt - til drift Beløbet anvendes til: I beløbet indgår en overførsel fra tidligere år på 1,7 mio.kr., som forventes anvendt til projektansættelse i.f.m. Center for Velfærdsteknologi, flytning til Hammer Bakker m.m. I alt = mindreudgifter i 2012, som overføres og gives som tillægsbevilling i 2013 Tidsplan: FL Udvalg Møde den Side 26

29 Ældreråd Magistrat Byråd ForvaltningsMED Møde den Side 27

30 Jens Martin Sletting Hansen, Ældre- og Handicapforvaltningen, orienterede og besvarede spørgsmål. Beslutning: Godkendt. Møde den Side 28

31 Punkt 9. Regnskab Overførsel fra 2012 til 2013 på anlæg - orientering Ældre- og Handicapudvalget indstiller til Byrådets godkendelse, at der til sektor Serviceydelser for ældre på anlæg overføres 44,988 mio. kr. i udgift og -5,700 mio. kr. i indtægt (netto 39,288 mio. kr.). Anlægsposten frigives samtidig, og at der til sektor Tilbud for mennesker med handicap på anlæg overføres 26,347 mio. kr. i udgift og -24,162 mio. kr. i indtægt (netto 2,185 mio. kr.). Anlægsposten frigives samtidig. Sagsbeskrivelse Ældre og Handicapforvaltningens samlede overførsel på anlæg fra 2012 til 2013 udgør 41,5 mio. kr. netto, hvilket fremgår af nedenstående oversigt. Den samlede overførsel på anlæg: +mindreudgift/-mindreindtægt Udgifter Indtægter Netto Sektor Serviceydelser for ældre Sektor Tilbud for mennesker med handicap I alt anlæg Sektor Serviceydelser for ældre. På sektor Serviceydelser for ældre overføres 44,988 mio.kr. i mindreudgifter og -5,700 mio.kr. i mindreindtægter på foreløbige anlægsarbejder (netto 39,288 mio.kr. i mindreudgifter). Overførslen omfatter blandt andet projekterne plejeboliger i Vest, Lundbyesgade og Fremtidens Plejehjem. Sektor Tilbud for mennesker med handicap. På sektor Tilbud for mennesker med handicap overføres 26,347 mio.kr. i mindreudgifter og -24,162 mio. kr. i mindreindtægter på foreløbige anlægsarbejder (netto 2,185 mio. kr. i mindreudgifter). Overførslen omfatter blandt botilbuddene Ny Engbo (Løvdal) og Ny Kastanjebo samt projekt vedrørende fjernvarme i Hammer Bakker. Mindreindtægt på -24,162 mio.kr. vedrører manglende salg af Ungdomshøjskolen/Violen med -12,8 mio. kr., servicearealtilskud m.m. 2. Budgetmæssige konsekvenser Sektor serviceydelser for ældre (anlæg) Møde den Side 29

32 Ældre og Handicapforvaltningen Anlæg Beløb i kr. Overførsel (Brutto) Udgifter Indtægter Sektor Serviceydelser for ældre til overførsel i alt anlæg regnskab Beløbet fremkommer ved: Driftssikring af boligbyggeri Projekt 0002 Fremtidens plejehjem serviceareal Projekt 0015 Bøgemarkscentret, 10 nye boliger for misbrugere, serviceareal Projekt 0019 Servicearealer på Fremtidens Plejehjem til aktivitetscenter og hjemmesygepleje Projekt 0020 Lundbyesgades plejehjem servicearealer 691 Projekt 0024 Plejehjem i Vest servicearealer Ældreboliger Projekt 0036 Lundbyes gades plejehjem boligdel Pleje og omsorg m.v. Projekt 0022 Til- og ombygning af aktivitetscentret Beltoften 855 Projekt 3269 Rammebeløb bygningsarbejder Projekt 3695 Inventar til servicearealer I alt Beløbet anvendes til: Driftssikring af boligbyggeri Projekt 0002 Fremtidens plejehjem serviceareal Projekt 0015 Bøgemarkscentret, 10 nye boliger for misbrugere, serviceareal Projekt 0019 Servicearealer på Fremtidens Plejehjem til aktivitetscenter og hjemmesygepleje Projekt 0020 Lundbyesgades plejehjem servicearealer 691 Projekt 0024 Plejehjem i Vest servicearealer Ældreboliger Projekt 0036 Lundbyes gades plejehjem boligdel Pleje og omsorg m.v. Projekt 0022 Til- og ombygning af aktivitetscentret Beltoften 855 Projekt 3269 Rammebeløb bygningsarbejder Projekt 3695 Inventar til servicearealer Sektor Serviceydelser for ældre i alt - til anlæg Møde den Side 30