Bilag 3. BILAG 3: Kommentering af høringssvar. Høringsbidragsydere. Den 2. februar Borgerservice og Biblioteker

Transkript

1 Bilag 3 Den 2. februar 2010 BILAG 3: Kommentering af høringssvar Høringsbidragsydere Følgende bidragsydere har indsendt høringssvar (jf. bilag 2): Borgerservice og Biblioteker Kultur og Borgerservice Århus Kommune Borgmesterens Afdeling 0.1 Borgmesterens Afdeling 0.2 Århus Kommunes Integrationsråd Sociale forhold og Beskæftigelse 1.1 Sociale forhold og Beskæftigelse 1.2 Det Sociale Forbrugerråd Foreningsbutikken og Frivilligcenter Århus (fælles høringssvar) 1,2 1.4 Det Boligsociale Fællessekretariat Teknik og Miljø 2.1 Teknik og Miljø Ledelsessekretariatet Rådhuset 8100 Århus C Sagsnr.: AK/2008/ Journalnr.: A23 Sagsbeh.: Hanne Storvang Nielsen Telefon: Direkte: Telefax: E-post: abybib@aakb.bib.dk Direkte: hsto@aarhus.dk Sundhed og Omsorg 3.1 Sundhed og Omsorg 3.2 Ældrerådet 3.3 Ældresagen i Århus 3.4 Brugerrådet ved Hjortshøj Lokalcenter 3.5 Frivilligrådet Kultur og Borgerservice 4.1 Kultur og Borgerservice 4.2 Idrætssamvirket Århus 4.3 DGI Østjylland 4.4 Århus Ungdoms Fællesråd 4.5 Folkeoplysningssamvirket 4.6 Friluftsrådet Århus Bugt 1 Det Sociale Forbrugerråd dækker også Sundhed og Omsorgs område. 2 Selvhjælp Århus, Børns Voksenvenner Århus, Dansk Flygtningehjælps Frivilliggruppe, Arbejdsskadeklubben og Sex & Samfund Vest har tilsluttet sig høringssvaret.

2 Børn og Unge 5.1. Børn og Unge 5.2. Børne og Ungerådet 5.3. Foreningen af skolebestyrelser i Århus 5.4. Fritidscenter2 Derudover 6.1 er fra dialogmøde maj 2009 (bilag 2) Tematiserede bemærkninger samt kommentarer og anbefalinger hertil Gennemgangen af bemærkninger er tematiseret under følgende emner: A) Indledning B) Generelle kommentarer til opfølgningsinitiativer og værdiramme C) Mainstreamning D) Frivilligportalen E) Følgegruppen F) Ambassadører G) Temaseminarer/dialogmøder H) Økonomi I) Værdirammen J) Frivilligråd/Frivilligpolitik K) Formalia L) Processen M) Andet A) Indledning: Der er indkommet i alt 22 høringssvar. Der er i de indkomne høringssvar generelt stor opbakning til initiativet omkring udarbejdelse af en tværkommunal værdiramme for samarbejde med frivillige og til de tilhørende opfølgningsinitiativer. Disse er ikke gengivet i notatet. Dette notat forholder sig alene til de høringssvar, som indeholder behov for indholdsmæssig uddybelse, udtrykker kritik eller kommer med alternative forslag til indholdet i indstillingen. Der kommenteres i nogle tilfælde på enkelte bemærkninger, og i andre tilfælde er flere bemærkninger kommenteret samlet. Vedrørende nummereringen af høringssvarene, så har hver høringspart et særskilt nummer. Tallet i parentes anvendes til at adskille de enkelte bemærkninger fra samme høringspart. Side 2 af 31

3 Den anvendte model for håndtering af høringssvarene er hentet i Teknik og Miljø, der normalt bruger samme metode i forbindelse med offentlige høringer. I det efterfølgende giver arbejdsgruppen sine anbefalinger i forbindelse med hvert tema i høringssvarene. De steder, hvor der anbefales ændringer i indstillingen, er disse ændringer allerede foretaget i den foreliggende version. B) Generelle kommentarer til opfølgningsinitiativer og værdiramme 1.3 Foreningsbutikken og Frivilligcenter Århus Den forventede effekt kan vi kun støtte op om. Vi må dog problematisere, at disse meget ambitiøse effekter ikke ledsages af en tidsplan for, hvornår og hvordan disse mange gode effekter forventes at blive til virkelighed. Hvordan forventes det, at de planlagte ydelser vil kunne medvirke til at opnå disse effekter? Det er ikke gennemsigtigt. I udkastet til værdirammen angives det, at implementeringen af værdirammen og opfølgningsinitiativerne vil ske efter udarbejdelse af kommissorium for den tværmagistratslige følgegruppe. I kommissoriet skal der indgå en tidsplan for, hvornår de planlagte initiativer iværksættes, samt hvordan implementeringen skal foregå. Det fremgår af udkastet til værdirammen, at indholdet og initiativernes effekt skal evalueres efter en periode på 2 år. Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer for udkastet til værdirammen, men at implementeringsperioden indarbejdes i kommissoriet med angivelse af tidsplan for de konkrete initiativer. 1.3 Foreningsbutikken og Frivilligcenter Århus De øvrige ideer til konkrete initiativer i form af fx frivilligdag, temaseminarer og ambassadører er udtryk for gode hensigter og et ønske om at styrke synligheden af det frivillige arbejde og foreningslivet. Vi mener dog ikke, at Århus Kommune selv skal stå for disse opgaver. Vi foreslår i stedet, at den type opgaver, der har til formål at skabe sammenhæng på tværs, i fremtiden placeres i de frivillige organisationer, herunder paraplyorganisationer og frivilligcentrene, som allerede i dag i et vist omfang varetager den slags opgaver. Det vil være mere oplagt at bruge pengene til at støtte de frivillige initiativer og organiseringer, der allerede er. På denne måde vil Århus Kommune sikre, at initiativerne er frivillige og afspejler de behov, der er. Der udtrykkes bekymring for, om Århus Kommune er i gang med at iværksætte dobbeltarbejde i forhold til andre paraplyorganisationer. Side 3 af 31

4 til 1.3 Foreningsbutikken og Frivilligcenter Århus og 6.1 Dialogmøde maj 2009 Det overvejes løbende i følgegruppen, hvilke muligheder der er for at udnytte eksisterende initiativer. Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i indstillingen. 1.3 Foreningsbutikken og Frivilligcenter Århus Vi føler os ikke overbeviste om, at de foreslåede initiativer er de rigtige. Usikkerheden herpå forstærkes af at beskrivelsen af, hvordan den frivillige indsats og samspillet med de frivillige kan styrkes, slet ikke forholder sig til aktører og den nuværende infrastruktur på forenings- og frivilligområdet. Det savnes. Det er ugennemsigtigt, hvordan målene nås og usikkert om initiativerne er de rigtige for at nå målene. Der savnes en beskrivelse af det nuværende samspil med de frivillige aktører og en redegørelse for, hvordan de nævnte initiativer medvirker til forandring/forbedring af det nuværende samspil. Ikke alle definerer sig selv som frivillige, men definerer sig i stedet ud fra den aktivitet, de laver. Er der tænkt i helheder som f.eks. i Odense, hvor man har kollektive målsætninger og inddragelse af civilsamfundet? Bekymring om at de frivillige er for forskellige. Måske bør området opdeles i frivilligt socialt arbejde for sig og resten for sig. til 1.3 Foreningsbutikken og Frivilligcenter Århus og 6.1 bemærkninger fra dialogmødet 2009 Den tværmagistratslige arbejdsgruppe, som har udarbejdet indstillingen er enig i synspunktet fra Foreningsbutikken, Frivilligcenter Århus samt bemærkningerne fra dialogmødet den 25.maj Det er en grundlæggende præmis for et styrket samarbejde på hele frivilligområdet i Århus Kommune, at der tænkes bredt, inddrages og dyrkes de eksisterende tiltag i videst mulige omfang. Målet med værdirammen er, at den frivillige indsats skal styrkes, der hvor der er behov. Århus Kommune ønsker med værdirammen at skabe grobund for udvikling af Århus som en by med et stærkt og aktivt civilsamfund. Dette er baggrunden for, at indstillingen fav- Side 4 af 31

5 ner den frivillige sektor i den bredeste tilgang; ved at inkludere såvel det frivillige sociale område, sport- fritids- og foreningslivet, kulturområdet, forældreråd, bestyrelsesarbejdet osv. Arbejdsgruppen er enig i, at flere grupper, som i værdirammens perspektiv betegnes som frivillige ikke nødvendigvis betragter sig selv som sådanne. Målet med implementeringen af værdirammen er dog heller ikke, at flere borgere skal se sig selv som frivillige. Målet er, at flere får lyst til at yde en indsats lokalt, i foreningsregi, på konkrete projekter osv. i frivilligt regi, som en del af et stærkt civilsamfund, der er kendetegnet ved, at Århus løfter i flok. Et stærkt civilsamfund danner grobund for et mangfoldigt liv for alle borgere i kommunen. Århus Kommune ønsker at styrke og dyrke det samarbejde, som allerede eksisterer i kommunen. Et stærkt og aktivt civilsamfund danner grobund for, at eksempelvis minifestivaller og idrætsarrangementer i lokalområderne kan gennemføres men også at internationale arrangementer som Århus Festuge og Tall Ships Races kan løbe af stablen. Aktive borgere bidrager til varetagelse af demokratiet gennem frivillig deltagelse i råds- og bestyrelsesarbejde i daginstitutioner, på skoler, i fritidsregi, på lokalcentre og i fællesråd. Frivillige sociale foreninger og foreninger inden for sports- og fritidsområdet yder hver dag en uvurderlig indsats i løsningen af fælles sociale udfordringer: tilbud for ensomme ældre, børn og unge, netværksdannelse, integration af borgere med forskellige nationaliteter, aktiviteter for overvægtige, fejring af fødselsdage for børn i familier med knappe økonomiske ressourcer, lektiecafeer, sportsevents for børn og unge med et handicap, osv., osv. Fundamentet for et stærkt velfærdssamfund med et aktivt civilsamfund bygger på, at kommune og den frivillige sektor tager hånd om fælles opgaver. Det være sig på kulturområdet, omkring integrationsopgaver og sociale udfordringer, samt til sikring af en god og tryg hverdag for alle borgere i kommunen. Målet med værdirammen er at sikre gode vilkår for den frivillige indsats og det aktive civilsamfund. Målet er, at vi i fællesskab får sat ord på de udfordringer, der møder os som kommune, som forening, som bestyrelsesmedlem eller som borger i kommunen. Formålet med værdirammen er at sikre en gensidig og konstruktiv dialog men også at være en øjenåbner for såvel kommune som for aktører på frivilligområdet. I kommunen skal indsatsen for at inddrage borgere i aktiviteter og projekter styrkes. I alle dele af kommunen bør frivillige og borgerinddragelse tænkes ind på det fundament af samarbejde, som eksisterer i Århus Kommune. Herudover er målet, at borgergrupper og frivillige får øje på hinanden, så flere opgaver og udfordringer kan løses i fællesskab gennem de mange ressourcer, som findes i de enkelte foreninger, råd, klubber og organisationer. Side 5 af 31

6 Det anbefales, at det i indstillingen præciseres, hvad formålet med udarbejdelsen af værdirammen er, samt at det præciseres, hvem der er omfattet af værdirammens formål og indhold afsnit Ældre Sagen i Århus og 3.5 Frivilligrådet Rådet finder, at implementeringen bør udskydes til januar 2010, og at forsøgsperioden således er 2010 og Der er enighed i forhold til, at forsøgsperioden skal afstemmes med den endelige vedtagelse i Magistraten. Det anbefales, at forsøgsperioden tilpasses beslutningsprocessen, og det præciseres, at forsøgsperioden træder i kraft efter endelig vedtagelse i Magistraten. Det anbefales, at dette ændres i udkastet til værdirammen, afsnit Idrætssamvirket Århus Der er store forskelle på at være frivillig. Vilkårene er forskellige, og en ensretning af de frivilliges arbejde skal ikke og må aldrig forekomme. Arbejdsgruppen er enig i, at en sådan ensretning af de frivilliges arbejde ikke er hensigtsmæssig. Målet med den fælles kommunale værdiramme for samarbejde med frivillige er at understøtte og styrke initiativer og samarbejde ud fra en anerkendelse af det frivillige arbejdes mangfoldighed. Indstillingen lægger ikke op til en sådan ensretning af de frivilliges arbejde. Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i indstillingen. 4.2 Idrætssamvirket Århus Det er vores opfattelse, at den største af alle frivillighedsgrupper, nemlig idrættens, er glemt i arbejdsgruppens beskrivelse. Tilgangene til fælles værdiramme bærer præg af at være hentet i Sundhed og Omsorg. Idrætten er ikke underlagt samme lovgivningsmæssige vilkår, som mange af de gode og velfungerende frivillige som laver frivilligt socialt arbejde. 4.4 Århus Ungdommens Fællesråd Vi vil gerne henlede opmærksomheden på, at paraplyorganisationerne for de folkeoplysende foreninger allerede har indledt et samarbejde med Sport og Fritid, Kultur og Borgerservice under navnet Århus i Forening. Dette samarbejde med deltagelse af Idrætssam- Side 6 af 31

7 virket Århus, DGI-Østjylland og Århus Ungdommens Fællesråd, foruden repræsentanter for Sport og Fritid, arbejder med mange af de samme effektkriterier, men ud fra nogle konkrete initiativer. Der, efter vores vurdering, er mere relevante og realistiske for de ca foreningsaktive, der er samlet under de tre paraplyorganisationer. Konkret vil vi foreslå, at den del af foreningslivet, der er dækket af Sports- og fritidspolitikken, udtages fra dette udkast. til 4.2 Idrætssamvirket og 4.4 Århus Ungdommens Fællesråd Indstillingen vedrører det frivillige arbejde på et overordnet og generelt niveau og rummer derfor alle former for frivilligt arbejde. På denne måde er idrættens frivillige inkluderet i den overordnede tilgang til samarbejdet med frivillige i Århus Kommune. Det anbefales, at punktet ikke medfører ændringer i indstillingen. 4.3 DGI Østjylland De vedtagne politikker i Århus Kommune, som tidligere er nævnt, støtter op om den fælles kommunale værdiramme, og er alle politikker på Sundhed og Omsorgsområdet. Da hovedparten af dem, der udfører frivilligt arbejde, gør det inden for sports- og fritidsområdet, bør Sports- og fritidspolitikken samt folkeoplysningsloven også være væsentlige rammesættere for den fælles værdiramme. 4.4 Århus Ungdommens Fællesråd Værdirammen for frivillighed i Århus Kommune er bredt formuleret og kan godt dække ÅUFs medlemsforeninger. Fraværet af den i foråret vedtagne Sports- og fritidspolitik i opremsningen af politikker, som værdirammen supplerer, forstærker vores synspunkt om, at denne værdiramme primært er rettet mod det frivillige sociale arbejde og ikke de over 600 frivillige foreninger inden for sports- og fritidsområdet. Arbejdsgruppen er enig i synspunktet og vil indtænke sports- og fritidspolitikken som et væsentligt element i det videre samarbejde. Det vil være hensigtsmæssigt, at også sports- og fritidspolitikken indgår i indstillingen. Det anbefales, at sports- og fritidspolitikken indgår i opremsningen af relevante politikker i indstillingens afsnit Foreningen af skolebestyrelser i Århus Vi føler os som en del af den demokratiske struktur, som valgte medlemmer af bestyrelser, der arbejder under lovgivningens regler og rammer. Er bestyrelserne at forstå som frivillige, er byrådet det også. Side 7 af 31

8 I FSÅ ser vi meget gerne en bredere forståelse i magistraten for skolebestyrelsernes interessefelt. Skoleveje, fritidsmuligheder, kommunikationspolitik og sociale vilkår påvirker direkte hverdagen for de børn, vi har som kunder i skolerne, mens kloakering, affaldssortering og administrative omlægninger påvirker den økonomi og det arbejdsmiljø, vi har tilsyn med. I Børn og Unge er den røde tråd blevet tydelig, og det vil glæde FSÅ, om der blev knyttet flere til den. Den tilgang til frivilligt arbejde, som danner grundlag for indstillingen omfatter en definition af den frivillige indsats i bredeste forstand. Det at yde en frivillig indsats handler også om at besidde et hverv som eksempelvis valgt til forældrebestyrelse i skoler og daginstitutioner, som brugerrådsmedlem på et lokalcenter eller som medlem af et fællesråd i lokalsamfundene. Arbejdsgruppen har forståelse for, at ikke alle definerer sig selv som frivillige. Dog er det vigtigt at fremhæve, at formålet med værdirammen er at understøtte det arbejde, som er i gang hvad enten der er tale om den frivillige sociale indsats i foreningsregi eller rådsarbejdet på børn, unge eller ældreområdet. Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i indstillingen. C) Mainstreaming 3.3 Ældre Sagen i Århus og 3.5 Frivilligrådet Rådet finder det uhensigtsmæssigt, at begrebet (fremmedordet) mainstreame / mainstreaming anvendes. Begrebet er internationalt betragtet som et svært definerbart begreb, og forskellige internationale organisationer har deres særskilte definitioner. Begrebet anvendes således også med forskelligt indhold afhængig af de sektorer, hvor det anvendes. Rådet foreslår, ar begrebet erstattes af tre danske ord: udvikle, samle og smidiggøre. Disse dækker det indhold, som er medtaget i en række af de internationale definitioner. 4.3 DGI Østjylland Vi er selvfølgelig meget enige i, at det kommunale samarbejde med frivillige gerne skal resultere i de i afsnit 4 nævnte effekter. Og en øget fokus og opmærksomhed på de frivilliges vilkår vil være et skridt i den rigtige retning. Det frivillige område er imidlertid mangfoldigt, broget og bygger på meget forskellige traditioner, motiver og grundlag. En mainstreaming af samarbejdet må ikke betyde en ensretning af samarbejdet uafhængig af udgangspunktet for det frivillige arbejde. Frivilligt arbejde er først og fremmest drevet af, at det er meningsfuldt og vedkommende for den frivillige. Side 8 af 31

9 Der kan være stor forskel på tilgangen til og organiseringen af f.eks. at lave frivilligt socialt arbejde i en organisation ledet og drevet af professionelle, og være frivillig træner i en idrætsforening ledet og drevet af frivillige. Det frivillige arbejde inden for idræts- og fritidsområdet er reguleret og støttet af Sports- og fritidspolitikken og folkeoplysningsloven, som udstikker rammerne for det frivillige arbejde. Det sociale frivillige område er derimod støttet af 18-midler fra Lov om social service, som giver et helt andet grundlag for det frivillige arbejde. En mainstreaming af samarbejdet mellem kommunen og de frivillige må ikke ensrette rammerne for det frivillige arbejde. Bliver indgangen og samarbejdet med kommunen for fjernt fra den frivilliges hverdag, vil det fjerne det meningsfulde og kvæle engagementet hos de frivillige. til 3.5 Frivilligrådet, 3.3 Ældre Sagen og 4.3 DGI-Østjylland Det er rigtigt, at begrebet mainstreaming kan have flere betydninger. Af denne grund beskrives begrebets betydning indledningsvist i indstillingen på side 3, hvor mainstreaming henviser til, at tilgangen til inddragelse og samarbejde med frivillige kræfter skal tænkes ind i den almene indsats. Ønsket er at brede handlingsfladen ud, så det frivillige arbejde tilgodeses på mange niveauer i det daglige arbejde bredt i Århus Kommune. I forlængelse af dette tages der dermed også hensyn til den forskellighed og mangfoldighed, der karakteriserer det frivillige arbejde i Århus Kommune. Som følge af ovenstående vil begrebets betydning blive forklaret eksplicit, de steder det benyttes. Det anbefales, at mainstreamings betydning bliver forklaret eksplicit de steder, det benyttes i indstillingen. D) Frivilligportalen 0.2 Århus Kommunes Integrationsråd Forslag om at portalen, udover at være informativ og give mulighed for kommunikation mellem brugerne, går et skridt videre og skaber en form for virtuelt frivilligråd på tværs af hele Århus Kommune. Dette frivillig råd kunne bestå af en repræsentant fra hver type råd og nævn, udvalg og forening, som denne indstilling er sendt i høring hos. Man kunne forestille sig, at de mødes virtuelt en gang om måneden eller lign. og dermed udgjorde et bindeled til hinanden og mellem deres bagland og det virtuelle frivillige råd. Et sådant organ ville eksempelvis kunne bruges til at give sparring til de indsatser, som de frivillige arbejder med og dermed sikre, at eksempelvis etniske minoriteter, mennesker med handicap og andre tænkes ind i større projekter og begivenheder som arrangeres af frivillige i Århus. 1.2 Det Sociale Forbrugerråd Frivilligportalen bør indrettes med klar overskuelighed. Det skal være let for brugeren at lokalisere indhold, der vedrører frivilligt socialt arbejde i organisationer med relation til Side 9 af 31

10 magistratsafdelingerne for Sociale forhold og Beskæftigelse, hhv. Sundhed og Omsorg, til forskel fra frivilligt arbejde i daginstitutionsbestyrelser, skolebestyrelser, fritids- og sportsforeninger m.v. I arbejdet med portalen bør inddrages erfaringerne med portalen Hvemhjælper-hvem. 3.1 Sundhed og Omsorg Det er meget væsentligt, at der ved etablering og drift af portalen koordineres med lignende hjemmesider/portalløsninger, fx Sport og Fritid, Frivilligcenter Århus etc. Det er vigtigt, at det bliver tydeligt, hvor man som frivillig eller borger kan finde den ønskede information om det at være frivillig, puljer, samarbejdsfora, etc. 3.2 Ældrerådet Ældrerådet finder det udmærket, at der oprettes en Frivilligportal, men vi mener, at det er hensigtsmæssigt, at forankringen skal være i Sundhed og Omsorg. Vi foreslår, at portalen får sit eget domæne og gøres let tilgængelig. Forslag fremkommet på dialogmødet til drift og indhold af portalen: Kommunikation på portalen skal afgrænses/målrettes. Der er behov for et forum for dialog. Portalen bør holdes fri af den kommunale hjemmeside for at undgå forvirring. Forslag om jobbase for frivillige på portalen. Forslag om aftaler med foreninger der allerede har hjemmesider, der delvist dækker portalen. Respekt handler også om respekt for de enkeltes forskelligheder. I portalen skal der tænkes i overblik og enkelhed af hensyn til de nye og uerfarne. Erhvervsvirksomheder skal vide, hvor de kan forankre deres engagement, f.eks. via portalen. Det bør i portalen kunne ses, hvilke typer frivilligt arbejde, der foregår inden for afdelingen, hvordan de frivillige er organiseret, og i hvilke former samarbejdet mellem afdelingen og de frivillige foregår. til 0.2 Århus Kommunes Integrationsråd, 1.2 Det sociale forbrugerråd, 3.1 Sundhed og Omsorg, 3.2 Ældrerådet samt til 6.1 dialogmøde maj 2009 Det konkrete indhold af portalen skal først drøftes senere. Forslagene viderebringes til arbejdsgruppen, der skal udarbejde frivilligportalen. Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i indstillingen. 1.1 Sociale forhold og Beskæftigelse I det foreliggende forslag er det samlede projekt, både hvad angår følgegruppen og frivilligportalen, organisatorisk forankret i Sundhed og Omsorg. Det forekommer ikke umiddel- Side 10 af 31

11 bart logisk, at frivilligportalen, som må betegnes som en oplagt opgave for Borgerservice, er placeret i Sundhed og Omsorg. Endvidere falder en meget stor del af det frivillige område ind under sport og fritidsområdet, og der er således meget, der taler for, at forankringen i stedet burde ligge i Kultur og Borgerservice. 1.3 Foreningsbutikken og Frivilligcenter Århus Det er noteret, at portalen i indstillingen ikke forankres i Kultur- og borgerservice, sådan som byrådet besluttede. 4.1 Kultur og Borgerservice I forbindelse med vedtagelsen af Sport & Fritidspolitikken (2009) blev det besluttet, at der skal udvikles en web-portal for alle århusianske foreninger, der er godkendt i henhold til Folkeoplysningsloven. Denne portal skal indeholde søgemuligheder og links til foreningernes hjemmesider samt oplysninger om foreningernes muligheder for at få konsulenthjælp fra interesseorganisationer m.v. Det vil være relevant at afdække snitflader mellem de to portaler, således at der fx kan linkes fra den overordnede portalindgang til web-portalen for folkeoplysningsgodkendte foreninger. Det er ligeledes væsentligt, at Sport & Fritid har redigeringsmuligheder til portalen vedr. folkeoplysningsområdet. 4.2 Idrætssamvirket Århus I dag går idrætsforeningernes kontakt til kommunen gennem Afd. for Sport og Fritid. Det er vores opfattelse, at det hverken er let eller logisk for idrættens frivillige ledere at skulle orientere sig mod en portal hos Sundhed og Omsorg. Der er ingen tvivl om, at dette vil skabe unødig forvirring, og det giver ingen mening at etablerer portalen hos Sundhed og Omsorg. Efter vores opfattelse giver det ingen mening at etablerer en fælles Frivilligportal, da tilgangene er meget forskellige. Idrætten bør etablerer sin egen portal under Kultur- og Borgerservice Sport og Fritid. I den netop vedtagne Sports- og fritidspolitik er det beskrevet, at Sport og Fritid skal oprette en web-portal. Denne portal skal henvende sig til idrætsforeninger i Århus Kommune. 4.3 DGI Østjylland Betingelserne og behovet for indhold er vidt forskellige for foreninger med socialt arbejde og sports- og fritidsforeninger, så en fælles portal virker ikke logisk. For en frivillig i en idrætsforening vil det heller ikke virke naturligt at søge oplysning på en portal under Sundhed og Omsorg. Vi vil derfor anbefale, at frivilligportalen for sports- og fritidsområdet forankres i Sports- og Fritidsafdelingen. Side 11 af 31

12 4.6 Friluftsrådet Århus Bugt Placeringen under Kultur og Borgerservice anses for organisatorisk mere retvisende end under Sundhed og Omsorg. Perspektivet i det frivillige arbejde er mere end sundhed og omsorg, og her dækker førstnævnte område bedre den mangfoldighed, der ligger i det frivillige arbejde. Det bør sikres, at de allerede etablerede paraplyer på området får en fremtrædende plads. Eksempelvis har ÅUF allerede en portal, der dækker meget af det, der evt. vil skulle placeres under en ny portal. Vigtigt er også, at der tages vidt hensyn til at sikre dynamiske link til de mange hjemmesider såvel enkeltforeninger som hovedforeninger mv. har. Etableringen af Fællesrådene har flere steder skabt forvirring. Skal den enkelte enhed prioriter samspil med kommunen gennem fællesrådene eller gennem hovedorganisationens mere overordnede samspil op imod kommunen. Spejderbevægelsen har eksempelvis en række enheder rundt om i kommunen, men er også sluttet sammen i en overordnet organisation, som normalt varetager de enkelte foreningers tarv i både ÅUF, Friluftsrådet, Folkeoplysningsudvalget mv. samt i kommunale anliggender i al almindelighed. 4.4 Århus Ungdommens Fællesråd Det indhold, som arbejdsgruppen foreslår, skal være på den fælles internetportal, er i dag allerede tilgængeligt for de frivillige foreninger inden for Sports- og fritidspolitikkens område. Sport- og Fritidsforvaltningen har de efterspurgte informationer på deres hjemmeside, og vi tror ikke, at en stor fælles portal med endnu flere oplysninger vil gavne foreningslivet. Der er i forvejen stor forskel på, hvordan og hvilke tilskud det frivillige foreningsliv kan opnå. Og Århus Kommune er i forvejen blandt landets bedste til at understøtte paraply- og interesseorganisationer på det frivillige område. Således støtter kommunen i dag økonomisk fx Ungdomskorpsenes samråd, lokalkredsen for fritids- og ungdomsklubber, Århus Ungdommens Fællesråd, Idrætssamvirket Århus, Frivillighedscentret mv. Mange af disse interesseorganisationer, herunder ÅUF, ser det som en primær opgave at støtte og vejlede sine medlemsforeninger og øvrige foreninger med behov om det indhold, som er tiltænkt den nye frivillighedsportal. Det er efter vores vurdering spild af både menneskelige og økonomiske ressourcer at opbygge og vedligeholde en fælles portal, som beskrevet i udkastet. En portal som en vejviser, der alene oplyser om, hvor der konkret foregår frivilligt arbejde, og hvor man kan hente hjælp i det eksisterende system, vil kunne opbygges for % af de her anbefalede ressourcer og vil hjælpe foreningslivet med at tiltrække flere frivillige og medlemmer. ÅUF vedligeholder i dag hjemmesiden: Denne nedlægger vi gerne, hvis Århus Kommune laver en fælles portal som indeholder de lokale foreninger herfra. Side 12 af 31

13 Vedr. portalen skal det som minimum undersøges om portalen kan udvikles i SiteCore som en del af Århus Kommunes nye hjemmeside, der efter planen er klar i foråret For dem der sidder med frivilligt arbejde vil det have fordele i forhold til, at de ikke skal købe licenser men alene udvikle en æstetisk brugergrænseflade (et subsite). Vi skal undgå et nyt parallelt web-udviklingsprojekt der ikke er koordineret med Århus kommunes hjemmeside. til 1.1 Sociale forhold og Beskæftigelse, 1.3 Foreningsbutikken og Frivilligcenter Århus, 4.1 Kultur og Borgerservice, 4.2 Idrætssamvirket Århus, 4.3 DGI Østjylland, 4.6 Friluftsrådet Århus Bugt, 4.4 Århus Ungdommens Fællesråd samt 6.1 dialogmødet maj 2009 Byrådet har vedtaget, at der skal udarbejdes en værdiramme, en frivilligportal mv., der er dækkende for hele Århus Kommune. Det er arbejdsgruppens overbevisning, at der er store synergimuligheder i at tænke på tværs af magistratsafdelinger, såvel som mellem organisationer med forskelligt sigte. De iværksatte initiativer evalueres efter en 2-årig periode, hvorefter eventuelle uhensigtsmæssigheder og problematikker vil blive taget op. Det er korrekt, at det i forbindelse med byrådets vedtagelse blev besluttet, at arbejdet med portalen skulle forankres i Kultur og Borgerservice. Forankringen af portalen er efter byrådsvedtagelsen revurderet. Portalen er forankret i Sundhed og Omsorg, hvilket er en ren administrativ organisering, der indebærer, at afdelingen skal stå for den daglige drift. Frivilligportalen vil være en selvstændig portal evt. med tilknytning til Århus Kommunes overordnede hjemmeside. I forhold til web-portal, der er vedtaget i forbindelse med Sport- og fritidspolitikken (2009) skal der ske en koordinering, hvor Sport og Fritid vil blive inddraget som en vigtig partner, når Frivilligportalen etableres. Spørgsmålet om forankring vil ligeledes indgå i den evaluering, der skal foretages efter 2 år. Behovet for et tæt samarbejde med Sport og Fritids web-portal i udviklingen af Frivilligportalen indføjes i indstillingen. 3.5 Frivilligrådet og 3.3 Ældre Sagen i Århus Rådet savner side 8 en nærmere beskrivelse af den daglige drift af portalen. Håndtering af den daglige drift af frivilligportalen har ikke været en del af den aktuelle indstilling. Ansvaret for planlægning og tilrettelæggelsen af dette spørgsmål vil være forankret i følgegruppen. Side 13 af 31

14 De anførte kommentarer medfører ikke ændringer i indstillingen. Der bør ske en grundig afklaring af behov/krav, inden portalen oprettes. til 3.5 Frivilligrådet, 3.3 Ældre Sagen i Århus samt 6.1 dialogmøde maj 2009 Foreningers, frivilliges, borgeres og andre aktørers interesser skal afklares grundigt inden portalen sættes i værk. Denne afklaring skal ske under tæt inddragelse af repræsentanter fra frivilligområdet. Det anbefales, at det tydeliggøres i værdirammen, at der skal ske en behovs- og forventningsafklaring blandt kommende brugere af portalen, inden den sættes i værk. Der er afsat for få midler til etablering af portalen. Arbejdsgruppen har indhentet en vurdering af etableringsomkostningerne hos den kommunale afdeling, der skulle etablere portalen. Beløbet vurderes således at kunne dække de omkostninger, som er forbundet med udvikling af portalen. Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i indstillingen. E) Følgegruppen 1.3 Foreningsbutikken og Frivilligcenter Århus Århus Kommune bør ikke gå ind på opgaver, der allerede er frivilligt organiseret. Vil man skabe sammenhæng og koordinere, er en overordnet organisering med inddragelse af de frivillige i følgegruppen helt nødvendig. Det er i udgangspunktet en god idé at etablere en tværgående følgegruppe og det er særligt positivt, at der på side 7 står, at den skal sikre vidtgående dialog og inddragelse af de frivillige omkring opgaverne. Der står dog ikke noget om, hvordan dette skal foregå. Det bliver meget interessant at se, hvordan følgegruppens kommissorium kommer til at se ud, da det jo er i dette papir, det reelle samarbejde med de frivillige skal udfoldes. Vi forstår af samme grund ikke, hvorfor kommissoriet ikke skal godkendes af Byrådet men af Sundhed og Omsorg? Side 14 af 31

15 Når der ikke står noget præcist, er der ingen gennemsigtighed eller sikring af en bred repræsentation. I indstillingen bør det således indskrives, at den tværmagistratslige følgegruppe får repræsentation af ressourcepersoner fra det frivillige foreningsområde, der i samarbejde kan sætte frivillighed/det aktive civilsamfund på dagsordenen. På social- og seniorområdet vil det som minimum betyde deltagelse af Foreningsbutikken, Frivillighedsrådet i Sundhed og Omsorg samt Frivilligcenter Århus. Følgegruppen (eller tænketanken) kunne få til opgave at arbejde målrettet med formuleringen af en sammenhængende frivilligpolitik, en kortlægning af samarbejdet i de forskellige afdelinger samt anbefalinger til, hvordan infrastrukturerne og samarbejdet kan styrkes på tværs. Desuden vil det være oplagt også at udtænke og formulere fælles visioner for området, der kan kridte vejen for fremtiden. Det er vores klare opfattelse, at et forpligtende dialogforum som ovennævnte vil være udviklende for forenings- og frivilligområdet i Århus og for samarbejdet mellem de frivillige og kommunen. Derfor har det frivillige område også tidligere foreslået det. Et sådant initiativ kan derfor i vore øjne godt stå i stedet for nogle af de øvrige konkrete initiativer, der er foreslået i indeværende indstilling. 3.1 Sundhed og Omsorg Værdirammen skal tydeligt fremhæve, hvordan samarbejdet med frivillige aktører tænkes ind i forhold til såvel portal, udnævnelse af ambassadører samt i planlægning og afholdelse af årlig temadag/dialogmøde. Samarbejdet med de frivillige skal være gensidigt forpligtende for såvel følgegruppe som for frivilligsiden. En beskrivelse heraf bør indarbejdes i indstillingen. 2.1 Teknik og Miljø Teknik og Miljø kan tilslutte sig, at kommissoriet for den foreslåede tværmagistratslige følgegruppe udformes af følgegruppen og godkendes i Sundhed og Omsorg, hvis der er enighed om kommissoriet i følgegruppen. Hvis der er uenighed, foreslås det, at kommissoriet drøftes og godkendes i Direktørgruppen. 3.5 Frivilligrådet og 3.3 Ældre Sagen i Århus Rådet skal foreslå, at følgegruppen får repræsentant(er) fra det frivillige arbejde (evt. fra Frivilligrådet) DGI Østjylland Etableringen af en tværmagistratslig følgegruppe for frivilligt arbejde vil være et meget positivt tiltag for at styrke det tværmagistratslige samspil i kommunen og fjerne barrierer for tiltag og initiativer, der går på tværs af kommunens afdelinger og magistrater. Den kommunale administrative organisering må ikke være det, der hindrer gode, frivillige initi- Side 15 af 31

16 ativer i at blive realiseret. Det er dog væsentligt, at de frivillige inddrages tæt i dette arbejde. De vil være de bedste til at bidrage med viden om, hvordan hverdagen ser ud og opleves af de frivillige. Vi vil derfor anbefale, at der også indgår repræsentanter for de frivillige i følgegruppen. 5.2 Børne- og Ungerådet Børne- og Ungerådet undrer sig endvidere over sammensætningen af følgegruppen, som er et af de foreslåede konkrete initiativer. Det er fint med en tværmagistratlig gruppe, men hvis ambitionen om en styrkelse af samarbejdet med de frivillige skal opfyldes, bør disse også inddrages som medlemmer af følgegruppen? Børne- og Ungerådet savner konkrete beskrivelser af, hvorledes man har tænkt sig, at den vidtgående dialog og inddragelse af de frivillige skal foregå bortset fra en årlig frivilligdag. Man kunne også overveje at erstatte eller supplere følgegruppen med et frivilligråd. Dette for at sikre bred repræsentation fx en talsmand for de frivillige foreninger inden for børne- og Ungeområdet - og give rum for at politikere, sammen med frivillige, kan diskutere generelle udfordringer og perspektiver for samarbejdet mellem kommunen og frivillige. Endelig undrer Børne- og Ungerådet sig over, at følgegruppens kommissorium kun skal godkendes af Sundhed og Omsorg, frem for at man søger den brede opbakning og søger godkendelse af byrådet. Da det netop er i kommissoriet det konkrete samarbejde med de frivillige skal foregå. Følgende kommentarer blev fremført angående følgegruppen på dialogmødet maj 2009: Der bør være en person fra ErhvervÅrhus med i følgegruppen mhp. fremme af CSR (Corporate Social Responsibility). Følgegruppen bør spare med de frivillige, inden der nedsættes arbejdsgrupper til de forskellige tiltag i indstillingen. Der skal være frivillige i følgegruppen. Hvordan fastlægges og godkendes kommissoriet i følgegruppen? Det er et forslag, at en videns(delings)person indgår i følgegruppen. Indstillingen mangler rammesætning. Forslag om udvidelse af følgegruppe med repræsentanter fra alle sektorer til 1.4 Foreningbutikken og Frivilligcenter Århus, 3.1 Sundhed og Omsorg, 2.1 Teknik og Miljø, 3.5 Frivilligrådet, 3.3 Ældre Sagen Århus, 4.3 DGI Østjylland, 5.2 Børne og Ungerådet samt 6.1 dialogmøde maj 2009 Arbejdsgruppen anerkender, at der i forhold til implementering af værdirammen skal fastlægges en strategi for, hvordan samarbejde og dialog med den frivillige sektor samt andre relevante samarbejdspartnere (fx erhvervslivet) skal sikres. Arbejdsgruppen foreslår, at der på et indledende dialogmøde (temadag) fastlægges rammer for dialog og samarbejde i fællesskab med den frivillige sektor. Side 16 af 31

17 Der nedsættes herudover en kommunal følgegruppe, som får til ansvar at sikre koordinering og implementering af værdirammen internt i kommunen. Arbejdsgruppen har vurderet, at der i den 2-årige projektperiode er behov for at adskille den eksterne implementering og samarbejdet med den frivillige sektor med den interne koordinering i Århus Kommune. Derfor foreslås det, at følgegruppen udelukkende består af repræsentanter fra de enkelte magistratsafdelinger. Følgegruppen får ansvar for udarbejdelse af et kommissorium for gruppens arbejde og implementering af værdirammen. Indholdet i dette kommissorium skal afspejle de tilkendegivelser, som fremkommer på den indledende temadag, som afholdes i samarbejde med den frivillige sektor. Da der er tale om et gensidigt tværkommunalt samarbejde, er det magistratsafdelingerne, der godkender kommissoriet individuelt, men ansvaret herfor påhviler Sundhed og Omsorg. Hvad angår formulering af en egentlig frivilligpolitik henvises til kommentarer omkring frivilligpolitik i afsnit J. Det anbefales, at indstillingen ændres således, at det i indstillingens afsnit 6 præciseres at godkendelse af kommissoriet skal ske i de enkelte magistratsafdelinger. Det er Sundhed og Omsorg, som får det organisatoriske ansvar for, at disse godkendelser indhentes. Endvidere præciseres det i indstillingens afsnit 6, at kommissoriet udformes under hensyntagen til indtryk og debat på det planlagte opstartsmøde. F) Ambassadører 3.2 Ældrerådet Ældrerådet finder, at forslaget om ambassadører er overflødigt. 3.3 Ældre Sagen i Århus I stedet for en enkeltperson vil vi foreslå en mindre ambassadørgruppe, bestående af 3 personer fra den frivillige verden (børn/unge, ældre, idrætslivet), en byrådspolitiker, en fra erhvervslivet og evt. en enkelt mere. Ambassadørtanken er rigtig god, men for at sikre gennemslagskraft, er det efter Ældre Sagens opfattelse af betydning, at der bliver tale om en gruppe, og ikke en enkeltperson. Det vil være vanskeligt for en enkeltperson at skabe den dynamik, der skal til for at sikre bedst mulig udvikling og bedst muligt samarbejde mellem den frivillige verden (på tværs) og Århus Kommune. Side 17 af 31

18 3.5 Frivilligrådet Rådet finder, at initiativet om en ambassadør er for uklart beskrevet til, at det kan tage stilling til forslaget. 4.2 Idrætssamvirket Århus Udnævnelsen af en ambassadør som skal sætte fokus på det frivillige arbejde er et positivt tiltag. Det skal dog også her nævnes, at der er store forskelle på de frivilliges arbejde. Derfor kunne det være hensigtsmæssigt at målrette ambassadørens arbejde mod bestemte grupper. Det kunne være en mulighed i stedet at udnævne flere ambassadører som hver i sær målretter sit engagement. 4.3 DGI Østjylland Udnævnelsen af en frivilligambassadør kan være med til at sætte fokus på og give anerkendelse af frivilligt arbejde. Dette kan fint gøres gennem events, støtte til nye initiativer og lignende. Men med et afsat beløb i budgettet på kr. får man ikke meget event, fokus og anerkendelse. Skal dette være andet end en symbolsk handling, der kun vil formå at sætte fokus på ambassadøren, skal der være væsentligt flere ressourcer til rådighed. Ambassadører bør overvejes udnævnt i længere perioder end et år, da der ofte vil være nyt stof at sætte sig ind i. De enkelte magistratsafdelinger bør give bud på, hvilke aktiviteter de ønsker sig af ambassadøren. Og de frivillige organisationer bør komme med deres eventuelle ønsker til ambassadørens aktiviteter. til 3.2 Ældrerådet, 3.3 Ældre Sagen i Århus, 3.5 Frivilligrådet, 4.2 Idrætssamvirket Århus, 4.3 DGI Østjylland og 6.1 Arbejdsgruppen anerkender de forskellige forslag til forbedring af initiativet omkring ambassadører for frivilligt arbejde. Dette handler primært om, at sikre mulighed for at udnævne flere ambassadører årligt samt at sikre fleksibilitet i forhold til den økonomi, som afsættes til ambassadørerne. Det anbefales, at teksten i indstillingens afsnit 5.2.C ændres, således at de nærmere betingelser vedrørende ambassadørerne gøres mere fleksible. Side 18 af 31

19 G) Temaseminarer/dialogmøder 3.3 Ældre Sagen i Århus og 3.5 Frivilligrådet Rådet savner en klarere inddragelse af det politiske niveau i samspillet mellem frivillige og kommune. Inddragelsen af det politiske niveau foreslås varetaget gennem invitation af relevante politikere i forhold til de emner, som bliver fastlagt som temaer for temaseminarer/dialogmøder. Herudover foreslås det, at det samlede byråd inviteres til et fælles temamøde omkring frivilligområdet som optakt til evaluering af værdirammen og opfølgningsinitiativerne efter 1½ år. Det anbefales, at der gøres en tilføjelse i indstillingen vedrørende inddragelsen af det politiske niveau. 1.1 Sociale forhold og Beskæftigelse Meget at det, der foreslås i indstillingen, gøres allerede på nogle af Sociale forhold og Beskæftigelses driftsområder. Der holdes f.eks. kvartalsvise møder med grupper af frivillige. Der arrangeres temadage. Der findes dialogmøder/-fora, hvor såvel brugere som brugerorganisationer deltager. Derudover findes forskellige udviklingsprojekter. Af denne grund vurderes det som meget vigtigt, at de tværgående konkrete initiativer til implementering af værdirammen tager afsæt i, at der allerede er initiativer i gang, og at de ikke kolliderer hermed. Synspunktet tages til efterretning, og følgegruppen søger så vidt muligt at undgå, at initiativerne kolliderer med eksisterende tiltag på magistratsafdelingernes områder. Det anbefales, at der ikke sker ændringer i indstillingen. 3.2 Ældrerådet Det opstillede formål vil være meget svært at opfylde for det ekstremt store og forskelligartede frivilligområde. Vi anbefaler derfor, at ideen udgår. Der mangler et element vedr. integration af indvandrere via frivilligt arbejde. Frivilligt arbejde er en god, blød introduktion til den danske kultur og de danske jobvilkår. Side 19 af 31

20 Det frivillige arbejde indgår i en national og international sammenhæng. Hvordan indgår dette i indstillingen? Der bør tænkes mere på tværs af generationer. Hvordan engageres unge og ældre i det frivillige arbejde? Hvordan sikres brobygning mellem disse? Temadagene bør være udadvendte og have en rekrutterende, oplysende vinkel udadtil mere end en festlighed for de, der allerede er frivillige. til 3.2 Ældrerådet og 6.1 Ovenstående række af bemærkninger ses alle som mulige perspektiver, der kan indgå i følgegruppens fremadrettede arbejde og overvejelser eller som mulige perspektiver/temaer for dialogmøder eller for frivilligambassadørens arbejde. Det anbefales, at bemærkningerne ikke medfører ændringer i indstillingen, men indgår i følgegruppens overvejelser og eventuelt kan indgå som temaer i de kommende dialogmøder eller som tema for frivilligambassadørernes arbejde. 1.3 Foreningsbutikken og Frivilligcenter Århus De øvrige ideer til konkrete initiativer i form af fx frivilligdag, temaseminarer og ambassadører er udtryk for gode hensigter og et ønske om at styrke synligheden af det frivillige arbejde og foreningslivet. Vi mener dog ikke, at Århus Kommune selv skal stå for disse opgaver. Vi foreslår i stedet, at den type opgaver, der har til formål at skabe sammenhæng på tværs, i fremtiden placeres i de frivillige organisationer, herunder paraplyorganisationer og frivilligcentrene, som allerede i dag i et vist omfang varetager den slags opgaver. Det vil være mere oplagt at bruge pengene til at støtte de frivillige initiativer og organiseringer, der allerede er. På denne måde vil Århus Kommune sikre, at initiativerne er frivillige og afspejler de behov, der er. Der udtrykkes bekymring for, om Århus Kommune er i gang med at iværksætte dobbeltarbejde i forhold til andre paraplyorganisationer. 4.4 Århus Ungdommens Fællesråd Et temaseminar, som skal dække alle former for frivilligt arbejde i Århus Kommune, vil efter vores vurdering blive for omfattende og bredt til at de frivillige i vores type foreninger vil deltage i ret stort omfang. Her tror vi igen, at Århus i Forening er et bedre forum for ledere og frivillige i foreningerne under Sports- og fritidspolitikkens område. Kort og godt, Side 20 af 31

21 vi tror ikke de frivillige fra ÅUF foreningerne vil møde op til en sådan dag, derfor står ressourcerne ikke mål med effekten. Der er ikke i dag en sådan samhørighed, at de frivillige bredt vil deltage, og arrangementet vil efter vores vurdering heller ikke skabe denne samhørighed. til 1.3 Foreningsbutikken og Frivilligcenter Århus samt 4.4 Århus Ungdoms Fællesråd Århus Kommune ønsker med værdirammen og iværksættelsen af opfølgningsinitiativerne at skabe gennemsigtighed og sammenhæng i den måde samarbejde og dialog foregår på internt i kommunen og på tværs af de mange frivillige aktører. Målet med værdirammen er at styrke de initiativer som er iværksat, danne grobund for vækst og innovation på frivilligområdet, samt bidrage til synlighed omkring de mange frivillige tilbud og foreningsaktiviteter, således at flere borgere kan blive inspirerede til at yde en frivillig indsats. Visionen bag værdirammen er at bruge de mange initiativer, som er iværksat inden for frivilligområdet, råds- og foreningsområdet. Århus Kommune ønsker tæt inddragelse og dialog med frivillige aktører i denne proces. Det er givet, at den bedste grobund for dialog, erfaringsudveksling, udvikling og sparring sker i mødet og samarbejdet mellem frivillige, kommunale repræsentanter, private samarbejdspartnere osv. Det foreslås, at der som afsæt til arbejdet afholdes en indledende temadag, hvor den frivillige sektor inviteres til at identificere, hvilke problemstillinger, der vil være relevant at danne tema- og dialogmøder omkring. Herudfra inviteres den frivillige sektor med som tovholdere i planlægningsfasen. Input fra denne temadag skal ligeledes danne afsæt til udarbejdelse af et kommissorium for følgegruppens arbejde. Arbejdsgruppen lægger op til at antallet af årlige dialogmøder herudover justeres i forhold til indstillingen, således at der afholdes 2-3 årlige mindre dialogmøder afgrænset efter konkrete emner. Det er vigtigt, at det samlede frivillige felt inden for Århus Kommune høres og inddrages i en gensidig dialog omkring, hvilke tiltag der skal etableres og hvilke eksisterende samarbejdsflader, der skal dyrkes, for at styrke det samlede frivilligområde i kommunen. Målet med dialogmøderne er, at emner med fælles relevans for såvel foreningsmedlemmer, bestyrelses- og rådsmedlemmer og kommunen danner rammen om gensidig dialog. Målet er ikke, at alle skal mødes om alt, men at tematiserede møder kan danne grobund for inspiration, innovation og styrkelse af samarbejdet såvel mellem kommune og frivillige som mellem frivillige på tværs. Side 21 af 31

22 Arbejdsgruppen anerkender de fremkomne ønsker om inddragelse i planlægningen af dialogmøderne. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at der udarbejdes en model, hvor foreninger, frivillige og ansatte i kommunen i samarbejde faciliterer og afholder dialogmøder på skift. Herved vil emner af forskellig karakter komme til drøftelse og debat, og der sikres en grundig inddragelse af den frivillige sektor men på tværs og på skift, så forskellige parter får mulighed for inddragelse omkring forskellige emner. Det anbefales, at det indarbejdes i udkastet til værdirammen, hvordan samarbejdet med frivilligområdet herunder hvordan en kontinuerlig dialog mellem repræsentanter fra frivilligområdet, rådsarbejdet og foreningslivet struktureres for at sikre dialog og inddragelse. Forslag om dialogmødernes form og afholdelse af udarbejdes af den tværmagistratslige arbejdsgruppe efter drøftelse med repræsentanter fra frivilligområdet. Der afholdes en indledende temadag med repræsentation fra den frivillige sektor, hvor samarbejde og dialogform drøftes som afsæt til udarbejdelse af kommissorium og plan for temadage. H) Økonomi 1.1 Sociale forhold og Beskæftigelse I udkastet til indstilling er der et forslag om at etablere en tværmagistratslig følgegruppe, der skal implementere indstillingens forslag, med et fællesfinansieret budget på kr. årligt. Fordelingsnøglen er sat til 1/4 til henholdsvis Kultur og Borgerservice, Sundhed og Omsorg og Sociale forhold og Beskæftigelse, mens de resterende tre afdelinger til sammen dækker den sidste 1/4. I forhold til den foreslåede frivilligportal indeholder indstillingen et forslag til finansiering af etablering og drift. Det samlede budget udgør kr. til etablering samt kr. årligt til driften. Fordelingsnøglen er den samme som ovenfor. Den samlede udgift beløber sig dermed til kr. årligt plus en engangsudgift på kr. til etableringen af portalen. For Sociale forhold og Beskæftigelses vedkommende betyder det en udgift på kr. årligt plus engangsudgift på kr. I Sociale forhold og Beskæftigelse findes der ikke overskydende midler til finansiering af de forskellige initiativer i forslaget. Dette vil med al sandsynlighed betyde, at finansieringen skal hentes fra Puljen til frivilligt socialt arbejde ( 18-puljen) på Sociale forhold og Beskæftigelses område. Hermed beskæres den samlede pulje, der anvendes til bevillinger til frivillige sociale indsatser. Alternativt skal udgifterne til frivilligportal og følgegruppe finansieres via en særskilt bevilling. Side 22 af 31

23 Alle udgifter afholdes inden for de enkelte magistratsafdelingers egne budgetter. I den forbindelse er det op til den enkelte afdeling at vurdere, hvorledes finansieringen af de forskellige initiativer bedst dækkes. Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i indstillingen. 3.1 Sundhed og Omsorg I indstillingen bør det fremgå, hvilke konkrete opgaver og ansvarsområder, der følger af, at forankringen af værdiramme og opfølgningsinitiativer samles i én magistratsafdeling. Der er i det foreliggende budget ikke taget højde for de ekstra medarbejderressourcer, som skal anvendes i forbindelse med tovholderfunktion på implementering og opfølgning. Sundhed og Omsorg ønsker, at disse opgaver beskrives, samt der er tages højde for tilsvarende budgetmæssige ændringer. Hver magistratsafdeling afsætter budget samt personaleressourcer til implementering af værdiramme og opfølgningsinitiativer samt til deltagelse i følgegruppen. Sundhed og Omsorg er tovholder for følgegruppens arbejde, hvorfor der må påregnes yderligere opgaveløsning og koordinering. Der afsættes i alt kr. til temadage, ambassadører samt projektledelse. Det anbefales, at rammen på kr. til temadage, ambassadører og projektledelse bidrager til de ekstraomkostninger, der tilfalder Sundhed og Omsorg via tovholderfunktionen. 3.2 Ældrerådet Ældrerådet finder økonomifordelingen mellem magistratsafdelingerne urimelig. Børn og Unge skal bidrage på lige fod med Sociale forhold og Beskæftigelse, Sundhed og Omsorg samt Kultur og Borgerservice. 3.5 Frivilligrådet og 3.3 Ældre Sagen i Århus Rådet savner begrundelse for, at en frivilligtung afdeling som Børn og Unge bidrager med væsentligt mindre til portaletablering og drift end Sundhed og Omsorg. Hvorfor er Børn og Unge kun repræsenteret i gruppen, der skal finansiere ¼? til 3.2 Ældrerådet, 3.5 Frivilligrådet, 3.3 Ældre Sagen i Århus og 6.1 kommentarer fra dialogmøde maj 2009 Økonomifordelingen er et resultat af en intern drøftelse mellem alle magistratsafdelinger. Side 23 af 31