Kommunal boligpolitik boligpolitikkens genopstandelse?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunal boligpolitik boligpolitikkens genopstandelse?"

Transkript

1 Kommunal boligpolitik boligpolitikkens genopstandelse? Artikel til Samfundsøkonomen Hans Kristensen Resumé Siden Boligministeriets nedlæggelse i 2001 har der været en meget begrænset politisk opmærksomhed om boligpolitik. Det paradoksale ved udviklingen er, at der samtidigt har været en voldsom medieopmærksomhed om boligen, og dramatiske ændringer på boligmarkedet. Det er artiklens pointe, at den statslige boligpolitik er døende, hvorimod den kommunale boligpolitik i de kommende år vil få større og større betydning. Den statslige boligpolitiks død I det meste af en menneskealder var boligpolitik tæt forbundet med Boligministeriet. Ministeriet blev oprettet i 1947 for at bidrage til at løse bolignøden efter anden verdenskrig. Det lykkedes ikke umiddelbart, men dog med tiden. Det fremgår når der ses på udviklingen i danskernes gennemsnitlige boligforbrug over de 60 år siden da. Der har været et jævnt stigende forbrug af plads, fra et gennemsnit på ca. 35 m2 umiddelbart efter krigen til ca. 52 m2 nu. Og samtidigt er kvaliteten af boligerne væsentligt forbedret. Fra en situation, hvor en stor del af boligmassen manglede centralvarme, bad eller toilet i boligen, til en, hvor disse mangler er blevet ret sjældne men dog ikke helt fortidige. De oprindelige mangelproblemer, som i sin tid begrundede oprettelsen af ministeriet, var således væk, da den nytiltrådte borgerlige regering i 2001 besluttede sig til at nedlægge Boligministeriet og fordele dets opgaver på hovedsagligt tre andre ministerier (Økonomi- og Erhvervsministeriet, Integrationsministeriet og Socialministeriet). De nye problemer Boligministeriet i erne havde fået ansvaret for at gøre noget ved, først og fremmest den sociale og etniske segregation på boligmarkedet, og på det allerseneste formuleringen af en sammenhængende bypolitik, som kunne danne ramme om den kommunale byplanlægning, blev henholdsvis placeret i Integrationsministeriet (segregationsproblemerne) og nedprioriteret (bypolitikken). En lidt mere positiv udlægning af bypolitikkens skæbne er, at den blev overført til Miljøministeriets Landsplanafdeling, som allerede havde ansvaret for en betydelig andel af bypolitikken i konkurrence med By- og boligministeriet. Men Landsplanafdelingen blev imidlertid samtidigt omplaceret fra at være en ministernær del af departementet i Miljøministeriet til at være en mere perifer afdeling indplaceret i Skov- og Naturstyrelsen. 1

2 Boligens stigende betydning Selvom Boligministeriet således blev dømt af banen, er hverken boligens betydning for den enkelte borger, eller for samfundet mere generelt, blevet mindre væsentlig. Man kunne næsten sige tvært imod når man ser på, hvor meget køb og salg af boliger, boligprisernes udvikling, og indretningen af (nye) boliger, har fyldt i medierne i de seneste år. Danskernes optagethed af deres bolig er ikke enestående. Den samme tendens findes i de fleste europæiske lande. Og overalt er det den samme paradoksale udvikling man møder: flere og flere bor større og bedre og bruger en stadig større andel af deres stigende realindkomst på at bo, uden at der opstår en endelig behovstilfredsstillelse. Mere vil have mere. Der er tilsyneladende et næsten ubegrænset marked for boliger med flere kvadratmeter, bedre udstyr og bedre beliggenhed. I den mere generelle samfundsmæssige kontekst har boligformen, prisen og beliggenheden stor betydning for, hvorledes samfundets fremtidige sociale geografi bliver. Er der i et område mange almene boliger, så stiger sandsynligheden for, at der med tiden kommer flere ressourcesvage familier i det pågældende område. Det modsatte er som hovedregel tilfælde, hvis der i et område er mange ejerboliger. Det er dog en regel med den modifikation, at den kun gælder i områder indenfor pendlingsafstand til erhvervsmæssige vækstområder. I landets udkantområder er ejerboligerne så billige, at de tiltrækker socialt og økonomisk svage grupper, ligesom de almene boliger gør det i de større byer. De forskellige boligformer har også en stor samfundsøkonomisk betydning. Helt aktuelt er opbygningen af friværdier i ejerboligerne i vækstområderne af stor betydning for fordelingen af formuer, som igen smitter af på fordelingen af forbrugsmuligheder både nu og i fremtiden. For en del ældre husejere har de seneste års prisstigninger på ejerboliger forøget deres potentielle forbrugsmuligheder som pensionister langt mere end de møjsommelige pensionsopsparinger. Uligheden i forhold til lejere i den samme aldersgruppe er markant men politisk lagt død. Fra regeringens side er der langt mere opmærksomhed om de midler der i de kommende år indbetales af lejerne i den almene sektor til Boligselskabernes Landsbyggefond. En væsentlig del af midlerne er allerede blevet inddraget i tidligere finanslovsforlig, og frygten i den almene boligsektor er, at der vil blive tale om yderligere økonomiske dræn, som forringer sektorens evner til at vedligeholde og forbedre standarden af de almene boliger. I perioder overskygger diskussionen om hvem der ejer, og kan disponere over de fremtidige indbetalinger til Boligselskabernes Landsbyggefond, helt de aktuelle, og for beboerne og kommunerne meget stærkt nærværende, problemer med den sociale og etniske segregation. Hvem efterspørger boliger? 2

3 Hvis man ser lidt nærmere på de kommende årtiers boligefterspørgsel er der nogle forskellige demografiske grupper, som umiddelbart er de mest interessante: de unge børnefamilier og de store årgange. De unge (børne)familier er særligt interessante, fordi der er en bred politisk enighed om, at netop denne gruppe skal sikres gode boligforhold især af hensyn til børnenes opvækst. Gruppen er også interessant, fordi den som gruppe har relativt høje flyttefrekvenser, mellem ¼ og 1/3 flytter årligt. De er også den befolkningsgruppe, de fleste kommuner ønsker at tiltrække især når det drejer sig om erhvervsaktive familier. I en igangværende undersøgelser af danske kommuners boligpolitik (Center for Bolig og Velfærd) er det et gennemgående træk i store og små kommuner, i vækst- og tilbagegangskommuner, at drømmetilflytterne er den unge børnefamilie med to erhvervsaktive forældre. Denne kommunale drøm skyldes ikke kølige kommunaløkonomiske overvejelser, for netop denne gruppe er udgiftstung, da den stiller store krav til den kommunale service: børneinstitutioner, skoler, fritids- og idrætsfaciliteter. Årsagen er nok snarere, at en tilflytning af unge børnefamilier kan være med til at sikre det lokale samfunds overlevelse. Problemet for kommunerne er imidlertid, at der er tale om en relativt lille gruppe. Børnefamilierne med far, mor og børn udgør knapt 20% af samtlige husstande, og lidt afhængigt af afgrænsningen udgør de unge børnefamilier således kun 5-10% af samtlige husstande. Og ikke alle de unge familier har behov for at flytte, da en del af børnefamilierne har fundet den permanente bolig allerede før de fik børn. Det gælder især uden for vækstcentrene, hvor man bosætter sig i de billige parcelhuse på et langt tidligere tidspunkt i boligkarrieren, end man har mulighed for i de større byer. En måske mere kommunaløkonomisk interessant gruppe er de ældre, som har forladt arbejdsmarkedet for at gå på pension, eller som inden for de kommende 5-10 år vil gøre det. Pensionistgruppen på boligmarkedet udgør allerede i dag ca. ¼ del af samtlige husstande. Blandt de nuværende og især kommende pensionistgrupper er en særlig interessant undergruppe, som lejlighedsvis også har mediernes store bevågenhed, de store årgange, der i dag er mellem 55 og 65 år gamle. At de er særligt interessante skyldes, dels at der er så relativt mange af dem, dels at godt 2/3 del af gruppen har en ejerbolig og dels at den generation, i langt større udstrækning end tidligere generationer, har relativt gode pensionsordninger. Det vil sige, at der her er tale om en gruppe, som har de økonomiske muligheder for at bosætte sig uafhængigt af lokaliseringen af jobmulighederne. Det har en del udkantkommuner tænkt over, og nogle forsøger med en målrettet markedsføring af gode, attraktivt beliggende og relativt billige huse, med åbne vidder, natur og måske endog kyst i umiddelbar nærhed af boligen, at lokke netop denne gruppe til. En del af købstæderne og de større byer appellerer til den samme gruppe med attraktivt beliggende havneboliger, hvor mulighederne for et aktivt byliv med cafeer, restauranter, kunst og kultur lige uden for døren udgør maddingen. En del må bide på krogen, for denne type boliger omsættes stadig. Men ellers er problemet ved 3

4 disse strategier, at der i årtier har været et næsten fastlåst flyttemønster for aldersgrupperne over 60 år, med under 5% der flytter om året. En ofte lidt overset gruppe på boligmarkedet er de enlige. De udgør mere en 1/3 del af samtlige husstande og andelen vokser stadig. Det er en meget heterogen gruppe. Den omfatter både de unge, der lige er flyttet hjemmefra, dem der har valgt at bo alene mere permanent, dem der midlertidigt er tvunget til at bo alene f.eks. efter en skilsmisse, samt enkerne og enkemændene. Mediernes smarte betegnelse for gruppen er singlerne. I medierne beskrives gruppen som fortroppen i byernes pulserende natteliv, som dem der lever og ånder for det moderne byliv. Virkeligheden er knapt så spændende, når det kommer til deres boligdrømme. Måske med undtagelse af de helt unge ønsker de lige som alle andre boliger i grønne omgivelser med fred og ro. De ønsker også pænt store boliger, hovedparten vil foretrække boliger på mere end 80 m2. Hvilke boliger efterspørges? I en netop udsendt ATV-rapport: Den gode bolig hvordan skal vi bo i fremtiden (ATV, 2006) er konklusionen på en omfattende undersøgelse af udviklingen i boligefterspørgslen, at ejerboligen vinder over lejeboligen. Det gælder både med hensyn til vores faktiske boligform, hvor en stigende andel (60%) bor i ejerbolig, og det gælder ikke mindst i forbindelse med vores boligdrømme, hvor mellem 80 og 90% af alle aldersgrupper, familietyper, uanset nuværende boligform, udtrykker ønske (og forventning) om at bo i en ejerbolig i fremtiden. Eneste undtagelse fra denne generelle regel er de over 60-årige, som i dag bor til leje. Blandt dem er det kun halvdelen der har ejerdrømmen intakt. Det er især friheden til selv at kunne bestemme over boligen og de nære omgivelser, som tiltaler folk ved ejerboligen. Næsten 90% har det som hovedbegrundelse for deres valg. At se på boligen som et investeringsobjekt man med tiden kan tjene penge på spiller dog også en rolle men en mindre fremtrædende rolle. Ca. 2/3 del af ejerne tillægger det en væsentlig betydning. For flere er det væsentligste økonomiske aspekt ved ejerboligen, at man selv i vid udstrækning har styr på sine boligudgifter (AKF & SBI, 2001). Andelsboligen blev i sin tid lanceret som en boligform, der skulle forene det gode ved ejerboligen (ansvarlighed) med det bedste fra den almene boligform (fællesskab og demokratiske beslutningsprocesser), og som samtidigt kunne være en økonomisk overkommelig boligform uden spekulationsmuligheder. I en periode var denne boligform den stærkest subsidierede overhovedet. Det gjorde den meget populær både blandt unge, som skulle til at etablere sig på boligmarkedet uden at være i besiddelse af en formue, og blandt ældre, som solgte en ejerbolig med en kapitelgevinst, hvoraf kun en lille brøkdel skulle bruges til at betale andelen. I en del andelsboligforeninger opretholdes de oprindelige principper stadig, inklusive ønsket om at være en boligform, som er tilgængelig for mennesker uden formue og høj indkomst. Men i og med at reglerne for 4

5 værdiansættelsen af boligerne er blevet liberaliseret betydeligt, således at boligernes værdi kan fastsættes ud fra handelsværdien ved salg, opgiver andre andelsboligforeninger nogle af de oprindelige principper. I disse foreninger fører det ændrede regelsæt utvivlsomt under indflydelse af formuegevinsterne på ejerboligmarkedet og de stigende priser på ejerboligerne til massive opskrivninger af andelens værdi. For de unge, der vil videre fra andelsboligen, er dette fuldt forståeligt. Men for de nye, der vil ind, fremtræder dette som prisstigninger på boligerne, således at der opstår en økonomisk barriere også i denne boligform. Samtidigt er subsidieringen af nye andelsboliger reduceret betydeligt, således at de nye ustøttede andelsboliger ikke er et nær så attraktivt tilbud, som andelsboligerne tidligere var. Endelig er der udlejningsboligerne, som udgør ca. 40% af boligmassen. Igennem mange år er andelen af private udlejningsboliger faldet, mens der har været en stigning i andelen af almene udlejningsboliger. Noget kunne tyde på, at de private udlejningsboliger i disse år er på vej gennem et hamskifte, fra både at rumme nogle af de absolut dårligste (og billigste) udlejningsboliger og nogle af de bedste (og dyreste), til hovedsagligt at blive udbydere af mere eksklusive lejeboliger for et velhavende segment af befolkningen. Den private udlejningsbolig er imidlertid gledet ud af mediernes opmærksomhedsfelt. Det er snart mange år siden Ekstrabladet har eksponeret en rigtig bolighaj. Den boligpolitiske opmærksomhed har i stedet været rettet mod de almene udlejningsboliger. Over en længere årrække er de gået fra at være boliger, hvor et bredt udsnit af befolkningen boede, til hovedsageligt at huse de socialt og økonomisk svage grupper. Selvom der landet over stadig findes en mængde mindre, velfungerende og socialt velafbalancerede almene boligafdelinger, så er det mediebillede, der har dannet sig, et andet. Det påvirker i høj grad de boligsøgendes adfærd og valg. Den almene bolig er ikke drømmeboligen for ret mange, der kan vælge deres boligform frit. Eneste markante undtagelse er flygtninge- og indvandrergrupperne, som både udtrykker stor tilfredshed med at bo i de almene boliger, og som også fortsat søger ind i de ledige boliger. Det gode ved denne tendens er, at de relativt store almene familieboliger passer godt til de ofte børnerige indvandrerfamilier. Den kedelige konsekvens er, at de almene boligers image og attraktivitet blandt etniske danskere daler yderligere. Få kommuner ønsker at få (nye) bebyggelser med stor indvandrerkoncentration, så byggeriet af almene familieboliger ligger relativt lavt. Hovedparten af de nye almene boliger, der opføres i disse år, er ældreboliger, der stadig efterspørges som en praktisk boligform når kræfterne og evnen til selv at vedligeholde og passe et eget hus slipper op. Fra statslig til kommunal boligpolitik Mens den statslige boligpolitik er blevet fragmenteret ved at blive lagt ud i flere forskellige ministerier, og generelt har fået en aftagende betydning som politikområde, så er det modsatte ved at ske i den kommunale sektor. Flere og flere kommuner er blevet sig bevidst, at boligbestanden og 5

6 boligudbuddet i kommunen har en ganske stor indflydelse på, hvem der flytter til (og fra) kommunen. Og at fordelingen og sammensætningen af tilog fraflytningen har helt afgørende konsekvenser for kommunens skole-, fritids-, kultur- og institutionspolitik. I et lidt større perspektiv kan man sige, at boligpolitikken rummer nøglen til den fremtidige udvikling i kommunen. Denne rolle har ellers hidtil været tildelt den kommunale erhvervspolitik. Men der har i de senere år udviklet sig en stigende erkendelse af, at ikke alle kommuner har mulighed for at skabe mange nye arbejdspladser ved at tiltrække erhvervsvirksomheder. Den stigende koncentration af de mere fremtidssikre erhvervsvirksomheder i de større byer: Hovedstaden, Århus og det Østjyske bybånd fra Randers og ned til Kolding, har efterladt hovedparten af de danske kommuner i en situation, hvor de må kæmpe for deres fremtidige indbyggere med andre midler end det varierede arbejdsmarked. Og her kommer boligen stærkt ind i billedet. I en diskussion af den fremtidige kommunale boligpolitik må der således skelnes mellem på den ene side vækstkommunerne, hvor boligefterspørgslen på det nærmeste kommer af sig selv, og stagnationskommunerne, hvor kommunen eller andre må skabe attraktive boligmiljøer for at holde på sine borgere og/eller lokke nye til. Boligmarkedet i vækstkommunerne På en måde har vækstkommunerne det let. Folk flytter til kommunen, og de er villige (og i stand) til at betale de stigende boligpriser. Kommunen skal godt nok planlægge en udbygning men det har de fleste lidt større kommuner mange års erfaring med. Udbygning og vækst er til at have med at gøre. Men alt er ikke idyl. I mange vækstområder har der igennem de senere år været en prisudvikling på boligerne, først og fremmest ejerboligerne, som har gjort det sværere at være førstegangskøber. Det rammer især de unge og de unge familier, som enten fastlåses i en for lille eller for dårligt beliggende bolig, eller som tvinges til at flytte langt væk fra byen og dens arbejdspladser. Dette er dog hovedsagligt et København og Århus problem i de andre vækstbyer er afstandene ud til de billige ejerboliger mere overkommelig. Et andet alvorligt problem for en del af vækstkommunerne er udviklingen af social og etnisk segregation, hvor dele af det lokale boligmarked bliver til områder, som man ikke flytter frivilligt til på grund af en koncentration af familier og enkeltpersoner med sociale og økonomiske problemer, ofte kombineret med en stigende koncentration af flygtninge og indvandrere. Ingen af disse problemer er nye. De har været under udvikling i årtier. Og der har været afprøvet en række forskellige by- og boligpolitiske instrumenter overfor dem. Segregationsproblemernes mere grundlæggende og langsigtede løsning findes slet ikke i boligområderne, men derimod i 6

7 uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Men segregationens synlige udtryk findes i boligområderne, og den kan der gøres noget ved. Det handler først og fremmest om sociale udviklingsprogrammer og beboerrådgivere i de belastede boligområder, men også om fysisk vedligeholdelse og når det er gået rigtig galt om genopretning. Et væsentligt element i forebyggelsen er en målrettet kommunale boliganvisning, således at problemerne ikke øges konstant ved en tilflytning af svage grupper. For så vidt angår prisudviklingen på ejerboliger, så er en flaskehals i mange af vækstkommunerne ofte et for begrænset udbud af byggegrunde, med voldsomme prisstigninger på grunde (og siden på husene) til følge. Derfor må vækstkommunerne stræbe efter at øge udbudet af byggegrunde. Men også byggepriserne kan der være grund til at se nærmere på. Især i Hovedstadsområdet ligger niveauet væsentligt over resten af landet. Her er der med andre ord god grund til som Københavns Kommune netop nu forsøger det at satse på en udvikling af billige boliger. Boligmarkedet i tilbagegangskommunerne I tilbagegangskommunerne er der næsten ingenting der går af sig selv, bortset fra tilbagegangen over hele linjen. Det største problem det generelle forfald, som sætter et umiskendeligt præg både i byerne og på landet. Husene forfalder, nogle står tomme, haverne gror til og butikkerne er for længst lukket. Skolen lukker og der bliver længere og længere til de øvrige former for offentlig service. Det synlige fysiske forfald har den kedelige egenskab, at det virker selvforstærkende. I forfaldsprocessen indgår også stigende udlejningsproblemer både i de private udlejningsboliger og i de almene boliger, og stagnerende eller endog faldende priser på ejerboligerne. Den økonomiske og servicemæssige tilbagegang og det fysiske forfald følges af en social tilbagegang, hvor enkeltpersoner eller familier med sociale (og økonomiske) problemer flytter til de billigste huse, hvor de ofte kan bo billigere end i f.eks. de almene lejeboliger. For dem der hele livet har boet i disse områder opleves tilbagegangen problematisk på flere måder. Den reducerede service er et problem. Den generelle tristesse et andet. Dertil kommer, at boligen bliver svær at sælge til en pris, der muliggør en flytning til f.eks. en nærliggende købstad. For nogle kan det opleves som en ny måde at blive stavnsbundet på. I sin yderste konsekvens kan udviklingen fører til, at hele landsbyer og områder dør, uden at kommunen eller andre kan gøre ret meget ved det. En del af problemet er, at instrumenterne i kommuneplanlægningen i langt højere grad er gearet til at styre vækst end til at styre tilbagegang. F.eks. er det vanskeligt for kommunen at få fjernet de dårligste huse inden der rykker smarte opkøbere ind, der laver en yderst nødtørftig istandsættelse og som dernæst udlejer husene til bistandsklienter, som kommunen dernæst hænger på. Kommunen har meget få instrumenter, hvormed de kan bremse det accelererende forfald. 7

8 Nogle kommuner har forsøgt at få det bedst mulige ud af den vanskelige situation ved at koncentrere den lokale byfornyelses- og udviklingsindsats til den (eller de) byer i kommunen, som rummer det største beliggenhedsmæssige, bygnings- og miljømæssige potentiale. Andre har forsøgt at lokke udenbys tilflyttere til ved målrettede bosætningskampagner rettet mod vækstområderne. Udsigten til en større, bedre og mere velbeliggende bolig til en langt lavere pris, har været slagnummeret. Men som generel løsning forslår sådanne kampagner ikke. Der skal en langsigtet planlægning med en prioritering af indsatsen til. Yderligere er der behov for en genoplivning af byfornyelsen, og en kommunal adgang til at kunne kondemnere de dårligste ejendomme eller alternativt købe dem op og nedrive dem. Den fremtidige kommunale bolig- og bypolitik De nye store kommuner får et ganske betydeligt ansvar for, hvorledes kommunens byer udvikler sig i de kommende år og for borgernes fremtidige velfærd. Hverken det regionale eller det statslige niveau tegner til at blive nogen særligt udfarende kraft i det nye bolig- og bypolitiske felt. En væsentlig forudsætning for at kommunen kan fylde rollen ud er, at den har et overblik over udviklingen i de forskellige boligformer og geografiske områder. Det kræver kortlægning, analyser og detaljerede prognoser. Men det kræver også, at der i kommunalbestyrelsen tages stilling til, hvilken demografisk og social, geografisk og bosætningsmæssig udvikling kommunen vil være med til at sætte i gang eller for den sags skyld bremse. I denne sammenhæng bliver den kommunale bolig- og bypolitik en væsentlig opgave for de nye kommunalbestyrelser. Litteratur: Den gode bolig hvordan skal vi bo i fremtiden, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, ATV, 2006 Det danske boligmarked udvikling i boligforsyning og boligønsker Statens Byggeforskningsinstitut, SBI og Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, AKF, Byforum

Hvem sørger for boligerne? De rå markedskræfter eller kommunernes planlægning?

Hvem sørger for boligerne? De rå markedskræfter eller kommunernes planlægning? Hvem sørger for boligerne? De rå markedskræfter eller kommunernes planlægning? Oplæg ved ATVs konference om: Den gode bolig. Dansk Design Center d. 6.3.2006 Centerleder Hans Kristensen Igennem temagruppens

Læs mere

REGERINGENS BOLIGPOLITIK

REGERINGENS BOLIGPOLITIK 19. april 2002 Af Lise Nielsen Resumé: REGERINGENS BOLIGPOLITIK Notatet beskriver regeringens boligpolitik fra forskellige synsvinkler De ændrede rammer for boligpolitikken har andet end signalværdi. Økonomi-

Læs mere

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 266 Offentligt KONSEKVENSER FOR BOSÆTNINGEN

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 266 Offentligt KONSEKVENSER FOR BOSÆTNINGEN Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del Bilag 266 Offentligt KONSEKVENSER FOR BOSÆTNINGEN HANS SKIFTER ANDERSEN Min opgave Hvad betyder Regeringens forslag for bosætningen? Hvor flytter

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Ikke noget nyt, bortset fra, at nyere boligområder rammes Som

Læs mere

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Oplæggets indhold Udviklingen i indvandring og bosætning i boliger og

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 3. maj 2016 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk www.spjraadgivning.dk CVR-nr. 32 60 26 81 Bank: Lån

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Vejen Kommunes Boligpolitik

Vejen Kommunes Boligpolitik Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES?

HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES? HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES? Foredrag ved BL s seminar om almene boligers fremtid d. 8.12.2005 Ved centerleder Hans Kristensen Center for Bolig og Velfærd Realdania Forskning

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Miniseminar om boligområdet. Potentiel boligefterspørgsel. Nuuk, den 22. marts 2014

Miniseminar om boligområdet. Potentiel boligefterspørgsel. Nuuk, den 22. marts 2014 Miniseminar om boligområdet Potentiel boligefterspørgsel Nuuk, den 22. marts 2014 Den potentielle boligefterspørgsel Potentiel boligefterspørgsel er antal af boliger, der skal være til rådighed, hvis

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet,

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet, 2.2 Bos tning.qxd 19-12-2005 17:28 Side 1 Plumsgård i Assens Foto: Fyntour 2.2 Bosætning Amtsrådets mål at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-,

Læs mere

Bosætning i mindre og mellemstore byer i fremtiden i Holstebro kommune

Bosætning i mindre og mellemstore byer i fremtiden i Holstebro kommune Bosætning i mindre og mellemstore byer i fremtiden i Holstebro kommune Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning 1844 1848 1852 1856 1860 1864 1868 1872 1876 1880

Læs mere

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De

Læs mere

Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000

Læs mere

Boligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE

Boligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE Boligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE Indhold Forord 3 Balanceret vækst og bæredygtig udvikling 4 Blandede boliger 7 Kvalitet 10 Byrum og grønne områder 13 Lokal identitet 14 Boligpolitikken sætter

Læs mere

Det bedste sted at bo hele livet. Boligpolitik 2019

Det bedste sted at bo hele livet. Boligpolitik 2019 Det bedste sted at bo hele livet Boligpolitik 2019 Indhold Indledning 3 Solrød Kommunes boligpolitik 5 Variation i typer af boliger 5 Ejer- og lejeboliger 5 Store og små boliger 7 Særligt fokus på de unge

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Fremtidens almene familie- og boformer. Netværk ØST og VEST 21. og 24. november 2016

Fremtidens almene familie- og boformer. Netværk ØST og VEST 21. og 24. november 2016 Fremtidens almene familie- og boformer Netværk ØST og VEST 21. og 24. november 2016 Formål med netværket Gensidig sparring ny viden til kreds og organisation Kvalificere fremtidens almene boligmasse Input

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

HVAD SKER DER PÅ BOLIGOMRÅDET LIGE NU? ER DEN FØRTE POLITIK SVARET PÅ DE UDFORDRINGER DANMARK STÅR OVERFOR?

HVAD SKER DER PÅ BOLIGOMRÅDET LIGE NU? ER DEN FØRTE POLITIK SVARET PÅ DE UDFORDRINGER DANMARK STÅR OVERFOR? HVAD SKER DER PÅ BOLIGOMRÅDET LIGE NU? ER DEN FØRTE POLITIK SVARET PÅ DE UDFORDRINGER DANMARK STÅR OVERFOR? Hans Kristensen, Center for bolig og velfærd Oplæg på LO s høring om fremtidens boligpolitik

Læs mere

Tendenser på boligmarkedet

Tendenser på boligmarkedet Tendenser på boligmarkedet Erfaringer med billige boliger, skæve boliger og ungdomsboliger Vejle Kommune, 29. marts 2016 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i,

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

Socialt udsatte boligområder

Socialt udsatte boligområder Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper

Læs mere

BoligBarometret. 2. udgave 2014. Almene boliger i Vejle Kommune. 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 2. udgave 2014. Almene boliger i Vejle Kommune. 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 2. udgave 214 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv

De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv Præsentation ved Center for Boligforskning og Dansk Byplanlaboratoriums boligseminar Vejle d. 25.-26.11.2010 Hans Kristensen Center for

Læs mere

TILFLYTTERANALYSEN 2016

TILFLYTTERANALYSEN 2016 Sagsnr. 00.13.02-P05-1-15 Sagsbehandler Anette Olsen TILFLYTTERANALYSEN 2016 18.07.2016 FAKTA OM TILFLYTTERNE FRA TILFLYTTERANALYSEN - 34 % af tilflytterne har tidligere boet i Hedensted Kommune. - 29

Læs mere

Fremtidens bolig og bosætning i Danmark

Fremtidens bolig og bosætning i Danmark Fremtidens bolig og bosætning i Danmark Sparekassen Kronjylland Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker 1844 1848 1852 1856 1860 1864 1868 1872 1876 1880 1884 1888 1892 1896 1900 1904 1908 1912 1916 1920

Læs mere

10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor?

10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor? 10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor? Morten Skak Center for Bolig og Velfærd, Realdania Boligdag 2008 Center for Boligforskning Ejerboligandelen i Danmark og nogle andre europæiske lande.

Læs mere

Fremtidens byudvikling i Syddjurs og Hornslet. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Fremtidens byudvikling i Syddjurs og Hornslet. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremtidens byudvikling i Syddjurs og Hornslet Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk 1844 1848 1852 1856 1860 1864 1868 1872 1876 1880 1884 1888 1892 1896 1900 1904 1908 1912 1916 1920

Læs mere

Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk

Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk Den almene sektor i Danmark Den almene sektor og forstaden Segregationen Hvad så? Fremtiden Der findes godt 500.000

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2015 2026 Dato12.05.2014 Befolkningsprognoser er behæftet med en vis usikkerhed, idet prognosens forudsætninger om fødselshyppighed, dødelighed, boligmassen samt ind og udvandring kan

Læs mere

Boligpolitik Odense. Odense Kommune

Boligpolitik Odense. Odense Kommune Boligpolitik Odense Odense Kommune 2 Indhold Indledning 4 Sammenfatning 5 Boligpolitik for Odense 2002-2012 7 Boligpolitik - overvejelser 7 De boligpolitiske mål og handlinger 9 Boligudbygningen i dag

Læs mere

Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER

Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER BY- OG BOLIGMINISTERIET SLOTSHOLMSGADE 1, 3. SAL 1216 KØBENHAVN K TFL: 33 92 61 00 OKTOBER 2000 FOTOS: THOMAS TOLSTRUP, BILLEDHUSET, FORSIDEN, S.13

Læs mere

Fremtidens boligmarked i Aarhus og Omegn. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Fremtidens boligmarked i Aarhus og Omegn. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Fremtidens boligmarked i Aarhus og Omegn Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000

Læs mere

Til ØU. Orientering om status på det københavnske boligmarked

Til ØU. Orientering om status på det københavnske boligmarked Direktionssekretariatet Økonomiforvaltningen Til ØU Orientering om status på det københavnske boligmarked Resumé På ØU-budgetseminaret den 12. september var der generel efterspørgsel efter ØKF s vurdering

Læs mere

Befolkningsprognose 2018

Befolkningsprognose 2018 Befolkningsprognose 2018 NOTAT 28. februar 2018 Befolkningsprognosen er et vigtigt parameter i forhold til udarbejdelsen af budgetter for de kommende år. Befolkningsprognosen bygger hovedsageligt på forventninger

Læs mere

Den almene sektor i Fremtiden. Visioner og udfordringer mod år 2025. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Den almene sektor i Fremtiden. Visioner og udfordringer mod år 2025. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Den almene sektor i Fremtiden Visioner og udfordringer mod år 2025 Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Befolkningsudviklingen Danmark 2007-2017 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49

Læs mere

Segregationen på boligmarkedet - kan den påvirkes?

Segregationen på boligmarkedet - kan den påvirkes? Segregationen på boligmarkedet - kan den påvirkes? Af Hans Skifter Andersen, seniorforsker, Statens Byggeforskningsinstitut Segregationen på boligmarkedet kom øverst på den politiske dagsorden i 2004.

Læs mere

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Flyttetendenser Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Indhold Udarbejdelse af materialer....3 Generelle flyttetendenser....4 Tilflyttere....6 Fraflyttere....8 Anbefalinger til bosætningsstrategien...10

Læs mere

Boligmarkedet - nye behov

Boligmarkedet - nye behov Boligmarkedet - nye behov Boligbehovet i Danmark frem til 2030 Den fremtidige boligefterspørgsel Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har i marts 2000 udarbejdet en prognose for den fremtidige boligefterspørgsel

Læs mere

BoligBarometret. 1. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 1. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 1. udgave 213 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

BoligBarometret. 4. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 4. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 4. udgave 213 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat

Læs mere

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen

Læs mere

BoligBarometret. 2. udgave 2013. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 2. udgave 2013. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 2. udgave 213 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig?

Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig? Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig? Morten Skak Center for Bolig og Velfærd Midtvejskonference 2008 Realdania Ejerboligandelen i Danmark og nogle andre europæiske lande. Pct. 70 65 60 55 50

Læs mere

FREMTIDENS ALMENE FAMILIE- OG BOFORMER

FREMTIDENS ALMENE FAMILIE- OG BOFORMER FREMTIDENS ALMENE FAMILIE- OG BOFORMER Kredskonference 9. kreds Rikke Lønne, udviklingskonsulent BL Den 4. marts 2017, LO-skolen Fremtidsstudiet Beboerdemokrati Effektivisering Fremtidens familie- og boformer

Læs mere

Introduktion for byrådet

Introduktion for byrådet Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt

Læs mere

BoligBarometret. 1. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 1. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 1. udgave 214 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

Hovedstadsområdet: Boligudviklingen i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Hovedstadsområdet: Boligudviklingen i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Hovedstadsområdet: Boligudviklingen i fremtiden Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000 3000 2000

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

Potentialevurdering Assens Kommune April 2018

Potentialevurdering Assens Kommune April 2018 Potentialevurdering Assens Kommune April 2018 1 Konklusion Assens Kommune har historisk haft, og forventes også fremover ifølge befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Statistik, at have negativ befolkningsvækst.

Læs mere

Byplanmødet Køge, 3. oktober 2019 boligpolitiske udfordringer. Curt Liliegreen, Boligøkonomisk Videncenter Følg mig på LinkedIn

Byplanmødet Køge, 3. oktober 2019 boligpolitiske udfordringer. Curt Liliegreen, Boligøkonomisk Videncenter Følg mig på LinkedIn Byplanmødet Køge, 3. oktober 2019 boligpolitiske udfordringer Curt Liliegreen, Boligøkonomisk Videncenter Følg mig på LinkedIn www.bvc.dk På boligmarkedet slæber vi rundt på fortiden 44% af vore boliger

Læs mere

5. april 2002 GG. Mit indlæg bygger på flere forskellige undersøgelser. Nogle af dem, er lavet her i huset og nogle er lavet andre steder.

5. april 2002 GG. Mit indlæg bygger på flere forskellige undersøgelser. Nogle af dem, er lavet her i huset og nogle er lavet andre steder. 5. april 2002 GG Ældres boligforhold - indlæg ved seniorforsker Georg Gottschalk, By og Byg ved årsmødet for rekvirenter og forskere mandag. d. 8.april 2000 Indledning BY-og Byg har i mange år arbejdet

Læs mere

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2315050 Flygtninge skaber behov for 1,5 mio. m 2 alment byggeri Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Tekst: Adgangen til kvalificeret arbejdskraft i hele landet er en forudsætning for vækst og udvikling.

Tekst: Adgangen til kvalificeret arbejdskraft i hele landet er en forudsætning for vækst og udvikling. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 175 Offentligt Talepapir Arrangement: UUI alm. del - samrådsspørgsmål AL Hvornår: Den 29.september. Kl. 10.00-10.45 DET

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

BoligBarometret. 4. udgave 2012. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 4. udgave 2012. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 4. udgave 212 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet fem almene boligorganisationer AAB, ØsterBo, boligselskaber

Læs mere

Bosætning og fastholdelse i Jammerbugt kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Bosætning og fastholdelse i Jammerbugt kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Bosætning og fastholdelse i Jammerbugt kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

LEV DRØMMEN. - skab rammerne for aktive bofællesskaber

LEV DRØMMEN. - skab rammerne for aktive bofællesskaber LEV DRØMMEN - skab rammerne for aktive bofællesskaber NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker,

Læs mere

Fremtidens almene bolig I Furesø kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtidens almene bolig I Furesø kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Fremtidens almene bolig I Furesø kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1853

Læs mere

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Privat forbrug Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923

Læs mere

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at anskueliggøre, hvordan udbuddet af ejerboliger i landdistrikterne længere væk

Læs mere

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...

Læs mere

De nye flyttemønstre og kravene for at blive et godt bosætningsområde. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

De nye flyttemønstre og kravene for at blive et godt bosætningsområde. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk De nye flyttemønstre og kravene for at blive et godt bosætningsområde Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Bosætning som strategi

Bosætning som strategi Bosætning som strategi Hans Thor Andersen 22. NOVEMBER 2013 Bosætning som strategi Baggrund hvorfor bosætningsstrategi? Udfordringerne funktionel og regional forandring Det regionale billede Lokale akvisitionsstrategier

Læs mere

LEV DRØMMEN. - skab rammerne

LEV DRØMMEN. - skab rammerne LEV DRØMMEN - skab rammerne NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker, der trækker sig tilbage

Læs mere

Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende

Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i 2014 Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende November 2016 Opsummering 2 Opsummering Stadig store udfordringer i udsatte

Læs mere

Ejer Bjerge - et aktivt landsbyliv. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Ejer Bjerge - et aktivt landsbyliv. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Ejer Bjerge - et aktivt landsbyliv Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk 1844 1848 1852 1856 1860 1864 1868 1872 1876 1880 1884 1888 1892 1896 1900 1904 1908 1912 1916 1920 1924 1928

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

BoligBarometret. Februar Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. Februar Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune Februar 211 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet seks almene boligorganisationer AAB, Østerbo, Lejerbo,

Læs mere

Fremtidens almene bolig i Danmark

Fremtidens almene bolig i Danmark Fremtidens almene bolig i Danmark Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1853 1860 1867

Læs mere

BoligBarometret. 3. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 3. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 3. udgave 213 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer:

Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer: Notat Fremtidens efterspørgsel på ældreboliger 21. juli 2011 Sagsbeh: SINI Sagsnr.: 2011-37872/3 Emnenr.: 9.5.99 Dokumentnr.: 2011-229900 Sundheds- og Omsorgsafdelingen Frederiksberg kommune har i dag

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Bosætning og landsbyer i fremtiden i Aalborg Kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Bosætning og landsbyer i fremtiden i Aalborg Kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Bosætning og landsbyer i fremtiden i Aalborg Kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk 1844 1848 1852 1856 1860 1864 1868 1872 1876 1880 1884 1888 1892 1896 1900 1904 1908 1912 1916

Læs mere

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Jesper Nygård Adm. direktør, KAB Digitale færdigheder for vækst og velfærd Konference den 23. februar 2011, Christiansborg Danskere med

Læs mere

Strategi for Bosætning. Bosætningsstrategi for Lemvig Kommune

Strategi for Bosætning. Bosætningsstrategi for Lemvig Kommune Strategi for Bosætning Bosætningsstrategi for Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende

Læs mere

Hvordan udvikler boligefterspørgslen sig i de større danske byer?

Hvordan udvikler boligefterspørgslen sig i de større danske byer? Hvordan udvikler boligefterspørgslen sig i de større danske byer? Hvilken indflydelse har den demografisk udvikling og de ændrede flyttemønstre på denne efterspørgsel? Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Bosætning og udviklingen af byer og lokalområder på Nordfyn. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Bosætning og udviklingen af byer og lokalområder på Nordfyn. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Bosætning og udviklingen af byer og lokalområder på Nordfyn Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. 2010/1 LSF 62 (Gældende) Udskriftsdato: 8. januar 2017 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-7278 Fremsat den 17. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag

Læs mere

Et aktivt landsbyliv i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Et aktivt landsbyliv i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Et aktivt landsbyliv i fremtiden Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk 1844 1848 1852 1856 1860 1864 1868 1872 1876 1880 1884 1888 1892 1896 1900 1904 1908 1912 1916 1920 1924 1928 1932

Læs mere

Indholdsfortegnelse. PDF startside Vores kommune...1/15

Indholdsfortegnelse. PDF startside Vores kommune...1/15 Indholdsfortegnelse PDF startside Vores kommune...1/15 Vores kommune Hjørring kommune...2/15 52.782.538.900 kroner for rammen om det gode liv...2/15 Afvejninger og nogle hovedprincipper...3/15 Hvilken

Læs mere