Boligjob-ordning 2.0: service i hjemmene

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Boligjob-ordning 2.0: service i hjemmene"

Transkript

1 Arbejds timer Boligjob-ordning 2.0: service i hjemmene AF ANALYSECHEF OG UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN CAND. SCIENT OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUMÉ Den danske skattestruktur gør det dyrt at tilkøbe hjælp i hjemmet derfor gør juristen og elektrikeren selv rent, stryger tøj, foretager indkøb og andet husarbejde i stedet for eksempelvis at blive lidt længere på arbejde og derved tjene lidt mere. Adfærden gør, at servicejobs, der kan varetages af visse grupper, ikke findes i særligt stort omfang. Alternativet til gør-det-selv-husarbejde vil nemlig være køb af sort hjemmeservice og ikke hvid, da det er for dyrt for personer med almindelige lønninger. Et køb af hjælp i hjemmet kunne være køb af rengøring hos et firma, hvor timeprisen ligger et sted mellem kr. i. Selvom en del danskere har en bruttoløn på det lejde, så er der kun meget få, som for en times arbejde står med 265 kr. i hånden. Man skal faktisk helt op og have en årsløn på , svarende til en månedsløn på kr. for at 1 times arbejde giver penge nok i hånden til at købe 1 times rengøring eller havearbejde, jf. figur 1. Ved Boligjob-ordningen, som vi kender den, falder beløbet til en månedsløn omkring kr., mens det ved den svenske model er godt ii. De fleste kan gøre rent derhjemme, men ikke nødvendigvis skifte vinduerne Figur 1 Forhold mellem årsløn og antal timer påkrævet for at have nettotimeløn på 265 kr Uden tilskud Ved nuværende Boligjobordning Ved Svensk model Skattekilen gør det ufordelagtigt at købe hjemmeservice Note: Antallet af arbejdstimer er beregnet ud fra gennemsnitsværdien af de forskellige indkomstintervaller og gennemsnitsskat af personlig indkomst før AM-bidrag i forskellige indkomstintervaller. Der hvor den stiplede linje rammer den blå, er indkomsten, hvor 1 times arbejde minimum giver 265 kr. netto. Kilde: Skatteministeriet, Denne adfærd betyder foruden skattesnyd, at flere end nødvendigt forbliver offentligt forsørgede. Hos Dansk Erhverv mener vi, at en boligjob-ordning i det rette format kan få folk, der ikke arbejder i dag, i arbejde, samtidig med at sort arbejde reduceres. Men det kræver en reel make-over af ordningen, som vi kender den. En ændret tilskudsmodel vil give flere mulighed for hjælp i hjemmet og skabe job til svage grupper Dansk Erhvervs Perspektiv 2015 #18

2 BOLIGJOB-ORDNING 2.0 DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2015 #18 SEPTEMBER 2015 Bedring på arbejdsmarkedet er ikke lige fordelt Den private beskæftigelse er gradvist øget i de seneste par år, men antallet af ledige ikke er faldet i samme omfang, som beskæftigelsen er steget. En årsag til dette er, at de kvalifikationer, som en del ledige har, ikke matcher det, som efterspørges i erhvervslivet. I ledighedskøen er ufaglærte og personer med anden etnisk baggrund end dansk overrepræsenteret, og der er ikke noget, som tyder på, at dette billede vil ændre sig. Tværtimod falder beskæftigelsesgraden for netop denne gruppe, jf. figur 2. Figuren viser, at beskæftigelsesfrekvensen for personer med lang videregående uddannelse i dag er 60 pct. højere end for ufaglærte i 2007 var det blot 35 pct. Figur 2 Beskæftigelsesfrekvensen for højtuddannede ift. ufaglærte er øget markant 1,65 Merbeskæftigelse for højtuddannde ift. ufaglærte 1,6 Der er en grad af mismatch mellem efterspørgsel og udbud på arbejdsmarkdet 1,55 1,5 1,45 1,4 1,35 1,3 1,25 1, Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, AKU124 og Dansk Erhverv Udviklingen i beskæftigelsesfrekvenser for hhv. højtuddannede og ufaglærte har alene i de seneste år med al tydelighed vist, at der mangler arbejde til svage grupper på arbejdsmarkedet, jf. figur 3. En make-over af boligjobordningen kan skabe jobs til svage grupper Figur 3 Beskæftigelsesfrekvens for højtuddannede og ufaglærte i pct. Beskæftigelsesfrekvensen for ufaglærte halter fortsat Ufaglært Lang videregående uddannelse ,2 87,1 86,0 54, Note: Beskæftigelsesfrekvens er andelen af en given gruppe, som er i beskæftigelse. Kilde: Statistikbanken AKU124 DANSK ERHVERV 2

3 BOLIGJOB-ORDNING 2.0 DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2015 #18 SEPTEMBER 2015 Der er, trods to år med faldende ledighed, fortsat mere end ledige, som kun har en grundskoleuddannelse bag sig personer som i højere grad end mere uddannede er ledige. Gennem de seneste fem år har ledigheden blandt personer med grundskole som højeste uddannelse i gennemsnit været 7,9 pct. og for personer uden nogen uddannelse hele 23,2 pct. Til sammenligning har ledigheden i samme periode på hele arbejdsmarkedet været 5,8 pct. iii. Hvis man ser på ledighed blandt personer med anden etnisk baggrund end dansk, så er der en vedvarende og meget markant overledighed i sammenligning med etniske danskere. Tallene viser med al tydelighed, at der er grupper på arbejdsmarkedet, som har svært ved at finde arbejde. Indvandrere har sværere ved at komme ud af ledighedskøen Figur 4 Udvikling i ledighed, pct. af arbejdsstyrken opdelt efter oprindelsesland 16 Dansk oprindelse Anden vestlig oprindelse Ikke-vestlig oprindelse 14 13,7 13, ,8 11, , ,1 3,1 2,8 2,3 5,2 4,4 6,8 6,8 7,2 5,6 5,5 5, Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken AULP01, AULP03 og AUS07 Dansk skat hæmmer udvikling af hvidt marked for privat hjemmeservice Den vedvarende højere ledighed for visse grupper skyldes i vis udstrækning, at private servicejob ikke har noget stort omfang i Danmark. Den reale timepris på eksempelvis rengøring er voldsom for mange familiers budget, og formentlig en hovedårsag til, at mange vælger selv at svinge støvsugeren eller købe rengøring på det sorte marked, hvor timeprisen er betydeligt lavere. I modsætning til håndværksarbejde, så er de hjemlige huslige pligter i høj grad noget, de fleste selv evner at udføre. Denne adfærd betyder desværre, at der eksempelvis kun er et meget lille marked for hvide hjemmeserviceydelser, og at flere end nødvendigt forbliver offentligt forsørgede. Få har råd til hjemmeservice på legal vis Det kræver meget høj løn at betale en times rengøring med en times lønarbejde DANSK ERHVERV 3

4 BOLIGJOB-ORDNING 2.0 DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2015 #18 SEPTEMBER 2015 Det er klart, at en ændret og knap så progressiv skattestruktur ville afhjælpe problemet, men en udvidet boligjob-ordning kan også være et middel til at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked og mindske incitamentet til såvel køb som salg af sorte serviceydelser. Den danske boligjob-ordning, som vi kender den (og som den genindføres fra årsskiftet), giver, ligesom tidligere, et ligningsmæssigt fradrag for lønudgifter til husholdningsarbejde og istandsættelse, hvilket i en gennemsnitskommune svarer til et tilskud på ca. 1/3 af lønudgiften. Dermed gør den nuværende ordning det meningsfuldt og muligt for lidt flere at tilkøbe sig hjælp i hjemmet, jf. også figur 1 side 1. Det bliver dog først rigtigt interessant for helt almindelige danske lønmodtagere at købe sig til hjælp i hjemmet, såfremt man udvider støtteordningen og eksempelvis gør som i Sverige, hvor der ydes tilskud på 50 pct., og et større beløb kan trækkes fra (se side 8 for nærmere beskrivelse af den svenske tilskudsordning). Den gældende danske boligjob-ordning har over årene overvejende skabt aktivitet for landets håndværkere og i minimal grad fået os til at købe mere hjemmeservice af forskellig art, jf. figur 5. Af de fremkomne skattefradrag var det i 2014, præcis som i de tidligere år, mere end 90 pct., der vedrørte vedligeholdelse, dvs. håndværksdelen af boligjob-ordningen iv, mens de resterende af de udbetalte fradrag skyldtes servicedelen, dvs. rengøring, børnepasning, havearbejde eller vinduespudsning. Der er flere årsager bag dette: fradraget og beløbet er for små, skattekile-problematikken gør-det-selv er en reel mulighed modsat mange håndværksarbejder, og der er udbygget sort marked for eksempelvis rengøring. Ikke så overraskende, så bruges den gældende ording primært til håndværk Figur 5 Fordeling af udbetalte beløb til servicefradrag under Boligjobordningen, fordelt på fradragskategorier i 2014(pct.) 0,1 4,6 4,5 Rengøring/vinduespudsning Børnepasning 29,5 Havearbejde 61,4 Vedligeholdelse - energibesparende Vedligeholdelse - i øvrigt Kilde: juni DANSK ERHVERV 4

5 BOLIGJOB-ORDNING 2.0 DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2015 #18 SEPTEMBER 2015 Bekæmpelse af sort arbejde via en boligjob-ordning Der er lavet flere analyser af den nuværende boligjob-ordnings effekter på sort arbejde og beskæftigelse. Hovedkonklusionen er, at Boligjobordningen ikke har haft nogen synlig effekt på køb af sort arbejde og arbejdsudbud v. Et fradrag på 1/3 af lønudgiften har ikke været nok til at gøre rengøring i private hjem hvid Senest har DAMVAD i maj 2015 offentliggjort en omfattende analyserapport af Boligjob-ordningens effekter, som var bestilt af Skatteministeriet. Hovedkonklusionen er igen, at Boligjobordningen kun i meget ringe grad har undertrykt sort arbejde. MEN, en delkonklusion i undersøgelsen er, at der er markant forskel på adfærdsændringer og effekter mellem håndværksydelser og hjemmeserviceydelser (husarbejde), jf. figur 6. Figur 6 Boligjob-ordningens umiddelbare effekt fordelt på type arbejdsopgave 80% 70% 60% 71% Håndværksarbejde Husarbejde 50% 40% 46% 30% 34% 20% 10% 0% Havde fået arbejdet udført, men "hvidt" 12% Havde selv udført arbejdet 5% 12% Havde fået arbejdet udført "sort" 12% 8% Havde ikke fået arbejdet udført Kilde: DAMVAD, Analyse af effekter af bolig-job-ordningen, 2015, s. 12 Undersøgelsen viser, at mere en 70 pct. af håndværksarbejderne ville blive udført, desuagtet om lønudgiften er fradragsberettiget eller ej, da der tale om udført vedligehold, som man med fordel kan få udført med fradrag. Når det kommer til husarbejde, er det iøjnefaldende, at det er en langt større andel af opgaverne, der erstatter gør-detselv og sort arbejde. Resultaterne er interessante, da de underbygger, at støtte til husarbejde rent faktisk har en effekt på arbejdsudbuddet og mindsker sort arbejde. Den nuværende boligjob-ordning påvirker næsten ikke danskerenes tilkøb af hjemmeservice, hvilket kan skyldes ordningens struktur. Arbejdslønnen udgør som hovedregel hele omkostningen ved hjemmeservice, og derfor er en fradragssats på 1/3 af arbejdslønnen (som den nuværende ordnings ligningsmæssige fradrag medfører) for lav i konkurrence med det sorte husholdningsarbejde og gør-det-selv. Målrettes boligjobordningen hjemmeservice vil det i højere grad mindske sort arbejde og øge arbejdsudbuddet DANSK ERHVERV 5

6 BOLIGJOB-ORDNING 2.0 DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2015 #18 SEPTEMBER 2015 Samtidig er der tale om en midlertidig ordning med et begrænset fradragsberettiget beløb, som for mange er bedre brugt på håndværkerarbejde, som alligevel skulle købes, og som man i mange tilfælde ikke selv kan lave. Derudover skal køberen have hele beløbet op af lommen og således lægge ud for så efterfølgende at modtage et fradrag, som kan være kompliceret for den enkelte at forholde sig til. Det man ser, er fortsat den høje pris på fakturaen. Således er det ikke i Sverige, hvor modellen har været en stor succes. Udvid boligjob-ordningen efter svensk model Hos Dansk Erhverv mener vi, at en boligjob-ordning i det rette format kan få folk, der ikke arbejder i dag, i arbejde, samtidig med at sort arbejde reduceres. Men det kræver en make-over af ordningen, som vi kender den. Lad os kigge over Øresund og tage ved lære af de erfaringer, som svenskerne har taget for os. I Sverige har man siden 2007 via den såkaldte RUT-ordning skabt jobs til personer uden eller med en sparsom uddannelse. RUT er en forkortelse for: Rengöring, Underhåll og Tvätt. Siden ordningens indførsel er der vokset en ny branche frem en branche bestående af tusindvis af små virksomheder, der udfører servicearbejde i private hjem. Den svenske RUT-ordning har vist sig at være ret effektiv som middel mod målet om flere lavt uddannede i arbejde, mindske sort husarbejde og højne potentialet for øget arbejdstid blandt højtproduktive. RUT-ordningen har betydet, at der i Sverige er vokset en helt ny erhvervssektor frem. Antallet af beskæftigede i hjemmeservicefirmaer i Sverige er steget fra få hundrede, som arbejdede hvidt med husholdningstjenester, i 2007 til personer i 2013 vi. En udvidet model kan give bedre resultater I Sverige skønnes det, at ca. 75 pct. af de personer, som RUT har skabt job til, kommer fra ledighed eller fra tilværelse uden for arbejdsmarkedet. Mange af de personer/virksomheder, der udbyder hjemmeservice, gør det på deltid eller for en periode. Som tidligere nævnt har den svenske RUT-ordning skabt arbejdspladser arbejdspladser, som i høj grad varetages af kvinder med indvandrerbaggrund, som ellers kan have svært ved at finde beskæftigelse på normale vilkår vii. Det er især børnefamilier og personer over 65 år, som køber via ordningen i Sverige viii. Præmissen for at støtte udvalgte dele af erhvervslivet må være, at der er større samfundsmæssige gevinster end tab eller andre uhensigtsmæssige konsekvenser. I dette tilfælde handler det om at gøre et sort marked hvidt, få langtidsledige i arbejde, øge arbejdsudbuddet blandt højproduktive mv. Tilskud og fradrag øger risikoen for stigende priser på hjemmeserviceopgaver, men konkurrence og prisen på det sorte alternativ vil holde prisen i skak. Der er også risiko for, at en del af de penge som danskerne vil bruge på hjemmeservice, blot vil fortrænge andet privatforbrug. Dette vil formentlig være tilfældet for nogle, men mange danskere køber i dag hjemmeservice sort, og det er således sort privatforbrug, som fortrænges. For mange vil det frigive tid i en travl hverdag til at bruge mere tid på fornøjelser eller lønnet arbejde. Der vil dog altid være et vist økonomisk dødvægtstab ved støtteordninger DANSK ERHVERV 6

7 Sådan fungerer den svenske RUT-ordning i praksis kort fortalt: RUT giver et skattefradrag på hjemmeserviceydelser såsom rengøring, vask, børnepasning mv. Det er alene omkostninger til arbejdsløn, som er fradragsberettiget. Man kan få fradrag på 50 pct. af omkostningerne til arbejdsløn og maksimalt SEK pr. år pr. voksne person i en husstand, reelt svarende til udført arbejde for SEK i kraft af, at man som køber blot betaler halvdelen af lønomkostningen. For at benytte RUT skal såvel køber som leverandør registeres Alle virksomheder, der vil udføre arbejde dækket af RUT-ordningen, skal registreres på dertil indrettet portal hos den svenske skattemyndighed. Udføreren eller virksomheden skal være registreret som såkaldt F-skattebetaler, inden arbejdet kan påbegyndes. F-skat er företag-skat, som dækker over, at virksomheden selv har ansvar for fx skat og momsbetalinger. Alle private, som ønsker at få RUT-fradrag, skal indvillige i, at personnummer, adresse mv. bruges af sælger/virksomheden og skattemyndigheden til at identificere den enkelte som køber af hjemmeserviceydelser. Privatpersoner har selv ansvar for at sikre, at beløbsgrænsen ikke overskrides. Proces i praksis for køber og sælger, hhv. privatperson og virksomhed: Køber og sælger enes om, at der skal udføres RUT-dækket arbejde. Køber får dokumentation for, at virksomheden er godkendt under RUT-ordningen. Sælger får dokumentation på købers identitet (bl.a. personnummer) og adresse. Når arbejdet er udført, sendes faktura på det halve af arbejdslønnen (inkl. moms) til køber. Som køber får man derved skattenedsættelsen direkte, idet man blot betaler halvdelen af omkostningen til arbejdslønnen. Virksomheden indberetter det udførte arbejde, samt oplysninger om køber til RUT-portal og får den resterende arbejdsløn udbetalt fra de svenske skattemyndigheder. Typisk går der 10 arbejdsdage fra indberetning til udbetaling til virksomheden. Køber modtager brev fra skattemyndighederne med information om, at pengene er udbetalt og beløbets størrelse, når pengene udbetales til den udførende virksomhed. Brevet indeholder også information om, hvor meget køber har udnyttet skattefradraget det pågældende år. På købers fortrykte selvangivelse vil beløbet for RUT-fradrag derefter vises. Ved at godkende det fortrykte beløb certificeres, at alt er korrekt, og at alle vilkår for endelig skattereduktion er opfyldte. For mere detaljerede informationer om RUT henvises til hvor søgeordet RUT giver flere forskellige dokumenter og vejledninger om ordningen. Dansk Erhvervs Perspektiv 2015 #XX

8 BOLIGJOB-ORDNING 2.0 DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2015 #18 SEPTEMBER 2015 OM DENNE UDGAVE Boligjobordning 2.0 er 18. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i Redaktionen er afsluttet 1. septemer OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag for væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol.; skattepolitisk chef Jacob Ravn, cand. jur.; chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon.; analysekonsulent Malthe Mikkel Munkøe, cand. scient. pol., MA, MA og økonom Andreas Kildegaard Pedersen, cand. polit. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark med titlen Dansk Erhvervs Perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KILDER I publikationen er der for de danske tal brugt senest tilgængelig statistik fra Danmarks Statistik, og fra Skatteministeriet, For lønniveauer er der brugt oplysninger fra eksisterende rengøringsfirmaer. For de svenske tal, skøn og beregninger, er der primært brugt officielle kilder, nemlig Skatteverket, og det statistiske centralbureau, samt tænketanken Almega, KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til analysechef Geert Laier Christensen på mail: glc@danskerhverv.dk eller til chefkonsulent Mira Lie Nielsen på mln@danskerhverv.dkr i Dansk Erhvervs egen estimering af timepris baseret på rundspørge blandt rengøringskunder og virksomheder. ii Beregningerne hviler på gennemsnitsskattesatser for forskellige indkomstintervaller. Ved udregning af timeog månedslønninger er disse baseret på middelværdien i et indkomstinterval. iii Kilde: Danmarks Statistik, AUL07 iv Af de udbetalte midler under Boligjobordningen i 2014 gik 90,9 pct. til istandsættelse. v Bl.a. Rockwoolfonden, Rockwoolfondens forskningsenhed, Fald i det sorte arbejde under krisen, maj 2014, s. 2-3 vi Almega Sverige, Fakta om RUT, vii Almega Sverige, Fakta om RUT, viii Almega Sverige, Fakta om RUT, DANSK ERHVERV 8

Svensk hjemmeservice er sund fornuft

Svensk hjemmeservice er sund fornuft Svensk hjemmeservice er sund fornuft AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON., OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Der foregår sort arbejde for et sted mellem 23 og

Læs mere

Eksportarbejdspladser i service

Eksportarbejdspladser i service Eksportarbejdspladser i service AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE RESUMÉ Servicesektoren er den største eksportsektor og tegner sig for 51% af de direkte eksportarbejdspladser. Det illustrerer den generelle

Læs mere

Næsten ½ million svenskere brugte succesfuld hjemmeserviceordning i 2012

Næsten ½ million svenskere brugte succesfuld hjemmeserviceordning i 2012 Næsten ½ million svenskere brugte succesfuld hjemmeserviceordning i 2012 AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. RESUMÉ Svensk økonomi har i de senere år klaret sig bedre end den danske. Én af de mere

Læs mere

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

Masser af eksport i service

Masser af eksport i service Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest

Læs mere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester

Læs mere

Kommunale vindere i uddannelseskapløbet

Kommunale vindere i uddannelseskapløbet Kommunale vindere i uddannelseskapløbet AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME På landsplan er befolkningens gennemsnitlige

Læs mere

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både

Læs mere

Janteloven i vejen for innovation

Janteloven i vejen for innovation Janteloven i vejen for innovation AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, CAND.SCIENT.ADM., M.SC. RESUME Den gode nyhed først: danskerne kommer ofte

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

ANALYSENOTAT Lad os gøre som svenskerne Boligjobordningen bør udvides

ANALYSENOTAT Lad os gøre som svenskerne Boligjobordningen bør udvides ANALYSENOTAT Lad os gøre som svenskerne Boligjobordningen bør udvides AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN Den svenske RUT-ordning for hjemmeservice er langt mere omfattende

Læs mere

Frokostpause eller velfærd?

Frokostpause eller velfærd? Frokostpause eller velfærd? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ARBEJDS- MARKEDSCHEF OLE STEEN OLSEN, CAND. POLIT. RESUME I de kommende år vil arbejdsstyrken falde med knap 59.000

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ

Læs mere

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,

Læs mere

Ældre er en attraktiv arbejdskraft

Ældre er en attraktiv arbejdskraft Ældre er en attraktiv arbejdskraft AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME På arbejdsmarkedet er der ofte fokus på de fremadstormende

Læs mere

Apps og digitale services i sigte

Apps og digitale services i sigte Apps og digitale services i sigte AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. RESUME De nye teknologier er massivt på vej ind i virksomhederne.

Læs mere

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. RESUMÉ Diskussionen om behovet og mulighederne for yderligere arbejdsmarkedsreformer fylder fortsat i debatten. Den tidligere regering

Læs mere

Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation

Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation AF ØKONOM KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN, CAND.POLIT RESUMÉ Telebranchen er en branche af stor betydning for dansk økonomi. Siden 2000 er timeproduktiviteten

Læs mere

Det rigtige uddannelsesvalg

Det rigtige uddannelsesvalg Det rigtige uddannelsesvalg AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Det vigtigste formål med uddannelse er at give unge mennesker

Læs mere

Dansk Erhvervs Perspektiv

Dansk Erhvervs Perspektiv DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund 319.000 fuldtidsbeskæftigede afhængige af det indre marked Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med udlandet både

Læs mere

Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever

Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL., ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT, UDDANNELSES OG FORSKNINGSPOLITISK CHEF

Læs mere

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år AF CHEFØKONOM

Læs mere

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser

Læs mere

Lastbilerne viser væksten!

Lastbilerne viser væksten! Lastbilerne viser væksten! AF ØKONOM JONAS SPENDRUP MEYER, CAND.POLIT. Resumé Transportbranchen er vigtig for dansk økonomi. Den er med til at holde hjulene i gang bogstavelig talt. Når ordrebøgerne i

Læs mere

Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst

Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er generelt både økonomiske samt kvalitets-

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt

Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND POLIT RESUMÉ Den offentlige sektor fik i tiden inden og i starten af finanskrisen lov til at vokse sig meget

Læs mere

Positive effekter ved konkurrenceudsættelse

Positive effekter ved konkurrenceudsættelse Positive effekter ved konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver AF UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. RESUMÉ Effekterne ved at

Læs mere

Dansk Erhvervs Perspektiv

Dansk Erhvervs Perspektiv DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Hver 10. job i Danmark er tilknyttet rådgiverbranchen Resumé Der er stor fremgang i rådgiverbranchen. 2017 var det sjette

Læs mere

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem

Læs mere

Service bag 334.000 eksportarbejdspladser

Service bag 334.000 eksportarbejdspladser 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212* 213* Service bag 334. eksportarbejdspladser AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTEN-

Læs mere

Hele landet er med i opsvinget

Hele landet er med i opsvinget Hele landet er med i opsvinget AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Det økonomiske opsving har fået godt fat i dansk økonomi og er over de seneste år blevet bredt ud på tværs af landet. I opsvingets

Læs mere

Vækstkrise med beskæftigelsesfest noget går ikke op

Vækstkrise med beskæftigelsesfest noget går ikke op Vækstkrise med beskæftigelsesfest noget går ikke op AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. RESUMÉ Dansk økonomi har længe været i vækstmæssig krise. Trods den nærmest ikkeeksisterende vækst er beskæftigelsen

Læs mere

ANALYSENOTAT Stor og voksende rekrutteringsudfordring i erhvervslivet

ANALYSENOTAT Stor og voksende rekrutteringsudfordring i erhvervslivet ANALYSENOTAT Stor og voksende rekrutteringsudfordring i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ØKONOM KRISTIAN SKRIVER Arbejdskraftmanglen er blevet et stort problem i erhvervslivet Det bliver

Læs mere

Danskerne vil ha velfærdsteknologi

Danskerne vil ha velfærdsteknologi Danskerne vil ha velfærdsteknologi AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND RESUMÉ Der findes og er er i gang med at blive udviklet mange typer såkaldt velfærdsteknologi, som kan

Læs mere

Bred opbakning til Danmarks medlemskab af EU

Bred opbakning til Danmarks medlemskab af EU DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Bred opbakning til Danmarks medlemskab af EU Danskernes opbakning til EU står stadigvæk stærkt efter en periode med uro i

Læs mere

Jobskabelsen i Business Regions

Jobskabelsen i Business Regions Jobskabelsen i Business Regions AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Med det mål at skabe øget vækst har landets kommuner fundet sammen i såkaldte business regions, der for nogles vedkommende

Læs mere

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. 1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft løfter

Udenlandsk arbejdskraft løfter jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 jan-13 apr-13 jul-13 okt-13 jan-14 apr-14 jul-14 okt-14 jan-15 apr-15 jul-15 okt-15 jan-16 apr-16 jul-16 okt-16 Udenlandsk arbejdskraft løfter AF

Læs mere

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem 33 mia. kr. at spare hvis kunne efterligne s uddannelsessystem AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Det er velkendt, at det finske uddannelsessystem

Læs mere

Blodfattig højkonjunktur kalder på reformer

Blodfattig højkonjunktur kalder på reformer 2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1

Læs mere

Mænd og kvinders arbejdstid

Mænd og kvinders arbejdstid Mænd og kvinders arbejdstid AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Øget arbejdsudbud øger velstanden og forbedre holdbarheden

Læs mere

Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv

Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA RESUMÉ Kommuner kan have stor indflydelse på erhvervslivets vilkår. Kommunerne bør derfor i højere grad

Læs mere

Dansk Erhvervs Perspektiv

Dansk Erhvervs Perspektiv DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Uinteresserede jobansøgere er et stort problem for danske virksomheder Den danske økonomi buldrer fremad, og virksomhederne

Læs mere

Dansk Erhvervs Perspektiv

Dansk Erhvervs Perspektiv DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Høj dansk selskabsskat reducerer investeringerne i Danmark Et af de helt store problemer i dansk økonomi er, at der bliver

Læs mere

Deleøkonomiens vækstpotentiale

Deleøkonomiens vækstpotentiale Deleøkonomiens vækstpotentiale AF MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG SEBASTIAN CLEMENSEN BA.OECON RESUMÉ Knap hver tiende voksne dansker har inden for de seneste 6 måneder brugt en deleøkonomisk tjeneste

Læs mere

Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor

Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Den offentlige

Læs mere

De positive effekter af offentlige produktivitetsstigninger

De positive effekter af offentlige produktivitetsstigninger De positive effekter af offentlige produktivitetsstigninger AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND. SCIENT. OECON. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Flere analyser

Læs mere

Rige samfund er servicesamfund

Rige samfund er servicesamfund 1966 1968 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 20 20 20 20 20 2010 2012 Rige samfund er servicesamfund AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT., POLITISK

Læs mere

ANALYSENOTAT Rengøringsbranchen i fremgang

ANALYSENOTAT Rengøringsbranchen i fremgang ANALYSENOTAT i fremgang AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG KONSULENT MALENE JÆPELT Efter en række stagnationsår har rengøringsbranchen oplevet fremgang i 2014, 2015, og i første halvår af 2016. Der er dog

Læs mere

ANALYSENOTAT Ubalanceret lønudvikling, for høj lønvækst i kommuner og regioner

ANALYSENOTAT Ubalanceret lønudvikling, for høj lønvækst i kommuner og regioner ANALYSENOTAT Ubalanceret lønudvikling, for høj lønvækst i kommuner og regioner AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN Danmarks Statistik offentliggjorde i slutningen af november tal for lønudviklingen på tværs af

Læs mere

Topskat straffer vækstiværksætteri

Topskat straffer vækstiværksætteri Topskat straffer vækstiværksætteri AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT RESUMÉ Vækstiværksættere er vigtige for vækst og jobskabelse. De starter virksomheder, der vokser hurtigt og skaber flere nye arbejdspladser

Læs mere

Er vi klar til Disruption?

Er vi klar til Disruption? Er vi klar til Disruption? AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG CHEF FOR IT OG DIGITALISERING JANUS SANDSGAARD, CAND.SCIENT.ADM RESUMÉ I disse år oplever vi en lang række afgørende forskydninger

Læs mere

Dansk Erhvervs Perspektiv

Dansk Erhvervs Perspektiv DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund eprivacy-forordningen rammer hårdt i kølvandet på GDPR Fredag den 25. maj 2018 var en skillelinje for alle danske virksomheder,

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Dansk Erhvervs Perspektiv

Dansk Erhvervs Perspektiv DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund EU s Persondataforordning koster danske virksomheder ca. 8 mia. kr. Den 25. maj træder EU s Persondataforordning (GDPR General

Læs mere

Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed

Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA POLITICAL ECONOMY OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR RESUMÉ Kommuner beholder

Læs mere

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet.

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet. Positive effekter ved at fjerne momsmæssig diskrimination på overnatningsområdet AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND.POLIT., MARKEDSDIREKTØR METTE FEIFER, CAND. SCIENT. POL. OG STUDENTERMEDHJÆLPER ASBJØRN

Læs mere

Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk

Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Hvis Danmark skal klare sig i den globale økonomi,

Læs mere

Dansk Erhvervs Perspektiv

Dansk Erhvervs Perspektiv DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Selskabsskat på 19 pct. øger rådighedsbeløb med 2.500 kr. Det er ikke nødvendigvis den virksomhed, der indbetaler selskabsskatten

Læs mere

Her skabes arbejdspladserne

Her skabes arbejdspladserne Her skabes arbejdspladserne AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.POLIT RESUMÉ Siden arbejdsmarkedet vendte i 2013, er beskæftigelsen steget med knap 160.000 personer og beskæftigelsen er nu på samme niveau

Læs mere

Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst

Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND.SCIENT.ADM., ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND.POLIT. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT.

Læs mere

Illegal handel er meget udbredt

Illegal handel er meget udbredt Illegal handel er meget udbredt AF POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND.SCIENT.POL OG KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA RESUMÉ I Danmark eksisterer der et betydeligt salg af

Læs mere

Store gevinster ved sundhedsforsikringer

Store gevinster ved sundhedsforsikringer Store gevinster ved sundhedsforsikringer AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL OG ANALYSE- KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Medarbejderne er grundkernen i private

Læs mere

It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år

It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON RESUME Anvendelse af it i et samfund som det danske er en vigtig faktor for vækst og produktivitet.

Læs mere

ANALYSENOTAT Forandringstempoet i erhvervslivet er intenst højt

ANALYSENOTAT Forandringstempoet i erhvervslivet er intenst højt ANALYSENOTAT Forandringstempoet i erhvervslivet er intenst højt AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Forandringstempoet er højt Erhvervslivet ændrer sig i disse år, og forandringstempoet er højt. Digitalisering

Læs mere

ANALYSENOTAT Dagligvaresalget på nettet fortsætter fremgangen

ANALYSENOTAT Dagligvaresalget på nettet fortsætter fremgangen ANALYSENOTAT Dagligvaresalget på nettet fortsætter fremgangen AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Andelen som køber dagligvarer eller madvarer på nettet stiger fortsat Nye tal som Danmarks Statistik lige har

Læs mere

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE ne har stor betydning for samfundsøkonomien: hvem er de? ne har stor betydning for samfundsøkonomien: de er med til at identificere

Læs mere

Optimisme i videnserviceerhvervene

Optimisme i videnserviceerhvervene Optimisme i videnserviceerhvervene AF CHEFKONSULENT TORBEN MARK PEDERSEN, CAND.POLIT., PH.D., OG CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL. RESUME En ny medlemsundersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at

Læs mere

ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer

ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. OG ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. Pæn kvartalsvækst, lav årsvækst, negativ årsvækst i BNP

Læs mere

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver?

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Der tales meget om digitalisering, nye forretningsmodeller og en lang række andre forandringer og tendenser i erhvervslivet. Mange

Læs mere

Få kvinder i fødekæden

Få kvinder i fødekæden Få kvinder i fødekæden AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er relativ stor forskel på kvinder og mænds sandsynlighed

Læs mere

ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder

ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.

Læs mere

Forskerskatteordningen øger arbejdsudbud, produktivitet og skatteindtægter

Forskerskatteordningen øger arbejdsudbud, produktivitet og skatteindtægter Forskerskatteordningen øger arbejdsudbud, produktivitet og skatteindtægter AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. RESUME Dansk økonomi

Læs mere

ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier

ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG UDDANNELSESCHEF CLAUS ROSENKRANDS OLSEN Færrest sabbatår på erhvervsrettede gymnasiale uddannelser

Læs mere

Øget brug af samlelove besværliggør kvalitetskontrol

Øget brug af samlelove besværliggør kvalitetskontrol 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Øget brug af samlelove besværliggør kvalitetskontrol AF

Læs mere

Ikke alle kommuner er på jobtoget

Ikke alle kommuner er på jobtoget Ikke alle kommuner er på jobtoget AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT. RESUMÉ Fra udgangen af 2013 til 3. kvartal 2015 steg beskæftigelsen på landsplan med 1,6 pct., når der omregnes til fuldtidsbeskæftigede

Læs mere

Millioner at spare ved at reducere sygefraværet

Millioner at spare ved at reducere sygefraværet Millioner at spare ved at reducere sygefraværet i kommunerne AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME Sygefraværet i

Læs mere

Danskerne har taget Black Friday til sig

Danskerne har taget Black Friday til sig ANALYSENOTAT Danskerne har taget Black Friday til sig Black Friday betyder store besparelser og julegaveindkøb Den årligt tilbagevendende shoppingdag Black Friday sidst i november er dagen, hvor butikker

Læs mere

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem ANALYSENOTAT Streaming boomer frem AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Nye tal for streaming Andelen af forbrugerne som streamer fortsætter med at stige. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen som

Læs mere

ANALYSENOTAT Sommeren er grænsehandelstid

ANALYSENOTAT Sommeren er grænsehandelstid ANALYSENOTAT Sommeren er grænsehandelstid AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE 4 ud af 10 danskere vil grænsehandle til sommer Grænsehandel er en udbredt folkesport blandt danskerne. Fire ud af ti har grænsehandlet

Læs mere

E-grænsehandel koster dyrt

E-grænsehandel koster dyrt E-grænsehandel koster dyrt AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA, OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND.SCIENT.POL. RESUMÉ E-handlen er i kraftig vækst, og danskerne er blandt

Læs mere

Time-out øger holdbarheden

Time-out øger holdbarheden F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt

Læs mere

ANALYSENOTAT Frihandelsaftale med Japan er en kolossal økonomisk gevinst

ANALYSENOTAT Frihandelsaftale med Japan er en kolossal økonomisk gevinst ANALYSENOTAT Frihandelsaftale med Japan er en kolossal økonomisk gevinst AF CHEFKONSULENT MICHAEL BREMERSKOV JENSEN OG CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Største frihandelsaftale i mange år I sommers afsluttede

Læs mere

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Data for 3. kvartal 2014 RESUMÉ Da den seneste økonomiske krise landede i efteråret 2008, ramte det vikarbeskæftigelsen hårdt. Frem til slutningen af 2009 mistede

Læs mere

Fitnessbranchen i Danmark

Fitnessbranchen i Danmark 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1 2014K2 2014K3 2014K4 2015K1

Læs mere

Stor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen

Stor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen Atypisk ansatte Stor stigning i stillinger på mindre end timer om ugen De sidste år er der kommet godt gang i det danske arbejdsmarked. Antallet af job er steget med ca. 1. de sidste fem år. Ud af de job

Læs mere

Fitnessbranchen i Danmark

Fitnessbranchen i Danmark Fitnessbranchen i Danmark FAKTA Fitnessbranchen i har vokseværk. Mere end hver 6. dansker over 15 år er medlem i et fitnesscenter. Fitness er således i dag en folkesport med i omegnen af 810.000 medlemmer

Læs mere

Mere salg i slankere videnerhverv

Mere salg i slankere videnerhverv Mere salg i slankere videnerhverv INDLEDNING De videntunge erhverv udgør en væsentlig del af økonomien og beskæftigelsen. Både i sin egen voksende størrelse, men især som en afgørende katalysator for innovation

Læs mere

Produktiviteten i serviceerhvervene

Produktiviteten i serviceerhvervene Produktiviteten i serviceerhvervene AF POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL., ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND.POLIT. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT.

Læs mere

Nye spilleregler i erhvervslivet

Nye spilleregler i erhvervslivet Nye spilleregler i erhvervslivet AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA, OG CHEF FOR DIGITALISERING OG IT JANUS SANDSGAARD, CAND.SCIENT.ADM RESUMÉ Den teknologiske udvikling udfordrer det

Læs mere

Danmark gennem krisen: Økonomisk scenarie for BNP

Danmark gennem krisen: Økonomisk scenarie for BNP Danmark gennem krisen: Økonomisk scenarie for BNP AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON RESUMÉ Gennem længere tid har de økonomiske indikatorer vist, at dansk økonomi er gået et gear

Læs mere

Kvinder hæmmes af skatten

Kvinder hæmmes af skatten DI Den. november 8 Lsf Kvinder hæmmes af skatten Et flertal af danskere er enige i, at lavere skat på arbejde vil veksle husarbejde og gør-det-selv arbejde til flere timer på jobbet. Det viser en ny opinionsundersøgelse

Læs mere

Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst

Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, SUNDHEDSPOLITISK CHEF MARTIN KOCH PEDERSEN, CAND.SCIENT.POL, ARBEJDSMILJØKONSULENT ANNE- MARIE RØGE KRAG, CAND.SCIENT.POL,

Læs mere

ANALYSENOTAT Voksende efterspørgsel efter rådgivning

ANALYSENOTAT Voksende efterspørgsel efter rådgivning ANALYSENOTAT Voksende efterspørgsel efter rådgivning CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Rådgivningsbrancherne oplever større vækst end det samlede erhvervsliv Det går godt i rådgivningserhvervene. Kunderne efterspørger

Læs mere

Her kan det blive det svært at hyre

Her kan det blive det svært at hyre Her kan det blive det svært at hyre AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. RESUMÉ Arbejdsmarkedet er strammet betydeligt til de seneste år, men der er store forskelle på tværs af landet. Vi har derfor

Læs mere