Studieguide for Velfærdsteknologi og reproduktiv sundhed J4b

Transkript

1 Studieguide for Velfærdsteknologi og reproduktiv sundhed J4b Kandidatuddannelsen i Jordemodervidenskab det jordemodervidenskabelige spor (med forbehold for ændringer) Opdateret den

2 Indhold De studerendes forudsætninger... 3 Placering i spor... 3 Modulbeskrivelse... 3 Læringsudbytte for modulet... 3 Undervisnings- og læringsaktiviteter... 4 Omfang... 5 Modulopbygning... 6 Lektionsplan... 6 Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Prøveform og bedømmelse Vurderingskriterier Evaluering af modulet Modulansvarlig Studiesekretær Studieleder Undervisere

3 De studerendes forudsætninger Opfylder optagelseskriterierne for kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab. Placering i spor Det Jordemodervidenskabelige spor. Modulbeskrivelse Indhold Velfærdsteknologi og innovation er centrale parametre i kvalitetsudviklingen af sundhedsvæsenets ydelser generelt og i forhold til kvalitetsudvikling af specifikke kliniske praksisområder. I faget indgår teoretiske perspektiver, begreber og processer, der kan anvendes til at beskrive, kritisk analysere og vurdere brugen af velfærdsteknologi og innovative løsninger indenfor det reproduktive felt. Fokus vil være rettet mod de faktorer, muligheder og problemstillinger, der har betydning for valg og implementering af velfærdsteknologi på såvel et brugerorienteret, et sundhedsfagligt/professionsfagligt som et organisatorisk niveau. Læringsudbytte for modulet Kompetencer Viden: Ved modulets afslutning skal den studerende: Have viden om, forståelse for og kan forholde sig kritisk til begreber og forskellige teoretiske perspektiver i forhold til velfærdsteknologi og innovation Have viden om, forståelse for og kan forholde sig kritisk til innovationsprocesser og metoder Have viden om og kunne identificere aktuelle velfærdsteknologiske muligheder og tiltag, herunder brug af sundheds-ikt, telemedicin, digitalisering, klinisk evidens og evalueringsmetoder Have viden om og på et videnskabeligt grundlag kunne reflektere over velfærdsteknologi set ud fra et brugerperspektiv, herunder kommunikation og vidensformidling, brugerdreven innovation, brugerforudsætninger samt juridiske og etiske forhold Have viden om og på et videnskabeligt grundlag kunne reflektere over velfærdsteknologi set ud fra sundhedspraksis/jordemoderpraksis perspektiv, herunder nye kompetencekrav i forhold til information og formidling og den professionelle relation Have viden om og på et videnskabeligt grundlag kunne reflektere over velfærdsteknologi set ud fra et organisatorisk perspektiv, herunder muligheder og barrierer for implementering af velfærdsteknologi, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Færdigheder: Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Mestre teorier, metoder og begreber til at analysere og vurdere brugen af velfærdsteknologi og innovative løsninger indenfor svangreomsorgen og i forhold til reproduktiv sundhed Vurdere og diskutere implikationer af velfærdsteknologiske løsninger, set ud fra et brugerorienteret, praksisorienteret og organisatorisk niveau Vurdere og diskutere behov for indførelse af nye velfærdsteknologiske tiltag indenfor svangreomsorgen og i forhold til reproduktiv sundhed 3

4 Kompetencer: Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Selvstændigt igangsætte og gennemføre mono-, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde i forhold til at udvikle, implementere og evaluere velfærdsteknologi indenfor svangreomsorgen og i forhold til reproduktiv sundhed Undervisnings- og læringsaktiviteter På modulet benyttes forskellige undervisnings- og læringsaktiviteter i forhold til at understøtte den studerende i at opnå modulets overordnede læringsudbyttemål. Via forelæsninger og dialogbaseret undervisning, hvor kritisk tænkning og diskussion vil blive anvendt til at udvikle refleksion og argumenter for en given praksis, formidles og relateres centrale dele af modulets temaer, som studerende efterfølgende arbejder videre med og fordyber sig i yderligere ved selvstudie, diskussion i studiegrupper og på holdet. Undervisningen vil være en involverende undervisning med action-learning processer, hvor forelæsningernes indhold perspektiveres og operationaliseres, så de studerende forstår dens relevans i forhold deres erfaringer og faglige tilhørsforhold. Der vil blive anvendt formidlingsøvelser hvor studerende arbejder med deres færdigheder i argumentation og diskussion af teorier, begreber og vidensformer med udgangspunkt i modulets temaer og de studerendes eget arbejde. 4

5 Omfang Timemæssigt skøn over modul ECTS point 5 Konfrontationstimer 40 timer 64 timer Afsluttende eksamen 37 timer I alt 141 timer 5

6 Modulopbygning Lektionsplan Uge 17 Mandag den Lokale: Kl Emne: Introduktion til modulet At de studerende introduceres og for en forståelse for hele modulet. Anette Werner Uge 17 Onsdag den Lokale: Kl Emne: Teoretiske tilgange til sundhedsteknologi Teknologibegreber, historisk og filosofisk At den studerende opnår kendskab til teoretiske tilgange til at forstå og diskutere teknologi i sundhedspraksis. Undervisere: Lotte Huniche Finn Olesen Anbefalet: Introduktionen og kap 4, 9 og 14 i Teknologi i sundhedspraksis. Lotte Huniche & Finn Olesen. (red). Kap 1 i Teknologi i sundhedspraksis. Lotte Hunniche & Finn Olesen (red). Kap 3 og 4 Introduktion til STS: Science, Technology, Society. Casper Bruun Jensen, Peter Lauritsen og Finn Olesen (red) (Blackboard). Supplerende: Jeannette Pols: Care at a distance: On the Closeness of Techonology. Uge 18 Mandag den Lokale: DTI og SDSI (Forskerparken) Kl Emne: Sundhedsteknologi i laboratoriet 6

7 At den studerende introduceres til konkrete sundhedsteknologier og samtidigt får undervisning i teknologiernes kategorier, historik mm. Jane Clemensen Dorthe Boe Danbjørg Mette Damkjær Syse Konsulenter fra CareLab. Anbefalet: Video. (Black Board) Den Intelligente Ble, Kronik I Fyns Stiftstidende. Nov Dorthe Boe Danbjørg og Jane Clemensen. (Black Board). Danskerne og velfærdsteknologien. Holdninger til digitalisering af velfærden. KMD analyse (Black Board) Sundhedsteknologi. Jane Clemensen og Dorthe Boe Danbjørg. I Fag. Grundbog i Sygepleje. Kirsten Frederiksen og Birte Glinsvad (red). Munksgaard (Blackboard). Uge 19 Onsdag den Lokale: Kl Emne: Fra ide til sundhedsteknologisk løsning At den studerende opnår forståelse og indsigt i hvordan patienternes behov og praksisudfordringer kan danne udgangspunkt for udvikling af sundhedsteknologi. Dorthe Boe Danbjørn Anbefalet: Danbjørg DB1, Wagner L2, Clemensen J2. Do families after early postnatal discharge need new ways to communicate with the hospital? A feasibilility study. Midwifery Jun;30(6): doi: /j.midw Epub 2013 Jul 17. Danbjorg DB, Wagner L, Clemensen J. Designing, developing and testing an app for parents being discharged early postnatal. Volume 10. Issue 10.November/December Journal for Nurse Practitioners. 7

8 Uge 20 Mandag den Lokale: Kl Emne: Mundlig uformel evaluering Anette Werner Uge 20 Onsdag den Lokale: Nielsine Nielsen, klinikbygningen Kl Emne: Visualiseringsteknologier i konkrete praksisser At indføre de studerende i teoretiske tilgange til visualiseringsteknologier At diskutere formidling af visualiseringsteknologier i praksis Charlotte Krolykke Anbefalet: Krolykke C H, Biotourist Performances: Doing Parenting during the Ultrasound;Text and Performance Quarterly, 2011, Volume 31, Issue 1, p Lotte Huniche & Finn Olesen. (red), Teknologi i sundhedspraksis, kap.7 Visualiseringsteknologier Uge 21 Onsdag den Lokale: Nielsine Nielsen, klinikbygningen Kl Emne: Præsentation af HIIP-studiet (Health, Innovation, ICT and Pregnancy) udviklingen af en ehealth løsning til gravide kvinder med information om undersøgelserne for Downs syndrom. Kendskab til ehealth begrebet. Kendskab til MAST-modellen, model for evaluering af telemedicin. Kendskab til model for udvikling af ehealth interventioner. Kendskab til begrebet informed choice i forbindelse med prænatal screening for Downs syndrom. Kendskab til forskningsprojekt om udviklingen og effekten af en ehealth løsning med information om undersøgelserne for Downs syndrom. Mette Maria Skjøth Anbefalet: 8

9 Julia EWC van Gemert- Pijnen et al, A Holistic Framework to Improve the Uptake and Impact of ehealth Technologies; J Med Internet Res Oct-Dec; 13(4): e111. Published online 2011 Dec 13. doi: /jmir.1672 PMCID: PMC Kristian Kidholm et al, A MODEL FOR ASSESSMENT OF TELEMEDICINE APPLICATIONS: MAST, International Journal of Technology Assessment in Health Care/ Volume 28 / Issue 01 / January 2012, pp 44-51, Copyright Cambridge University Press 2012, DOI: (About DOI), Published online: 23 January 2012 Kl Emne: Introduktion af eksamensopgave og gruppedannelse Undervisere: Anette Werner Dorthe Boe Danbjørn Uge 23 Mandag den Lokale: Kl Emne: Teknologibegreber i sundhedsfaglig praksis Opdateres Jette Clausen Anbefalet: Lotte Huniche & Finn Olesen. (red), Teknologi i sundhedspraksis, kap.2, Pleje og behandlingsteknologier Opdateres yderligere Uge 23 Onsdag den Lokale: Kl Emne: Sundhedsteknologi i fremtidens sundhedsvæsen At den studerende opnår forståelse for udfordringerne og kompleksiteten i fremtidens sundhedsvæsen således, at de er i stand til at forstå og diskutere de tendenser der gør sig gældende aktuelt indenfor sundhedsvæsenet generelt med særlig fokus inddragelse af patienter, forventningen om aktive patienter og brug af sundhedsteknologi. Der sættes fokus på udfordringer og muligheder, samt hvordan og om 9

10 sundhedsteknologi kan øge inddragelse af aktive patienter. Dorthe Boe Danbjørg Anbefalet nitorering+k-c8-i-c8-h/gravide+med+komplikationer genvej-bedre-sundhedsvaesen Supplerende: Kl Emne: Eksamensopgave afklarende spørgsmål Undervisere: Anette Werner Dorthe Boe Danbjørn Uge 24 mandag den Emne: Holdet arbejder hjemme med at producere den skriftlige eksamensopgave (max 15 sider), grupper a 2-4 personer Uge 24 Onsdag den Emne: Holdet arbejder hjemme med at producere den skriftlige eksamensopgave (max 15 sider), grupper a 2-4 personer Uge 25 Onsdag den

11 Emne: Holdet arbejder hjemme med at producere den skriftlige eksamensopgave (max 15 sider), grupper a 2-4 personer. Eksamensopgaven afleveres senest kl via SDU Assignment på e-learn. Uge 26 Mandag den Lokale Opdateres Emne: Mundtlig præsentation af eksamensopgave for holdet fælles frokost og afslutning af semesteret At præsentere eksamensopgaverne mundtligt for hinanden Spise en god og hyggelig frokost sammen Ønske hinanden en god og tiltrængt sommerferie Anette Werner 11

12 Prøveform og bedømmelse Censurform: Intern bedømmelse. Karakterform: 7-trinsskalaen Eksamen: Det skriftlige produkt er grundlag for karakterfastsættelse, og der indgår ikke en mundtlig eksamination. Karakteren gives individuelt og vurderes dels ud fra den del, som den studerende er individuel ansvarlig for, dels den del som alle gruppemedlemmer er ansvarlige for og dels sammenhængskraften i hele opgaven. Kriterier for udtømmende målopfyldelse til karakteren 12: Den studerende skal demonstrere opfyldelse af læringsudbyttemålene med få mangler. Eksamenssprog: Dansk Hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt Evt. regler om delprøver: Ingen Evt. regler om delprøver, der skal bestås i samme termin: Ingen Krav til beståelse af modulet: Den afsluttende prøve skal være bestået for at bestå modulet. Vurderingskriterier Prøven skal vurdere den studerendes kompetencer til at løse en konkret klinisk problemstilling ved hjælp af sundhedsteknologi eller kommunikation og formidling. Den studerende skal således vise, hvordan de vil komme fra den første problemidentifikation til idegenerering samt evaluering af eller refleksion over den innovative løsning. Den studerende skal alt efter relevans vurdere og reflektere over innovative løsning ud fra etiske, teoretiske, sektorielle, jordemoderfaglige, tværfaglige, kulturelt betingede forhold eller teorier, samt kritisk diskutere og vurdere konsekvenser for praksis. Prøven skal både vurdere den studerendes akademiske kompetencer samt de kommunikative kompetencer. Således skal de studerende kunne formidle viden på en for målgruppen forståelig måde. Evaluering af modulet Evalueringen foregår elektronisk og der vil ved modulets afslutning blive sendt en ud (til studentermailen), hvor I vil blive bedt om at evaluere modul. Modulansvarlig Anette Werner, adjunkt ved kandidatuddannelsen i Jordemodervidenskab, Klinisk Institut, Syddansk Universitet, Winsløwparken 19, DK-5000 Odense. Mobil awerner@health.sdu.dk Studiesekretær Maria Dyrup Hansen, Syddansk Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Uddannelse og Kvalitet, Winsløwparken 19, 3. sal, 5000 Odense C, Tlf: mahansen@health.sdu.dk Studieleder Dorte Hvidtjørn, studieleder for kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab, Klinisk Institut, Syddansk Universitet, Winsløwparken 19, DK-5000 Odense. Mobil dhvidtjoern@health.sdu.dk 12

13 Undervisere Adjunkt Anette Werner, Kandidatuddannelsen i Jordemodervidenskab, Klinisk Institut, Syddansk Universitet, awerner@health.sdu.dk Sygeplejserske, cand.cur. ph.d.-studerende Dorthe Boe Danbjørn, Center for Innovativ Medicinsk Teknologi Syddansk Universitet/Odense Universitetshospital, Dorthe.boe.danbjoerg@rsyd.dk Lektor Charlotte Kroløkke, Syddansk Universitet, charlottekro@litcul.sdu.dk Lektor Lotte Huniche, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet, LHuniche@health.sdu.dk Lektor Finn Olesen, Institut for Informations og medievidenskab, Aarhus Universitet, finno@dac.au.dk Lektor Jane Clemensen, Center for Innovativ Medicinsk Teknologi Syddansk Universitet/Odense Universitetshospital, Phd.studerende Mette Damkjær Syse, afd. S og Klinisk Institut, Syddansk Universitet Phd.studerende Mette Marie Skjøth, Center for Innovativ Medicinsk Teknologi, Afdelingen for Driftsoptimering og IT, Erhvervsakademiet Lillebælt, Mette.Maria.Skjoeth@rsyd.dk Lektor Jette Aaroe Clausen, Jordemoderuddannelsen, metropol, jecl@phmetropol.dk 13