Når to bliver til én. Omsorg for ældre efterladte

Transkript

1 Når to bliver til én Omsorg for ældre efterladte Evaluering af et-årigt modelprojekt til udvikling af den basale indsats for ældre efterladte ved tab af ægtefælle/samlever

2 2 evalueringsrapport 3 Når to bliver til én Projektet er støttet af EGV Fonden og A. P. Møllers Fond I kommunerne og på landets sygehuse, findes der ikke handleplaner for omsorgen til ældre efterladte 1. Hjælp til ældre efterladte, beror på tilfældige initiativer fra den omsorgsperson, det ældre mennesker møder. Det betyder en ustabil støtte, manglende professionalisme og en mulig psykisk belastning af personalet. Et faktum som Palliativt Videncenter har set muligheden i at ændre, gennem udviklingsprojektet Når to bliver til én, i perioden fra september 2010 til august Hvert år mister godt danskere over 65 år deres ægtefælle 3. Mange ældre efterladte mistrives efter ægtefællens død. Det ser vi ved ensomhed, posttraumatisk stress (PTSD) og selvmord. I en undersøgelse blandt ældre efterladte svarede 72 %, at ægtefællens død var den mest belastende oplevelse, de havde haft i deres liv 4. De fleste mennesker der dør i Danmark er over 60 år. Hvert år dør ca danskere, heraf er ca. 75 % over 65 år 5. I 2010 døde mennesker over 65 år 6. Aldersfordelingen på patienter henvist til de specialiserede palliative institutioner i Danmark afspejler denne virkelighed. I 2010 var 77,6 % af patienterne henvist til specialiserede palliative tilbud over 60 år 7. Efterladte der mister deres ægtefælle eller samlever fra en palliativ enhed i Danmark modtager rutinemæssigt tilbud om omsorg 8. De erfaringer de specialiserede palliative institutioner har i forhold til omsorg for efterladte, vil kunne danne platform for udvikling af handleplaner for omsorg for ældre efterladte, uanset hvor patienten dør. I projektperioden har Palliativt Videncenter kortlagt omsorgstilbud til efterladte fra landets palliative enheder 9. Omsorgspersonale fra fem udvalgte kommuner og et sygehus har deltaget i efteruddannelse. Personalet har i forbindelse med efteruddannelsen udarbejdet handleplaner for omsorg for ældre efterladte. Sammen med en række forskere og kliniske fagpersoner har personalet deltaget i udvikling af en uddannelsesbog 10 der indeholder viden om ældre i sorg samt inspiration til den fortsatte udvikling. Denne evalueringsrapport præsenterer projektets resultater. Med udgangspunkt i projektbeskrivelsen, projektets mål og formål dokumenterer evalueringsrapporten at projektets succeskriterier til fulde er indfriet. Rapporten afrundes med et afsnit, der beskriver muligheder for national implementering af projektet. Vi håber at projekterfaringerne vil styrke en fortsat udvikling af omsorgen for ældre efterladte. Jorit Tellervo, projektleder Helle Timm, centerchef 1 AMU.pdf Tour d AMU fra ukendt til velkendt Projektbeskrivelse: sorgen_-_projektbeskrivelse.sflb.ashx 3 Oplysninger fra Danmarks Statistik (2011) 5. april 4 Lund, D.A., Caserta, M.S. & Dimond, F. (1993) The course of spousal bereavement in later life I: M.S Stroebe, W. Stroebe & R.O. Hansson (Eds). Handbook of bereavement: theory, research, and intervention (pp ). New York, NY, US: Cambridge University Press Dansk Palliativ Database: September Hospice, palliative team og enheder 10 Når to bliver til én omsorg for ældre efterladte - Undervisningsmateriale og inspiration til at udarbejde en handleplan for ældre i sorg. Materialet kan rekvireres og/eller downloades gennem

3 4 evalueringsrapport 5 Indhold Indledning Forord 2 Indledning 5 Baggrund 5 Formål 8 Mål 8 Delmål 8 Succeskriterier 8 Summary 9 Organisering og økonomi 9 Ansatte og arbejdsgrupper 10 Tilknyttede institutioner 10 Styregruppe 11 Økonomi 11 Aktiviteter og resultater 12 Kortlægning af indsats for efterladte fra palliative enheder 12 Efteruddannelse 13 Efteruddannelsesforløb 14 Kortlægning af kommunale tilbud til ældre efterladte 19 Udarbejdelse af sorg-handleplaner 22 Undervisningsmateriale 24 Medieomtale og præsentation 25 Perspektiver - National implementering 26 Sundhedsstyrelsen - Anbefalinger for den palliative indsats 26 Kommunal opbakning 27 Efteruddannelse 28 Etablering af målrettet sorgstøtte tilbud 29 Forskning - ældre og sorg 30 Vidensformidling 30 Bilag 31 Bilag 1: Tidsplan og resultater 32 Bilag 2: Ønskede underviser-kompetencer 45 Bilag 3: Evaluering af de enkelte efteruddannelsesforløb 46 WHO s definition af den palliative indsats At fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art. Palliativt Videncenter (PAVI) er et nationalt videncenter, der blev indviet i Palliation står for lindrende behandling og omsorg. Formålet med PAVI er at sikre udvikling og spredning af viden om palliation. Den primære målgruppe er sundhedsprofessionelle i Danmark. Det palliative arbejde i Danmark tager udgangspunkt i WHO s definition af den palliative indsats. Med viden om, hvor svært det kan være at blive efterladt, ved tab af et familiemedlem, anbefaler WHO i definitionen af den palliative indsats at den: tilbyder en støttefunktion til familien under patientens sygdom og i sorgen over tabet Den palliative indsats for efterladte i Danmark er væsentlig forskellig, alt efter hvor man mister sin ægtefælle. PAVI besluttede derfor i foråret 2009 at søge fondsstøtte til udviklings-projektet Når to bliver til én. Projektets mål: At forebygge mistrivsel og selvmord blandt ældre efterladte At bidrage til, at arbejdet med ældre mennesker er attraktivt Baggrund Mange ældre efterladte mistrives efter ægtefællens død. Det ser vi som nævnt i forordet ved øget ensomhed, PTSD og selvmord. For nogle bliver tab af ægtefællen vejen ind i ensomhed. Nye beregninger fra EGV (Ensomme Gamles Værn) fra 2010, viser at danskere over 65 år lever et liv i ensomhed. Mennesker på 75 år og derover, der har mistet deres ægtefælle, føler sig hyppigst ensomme 11. Tabet af ægtefællen bliver for nogen så voldsomt, at de udvikler en alvorlig stresslidelse eller oplever så høj grad af håbløshed, at de vælger selvmord som udvej. Maja O Connor, der forsker i ældre og sorg, fortæller at ældre efterladte har en overraskende høj forekomst af symptomer på posttraumatisk stress (PTSD). PTSD er en pinefuld psykisk lidelse, der opstår efter en voldsom oplevelse, og som truer personens fysiske og psykiske sundhed. Ifølge Maja O Conner har ca. 20 % af de undersøgte efterladte PTSD et år efter ægtefællens død. Det betyder at ca. hver sjette over 65 år der har mistet en ægtefælle, lider af en voldsom stresstilstand et år efter ægtefællens død 12. De flest selvmord i Danmark sker blandt ældre mennesker. Tab af ægtefælle øger risikoen for selvmord betydeligt. For ældre enkemænd er selvmordsrisikoen otte gange højere i det første år efter ægtefællens død O Connor, M. (2010) A longitudinal study of PTSD in the elderly bereaved: prevalence and predictors. Aging and Mental Health, Apr 14(3): 310-8

4 6 evalueringsrapport 7 DEN PALLIATIVE INDSATS tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer bekræfter livet og opfatter døden som en naturlig proces tilstræber hverken at fremskynde eller udsætte dødens indtræden integrerer omsorgens psykologiske og åndelige aspekter tilbyder en støttefunktion for at hjælpe patienten til at leve så aktivt som muligt indtil døden tilbyder en støttefunktion til familien under patientens sygdom og i sorgen over tabet end for jævnaldrende gifte mænd. For kvinder der har mistet deres ægtefælle er risikoen fem gange højere, end for gifte kvinder 13. Heldigvis er det muligt at forbygge alvorlige følger efter tab af ægtefælle. Ved tidligt at opspore særligt sårbare ældre efterladte, og samtidig give et målrettet tilbud, er det muligt både at forebygge ensomhed, PTSD, selvmord og ikke mindst fremme livskvaliteten hos ældre efterladte Tellervo, J. (red.) (2004) Selvmord blandt gamle mennesker: myter, viden og forebyggelse. Nyt Nordisk Forlag, Schut, H., Stroebe, M.S., van den Bout, J.,& Terheggen, 2001 Intervention for the bereaved: Gender differences in the efficacy of two counselling programmes. British Journal og Clinical Psychology, 36, anvender en tværfaglig teambaseret tilnærmelse for at imødekomme behovene hos patienterne og deres familier, inklusive støtte i sorgen om nødvendigt har til formål at fremme livskvaliteten og kan også have positiv indvirkning på sygdommens forløb kan indsættes tidligt i sygdomsforløbet, i sammenhæng med andre behandlinger, som udføres med henblik på livsforlængelse, som for eksempel kemo- eller stråleterapi, og inkluderer de undersøgelser, som er nødvendige for bedre at forstå og håndtere lidelsesfyldte kliniske komplikationer WHO s definition af den palliative indsats Sorg handleplaner for unge efterladte Kræftens Bekæmpelse har i femten år arbejdet målrettet med støtte til børn i sorg ved at inspirere skoler, daginstitutioner og fritidshjem til at udarbejde sorg-handleplaner. Kræftens Bekæmpelse har i 2010 opgjort at 96 % af landets skoler og 79 % af daginstitutionerne i Danmark har en sorg-handleplan. Ud af de 21 % daginstitutioner, som endnu ikke har en handleplan, er 37 % i gang med at udarbejde en sorg-handleplan. Ambitionsniveauet er 100 % dækning på grundskoleniveau og i daginstitutioner 15. Indsatsen i forhold til børn og unge i sorg (projekt OmSorg) gennem de sidste femten år, og den fortsatte udvikling af indsatsen, kan aflæses på en række områder. OmSorg udarbejder undervisningsmaterialer, 15 tilbyder rådgivning, afholder kurser, foredrag og konferencer. Der forskes og afholdes opmærksomhedsskabende events om forskellige børn- og sorg-problematikker. Endelig kan man på projekt OmSorg s hjemmeside, finde en oversigt over sorggrupper for børn og unge på landsplan 16. Effekten af projekt OmSorg kan også aflæses i en undersøgelse af motivation og barrierer for efteruddannelse på sorg-/krise området 17. I 80 % af de pædagogiske institutioner som projektet bag undersøgelsen fik kontakt med, havde personalet været på efteruddannelse og udarbejdet en omsorgs-handleplan for børn og unge i sorg 18. Det pædagogiske personale henviste alle til projekt OmSorg, som igangsætter for efteruddannelse og for udarbejdelse af handleplaner. Samtidig viste undersøgelsen, at der blandt omsorgspersonale ikke er opmærksomhed på ældre og sorg. Hverken på efteruddannelse eller ved udarbejdelse af sorg-handleplaner. Under 10 % af medarbejderne på omsorgsområdet havde deltaget i sorg/kriseefteruddannelse og ingen af de adspurgte institutioner eller hjemmeplejeordninger, havde udarbejdet handleplaner sorggrupper+kort.htm 17 Tour_d AMU.pdf institutioner børnehaver og SFO tilbud i Region Sjælland institutioner sygehuse, hjemmeplejen og plejehjem i Region Sjælland De positive erfaringer fra Kræftens Bekæmpelses projekt OmSorg, har været til inspiration og en støtte for udviklingen af projekt Når to bliver til én. Sorg-handleplaner for ældre efterladte I 2010 var 77,6 % af de patienter der dør på de specialiserede palliative enheder over 60 år 20 og således aldersvarende med størsteparten af de patienter, der dør i eget hjem, på plejehjem og på sygehuse. Palliativt Videncenter har kortlagt tilbud til efterladte fra de specialiserede palliative institutioner i Danmark. Besvarelserne viser en mangfoldighed af tilbud. Disse tilbud danner platform for anbefalinger til handleplaner på sygehuse, i hjemmeplejen og på plejehjem. I projektperioden er der udarbejdet et uddannelsesmateriale. Det henvender sig til omsorgsmedarbejdere med en kort uddannelse. Materialet er afprøvet i efteruddannelsesforløbene i projektperioden, med henblik på brugervenlighed og læsbarhed, hos medarbejdere i de fem udvalgte kommuner/ sygehus. Uddannelsesmaterialet er udgivet ved projektperiodens afslutning den 26. september Projektet ønsker ydermere at skabe medieopmærksomhed på ældre i sorg og forpligte folketings-, regions- og kommunalpolitikere til at påtage sig deres del af ansvaret, for støtte til ældre mennesker i sorg. 20 Dansk Palliativ Database: asp?action=details&item=373 PAVI siger tak til ledere og medarbejdere der har bidraget med erfaringer, holdninger og idéer til, hvordan omsorgen for ældre efterladte kan udvikles. Tak til de arbejdspladser, der har bidraget til udviklingsprojektet. En helt central kilde for information har været medarbejdere fra de specialiserede palliative institutioner tak for jeres vilje til at dele viden og materiale. Tak til holdet bag uddannelsesbogen og PAVI-bidragsydere, fotografer, korrekturlæser, grafisk designer og kollegaer. Tak til styre gruppen for faglig støtte og til EGV Fonden og A. P. Møllers Fond for økonomisk støtte til projektet.

5 8 evalueringsrapport 9 Formål, mål og delmål Formål Formålet med projekt Når to bliver til én har været at udvikle indsatsen for ældre mennesker, der har mistet deres ægtefælle eller samlever. Projektet er målrettet social- og sundhedshjælpere og assistenter, sygeplejersker samt øvrige relevante fagpersoner. Projektets mål At forebygge mistrivsel og selvmord blandt ældre efterladte. At bidrage til, at arbejdet med ældre mennesker er attraktivt. Projektets delmål At sikre ældre efterladte et tilbud om sorgstøtte uanset om de mister deres ægtefælle eller samlever fra en palliativ enhed, på sygehus, i eget hjem eller på plejehjem At øge fokus på særligt udsatte ældre og tydeliggøre de specielle tilbud til denne gruppe. At sikre kompetenceudvikling af omsorgspersonale på udvalgte sygehusafdelinger, hjemmeplejegrupper og på plejehjem At sikre at medarbejdere de udvalgte steder, bliver i stand til at yde individuel sorgstøtte til ældre efterladte Succeskriterier At der er gennemført en kortlægning af tilbud til efterladte i den specialiserede palliative indsats i Danmark At der er gennemført efteruddannelsesforløb i mindst tre udvalgte kommuner og på et sygehus At medarbejdere i de udvalgte kommuner/på et sygehus har deltaget i et efteruddannelsesforløb om omsorg for ældre efterladte og har evalueret efteruddannelsen At der i forbindelse med efteruddannelsesforløbene er kortlagt sorgstøttetilbud for ældre efterladte i de udvalgte kommuner At der i forbindelse med efteruddannelsesforløbene er udarbejdet handleplaner At der er udarbejdet et uddannelsesmateriale som er tilgængeligt for alle kommuner i landet At projektet er omtalt i aviser, tidsskrifter og på konferencer At der kan peges på en eller flere muligheder for national implementering af projektet Summary P Palliativt Videncenter har i projektperioden kortlagt tilbud til efterladte fra de specialiserede palliative institutioner i Danmark - kortlægningen præsenteres her: P Der er i projektperioden gennemført efteruddannelse i fem kommuner og på et sygehus. P Ialt deltog 150 medarbejdere fra de fire udvalgte kommuner og sygehus i et efteruddannelsesforløb om omsorg for efterladte. Efteruddannelserne blev evalueret af alle medarbejderne. P Der er kortlagt sorgstøttetilbud for ældre efterladte i de fem udvalgte kommuner - kortlægningen præsenteres her: P Der er udarbejdet lokale handleplaner på alle de deltagende institutioner - præsenteres her: aspx P Der er udarbejdet et uddannelsesmateriale tilgængeligt for alle. Materialet udkom i bogform den 26. september 2011 i eksemplarer. Uddannelsesmaterialet kan frit downloades gennem dette link: aspx P Projektet har været omtalt i 17 aviser, 7 faglige tidsskrifter samt 3 TV-programmer. På 5 konferencer og ved 24 offentlige arrangementer. Artikler om projektet og TV-programmer præsenteres her: aspx P Ved projektafslutningen beskrives muligheder for national implementering af projektet. Evalueringsrapporten præsenteres her: evaluering.aspx

6 10 evalueringsrapport 11 Organisering og økonomi Ansatte og arbejdsgrupper Projektleder Sygeplejerske Jorit Tellervo 21. I projektperioden har projektlederen været ansat som fuldtidsmedarbejder Projektansatte: Alle personer tilkyttet projektet, har været konsulentansatte: Annalisa Lindum, underviser Annemette Blach, underviser Cathy Toscan, projektassistent Grith R. Boye-Møller, projektmedarbejder og underviserassistent Inger Anneberg, journalist Lars Hansen, fotograf Marianne Beyer, grafisk designer Projektgruppe Bidragsydere til uddannelsesmateriale: Charlotte Lundsgaard, forebyggende medarbejder, Københavns Kommune Inger Anneberg, journalist, master i sundhedsantropologi Ingrid Lauridsen, gerontopsykolog Karen-Inge Karstoft, psykolog, cand.psyk Line Thoft Carlsen, socialrådgiver Lise Trap, sognepræst Rikke Nøhr Brünner, cand.scient.soc Sidse Schoubye Andersen, cand.scient.soc Rita Nielsen, klinisk sygeplejespecialist Susanne Kaagaard, psykolog og sygeplejerske National netværksgruppe Kontaktpersoner fra de specialiserede palliative institutioner (hospice, teams og enheder) Projektsekretariat Projektet har økonomisk og administrativt været forankret i Palliativt Videncenter, hvor projektlederen har sin daglige arbejdsplads 22 Tilknyttede institutioner Dorthe Mariehjemmet, Rødovrevej 325, 2610 Rødovre, telefon ved personaleleder Birgitte Holst Gentofte Kommunes Dagcentre, Tværbommen 6, 2820 Gentofte, telefon ved forstander Jane Buus Lassen Glostrup Hospital, Neurologisk Afdeling N, Nordre Ringvej 57, 2600 Glostrup telefon ved ledende oversygeplejerske Jette Bernbom Holmegårdsparken, Ordrupvej 30, 2920 Charlottenlund telefon ved vicedirektør Ulla Helsted Hjemmeplejen i Slagelse, ÆldrePlejeområde Nord, Valbyvej 71, 4200 Slagelse telefon ved områdechef Hanne Duffy Kildevæld Sogns Plejehjem, Helsingborggade 16, 2100 København Ø, telefon ved forstander Margit Lundager Styregruppe Styregruppen blev sammensat ud fra tre interesser: forskning, klinisk praksis og bidragsydere til uddannelsesmaterialet. Styregruppemedlemmer: Annalisa Lindum, psykoterapeut, sygeplejerske, underviser Birgitte Holst, personaleleder den selvejende institution Dorthe Mariehjemmet, Rødovre Cathy Toscan, projektassistent, Palliativt Videncenter Charlotte Lundsgaard, forebyggende medarbejder, Københavns Kommune Christine E. Swane, Direktør for EGV, kultursociolog, ph.d. Helle Timm, mag.art., ph.d., chef for Palliativt Videncenter Inger Anneberg, journalist, ph.d.-stipendiat Århus Universitet Jorit Tellervo, projektleder, medarbejder Palliativt Videncenter Maja O Connor, gerontopsykolog, ph.d, Århus Universitet Per Bøge, projektchef OmSorg for børn og unge, Kræftens Bekæmpelse Ulla Helsted, vicedirektør Holmegårdsparken, Charlottenlund Der er i projektperioden afholdt tre møder af tre timers varighed den 15. december 2010, den 18. marts 2011 og den 1. juni For projektudviklinger se bilag 1. Økonomi Projektet har modtaget støttet fra EGV Fonden og A. P. Møllers Fond. Herudover har der været indtægt fra licitationsaftale/afholdelse af efteruddannelsesforløb samt oplæg på konference. INDTÆGTER Den største projektudgift har været lønninger til projektleder, studentermedhjælper samt løn til konsulenter. Herudover har der været udgift til udgivelse af undervisningsmateriale, et efteruddannelsesforløb, kontorhold, mødeafholdelse samt transport. UDGIFTER 21 for præsentation og cv

7 12 evalueringsrapport 13 Aktiviteter og resultater Med udgangspunkt i projektets succeskriterier beskrives og vurderes projektresultaterne Kortlægning af indsats for efterladte fra palliative enheder At der er gennemført en kortlægning af tilbud til efterladte fra den specialiserede palliative indsats i Danmark Efterladte der mister deres ægtefælle eller samlever fra et af de specialiserede palliative tilbud i Danmark - hospice, palliative team eller en palliativ enhed, modtager rutinemæssigt tilbud om omsorg. Kortlægningen af tilbud til efterladte fra de specialiserede palliative institutioner i Danmark inkluderede ialt 32 institutioner fordelt på 13 hospicer, 2 udgående hospicefunktioner, 15 palliative team og 2 palliative team2 23. Alle de specialiserede palliative institutioner i Danmark, tilbyder rutinemæssig omsorg til efterladte. De fleste institutioner har telefonisk kontakt til de efterladte indenfor de første seks uger efter dødsfaldet. I de fleste tilfælde er det kontaktsygeplejersken eller anden sygeplejerske der står for 23 Antal registrerede palliative specialist funktioner ultimo Kortlægningen blev gennemført efter tilsagn om projektstøtte notat_22_marts_2010.sflb.ashx kontakten. Godt halvdelen af institutionerne har en guide eller anbefaling som personalet støtter sig til i forbindelse med kontakten til de efterladte. De palliative team og udgående funktioner sender brev til de efterladte med invitation til en personlig opfølgende samtale med personalet. De fleste hospicer/palliative enheder inviterer de efterladte til arrangementer. De efterladte bliver inviteret til arrangementer i op til ét år efter dødsfaldet. De fleste institutioner udleverer skriftligt materiale til de efterladte om sorgreaktioner og støttemuligheder. Halvdelen af institutionerne har selv udarbejdet skriftlig information til de efterladte. De fleste institutioner informerer mundtligt om tilbud vedrørende sorggrupper. En mindre del udleverer skriftligt materiale om sorggrupper til ældre efterladte. Godt halvdelen af institutionerne kan henvise de ældre efterladte til sorggrupper. Tre af de adspurgte institutioner har selv tilbud om sorggrupper for ældre efterladte. I alt 10 af de 32 specialiserede institutioner har internt evalueret deres tilbud om omsorg til efterladte (ikke offentlig tilgængelig). To institutioner har eksternt evalueret deres omsorg for efterladte (Anker Fjord Hospice og Det Palliative Team, Hospitalsenheden Vest). Siden januar 2009 har Anker Fjord Hospice sendt spørgeskema ud til nærmeste efterlevende til patienter, der er døde på hospice. Formålet med spørgeskemaet er løbende at evaluere hospicets indsats til pårørende og efterladte. To spørgsmål retter sig mod indsatsen til efterladte. De efterladte blev spurgt om i hvilken grad de oplevede tilbud fra hospice værende positive. 84,8 % fandt at et brev fra hospice i høj grad var positivt. 80,3 % fandt at telefonopringninger fra hospice i høj grad var positive (samlet svarprocent på 74,2%, opgjort oktober 2010). Det palliative team i Herning har fra august 2006 til oktober 2007 udsendt 123 spørgeskemaer - med 88 besvarelser. Formålet med evalueringen var at øge viden om, hvordan pårørende og efterladte oplever kontakten til det Palliative Team. Et spørgsmål evaluerer indsatsen for de efterladte. På undersøgelsestidspunktet modtog ikke alle efterladte en samtale med det palliative team. I evalueringsrapportens perspektivering står: Flere pårørende efterlyser en samtale med Palliativt Team efter dødsfaldet. Palliativt Team udsender nu et brev til nærmeste pårørende tre uger efter dødsfaldet, hvis ikke andet er aftalt. Evalueringsrapporterne er offentlig tilgængelige paaroerendes-undersoegelse-2009/ afdelinger/onkologisk+afdeling/palliativt+team (kan rekvireres af teamet) I forbindelse med kortlægningen fik PAVI tilsendt materiale i form af handleplaner, guide til samtale samt eksempler på breve og pjecer til efterladte, fra de specialiserede institutioner. Materialet er lagt på PAVI s hjemmeside ( aspx) og har i projektperioden været brugt som inspiration i de udvalgte kommuner. Materialet fra de specialiserede institutioner bygger på forskellige sorgteorier. Da projektet har ønsket at formidle Stroebe & Schuts To-spors-model 25 er der i undervisningen kompenceret for denne forskel. Efteruddannelse At der er gennemført efteruddannelsesforløb i mindst tre udvalgte kommuner og på et sygehus For at sikre ældre efterladte et tilbud om sorgstøtte uanset om de mister deres ægtefælle eller samlever fra en palliativ enhed, på sygehus, i eget hjem eller på plejehjem var det projektets mål, at alle institutionstyper skulle medvirke i projektet. I projektets efteruddannelsesforløb deltog medarbejdere fra alle typer institutioner 25 Stroebe, M. & Schut, H. (1999). The dual process model of coping with bereavement: rationale and description. Death Studies (23):

8 14 evalueringsrapport 15 fordelt i fire kommuner og et sygehus 26. Fra Gentofte Kommune deltog ét plejehjem og kommunens dagcentre, i Rødovre Kommune deltog ét plejehjem, i Københavns Kommune ét plejehjem, i Slagelse Kommune deltog hjemmeplejen og på Glostrup Sygehus deltog medarbejdere fra syv forskellige afdelinger. Efteruddannelsesforløbet blev afholdt som AMU-efteruddannelse. Undervisningsministeriet dækker efteruddannelsesudgifter og der er mulighed for at modtage VEU-godtgørelse (løntabsgodtgørelse). Tidligere var det muligt for sygeplejersker at deltage gratis i AMU- efteruddannelse. Fra januar 2011 er det ikke længere muligt, nu kræves der deltagerbetaling for sygeplejersker. Undervisere på AMU-efteruddannelse bliver honoreret efter Finansministeriets takster, sats Det var ikke muligt at få undervisere fra de specialiserede palliative institutioner til at undervise til denne takst (vikardækning i underviserens fravær, kræver økonomi sv.t. undervisertakst 1-2). For i projektforløbet at kunne betale undervisere med de ønskede kompetencer (se bilag 2) blev der indgået en licitationsaftale med Social- og Sundhedsskolernes Kursusafdeling i København (SOPU) og SOSU-Sjælland. Det bevirkede en del ekstra mødeaktivitet samt administrationsarbejde. Licitationsaftalen betød til gengæld at underviserne modtog det ønskede honorar (takst 1) og herudover, blev der et mindre økonomisk overskud. Efteruddannelsesforløbet på Glostrup Sygehus henvendte sig primært til sygeplejersker og kunne, med de nye AMU-regler, ikke afholdes i det AMUregi. Overskud fra licitationsaftalen/de kommunale AMU-forløb kunne dække udgiften til underviserne, mens Glostrup Sygehus betalte materialer og forplejning. I projektperioden er det lykkedes at udvikle, afprøve og individuelt tilpasse projektet til de forskellige institutionstyper. Der har fra alle de deltagende institutioner, været ledelsesopbakning og medarbejderinteresse for at deltage i projektet. Trods kommunale besparelser og reduktion i medarbejderantallet, har ledelse og medarbejdere prioriteret efteruddannelsen højt. Efteruddannelsesforløb medarbejdere i de udvalgte kommuner/på et sygehus har deltaget i et efteruddannelsesforløb om omsorg for ældre efterladte og har evalueret efteruddannelsen? Det samlede deltagerantal nåede op på 150 medarbejdere. Der blev gennemført otte efteruddannelsesforløb. Det var efteruddannelsens mål, at sikre medarbejdere kompetencer (defineret som holdning, viden og færdigheder) til at kunne sikre individuel sorgstøtte til ældre efterladte. Efteruddannelsesforløbene blev evalueret af medarbejdere og af ledere. Deltagerne udfyldte et fælles evalueringsskema under Vis-kvalitet 28 (bilag 3). Evalueringssvarene er i denne evalueringsrapport opgjort ud fra følgende seks evalueringsspørgsmål 29 : 1. Tilfredshed (Hvor tilfreds er du med det kursus, du netop har gennemført?) 28 Viskvalitet.dk er Undervisningsministeriets evaluerings- og effektmålingssystem af Arbejdsmarkedsuddannelserne Anvendelighed (I hvilken grad mener du, at det du har lært på kurset, kan anvendes i dit arbejde fremover?) 3. Har du på kurset fået idéer til sorgstøtte til ældre efterladte? 4. Har du kunnet bruge idékataloget som inspiration? 5. Har du fået inspiration fra hospice og de palliative team til dit arbejde? 6. Vil du arbejde for, at din arbejdsplads får færdiggjort og vedtaget en sorg-handleplan til støtte for ældre efterladte? Skriftlig tilbagemelding: Nederst i evalueringsskemaet var der mulighed for, at føje tilkendegivelser til. (De er anonymiceret i denne rapport). En sammentælling af samtlige efteruddannelsesforløb (i alt 150 medarbejdere) viser følgende: 1. Tilfredshed Af 131 kursister var 45 meget tilfredse og 86 tilfredse med efteruddannelsesforløbet 12 kursister var hverken tilfredse eller utilfredse. 6 kursister var utilfredse og 1 kursist var meget utilfreds med efteruddannelsesforløbet. 26 Kommunerne Gentofte, København, Rødovre og Slagelse samt Glostrup Sygehus %20april%202010/Lnoversigten%201%20april% ashx side Evaluerings oplysninger vedrørende den enkelte efteruddannelse kan skaffes gennem et søge nummer det er påført sammenfatning af efteruddannelsesforløbet: Se bilag 3

9 16 evalueringsrapport 17 Procentvis svarer det til at 87,3 % af deltagerne var tilfredse eller meget tilfredse med efteruddannelsesforløbet. 8 % var hverken tilfredse eller utilfredse, 4 % var utilfredse og 0,7 % var meget utilfredse med efteruddannelsesforløbet. 2. Anvendelighed 126 kursister mente at det de havde lært under efteruddannelsen i meget høj grad (49) eller i høj grad (77) kunne anvendes i deres arbejde fremover. 24 kursister mente at det de havde lært under efteruddannelsen i nogen grad kunne 0 kursister mente at det de havde lært under efteruddannelsen slet ikke kunne Procentvis svarer det til at 84 % af deltagerne mente at det de havde lært under efteruddannelsen i meget høj grad eller i høj grad kan 16 % mente at det de havde lært under efteruddannelsen i nogen grad kunne anvendes i deres arbejde fremover. 3. Ideer til sorgstøtte 144 (96 %) kursister havde fået ideer til sorgstøtte for ældre efterladte. 6 (4 %) kursister havde ikke fået ideer til sorgstøtte for ældre efterladte. Skriftlige tilkendegivelser: I evalueringsskemaet har medarbejderne og lederne mulighed for at tilføje gode ting og mindre gode/ dårlige ting ved efteruddannelsen og uddannelsesstedet. Sammenlagt har kursisterne føjet 75 gode ting til efteruddannelsen og 38 mindre gode/dårlige ting 30. I nedenstående sammenfatning er tilkendegivelser vedrørende personlig vurdering af underviseren og uddannelsessted (lokaler og servering) undladt. I forhold til tilfredshed/anvendelighed og idéer til sorgstøtte har kursisterne blandt andet tilføjet følgende gode ting ved efteruddannelsen: En øjenåbner Har sat tanker i gang også privat. Projektbeskrivelsen var god Godt at der var sat fin tid af til så følsomt et emne Det er blevet tydeligt hvor stort behovet er Tankevækkende, urovækkende (der dukker automatisk erindringer op om tidligere sorg og sorgforløb) 30 Alle tilføjelser påført evalueringsskemaer er samlet i bilag 3 Det har været dejligt med nogle eksempler fra hverdagen Man fik mange aha-oplevelser samt tilbageblik på situationer man har stået i på arbejdspladsen. Større forståelse for hvor vigtigt omsorg for de efterladte er! Fint med det blandede hold kursister En god ide med en opfølgning af kurset, evt. om et år. Rigtig godt kursus. Lærerigt Ønskværdigt at der etableres flere kurser både sosuhjælper/assistenter samt ledergruppe, så rigtig mange får glæde af denne viden i omsorgsarbejdet Jeg ønsker alle i X-købing Kommunes plejeregi får dette kursus tilbudt. Det er der bestemt behov for Et meget relevant emne Godt at få en præst på banen og få hans vinkel på sorgarbejdet Må gerne udvides til et tredages efteruddannelsesforløb, så vi kan komme mere i dybden I forhold til tilfredshed/anvendelighed har kursisterne blandt andet tilføjet følgende, mindre gode/dårlige ting Det faglige niveau var sat noget lavt, der var meget repetition Mangler indsigt i andre trosretninger/ ritualer Medtage film om sorg hos ældre på plejehjem Måske det vil være relevant at inddele kurset i niveau - sådan at det afholdes for sygeplejersker, assistenter og hjælper/aktivitetsmedarbejdere hver for sig i faggrupper! Alt for lidt fagligt stof Vil helt klart være rigtig fedt med meget mere uddybning af to-spors-modellen samt redskaber til den svære samtale Hørte for lidt om to-spors-modellen Kunne godt have brugt lidt mere tid til den komplicerede sorg Behov for en dag om et halvt år, hvor vi kan fortælle hinanden, hvor langt vi er nået 4. Idékataloget som inspiration (Idékatalog ændrede navn til uddannelsesmateriale i projektperioden) 145 kursister kunne bruge idékataloget som inspiration. 5 kursister kunne ikke bruge idékataloget som inspiration. Procentvis svarer det til at 97 % af deltagerne kunne bruge idékataloget som inspiration mens 3 % af deltagerne ikke kunne bruge idékataloget som inspiration. I forhold til at kunne bruge idékataloget som inspiration har kursisterne tilføjet følgende, gode ting:

10 18 evalueringsrapport 19 Materialet er godt og nemt læsbart. Alle kan være med. Det er godt for udbredelsen af sorgarbejdet Materialet vi fik sendt ud er rigtig godt skrevet og formuleret, meget fint, nemt læseligt og forståelig Det skriftlige materiale har været suverænt godt. Det er helt klart det der har haft den største faglighed! Dejligt at få materiale tilsendt i god tid. Rigtig godt materiale Flot skriftligt materiale - og yderst relevant Alle tiders initiativ og emne at bringe på banen. Og skal helt klart have det færdige materiale, når det ligger færdigt I forhold til at kunne bruge idékataloget som inspiration har kursisterne tilføjet følgende, mindre gode/dårlige ting: For let/lidt materiale - det kunne godt være speedet op. 5. Inspiration fra hospice og de palliative team 138 kursister har fået inspiration fra hospice og de palliative team til deres arbejde 12 kursister har ikke fået inspiration fra hospice og de palliative team til deres arbejde Procentvis svarer det til at 92 % af deltagerne har fået inspiration fra hospice og de palliative team til deres arbejde 8 % af deltagerne har ikke fået inspiration fra hospice og de palliative team til deres arbejde 6. Færdiggøre og vedtaget en sorg-handleplan 147 kursister vil arbejde for at arbejdspladsen, får færdiggjort og vedtaget en sorghandleplan til støtte for ældre efterladte. 3 kursister vil ikke arbejde for at arbejdspladsen, får færdiggjort og vedtaget en sorghandleplan til støtte for ældre efterladte. Procentvis svarer det til at 98 % af deltagerne vil arbejde for at arbejdspladsen, får færdiggjort og vedtaget en sorg-handleplan til støtte for ældre efterladte. 2 % af deltagerne vil ikke arbejde for at arbejdspladsen, får færdiggjort og vedtaget en sorg-handleplan til støtte for ældre efterladte I forhold til at færdiggøre og vedtage en sorg-handleplan har kursisterne tilføjet følgende, gode ting: Synes det var godt, at vi fik startet/snakket om handleplanen, fordi vi førhen ikke har haft en handleplan At der bliver lavet handleplaner og at der kommer en pjece ud af det som kan videregives til de pårørende. Godt med gruppearbejde (handleplaner) veksling mellem film, gruppearbejde og plancher Kurset gav mulighed for god snak om emnet i grupper (handleplaner) Jeg glæder mig meget til at bruge handleplanen Kursisterne har ikke tilføjet nogle mindre gode/dårlige ting i forhold til at færdiggøre og vedtage en sorg-handleplan. Sammentælling af de enkelte efteruddannelsesforløb er præsenteret under bilag 4. Ad hensyn til de enkelte institutioner og medarbejdere er besvarelserne anonymiseret. Efteruddannelsesforløbene har været tilfredsstillende for kursisterne mere en 85 % at kursisterne har været tilfredse med efteruddannelsen. Et tilsvarende stort antal kursister (84 %) vurderede at de i meget høj grad eller i høj grad kunne anvende det de har lært i deres arbejde fremover. 16 % af kursisterne mente at det de havde lært under efteruddannelsen i nogen grad kunne anvendes i deres arbejde fremover. Ingen kursister mente at det de havde lært under efteruddannelsen slet ikke kunne anvendes i deres arbejde fremover. Sammentalt viser evalueringen, at alle kursister, i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad, kunne anvende det de har lært, i deres arbejde fremover. Efteruddannelsen har i høj grad givet idéer til sorgstøtte og fremtidig indsats. 96 % af kursisterne tilkendegav at efteruddannelsen havde givet dem idéer til sorgstøtte og 92 % havde fået inspiration fra hospice og de palliative team til deres arbejde. Endelig havde 97 % af deltagerne fået idéer fra idékataloget ( uddannelsesbogen ). Stort set alle kursister (98 %), vil arbejde for at arbejdspladsen, får færdiggjort og vedtaget en sorg-handleplan til støtte for ældre efterladte Kortlægning af kommunale tilbud til ældre efterladte At der i forbindelse med efteruddannelsesforløbene er kortlagt sorgstøtte tilbud for ældre efterladte i de udvalgte kommuner Projektet har ønsket at pege på muligheder for tværfagligt og tværsektorielt samarbejde omkring omsorgen for ældre efterladte. De udvalgte kommuners tilbud om målrettet sorgstøtte til ældre efterladte er blevet kortlagt i projektperioden. I takt med gennemførsel af de enkelte efteruddannelsesforløb er kommunale organisationer, præster og frivillige organisationer i de fem kommuner blevet kontaktet (Gentofte, Glostrup, København, Rødovre og Slagelse). Kortlægningen præsenteres her: De fem kommuner betragtes som repræsentative i forhold til landets øvrige kommuner

11 20 evalueringsrapport 21 (variation i forhold til beliggenhed (land og by) samt befolkningsstørrelse). Da kommunernes størrelse i forhold til indbyggerantal varierer, bliver antallet af dødsfald og ældre efterladte forskelligt kommunerne imellem og hermed behovet for sorgstøttetilbud. Kortlægning af Gentofte Kommune: Der var ingen kommunale tilbud om målrettet sorgstøtte i Gentofte Kommune 31. Aktuelt heller ingen kirkelige tilbud. Flere sognepræster tilkendegav på kortlægningstidspunktet, interesse for at etablere sorgstøttetilbud til ældre efterladte. Fra private organisationer var der ét tilbud fra Kræftens Bekæmpelse (tilbuddet gælder efterladte til patienter der er døde af kræft). I Gentofte Kommune døde 795 mennesker i 2010 heraf var 681 over 65 år 32. Kortlægning af Glostrup Kommune: Der var ingen kommunale tilbud om målrettet sorgstøtte i Glostrup Kommune 33. Aktuelt heller ingen kirkelige tilbud. Flere sognepræster tilkendegav på kortlægningstidspunktet, interesse for at etablere sorgstøttetilbud til ældre efterladte. Fra private organisatio- ner var der ét tilbud i Høje-Tåstrup Kommune (optageområde for Glostrup Sygehus) fra Ældresagen og ét i Albertslund Frivillighedscenter Selvhjælpsgruppe. I Glostrup Kommune døde 243 mennesker i 2010 heraf var 201 over 65 år 34. Kortlægning af Københavns Kommune: Der var ingen kommunale tilbud om målrettet sorgstøtte i Københavns Kommune 35. Der var på kortlægningstidspunktet, to kirkelige tilbud til ældre efterladte fra Københavnske kirker. I forbindelse med kortlægning tilkendegav flere provstier og sognepræster interesse for at etablere sorgstøttetilbud til ældre efterladte. Fra private organisationer var der tre tilbud i kommunen (to af de private tilbud fra Kræftens Bekæmpelse hvor tilbuddet gælder efterladt til patienter døde af kræft). I 2010 døde mennesker i Københavns Kommune heraf var over 65 år 36. Kortlægning af Rødovre Kommune: De forebyggende medarbejdere har etableret sorggruppe i kommunen 37. Aktuelt er der ingen kirkelige tilbud. Flere sognepræster 34 gav på kortlægningstidspunktet udtryk for interesse i at etablere sorgstøttetilbud til ældre efterladte. De private organisationer tilbyder gennem Rødovre Frivillighedscenter selvhjælpsgrupper. I Rødovre Kommune døde 445 mennesker i 2010 heraf var 376 over 65 år 38. Årligt kan ældre efterladte modtage et tilbud om målrettet sorgstøtte i Rødovre Kommune, med de nuværende tilbud. Kortlægning af Slagelse Kommune: Der var ingen kommunale tilbud om målrettet sorgstøtte i Slagelse Kommune 39. Én kirke har sorggruppe for ældre efterladte. Enkelte sognepræster gav på kortlægningstidspunktet udtryk for interesse i at etablere sorgstøttetilbud til ældre efterladte. Fra private organisationer var der ét tilbud i Røde Kors og et tilbud i Dianalund Institut for Diakoni Filadelphia (med egenbetaling). I Slagelse Kommune døde 873 mennesker i 2010 heraf var 686 over 65 år 40. Som nævnt i indledningen mister omkring danskere over 65 år, deres ægtefælle årligt. Til sammenligning mister børn under 18 år en mor eller en far hvert år i Danmark 41. Effekten af den storstillede nationale indsats målrettet børn og unge i sorg, gennemført igennem de sidste ti år, kan også aflæses i forhold til etablering af sorggrupper. Gentofte og Københavns Kommune har henholdsvis to og ti tilbud til børn og unge i sorg, fra kommunen, kirker og fra frivillige organisationer 42. I de samme kommuner fandt vi under kortlægningsarbejdet ét tilbud til ældre efterladte i Gentofte og fem tilbud i København. Det ene tilbud i Gentofte samt to af de fem tilbud i København, er målrettet efterladte der har mistet en kræftsyg pårørende. Kortlægningen viser at der eksisterer meget få kommunale-, kirkelige - og frivillige tilbud om målrettet sorgstøtte til ældre efterladte i de udvalgte kommuner. Da de fem kommuner kan sammenlignes med landets øvrige kommuner (variation i forhold til beliggenhed (land og by) samt befolkningsstørrelse) antager vi, at det samme gør sig gældende for landets øvrige kommuner. Udarbejdelse af sorg-handleplaner At der i forbindelse med efteruddannelsesforløbene er udarbejdet sorghandleplaner 31 Kortlægningen blev afsluttet 13.maj dk/libraries/diverse_dokumenter/ _gentofte_ kortl%c3%a6gning.sflb.ashx Kortlægningen blev afsluttet 13.maj dk/libraries/diverse_dokumenter/13-05-_2011_ GLOSTRUP_kortl%c3%a6gning_2_pdf_udkast.sflb.ashx 35 Kortlægningen blev afsluttet 3.marts _K%c3%98BENHAVN_kortl%c3%a6gning_pdf_udkast_ til_web_ct.sflb.ashx Kortlægningen blev afsluttet 19.maj _2011_R%c3%98DOVRE_kortl%c3%a6gning_pdf_udkast_til_ web_1.sflb.ashx Kortlægningen blev afsluttet 15.maj dk/libraries/diverse_dokumenter/15-05-_2011_slagelse_ kortl%c3%a6gning_1_pdf_udkast.sflb.ashx 40 I forbindelsen med efteruddannelsen blev deltagerne opfordret til at udarbejde lokale se under børnesorggrupper

12 22 evalueringsrapport 23 handleplaner for at sikre en individuel orgstøtte til de ældre efterladte som de møder i deres professionelle arbejde. På efteruddannelsesforløbene var der en stor forståelse for og lyst til at udarbejde lokale sorg-handleplaner. Første del af arbejdet med udvikling af sorg-handleplan blev indledt under efteruddannelsen. Færdiggørelse og implementering af handleplanen foregik efterfølgende på de enkelte arbejdspladser. 98 % af deltagerne svarede at de ville arbejde for at arbejdspladsen, færdigør og vedtager en sorg-handleplan til støtte for ældre efterladte. Blot 2 % af deltagerne (svarende til i alt 3 medarbejdere) vil ikke arbejde for at arbejdspladsen færdiggør og vedtager en sorg-handleplan til støtte for ældre efterladte. Som sagt så gjort: De medvirkende institutioner har udarbejdet handleplaner. Alle handleplanerne er lagt på Palliativt Videncenters hjemmeside. 43 De vil kunne inspirere landets øvrige hjemmeplejegrupper, plejehjem og sygehuse til at udarbejde deres lokale handleplaner. I undervisningsmaterialet er enkelte af de handleplaner de medvirkende institutioner har udarbejdet præsenteret handleplaner.aspx Evalueringen viser, at det er muligt at tilføre ny viden og inspiration og herefter få udarbejdet og implementeret sorg-handleplaner på plejehjem, i hjemmeplejen og på sygehuse. Kursisterne fik tilsendt uddannelsesmaterialet en til to uger før efteruddannelsesstart. Det gav dem individuel mulighed for at tilegne sig ny viden og forholde sig til idéer til en sorg-handleplan. I løbet af de to efteruddannelsesdage har kursisterne indledt arbejdet med en lokal sorghandleplan. Evalueringen viser at 147 ud af de 150 kursister efter gennemført efteruddannelse ville arbejde for at få færdiggjort og implementeret sorg-handleplanen i deres arbejde. PAVI har modtaget sorg-handleplaner fra alle de medvirkende institutioner. Der alle er tilpasset lokale forhold. Undervisningsmateriale At der er udarbejdet et uddannelsesmateriale som er tilgængeligt for alle kommuner i landet Udarbejdelse af undervisningsmateriale har været en løbende proces projektperioden igennem. I projektbeskrivelsen var materialet tænkt som et idékatalog. Efter litteratursøgning og afholdelse af det første efteruddannelsesforløb stod det klart at der var behov for en publikation med ny viden om ældre, og tab for omsorgspersonale. Styregruppens sammensætning af forskere, praktikere og udviklere viste sig at være gunstig i processen med udarbejdelse af undervisningsmaterialet. Om undervisningsmaterialet Det færdige undervisningsmateriale er opbygget i to dele. Første del handler om ældre og sorg. Mellem de faglige artikler, der har til hensigt at øge viden om ældre efterladte, er der interviews med flere efterladte mænd, kvinder og døtre. De fortæller om deres tab og betydningen af den støtte de modtog. Og om hvad mangel på støtte har betydet for dem. Alle de interviewede efterladte giver eksempler på forebyggelse af mistrivsel og selvmord. To sociologer har, på baggrund af en undersøgelse om holdning til ældre og sorg, skrevet en artikel der belyser generelle holdninger til ældre og sorg, under overskriften Er gamle menneskers sorg en andenrangssorg? I bogens følgende artikel fremhæves nogle omstændigheder der er særlige ved ældre menneskers tab. En myte som undervisningsmaterialet forsøger at aflive, er at sorg følger faste stadier eller faser. Derfor en den nye sorgforståelse, kaldet to-spors-modellen grundigt præsenteret. Under overskriften Kompliceret sorg, depression og PTSD hvad er hvad? er der fokus på symptomer på kompliceret sorg, depression og PTSD hvor de faresignaler som omsorgspersonale skal være opmærksom på i deres arbejde bliver fremhævet. Udover det sociologiske- og det psykologiske perspektiv er der medtaget et teologisk perspektiv i bogens første del. En sognepræst har med udgangspunkt i hendes møde med ældre efterladte skrevet artiklen Når to bliver til en halv. En af plejehjemslederne der deltog i styregruppearbejdet gjorde opmærksom på, at plejehjemmet af og til modtager mennesker med demens der har mistet deres raske ægtefælle (ofte akut). Oven i tabet af ægtefælle, må den demenssyge opgive egen bolig og modtage omsorg i nye omgivelser af ukendte personer. Der er ikke tidligere skrevet artikler om sorgstøtte til mennesker med demens. Efter en grundig eftersøgning, i samarbejde med Videncenter for Demens, lykkedes det at få en gerontopsykolog og en demenskoordinator til at skrive en artikel om sorgstøtte til mennesker med demens der mister deres ægtefælle. 44 Anden del af undervisningsmaterialet, er tænkt som inspiration til at udarbejde en lokal sorghandleplan. Inspiration kommer flere forskellige steder fra: 44 Når demensramte mister deres ægtefælle, PAVI 2011, 66-74

13 24 evalueringsrapport 25 De efterladte et norsk forskningsprojekt fortæller om de efterladtes ønsker til den professionelle hjælp Ritualer, der kan skabe mening og fællesskab i dødens nærhed De palliative enheder og de institutioner der har deltaget i projektet præsenterer deres handleplaner Sorggrupper, der skaber mulighed for skæbnefællesskab De forebyggende medarbejdere der besøger nyblevne enker og enkemænd De fleste deltagerne (97 %) har kunne bruge undervisninsmaterialet som inspiration til at udarbejde en sorg-handleplan. Projektets undervisere har i deres evaluering fremhævet undervisningsmaterialet som en god forberedelse af kursisterne, en god fællesnævner, en let tilgængelig vidensformidling og støtte til implementeringen af viden. En af underviserne skrev: Undervisningshæftet rammer plet, fordi det giver så god og dyb forståelse af kursets formål. På PAVI s hjemmeside har der i projektperioden været præsenteret ny viden om ældre efterladte samt løbende projektresultater. Der har i alt været sidevisninger på PAVI s hjemmeside i projektperioden. Det svarer til et gennemsnit på godt 100 sidevisninger pr. måned. Færrest i juli 2011 (27) og flest i februar 2011 (235). Projektet har været præsenteret på fem konferencer 48 og ved 24 offentlige eller faglige arrangementer 49. Udgivelse af undervisningsmateriale I projektbeskrivelsen var produktion af undervisningsmateriale i forhold til udgivelsessted åben. I foråret 2011 viste Ældreforum interesse for at udgive undervisningsmaterialet. Udarbejdelsen af materialet var imidlertid på det tidspunkt så langt fremme, at Ældreforums mulighed for indflydelse var begrænset og blev fravalgt. Unitas Forlag ønskede at udgive materialet. Forlaget ønskede et økonomisk tilskud fra projektet. Udsalgspris på bogen ville være kr. 149,- inkl. moms. Efter indhentning af priser fra grafiker, fotograf og trykkeri blev det tydeligt at PAVI for de afsatte projektmidler, selv kunne stå for udgivelsen. Den helt tydelige fordel ved selv at stå for bogudgivelsen, er den frie tilgængelighed. Da materialet frit vil kunne downloades fra PAVI s hjemmeside. Det er i forlængelse af PAVI s målsætning; at sprede viden til alle faggrupper i Danmark. Omsorgspersonale/ kursusafdelinger vil have tilsendt undervisningsmaterialet må de dække forsendelsesudgifter. Såfremt projektet forlænges med en national implementering kan PAVI kontinuerligt og ubegrænset sprede, opdatere og supplere undervisningsmaterialet. Bogen udkommer den 26. september 2011 i eksemplarer. De første bliver fordelt på plejehjem, i hjemmeplejegruppe, på sygehuse, til de palliative enheder 45 og i uddannelsesinstitutioner. 45 Primært de medvirkende institutioner og institutioner der aktuelt er i gang med efteruddannelsesforløb Medieomtale og præsentation At projektet er omtalt i aviser, tidsskrifter og på konferencer I hele projektperioden har der været opmærksomhed på projektet fra medier, i organisationer og blandt fagpersoner. Det er et emne der tydeligt berører de fleste voksne mennesker både lægfolk og fagfolk. I projektperioden har der været bragt 17 offentlige artikler 46 og syv faglige artikler 47 om projektet. Projektet har været omtalt på tre TV-kanaler: TV-avisen på DR1 og to særprogrammer (TV2 og DK4). 46 Infomedia-registrering: Køge/Ringsted/Roskilde, Frederiksborg Amts Avis, Midtjyllands Avis, Skive Folkeblad, Kalundborg Folkeblad, Holbæk Amts Venstreblad, Flensborg Avis, Herning Folkeblad, Horsens Folkeblad, Dagbladenes Bureau, Dinby.dk, AOK.dk, Odsherreds Kysten, Ny Odsherred, Kristeligt Dagblad, Berlingske Tidende, Kristeligt Dagblad Liv og sjæl 47 Tæt på kræft, FOA, Sygeplejersken, Landsforeningen Sundhedsfremmende og Forebyggelse, Pensionisten, Hjemmesygeplejersken, RASK Magasinet Opmærksomheden på projektet fortsætter. Der er efter projektperioden fortsat henvendelser om præsentation af projektresultater på konferencer, i undervisningsforløb og oplæg ved offentlige arrangementer. 48 FOA Hovedstadens medlemsmøde, Årsdag for Hildegard af Bingen/UC- Region Sjælland, National konference om kommunal palliativ indsats, National konference for forebyggende medarbejdere, Årsmøde Ældremobiliseringen 49 Odsherred Kommune, Gentofte Kommune forebyggende medarbejdere, SOPU (Sundhed, omsorg, pædagogik. København og Nordsjælland), Solvognen (palliationstilbud Odsherred Kommune), Håndværkerhaven (palliativ aflastningsafd.), SOSU kursusafd./hospice Region Syddanmark, RCFM (Rehabiliterings Center for Muskelsvind) Århus, Vig Kirke, Helsingør Domkirke, Rørvig Kirke, Danmarks Lungeforening, Forskergruppen Ældre og Selvmord, Sundheds- og Omsorgscenter i Hørsholm, Kræftens Bekæmpelse i København og Ålborg, Plejehjemmet Sølund, EPOS (Efteruddannelsesudvalget for det pæsdagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet), DMCG-pal uddannelse, Videncenter for Demens, Folkesundhed København, Ældreforum, Vedbygaard, Ældresagen, Østerbro Bibliotek.

14 26 evalueringsrapport 27 Perspektiver national implementering At der kan peges på en eller flere muligheder for national implementering af projektet På baggrund af projekterfaringer kan der peges på op til flere muligheder for national implementering af projektet: 1. Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen er aktuelt i gang med at udarbejde nye nationale anbefalinger for den palliative indsats i Danmark. PAVI tager del i dette arbejde. Nationale anbefalinger fra sundhedsstyrelsen omkring omsorg for ældre efterladte, vil i høj grad kunne styrke implementering af projektet. Afsnit 3 handler om den palliative indsats for patienter, pårørende og efterladte. Med udgangspunkt i projekterfaringer er der i forbindelse med høringssvar, fremsendt ønske om følgende formulering fra PAVI 50 : Høringssvar nationale anbefalinger Kap Støtte til efterladte De fleste mennesker der dør i Danmark er over 60 år (Oplysninger fra Danmarks Statistik, 2011 a) 51. Aldersfordelingen på patienter henvist til de specialiserede palliative institutioner i Danmark afspejler denne virkelighed. I 2010 var 77,6 % af patienter, henvist til specialiseret tilbud, over 60 år 50 Den 8. september Oplysninger fra Danmarks Statistik (2011) dk/statistik/kit.aspx 2011 (Oplysninger fra Dansk Palliativ Database, 2011 b) 52. Omkring 40 % af de afdøde patienter i den aldersgruppe, efterlader en ægtefælle over 65 år. I 2010 mister godt danskere over 65 år deres ægtefælle (Oplysninger fra Danmarks Statistik, 2011 b) 53. Mange ældre efterladte mistrives efter ægtefællens død. Det ser vi som ensomhed (Flere ensomme ældre, 2011) 54, PTSD (O Connor, 2001) (O Connor, 2010) 55 og selvmord (Tellervo, 2004) 56. I en undersøgelse blandt ældre efterladte svarede overraskende mange, at ægtefællens død var den mest belastende oplevelse, de havde haft i deres liv. (Lund, Caserta & Dimond, 1993) 57. Ved en gennemtænkt indsats og tidlig opsporing, kan vi øge livskvaliteten hos den brede gruppe af ældre efterladte og forebygge mistrivsel og selvmord blandt de mest 52 Oplysninger fra Dansk Palliativ Database (2011) 17. august 53 Oplysninger fra Danmarks Statistik (2011) 5. april 54 Flere ensomme ældre end hidtil antaget (2011). EGV nyhedsmail, april 55 O Connor, M. (2001) Ældre efterladte : traumatisering, social støtte og forebyggelse i teoretisk og empirisk belysning. København: Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab. O Connor, M. (2010) A longitudinal study of PTSD in the elderly bereaved: prevalence and predictors. Aging and Mental Health, Apr 14(3): Tellervo, J. (red.) (2004) Selvmord blandt gamle mennesker: myter, viden og forebyggelse. Nyt Nordisk Forlag, Lund, D.A., Caserta, M.S. & Dimond, F. (1993) The course of spousal bereavement in later life I: M.S Stroebe, W. Stroebe & R.O. Hansson (Eds). Handbook of bereavement: theory, research, and intervention (pp ). New York, NY, US: Cambridge University Press. udsatte. (O Connor & Elklit, 2003) 58 (Radbruch, 2009) 59 Efterladte der mister deres ægtefælle eller samlever fra en palliativ enhed i Danmark modtager rutinemæssigt tilbud om omsorg. De erfaringer de specialiserede palliative institutioner har i forhold til omsorg for efterladte kan danne platform for udvikling af omsorg for efterladte uanset hvor patienten dør (Når to bliver, 2011) 60 Anbefalinger som bør tænkes ind: Hjemmepleje og institutioner på basisniveau og i de palliative enheder bør sikre en indsats for ældre efterladte med udgangspunkt i tidlig opsporing og målrettede tilbud til særligt sårbare efterladte PAVI kortlægger og opdaterer kommunale og regionale tilbud til ældre efterladte 2. Kommunale tiltag En øget kommunal opmærksomhed på omsorg for efterladte vil ligeledes være med til at sikre implementering af projektet. I projektperioden har der været afholdt en række møder med Folkesundhed København og 58 O Connor, M. & Elklit, A. (2003) Ældre der sørger : om den posttraumatiske stress forstyrrelse hos ældre efterladte og den betydning, personlighed spiller for sorgreaktion. Psykolog nyt, 57(21): Radbruch, L., Payne, S. (2009) White paper on standards and norms for hospice and palliative care in Europe: part 1 : recommendations from the European Association for Palliative Care. European Journal of Palliative Care 16(6): Når to bliver til én - omsorg i sorgen (2011). Projekt i PAVI. Københavns Kommunes ældrechef. Der har været så stor lydhørhed for projekttanken, at der i Kommunens reformprogram, vedtaget den 9. juni 2011, beskrives målrettede initiativer for ældre efterladte. Af reformprogrammet fremgår: Hjælp i livskriser sorgstøtte Hvert år dør ca københavnere over 65 år. Mange efterlader sig en samlever, som skal indrette sig på et liv alene. Samtidig er der en gruppe ældre, der skal omstille sig til at leve alene, når deres samlevere flytter i plejebolig. Følelsen af at være alene kan også opstå, når forholdet mellem ægtefæller ændres væsentligt på grund af alvorlig sygdom.

15 28 evalueringsrapport 29 Når man mister et menneske, der har stået én nær, påvirker det mange aspekter af livet. Den efterladtes velbefindende og sociale trivsel sættes under pres, og der er en række praktiske og økonomiske spørgsmål, som skal håndteres selv den efterladtes helbred kan være truet. Hjælp i livskriser er effektivt til at forebygge tab af funktionsevne og følelse af ensomhed. Københavns Kommune vil: Tilbyde efterladte besøg i hjemmet til en samtale om sorgen, og om hvordan livet har været før og kan blive nu, hvor de er blevet alene. Efterladte kan deltage i sorggrupper eller forskellige netværksskabende aktiviteter med andre i samme situation. Tilbudet udvikles i samarbejde med frivillige foreninger og patientforeninger, der har erfaring med individuelle og gruppebaserede tilbud om hjælp og støtte til ældre i forbindelse med livskriser. 61 Pallitivt Videncenter har overfor Københavns Kommune pointeret nødvendigheden af faglig viden og peget på en generel opkvalificering af omsorgsmedarbejdere, samt de forebyggende medarbejdere, som en kompetent medarbejdergruppe til omsorg for nyblevne enker og enkemænd. Samarbejdet med de frivillige organisationer er oplagt, så længe det drejer sig om fri frivillighed. 61 S.10 Aktiv & tryg hele livet Et reformprogram for ældrepleje og sundhed i Københavns Kommune SubsiteFrontpage/BaggrundForReformprogram.aspx Københavns Kommunes reformprogram vil kunne inspirere landets andre kommuner og støtte en national implementering af projektet. 3. Efteruddannelse Det er muligt at sikre ældre efterladte et tilbud om sorgstøtte, uanset om de mister deres ægtefælle eller samlever fra en palliativ enhed, på sygehus, i eget hjem eller på plejehjem ved at etablere efteruddannelse med udarbejdelse af handleplaner til omsorgspersonale. Det dokumenterer denne evaluering af projekt Når to bliver til én. Den fremtidige efteruddannelse, af socialog sundhedshjælpere og - assistenter samt sygeplejersker ansat på landets sygehuse, plejehjem og hjemmepleje, kan ske gennem et to dages efteruddannelsesforløb 62. Kursusafdelinger ved landets SOSU-skoler, kan gennem AMU-efteruddannelse, varetage opkvalificering af social-og sundhedshjælpere og -assistenter. Efteruddannelse er gratis da AMU efteruddannelser, som tidligere beskrevet, bliver dækket af Undervisningsministeriet. Fra 2011 er det ikke længere muligt for sygeplejersker gratis at deltage i AMU-forløb. Fra efteråret 2011 vil PAVI søge fondsstøtte, til efteruddannelse af sygeplejersker der 62 Forslag til indhold: side 82 i deres arbejde drager omsorg for ældre efterladte. De specialiserede palliative institutioner kan varetage denne opkvalificeringsopgave. 4. Etablering af målrettet sorgstøttetilbud Der findes i dag ikke et samlet overblik over sorgstøttetilbud til ældre efterladte i landets kommuner. En kortlægning af eksisterende sorgstøttetilbud til ældre efterladte i alle landets kommuner vil synliggøre tilbud og pege på hvor der mangler tilbud. Projektets kortlægning af de fem udvalgte kommuner viste et sparsomt tilbud at målrettet sorgstøtte til ældre efterladte. Hvor stort et behov der er for målrettet sorgstøtte i de forskellige kommuner kan vi på nuværende tidspunkt kun angive med usikkerhed. Fra udenlandske undersøgelser ved vi at ca. 40 % af ældre efterladte har udbytte af at deltage i sorggrupper 63. Hvert år bliver som før nævnt godt ældre danskere over 65 år efterladte. Hvis vi antager at 40 % ældre efterladte har udbytte af at deltage i sorggruppe svarer det til at ca danskere. Udregner vi herefter behovet i hver enkelt kommune, vil det variere i forhold til kommunestørrelse og alderssammensætning. Eksempelvis vil der i Gentoftes og Københavns kommune være henholdsvis 63 Handbook of Bereavement, Theory, Research, and Intervention, Robert O. Hansson, Margaret S. Stroebe, Wolfgang Stroebe, 2010, Cambridge University Press omkring 85 og 490 ældre efterladte over 65 år, der årligt kan få udbytte af at deltage i sorggruppe 64. Etablering af sorggrupper kan ske i både kommunalt, kirkeligt og frivilligt regi. I kortlægningen af de fem kommuner ser vi, at der blandt flere forskellige parter i kommunen, i kirker og blandt frivillige, er tilkendegivelse af en interesse i at udbygge sorggruppearbejdet for ældre efterladte. En kortlægning af eksisterende tilbud til ældre efterladte i alle landets kommuner, er første step for at danne sig overblik over kommunale tilbud. En landsdækkende kortlægning af kommunal tilbud vil kunne præsenteres på PAVI s hjemmeside og bruges af både læg- og fagpersoner som en national oversigt over lokale sorgstøttetilbud til ældre efterladte. Fra efteråret 2011 vil PAVI søge fondsstøtte, til efteruddannelse af forebyggende medarbejdere og præster, der ønsker at etablere sorggrupper i landets kommuner og kirker. 64 I 2010 døde mennesker over 65 år. Godt danskere over 65 år mistede samme år deres ægtefælle. Det svarer til at ca. 35 % af alle der dør efterlader en ægtefælle. (F.eks. I Københavns kommune døde 3496 mennesker over 65 år. Heraf efterlod ca.35 % en ægtefælle sv.t 1224 efterladte. Såfrem 40 % har udbytte af sorggruppe sv.t ca.490 efterladte om året)

16 30 bilag Forskning omkring ældre og sorg Omfanget, af forskning om ældre efterladte, er beskedent i forhold til hvor stor en del de ældre udgør af det samlede antal efterladte 65. Maja O Connor, forsker, ansat ved Århus Universitet, tegner sig for den største del af den ringe mængde forskning, der eksisterer på området i Danmark. Hun efterlyser udarbejdelse af screeningsmateriale- samt følgeforskning for ældre i sorg m.h.p relevant målrettet sorgstøtte ved intervention f.eks. tilbud om sorggruppe. Formålet med følgeforskningen vil være dels at beskrive effekten af sorggruppetilbud til ældre efterladte. Dels at kunne bruge materialet 65, M. & Elklit, A. (2003) Ældre der sørger : om den posttraumatiske stress forstyrrelse hos ældre efterladte og den betydning, personlighed spiller for sorgreaktion. Psykolog nyt, 57(21): 3-11 til stratificering af målgrupper med afsæt i, hvilke grupper, der særlig har udbytte af sorgstøtte. Fra efteråret 2011 vil PAVI søge fondsstøtte, til forskning på dette område. 6. Vidensformidling På PAVI s hjemmeside har støtte til ældre efterladte fået sine egne sider pavi.dk/efterladte.aspx Her præsenteres resultater af projektets kortlægninger, handleplaner, medieomtale, interviews med efterladte og uddannelsesmateriale. Ved kommende projekter kan hjemmesiden udbygges med en national kortlægning af sorgstøttetilbud, forskningsresultater, undervisningsmateriale til relevante målgrupper samt medieomtale. Når to bliver til én

17 32 bilag 33 Bilag 1 Tidsplan, proces og resultater projektudvikling kortlægning, litteratursøgning, præsentation af eksisterende tilbud, oktober 2010 fase 1 september 2010 september 2010 uge proces resultat fase 2 oktober - december 2010 oktober 2010 uge proces resultat projektopstart sammensætning af styregruppe 35. Kontakt til arbejds- og styregruppemedlemmer Endeligt tilsagn fra arbejds- og styregruppe medlemmer om projektdeltagelse Litteraturgennemgang; ældre, sorg og støttemuligheder 40. Kontakt til efterladt mhp interview Undersøge mulighed for rehabiliteringskursus/amu Aftale om interview med fire ældre efterladte Udvikling af styringsredskaber: tidslinje, milepæle, hypoteser samt succeskriterier Overordnet afdækning af teoretiske og praktiske erfaringer med støtte til ældre efterladte 36. Invitation til Gentofte-, Rødovre Kommune og KAS Glostrup om projekt deltagelse. Kontakt til journalist om projektdeltagelse Festtale på Slagelse Sygeplejeskole i anledning af Hildegard af Bingen årsfest Når to bliver til én 37. Møde med sognepræst Kontakt til kirkefondet Møde med forebyggende medarbejdere i Gentofte Tilsagn fra Holmegårdsparken samt Gentofte Kommune om projektdeltagelse Tilsagn fra journalist Inger Anneberg om projektdeltagelse Udbredelse af projektidé Udbredelse af projektidé Opsamling af viden om støtte til ældre efterladte fra eksisterende tilbud Eksplicit kortlægning af sorggrupper for ældre efterladte 41. DMCG-pal uddannelse palliation på grund-, efter-, og videreuddannelser Konference EGV 100 år Drøfter mulig undersøgelse af sorggruppe tilbud for ældre efterladte med Louise Scheel Thomasen, antropolog, EGV Påbegynde litteratursøgning Påbegynde kortlægning (Gentofte Kommune) Deltagelse i arbejdsgruppe om sygeplejerske-kompetencer på specialistniveau Møde med udd.konsulent AMU/SOSU Møde med KB - OmSorg Foredrag for FOA-medlemmer på Frederiksberg Økonomisk tilskud til projektet FOA 38. Ansættelsessamtale med projektmedarbejder Etablering af projektarbejdsplads fysisk og elektronisk platform Udvikling af tidsplan 39. Bidrag til idékatalog om den palliative indsats for efterladte Beskrive succeskriterier Konference om kommunal palliativ indsats Ansættelse af projektmedarbejder Ansættelse af sygeplejestuderende Grith R. Boye-Møller

18 34 bilag 35 kortlægning, litteratursøgning, præsentation af eksisterende tilbud okt fase 2 oktober - december 2010 oktober 2010 uge proces resultat kortlægning, litteratursøgning, præsentation af eksisterende tilbud fase 2 oktober - december 2010 november 2010 uge proces resultat Litteraturgennemgang; ældre, sorg og støttemuligheder Opsamling af viden om støtte til ældre efterladte fra eksisterende tilbud Eksplicit kortlægning af sorggrupper for ældre efterladte 42. Møde med forebyggende medarb. Københavns Kommune Møde med Annalisa Lindum, underviser på efteruddannelsesforløb Møde med Ældresagen, Peter Lindblad Møde med psykolog Karen-Inge Karstoft Møde med sociologer Rikke Nøhr Christensen og Sidse Schoubye Andersen Forebyggende medarbejder Charlotte Lundsgaard ønsker at deltage i styregruppearbejde Ansættes som underviser på efteruddannelses-forløb Fokus på sorg hos ældre i 2011 Skriver afsnit om to-spors-modellen, kompliceret sorg og risikovurdering til idé katalog Skriver afsnit om holdning til ældre og sorg i idékatalog Litteraturgennemgang; ældre, sorg og støttemuligheder Opsamling af viden om støtte til ældre efterladte fra eksisterende tilbud Eksplicit kortlægning af sorggrupper for ældre efterladte 44. Møde med ældrechef Margrethe Kusk Pedersen, Københavns Kommune vedr. efteruddannelse Møde med SOSU Kbh, konsulent Malene Dalgård og underviser Elisabeth Hesselager om AMU forløb/undervisning Møde Holmegårdsparken, Ulla Helsted og Jane Buus Lassen vedr. udd.forløb nov./dec Kontakt til SUFO (Landsforeningen for ansatte i Sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg) Afventer resultat af PAVI kortlægning 2 (omsorg for efterladte) Forsøger at få licitationsaftale mellem SOSU Kbh og PAVI på plads Efteruddannelsesprogram på plads. Orientering om projektet på SUFO s hjemmeside (sufo.dk) Aftale om oplæg på årsmøde den 13. marts 2011 i Horsens. Møde med journalist Jytte Dreier, KB Interview til Tæt på kræft udkommer 1. dec Møde med Humanica og SOSU Kbh vedr. licitationsaftale AMU forløb Licitationskontrakt for 2010 Sammensætning af styregruppe på plads Indkaldelse til første styregruppe møde den 15. december kl DMCG-pal udd. møde af Århus Møde EGV, Christine Swane Udkast til sygepl.kompetencer på specialist niveau Orientering om projektstatus 43. Møde med forebyggende medarbejder i Gentofte Møde med journalist Inger Anneberg Kontakt til sognepræst Leif Elbæk Aftale om disposition til interview med efterladte. Skriver afsnit til idé katalog om sorggruppetilbud til ældre efterladte Møde med Kræftens Bekæmpelse om licitationsaftale og kursisttilmelding 46. Skrive første udkast til undervisningsmatriale Orientering om projektpalliation i Odsherred Kræftens Bekæmpelse går ind i licitationsaftalen og tilmelder sig virk.dk/efteruddannelse.dk Første udkast af undervisningsmaterialet klar. Sendes til underviser Aftaler om projektfølgeskab Møde med Margit Lundager, Kildevæld Sogns Plejehjem, vedr. efteruddannelse Udarbejder efteruddannelsesskabelon rehabilitering, omsorg for efterladte 47. Møde med Cathy Toscan, kommunikationsmedarbejder Møde med Anne Nissen, Kræftens Bekæmpelse Aftaler gensidig orientering i projektperioden udveksling af projekt materiale Møde med Pia Thøgersen, Projektleder Aktion på livet nye metoder til enlige ældre, der har mistet deres livs partner. Aftale løbende orientering Møde med Margit Lundager, Kildevæld Sogns Plejehjem, vedr. efteruddannelsesforløb Aftale om efteruddannelsesforløb i marts Kursusstart Holmegårdsparken/ Undervisning Holmegårdsparken fem dages sorg og krise efteruddannelse 22 kursister fra Gentofte Kommune Dagcentre og Holmegårdsparken deltager i det første opkvalificeringsforløb Oplæg BBH pall.enhed /Håndværkerhaven Interesseret i efterudd. 2011

19 36 bilag 37 kortlægning, litteratursøgning, præsentation af eksisterende tilbud fase 2 oktober - december 2010 december 2010 uge proces resultat pilotprojekt 1. uddannelse, litteratur, handleplaner fase 3 januar - februar 2011 januar 2011 uge proces resultat Litteraturgennemgang; ældre, sorg og støttemuligheder Opsamling af viden om støtte til ældre efterladte fra eksisterende tilbud Eksplicit kortlægning af sorggrupper for ældre efterladte 49. Møde specialiserede institutioner/sosu Fyn i Odense samarbejde om efteruddannelse i palliation for kommunale medarbejdere i Region Syd Undervisningsmateriale første udkast klar til styregruppemøde 50. Møde Birgitte Holst og Marianne Bredberg, Dorthe Mariehjemmet Styregruppemøde Afslutning efteruddannelse Holmegårdsparken Der indgås aftale om samarbejde mellem hospice/ Kursusafdeling SOSU syd Første udkast sendt ud til kommentar v. styregruppen Aftale om opkvalificering af medarbejdere i marts 2011 Referat fra styregruppemøde kan rekvireres Evaluering se Vis Kvalitet Udarbejdelse af forslag til handleplaner og undervisningsmateriale Efteruddannelse på institutioner inden for ældreplejen i udvalgte kommuner + afdeling på et udvalgt sygehus (i alt ca. 40 personer) 1. Møde i DMCG-pal udd. i Århus Møde med Gitte Olsen, sekretariatschef Ældremobiliseringen 2. Møde SOPU København vedr. efteruddannelse Aftale med Rita Nielsen om at skrive et bog afsnit om ritualer Kontakt til fotograf Lars Hansen om fotooptagelser til bogudgivelse Færdiggøre kompetencer for sygeplejersker på specialistniveau Aftale om fire artikler i medlemsblade for frivillige Aftale om oplæg på årsmøde den 10. maj 2011 Indgår licitationsaftale for 2011 Deadline ultimo januar 2011 Aftaler møde sidst i januar Interview med efterladte gennemført Kontakt med Unitas Forlag mhp bogudgivelse af undervisningsmaterialet Link til interview: dk/libraries/diverse_dokumenter/ Interviews_Fra_to_til_%c3%a9n_ juni2011.sflb.ashx Ny drøftelse ultimo januar 2011 Illustration til to-spors-modellen klar Kontakt til sognepræst Lise Trap Artikel om to-spors-modellen er godkendt Skriver et bidrag til udd.matr om ældre og sorg samt sorggruppe forventes klar i uge 6/ Juleferie 3. Møde med Odsherred Kommune Kontakt til sygehuspræst Birgitte Hammershøj, Glostrup Sygehus Orientering om projektdeltagelse Aftaler møde den 8. februar 2011 Møde med hospicesygeplejerske Anne-Mette Blach vedr. efteruddannelsesforløb i Rødovre Påtager sig efteruddannelsesopgaven i Rødovre Kontakt til psykolog Tove Svendsen, Center for Udviklingshæmning mhp artikel om sorgstøtte til mennesker med demens Oplæg sendt afsted Afregning til bidragsydere Kvartalsregnskab afsluttet 4. Møde med Hanne Backe, Folkesundhed København og Charlotte Lundsgaard, forebyggende medarb. Østerbro Aftaler møde vedr. understøttende projekt Møde med Grith R. Boye-Møller, vedr. efteruddannelse Aftaler kontakt til Hørsholm kommune mhp interesse i opkvalificering

20 38 bilag 39 pilotprojekt 1. uddannelse, litteratur, handleplaner fase 3 januar - februar 2011 februar 2011 uge proces resultat pilotevaluering 1. udd.evaluering, udkast til matr. til handleplan fase 4 marts - april 2011 marts 2011 uge proces resultat Udarbejdelse af forslag til handleplaner og undervisningsmateriale Efteruddannelse på institutioner inden for ældreplejen i udvalgte kommuner + afdeling på et udvalgt sygehus (i alt ca. 40 personer) 5. Tilpasning og opsamling på uddannelsesmateriale DMCG-pal, årsmøde i Vejle Evalueringsmøde med Jane Buus Lassen, Gentofte Dagcenter og Ulla Helsted, Holmegaardsparken 6. Møde med sygehuspræst Birgitte Hammershøj, sygeplejersker Pia Accaroli, Stina Posborg og Lene Stranbygaard Glostrup Sygehus Møde Anette Riise, Lisbet Bierlich og Hanne Jensen, Solvognen, Odsherred Kommune Oplæg om projektet, Vig Præstegård Møde med Margrethe Kusk Pedersen, ældrechef Københavns Kommune, Helle Timm og Mette Raunkjær (PAVI) Klar i 2. udgave Præsentation af udkast til kompetencer for sygeplejersker på specialistniveau Handleplan matr. færdiggjort God effekt af opkvalificering. Ønsker opkvalificering af øvrigt personale i foråret/til efteråret 2011 Enighed om behov for opkvalificering/udarbejdelse af handleplaner Birgitte kontakter oversygepl/udviklingsafd Aftaler opkvalificering af alle medarb. (ikke AMU) over tre eftermiddage/aftner Stor tilslutning (behov for ekstra stole) og interesse for emnet og etablering af målrette sorgstøttetilbud Gensidig orientering, nyt møde 5. april 2011 Evaluering af efteruddannelses-forløb dokumentation via Viskvalitet Tilpasning af vejlednings- og undervisningsmateriale Udkast til indhold og grafisk tilrettelæggelse af inspirations-/undervisningsmateriale Præsentation af materialet for og sparring med udvalgte institutioner Godkendelse af vejlednings- og undervisningsmateriale i styregruppen 9. Færdiggøre kortlægning af sorgstøttetilbud i udvalgte kommuner Møder med Mette Vase og Mette Nørholm, EPOS AMU 10. Efteruddannelse på Kildevæld Sogns Plejehjem og Dorthe Mariehjemmet i Rødovre hold 1 Møde med oversygeplejersken. Gruppen KAS Glostrup Årsmøde Forebyggende medarbejdere 11. Efteruddannelse på Kildevæld Sogns Plejehjem og Dorthe Mariehjemmet i Rødovre hold 2 Møde Ældre Forum sekretariatschef Lotte Philipson og fuldmægtig Abelone Løgstrup Styregruppemøde Kortlægning klar til PAVI s hjemmeside aspx Aftale om nyhedsmail samt lærerkonference i forbindelse med færdiggørelse af uddannelses matr. Første del af uddannelsesforløb på hhv. to og tre dage Aftale om efteruddannelse i maj/ juni 2011 Oplæg i workshop om projektet Anden del af uddannelsesforløb på hhv. To og tre dage evaluering Drøftelse af mulighed for samarbejde omkring udgivelse af undervisningsmateriale Referat fra styregruppemøde kan rekvireres 7. Kontakt til Hospice Søndergaard Møde med fotograf Lars Hansen Møde med Christine Swane, EGV og Hanne Backe/Jane Sørensen, Folkesundhed København Tilladelse til at fotografere Aftale om fotografering samt motivvalg Drøftelse af ramme/indhold for udvikling af understøttende tilbud 12. Efteruddannelse på Kildevæld Sogns Plejehjem hold 1 færdig og Dorthe Marie hjemmet i Rødovre Hold 2 DMCG-pal udd. gruppe møde Første del af uddannelsesforløb på hhv. To og tre dage evaluering Fortsættelse med arbejde omkring kompetencer for sygeplejersker på specialistniveau Interview Kristeligt Dagblad samt DR-1 Se medieomtale: dk/efterladte.aspx PAVI s nyhedsbrev Orientering om projektudvikling Læs her: Nyhedsbrev/Nyhedsbrev4.aspx 8. Møde Kildevæld Sogns Plejehjem Kommende efteruddannelsesforløb/samarbejde med SOPU Opkvalificeringsforløb i uge på plads Klargøring af uddannelses matr. samt brev til kursister 13. Efteruddannelse på Kildevæld Sogns Plejehjem og Dorthe Mariehjemmet i Rødovre hold 2 færdig PAVI evaluering: Nordisk panel, 30 inviterede samt evalueringsinstituttet EVA Anden del af uddannelsesforløb på hhv. To og tre dage evaluering Orientering om projektet Møde Per Bøge, OmSorg KB Drøftelse af projektimplementering Møde med kursusleder Sanne Goksøyr, SOPU Drøftelse af AMU-samarbejde

21 40 bilag 41 pilotevaluering 1. udd.evaluering, udkast til matr. til handleplan fase 4 marts - april 2011 april 2011 uge proces resultat pilotprojekt og evaluering 2. uddannelse, handleplaner, godkendelse af matr. til handleplaner fase 5 maj - juni 2011 maj 2011 uge proces resultat Evaluering af efteruddannelses-forløb dokumentation via Viskvalitet Tilpasning af vejlednings- og undervisningsmateriale Udkast til indhold og grafisk tilrettelæggelse af inspirations-/undervisningsmateriale Præsentation af materialet for og sparring med udvalgte institutioner Godkendelse af vejlednings- og undervisningsmateriale i styregruppen 14. Påbegynde projektansøgning Møde med Margrethe Kusk Pedersen vedr. efteruddannelse/ implementering af handleplaner Københavns Kommune Møde med uddannelseskonsulenter Metropol, UC og VIA vedr. diplomuddannelser i Danmark 15. Vinterferie Afventer forebyggelsesstrategi fra sundhedsborgmesteren forventes klar i juni måned 2011 Aftale om opdatering af efteruddannelsesside på pavi.dk samt forsøgsvis etablering af underviserkartotek 16. Tilpasning af vejlednings- og undervisningsmateriale Undervisningsmatr. sendes til uddannelsesforløb i Gentofte uge 20/ Underviserseminar Foredrag om projektet på Østerbro Bibliotek Møde med Mette Vase, EPOS AMU Oplæg om projektet på plejecenter Sølund, Østerbro Møde med sognepræst Lise Trap Evaluering af efteruddannelsesforløb. Tilrettelæggelse af indhold, drøftelse af undervisningsdidaktik Udbredelse af projektidé Evaluering af samarbejde Interesse i at opkvalificerer medarbejdere til september Drøftelse af kommende projektansøgning Udarbejdelse af evt supplerende undervisningsmateriale Tilrettelæggelse og afholdelse af efteruddannelse i udvalgte kommuner og sygehus Evaluering af efteruddannelsesforløb Opsætning af orienteringspunkter om projektet og sorggrupper for ældre efterladte på PAVI s hjemmeside 18. Udarbejde afsnit om rehabilitering til undervisningsmaterialet Klargøre undervisningsmaterialet Møde Jes Dige KB Ålborg Møde DMCG-pal Århus 19. Foredrag om projektet på Ældremobiliseringens årsmøde i Vejle Møde med grafiker Marianne Beyer Licitationsaftale med SOSU Sjælland Møde i forskergruppen Ældre og selvmord Møde med forebyggelses-konsulent Tove Fisker 20. Møde med Pia Thøgersen, Vedbygaard Udkast til projektansøgning national strategi klar Klar til møde med grafiker den 10. maj Introduktion til undervisningsforløb for sorggruppeledere Fortsættelse af arbejdet vedr. kompetencer for sygeplejersker på specialist-niveau Stor interesse for projektet Undervisningsmaterialet afleveret til grafisk bearbejdelse Undervisningsforløb i Slagelse maj/ juni Fælles nordisk drøftelse af forebyggelsesinitiativer Aftale om artikler om omsorg for efterladte Status og drøftelse af projekter/ samarbejdsmuligheder Sendes til gennemsyn Gentofte efteruddannelse den 18. og 19. maj 2011 Personale fra Gentofte Kommune dagcentre, hjemmepleje, plejehjem Kortlægning af Glostrup og Slagelse Kommune gennemført Lagt på PAVI s hjemmeside Omtalt i Kristeligt dagblad den 18.maj: Nyheder/ / aspx Møde med Henrik Nielsen og Niels Roesgaard Mose, Unitas Forlag Evt. samarbejde vedr. udgivelse af undervisningsmateriale Første udkast fra grafiker til gennemsyn Sendt til kursister på Glostrup Sygehus. Undervisning uge 20/ Efteruddannelse Slagelse, personale fra hjemmeplejen Første del Projektansøgning Ansøgning om national implementering af projekt Når to bliver til én samt understøttende tilbud i en fem årig periode Udkast til intern drøftelse

22 42 bilag 43 pilotprojekt og evaluering 2. uddannelse, handleplaner, godkendelse af matr. til handleplaner fase 5 maj - juni 2011 juni 2011 uge proces resultat pilotprojekt og evaluering 2. uddannelse, handleplaner, godkendelse af matr. til handleplaner fase 5 maj - juni 2011 juni 2011 uge proces resultat Udarbejdelse af evt supplerende undervisningsmateriale Tilrettelæggelse og afholdelse af efteruddannelse i udvalgte kommuner og sygehus Evaluering af efteruddannelsesforløb Opsætning af orienteringspunkter om projektet og sorggrupper for ældre efterladte på PAVI s hjemmeside 22. Styregruppemøde Efteruddannelse Slagelse, personale fra hjemmeplejen Efteruddannelse Glostrup Sygehus, personale fra syv afdelinger 23. Udarbejde evalueringsprogram for Glostrup Sygehus Færdiggøre kursusbeviser til kursister på Glostrup Sygehus Aftale om artikel: Når demensramte mennesker mister deres ægtefælle 24. Seminar Danmarks Lungeforening Referat fra styregruppe-møde kan rekvireres Anden del afsluttes Første del Efteruddannelsen er ikke en AMU-efteruddannelse Gerontopsykolog Ingrid Lauritsen og demenskonsulent Susanne Kaagaard skriver artiklen Orientering om Når to bliver til én - aftale om henvisning til projektet på Udarbejdelse af evt supplerende undervisningsmateriale Tilrettelæggelse og afholdelse af efteruddannelse i udvalgte kommuner og sygehus Evaluering af efteruddannelsesforløb Opsætning af orienteringspunkter om projektet og sorggrupper for ældre efterladte på PAVI s hjemmeside 25. DK4. Fjernsyn for voksne Møde med Vibeke Alberg, hjemmeplejen Hørsholm kommune vedr. implementering af projektet Møde med grafiker vedr. indhold/layout af uddannelsesbog DMCG-pal udd. møde 26. Evaluering af efteruddannelsesforløb fra underviserne DMCG-pal udd. koordinaitonsgruppe møde Redigere indkomne artikler TV-optagelse programmet bliver sendt den 31. august 2011 kl. 18:30 Information om projekt- og efteruddannelsesforløb samt mulighed for implementering i hjemmeplejens arbejde Første korrektur rettes til Klargøre høringsrapport Referat: asp?action=list&categoryid=423 Sendes til kommuner og gengives i evalueringsrapporten Referat: asp?action=list&categoryid=405 De sidste artikler til grafikeren Efteruddannelse Glostrup Sygehus, personale fra syv afdelinger Anden del afsluttes Regnskab Forslag til fagtidsskriftet Omsorg om temanummer om ældre efterladte Anmodning om temanummer sendt til redaktionsgruppen for fagtidsskriftet Planlægning af konference om palliativ indsats for mennesker med demens I samarbejde med Videncenter for demens og EPOS. (efteruddannelsesudvalg, nedsat i henhold til AMU-lovgivningen) Konference Foreningen for palliativ indsats i Fredericia. Palliativ Indsats 6 nationale kongres Orientering om projektet

23 44 bilag 45 evaluering og formidling - juli ferie fase 6 august 2011 Bilag 2: Ønskede kompetencer hos underviser i Projektet Når to bliver til én august 2011 uge proces resultat Formidling af resultater i fagblade implementeringsstrategi for hele landet endelig netværksorganisering mhp national implementering Orientering om projektet på EPOS konference (efteruddannelses udvalg for omsorgspersonale - UVM) og på konference om palliation i kommunalt regi (PAVI) kort evalueringsrapport styregruppen godkender implementeringsmodel og evalueringsrapporten 31. Indsamle handleplaner fra de medvirkende institutioner Påbegynde evalueringsarbejdet Oplæg til fagtidsskriftet Omsorg vedr. temanummer om ældre efterladte 32. Møde i Folkesundhed København vedr. implementering af projekt/reformprogram Skrive evalueringsrapport 33. Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for den palliative indsats til høring DMCG-pal udd. koordinaitonsgruppe møde PAVI seminar Skrive evalueringsrapport 34. Skrive evalueringsrapport Regnskab Konferencetilrettelæggelse Palliativ indsats til mennesker med demens 35. Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for den palliative indsats til høring Færdiggøre evalueringsrapport Sidste korrektur af uddannelsesbogen Præsenteres på ForskningOgUdvikling/Projekter/ handleplaner.aspx Sendes til redaktionsgruppen. Omsorg for ældre efterladte er et indsatsområde i reformprogrammet FB0D42F49CEBA751ECD9ADEA.ashx Drøftelse af modelprojekt. Muligheder for at øge indsatsen for ældre efterladte i en udvalgt bydel Gennemgang af efteruddannelsesevalueringer Gennemlæsning med anmærkninger Referat: default.asp?action=list& CategoryID=405 Orientering samt drøftelse af projekt Når to bliver til én afslutning/ national implementering ny projektansøgning Program klar se: Kalender.aspx Høringssvar til SST Sendes til grafiker Sendes til tryk Forventes klar til distribution de 26. september 2011 Uddannet sygeplejerske med praksiserfaring indenfor ældreplejen Indsigt i og forståelse for projektets mål, og dermed en særlige interesse i at undervise ud fra det foreliggende undervisningsmateriale Indsigt i og erfaring med ældre menneskers reaktioner på tab, specielt i forhold til de sorgreaktioner, der ses efter mange års samliv Teoretisk viden om sorg og kriser, i særdeleshed de nyeste sorgteorier Erfaring i og evnen til at støtte ældre efterladte, i bearbejdning af sorg og kriser Praktisk erfaring med og forståelse for konsekvenserne af manglende sorgstøtte til ældre efterladte Praktisk erfaring med visitation af ældre efterladte med kompliceret sorg, tværfagligt samarbejde samt viden om og erfaring for behandling af kompliceret sorg Evnen til at udvise tilstrækkelig indlevelse i forhold til ældre efterladtes situation, forståelse for sammenhæng mellem holdning til ældre og sorg, viden om - og forebyggelse af mistrivsel og selvmord Viden og forståelse for SOSU-personalets faglige og personlige forudsætninger for at kunne omsætte efteruddannelse til målrettet sorgstøtte og sorghandleplaner for ældre efterladte Viden om rehabilitering og forståelse af betydningen for at udarbejde sorghandleplaner Fremlæggelse af rehabiliteringstænkningen som den forstås, i en målrettet indsats for ældre efterladte Forståelse for og tolerance overfor plejepersonalets egne forsvarsmekanismer i forhold til død og isolation Personlig livserfaring i bearbejdning af sorger og kriser Tillid og tålmodighed til at lade projektet tage form og folde sig ud i takt med det pionerarbejde det er, og de erfaringer der høstes gennem processen Afslutte regnskab Restbeløb afsat til forsendelse af uddannelsesbog

24 46 bilag 47 Bilag 3: Evaluering af de enkelte efteruddannelsesforløb Sammenfatning Besvarelser vedrørende hold: KA evalueringer af to efteruddannelsesforløb Når to bliver til én, den 30. november-3. december samt 15. december 2010, i alt 19 kursister: Tilfredshed: 17 kursister var enten meget tilfredse (2) eller tilfredse (15) med forløbet (både generelt og i forhold til indholdsdelen). 1 kursist var hverken tilfreds eller utilfreds med forløbet (både generelt og i forhold til indholdsdelen). 1 kursist var utilfreds med forløbet. 0 kursister var meget utilfredse med forløbet Anvendelighed: 15 kursister mente at det de havde lært under efteruddannelsen i meget høj grad (9) eller i høj grad (6) kunne anvendes i deres arbejde fremover. 4 kursister mente at det de havde lært under efteruddannelsen i nogen grad kunne 0 kursister mente at det de havde lært under efteruddannelsen slet ikke kunne Sorghandleplan: 19 kursister havde fået ideer til sorgstøtte for ældre efterladte. 19 kursister kunne bruge idékataloget som inspiration. 17 kursister har fået inspiration fra hospice og de palliative team til deres arbejde. 19 kursister vil arbejde for at arbejdspladsen, får færdiggjort og vedtaget en sorghandleplan til støtte for ældre efterladte. Kursisternes tilføjelser: Gode ting ved kurset og uddannelsesstedet: Mange gode aktiviteter to gode film. Fint med input fra præsten måske input fra flere ville være en god ide. Præstens indlæg var også meget givende. Godt at få en præst på banen og få hans vinkel på sorgarbejdet. Har sat tanker i gang også privat. Dejlig mad. Gode lokaler og servering. Projektbeskrivelsen var god. Alle blev hørt. Godt at der var sat fin tid af til så følsomt et emne. Mindre gode eller dårlige ting ved kurset og uddannelsesstedet: For let/lidt materiale - det kunne godt være speedet op. Ønsker større styring og forberedelse fra underviserens side. Det var irrelevant og upassende med runden i starten hvor man skulle fortælle om private sorger. Underviser skulle have undladt terapeutiske gensvarsmodel. Følte at vi godt kunne bruge færre dage. Dårlig information - meget usikkerhed om hvornår kurset skulle afholdes - manglende information om sidste dag var ændret. Sammenfatning evalueringer af efteruddannelsesforløb Når to bliver til én, to forløb marts 2011, i alt 38 kursister: Tilfredshed: 32 kursister var enten meget tilfredse (12) eller tilfredse (20) med forløbet (både generelt og i forhold til indholdsdelen). 3 kursister var hverken tilfredse eller utilfredse med forløbet (Generelt, ved spørgsmål om tilfredshed med indhold, har alle tre kursister sat X i enten tilfreds eller meget tilfreds). 3 kursister var utilfredse med forløbet (generelt, ved spørgsmål om tilfredshed med indhold var én kursist utilfreds. De to andre kursister var tilfreds (en meget tilfreds) med indholdsdelen. Ingen kursist var meget utilfreds med forløbet. Anvendelighed: 35 kursister mente at det de havde lært under efteruddannelsen i meget høj grad (11) eller i høj grad (24) kunne anvendes i deres arbejde fremover. 3 kursister mente at det de havde lært under efteruddannelsen i nogen grad kunne 0 kursister mente at det de havde lært under efteruddannelsen slet ikke kunne

25 48 bilag 49 Sorghandleplan: 36 kursister havde fået ideer til sorgstøtte for ældre efterladte. 35 kursister kunne bruge idékataloget som inspiration. 35 kursister har fået inspiration fra hospice og de palliative team til deres arbejde. 36 kursister vil arbejde for at arbejdspladsen, får færdiggjort og vedtaget en sorg handleplan til støtte for ældre efterladte. Sammenfatning hold 1 Besvarelser vedrørende hold: KA evaluering af hold 1 Den og 23. marts 2011, i alt 19 kursister: Tilfredshed: 19 kursister var enten meget tilfredse (7) eller tilfredse (12) med forløbet (både generelt og i forhold til indholdsdelen). Ingen kursister var hverken tilfredse eller utilfredse med forløbet. Ingen kursist var utilfreds med forløbet. Ingen kursist var meget utilfreds med forløbet. Anvendelighed: 19 kursister mente at det de havde lært under efteruddannelsen i meget høj grad (6) eller i høj grad (13) kunne anvendes i deres arbejde fremover. 0 kursister mente at det de havde lært under efteruddannelsen i nogen grad kunne 0 kursister mente at det de havde lært under efteruddannelsen slet ikke kunne 18 kursister har fået inspiration fra hospice og de palliative team til deres arbejde. 19 kursister vil arbejde for at arbejdspladsen, får færdiggjort og vedtaget en sorg handleplan til støtte for ældre efterladte. Kursisternes tilføjelser: Gode ting ved kurset og uddannelsesstedet: Det er blevet tydeligt hvor stort behovet er. Dygtig underviser. Dejligt at få materiale tilsendt i god tid. Rigtig godt materiale. Synes det var godt, at vi fik startet/ snakket om handleplanen, fordi vi førhen ikke har stået med den handleplanen. God lærer. Gode øjenåbnende forslag til løsninger. Der var ikke flere lærere, men præst udefra. Men rigtig godt, da det giver mere dynamik. Mindre gode eller dårlige ting ved kurset og uddannelsesstedet: Måske for meget løs snak mange afbrydelser af den talende. Dårlig til at vente på taletid. Sammenfatning hold 2 Besvarelser vedrørende hold: KA evaluering af hold 2 Den og 30. marts 2011, i alt 19 kursister: Tilfredshed: 13 kursister var enten meget tilfredse (5) eller tilfredse (8) med forløbet. 3 kursister var hverken tilfredse eller utilfredse med forløbet. 3 kursister var utilfredse med forløbet Ingen kursist var meget utilfreds med forløbet. Anvendelighed: 16 kursister mente at det de havde lært under efteruddannelsen i meget høj grad (5) eller i høj grad (11) kunne anvendes i deres arbejde fremover. 3 kursister mente at det de havde lært under efteruddannelsen i nogen grad kunne 0 kursister mente at det de havde lært under efteruddannelsen slet ikke kunne Sorghandleplan: 19 kursister havde fået ideer til sorgstøtte for ældre efterladte. 18 kursister kunne bruge idékataloget som inspiration. Sorghandleplan: 17 kursister havde fået ideer til sorgstøtte. 17 kursister kunne bruge idékataloget som inspiration. 17 kursister har fået inspiration fra hospice

26 50 bilag 51 og de palliative team til deres arbejde. 17 kursister vil arbejde for at arbejdspladsen, får færdiggjort og vedtaget en sorghandleplan til støtte for ældre efterladte. Kursisternes tilføjelser: Gode ting ved kurset og uddannelsesstedet: At der bliver lavet handleplaner og at der kommer en pjece ud af det som kan videregives til de pårørende. Godt med gruppearbejde (handleplaner) veksling mellem film, gruppearbejde og plancher. Synes det var godt at kurset var i eget hus, kunne bruge undervisningen med det samme, da der var et forløb i huset med mor og pårørende. Målet er nået. Glad for det afholdes på plejehjemmet. Kurset gav mulighed for gode snakke om emnet i grupper (handleplaner). Har haft samme lærer hele tiden. Meget tilfreds. Jeg synes at det hele var meget godt. Både film/præst osv. Det var godt at kurset blev afholdt på arbejdspladsen. Mindre gode eller dårlige ting ved kurset og uddannelsesstedet: Mangler indsigt i andre trosretninger/ ritualer. Underviseren ikke levende. Meget monoton og søvndyssende. Har ikke formået at komme med nogle redskaber eller materiale som har gjort indholdet bare lidt spændende. Kunne være kogt ned til otte timers undervisning. Meget spildtid gennem alle tre dage. Det faglige niveau var sat noget lavt, der var meget repetition. Uddannelsesstedet var meget godt, man skulle måske bevæge sig lidt mere. Måske noget pausegymnastik. Det var meget det samme som tidligere kursus i forhold til den tid det tager. Indholdet blev meget langtrukket. Sammenfatning evalueringer fra to efteruddannelsesforløb Når to bliver til én, to forløb marts 2011, i alt 43 kursister: Tilfredshed: 37 kursister var enten meget tilfredse (14) eller tilfredse (23) med forløbet. (både generelt og i forhold til indholdsdelen). 4 kursister var hverken tilfredse eller utilfredse med forløbet. (Generelt, ved spørgsmål om tilfredshed med indhold, har de alle tre kursister sat kryds i enten tilfreds eller meget tilfreds). 1 kursist var utilfreds med forløbet. 1 kursist var meget utilfreds med forløbet. Anvendelighed: 31 kursister mente at det de havde lært under efteruddannelsen i meget høj grad (12) eller i høj grad (19) kunne anvendes i deres arbejde fremover. 12 kursister mente at det de havde lært under efteruddannelsen i nogen grad kunne 0 kursister mente at det de havde lært under efteruddannelsen slet ikke kunne Sorghandleplan: 42 kursister havde fået ideer til sorgstøtte for ældre efterladte. 41 kursister kunne bruge idékataloget som inspiration. 39 kursister har fået inspiration fra hospice og de palliative team til deres arbejde. 42 kursister vil arbejde for at arbejdspladsen, får færdiggjort og vedtaget en sorg handleplan til støtte for ældre efterladte. Sammenfatning evaluering hold 1 Marts 2011, i alt 19 kursister: Besvarelser vedrørende hold: KA Tilfredshed: 16 kursister var enten meget tilfredse (5) eller tilfredse (11) med forløbet (både generelt og i forhold til indholdsdelen). 3 kursister var hverken tilfredse eller utilfredse med forløbet (både generelt og i forhold til indholdsdelen). Ingen kursist var utilfreds med forløbet. Ingen kursist var meget utilfreds med forløbet. Anvendelighed: 13 kursister mente at det de havde lært under efteruddannelsen i meget høj grad (4) eller i høj grad (9) kunne anvendes i deres arbejde fremover. 6 kursister mente at de i nogen grad kunne anvende det de havde lært under efteruddannelsen i deres arbejde fremover. 0 kursister mente at det de havde lært under efteruddannelsen slet ikke kunne Sorghandleplan: 18 kursister havde fået ideer til sorgstøtte for ældre efterladte. 18 kursister kunne bruge idé kataloget som inspiration. 18 kursister har fået inspiration fra hospice og de palliative team til deres arbejde. 18 kursister vil arbejde for at arbejdspladsen, får færdiggjort og vedtaget en sorg handleplan til støtte for ældre efterladte. Kursisternes tilføjelser: Gode ting ved kurset og uddannelsesstedet: Gode pauser. Film. Høj faglighed. Lærerigt, inspirerende, empatisk underviser, stor ros. Tankevækkende, urovækkende (der dukker automatisk erindringer op om tidligere sorg og sorgforløb) En god præst. Gode videoer.

27 52 bilag 53 Godt med gruppearbejde (handleplaner). Godt at få sat fokus på sorg. Fint med film. Materiale godt. Noget at det er dog teknisk dårligt (for småt til at kunne læses). Filmene var rigtig gode. Underviserne udemærket. Præsten interessant. Dejligt at arbejde i grupper på tværs. Det var inspirerende og et godt supplement med undervisning af præst. Mindre gode eller dårlige ting ved kurset og uddannelsesstedet: Gruppearbejde (handleplaner) sent eftermiddag. Andendagen foreslås at starte tidligere på dagen af hensyn til engagement og motivation. Medtage film om sorg hos ældre på plejehjem. For meget uro og støj på tredje kursusdag. Mange gentagelser ved gennemgang af gruppearbejde (handleplaner). For meget støj på uddannelsessted. Det ville være bedre med tre sammenhængende dage, da teorien om sorg ville være nemmere at omsætte til konkrete handleplaner. Men den er inde på lystavlen. Undervisningen i perioder for langsom. Sammenfatning evaluering hold 2 Marts 2011, i alt 24 kursister: Besvarelser vedrørende hold: KA Tilfredshed: 21 kursister var enten meget tilfredse (9) eller tilfredse (12) med forløbet (både generelt og i forhold til indholdsdelen). 1 kursister var hverken tilfredse eller utilfredse med forløbet. 1 kursist var utilfreds med forløbet. 1 kursist var meget utilfreds med forløbet. Anvendelighed: 18 kursister mente at det de havde lært under efteruddannelsen i meget høj grad (8) eller i høj grad (10) kunne anvendes i deres arbejde fremover. 6 kursister mente at de i nogen grad kunne anvende det de havde lært under efteruddannelsen i deres arbejde fremover. 0 kursister mente at det de havde lært under efteruddannelsen slet ikke kunne Sorghandleplan: 24 kursister havde fået ideer til sorgstøtte for ældre efterladte. 23 kursister kunne bruge idékataloget som inspiration. 21 kursister har fået inspiration fra hospice og de palliative team til deres arbejde. 24 kursister vil arbejde for at arbejdspladsen, får færdiggjort og vedtaget en sorghandleplan til støtte for ældre efterladte. Kursisternes tilføjelser: Gode ting ved kurset og uddannelsesstedet: Det har været dejligt med nogle eksempler fra hverdagen. God levende underviser. Nemt at stille spørgsmål og god til at besvare dem. Godt med film samt gruppearbejde. Alt i alt et rigtig GODT kursus :-) God levende undervisning - godt med historier fra egen verden - samt god til at få folk Med i undervisningen. Underviseren er en dejlig ildsjæl der brænder efter at formidle sin viden på området. God til at lære fra sig og komme med historier fra det virkelig liv. Mindre gode eller dårlige ting ved kurset og uddannelsesstedet: Intet beskrevet Sammenfatning evalueringer fra to efteruddannelsesforløb Når to bliver til én, den 18. og 19. maj. 2011, i alt 18 kursister: Besvarelser vedrørende hold: KA Tilfredshed: 15 kursister var enten meget tilfredse (6) eller tilfredse (9) med forløbet (både generelt og i forhold til indholdsdelen). 2 kursister var hverken tilfredse eller utilfredse med forløbet (både generelt og i forhold til indholdsdelen). 1 kursist var utilfreds med forløbet. 0 kursister var meget utilfredse med forløbet. Anvendelighed: 16 kursister mente at det de havde lært under efteruddannelsen i meget høj grad (9) eller i høj grad (7) kunne anvendes i deres arbejde fremover. 2 kursister mente at det de havde lært under efteruddannelsen i nogen grad kunne 0 kursister mente at det de havde lært under efteruddannelsen slet ikke kunne Sorghandleplan: 15 kursister havde fået ideer til sorgstøtte for ældre efterladte. 18 kursister kunne bruge idé kataloget som inspiration. 16 kursister har fået inspiration fra hospice og de palliative team til deres arbejde. 18 kursister vil arbejde for at arbejdspladsen, får færdiggjort og vedtaget en sorg handleplan til støtte for ældre efterladte. Kursisternes tilføjelser: Gode ting ved kurset og uddannelsesstedet: Begge lærere var gode til at supplere hinanden.

28 54 bilag 55 God ping-pong mellem lærerne. Begge lærere var søde og imødekommende. Der har været godt samarbejde lærerne imellem, selvom de ikke har undervist sammen før. Lærerne supplerede hinanden godt. På kurset var der en god vekselvirkning mellem teoretiske oplæg osv. Underviseren havde stor indsigt i virkemidler i undervisning. Materialet var godt og nemt læsbart. Alle kunne være med. Det var godt for udbredelsen af sorgarbejdet Godt at der var sat fin tid af Man fik mange aha-oplevelser samt tilbageblik på situationer man havde stået i på arbejdspladsen. Større forståelse for hvor vigtigt omsorg for de efterladte var! Det har givet mig mulighed for at få en mere åben dialog omkring de døende og pårørende. Det at få snakket omkring det, om det er et tabuemne eller ej. Godt med to undervisere, der kan supplere og inspirere hinanden. Fornuftigt med to lærere, som kan supplere hinanden og give støtte i gruppearbejdet (handleplaner). Supergodt udleveret materiale, som virkelig gav nogle aha-oplevelser og satte gang i ens følelser. Materialet vi fik sendt ud var rigtig godt skrevet og formuleret, meget fint, nemt læseligt og forståelig. Godt med to undervisere som kan supplere hinanden, gode til at se når vi trængte til pause og gymnastik. Gode lærere der supplerede hinanden godt selvom de var meget forskellige. Godt at mærke de gik op i det. Det skriftlige materiale har været suverænt godt. Det er helt klart det der har haft den største og bedste faglighed! Med hensyn til det skriftlige materiale: er jeg meget tilfeds! De fleste krydser jeg har sat på dette skema går helt klart på de to kursusdage med undervisning. Her har niveauet været alt for lavt. Har manglet fagligheden. Hvis kurset også er ment som at rykke ved én personligt i den svære samtale, skal der være mere udfordring i de opgaver der stilles. Måske det vil være relevant at inddele kurset i niveauer - sådan at det afholdes for sygeplejersker, assistenter og hjælpere/aktivitetsmedarbejdere hver for sig! Men ellers alle tiders initivativ og emne at bringe på banen. Og skal helt klart have det færdige materiale når det foreligger. På kurset var der en god veksel mellem teoretiske oplæg osv. Underviseren havde stor indsigt i virkemidler i undervisningen. Materialet er godt og nemt læsbart. Alle kan være med. Det er godt for udbredelsen af sorgarbejdet. Fint med det blandede hold kursister. Godt med alle de personlige beretninger. Flot skriftligt materiale. Og yderst relevant. En øjenåbner. Gode undervisere, fin vekselvirkning mellem de to undervisere. Mindre gode eller dårlige ting ved kurset og uddannelsesstedet: Jeg har først modtaget materialet et par dage før kursusstart Her har niveauet været alt for lavt. Har manglet fagligheden. Hvis kurset også er ment som at rykke ved en personligt i den svære samtale, skal der være mere udfordring i de opgaver der stilles Måske det ville være relevant at inddele kurset i niveau sådan at det afholdes for sygeplejersker, assistenter og hjælpere/ aktivitetsmedarbejder hver for sig i fagggrupper. Men ellers alle tiders initiativ og emne at bringe på banene. Og skal helt klart have det færdige materiale når det ligger færdigt. Vil helt klart være rigtig fedt med meget mere uddybning af to-spors- modellen samt redskaber til den svære samtale Dårlig forplejning (maden) Alt for lidt fagligt stof. Hørte for lidt om tosporsmodellen. Bedre hvis kursisterne har samme arb. tilknytning til borgerne. Alt for stort niveauskel. For mange personlige historier - hvilket trak fokus væk fra det oprindelige mål. Det burde gøres mere konkret hvem kurset henvender sig til, her tænker jeg på faggrupper og arbejdsområder og berøringsflader. Sammenfatning evalueringer fra to efteruddannelsesforløb Når to bliver til én, den 25. maj og 1. juni 2011, i alt 20 kursister: Besvarelser vedrørende hold: 11VE401251Rn Tilfredshed: 20 kursister var enten meget tilfredse (7) eller tilfredse (13) med forløbet (både generelt og i forhold til indholdsdelen). 0 kursister var hverken tilfredse eller utilfredse med forløbet. 0 kursist var utilfreds med forløbet. 0 kursist var meget utilfreds med forløbet. Anvendelighed: 19 kursister mente at det de havde lært under efteruddannelsen i meget høj grad (4) eller i høj grad (15) kunne anvendes i deres arbejde fremover. 1 kursister mente at det de havde lært under efteruddannelsen i nogen grad kunne 0 kursister mente at det de havde lært under efteruddannelsen slet ikke kunne Sorghandleplan: 20 kursister havde fået ideer til sorgstøtte for ældre efterladte. 20 kursister kunne bruge idé kataloget som inspiration.

29 56 bilag kursister har fået inspiration fra hospice og de palliative team til deres arbejde. 20 kursister vil arbejde for at arbejdspladsen, får færdiggjort og vedtaget en sorg handleplan til støtte for ældre efterladte. Kursisternes tilføjelser: Gode ting ved kurset og uddannelsesstedet: God fortælling og god film. En god ide med en opfølgning af kurset, evt. om et år. Rigtig godt kursus - Lærerigt. Ønskværdigt at der etableres flere kurser både sosuhjælper/assistenter samt ledergruppe, så så mange som mulig får glæde af viden i omsorgsarbejdet. Godt at mødes med andre kollegaer. God undervisning. God lærer. Godt kursus sætter mange tanker igang. Jeg ønsker alle i X- kommune, plejeregi får dette kursus tilbudt. Det er der bestemt behov for. Desuden en god menneskelig undervisning med smil og energi i stemmen. Flere kurser til kollegaer leder samt opfølgende kurser. God undervisning. Mindre gode eller dårlige ting ved kurset og uddannelsesstedet: For lange dage, da vi ikke er så vandt til at sidde ned så længe. Noget langtrukkent, kan forkortes. For mange timer at sidde ned. Dagene er måske lidt lange når det er SOSU er der ikke er vant til at sidde ned, men er i fuld fart til daglig (men vi fik mange pauser :-)) + god gymnastik. Prøv med tre korte dage. I dette evalueringsmateriale er kursister blevet spurgt om flere spørgsmål Hvad har du lært? At være mere støttende overfor ældre borgere der er i sorg og bedre forstå sorgen. Observere og lytte til borgerens signaler. Hvor vigtigt det er at tage hånd om de efterladte med det samme og give omsorg og støtte. Har lært hvordan man observerer den efterladte ved sorg og dødsfald, og hvad muligheder der er for hjælp. At observere. En del om hvor jeg kan hente hjælp. Fået sat nogle af de ting vi gør, i det rette perspektiv. At støtte ældre borgere i sorg, så mistrivsel og selvmord undgås. Viden om sorgstøtte etc. At en sorg er rigtig godt for alle der har mistet om det er det ene eller det andet. Observere sorg hos borgeren. Har lært observationer omkring ældres sorg. Mere om mig selv. Jeg er blevet bevidst om de ældre efterladtes sorg, samt hvad/hvordan vi som sundhedspersonale kan gøre fremadrettet for at forebygge. At blive bedre til at forebygge mistrisel og selvmord hos ældre efterladte. Hvordan man takler sorg og krise. Sorg og ældre. Hvordan kan du bruge det du har lært? I arbejdet. På mit arbejde. Til at observere. Vi vil bruge mange af observationerne i det daglige. I mit arbejde. Det kan man i hverdagen hos den ældre. Observere og lytte. Dagligt i mit arbejde, hvor det er relevant. Hvem der kan kontaktes. I mange situtationer/arbejde/hjemme I mit daglige arbejde, ved at støtte, obs og vejlede. I mit arbejde som hjemmehjælper og privat. Observere mere, der kan være sorg hos borgeren. Sammenfatning evalueringer fra to efteruddannelsesforløb Når to bliver til én, den 30. maj og 16. juni 2011, i alt 12 (der deltog 14 kursister der er udfyldt 12 evalueringsskemaer): Dette efteruddannelsesforløb er ikke et AMU-forløb eget evalueringsprogram (der er ikke oplysninger gennem VisKvalitet) Tilfredshed: 10 kursister var enten meget tilfredse (4) eller tilfredse (6) med forløbet (både generelt og i forhold til indholdsdelen). 2 kursister var hverken tilfredse eller utilfredse med forløbet (Generelt, ved spørgsmål om tilfredshed med indhold, har de alle tre kursister sat X i enten tilfreds eller meget tilfreds). 0 kursister var utilfredse med forløbet. 0 kursist var meget utilfreds med forløbet. Anvendelighed: 10 kursister mente at det de havde lært under efteruddannelsen i meget høj grad (4) eller i høj grad (6) kunne anvendes i deres arbejde fremover. 2 kursister mente at det de havde lært under efteruddannelsen i nogen grad kunne 0 kursister mente at det de havde lært under efteruddannelsen slet ikke kunne

30 58 bilag 59 Sorghandleplan: 12 kursister havde fået ideer til sorgstøtte for ældre efterladte. 12 kursister kunne bruge idé kataloget som inspiration. 11 kursister har fået inspiration fra hospice og de palliative team til deres arbejde. 12 kursister vil arbejde for at arbejdspladsen, får færdiggjort og vedtaget en sorg handle -plan til støtte for ældre efterladte. Kursisternes tilføjelser: Gode ting ved kurset og uddannelsesstedet: Jeg glæder mig meget til at bruge handleplanen Et meget relevant emne og undervisning Meget interessant og vedkommende indhold Spændende Må gerne udvides til et tredages efteruddannelsesforløb, så vi kan komme mere i dybden Mindre gode eller dårlige ting ved kurset og uddannelsesstedet: Synes at undervisningen er på et fagligt meget lavt plan Jeg synes godt fagligheden kunne være lidt højere Vi kunne godt have brugt en computer i hver gruppe så ville vi være kommet længere i gruppearbejdet Kunne godt have brugt lidt mere tid til den komplicerede sorg Mangler en dag om ca. et halvt år, hvor vi kan fortælle hinanden, hvor langt vi er nået Kolofon Når to bliver til én Evalueringsrapport Redaktion: Jorit Tellervo Design: BEYER DESIGN PRINT: xxx Udgivet af PAVI Illustrationer og foto: Jorit Tellervo: Side: Forside (Ti år efter), 8, 23, Flemming Hansen: Side: 24 Henrik Friberg: Side: 9, 12, 14, 20, 27, 29, 30, 33, 36, 40, 47, 48, 51, 52, 55, 56 Morgue files: Side: 31 Oktober 2011