Resultatkontrakt. Vedrørende. Projektledelse - storskala demonstrationsprojekt med 2. generations biodiesel -

Transkript

1 Resultatkontrakt Vedrørende Projektledelse - storskala demonstrationsprojekt med 2. generations biodiesel - For perioden 1. juni 2008 til 31. marts J. nr Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg Viborg Ean-nr: Kontaktperson Operatør: CBMI v. Agro Business Park Niels Pedersens Allé Tjele Kontaktpersoner: Michael Støckler & Lars Visbech Sørensen CVR. Nr: Bankoplysninger: Reg.: 5967 konto: Resumè Brancheorganisationen Oliebranchen i Danmark, Daka Biodiesel A.m.b.a. og Region Midtjylland har i fællesskab igangsat et storskala demonstrationsprojekt med iblanding af 5 % 2. generations biodiesel i almindelig diesel, på alle tankstationer i et geografisk afgrænset område i Region Midtjylland. Projektet skal bidrage til en mere problemfri implementering af EU's målsætning om, at 5,75 % af brændstofforbruget i transportsektoren i 2010 skal være baseret på biobrændstoffer. Dertil kommer en række afledte effekter på erhvervsudviklingen, ved at sådanne anlæg etableres og drives i regionen. Region Midtjylland støtter i denne sammenhæng projektledelse, erfaringsindsamling, test, formidlingsaktiviteter o. lign. Nærværende kontrakt omhandler aftale mellem Region Midtjylland og CBMI vedrørende projektledelse. Regional Udvikling Skottenborg 26, 8800 Viborg

2 Opfølgning pr. 1. marts Redegørelse for projektets fremdrift, herunder mål og resultatkrav For resultatopfølgning pr. 1. marts & 1. september 2009 se nedenstående link: Opfølgning 1. marts 2009 Opfølgning 1. september 2009 Pr. 1. marts 2010 er projektet i sin afsluttende fase, dvs. i gang med evalueringsarbejdet og afrapporteringen til projektets donorer og interessenter. Yderligere bevillinger fra Færdselsstyrelsen samt en forlængelse af kontrakten mellem Region Midtjylland og CBMI v/agro Business Park har betydet en længere drift end planlagt og dermed udskydelse af disse aktiviteter i forhold til den oprindelige tidsplan. Projektet praktiske del afsluttedes efter knap halvandet års aktiviteter heraf 11 måneders udlevering af brændstof tilsat AFME biodiesel 1 måned længere end planlagt i budgettet. Udlevering har fundet sted på samtlige 75 kommercielle tankstationer i Århus Kommune samt hos udvalgte flåder i form af Busselskabet Århus Sporveje samt De Grønne Busser. Forud for den praktiske distribution har en optimering af produktets egenskaber fundet sted. Baseret på flere laboratorieforsøg og test er specifikationerne for det basisdieselprodukt som skulle anvendes fastlagt og indkøbt, således at b5-produktet opfyldte kravene i forhold til lovgivning og gældende brændstofstandarder på det europæiske marked (EN 590). En tilpasning af lager- og distributionssystemet er gennemført. Lagre på Århus Havn er opdateret i forhold til håndtering af biodiesel. I denne forbindelse er godkendelser fra offentlige myndigheder indhentet. Samtlige tankanlæg på kommercielle tankstationer og hos de udvalgte flåder er inden forsøget renset for smuds og vand for at minimere risikoen for mikrobiel vækst i tankanlæggene. Biodiesel er således mere biologisk omsættelig end fossil diesel, hvis vækstbetingelserne er til stede. Planer for distribution og udveksling af brændstof selskaberne imellem er udarbejdet og koordineret indenfor rammerne af konkurrencelovgivningen. Administrative procedurer for indrapportering til internt brug samt til offentlige myndigheder er tilvejebragt. Information til medarbejdere i distributionssystemet samt til forbrugerne er udarbejdet og distribueret. Halvvejs i projektperioden er en brugerundersøgelse gennemført. En evalueringsrunde hos selskaberne har markeret afslutningen af projektet praktiske distributionsdel. Projektets opstartsfase var præget af en del usikkerhed og projektets praktiske demonstration blev forsinket i forhold til den oprindelige plan. Forsinkelsen skyldtes pri-

3 mært, at arbejdet med ombygningen af lagrene samt det at sikre en robust vinterkvalitet af b5, der overholdt alle specifikationer, var mere omfattende og krævede længere tid end først antaget. Det grundige forarbejde har siden betydet en problemfri drift for selskaberne, bilister og busselskaber. Der er således ikke registreret én eneste fejl eller reklamation hos slutbrugerne, der har kunnet henføres til brændstoffet. En gennemgang af kørselsregnskabet hos Århus Sporveje og De Grønne Busser viser, at der ikke kan registreres nogen ændringer i hverken effekt eller brændstofforbrug som følge af iblandingen af 5 % biodiesel i fossil diesel. I håndteringen af det rene biobrændstof (B100) er der registreret tæthedsproblemer på 2 af de vogne som har været anvendt til transport af ren biodiesel fra Daka Biodiesel til lagrene i Århus. Skaderne vedrører vogne med indbyggede pumpe, hvor der var anvendt en pakningstype, der ikke var resistent over for den rene biodiesel. Biodiesel i ren form påvirker visse gummi- og plastmaterialer samt bløde metaller negativt ved længere tids påvirkning. Der er ikke registreret påvirkninger på materialer efter at biodieselen er opblandet med diesel. Man skal derfor kun være opmærksom på dette forhold i distributionsledet. Kraftige udsving i brændstofpriser igennem projektforløbet har medført øgede omkostninger til indkøb af biobrændstof i forhold til budgettet. Ekstra bevillinger fra Færdselsstyrelsen har gjort det muligt at gennemføre den planlagte distributionsperiode og endda udvide den. Projektet har etableret og afprøvet en hensigtsmæssig logistik til sikker iblanding af AFME og distribution af b5 i stor skala. Projektet har demonstreret, at biodiesel, fremstillet af animalsk fedt kan indgå som biokomponent i traditionel fossil diesel med henblik på salg på danske tankstationer samt til brug i private flåder uden negative konsekvenser for funktionalitet eller forbrug af brændstof for bilister eller flådeejere. Brugen af AFME som biokomponent til salg på kommercielle stationer eller brug hos private flåder kræver en række ændringer i distributionskæden i forhold til en nuværende situation uden iblanding af biokomponenter. En væsentlig del af de ekstra omkostninger skyldes meromkostningen til biokomponenten, men også ændrede specifikationer til baseproduktet. Meromkostningen til den ændrede basediesel har været forholdsvis højere i forsøgsperioden, idet man har måttet indkøbe et alternativt standardprodukt i markedet, som ikke nødvendigvis var optimeret til formålet. Ud over meromkostninger til brændstoffet kommer der engangsudgifter til ombygning af lagre og evt. raffinaderier. Oliebranchen vurderer på baggrund af dette projekt, at en komplet omstilling af branchen til håndtering af biodiesel inkl. myndighedsgodkendelse kan tage op til halvandet år. Side 3

4 Arbejdet med optimering af produktet i relation til kommerciel anvendelse har vist, at der hen over året er behov for forskellige løsninger for at kunne imødegå den danske oliebranches krav og normer og samtidigt minimere omkostningerne, ligesom i en situation uden biodiesel. I forsøget er anvendt 2 dieselkvaliteter mod 3 i en normal situation. I sommerperioden har den animalske biodiesel kunnet indgå med op til 5 % i en normal anvendt dansk sommerdieselkvalitet uden væsentlige behov for justering af basedieselen. I vinterperioden har det været nødvendigt at anvende en mere kuldestabil basediesel også mere stabil end den, den danske oliebranche normalt anvender. Generelt, er det produkt som er blevet distribueret gennem forsøgsperioden meget stabilt i forhold til oxidation i lager- og brændstofsystem. Dette understøttes af, at b5- produktet opfylder nye strengere krav til oxidationsstabilitet i EN590. I regi af projektet har man arbejdet intenst på at finde alternative løsninger til vintersituationen i form af forskellige additiver, så en normal dansk vinterdiesel evt. lettere modificeret - kan anvendes fremadrettet. Meget tyder på, at det er lykkedes at finde en løsning, hvor man ved hjælp af additiver sandsynligvis kan reducere omkostningerne til justering af basedieselen betydeligt. Denne løsning er ikke testet i fuldskala i projektet, idet introduktion af nye løsninger kræver et betydeligt testprogram og dermed længere tidsperiode. Omkostninger til denne løsning vil alt andet lige blive mindre end til den hidtil testede vinterløsning, hvor norsk vinterdiesel er anvendt som basediesel. I arbejdet med optimeringen af produktegenskaberne viste der sig at være et uforudset samspil mellem forskellige komponenter i henholdsvis biodieselen og den anvendte basediesel. Dette betyder, at kulderesponsen for det blandede produkt er kildespecifik, både hvad angår biodieselen og den fossile diesel. Erfaringen med optimering af basedieselen ift. biodieseln har været meget udbytterigt - også med sigte på blandinger med andre biokomponenter end den anvendte animalske biodiesel. Olieselskaberne skal her håndtere en kompleks problemstilling dels ift. indkøb af basediesel og biodiesel, i fald disse ikke indkøbes færdigblandede fra raffinaderierne, og dels i forhold til udveksling af produkter selskaberne imellem (exchange aftaler). Tilpasningen af lagrene og den efterfølgende drift heraf inkl. biokomponent er forløbet godt. Opgaven blev langt større og mere kompliceret end planlagt men har som følge heraf genereret værdifuld erfaring på lagrene og i de bagvedliggende organisationer i relation til fremtidig opbygning og drift af lagre med iblanding af biokomponenter i fald selskaberne måtte vælge at foretage iblandingen decentralt. Dette inkluderer også den administrative håndtering af biokomponenten i forhold til afgifter. Der er valgt forskellige løsninger på de to lagre i projektet med hensyn til, hvorledes selve ombygningen er foretaget. Løsningerne er valgt ud fra hensyn til eksisterende anlæg. Fælles er, at man har valgt en 2-trins blanding med etablering af en 50/50 % tank og efterfølgende opblanding til b5 på udleveringsrampen. Tillige anvendes op- Side 4

5 varmning af biodieselen. Selve metoden og udstyr til opvarmning og isolering af tanke og rør er forskellig. Styresystemet for sikring af nøjagtig blanding på ramperne er ligeledes forskellig, men begge løsninger har fungeret godt. Forholdsvis sent i projektforberedelsen blev det besluttet at gå fra 1-trin til 2trins opblanding for at sikre den bedst mulige opblanding i vinterperioden, hvor basedieselen kan blive afkølet til ca. 0 grader i lagertankene. Beslutning om at gå fra 1-trin til 2- trins opblanding ændrede markant på budget og tidsplan for lagerombygningen. Dertil kom, at håndteringen af biodiesel samt et nyt basedieselprodukt bidrog til at komplicere processen, bl.a. via ændring af anvendelsen af eksisterende tanke og heraf krav om nye myndighedsgodkendelser. Et stærkt ønske om at færdiggøre ombygningen af lagrene, så udleveringen kunne starte op i vinterperioden, bidrog til at gøre ombygningen forholdsvis dyrere. Dette til trods, er det lykkedes at ombygge anlæggene, således at selskaberne kun har ønsker om små ændringer med henblik på fremtidig drift på disse enheder. Via den daglige drift af lagrene er det blevet klart, at processer og administration kan håndteres af selskaberne - omend det generelt er mere krævende, ikke mindst i relation til sikkerhed for overholdelse af produktspecifikationen og standarder. Således er problemstillinger med hensyn til biobrændstoffets kuldeegenskaber løst ved opvarmning og isolering af dele af anlægget. Procedurer og et konkret varslingssystem for samarbejde mellem biodieselleverandør og lagrene er udarbejdet med henblik på at kunne håndtere den opvarmede biodiesel optimalt. Procedurer i forbindelse med blanding af det fossile brændstof og biokomponenten betyder begrænsninger i forhold til udlevering af brændstoffer og dermed øget krav om planlægning. Distributionen fra lagre til forbrugere via kommercielle tankanlæg og til flådeejerne er forløbet uden problemer. I henhold til gældende retningslinjer for håndtering af biokomponenter og med erfaringer i olieselskabernes aktiviteter i andre lande blev det besluttet at gennemføre en grundig rensning af samtlige lagertanke. En relativ omfattende opgave, som dog har betydet, at der ikke er konstateret uregelmæssigheder på stationerne eller hos flådeejerne. Oprensningerne af tanke blev håndteret af selskaberne selv og delvist dækket ind under gældende forpligtelser i forhold til lovgivningskrav om regelmæssig inspektion. Ved forsøgets afslutning er prøver udtaget til tjek af vandindhold i tankene samt en screening af omfanget af mikrobiel vækst. Niveauet af bakterier var ikke kritisk. Nye procedurer for netop test af bakterier efterspørges, idet der i udlandet registreres øgede problemer med mikrobiel vækst, når der introduceres biokomponenter i det fossile brændstof. Det vigtigste er her en god tank management, hvor man sikrer at der ikke ophobes vand og sediment i tankene. Hensyn til konkurrenceretlige regler har betydet, at indkøb af brændstof har været varetaget decentralt hos de enkelte selskaber. Projektet har givet selskaberne erfaring med indkøb af biokomponenter. I forlængelse heraf har selskaberne fået indblik i, hvilke udfordringer der foreligger med henblik på koordinering af exchange aftaler m.m. i fremtiden, hvor flere forskellige biokomponenter sandsynligvis skal anvendes. Side 5

6 Igen kommer erfaringerne fra samspil af komponenter ind over. Ligeledes kommer bæredygtighedskriterier for de enkelte biobrændstoffer og selskabernes strategi for overholdelse af deres forpligtigelse i forlængelse af lov om fremme af biobrændstoffer i spil. Biodieselen i forsøget er afregnet efter markedsindeks, og dette har varieret betydelig gennem forsøgsperioden. Dette har givet parterne en forståelse for de mekanismer der er med til at definere markedsprisen for biobrændstoffer. Opfølgende undersøgelser har vist, at den førte kommunikationskampagne har været effektiv og tilstrækkelig. Der har været et meget begrænset antal henvendelser på spørgsmål omkring produktet. Dog erfares det, at der ligger en opgave i fortsat at kommunikere ud omkring bilfabrikanternes brug af begrebet biodiesel. Bilfabrikanter som Ford, Mercedes, Seat, Skoda og VW henviser i kørebøger m.m. til, at enkelte af deres køretøjer ikke kan køre på biodiesel. I denne sammenhæng menes der ifølge de danske bilimportører b100 den rene biokomponent. Kommunikation henvendt til bådejere synes vigtig i relation til fremtidig brug af biobrændstoffer, idet bådmotorer er mere sårbare overfor mikrobiel vækst kaldet dieselpest. Dette skyldes at disse motorer typisk ikke anvendes i vinterhalvåret, hvor der så ophobes en del kondensvand i brændstoftankene, med potentiel bakteriel vækst til følge. Blandt buspassagerer har en relativ stor andel bemærket, at busserne i Århus kørte på biodiesel. Alle buspassagerer var positive overfor tiltaget ved konfrontation herom. Det var en smule overraskende, at de som havde det største transportbehov var mest villige til at betale for et mindre miljøbelastende brændstof. Samme tendens var også til stede blandt bilisterne. Spørgsmålet er så, om intentionen står mål med en evt. handling? Projektet har været interessant for journalister at skrive om, ikke mindst ud fra den populære omskrivning af projektet til, at man puttede døde dyr i tanken. En søgning ultimo november 2009 viste mere end 240 artikler samt indslag i radio og tv om projektet. Gennemførelse af projektet har betydet en besparelse på ca tons CO 2 i Region Midtjylland. Besparelsen svarer til 0,07% af den danske transportsektors samlede udledning. Såfremt Dakas biodiesel udelukkende blev anvendt i transportsektoren som substitut for fossilt brændstof, ville besparelsen udgøre ca tons CO 2 eller ca. 1,17% af transportens udledning. Med udgangspunkt i projektets samlede budget på ca. 19 mio. betyder det en pris på ca. 2400,- pr. tons sparet CO 2 i dette demonstrationsprojekt. Uden hensyn til anlægsinvesteringer i lagre samt andre projektspecifikke omkostninger til administration m.m. er prisen ca kr. pr. tons sparet CO 2. Yderligere optimering af basediesel forventes at kunne nedbringe denne omkostning yderligere. Det er fortsat en høj fortrængningspris generelt men billigt og dermed konkurrencedygtigt i forhold til andre CO 2 -tiltag i transportsektoren jf. Energistyrelsens rapport fra 2008 om alternative drivmidler i transportsektoren. I relation til administration har projektet givet udfordringer såvel internt i selskaberne samt eksternt selskaberne imellem, i forhold til offentlige myndigheder og i forhold til Side 6

7 kunder. Projektet har udfordret selskabernes IT-systemer, betalingssystemer og procedurer ikke mindst i forbindelse med håndtering af afgifter. Erfaringerne fra storskalaprojektet har allerede haft stor betydning i forbindelse med vedtagelsen af lov om bæredygtige biobrændstoffer og herunder indførelsen af biodiesel som fast iblandingskomponent i Danmark pr. 1. juli Det er forventningen, at oliebranchen, myndigheder og andre interessenter vil få stor nytte af projektets gennemførelse samt samlede evaluering og gøre netop overgangen til brug af fast iblanding på landsplan nemmere og med mindre risiko for alle involverede parter ikke mindst forbrugerne. Der har været stor usikkerhed om projektets driftsøkonomi igennem projektet dvs. den del som blev subsidieret af Færdselsstyrelsen. Årsagen hertil har bl.a. været kraftige udsving i olie- og AFME-priser. Interne budgetændringer samt tilsagn om yderligere bevilling fra Færdselsstyrelsen i efteråret 2009 i tilfælde af, at det blev nødvendigt har dog betydet, at projektet ikke har haft problemer med at overholde det samlede budget. Der har ikke været problemer med overholdelse af budgettet for planlagte aktiviteter i regi af støtten fra Region Midtjylland. Et endeligt regnskab udarbejdes i regi af projektets slutrapport. 2. Opfølgning på mål og resultatkrav Projektledelsesfunktion indebærer jf. kontrakt: 1. Praktisk implementering og koordinering af indsatsen i samarbejde med konsortieparter og eksterne konsulenter. 2. Udarbejdelse af informationsmateriale, artikler o. lign. 3. Økonomistyring og afrapportering i forhold til Færdselsstyrelsen m.fl. 4. Sekretær for styre- og følgegruppen blandt andre. Ad 1 Arbejdet i styregruppen og i arbejdsgrupperne for Indkøb, Produkt og teknik, Distribution og Kommunikation er defineret og koordineret imellem projektets parter under hensyn til de udstukne retningslinjer. Endvidere er samarbejde med Busselskabet Århus Sporveje og De Grønne Busser inkl. de respektive brændstofleverandører koordineret. Resultatet har været et succesfuldt samarbejde, introduktion og drift uden problemer for de Århusianske bilister eller busselskaber. I forbindelse med koordineringen er mere end 12 møder afholdt fysisk, ligesom mindst 6 telefonmøder har været sat op. En omfattende mailkorrespondance er udført. Side 7

8 Der har været særlig stort behov for koordinerende aktiviteter i projektets opstart, opstart af projektets fysiske distribution, ændringer af brændstofkvaliteter, projektets forlængelse samt afslutning. Igennem projektet er opgaver defineret og koordineret med eksterne konsulenter (Safari Development, Story2Media, AFA JCDecau m.fl.) Midttrafik er underrettet om forsøget og ikke mindst scenarier for projektets afslutning. Projektlederen har ført en omfattende dialog og koordinering af oplysninger med selskaberne samt med Revisor Lone Pedersen, revisionsfirmaet Nielsen og Christensen i forbindelse med projektets afregning og afslutning. Et konkret møde har været sat op i København med henblik på at afklare spørgsmål og sikre overensstemmelse mellem dokumentationskrav og projektets procedurer. Projektlederen har forestået udarbejdelse af en brugerundersøgelse. Selve udførelsen af undersøgelsen blev udført af Junior Consult, Århus. Endeligt har projektlederen udført jævnlig koordination med Færdselsstyrelsen gennem hele forløbet, ligesom en betydelig arbejdsopgave for projektlederen har været at koordinere og afstemme de enkelte aktørers holdninger og synspunkter. Gennem projektet er der sket en betydelig læring i den fremtidige forsyningskæde og der er skabt en fællesplatform for introduktionen af biodiesel. Ad 2 En væsentlig udfordring i regi af projektet har været at få introduceret b5-produktet, således at forbrugerne i Århus ikke var bange for produktet, og en evt. senere introduktion af produkter baseret på lovgivning om tvungen iblanding ville lide skade. Den gode historie i at genbruge affaldsprodukter fra det danske landbrug skulle fortælles men ikke oversælges. Helt konkret forelå en opgave i at sammensætte en kommunikationsplan som balancerede mellem offensiv og defensiv karakter i forhold til kunder, presse m.fl. En beslutning om, hvilken information som skulle tilgå personale på stationerne, distribution m.fl. eventuelt i fælles regi skulle tages. På denne baggrund blev det besluttet at projektlederen skulle stå i spidsen for at udarbejde nedenstående materiale. Hjemmeside for projektet med information om projektet, parterne samt mulighed for afklaring af spørgsmål fra brugere og presse. Busfolder med information om projektet for buspassagererne Tankfolder med information henvendt til bilisterne Bådfolder med information henvendt til bådejerne Klistermærke til bussernes tankdæksel som synliggjorde bussernes brændstof Banner-reklame til busserne som gjorde opmærksomme på bussernes og Region midtjyllands (Midttrafiks) rolle i projektet Pressemeddelelser og andet relevant materiale henvendt til journalister Side 8

9 Herudover var det op til selskaberne selv at markedsføre produktet i henhold til egne strategier. Generelt var responsen på materiale god. Der var specielt stor interesse for folderen henvendt til bådfolket, som synes i højere grad at efterspørge materiale vedr. brug af biokomponenter. Ud over de fysiske materialer har projektlederen stået i spidsen for at få arrangeret og afholdt presseevent d. 18. februar hos Århus Sporveje/Samtank A/S med deltagelse af Regionsrådsformand Bent Hansen og Rådmand for Teknik og Miljø ved Århus Kommune, Peter Thyssen. Projektlederen har deltaget sammen med Kjær Andreasen i Færdselsstyrelsens fælles pressearrangement for de danske motorjournalister d. 25. februar på Daka Biodiesel. Endeligt har projektlederen arrangeret og deltaget aktivt i udstillingen af projektet på CO2030-udstillingen primo marts i Ridehuset, Århus. Resultatet af kommunikationsplanen har først og fremmest været, at projektet har fået stor omtale i medierne, ikke mindst ved lanceringen d. 18. februar samt ved Færdselsstyrelsens fælles presseevent for motorjournalister d. 25. februar. Såvel TV2 som Danmarks radio har vist længere indslag om projektet, ligesom Jacob Mogensen, CBMI, og Michael Mücke Jensen, EOF, har optrådt flere gange i forbindelse med indslag om projektet på DR P4. Ved projektets afslutning er registreret mere end 250 artikler om projektet i medierne. Generelt har omdrejningspunktet for historierne været døde dyr i tanken. Endnu vigtigere er det dog, at projektet kun har modtaget få spørgsmål og slet ingen reklamationer fra brugere af b5-produktet i forbindelse med introduktionen. Enkelte bilister har henvendt sig på stationerne med spørgsmål i forbindelse med specifikke bilmærkers mulighed for at køre på biodiesel. Ligeledes har enkelte benyttet sig af spørgefunktionen via projektets hjemmeside vedr. samme emne. Helt konkret er der indløbet spørgsmål/kommentarer fra ejere af køretøjer af mærket Ford, Mercedes, Skoda og Seat. Konklusionen herpå er, at der i flere af disse bilfabrikaters kørebøger, tankdæksler m.m. står, at biodiesel ikke er foreneligt med køretøjets motor. I denne forbindelse menes der dog jf. de danske bilimportører ren biodiesel (b100). Alle bilmærker accepterer EN590 og herunder op til 7% biokomponent der lever op til kravene i EN14214 specifikationen for biodiesel. Gennemførelse af en spørgeundersøgelse på 100 brugere af offentlig transport samt bilister i Århus viste, at kendskabet til iblanding af biodiesel i den almindelige diesel var relativt udbredt og at alle var meget positive overfor forsøget samt muligheden for at bruge et affaldsprodukt som transportbrændstof. Lidt overraskende var relativt mange af både bilisterne og buspassagererne og sågar dem med det største transportbehov villige til at betale mere for at få et grønt brændstof. Side 9

10 Projektet har vist, at det er muligt via relativt begrænsede ressourcer at introducere et produkt bestående af biokomponenter uden at der automatisk generes usikkerhed hos brugerne. Brugerne er generelt meget åbne for introduktion af bæredygtige biokomponenter. Der synes fortsat at ligger en opgave i at kommunikere lidt klarere ud omkring normer, standarder og produktbetegnelser i forbindelse med anvendelsen af biodiesel i forhold til enkelte bilfabrikanter. Ligeledes synes det vigtigt at fokusere særskilt markedsførings/informationsmateriale til marinaer og bådejere i forbindelse med yderligere introduktion af biokomponenter. Mht. pressens håndtering af projektet, har biokomponentens art og oprindelse vist sig at være utrolig interessant for medierne at beskæftige sig med. Ad 3 Kraftig uoverensstemmelse mellem planlagte og forventede aktiviteter i forbindelse med tilpasningen af distributionskæden samt store udsving i olie- og AFME-priser har besværliggjort planlægnings- og budgetarbejdet og medført en betydelig koordineringsopgave for projektlederen. Undervejs i projektet er der således udarbejdet flere nye budgetter. En omfattende dialog og koordinering af oplysninger og informationer er foregået med selskaberne, Revisor Lone Pedersen, revisionsfirmaet Nielsen og Chri- stensen samt Færdselsstyrelsen. Projektlederen har udarbejdet diverse retningslinjer og blanketter til indrapportering for projektets parter. Et konkret møde har været sat op i København med henblik på at afklare spørgsmål og sikre overensstemmelse mellem dokumentationskrav og projektets procedurer. Projektet har pr. 1. marts 2010 ikke problemer med at overholde budgettet. Den ekstra bevilling fra Færdselsstyrelsen har betydet at reservepuljen kunne opretholdes. En midlertidig afrapportering er indleveret til Færdselsstyrelsen pr. 27. februar. Den endelige afrapportering til Færdselsstyrelsen forventes indleveret ultimo marts. Ad 4 Projektlederen har fortsat sekretariatsarbejdet for de forskellige arbejdsgrupper, herunder især styregruppen. I løbet af projektet er afholdt 12 fysiske møder, mindst 6 telefonmøder samt diverse anden form for skriftlig kommunikation. Projektlederen har deltaget aktivt i fremstillingen og distributionen af informationer i forbindelse med disse møder. Undervejs er enkelte møder aflyst som følge af sygdom samt manglende tilslutning. Som supplement har projektlederen udarbejdet diverse statuspapirer. 3. Opfølgning på Økonomi Side 10

11 I relation til finansieringen fra Region Midtjylland er projektet sundt. Der er ikke fare for at løbe ind i problemer hverken overordnet eller i forhold til enkelte delposter. Et endeligt regnskab udarbejdes i forbindelse med slutrapporteringen. Operatøren skal udfylde udgiftsbudget og finanseringsbudget med oplysninger om afregnet forbrug pr. 1. marts Udgiftsbudget Oplysninger om afregnet forbrug pr. 1. marts 2010 udfyldes af operatøren Udgiftsbudget (i 1000 kr.) Total Projektledelse Ekstern konsulentbistand Tekniske undersøgelser Formidling og information Total Finanseringsbudget Oplysninger om afregnet forbrug pr. 1. marts udfyldes af operatøren Udgiftsbudget (i 1000 kr.) Total Total Side 11

12 Vejledning til opfølgning på resultatkontrakter [Vejledning i kursivtekst slettes af operatøren, når skabelonen er udfyldt: Dette er en vejledning til opfølgning på resultatkontrakterne. Tekst, der er skrevet med kursiv er vejledende tekst, der skal slettes, når manualen anvendes. Målet med kontraktopfølgningen er at sikre, at projektets aktiviteter gennemføres i overensstemmelse med projektbeskrivelse med tilhørende budget og finansieringsplan. Det er operatøren, der udfylder skemaet som led i en afrapportering til Regional Udvikling. Der afrapporteres halvårligt på projektets fremdrift fra projektstart til opgørelsestidspunktet. Der afrapporteres pr 1. marts og 1. september og senest 3 uger efter opgørelsesdagen. Når det drejer sig om projekter, der er samfinansieret med EU s strukturfondsmidler skal operatøren endvidere halvårligt indsende statusrapporter og projektbudgetter til Erhvervs- og Byggestyrelsen, hvor der redegøres for fremdrift, økonomi og effekter. Statusrapporterne skal opgøres pr. 1. marts og 1. september og indsendes senest tre uger efter opgørelsesdagen. Region Midtjylland skal have tilsendt kopi af den statusrapport og det perioderegnskab, som tilgår Erhvervs- og Byggestyrelsen. Operatøren skal tilføje supplerende oplysninger vedrørende mål og resultatkrav. Det er operatøren, der leverer data til opfølgning på mål og resultatkrav i overensstemmelse med den kontraktbestemte målemetode. Operatøren skal endvidere redegøre for eventuelle afvigelser fra det forventede og kontraktbestemte. Region Midtjylland vurderer om målopfyldelsen er i overensstemmelse med det forventede på opgørelsestidspunktet. Region Midtjylland kan benytte de indrapporterede oplysninger i en politisk opfølgning til Regionsrådet og Vækstforum.] Side 12