Hvem betaler for krisen?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvem betaler for krisen?"

Transkript

1 En samlet beregning af Forårspakke 2. og Genopretningspakken, som er en væsentlig del af regeringens økonomiske krisestyring, viser, at langt de fleste familier får et tab på disse ændringer. Det gælder dog ikke de ti pct. rigeste, der samlet får en gevinst. De almindelige lønmodtagere, som får et tab fra pakkerne, er også dem der rammes hårdest af forringelsen af efterlønnen, mens de rigeste i langt mindre grad bruger efterlønsordningen og derfor går helt fri af krisepolitikken. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 5. juni 211 Analysens hovedkonklusioner Ovenpå den økonomiske krise er skatter og afgifter blevet ændret af flere omgange. I 21 startede indfasningen af Forårspakke 2., og i 211 starter indfasningen af Genopretningspakken. Disse pakker ændrer skatterne hvert år frem mod 22. Ændringerne i skatter og afgifter giver en nettogevinst på 1. kr. til de ti pct. rigeste, mens de ti pct. fattigste får et nettotab på 2. kr. Samlet får de 8 pct. med lavest indkomst et nettotab, mens de 2 pct. med højest indkomst får en gevinst. Medregnes besparelser på den offentlige service er det kun de rigeste ti pct., der har fået en gevinst. Udover Forårspakke 2. og Genopretningspakken er der også indgået aftale om forringelse af efterlønnen. Denne aftale forringer vilkårene yderligere for de almindelige ufaglærte og faglærte lønmodtagere som både taber på krisepolitikken og får forringet efterlønnen. Kontakt Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Tlf Mobil Kommunikationsmedarbejder Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Hvem har betalt for krisen? Danmark oplevede i 29 en historisk stor negativ vækst som kom i kølvandet på finanskrisen. Siden krisens udbrud er der kommet en række politiske tiltag, der på forskellig vis har været et forsøg på at imødegå krisen. I første omgang blev Forårspakke 2. gennemført. Denne skattereform havde bl.a. til formål at stimulere økonomien, og i 21 blev der givet massive skattelettelser, mens finansieringen af reformen langsomt bliver indfaset frem mod 22. I anden omgang kom Genopretningspakken, der fra 211 hæver skatterne og blev gennemført for at styrke de offentlige finanser. Tredje fase er den netop aftalte 22-pakke, der bl.a. forringer efterlønnen over en årrække. I denne analyse undersøges de fordelingsmæssige konsekvenser af denne krisestyring. Første del af analysen belyser de fordelingsmæssige konsekvenser af Forårspakke 2. og Genopretningspakken. Anden del af analysen er fokuseret på efterlønnen. Provenueffekter af Forårspakke 2. og Genopretningspakken I tabel 1 er der vist en oversigt over provenueffekterne af Forårspakken og Genopretningspakken. Effekterne er vist både i 214, hvor skatteændringerne i Genopretningspakken er fuldt indfaset, og i 22 hvor reduktionen af børnefamilieydelsen er slået helt igennem og Forårspakke 2. er fuldt indfaset. For det første ses det af tabellen, at Forårspakke 2. hæver skatter og afgifter med 2,5 mia. kr. i 214, og med 6,5 mia. kr. i 22. I dette beløb er der ikke medregnet forlængelsen af skattestoppet efter 215. For det andet ses det, at Genopretningspakken giver et provenu på omkring 1 mia. kr. Dette kommer via en stigning i skatterne, reduktion i børnefamilieydelsen samt halvering af dagpengeperioden. Endelig er der bl.a. i Genopretningspakken vedtaget nulvækst i de offentlige budgetter, hvilket svarer til en reduktion i den offentlige service på 11,8 mia. kr. Disse tre elementer giver tilsammen et provenu på 24 mia. kr. i 214 og 28,4 mia. kr. i 22. Det er vist i tabel 1. Tabel 1. Provenueffekter af Forårspakke 2. og Genopretningspakken Mia. kr. Forårspakke 2.* 2,5 6,5 Genopretningspakke 9,9 1,1 I alt 12,4 16,6 Offentlig service** 11,8 11,8 I alt inkl. offentlig service 24,2 28,4 Anm.: *Forårspakke 2. er ekskl. forlængelsen af skattestoppet efter 215. **Faldet i den offentlige service er målt i forhold til en årlig realvækstrate på,8 pct. Se også boks 1. Kilde: AE på baggrund af Skatteministeriet, SAU 212 af 1. januar 211, Finansministeriets 22-plan og egne beregninger. Af ovenstående tabel ses det, at skatter og afgifter netto er blevet hævet med de to pakker. Af dette skal der dog bemærkes, at der i beregningerne ikke indgår skattestoppet, Forårspakke 1. fra 24 samt 27-skatteaftalen, som alle har givet store skattelettelser. Medregnes disse elementer bliver der en nettoskattelettelse på knap 3 mia. kr. i både 214 og 22. 2

3 Kun en del af provenuet fra skatte- og afgiftsændringerne er fordelt på husholdningerne i beregningerne. En del af finansieringen af Forårspakke 2. ligger således på erhvervene i form af direkte afgifter på erhvervene og reduktion af erhvervsstøtteordninger. Disse elementer er ikke medregnet i fordelingen på husholdninger. Derudover kommer en del af finansieringen fra salg af CO2-kvoter, som heller ikke er medregnet i fordelingsberegningerne. Endelig er kun en del af de afgiftsstigninger som påvirker husholdningerne medregnet i fordelingen. Det betyder samlet, at der i fordelingsberegningerne regnes på en netto-skattelettelse for husholdningerne på 1,6 mia. kr. i 214, og en netto skattestigning på 2,7 mia. kr. i 22. Medregnes reduktionen i den offentlige service er der dog et samlet tab i 214 for husholdningerne på godt 1 mia. kr., og på 14,5 mia. kr. i 22. Det er vist i tabel 2. Ud over ændringerne i skatter og afgifter er også stigningen i pensionstillægget, som var en del af Forårspakke 2. samt reduktionen af børnefamilieydelsen og halveringen af dagpengeperioden, som er en del af Genopretningspakken regnet med i fordelingen. Dette er beskrevet nærmere i boks 1. Tabel 2. Provenu som er fordelt på husholdningerne i beregningerne Mia. kr. Forårspakke 2.* -11,5-7,4 Genopretningspakke 9,9 1,1 I alt -1,6 2,7 Offentlig service** 11,8 11,8 I alt inkl. offentlig service 1,2 14,5 Anm: *Forårspakke 2. er ekskl. forlængelsen af skattestoppet efter 215, og der er fordelt afgiftsstigninger på husholdningerne på knap 7,5 mia. kr. **Faldet i den offentlige service er målt i forhold til en årlig realvækstrate på,8 pct. Se også boks 1. Kilde: AE på baggrund af Skatteministeriet, SAU 212 af 1. januar 211 og beregninger på lovmodellens datagrundlag. Det skal bemærkes, at fordelingsberegningerne adskiller sig fra Finansministeriets beregninger af de samlede skattelettelser i publikationen Reformpakken 22, april 211. I denne publikation medregnes alle skatteændringer siden 21, mens der her kun ses på skatteændringer fra 21. Bl.a. medregnes skattestoppet ikke her, mens det er med i Finansministeriets beregninger. Derudover er en større del af afgifterne fordelt på husholdningerne i denne beregning, end i Finansministeriets beregning. Kun de rigeste får en gevinst fra krisestyringen I figur 1 er fordelingseffekterne af ændringerne i skatter, afgifter og overførsler illustreret. I figuren er hele den voksne befolkning opdelt i ti lige store grupper efter størrelsen af deres indkomst en såkaldt decilfordeling. 1. decil er således de ti pct. fattigste, mens 1. decil er de ti pct. rigeste. Af figur 1 ses det, at langt de fleste indkomstgrupper i gennemsnit oplever et tab fra krisestyringen, mens kun de grupper med de højeste indkomster i gennemsnit får en gevinst. Således får de ti pct. fattigste et tab på knap 2. kr. i 22, mens de ti pct. rigeste får en nettogevinst på omkring 1. kr. i 22. 3

4 Figur 1. Fordelingseffekt opdelt på deciler Effekt i 214 Effekt i 22 Anm: Figuren vier fordelingseffekten af Genopretningspakken og Forårspakke 2. ekskl. forlængelsen af skattestoppet efter 215, jf. boks 1. Måler man effekten i forhold til indkomsten er der et stort tab for de personer med de laveste indkomster. De ti pct. fattigste får en tilbagegang i rådighedsbeløbet på næsten 2,5 pct. i 22. Ser man på de ti pct. rigeste, så bliver deres fremgang på over 2 pct. i den disponible indkomst. Det er vist i figur 2. Figur 2. Fordelingseffekt opdelt på deciler, pct. af disponibel indkomst Pct Pct Effekt i 214 Effekt i 22 Der er flere årsager til, at de rigeste får en gevinst mens de fattigste får et tab. Overordnet er det fordi, skattelettelserne er koncentreret i toppen af indkomstfordelingen, mens finansieringen er spredt mere jævnt ud, og endda i nogle tilfælde rammer bunden hårdest: 4

5 1. Skatter. En stor del af skattelettelserne i Forårspakke 2. blev givet ved at fjerne mellemskatten som giver en meget stor gevinst til de rigeste. Derudover giver stigningerne i topskattegrænsen også gevinster til dem med de højeste lønninger. Omvendt hentes der i Genopretningspakken et stort provenu ind ved at reducere personfradraget, som rammer forholdsvis hårdest i bunden. Endelig reduceres de ligningsmæssige fradrag, og der er indført et loft over fradragsretten for faglige kontingenter, hvilket specielt rammer almindelige lønmodtagere. 2. Afgifter. En stor del af finansieringen af Forårspakke 2. kommer via øgede afgifter som typisk vender den tunge ende nedad. Dvs. dem med lavest indkomster betaler relativt mest i øgede afgifter. 3. Overførsler. Reduktionen af børnefamilieydelsen rammer hårdt i bunden af indkomstfordelingen, og specielt familier med mange børn bliver ramt heraf dette element. Halveringen af dagpengeperioden rammer målrettet de ledige. Samlet er der dog en stigning i overførslerne, da pensionstillægget er blevet hævet og der er indført en grøn check. Opdelingen af effekten i 22 på skatter, afgifter og overførsler er vist i tabel 3. Tabel 3. Opdeling af gevinst i 22, deciler Skatter Afgifter Overførsler* I alt 1 pct. fattigste -1,3-1,4,8-1,9 2-1,1-1,6 1,4-1,4 3-1,2-1,6 1,2-1,6 4-1,3-1,8 1, -2,1 5-1,3-1,9,9-2,3 6-1, -2,,8-2,2 7 -,3-2,3,7-1,9 8,7-2,,7 -,7 9 2,5-2,3,7,8 1 pct. rigeste 12,6-2,6,4 1,3 Gennemsnit,8-2,,9 -,3 Anm: Som figur 1. * Ændringerne i overførsler er inkl. effekten af halvering af dagpengeperioden, reduktionen af børnefamilieydelsen, stigningen i pensionstillægget og indførelsen af den grønne check. Stor gevinst for de allerigeste Zoomer man helt ind på de rigeste ti pct. ser man, at gevinsten bliver større desto højere indkomsten er. Den allerigeste procent af befolkningen får således en gevinst på knap 45. kr. i 214 og næsten 4. kr. i 22. Det står i kontrast til de ti pct. fattigste, der i gennemsnit får et tab på næsten 2. kr. i 22. Gevinsterne for de ti pct. rigeste er vist i figur 3. 5

6 Figur 3. Fordelingseffekt for de ti pct. rigeste Rigeste pct Effekt i 214 Effekt i 22 Stor gevinst til topledere og lønmodtagere på højeste niveau tab til ledige og kontanthjælpsmodtagere Fordeler man effekterne på socioøkonomisk baggrund ser man, at topledere får en samlet gevinst på 7. kr. i 22. Også lønmodtagere på højeste niveau får i gennemsnit en gevinst. Lønmodtagere på grundniveau får derimod i gennemsnit et tab i 22 på 1.2 kr. De ledige står til klart det største tab. Det skyldes, at halveringen af dagpengeperioden målrettet rammer denne gruppe. Rent teknisk er dette fordelt proportionalt efter dagpengeudbetalingen i året. Dette følger samme metode som Finansministeriet har benyttet til at fordele effekterne af dette indgreb (jf. FIU, svar på spm. 179 af 14. juni 21). Fordelingen på socioøkonomisk status er vist i tabel 4. 6

7 Tabel 4. Fordelingseffekt på socioøkonomisk status, Selvstændig eller medhjælper 2,1,2 Topleder 9,7 7, Lønmodtager på højeste niveau 4,2 2,4 Lønmodtager på mellem niveau 1,9,2 Lønmodtager på grundniveau,4-1,2 Ledige (arbejdsmarkedsparate) -5,2-6,4 Kontanthjælp (ikke arbejdsmarkedsparate) -1, -1,6 Førtidspensionist, -,6 Pensionist,7,3 Andre udenfor arbejdsstyrken,1-1,1 Alternativt til opdelingen på socioøkonomisk status kan man se på fordelingen på uddannelsesgrupper. Personer der kun har grundskolen som den højeste fuldførte uddannelse står i gennemsnit til et tab på 7 kr. i 22 som følge af ændringerne. Personer med en lang videregående uddannelse får derimod en samlet gevinst på 5. kr. i 22. Det er vist i tabel 5. Tabel 5. Fordelingseffekt på uddannelse, Effekt i 214 Effekt i 22 Grundskole,3 -,7 Gymnasial uddannelse 1,7,4 Erhvervsfaglig uddannelse,3-1,1 Kort videregående uddannelse 1,1 -,4 Mellemlang videregående uddannelse 1,7,2 Lang videregående uddannelse 7, 5, Skæv geografisk fordeling Den skæve fordeling slår også igennem når man ser på den kommunale fordeling af skatteændringerne. De kommuner der oplever de største gennemsnitlige tab fra ændringerne er alle typiske udkantskommuner. De tre kommuner med de største gennemsnitlige tab er Læsø, Brønderslev og Langeland, hvor indbyggerne i gennemsnit taber omkring 2. kr. i 22. De ti kommuner med de største tab er vist i tabel 6. 7

8 Tabel 6. Top ti kommuner med størst tab i 22 Kommune Gevinst i 214 Gevinst i 22 Læsø -1,1-2,2 Brønderslev -,6-2, Langeland -,8-1,9 Jammerbugt -,4-1,8 Bornholm -,7-1,8 Syddjurs -,2-1,8 Vesthimmerlands -,4-1,8 Samsø -,6-1,7 Lolland -,5-1,7 Hjørring -,3-1,6 De ti kommuner med de største gevinster ligger typisk nord for København. Mens personer på Læsø i gennemsnit fik et tab på 2.2 kr., kan den gennemsnitlige person i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm se frem til en nettogevinst på mellem kr. i 22. I tabel 7 er de ti kommuner med de største gevinster fra ændringerne vist. Udover Gentofte, Hørsholm og Rudersdal finder man bl.a. kommunerne Lyngby-Taarbæk, Allerød, Furesø, Frederiksberg og Dragør. Tabel 7. Top ti kommuner med størst gevinst i 22 Kommune Gevinst i 214 Gevinst i 22 Gentofte 8,9 6,6 Hørsholm 8,7 6,3 Rudersdal 8,3 6,1 Lyngby-Taarbæk 5,2 3,7 Allerød 5,1 3,3 Furesø 4,8 3,2 Frederiksberg 3,4 2,3 Dragør 3,6 1,8 Fredensborg 3,4 1,7 Solrød 3,1 1,1 Illustreres fordelingen mellem kommuner grafisk på et landkort er det meget tydeligt, at gevinsterne er koncentreret omkring København, mens udkantsområder som Lolland-Falster, Langeland og Nordjylland får de største gennemsnitlige tab. Det er vist i figur 4. Af figuren ses det også, at de eneste kommuner hvor indbyggerne i gennemsnit får en gevinst (de mørkeblå kommuner på kortet) er kommuner der ligger omkring København. I alle andre kommuner oplever indbyggerne i gennemsnit et tab fra reformerne. 8

9 Figur 4. Fordelingseffekt i 22 fordelt på kommuner Faldet i den offentlige service gør tabet endnu større for de fattigste Udover ændringerne i skatter, afgifter og overførsler påvirker også nedgangen i den offentlige service husstandene. Finansministeriet har i Budgetredegørelsen 27 vist hvordan den offentlige service bliver fordelt på indkomstdecilerne via sundhedsydelser, ældreomsorg, børnepasning, undervisning osv. Benytter man denne fordelingsnøgle kan besparelsen på den offentlige service på næsten 12 mia. kr. fordeles ud på indkomstdecilerne. For de ti pct. fattigste giver faldet i den offentlige service udslag i et gennemsnitligt tab på3.2 kr., hvilket kommer oveni tabet på næsten 2. kr. fra ændringer i skatter og afgifter. Samlet mister de ti pct. fattigste altså 5.1 kr. når faldet i den offentlige service medregnes. Også de ti pct. rigeste får et tab fra faldet i den offentlige service, men dette tab opvejer dog ikke gevinsten fra skattelettelserne, så de ti pct. rigeste står samlet til en gevinst på 7.7 kr. De ti pct. rigeste er samtidig den eneste indkomstgruppe der samlet får en gevinst, når både skatter, afgifter, overførsler og offentlig service medregnes. Det er vist i tabel 8. 9

10 Tabel 8. Fordelingsprofil inkl. fald i offentlig service, 22 Skatter, afgifter og overførsler i alt Fald i offentlig service I alt inkl. offentlig service 1 pct. fattigste -1,9-3,2-5,1 2-1,4-3,5-4,9 3-1,6-3,4-5, 4-2,1-3,3-5,4 5-2,3-3,1-5,4 6-2,2-3, -5,2 7-1,9-2,9-4,7 8 -,7-2,8-3,4 9,8-2,7-1,9 1 pct. rigeste 1,3-2,7 7,7 Gns -,3-3,1-3,3 Besparelsen i den offentlige service er fordelt ud fra fordelingsnøgle i Budgetredegørlse 27, Finansministeriet. Boks 1. Metode til fordelingsberegning Beregningen illustrer de fordelingsmæssige konsekvenser af Forårspakke 2. og Genopretningspakken For Forårspakke 2. er ændringer i indkomstskattesystemet, pensionsloftet, multimedieskatten, mindre skatteplanlægning, indførelsen af den grønne check og pensionstillægget medregnet. Endelig er afgifter for omkring 7,5 mia. kr. fordelt på husholdninger. Det er kun en mindre del af finansieringen fra bl.a. afgifter, salg af CO2-kvoter og erhvervsbeskatning på i omkring 2 mia. kr. som er indført med Forårspakke 2.. Den del af Forårspakke 2. der vedrører forlængelsen af skattestoppet er ikke medregnet. For Genopretningspakken er fastfrysningen af beløbsgrænserne i tre år, begrænsningen af fradraget for fagforeningskontingenter og loftet over børnefamilieydelsen medregnet. Halveringen af dagpengeperioden er medregnet i fordelingsberegningerne, ved at fordele provenuet proportionalt med dagpengene. Det svarer til den metode Finansministeriet har benyttet, jf. FIU, svar på spørgsmål 179, 2. maj 21: Denne metode kan dog undervurdere skævheden i halveringen af dagpengeperioden, da personer der er ledige i mere end 2 år er blandt de svageste ledige. Besparelsen i den offentlige service er fordelt efter fordelingsnøglen i Budgetredegørelse, maj 27, Finansministeriet. Fordelingen er vist husstandsækvivaleret, hvor der er taget højde for stordriftsfordele og omfordelinger inden for familier. Kun personer over 17 år er taget med. Mange ufaglærte og faglærte går på efterløn Ovenfor blev det illustreret, at mange ufaglærte og faglærte lønmodtagere oplever et samlet tab fra ændringerne i skatter og afgifter. Det er også typisk dem, der rammes af de aftalte forringelser af efterlønnen i regeringens 22-pakke. Blandt de personer, der gik på efterløn i 28, var næsten 4 ud af 5 ufaglærte eller faglærte, mens kun 3 pct. havde en lang videregående uddannelse. Det fremgår nedenfor i tabel 9. Der er samtidig en klar tendens til, at det navnlig er ufaglærte, der vælger at gå på efterløn i en tidlig alder. Blandt de personer der gik på efterløn som 6-årig, var det således 36,4 pct., der var ufaglærte, mens ufaglærte kun udgjorde godt en fjerdedel af de personer, der gik på efterløn som 63 eller 64-årig. En del af den aftalte forringelse af efterlønnen er netop, at man fjerner efterlønnen i de første to år, 1

11 Tabel 9. Personer der overgår til efterløn i 28 fordelt efter alder og uddannelse 6 år 61 år 62 år 63 år 64 år I alt Pct. Ufaglært 36,4 31,7 26,1 27, 25,7 31, Faglært 45,4 48,2 47,9 45,5 43,9 46,4 KVU 3,3 4, 4,6 5,1 5,1 4,1 MVU 12,7 13,7 17,6 18,1 19,1 15,3 LVU 2,1 2,4 3,8 4,3 6,3 3,2 I alt Anm.: Personer med uoplyst uddannelse og gymnasial uddannelse indgår under ufaglært. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. At mange almindelige lønmodtagere benytter efterlønsordningen fremgår også, hvis man undersøger efterlønnernes tilknytning til arbejdsmarkedet i årene før de går på efterløn. Hele 55 pct. af efterlønnerne var lønmodtagere på laveste niveau før overgangen til efterløn, mens blot 2,5 pct. var topledere. Det er vist i tabel 1. Til sammenligning fremgik det ovenfor af tabel 4, at topledere i gennemsnit fik 7. kr. i gevinst fra skatteændringerne, mens lønmodtagere på laveste niveau får et gennemsnitlig tab på 1.2 kr. Tabel 1. Socioøkonomisk status da efterlønnerne var i alderen år Pct. Selvstændig 6,2 Topledere 2,5 Lønmodtager på højeste niveau 8,8 Lønmodtager på mellem niveau 13,2 Lønmodtager på grundniveau 55, Ledig 5,1 Andre uden for beskæftigelse* 9,2 I alt 1, Anm:* Indeholder bl.a. overgangsydelse og aktivering. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Lavindkomstgrupper går tidligt på efterløn Der er en klar tendens til, at det overvejen er personer med forholdsvis lav indkomst der går på efterløn som 6-årige. Det er med andre ord fortrinsvis lavtlønnede der udnytter hele den 5-årige efterlønsperiode. Det fremgår af figur 5, der viser det relative indkomstniveau som 58-årig for forskellige grupper. Figuren viser bl.a. at personer der går på efterløn som 6-årige i gennemsnit har en disponibel indkomst som 58-årig der er knap 2 pct. lavere end gennemsnittet blandt alle 58-årige i beskæftigelse, mens personer der går på efterløn som 64-årige i gennemsnit har en indkomst der er 7 pct. større end gennemsnittet blandt 58-årige i beskæftigelse. Personer der fortsætter i beskæftigelse har til sammenligning en gennemsnitsindkomst der er 13 pct. højere end gennemsnittet for alle 58-årige i beskæftigelse. 11

12 Personer der vælger at overgå til efterløn har således generelt en lavere indkomst (før overgangen til efterløn) end personer der fortsætter i beskæftigelse og det er navnlig personer der overgår til efterløn som 6-årig der har en forholdsvis lav indkomst. Figur 5. Disponibel indkomst som 58-årig i forhold til det gennemsnitlige indkomstniveau Pct Efterløn 6 år Efterløn 61 år Efterløn 62 år Efterløn 63 år Efterløn 64 år Fortsætter i beskæftigelse Pct Anm:I figuren indgår personer der som 64-årig enten er i beskæftigelse eller på efterløn (fordelt efter alder ved overgang til efterløn). Indkomsten er opgjort som den disponible indkomst som 58-årige og målt i forhold til alle 58-årige i beskæftigelse. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Mange borgere i udkantsdanmark bruger efterlønsordningen Der er store geografiske forskelle på alderen ved overgang til efterløn. Landkortet i figur 6 viser hvor stor en andel af de der tilgår efterløn i 28 der er 6 eller 61 år ved overgangen til efterløn. Som det fremgår, er denne andel særlig høj i Nordjylland på Lolland-Falster og Vestsjælland samt i en række ø- kommuner (Bornholm, Langeland, Samsø og Læsø). Det er præcis også de kommuner der får det største tab fra Forårspakke 2. og genopretningspakken, jf. figur 4. Derimod er andelen af efterlønsmodtagere lav i kommunerne nord for København. Disse forskelle afspejler bl.a. forskelle i befolkningssammensætningen i de enkelte kommuner fx i forhold til uddannelse. 12

13 Figur 6. Andel der går på efterløn som 6 eller 61-årig fordelt på kommuner Anm: Figuren viser hvor mange der overgår til efterløn som 6 eller 61-årig målt som andel af den samlede tilgang til efterløn i 28 i de enkelte kommuner. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Boks 2. Nærmere om opgørelsen af efterlønsmodtagere Analysen af efterlønsmodtagere er baseret på den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik fra Danmarks Statistik. I tabeller og figurer er alderen opgjort ultimo 28. Da opgørelsen omfatter tilgangen i 28 (november 27 november 28) vil der være nogle personer der står registreret med en alder der er ét år højere end den faktiske alder ved overgangen til efterløn. Det bidrager til at undervurdere andelen der går som 6 eller 61-årig, men forventes kun at have mindre betydning for forskellene mellem grupperne (uddannelse, køn, A-kasser og geografi). De (få) personer der overgår til efterløn og har alderen 65 år ved ultimo 28 indgår under de 64-årige i tabeller og figurer. 13

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr.

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr. Regningen for krisen er dyr for danskerne Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 1 mia. kr. En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke. og Genopretningspakken

Læs mere

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke

Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Regeringens Genopretningspakke giver i 2013 et tab for de ti pct. fattigste på 3,3 pct., mens de ti pct. rigeste får et tab på 0,1 pct. Det relative

Læs mere

Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser

Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på fordelingseffekterne

Læs mere

Regeringens skattelettelser gik forbi udkantsdanmark

Regeringens skattelettelser gik forbi udkantsdanmark Regeringens skattelettelser gik forbi udkantsdanmark Regeringen har samlet set givet skattelettelser for mere end 50 milliarder kroner siden 2001. Ser man på, hvordan skattelettelserne er fordelt over

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring

Læs mere

Intet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse

Intet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse Intet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse Afskaffes maks. grænsen for beskæftigelsesfradraget vil det være en skattelettelse på 7, mia. kr., som gives til de højest lønnede i Danmark. Mens

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal

Læs mere

Få kvinder betaler topskat

Få kvinder betaler topskat Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.

Læs mere

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen

Læs mere

Yderkantsdanmark betaler VK s spareplan

Yderkantsdanmark betaler VK s spareplan Yderkantsdanmark betaler VK s spareplan Regeringens Genopretningspakke har en historisk skæv fordelingsprofil, der giver det største tab til yderkantsdanmark. Mens det gennemsnitlige tab på Lolland og

Læs mere

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 6. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33557722 / 30291107 Resumé: Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig

Læs mere

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til 5 pct. har en helt skæv fordelingsprofil, både når man ser på indkomster og

Læs mere

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte

Læs mere

VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL

VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL 18. februar 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL DE RIGESTE END DE FATTIGSTE VK regeringen har i alt gennemført skattelettelser, der

Læs mere

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE 21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE . august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får

Læs mere

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland De rige bor i stigende grad i Nordsjælland Koncentrationen af rige familier er omkring 30 gange så stor i Rudersdal og Gentofte som i Thisted, Skive og Lemvig. Og mens andelen af rige familier er steget

Læs mere

VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste

VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste VLAK-skattelettelser giver over 200.000 kr. til de allerrigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til lønmodtagere med de højeste lønninger. Den rigeste procent får

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede En stigning i beskæftigelsesfradraget har været nævnt flere gange som et muligt element i det kommende skatteudspil. Indføres dette ved at den

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

Skat på telefoner: Fri tale til de rigeste

Skat på telefoner: Fri tale til de rigeste Skat på telefoner: Fri tale til de rigeste Som optakt til det kommende skatteudspil har regeringen meldt ud, at de ønsker at afskaffe skatten på fri telefon. Det vil være en skattelettelse, der i høj grad

Læs mere

Regeringens skattelettelse giver mest til Nordsjælland

Regeringens skattelettelse giver mest til Nordsjælland Regeringens skattelettelse giver mest til Nordsjælland Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til borgere i Nordsjælland. Mens den gennemsnitlige borger i Gentofte får 8.100

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG 20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er

Læs mere

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv

Læs mere

Lavere aktieskat går til de rigeste

Lavere aktieskat går til de rigeste Lavere aktieskat går til de rigeste Forslaget om at hæve progressionsgrænsen for aktieindkomstskatten vil udelukkende give en skattelettelse i toppen. Mens den ene procent af befolkningen med de højeste

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi

Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste i Danmark. De rigeste får således 30 gange

Læs mere

kr. til de rigeste med regeringens nye aktieskatter

kr. til de rigeste med regeringens nye aktieskatter 8. kr. til de rigeste med regeringens nye aktieskatter Regeringens aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer indeholder en række tiltag, der letter skatten på aktier og investeringer. Disse tiltag

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

SKÆV REGIONAL FORDELING I FORÅRSPAKKE 2.0

SKÆV REGIONAL FORDELING I FORÅRSPAKKE 2.0 11. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 SKÆV REGIONAL FORDELING I FORÅRSPAKKE 2.0 Mens indbyggerne i Gentofte kommune får en gennemsnitlig gevinst på 12.600 kr. af

Læs mere

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste

Læs mere

Lavere aktieskat forgylder de rigeste

Lavere aktieskat forgylder de rigeste Lavere aktieskat forgylder de rigeste Sænkes den øverste aktieskat fra pct. til 7 pct. vil det give en skattelettelse på,6 mia. kr. Heraf vil de,8 mia. kr. gå til den rigeste procent. Den rigeste procent

Læs mere

Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde

Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og

Læs mere

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden, så har indkomstfremgangen været rekordlav for alle andre indkomstgrupper i

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset

Læs mere

52 mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste

52 mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste Regeringen vil give historisk store skattelettelser. De sidste år er der allerede delt mia. ud i indkomstskattelettelser. Skattelettelser der primært

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop Nr. 2 - april 2008 Indhold side: # 02 # 04 # 06 # 08 # 10 # 12 Uligheden i Danmark er steget markant under VK-regeringen Den disponible indkomst i Danmark er gennemsnitligt steget med 2,4 procent fra 2001-2005.

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere

Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til pct. vil være forbeholdt de rigeste. De ti pct. rigeste vil således

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Skattereformen er skæv og økonomisk usikker

Skattereformen er skæv og økonomisk usikker Skattereformen er skæv og økonomisk usikker På trods af, at de rigeste er mindst tilbøjelige til at sætte gang i økonomien med øget forbrug, går størstedelen af næste års skattelettelse til de rigeste

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom

Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Der er stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom i Danmark. Mens over 5 pct. af børnene i København og på Lolland tilhører gruppen af étårs-fattige,

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Danmark kæmper i år med et underskud på de offentlige budgetter på 88 mia. kr., svarende til 5,1 pct. af BNP. Det ventes, at EU-kommissionen vil give

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Indkomsten i Klampenborg er en halv million større end i Odense NØ

Indkomsten i Klampenborg er en halv million større end i Odense NØ Indkomsten i Klampenborg er en halv million større end i Odense NØ Der bliver større og større forskel på de rigeste og fattigste postnumre i Danmark. I Klampenborg, der er landets rigeste postnummer,

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere

Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Fastfrysning af grundskylden til 2020 giver en markant skattelettelse til de boligejere, der har oplevet de største stigninger i

Læs mere

Boligskat: Nye tiltag giver størst gevinst til Nordsjælland

Boligskat: Nye tiltag giver størst gevinst til Nordsjælland Boligskat: Nye tiltag giver størst gevinst til Nordsjælland VLAK-regeringen har spillet ud med nye tiltag vedrørende boligskatten: Fastfrysning af grundskylden til 2021, afskaffelse af den høje ejendomsværdiskattesats

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland I løbet af de seneste 25 år har der været en generel tendens til, at uligheden i Danmark er vokset, hvilket også bekræftes af de nyeste tal. Geografisk

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

Regeringens skatteudspil rammer skævt

Regeringens skatteudspil rammer skævt Regeringens skatteudspil rammer skævt Regeringen har fremlagt sit udspil til skattelettelser i jobreform fase. Skattelettelserne herfra vil give den største gevinst til de højestlønnede både opgjort i

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom DA s reformudspil sender mindst 5. personer ud i fattigdom DA er kommet med et reformudspil, hvor det bl.a. foreslås at nedsætte kontanthjælpen, sygedagpengene og førtidspensionen. Reformudspillet vil

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Mange af de udsatte grupper, som bor i udkantsdanmark, er tilflyttere fra andre kommuner. På Lolland udgør udsatte tilflyttere 6,6 pct. af generationen af

Læs mere

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

I Nordsjælland lever man 5 år længere end på Lolland

I Nordsjælland lever man 5 år længere end på Lolland I Nordsjælland lever man 5 år længere end på Lolland De 10 kommuner, hvor indbyggerne lever kortest tid, er alle placeret på Sjælland. Det drejer sig om København og en række kommuner på Vest- og Sydsjælland

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste

Læs mere

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer

Læs mere

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Uligheden er størst på Sjælland

Uligheden er størst på Sjælland Målt ved Gini-koefficienten er uligheden vokset med ca. 22 pct. over de seneste 10 år. Geografisk er uligheden i Danmark dog ikke ligeligt fordelt. Uligheden er markant højere på Sjælland end i Jylland

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere