Hvem betaler for krisen?
|
|
- Kurt Michelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En samlet beregning af Forårspakke 2. og Genopretningspakken, som er en væsentlig del af regeringens økonomiske krisestyring, viser, at langt de fleste familier får et tab på disse ændringer. Det gælder dog ikke de ti pct. rigeste, der samlet får en gevinst. De almindelige lønmodtagere, som får et tab fra pakkerne, er også dem der rammes hårdest af forringelsen af efterlønnen, mens de rigeste i langt mindre grad bruger efterlønsordningen og derfor går helt fri af krisepolitikken. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 5. juni 211 Analysens hovedkonklusioner Ovenpå den økonomiske krise er skatter og afgifter blevet ændret af flere omgange. I 21 startede indfasningen af Forårspakke 2., og i 211 starter indfasningen af Genopretningspakken. Disse pakker ændrer skatterne hvert år frem mod 22. Ændringerne i skatter og afgifter giver en nettogevinst på 1. kr. til de ti pct. rigeste, mens de ti pct. fattigste får et nettotab på 2. kr. Samlet får de 8 pct. med lavest indkomst et nettotab, mens de 2 pct. med højest indkomst får en gevinst. Medregnes besparelser på den offentlige service er det kun de rigeste ti pct., der har fået en gevinst. Udover Forårspakke 2. og Genopretningspakken er der også indgået aftale om forringelse af efterlønnen. Denne aftale forringer vilkårene yderligere for de almindelige ufaglærte og faglærte lønmodtagere som både taber på krisepolitikken og får forringet efterlønnen. Kontakt Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Tlf Mobil jsj@ae.dk Kommunikationsmedarbejder Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V
2 Hvem har betalt for krisen? Danmark oplevede i 29 en historisk stor negativ vækst som kom i kølvandet på finanskrisen. Siden krisens udbrud er der kommet en række politiske tiltag, der på forskellig vis har været et forsøg på at imødegå krisen. I første omgang blev Forårspakke 2. gennemført. Denne skattereform havde bl.a. til formål at stimulere økonomien, og i 21 blev der givet massive skattelettelser, mens finansieringen af reformen langsomt bliver indfaset frem mod 22. I anden omgang kom Genopretningspakken, der fra 211 hæver skatterne og blev gennemført for at styrke de offentlige finanser. Tredje fase er den netop aftalte 22-pakke, der bl.a. forringer efterlønnen over en årrække. I denne analyse undersøges de fordelingsmæssige konsekvenser af denne krisestyring. Første del af analysen belyser de fordelingsmæssige konsekvenser af Forårspakke 2. og Genopretningspakken. Anden del af analysen er fokuseret på efterlønnen. Provenueffekter af Forårspakke 2. og Genopretningspakken I tabel 1 er der vist en oversigt over provenueffekterne af Forårspakken og Genopretningspakken. Effekterne er vist både i 214, hvor skatteændringerne i Genopretningspakken er fuldt indfaset, og i 22 hvor reduktionen af børnefamilieydelsen er slået helt igennem og Forårspakke 2. er fuldt indfaset. For det første ses det af tabellen, at Forårspakke 2. hæver skatter og afgifter med 2,5 mia. kr. i 214, og med 6,5 mia. kr. i 22. I dette beløb er der ikke medregnet forlængelsen af skattestoppet efter 215. For det andet ses det, at Genopretningspakken giver et provenu på omkring 1 mia. kr. Dette kommer via en stigning i skatterne, reduktion i børnefamilieydelsen samt halvering af dagpengeperioden. Endelig er der bl.a. i Genopretningspakken vedtaget nulvækst i de offentlige budgetter, hvilket svarer til en reduktion i den offentlige service på 11,8 mia. kr. Disse tre elementer giver tilsammen et provenu på 24 mia. kr. i 214 og 28,4 mia. kr. i 22. Det er vist i tabel 1. Tabel 1. Provenueffekter af Forårspakke 2. og Genopretningspakken Mia. kr. Forårspakke 2.* 2,5 6,5 Genopretningspakke 9,9 1,1 I alt 12,4 16,6 Offentlig service** 11,8 11,8 I alt inkl. offentlig service 24,2 28,4 Anm.: *Forårspakke 2. er ekskl. forlængelsen af skattestoppet efter 215. **Faldet i den offentlige service er målt i forhold til en årlig realvækstrate på,8 pct. Se også boks 1. Kilde: AE på baggrund af Skatteministeriet, SAU 212 af 1. januar 211, Finansministeriets 22-plan og egne beregninger. Af ovenstående tabel ses det, at skatter og afgifter netto er blevet hævet med de to pakker. Af dette skal der dog bemærkes, at der i beregningerne ikke indgår skattestoppet, Forårspakke 1. fra 24 samt 27-skatteaftalen, som alle har givet store skattelettelser. Medregnes disse elementer bliver der en nettoskattelettelse på knap 3 mia. kr. i både 214 og 22. 2
3 Kun en del af provenuet fra skatte- og afgiftsændringerne er fordelt på husholdningerne i beregningerne. En del af finansieringen af Forårspakke 2. ligger således på erhvervene i form af direkte afgifter på erhvervene og reduktion af erhvervsstøtteordninger. Disse elementer er ikke medregnet i fordelingen på husholdninger. Derudover kommer en del af finansieringen fra salg af CO2-kvoter, som heller ikke er medregnet i fordelingsberegningerne. Endelig er kun en del af de afgiftsstigninger som påvirker husholdningerne medregnet i fordelingen. Det betyder samlet, at der i fordelingsberegningerne regnes på en netto-skattelettelse for husholdningerne på 1,6 mia. kr. i 214, og en netto skattestigning på 2,7 mia. kr. i 22. Medregnes reduktionen i den offentlige service er der dog et samlet tab i 214 for husholdningerne på godt 1 mia. kr., og på 14,5 mia. kr. i 22. Det er vist i tabel 2. Ud over ændringerne i skatter og afgifter er også stigningen i pensionstillægget, som var en del af Forårspakke 2. samt reduktionen af børnefamilieydelsen og halveringen af dagpengeperioden, som er en del af Genopretningspakken regnet med i fordelingen. Dette er beskrevet nærmere i boks 1. Tabel 2. Provenu som er fordelt på husholdningerne i beregningerne Mia. kr. Forårspakke 2.* -11,5-7,4 Genopretningspakke 9,9 1,1 I alt -1,6 2,7 Offentlig service** 11,8 11,8 I alt inkl. offentlig service 1,2 14,5 Anm: *Forårspakke 2. er ekskl. forlængelsen af skattestoppet efter 215, og der er fordelt afgiftsstigninger på husholdningerne på knap 7,5 mia. kr. **Faldet i den offentlige service er målt i forhold til en årlig realvækstrate på,8 pct. Se også boks 1. Kilde: AE på baggrund af Skatteministeriet, SAU 212 af 1. januar 211 og beregninger på lovmodellens datagrundlag. Det skal bemærkes, at fordelingsberegningerne adskiller sig fra Finansministeriets beregninger af de samlede skattelettelser i publikationen Reformpakken 22, april 211. I denne publikation medregnes alle skatteændringer siden 21, mens der her kun ses på skatteændringer fra 21. Bl.a. medregnes skattestoppet ikke her, mens det er med i Finansministeriets beregninger. Derudover er en større del af afgifterne fordelt på husholdningerne i denne beregning, end i Finansministeriets beregning. Kun de rigeste får en gevinst fra krisestyringen I figur 1 er fordelingseffekterne af ændringerne i skatter, afgifter og overførsler illustreret. I figuren er hele den voksne befolkning opdelt i ti lige store grupper efter størrelsen af deres indkomst en såkaldt decilfordeling. 1. decil er således de ti pct. fattigste, mens 1. decil er de ti pct. rigeste. Af figur 1 ses det, at langt de fleste indkomstgrupper i gennemsnit oplever et tab fra krisestyringen, mens kun de grupper med de højeste indkomster i gennemsnit får en gevinst. Således får de ti pct. fattigste et tab på knap 2. kr. i 22, mens de ti pct. rigeste får en nettogevinst på omkring 1. kr. i 22. 3
4 Figur 1. Fordelingseffekt opdelt på deciler Effekt i 214 Effekt i 22 Anm: Figuren vier fordelingseffekten af Genopretningspakken og Forårspakke 2. ekskl. forlængelsen af skattestoppet efter 215, jf. boks 1. Måler man effekten i forhold til indkomsten er der et stort tab for de personer med de laveste indkomster. De ti pct. fattigste får en tilbagegang i rådighedsbeløbet på næsten 2,5 pct. i 22. Ser man på de ti pct. rigeste, så bliver deres fremgang på over 2 pct. i den disponible indkomst. Det er vist i figur 2. Figur 2. Fordelingseffekt opdelt på deciler, pct. af disponibel indkomst Pct Pct Effekt i 214 Effekt i 22 Der er flere årsager til, at de rigeste får en gevinst mens de fattigste får et tab. Overordnet er det fordi, skattelettelserne er koncentreret i toppen af indkomstfordelingen, mens finansieringen er spredt mere jævnt ud, og endda i nogle tilfælde rammer bunden hårdest: 4
5 1. Skatter. En stor del af skattelettelserne i Forårspakke 2. blev givet ved at fjerne mellemskatten som giver en meget stor gevinst til de rigeste. Derudover giver stigningerne i topskattegrænsen også gevinster til dem med de højeste lønninger. Omvendt hentes der i Genopretningspakken et stort provenu ind ved at reducere personfradraget, som rammer forholdsvis hårdest i bunden. Endelig reduceres de ligningsmæssige fradrag, og der er indført et loft over fradragsretten for faglige kontingenter, hvilket specielt rammer almindelige lønmodtagere. 2. Afgifter. En stor del af finansieringen af Forårspakke 2. kommer via øgede afgifter som typisk vender den tunge ende nedad. Dvs. dem med lavest indkomster betaler relativt mest i øgede afgifter. 3. Overførsler. Reduktionen af børnefamilieydelsen rammer hårdt i bunden af indkomstfordelingen, og specielt familier med mange børn bliver ramt heraf dette element. Halveringen af dagpengeperioden rammer målrettet de ledige. Samlet er der dog en stigning i overførslerne, da pensionstillægget er blevet hævet og der er indført en grøn check. Opdelingen af effekten i 22 på skatter, afgifter og overførsler er vist i tabel 3. Tabel 3. Opdeling af gevinst i 22, deciler Skatter Afgifter Overførsler* I alt 1 pct. fattigste -1,3-1,4,8-1,9 2-1,1-1,6 1,4-1,4 3-1,2-1,6 1,2-1,6 4-1,3-1,8 1, -2,1 5-1,3-1,9,9-2,3 6-1, -2,,8-2,2 7 -,3-2,3,7-1,9 8,7-2,,7 -,7 9 2,5-2,3,7,8 1 pct. rigeste 12,6-2,6,4 1,3 Gennemsnit,8-2,,9 -,3 Anm: Som figur 1. * Ændringerne i overførsler er inkl. effekten af halvering af dagpengeperioden, reduktionen af børnefamilieydelsen, stigningen i pensionstillægget og indførelsen af den grønne check. Stor gevinst for de allerigeste Zoomer man helt ind på de rigeste ti pct. ser man, at gevinsten bliver større desto højere indkomsten er. Den allerigeste procent af befolkningen får således en gevinst på knap 45. kr. i 214 og næsten 4. kr. i 22. Det står i kontrast til de ti pct. fattigste, der i gennemsnit får et tab på næsten 2. kr. i 22. Gevinsterne for de ti pct. rigeste er vist i figur 3. 5
6 Figur 3. Fordelingseffekt for de ti pct. rigeste Rigeste pct Effekt i 214 Effekt i 22 Stor gevinst til topledere og lønmodtagere på højeste niveau tab til ledige og kontanthjælpsmodtagere Fordeler man effekterne på socioøkonomisk baggrund ser man, at topledere får en samlet gevinst på 7. kr. i 22. Også lønmodtagere på højeste niveau får i gennemsnit en gevinst. Lønmodtagere på grundniveau får derimod i gennemsnit et tab i 22 på 1.2 kr. De ledige står til klart det største tab. Det skyldes, at halveringen af dagpengeperioden målrettet rammer denne gruppe. Rent teknisk er dette fordelt proportionalt efter dagpengeudbetalingen i året. Dette følger samme metode som Finansministeriet har benyttet til at fordele effekterne af dette indgreb (jf. FIU, svar på spm. 179 af 14. juni 21). Fordelingen på socioøkonomisk status er vist i tabel 4. 6
7 Tabel 4. Fordelingseffekt på socioøkonomisk status, Selvstændig eller medhjælper 2,1,2 Topleder 9,7 7, Lønmodtager på højeste niveau 4,2 2,4 Lønmodtager på mellem niveau 1,9,2 Lønmodtager på grundniveau,4-1,2 Ledige (arbejdsmarkedsparate) -5,2-6,4 Kontanthjælp (ikke arbejdsmarkedsparate) -1, -1,6 Førtidspensionist, -,6 Pensionist,7,3 Andre udenfor arbejdsstyrken,1-1,1 Alternativt til opdelingen på socioøkonomisk status kan man se på fordelingen på uddannelsesgrupper. Personer der kun har grundskolen som den højeste fuldførte uddannelse står i gennemsnit til et tab på 7 kr. i 22 som følge af ændringerne. Personer med en lang videregående uddannelse får derimod en samlet gevinst på 5. kr. i 22. Det er vist i tabel 5. Tabel 5. Fordelingseffekt på uddannelse, Effekt i 214 Effekt i 22 Grundskole,3 -,7 Gymnasial uddannelse 1,7,4 Erhvervsfaglig uddannelse,3-1,1 Kort videregående uddannelse 1,1 -,4 Mellemlang videregående uddannelse 1,7,2 Lang videregående uddannelse 7, 5, Skæv geografisk fordeling Den skæve fordeling slår også igennem når man ser på den kommunale fordeling af skatteændringerne. De kommuner der oplever de største gennemsnitlige tab fra ændringerne er alle typiske udkantskommuner. De tre kommuner med de største gennemsnitlige tab er Læsø, Brønderslev og Langeland, hvor indbyggerne i gennemsnit taber omkring 2. kr. i 22. De ti kommuner med de største tab er vist i tabel 6. 7
8 Tabel 6. Top ti kommuner med størst tab i 22 Kommune Gevinst i 214 Gevinst i 22 Læsø -1,1-2,2 Brønderslev -,6-2, Langeland -,8-1,9 Jammerbugt -,4-1,8 Bornholm -,7-1,8 Syddjurs -,2-1,8 Vesthimmerlands -,4-1,8 Samsø -,6-1,7 Lolland -,5-1,7 Hjørring -,3-1,6 De ti kommuner med de største gevinster ligger typisk nord for København. Mens personer på Læsø i gennemsnit fik et tab på 2.2 kr., kan den gennemsnitlige person i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm se frem til en nettogevinst på mellem kr. i 22. I tabel 7 er de ti kommuner med de største gevinster fra ændringerne vist. Udover Gentofte, Hørsholm og Rudersdal finder man bl.a. kommunerne Lyngby-Taarbæk, Allerød, Furesø, Frederiksberg og Dragør. Tabel 7. Top ti kommuner med størst gevinst i 22 Kommune Gevinst i 214 Gevinst i 22 Gentofte 8,9 6,6 Hørsholm 8,7 6,3 Rudersdal 8,3 6,1 Lyngby-Taarbæk 5,2 3,7 Allerød 5,1 3,3 Furesø 4,8 3,2 Frederiksberg 3,4 2,3 Dragør 3,6 1,8 Fredensborg 3,4 1,7 Solrød 3,1 1,1 Illustreres fordelingen mellem kommuner grafisk på et landkort er det meget tydeligt, at gevinsterne er koncentreret omkring København, mens udkantsområder som Lolland-Falster, Langeland og Nordjylland får de største gennemsnitlige tab. Det er vist i figur 4. Af figuren ses det også, at de eneste kommuner hvor indbyggerne i gennemsnit får en gevinst (de mørkeblå kommuner på kortet) er kommuner der ligger omkring København. I alle andre kommuner oplever indbyggerne i gennemsnit et tab fra reformerne. 8
9 Figur 4. Fordelingseffekt i 22 fordelt på kommuner Faldet i den offentlige service gør tabet endnu større for de fattigste Udover ændringerne i skatter, afgifter og overførsler påvirker også nedgangen i den offentlige service husstandene. Finansministeriet har i Budgetredegørelsen 27 vist hvordan den offentlige service bliver fordelt på indkomstdecilerne via sundhedsydelser, ældreomsorg, børnepasning, undervisning osv. Benytter man denne fordelingsnøgle kan besparelsen på den offentlige service på næsten 12 mia. kr. fordeles ud på indkomstdecilerne. For de ti pct. fattigste giver faldet i den offentlige service udslag i et gennemsnitligt tab på3.2 kr., hvilket kommer oveni tabet på næsten 2. kr. fra ændringer i skatter og afgifter. Samlet mister de ti pct. fattigste altså 5.1 kr. når faldet i den offentlige service medregnes. Også de ti pct. rigeste får et tab fra faldet i den offentlige service, men dette tab opvejer dog ikke gevinsten fra skattelettelserne, så de ti pct. rigeste står samlet til en gevinst på 7.7 kr. De ti pct. rigeste er samtidig den eneste indkomstgruppe der samlet får en gevinst, når både skatter, afgifter, overførsler og offentlig service medregnes. Det er vist i tabel 8. 9
10 Tabel 8. Fordelingsprofil inkl. fald i offentlig service, 22 Skatter, afgifter og overførsler i alt Fald i offentlig service I alt inkl. offentlig service 1 pct. fattigste -1,9-3,2-5,1 2-1,4-3,5-4,9 3-1,6-3,4-5, 4-2,1-3,3-5,4 5-2,3-3,1-5,4 6-2,2-3, -5,2 7-1,9-2,9-4,7 8 -,7-2,8-3,4 9,8-2,7-1,9 1 pct. rigeste 1,3-2,7 7,7 Gns -,3-3,1-3,3 Besparelsen i den offentlige service er fordelt ud fra fordelingsnøgle i Budgetredegørlse 27, Finansministeriet. Boks 1. Metode til fordelingsberegning Beregningen illustrer de fordelingsmæssige konsekvenser af Forårspakke 2. og Genopretningspakken For Forårspakke 2. er ændringer i indkomstskattesystemet, pensionsloftet, multimedieskatten, mindre skatteplanlægning, indførelsen af den grønne check og pensionstillægget medregnet. Endelig er afgifter for omkring 7,5 mia. kr. fordelt på husholdninger. Det er kun en mindre del af finansieringen fra bl.a. afgifter, salg af CO2-kvoter og erhvervsbeskatning på i omkring 2 mia. kr. som er indført med Forårspakke 2.. Den del af Forårspakke 2. der vedrører forlængelsen af skattestoppet er ikke medregnet. For Genopretningspakken er fastfrysningen af beløbsgrænserne i tre år, begrænsningen af fradraget for fagforeningskontingenter og loftet over børnefamilieydelsen medregnet. Halveringen af dagpengeperioden er medregnet i fordelingsberegningerne, ved at fordele provenuet proportionalt med dagpengene. Det svarer til den metode Finansministeriet har benyttet, jf. FIU, svar på spørgsmål 179, 2. maj 21: Denne metode kan dog undervurdere skævheden i halveringen af dagpengeperioden, da personer der er ledige i mere end 2 år er blandt de svageste ledige. Besparelsen i den offentlige service er fordelt efter fordelingsnøglen i Budgetredegørelse, maj 27, Finansministeriet. Fordelingen er vist husstandsækvivaleret, hvor der er taget højde for stordriftsfordele og omfordelinger inden for familier. Kun personer over 17 år er taget med. Mange ufaglærte og faglærte går på efterløn Ovenfor blev det illustreret, at mange ufaglærte og faglærte lønmodtagere oplever et samlet tab fra ændringerne i skatter og afgifter. Det er også typisk dem, der rammes af de aftalte forringelser af efterlønnen i regeringens 22-pakke. Blandt de personer, der gik på efterløn i 28, var næsten 4 ud af 5 ufaglærte eller faglærte, mens kun 3 pct. havde en lang videregående uddannelse. Det fremgår nedenfor i tabel 9. Der er samtidig en klar tendens til, at det navnlig er ufaglærte, der vælger at gå på efterløn i en tidlig alder. Blandt de personer der gik på efterløn som 6-årig, var det således 36,4 pct., der var ufaglærte, mens ufaglærte kun udgjorde godt en fjerdedel af de personer, der gik på efterløn som 63 eller 64-årig. En del af den aftalte forringelse af efterlønnen er netop, at man fjerner efterlønnen i de første to år, 1
11 Tabel 9. Personer der overgår til efterløn i 28 fordelt efter alder og uddannelse 6 år 61 år 62 år 63 år 64 år I alt Pct. Ufaglært 36,4 31,7 26,1 27, 25,7 31, Faglært 45,4 48,2 47,9 45,5 43,9 46,4 KVU 3,3 4, 4,6 5,1 5,1 4,1 MVU 12,7 13,7 17,6 18,1 19,1 15,3 LVU 2,1 2,4 3,8 4,3 6,3 3,2 I alt Anm.: Personer med uoplyst uddannelse og gymnasial uddannelse indgår under ufaglært. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. At mange almindelige lønmodtagere benytter efterlønsordningen fremgår også, hvis man undersøger efterlønnernes tilknytning til arbejdsmarkedet i årene før de går på efterløn. Hele 55 pct. af efterlønnerne var lønmodtagere på laveste niveau før overgangen til efterløn, mens blot 2,5 pct. var topledere. Det er vist i tabel 1. Til sammenligning fremgik det ovenfor af tabel 4, at topledere i gennemsnit fik 7. kr. i gevinst fra skatteændringerne, mens lønmodtagere på laveste niveau får et gennemsnitlig tab på 1.2 kr. Tabel 1. Socioøkonomisk status da efterlønnerne var i alderen år Pct. Selvstændig 6,2 Topledere 2,5 Lønmodtager på højeste niveau 8,8 Lønmodtager på mellem niveau 13,2 Lønmodtager på grundniveau 55, Ledig 5,1 Andre uden for beskæftigelse* 9,2 I alt 1, Anm:* Indeholder bl.a. overgangsydelse og aktivering. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Lavindkomstgrupper går tidligt på efterløn Der er en klar tendens til, at det overvejen er personer med forholdsvis lav indkomst der går på efterløn som 6-årige. Det er med andre ord fortrinsvis lavtlønnede der udnytter hele den 5-årige efterlønsperiode. Det fremgår af figur 5, der viser det relative indkomstniveau som 58-årig for forskellige grupper. Figuren viser bl.a. at personer der går på efterløn som 6-årige i gennemsnit har en disponibel indkomst som 58-årig der er knap 2 pct. lavere end gennemsnittet blandt alle 58-årige i beskæftigelse, mens personer der går på efterløn som 64-årige i gennemsnit har en indkomst der er 7 pct. større end gennemsnittet blandt 58-årige i beskæftigelse. Personer der fortsætter i beskæftigelse har til sammenligning en gennemsnitsindkomst der er 13 pct. højere end gennemsnittet for alle 58-årige i beskæftigelse. 11
12 Personer der vælger at overgå til efterløn har således generelt en lavere indkomst (før overgangen til efterløn) end personer der fortsætter i beskæftigelse og det er navnlig personer der overgår til efterløn som 6-årig der har en forholdsvis lav indkomst. Figur 5. Disponibel indkomst som 58-årig i forhold til det gennemsnitlige indkomstniveau Pct Efterløn 6 år Efterløn 61 år Efterløn 62 år Efterløn 63 år Efterløn 64 år Fortsætter i beskæftigelse Pct Anm:I figuren indgår personer der som 64-årig enten er i beskæftigelse eller på efterløn (fordelt efter alder ved overgang til efterløn). Indkomsten er opgjort som den disponible indkomst som 58-årige og målt i forhold til alle 58-årige i beskæftigelse. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Mange borgere i udkantsdanmark bruger efterlønsordningen Der er store geografiske forskelle på alderen ved overgang til efterløn. Landkortet i figur 6 viser hvor stor en andel af de der tilgår efterløn i 28 der er 6 eller 61 år ved overgangen til efterløn. Som det fremgår, er denne andel særlig høj i Nordjylland på Lolland-Falster og Vestsjælland samt i en række ø- kommuner (Bornholm, Langeland, Samsø og Læsø). Det er præcis også de kommuner der får det største tab fra Forårspakke 2. og genopretningspakken, jf. figur 4. Derimod er andelen af efterlønsmodtagere lav i kommunerne nord for København. Disse forskelle afspejler bl.a. forskelle i befolkningssammensætningen i de enkelte kommuner fx i forhold til uddannelse. 12
13 Figur 6. Andel der går på efterløn som 6 eller 61-årig fordelt på kommuner Anm: Figuren viser hvor mange der overgår til efterløn som 6 eller 61-årig målt som andel af den samlede tilgang til efterløn i 28 i de enkelte kommuner. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Boks 2. Nærmere om opgørelsen af efterlønsmodtagere Analysen af efterlønsmodtagere er baseret på den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik fra Danmarks Statistik. I tabeller og figurer er alderen opgjort ultimo 28. Da opgørelsen omfatter tilgangen i 28 (november 27 november 28) vil der være nogle personer der står registreret med en alder der er ét år højere end den faktiske alder ved overgangen til efterløn. Det bidrager til at undervurdere andelen der går som 6 eller 61-årig, men forventes kun at have mindre betydning for forskellene mellem grupperne (uddannelse, køn, A-kasser og geografi). De (få) personer der overgår til efterløn og har alderen 65 år ved ultimo 28 indgår under de 64-årige i tabeller og figurer. 13
Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr.
Regningen for krisen er dyr for danskerne Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 1 mia. kr. En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke. og Genopretningspakken
Læs mereSkæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik
Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste
Læs mereRegeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste
Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra
Læs mereHistorisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke
Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Regeringens Genopretningspakke giver i 2013 et tab for de ti pct. fattigste på 3,3 pct., mens de ti pct. rigeste får et tab på 0,1 pct. Det relative
Læs mereFordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser
Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på fordelingseffekterne
Læs mereRegeringens skattelettelser gik forbi udkantsdanmark
Regeringens skattelettelser gik forbi udkantsdanmark Regeringen har samlet set givet skattelettelser for mere end 50 milliarder kroner siden 2001. Ser man på, hvordan skattelettelserne er fordelt over
Læs mereSkatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste
Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring
Læs mereMænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001
Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne
Læs mereIntet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse
Intet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse Afskaffes maks. grænsen for beskæftigelsesfradraget vil det være en skattelettelse på 7, mia. kr., som gives til de højest lønnede i Danmark. Mens
Læs mereLiberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste
Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal
Læs mereDe rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010
De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.
Læs mereFå kvinder betaler topskat
Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.
Læs mereYderkantsdanmark betaler VK s spareplan
Yderkantsdanmark betaler VK s spareplan Regeringens Genopretningspakke har en historisk skæv fordelingsprofil, der giver det største tab til yderkantsdanmark. Mens det gennemsnitlige tab på Lolland og
Læs mereSkatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København
Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til 5 pct. har en helt skæv fordelingsprofil, både når man ser på indkomster og
Læs mereRegeringens skattelettelser skævvrider Danmark
Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen
Læs mereFordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0
6. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33557722 / 30291107 Resumé: Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig
Læs mereSkattelettelser går til de rigeste uanset familietype
Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte
Læs mereKÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE
21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste
Læs mereFORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE
. august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får
Læs mereVK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL
18. februar 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL DE RIGESTE END DE FATTIGSTE VK regeringen har i alt gennemført skattelettelser, der
Læs mereDe rige bor i stigende grad i Nordsjælland
De rige bor i stigende grad i Nordsjælland Koncentrationen af rige familier er omkring 30 gange så stor i Rudersdal og Gentofte som i Thisted, Skive og Lemvig. Og mens andelen af rige familier er steget
Læs mereFormuer koncentreret blandt de rigeste
Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til
Læs mereVLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste
VLAK-skattelettelser giver over 200.000 kr. til de allerrigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til lønmodtagere med de højeste lønninger. Den rigeste procent får
Læs mereStørst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0
7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst
Læs mereStigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede
Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede En stigning i beskæftigelsesfradraget har været nævnt flere gange som et muligt element i det kommende skatteudspil. Indføres dette ved at den
Læs mereMiddelklassen bliver mindre
Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning
Læs mereSkat på telefoner: Fri tale til de rigeste
Skat på telefoner: Fri tale til de rigeste Som optakt til det kommende skatteudspil har regeringen meldt ud, at de ønsker at afskaffe skatten på fri telefon. Det vil være en skattelettelse, der i høj grad
Læs mereDe unge er blevet fattigere siden krisen
De unge er blevet fattigere siden krisen Indkomstforskellene mellem top og bund fortsætter med at vokse. Mens de rigeste oplever stadig stigende realindkomster, så falder realindkomsten for de fattigste.
Læs mereDe rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne
De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort
Læs mereEt målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte
Læs mereRegeringens skattelettelse giver mest til Nordsjælland
Regeringens skattelettelse giver mest til Nordsjælland Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til borgere i Nordsjælland. Mens den gennemsnitlige borger i Gentofte får 8.100
Læs mereDobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner
Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,
Læs mereKun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats
Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.
Læs mereDe rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder
De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er
Læs mereAlmindelige lønmodtagere får op til kr. i gevinst
Almindelige lønmodtagere får op til 5.000 kr. i gevinst Denne analyse gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a- kasser. Analysen viser, at almindelige lønmodtagere får en
Læs mereFORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG
20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens
Læs mereReduktion i topskatten går til Nordsjælland
Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger
Læs mereLavere aktieskat går til de rigeste
Lavere aktieskat går til de rigeste Forslaget om at hæve progressionsgrænsen for aktieindkomstskatten vil udelukkende give en skattelettelse i toppen. Mens den ene procent af befolkningen med de højeste
Læs mereKonservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen
Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen De Konservative foreslår i forlængelse af regeringens udspil om at afskaffe efterlønnen at sætte topskatten ned, så den højeste marginalskat
Læs mereFattigdommen rammer skævt i Danmark
Fattigdommen rammer skævt i Danmark Fattigdommen har igennem en årrække været stigende i Danmark, og de nyeste tal viser, at fattigdommen er steget til næsten 234.000 personer i 2009, når studerende udelades.
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereFORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL
27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,
Læs merekr. til de rigeste med regeringens nye aktieskatter
8. kr. til de rigeste med regeringens nye aktieskatter Regeringens aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer indeholder en række tiltag, der letter skatten på aktier og investeringer. Disse tiltag
Læs mereSkattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi
Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste i Danmark. De rigeste får således 30 gange
Læs mereFordelingseffekter af S-SF skatteudspil
Fordelingseffekter af S-SF skatteudspil I analysen korrigeres Finansministeriets fordelingsberegninger af S-SF s skatteudspil Fair Forandring på de områder, hvor der er væsentlige forskelle mellem AE s
Læs mereProgressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde
Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv
Læs mereHvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?
Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er
Læs mereSTOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK
7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne
Læs mereFordelingseffekt af skattereform på a-kasser
Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker
Læs mereNulvækst rammer skævt
Nulvækst vil betyde en mindre offentlig service. Det vil især ramme de grupper, der bruger det offentlige mest. Nogle af de grupper, der har de største træk på de offentlige ydelser, er fattige og ufaglærte.
Læs mereDe rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest
De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereSKÆV REGIONAL FORDELING I FORÅRSPAKKE 2.0
11. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 SKÆV REGIONAL FORDELING I FORÅRSPAKKE 2.0 Mens indbyggerne i Gentofte kommune får en gennemsnitlig gevinst på 12.600 kr. af
Læs mereLavere aktieskat forgylder de rigeste
Lavere aktieskat forgylder de rigeste Sænkes den øverste aktieskat fra pct. til 7 pct. vil det give en skattelettelse på,6 mia. kr. Heraf vil de,8 mia. kr. gå til den rigeste procent. Den rigeste procent
Læs mereDen rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang
Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden, så har indkomstfremgangen været rekordlav for alle andre indkomstgrupper i
Læs mereStor stigning i børnefamilier ramt af langvarig fattigdom
Stor stigning i børnefamilier ramt af langvarig fattigdom Næsten 11.000 børn lever nu i familier, som er ramt af længerevarende fattigdom. Det er en stigning på 65 pct. på fem år. Samlet er der over 43.000
Læs mereDen gyldne procent har genvundet tabet under krisen
Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereStudenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Læs mereFordeling af indkomstskattelettelser vedtaget i perioden
Februar 19 Projekt for 3f. Skat Fordeling af indkomstskattelettelser vedtaget i perioden -17 Resume I løbet af den 1-årige periode -17 blev indkomstskatten lettet ad flere omgange. Samlet viser beregninger
Læs mereStore forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde
Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og
Læs mereStor stigning i antallet af rige
Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs merePensionister har oplevet den største indkomstfremgang
Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset
Læs mere52 mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste
mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste Regeringen vil give historisk store skattelettelser. De sidste år er der allerede delt mia. ud i indkomstskattelettelser. Skattelettelser der primært
Læs mereNy model for børnecheck er stadig socialt skæv
Ny model for børnecheck er stadig socialt skæv Den nye aftale om børnechecken, som regeringen og Dansk Folkeparti har indgået, vender stadig den tunge ende nedad. Mens de fattigste 10 pct. af befolkningen
Læs mereDe rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen
De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,
Læs mereSkatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere
Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til pct. vil være forbeholdt de rigeste. De ti pct. rigeste vil således
Læs mereHvem er den rigeste procent i Danmark?
Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,
Læs mereKvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Læs mereAntallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark
Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mere900 mio. kr. til de ti procent rigeste ved at fjerne arveafgift
9 mio. kr. til de ti procent Hvis man helt afskaffer arveafgiften, vil det være en skattelettelse på 3 mia. kr. til arvingerne. De 9 mio. kr. går alene til arvinger, som ligger helt i toppen af indkomstskalaen,
Læs mereMange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop
Nr. 2 - april 2008 Indhold side: # 02 # 04 # 06 # 08 # 10 # 12 Uligheden i Danmark er steget markant under VK-regeringen Den disponible indkomst i Danmark er gennemsnitligt steget med 2,4 procent fra 2001-2005.
Læs mereNæsten ½ mio. kr. i gevinst til de rigeste af lavere arveafgift
Næsten ½ mio. kr. i gevinst til de rigeste af lavere arveafgift Hvis man afskaffer arveafgiften, vil det være en skattelettelse på 3 mia. kr. til arvingerne. De arvinger, der i forvejen tilhører den ene
Læs mereSkattereformen er skæv og økonomisk usikker
Skattereformen er skæv og økonomisk usikker På trods af, at de rigeste er mindst tilbøjelige til at sætte gang i økonomien med øget forbrug, går størstedelen af næste års skattelettelse til de rigeste
Læs mereSocial arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Læs mereSundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Læs mereIndkomsten i Klampenborg er en halv million større end i Odense NØ
Indkomsten i Klampenborg er en halv million større end i Odense NØ Der bliver større og større forskel på de rigeste og fattigste postnumre i Danmark. I Klampenborg, der er landets rigeste postnummer,
Læs mereGrundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere
Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Fastfrysning af grundskylden til 2020 giver en markant skattelettelse til de boligejere, der har oplevet de største stigninger i
Læs mereDanskernes formuer udvikler sig utroligt skævt
Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,
Læs mereUfaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen
Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed
Læs mereMarkante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Læs mereStor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom
Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Der er stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom i Danmark. Mens over 5 pct. af børnene i København og på Lolland tilhører gruppen af étårs-fattige,
Læs mereDe rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet
De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste
Læs mereNye Borgerliges plan: Nordsjælland forgyldes
Nye Borgerliges plan: Nordsjælland forgyldes Nye Borgerliges reform af personskatterne, vil betyde skattelettelser for 21,5 mia. kr. Geografisk vil de største gevinster tilfalder dem, der bor nord for
Læs mereFormuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre
Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede
Læs mereBoligskat: Nye tiltag giver størst gevinst til Nordsjælland
Boligskat: Nye tiltag giver størst gevinst til Nordsjælland VLAK-regeringen har spillet ud med nye tiltag vedrørende boligskatten: Fastfrysning af grundskylden til 2021, afskaffelse af den høje ejendomsværdiskattesats
Læs mereDen gyldne procent klumper sig sammen
Den gyldne procent klumper sig sammen En kortlægning af, hvor den rigeste procent bor, viser, at denne gruppe i stigende grad klumper sig sammen i bestemte områder. Først og fremmest i Nordsjælland og
Læs mereEn akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Læs mereMarkant højere ulighed på Sjælland end i Jylland
Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland I løbet af de seneste 25 år har der været en generel tendens til, at uligheden i Danmark er vokset, hvilket også bekræftes af de nyeste tal. Geografisk
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereFattigdommen vokser især på Sjælland
Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.
Læs mereØget uddannelse giver danskerne et bedre helbred
Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden
Læs mereStigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København
Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,
Læs mereRegeringens skatteudspil rammer skævt
Regeringens skatteudspil rammer skævt Regeringen har fremlagt sit udspil til skattelettelser i jobreform fase. Skattelettelserne herfra vil give den største gevinst til de højestlønnede både opgjort i
Læs mereMange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat
Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man
Læs mereÉn procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne
Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer
Læs mereUdsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark
Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Mange af de udsatte grupper, som bor i udkantsdanmark, er tilflyttere fra andre kommuner. På Lolland udgør udsatte tilflyttere 6,6 pct. af generationen af
Læs mereUden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling
Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Danmark kæmper i år med et underskud på de offentlige budgetter på 88 mia. kr., svarende til 5,1 pct. af BNP. Det ventes, at EU-kommissionen vil give
Læs mere