DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Transkript

1 Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen

2 For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk

3 VIC TO 11 LEM KO W DANSK HANDEL OG INDUSTRI I RUSLAND E N UND E R S 0 G E L S E A F DA NS KE VIRKSOMHEDE RS STILLING I RUSLAND UNDER OG EFTER KRIGEN RERLINGSKE TIDENDES OFFICIN :: KJOLEN HAVN I DECEMBER HDCCCCXVII ::

4 VERDENSKRIGEN DET KONGELIGE BIBLIOTEK OZZZ

5 DANSK HANDEL OG INDUSTRI I RUSLAND

6

7 VICTOE LEMKOW DANSK HANDEL OG INDUSTRI I RUSLAND EN UNDERSØGELSE AF DANSKE VIRKSOMHEDERS STILLING I RUSLAND UNDER OG EFTER KRIGEN RERLINGSKETIDENDES OFFICIN :: KJØBENHAVN I DECEMBER MDCCCCXVII ::

8 Særtryk af»berlingske Tidende«Aftenudgaven den Deebr

9 SOM bekendt har Danmark i de sidste Aar udvidet sine Handelsforbindelser med Rusland, og betydelige danske Kapitaler er interesseret i Foretagender lige fra Reval i Vestrusland til Wladivostock i Østsibirien. Til russisk og sibirisk Eksport og Import, til Smør- og Kornhandel, til Oliefabrikation, Bygningsforetagender og Skovindustri i det vidtstrakte russiske Rige er dansk Initiativ og dansk Kapital nu knyttet i en Maalestok, der før Krigen gav de bedste Løfter for en udviklingsrig Fremtid. Men hvorledes ligger Forholdene nu i Rusland for vore Virksomheder? Er de standsede eller ødelagte? Er vore Kapitaler og vore Fremtidsudsigter blevet forringede? For at faa disse Spørgsmaal fyldestgørende besvaret har vi haft en Række Samtaler med de Firmaer og de Mænd, der er knyttede til betydelige danske Foretagender i Rusland. Og paa Grundlag af de Oplysninger, vi saaledes har

10 - 6 - modtaget, skal vi i en kort Artikelserie give en Oversigt over den Stilling, dansk Handel og Industri i Rusland har indtaget under Krigen og Revolutionen, og tillige undersøge de Muligheder, som dansk Handel og Industri til Trods for, hvad Krig og Oprør har ødelagt, dog stndig har i det Rige, der er et Fremtidens Land for os. Den danske Handel med russisk Smør. Allerede før Aar 1900 oprettedes her fra Danmark Kompagnier, der drev Handel, Eksport som Import, paa Sibirien og Rusland, dog væsentligt med den sibiriske Smørproduktion for Øje. Det var Firmaerne Det sibiriske Kompagni (Direktør Hjerl-Hansen), Dansk sibirisk Eksportselskab (Direktørerne Th. W. Jacoby og Holger Noack) og Smøreksportfirmaet Th. Lund & Petersen (Indehaver Grosserer Groes Petersen), der senere for en Del af sin Forretnings Vedkommende er gaaet op i Russisk-Asiatisk Co. Disse tre Firmaer og deres Ledere var de danske Foregangsmænd i Sibirien. De grundlagde Forretningskontorer med dansk Ledelse og danske Kontorister i saa at sige alle store Byer i Vestsibirien og ved aarlige Inspektions-

11 rejser af Firmaernes Chefer fastlagdes og - udvidedes Driften. Disse Firmaers Smørforretning dreves saaledes, at Kontorerne i Sibirien købte Smørret paa det aabne Marked, afsendte det til vestrussisk Havn, i Reglen Windau, hvor man havde Disposition over Kølehuse, og derfra eksporterede det til det øvrige Europa. Ved Siden af Smørforretningen, der naturligvis i Aarenes Løb, var vokset sig endog meget stor, drev især dog Det sibiriske Ko. Im- og Eksport af alle mulige Artikler i stor Stil. Forretningerne foregik i Europa-Krigens første Aar nogenlunde roligt; men fra Efteraaret 1915 standsedes Smørhandelen fuldstændig. Den russiske Regering monopoliserede Smørhandelen paa en Forbrugsforening (senere to), der blev eneberettiget til at opkøbe det sibiriske Smør, som derefter kun maatte forhandles indenfor Ruslands Grænser og ikke eksporteres. De danske Kompagnier maatte altsaa i September 1915 stoppe med Smørhandelen. De kunde ikke eksportere, de kunde end ikke lade deres Filialer købe Smørret og sælge det i selve Rusland. De stod altsaa overfor den Situation enten at maatte lukke deres Forretninger

12 8 eller kaste sig over nye Brancher. Og de valgte alle det sidste. For det sibiriske Co., der forud i høj Grad var baseret ogsaa paa Handel med andet end Smør, var Forandringen let. Det udvidede blot sit Virksomhedsomraade. Men for at de to andre: Dansk Sibirisk Eksport Selskab og Russisk- Asiatisk Co., hvis Forretning og Personale i det Store og hele var baseret paa Smørhandelen, var Forandringen gennemgribende. Dog det gik, og i Øjeblikket handler de en gros med alt mellem Himmel og Jord: Kaffe, Skosværte, Søm, Vinduesglas og alle mulige russiske Produkter. De kunde saa meget lettere faa Tag i disse Forretninger, som Tusinder af russiske Firmaer fra Petrograd til Wladiwostock har lukket. Indehaverne har taget den Fortjeneste, det første Krigsaar bød dem, og er derefter stoppet op. Medens en Række Danske, der er knyttede til Kompagnierne, saaledes nu har faaet udvidet deres Virksomhedsfelt ved en gros Forretning, har en Del slaaet sig paa Mejerivæsen, idet de har lejet eller købt sibiriske Aandelsmejerier og fra dem har startet en betydelig Osteproduktion, der er indbringende, da Osten ikke er underkastet regeringsbefalet Monopol-

13 - 9 - handel og heller ikke belagt mød Maksimalpris. Samtidig med, at de dansk sibiriske Smørkompagnier og deres Personaler saaledes klarer sig nogenlunde under Krigens Gang, har de fjernt som de ligger fra Revolutionens Centrum kun i ringe Grad været udsat for Plyndring eller Ødelæggelser, idet kun to Kontorbygninger blev stukket i Brand. Tilbage staar saaledes nu blot at undersøge, om Kompagnierne efter Krigen kan generhverve deres gamle Smørhandel med Chance for Udvidelse af den. Afgørende herfor vil det være, om Sibirien efter Krigen stadig bliver i Stand til at opretholde sin Mælke- og Smørproduktion. Sibirien har under Krigen været at betragte som en Art Spisekammer for Rusland; med den brillante sibiriske Bane, der gaar tvers gennem hele Landet, har Kreaturer, Mælk og Smør kunnet blive befordret til Fronten, og det er uhyre Kvantiteter, der er sendt af Sted, og alligevel har Mælkemængden og Smørret holdt sig paa samme Højde som før Krigen. Det menes derfor almindeligt, at ogsaa efter Krigen vil Sibirien kunne producere tilstrækkeligt Smør til Eksport. Imidlertid maa man dog regne med en Faktor, der vil formindske Eks-

14 - 10 portmængden: Den russiske Bonde har under Krigen lært at spise Smør. Hidtil spiste lian Oksetælle og solgte alt sit Smør. (Det fortælles saaledes, at i Krigens Begyndelse brugte de russiske Soldater Smørret til at smøre Støvlerne med, medens de højlydt krævede Tælle til deres Mad). Nu har den russiske Soldat lært, at Smør er bedre end Tælle, og naar han kommer hjem og skal drive sit Landbrug, vil han sikkert indføre Smørspisning. Med andre Ord: Hjemmeforbruget vil stige. Og endnu en Sag bør man have for Øje: en fremtidig Margarineindustri i Rusland. Hidtil har der været Forbud i dette Land mod Margarineforbrug, men man tør sikkert gaa ud fra, at dette efter Krigen vil blive ophævet, for at man kan tilfredsstille den voksende Trang hos Befolkningen til Nydelse af andre Fedtstoffer end de tidligere. Hvis Rusland skulde blive et margarinespisende Land, vil dette naturligvis blot være en Fordel for vore Smøreksportkompagnier, og man kan med den høje Standard, Danmark -indtager paa Margarinefabrikationens Omraade tillige roligt udtale, at netop her vil ligge en yderligere Chance for vort Land og vor Industri. I det store og hele tør det fastslaas,

15 11 at vore danske Kompagnier i Sibirienefter Krigen atter har Chancer for at opretholde og udvide deres Smørhandel, saameget mere som de tre ovenfor omtalte Kompagnier i den europæiske Smørverden nyder et særligt Renommé som paalidelige og første Klasses Leverandører, saa at de selv efter flere Aars Fraværelse sikkert vil blive modtaget med aabne Arme af deres gamle Kunder. Korn-, Foderstofog Eksportiiandelen. Vor Korn- og Foderstofhandel i Rusland foregaar dels paa Kaukasus med Novorossijsk som Knudepunkt og dels paa andre Pladser paa Sortehavskysten. Det er en ganske betydelig Eksport, som Danmark her har drevet i de sidste Aartier, og for at sige det straks den er under Krigen fuldstændig standset. Saavel Transportvanskeligheder som Eksportforbud har under Krigen umuliggjort denne Handel. Endnu opretholdes dog en lokal indrerussisk Forretning, men den er ganske minimal. Saa vidt man har kunnet faa Underretning, er ingen af de danske Kontorer blevet ødelagt under Revolutionen. Givet er det dog, at Korneksporten,

16 ligesom Smøreksporten, straks efter Krigen vil komme igang igen. Rusland nemlig baade maa og skal genoptage sin Kornhandel. Hensynet, der her gør sig gældende, er ikke saa meget den Pengefortjeneste, Rusland har paa denne Gren af sin Handel, men i endnu højere Grad Nødvendigheden for Landet af at skaffe sig andre Sorter Varer, især industrielle. Og dette vil særlig blive Landet muliggjort gennem Kornudførsel. Vi vil senere komme til at se, hvilken Rolle den gensidige Vareudveksling kommer til at spille for Rusland, og af denne Mulighed vil bl. a. de danske Firmaers Korneksport fra Rusland komme til at lukrere. Med Hensyn til Eksporten af Oliek?ger har vi faaet oplyst, at et herværende Kompagni har opkøbt store Kvantiteter og har Haab om at faa dem udført saafremt Transportvanskelighederne blot vilde bedre sig noget. Og i hvert Fald kan man ogsaa for denne Gren af vor Handels Vedkommende fastslaa, at Tilgodehavenderne er gaaet ret godt ind, saaledes at der ud over det ved Driftens Standsning foraarsagede, ikke lides yderligere Tab. Mellem de af vore Eksportselskaber, der særlig driver Handel paa Rusland, ind-

17 tager nu efter kun to Aars Forløb.. Russisk Handelskompagni (The Russian Trading Co. Ltd.) en betydelig Stilling, og vi vil derfor se lidt paa, hvorledes denne Virksomhed har klaret sig under Krigen. Russisk Handelskompagni blev stiftet den 2den Juni 1915 og har nu en Aktiekapital paa 5 Millioner Kr. Hr. Erik Plum i Petrograd er dets administrerende Direktør. Kompagniet hører til den Række driftige Firmaer, der spredt rundt om i Verden dog er samlede i een Concern: Det transatlantiske Compagni, hvis Bestyrelses Formand er Etatsraad Emil Glückstadt. Desuden er Kompagniet interesseret i det forud nævnte Russisk'Asiatisk Kompagni. Russisk Handelskompagni har sine Kontorer saavel i Moskva som Petrograd, og derfra er dets Forretninger blevne ledede. Under Revolutionen er Eksporten fra Danmark til Rusland blevet standset paa Grund af Forholdene i Finland, hvorover Transporten fandt Sted, og Eksporten ud af Rusland er naturligvis for dette Kompagni stoppet ligesom for Smørog Kornhandelen. Man har derfor i den sidste Tid udelukkende været henvist til at sælge af Lagrene. Men da disse har været betydelige, og da tillige deres Værdi

18 - 14 stiger Dag for Dag, maa ogsaa Indtægten ved Salget fra dem regnes for tilfredsstillende. Og lider saaledes Forretningen ved Eksportens Ophør, saa har man dog til Gengæld en ikke nvæsentlig Indtægt ved de Varer, Kompagniet har haft paa Lager. Da Kompagniet ejer egen Bygning og Lagre i Moskva netop i de Kvarterer, hvor Uroligheder har fundet Sted, er det værd at notere, at Firmaet er dansk. Der synes nemlig for den russiske Revolution at gælde samme uskrevne Lov som for andre Revolutioner: fremmed Ejendom krænkes ikke. Og skulde endelig Uheldet hænde, at dansk Ejendom blev ødelagt, saa er der de bedste Udsigter til, at en kommende russisk Regering ikke vil afslaa det Erstatningskrav, som den skadelidte danske Forretning gennem vort Udenrigsministerium vil stille. I hvert Fald har vore sibiriske Kompagnier ved tidligere Overlast faaet deres Krav respekteret. Og for Resten har de Danske, der i Petrograd og Moskva arbejder under Russisk Handelskompagni, allerede nu saa længe levet under halvt lovløse Tilstande, at de har lært, hvordan de skal klare sig. Det er saaledes interessant at erfare, at Kompagniet har et Hus paa en 0 uden-

19 15 - for Petrograd; herhen kan dets Personale ty under Uroligheder og være i Sikkerhed. Men iøvrigt har netop Petrogradkontoret i den sidste Tid indberettet, at alt var stille, saaledes at der ikke nu er Grund til Ængstelse, og Forretningen gaar sin Gang. $k ovindustrien. Foruden den danske Handel Smørog Kornhandelen og Eksporten, hvis Stilling vi har gennemgaaet har ogsaa dansk Industri erobret sig et vigtigt Marked i Rusland. En særlig Gren heraf, Skovindustrien, har imidlertid, dels fordi den er saa ny, og dels fordi betydelig dansk og norsk Kapital er interesseret i den, Krav paa en særlig og indgaaende Omtale. Det udenlandske Skovindustriselskab er kun et Aar gammelt. Det blev stiftet i August 1916 og har en Aktiekapital paa 8 Millioner Kr. Blandt dets 5 Direktører bemærker man Hr. Erik Plum (fra Puissisk Handelskompagni) og Hr. Jørgen Sehested, der er bosat i Petrograd, men for Tiden er paa et kortere Ophold herhjemme. I Slutningen af forrige Aar erhvervede Selskabet af to russiske Aktieselskaber, der dreves med hollandsk Kapital, et

20 Kompleks paa ialt 60 Skove, fordelte langs det store Kanalsystem, Mariasystemet, samt Malogaen, en af Volgas større Bifloder, hvor der altsaa haves fortrinlig Transportlejlighed for det huggede Tømmer. Disse Skove spænder over et Areal paa ca. 130,000 Hektar hvilket svarer i Størrelse omtrent til Lolland, og»le er væsentligst baserede paa Tømmerliugst. Med Hovedkontor i Petrograd har Selskabet i den korte Tid, det har bestaaet, arbejdet med de Forstmænd, som var ansatte ved de to tidligere russiske Aktieselskaber. Det er særlig Hollændere og Russere, der er knyttet til denne Skovindustri og kun et Faatal af Danske; men det er Meningen, naar Krigen er sluttet og normale Boligforhold indtræder i det russiske Rige, da at gaa over til Industrialisering af Skovdriften og hertil i større Antal at knytte Danske. Hidtil har Efterspørgslen efter Tømmer og Brænde været saa stor, at man ikke har behøvet at forædle Produkterne. Selskabets Drift har været nogenlunde uberørt af Revolutionen. Skovene ligger ca. 400 Kilometer øst for Petrograd i Guvernementet Wologda, og efter de indløbne Meddelelser fra Rusland, har Revolutionen ikke sat noget væsentlig Spor paa disse Steder, som man ogsaa kun vanske-

21 ligt kan tænke sig vil blive berørt af revolutionære eller krigerske Forviklinger. De fremkomne Meddelelser om Opgivelse af al Ejendomsret i Rusland og Uddeling af Jord betegnes overalt i Kredse, der har Kendskab til Forholdene, som ganske fantastiske. Særlig i Nordrusland, hvor Bønderne har mere Jord, end de kan overkomme at dyrke, og hvor 70 pct. af Skovene iforvejen tilhører Staten, der ikke formaar blot tilnærmelsesvis at udnytte den aarlige Tilvækst, vilde selv bortset fra alle retslige Hensyn den saakaldte Nationalisering af Jord, d. v. s. Ekspropriation til Fordel for Staten, være ganske formaalsløs og derfor eo ipso uigennemførlig. Det er Meningen i det kommende Aar saa vidt muligt at fortsætte Driften uforandret, idet man dog under de nuværende Forhold dels vil begrænse Hugsten og dels lade det huggede Tømmer og Brænde lægge op paa Lager, da de nuværende Rubelkurser ikke frister til ait have større Værdier end nødvendigt liggende i denne Valuta. Selskabets Fremtidsmuligheder synes for saa vidt gode. Lageret af Tømmer og Brænde har kun Udsigt til at stige. Med Freden vil Byggeriet blive taget op paany og give Selskabet betydelige Chancer, og

22 selve den Værdi, som ejes i de store Skove, vil under rolige Forhold ogsaa vokse. Det er saaledes af Interesse i denne Forbindelse at erfare, at der i dette Aar viste sig Liebhavere, der paa gode Vilkaar ønskede at erhverve flere Arealer her i Byen har endog verseret Rygter om, at Selskabet havde solgt nogle Skove men Skovindustriselskabet ønskede ikke allerede nu at afhænde nogen af sine Skovstrækninger. Danske iiulastrielle Foretagender. Vi har i det foregaaende set, hvorledes de danske Handelsselskaber og Skovindustrien har klaret sig i Rusland under Revolutionen, og vil nu gaa over til vor Industris Stilling. Det kan straks siges, at selv om den paa ingen Maade giver Grund til Ængstelse, er den dog langtfra saa god i Øjeblikket som Handelens. F. Eks. er en Fabrik som Libau Oliemølle, der vel er et russisk Selskab, men hvis Aktiemajoritet er paa danske Hænder, fuldstændig standset, hvilket kommer af, at dens Virksomhedsfelter, Libau og Warschau, ligger i de af Tyskland okkuperede Distrikter, og det fra Carl Lunds Fabriker udgaaede International leindustri er slet ikke traadt i

23 - (9 Virksomhed i Rusland. Det var dette - Selskabs Plan foruden Fabrik i MaJmø og Frankrig ogsaa at drive lefabrik i Narva i Rusland. Selskabet erhvervede sig en udmærket Grund, men er under de nuværende Forhold naturligvis ikke gaaet i Gang med at bygge sin Fabrik. Bygningsfirmaet Christiani & Nielsen, hvis Specialitet ei Jernbeton-Konstruktioner, og som har store Arbejder i Gang i Rusland, har i særlig Grad været hæmmet af Krigen og Revolutionen i dette Land. Firmaet har Kontor i Petrograd, hvorfra det kun har sparsomme Efterretninger, og det havde Arbejder i Gang ved Reval, i Rybinsk og Nikolajevsk. Udenfor Reval arbejdede man, indtil det russiske Militær af Hensyn til Byens Forsvar sprængte alt i Luften. Det var 3 Aars Arbejde, dei blev spildt. Naturligvis har Firmaet sit Erstatningskrav i Orden, og heldigvis kom ingen af dets Ingeniører til Skade. De naaede ind til Reval, hvorfra de har meddelt, at de er i Behold med tilstrækkelige Levnedsmidler. I selve Reval er Firmaets Arbejder standsede, og man er i Færd med at gøre op og redde, hvad reddes kan. I Rybinsk (Guvernementet Jaroslav ved Volga) arbejdes der i hvert Fald paa eet Sted, medens Arbejdet et andet Sted er

24 I stoppet paa Grund af Generalstrike. Men da Firmaet her er beskæftiget med Bygning dels af en Automobilfabrik og deis af en Jernbane waggon fabrik, hvortil Landet har haard Trang, venter man Arbejdet genoptaget snarest. 1 Nikolajevsk gaar Arbejdet efter de seneste Underretninger sin rolige Gang, men paa Grund af de ulidelige Transportforhold er det umuligt at sige, hvorlænge det kan holdes i Gang. I det store og hele gælder det om dette Firma, at det er i Uvished fra Dag til Dag dels om dets Arbejder, dels om dets Værdier og Lagre, der bestaar af Jern, Cement og Træ. Men det ser dog fortrøstningsfuldt paa Fremtiden, idet det mener at være saa udmærket rustet til at tage fat paany under kommende rolige Forhold, at hvad der maatte være tabt, snart vil indvindes under de kommende Konjunkturer og med det stigende Krav, der i Rusland vil være efter Firmaets Specialitet: Jernbetonbygninger. Et Firma, der nu i 27 Aar har indført sine herhjemme fabrikerede Værktøjsmaskiner til Rusland, er Nielsen & Winther, som i denne lange Aarrække har oparbejdet sig en endog betydelig Forretning over hele Rusland. Tidligere skaffede det sig sit Marked gennem Repræsentanter, men under Krigen oprettede

25 - 21 mail eget Kontor i Petrograd, og den 10de Maj 1916 omdannedes dette til et russisk Aktieselskab, Press Stanok", hvis Aktier dog er paa danske Hænder. Direktører for dette Selskab er Ingeniør Rambusch (en Søn af den administrerende Direktør for Nielsen & Winther, Kaptajn F. H. 1. Rambusch) og Ingeniør Lange. Ingeniør Rambusch opholder sig for Tiden her i Kjøbenhavn, medens Ingeniør Lange passer Kontoret og Forretningen i Petrograd. Firmaet begyndte at indføre sine Maskiner via Sverige den botniske Bugt; senere via Trondhjem Archangelsk, men fra September har man stoppet op med enhver Indførsel, da Situationen under Revolutionen kun opfordrer til Forsigtighed. Medens man saaledes for Tiden ikke indfører mere til Press Stanok", ligger dette Aktieselskab inde med et Lager, om hvilket det samme gælder som om Russisk Handelskompagnis Lager: dets Værdi er stigende, og Efterspørgslen er stor. Paa Grund af den udmærkede Stilling, Nielsen & Winther indtager, dels ved dets fortrinlige Fabrikata, dels ved den Række af faste Kunder, det har erhvervet sig, kan det roligt siges, at det efter Krigen vil faa sin russiske Forretningsvirksomhed igen, og det har endog de

26 bedste Chancer for et udvidet Omraade, idet Begæret efter dets Maskiner i en kommende Fredsperiode kun kan stige. Eet industrielt Foretagende findes der dog, som har arbejdet nogenlunde normalt i Rusland, baade under Krigen og nu under Revolutionen, det er Dansk RekvlrifTel-Syndikats Søsterselskab Premiere société Russe pour la fabrication de fusils et mitrailleuses. Dette Selskab, der er russisk, har en Aktiekapital paa 5 Millioner Rubler. Den daglige Drift af den russiske Fabrik ledes af to Danske, Premierløjtnant Brandt Møller som teknisk Direktør og Kaptajn.Jürgen Jürgensen som merkantil Direktør. Selskabets Fabrik er beliggende i Kowrow, ca. 6 Timers Jernbanekørsel fra Moskva paa Vejen til Nisnijnowgorod. Under de to Herrers Ledelse beskæftiges her et Par Tusind Arbejdere, hvoraf halvandet Hundrede er Danske, Resten Russere. Fabriken har arbejdet til Stadighed under Krigen; Maskiner har man faaet fra Amerika og Raavarer dels fra Amerika, dels fra Sverige. Revolutionen har ikke direkte berørt hverken Byen eller Fabriken, hvorfra de sidste Efterretninger kun lyder beroligende.

27 Fabriken arbejder for den russiske Regering, der i hvert Fald indtil Dato har opfyldt sine Forpligtelser. Da Fabriken ligger inde med betydelige Ordrer, og der ikke er Mangel paa Raavarer, vil det ses, at i hvert Fald denne Gren af dansk Industri i Rusland ikke foreløbig synes truet. Til Slut skal vi i denne Oversigt over Industriens Stilling blot lige nævne, at Danmark under Krigen ogsaa har spillet en betydelig Rolle ved Transitering af finere amerikanske Lædersorter til Rusland, ligesom der ogsaa har vist sig godt Marked for dansk Læder. Men denne Chance har dog ikke været ud-* nyttet paa Grund af bestaaende Eksportforbud. Man maa have Lov til at gaa ud fra, at i alt Fald visse Specialiteter indenfor dansk Læderindustri vil kunne blive et betydeligt Felt i Rusland efter Krigen, forudsat at man ikke handicappes ved ensidig Toldbeskyttelse. Blandt de Firmaer, der særlig har drevet Læderhandelen paa Rusland kan nævnes /. Andersen, junr. og det nystiftede Lædereksportkompagniet, der er udgaaet fra M. I. Ballins Sønner.

28 De russiske Skatter og Rubelkursen. Vi frar nu gennemgaaet en Række danske Firmaers Handel og Industri i Rusland, og vi har set, at de alle under den første Del af Krigen har gjort betydelige Forretninger, og at selv de Firmaer, som nu delvis har stoppet, dog alle har store Fremtidsmuligheder. Men to Forhold har Betydning for alle disse Selskaber, for hele vor Handel med Rusland, for den danske Kapital, der er bundet til Landet, og de Fortjenester, som er indvundne ved Kapitalen. Det er de russiske Skatter og Rubelkursen. Her er det i Virkeligheden, Skoen trykker. Thi hvad kan det nytte, at vi med vore mange danske Millioner Kroner omsætter og indtjener adskillige Millioner russiske Rubler, naar dels den russiske Stat tager en uhyre Skat og dels Rublernes lave Kurs gør Fortjenesten illusorisk. Om de kommende Skatter kan naturligvis intet bestemt siges; man kan kun frygte det værste og haabe det bedste. Rimeligvis vil Skatterne blive høje, og muligvis vil en kommende russisk Regering ikke vige tilbage for at lægge Skattebyrden særlig haardt paa de udenlandske Selskaber. Dette Forhold vil da

29 kun have eet Gode: at stille alle udenlandske Selskaber lige. Og selv om det begunstiger den nationale russiske Handel, saa kan man vist med god Grund sige, at vor Handel og Industri ligger saa last i Rusland, at den nok skal klare sig overfor russiske Konkurrenter, selv om disse skal svare mindre Skat. Nej, farligere for vor Handel synes i Øjeblikket de lave Rubelkurser at være. Thi Rublerne har vore Firmaer tjent. Men de staar i russiske Banker. De er,,bundne Rubler, der ikke maa udføres. Her er vi ved Kærnepunktet: Dansk Handel og Industri har haft Fortjeneste i Rusland; Rublerne er dér haandgribeligt til Stede; men deres Værdi har været dalende, de har end ikke kunnet udføres. Hvad kan vore Købmænd gøre med deres indvundne Fortjeneste? Det har ikke \ æret muligt at anbringe disse Penge paa fordelagtig Maade. I Jord eller Ejendomme tør de ikke anbringes, da de dog til et \ ist Tidspunkt nemlig ved Freden maa være likvide, for at ny Forretning kan gøres med dem. Der har i Virkeligheden ikke været andet for end at anbringe dem i russiske Banker, og dér staar da den danske Handels og Industris russiske Fortjeneste fra de sidste Aar.

30 Vor Handels Fremtid i Rusland. Imidlertid er det Forhold, at Landets Fortjeneste i Rusland staar fast i Bankerne, ikke saa slemt, som det ved første Øjekast kunde se ud til. Thi i samme Øjeblik, der lukkes op for Rusland", vil Pengene være til Disposition og gøre deres Nytte, og vore danske Firmaer vil sikkert vide at drage deres Fordel af dem. For disse opsparede Rubler vil der blive købt russiske Produkter til Eksport; for de eksporterede Varer vil nye Varer blive tilførte Rusland. Handelen vil atter tage sin Gang. Og alt tyder paa, at Danmarks Handelsomsætning til og fra Rusland vil stige. Thi Ruslands Hovedpolitik efter Krigen vil og maa være: at skaffe sig Varer. Vi har set det under Krigen; det er ikke Pengene i og for sig, der spiller nogen Rolle. Begæret efter dem er ikke saa stort som Begæret efter Varer. I det smaa tager Sagen sig vel omtrent saaledes ud: En russisk Bonde har Produkter til Salg, Hør eller Korn. Byd ham lige saa mange Rubler, del skal være, han siger Nej. Men byd ham en Plov eller en Høstbinder, og han slaar straks til. Det vil være Principet om gensidig

31 - 27 Vareudveksling, der i de nærmeste Aar vil sejre. Og her har c!e danske Firmaer i Rusland deres slore (.hance. For de bundne Rubler, der nu henstaar i russiske Banker, hør de i Rusland købe Varer, der kan holde sig, til Eksport. For bare at nævne nogle faa, f. Eks. Asbest, Smøreolier og Pelroleum. Det skal nok vise sig, al f. Eks. den russiske Petroleum vil faa el slort europa'isk Marked efter Krigen. Og hvad har vi ikke alt at byde Rusland i Iiytle. Vor Industri som vor Handel vil, efter alt al domme, giui en fornyende Fremtid i Mode i det Rusland, der efter Krig cg Revolutionen slaar med et uhyre Behov pan alle Slags Varer, Produkter og Maskiner. l)er er derfor allerede under Krigen s'if'tel 11 re n\e Selskaber, netop med de s'.urc Fremtidsmuligheder i Rusland for Øje. Vi skal saaledes blot nævne Aktieselskabet,,Russodania", hvis Bestyrelses Formand er Overretssagfører Carl Levin, medens dets Direklorer er Herrerne Torben Drecks / < g /\ /?. Mosdal. Selskabets Aktiekapital er i Ojeblikket 350,000 Kr., men d n agtes eller Krigen udvidet til 2 Millioner Kr., idet man ved Forarbejder allerede har klarlagt alt til en stor Im- og

32 Eksportvirksomhed med Petrograd og Kurgan som Hovedcentrer. Ligesom andre Lande i andre Verdensdele har budt os de store Chancer, saaledes vil nu ogsaa Rusland komme til for os at blive Fremtidens Land, hvor vor Handelsstand vil finde nyt Marked, hvis den i Tide har rustet sig.

33

34