HANDLEPLAN FOR LÆSNING

Transkript

1 AUNING SKOLE HANDLEPLAN FOR LÆSNING FEBRUAR 2012 KÆRE KOLLEGER Vi vil med denne handleplan for læsning give lærerne et redskab til, at eleverne på Auning Skole får varierede og brugbare læse- og læringsstrategier i alle fag og at lærerne i de boglige fag samarbejder om undervisningen i faglig læsning. På Auning Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i børnehaveklassen spottes elever med svage forudsætninger for læsning. Eleverne følges tæt og får et intensivt kursus i sproglige forudsætninger. I indskolingen handler læsning primært om afkodning - at knække læsekoden, mens det på mellemtrinnet og overbygningen drejer sig om at læsefærdighederne skal bruges til at tilegne sig kundskab, indsigt og oplevelser i fagene. Her handler det ikke om læseundervisning i konkret forstand, det er læringsundervisning. På alle trin gælder det, at læsning og skrivning er to sider af samme sag. I en optimal udvikling foregår disse to indsatser altid sideløbende. Når vi i denne handleplan omtaler arbejdet med læsning, omfatter det såvel læse- som skriveaktiviteter. Lærerne på 4. og 7. årgang deltager i Task Force; Læsning i alle fag. Formålet med dette projekt er at fremme elevernes læseforståelse i fagene ved at give dem strategier og redskaber til at kunne engagere sig i at læse, forstå og tilegne sig teksten rigtig godt. Denne handleplan er tænkt som en hjælp til at optimere elevernes læsning og læring. Samtidig er den ment som en hjælp til at lette lærernes arbejde med planlægning af undervisningen. Danskfagudvalgene er kom- met med indspark og ønsket om, at handleplanen skal være en praktisk håndbog. Den bagvedliggende teori findes derfor til sidst i handleplanen. Læseforståelsesstrategier og andre litteraturpædagogiske værktøjer findes ligeledes her. Handleplanen skal være en rød tråd for læsning gennem hele skoleforløbet. Den skal fremme, at elevernes læsning bliver optimeret; at eleverne læser for at lære. Handleplanen er dynamisk og skal løbende udvikles. Med venlig hilsen Mette og Birgit HANDLEPLANEN INDEHOLDER: Anbefalinger til hvordan undervisningen i læseog læringsstrategier kan varetages på hver årgang Procedurer for evaluering af læseundervisningen på hvert klassetrin Varetagelse af elever med læsevanskeligheder Læsevejledernes rolle INDHOLD INDSKOLINGEN 2 MELLEMTRINNET 12 UDSKOLINGEN 18 STRATEGIER 23 OM LÆSNING 25 LÆSEVEJLEDEREN 29

2 SIDE 2 HANDLEPLAN FOR LÆSNING God litteratur til lærerne i indskolingen: Det gode læseforløb af Ingvar Lundberg Opdagende skrivning af Klara Korsgaard Skriv op og ned! Af Elsebeth Otzen Læsedetektiven I af Elisabeth Arenbak LÆSNING I INDSKOLINGEN Når man spørger børn, hvad de skal lære, når de kommer i skole, vil de fleste svare, at de skal lære at læse. Et vigtigt mål for Auning Skole er netop at sørge for, at alle elever får mulighed for en vellykket læse- og skriveudvikling. 0.klasse Læsning vil sige at forstå skrevne meddelelser. Det er en aktiv meningssøgende proces, hvor læseren genskaber et forestillingsindhold på basis af en identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden. Læsefærdigheder og skrivefærdigheder er to sider af samme sag og de udvikles sammen. I 0. klasse bygger læseudviklingen på sproglig udvikling. Efterhånden kan barnet flytte sin opmærksomhed fra ord og sætningers betydning til, hvordan de lyder. Barnet kan lægge mærke til om ord er lange eller korte, om de rimer osv. Den læseforberedende undervisning i 0. klasse bygger på en faglig og legende tilgang. Så mange som muligt skal være klar til at modtage den fortsatte læseundervisning ved overgangen til 1. klasse. Den løbende evaluering i 0. klasse skal komme den første formelle læseundervisning i 1. klasse til gode. 1. klasse Eleverne lærer nu at anvende varierede læsestrategier, som understøtter de to komponenter i læsning; afkodning og sprogforståelse. For børn med risiko for at få læsevanskeligheder er det afgørende nødvendigt, at de får udpegende undervisning i, hvordan man gør. Lydmetoden skal være et fast element i undervisningen af disse børn. 2. klasse Funktionelle læsefærdigheder er målet for 2. klasse. Det er basis for, at eleverne kan bruge læsning til at skaffe sig ny viden, indsigt, og oplevelser og dermed også til at bevare nysgerrigheden og læselysten. Dette er igen basis for, eleverne kan tilegne sig viden gennem læsning i alle skolens fag i det videre skoleforløb. 3. klasse I 3. klasse arbejdes med at automatisere og konsolidere elevernes læsefærdigheder. Forældresamarbejde Skolens forventning til forældrene er, at de også tager ansvar for deres børns læsning. Dette gøres derhjemme, ved at læse med børnene minimum 30 minutter dagligt. Der er lavet en skrivelse til forældrene, hvori vi beskriver, hvilke forventninger vi har til de 30 minutters daglig læsning. Den fortsatte læsning op gennem skoleforløbet kræver også forældreopbakning. Allerede inden skolestart grundlægges barnets sproglige kompetencer og barnets tidlige sproglige udvikling er af afgørende betydning for den senere læseudvikling. For at få forældrene på banen i arbejdet omkring elevernes læseudvikling, har vi udarbejdet en folder om læsning, der er tilpasset forældre til elever i indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen.

3 FEBRUAR 2012 SIDE 3 LÆSEVANSKELIGHEDER Læsevanskeligheder Læsefærdigheder udvikles i samspil mellem elevernes forudsætninger, læselyst, læseerfaring og den undervisning, eleven deltager i. Langt de fleste elever lærer at læse, men for nogle er det en vanskelig proces. Carsten Elbro definerer læsevanskeligheder således: At have læsevanskeligheder vil sige, at læsefærdighederne ikke slår til. Der eksisterer i dag sikker viden om årsager til læsevanskeligheder. Årsagerne er begrundet i sproglige vanskeligheder. Al viden om læseudvikling understreger vigtigheden af at finde og identificere læsevanskeligheder så tidligt som muligt for at hindre vanskelighederne i at brede sig til elevens hele skoleliv. Det betyder, at vi på skolen ja helst allerede i børnehaven må lede efter tidlige tegn for at iværksætte Tidlig Indsats. Som tidligere beskrevet har Auning Skole i de sidste år haft læsning som indsatsområde. Læsning har haft stor bevågenhed såvel lokalt som nationalt. Børnehaverne er begyndt at arbejde systematisk med sproglig opmærksomhed, forældre vejledes til højtlæsning for børnene i hjemmet. Der foregår systematisk undervisning i bogstav lydforbindelserne allerede i børnehaveklassen. Auning Skole har 2 uddannede læsevejledere. Vi afholder klassekonferencer på flere årgange. På klassekonferencerne mødes lærerne fra almenundervisningen, specialundervisningen og læsevejlederen under overskriften Alle evalueringer peger også fremad, her foregår en kvalificeret og kvalificerende samtale om hver enkelt elev i klassen. I løbet af denne samtale ledes bl.a. efter tegn på læsevanskeligheder. Systematisk løbende evaluering kan give læreren et indblik i elevens faglige udvikling og kan samtidig være elevens mulighed for at få indsigt i sin egen læring. På Auning Skole følger vi, når det drejer sig om læseudvikling, den evalueringsplan, der skitseres i Norddjurs Kommunes Handleplan for Læsning. Handleplan for elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder. På Auning Skole tilstræber vi et tæt samarbejde mellem dansklæreren, læsevejlederen og Ressourcecentrets lærere for at identificere tegn på læsevanskeligheder. Vi arbejder: Forebyggende: Dansklærere og læsevejledere samarbejder om at implementere nødvendig viden om læseskriveudvikling, således at der i undervisningen er fokus på de centrale komponenter, som fremmer sproglig opmærksomhed og læse skriveudviklingen for alle elever. Undervisningsdifferentiering, fleksibel holddannelse er værktøjer. Danskfagudvalg er et eksempel på et mødeforum. Foregribende: Der sker en målrettet indsats for elever, der er identificeret som værende i risiko for at udvikle læsevanskeligheder. Der er brug for yderligere differentiering og holddannelse. Der kan inddrages lærer fra Ressourcecentret, specialundervisningen foregår i almenklassen evt. på hold. Der kan anmodes om rådgivning fra læsevejleder. Forældrene inddrages. Der oprettes en Læselogbog på den eller de konkrete elever, den særlige indsats andrager. Indgribende: Der sker en målrettet indsats for elever, som på trods af en forebyggende og foregribende undervisning stadig har svært ved at udvikle brugbare læse skrivefærdigheder. Lærer fra Ressourcecentret inddrages, der foretages yderligere læseundersøgelse ved Ressourcecenter eller læsevejleder. Forældrene er inddraget. Der udarbejdes en Individuel Undervisningsplan af lærer fra Ressourcecentret. Eleven følges med en Læselogbog, som dansklæreren er tovholder for. Specialundervisningen kan foregå indenfor klassens rammer eller udenfor klassens rammer. Forældre og elev orienteres om målene for den særlige indsats. Inkluderende: De indgribende indsatser i forhold til den konkrete elev er afsluttede eller sat på pause. Eleven undervises i almenklassen med de særlige beskrivelser, der ligger omkring standpunkt og læringsstil. Elevens læse og skrivefærdigheder vedligeholdes og automatiseres. Der anvendes kompenserende IT. Eleven er tilknyttet skolens IT advokat. Det er klassens læreres ansvar, at undervisningsmaterialerne foreligger digitalt. Udover skolens egne Ressourcepersoner er der mulighed for at trække på PPR, herudover kan der søges om support fra kommunens Læse Sprogcenter i Grenå. Læselogbog: er en elektronisk dagbog, som klasselæreren opretter, når hun opdager, at en elev er i risiko for at udvikle læsevanskeligheder. Klasselæreren har ansvaret for, at der opsummeres i læselogbogen omkring: elevens læse skriveudvikling, indhold i indsatser, evaluering af indsatser. Læselogbogen præciserer læseudvikling, skriveudvikling, staveudvikling samt indeholder de evalueringer, eleven har deltaget i. Omkring kompensatorisk IT se Auning Skoles IT strategi. Carsten Elbros Læsevanskeligeheder beskriver læse og skrivevanskeligheder. Hvad skyldes de og hvad kan man gøre ved dem.

4 SIDE 4 HANDLEPLAN FOR LÆSNING LÆSNING I BØRNEHAVEKLASSEN FORMÅL: AT STYRKE OG UDVIKLE ELEVERNES SPROGLIGE FÆRDIGHEDER SAMT AT GØRE ELEVERNE SPROGLIGT PARATE TIL DEN FREMTIDIGE LÆSE OG SPROGINDLÆRING FASTE TILTAG Klassens kommende dansklærer deltager efter jul i undervisningen i 3 lektioner om ugen. I september holdes der klassekonference med ledelsen, børnehaveklasseleder, pædagog, talepædagog samt læsevejleder. I april afholdes der klassekonference med børnehaveklasselærer, kommende klasselærer/e, ledelsen samt læsevejleder. Klassekonferencerne bygges op om resultaterne fra Læseevaluering på begyndertrinnet. På baggrund af resultaterne, oprettes der små sproghold i samarbejde med Kompetencecenteret. MÅL - TRINMÅL EFTER 0. KLASSE Mundtligt: er sproglig parat til at lære at læse har et rimeligt ord - og begrebsforråd sætter pris på en god historie/ eventyr er fonologisk opmærksom Læsning: kan læse sit eget navn kan legelæse kender den korrekte læseretning kender bogstavernes form, navne og lyde kan høre et ords begyndelseslyd Skrivning: kan skrive sit eget navn kan legeskrive til egne tegninger forstår at skrift kan bruges til noget ANBEFALELSESVÆRDIGE MATERIALER AKTIVITETER På vej til den første læsning Big Books Rim og remser Læse let bøger Hop om bord i lyd og ord Halfdan Rasmussens ABC Skæg med bogstaver (CD) ALKALÆR Klasseværelset er forsynet med mange billedbøger, læse let bøger og andet materiale der inspirerer til at legeskrive og - læse (magnetbogstaver, papskilte, brevpapir, postkasse, postkort, huskesedler osv.) Den sproglige opmærksomhed øges gennem mange gentagelser og genkendelighed. Der arbejdes med rim og remse, fortælling, højtlæsning, ord og sætninger, stavelser og samtale. Vigtigt at skabe et trygt miljø, hvor alle tør deltage. Hjemmet informeres om dets betydning for læseindlæringen, og bør opfordres til at læse / billedlæse / stimulere / samtale med deres barn. En folder til forældrene om læsning er udarbejdet af læsevejlederne. Den fonologiske opmærksomhed øges gennem arbejdet med bogstavernes lyde. Der arbejdes systematisk og struktureret efter et fastlagt program, hvor bl.a. bogstavets navn, form og lyd understøttes af håndfonemer. Der tages højde for hvordan det enkelte barn bedst tileg- ner sig bogstaverne. Der arbejdes med børnestavning (opdagende skrivning).

5 FEBRUAR 2012 SIDE 5 LÆSNING I BØRNEHAVEKLASSEN EVALUERING Børnehaveklasseleder foretager tre læseevalueringsopgaver i starten af skoleåret (september) Materiale: Læseevaluering på begyndertrinnet Store bogstaver, Vokaler, Find billedet. Der bliver forskellige tiltag med de børn, der ikke klarer læseevalueringsopgaverne tilfredsstillende (Materiale: Læseevaluering på begyndertrinnet - Bogstavbenævnelse). Børnehaveklasselederen foretager KTI-testen (Kontrolleret tegneiagttagelse) i september og april. Børnehaveklasseleder foretager tre læseevalueringsopgaver i april. Materiale: Læseevaluering på begyndertrinnet Alle bogstaver, Konsonanter, Find billedet. Også her igangsættes tiltag for børn med særlige behov. (Materiale: Læseevaluering på begyndertrinnet Bogstavbenævnelse, Fonologisk analyse). Klasseteammøder Årgangsmøder Dansk I fagudvalg Kompetencecenter Læselog Portfolio TYPISKE KENDETEGN FOR EN LÆSER PÅ DETTE NIVEAU Eleven har lyst til at læse, kan i et vist omfang lege med ord og rim. Eleven kender begreberne bogstav, ord og sætning. Eleven kan legeskrive og lidt senere børnestave. Eleven kan lytte aktivt til oplæsning og fortælling. Eleven kan genfortælle og selv fortælle historier. Eleven kan indgå i samtale og dialog. Eleven har en begyndende forståelse for sammenhængen mellem skriftens tegn og talens lyd. Eleven har fået et begyndende kendskab til de 3 alfabeter (navn, form og lyd). Holddeling På årgangen arbejdes der i nogle lektioner med holddeling ud fra forskellige kriterier. Dialogisk oplæsning I dialogisk oplæsning inddrages børnene aktivt i oplæsning af billedbøger; svarer på spørgsmål og fortæller selv dele af historien. Dialogisk oplæsninger støtter elevernes tilegnelse af nye ord. Oplæsningsformen kan være medvirkende til, at styrke elevernes fokus på ordenes udtale og lydlige struktur.

6 SIDE 6 HANDLEPLAN FOR LÆSNING LÆSNING I 1. KLASSE FASTE TILTAG I maj holdes der klassekonference med ledelse, dansklærer, matematiklærer, pædagog, læsevejleder samt læsekonsulent. Der arbejdes med materialet; Den første læsning Der arbejdes med forskellige læringsstile og forskellige læringsstrategier - herunder CL. Iværksættelse af tidlig indsats for elever med behov for det. FORMÅL: AT STYRKE OG UDVIKLE ELEVERNES SPROGLIGE FÆRDIGHEDER, AT GIVE ELEVERNE MULIGHED FOR AT ERFARE, AT LÆSNING OG SKRIVNING KAN GIVE OPLEVELSER OG VIDEN AT STIMULERE ELEVERNES LÆSE OG SKRIVELYST MÅL FOR LÆSNING I DANSK, NYE FÆLLES MÅL Læsning: Udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Læse enkle tekster op Lytte med forståelse til oplæsning og fortælling og genfortælle indholdet Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af almindeligt brugte ord i alderssvarende tekster Læse sprogligt udviklende tekster og bruge enkle læseforståelsesstrategier Søge forklaring på ukendte ord Opnå passende læsehastighed og præcision Genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste Læse fiktive og ikke-fiktive børnebøger og digitale tekster af passende sværhedsgrad Begynde at læse sig til viden i faglige tekster Læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste Udvikle begyndende læserutiner Finde og vælge bøger til egen læsning Skrivning: Skrive enkle fiktive tekster Stavning : Stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster. (stavetrin 1) AKTIVITETER Der arbejdes med begrebskort. Som træning til at kunne fastholde indhold af en tekst kan eleverne arbejde med handlingsbro eller tørresnor. Det er væsentligt, at eleverne læser selvstændigt i bøger, der passer til den enkeltes niveau. Der arbejdes med læseugler (afkodningsstrategier) og læseorme (læseforståelsesstrategier) Der arbejdes med skrivning af små fiktive historier og tekster om egne oplevelser. Arbejdet med skrivning er fra første dag i 1. klasse en del af undervisningen for at støtte elevernes opmærksomhed på det talte sprogs segmenter og tilegnelsen af det alfabetiske princip. Eleverne kan benytte sig af børnestavning, men kravet til korrekt stavning af lydrette ord og hyppige ord skærpes. Læreren er meget op- mærksom på elevens staveudvikling. Der arbejdes i værksteder, som træner specifikke læringsområder. Der er løbende opfølgning med, og inddragelse af forældre. Der er fokus på at alle elever arbejder inden for nærmeste udviklingszone. Der skal være tid og ro til fordybelse. Eleven som læser/ skriver 30 minutter dagligt konsoliderer og udvikler sin læsning.

7 FEBRUAR 2012 SIDE 7 LÆSNING I 1. KLASSE ANBEFALELSESVÆRDIGE MATERIALER Fællesmaterialer: Den første læsning: læsebogen, arbejdsbogen og bogstavbogen. Individuelle materialer: Dus med dansk A-bogen Skrivebøger Små læselet bøger Superbog.dk Bogtyven Alfabetet på tapetet Når eleven læser 95% af. ordene rigtigt kan bogen bruges til at øve selvstændig læsning. Når eleven læser 90% af ordene rigtigt EVALUERING Bruges bogen til undervisning og til at fremme elevens læseudvikling. I starten af maj tages den kommunale læseprøve OS64 af dansklæreren. Herefter afholdes klassekonference. Derudover er der mulighed for at tage MiniSL 1 i marts. Klasseteammøder Årgangsmøder Dansk I fagudvalg Kompetececenter Elevplaner Elevsamtaler Årsplanstræ Portfolio Læselog Det er vigtigt, at eleven ikke læser disse bøger alene, da de er for svære til selvstændig læsetræning TYPISKE KENDETEGN FOR EN LÆSER PÅ DETTE NIVEAU Eleven er ved at tilegne sig læsefærdighed ved læsning af tekster med få lydrette ord på hver side, oftest med billeder, som teksten bygger på. De benytter sig primært af ydre ledetråde. Den forståelsesbaserede afkodning kræver stor op- mærksomhed og energi i søgningen efter indholdet. Eleven læser kendte ord i tekster ved hjælp af ordbilleder. Eleven bruger bogstavlyden, ofte det første bogstavs lyd, for at afkode nye ord i teksten, og korrigerer ofte sig selv. Nogle børn tilegner sig skriftsproget bedre gennem skrivning. De finder det nemmere at skrive lydene i ord de selv har fundet på (genkalde) end at læse lydene i ukendte ord (genskabe). ARBEJDET MED LÆSNING SKAL FREMGÅ AF ÅRSPLANERNE Holddeling Selve læseundervisningen foregår på hold, hvor eleverne er sammensat ud fra deres læsemæssige forudsætninger. Der tages højde for elevens udbytte af forskellige arbejdsmetoder samtidig med, at tempoet er forskelligt på holdene. Dialogisk oplæsning I dialogisk oplæsning inddrages børnene aktivt i oplæsning af billedbøger; svarer på spørgsmål og fortæller selv dele af historien. Dialogisk oplæsninger støtter elevernes tilegnelse af nye ord. Oplæsningsformen kan være medvirkende til, at styrke elevernes fokus på ordenes udtale og lydlige struktur.

8 SIDE 8 HANDLEPLAN FOR LÆSNING LÆSNING I 2. KLASSE FASTE TILTAG I maj holdes der klassekonference med ledelse, dansklærer, matematiklærer samt læsevejleder. Fortsat læsehjælp for elever med behov for det. Der arbejdes med forskellige læringsstile og forskellige læringsstrategier - herunder CL. FORMÅL: AT ELEVEN FORTSAT HAR LYST TIL AT LÆSE OG SKRIVE AT ELEVEN KAN ANVENDE LÆSNING OG SKRIVNING I HVERDAGEN AT ELEVEN FÅR OPLEVELSEN AF, AT LÆSNING GIVER OPLEVELSER AT ELEVEN BRUGER LÆSNING TIL OPLYSNING OG INFORMATION AT BRUGE SKRIFT SOM EGENTLIGT KOMMUNIKATIONS- MIDDEL MÅL - TRINMÅL FOR 2. KLASSE Læsning: skelne lyde, sætte lyde/ bogstaver sammen og læse nye ord læse lette tekster uden hjælp (lix 10 15) anvende relevante afkodningsstrategier (stave, dele og lydere) anvende relevante og brugbare læsemåder (forberedt læsning, højtlæsning, stillelæsning, fri selvstændig læsning og skærmlæsning) at eleven kan gengive indholdet af en læst eller Skrivning: skrevet tekst vide, at der er forskel på det talte og skrevne sprog vide, at sproget består af forskellige ordklasser udtrykke sig i billeder, lyd, tekst og drama finde informationer i forskellige medier skrive huskesedler, breve og beskeder, som andre kan læse skrive enkelte tekster om egne oplevelser, skrive ud fra fantasi, billeder, læste Stavning: tekster i enkle fiktive genrer som historie og eventyr skrive de små og store trykbogstaver i håndskrift anvende computer børneskrive udnytte det fonematiske princip (stave lydret) = stavetrin 2 være klar over, at der forekommer en del undtagelser fra den indlærte staveregel AKTIVITETER Klasseværelset bør være godt forsynet med et bredt udvalg af skønlitteratur, faglitteratur og andre materialer, der vækker elevernes interesse og giver dem lyst til at læse og skrive. Det er vigtigt, at læsning og skrivning går hånd i hånd med præsentation og fremstilling af tekster. Målet for 2. klasse er, at eleverne staver lydrette ord og flere af de 120 hyppige ord korrekt. Læsning og skrivning medtænkes altid i emne og værkstedsundervisning, på samme måde som en differentieret læseudvikling er en forudsætning for det enkelte barns læse- og skrive udvikling. Der skal være tid og ro til fordybelse. Tidlig undervisning i faglig læsning. Der arbejdes med strategierne brainstorm, tokolonnenotat og VØL skema. Der arbejdes med fiktive teksters tredeling - indledning, handling, afslutning. Der arbejdes med handlingsbro og fortællingsansigt for at fastholde handlingen. Der arbejdes løbende med litteraturarbejde. Der arbejdes med sproget; ord, sætninger, ordklasser, ords betydning (antonymer, synonymer) Der arbejdes med læseugler (afkodningsstrategier) og læseorme (læseforståelsesstrategier) Løbende opfølgning på det enkelte barns læseudvikling. Der arbejdes i værksteder, som træner specifikke læringsområder. Der er løbende opfølgning med, og inddragelse af forældre. Der er fokus på, at alle elever arbejder inden for nærmeste udviklingszone. Eleven som læser/ skriver 30 minutter dagligt konsoliderer og udvikler sin læsning.

9 FEBRUAR 2012 SIDE 9 LÆSNING I 2. KLASSE ANBEFALELSESVÆRDIGE MATERIALER Fællesmaterialer: Den første læsning: læsebogen og arbejdsbogen. Sikker stavning 2. klasse (1+ 2) Læsefidusens kapitelbøger Læsebøger til selvstændig læsning B, c, d - bogen Superbog.dk Dansklf.dk Når eleven læser 95% af ordene rigtigt kan bogen bruges til at øve selvstændig læsning. Individuelle materialer: Når eleven læser 90% af ordene rigtigt EVALUERING Bruges bogen til undervisning og til at fremme elevens læseudvikling. I april/maj tages den kommunale læseprøve OS120, staveprøven ST2, DVO nonords stavning. Herefter afholdes klassekonference. Der er nationale test i læsning. Klasseteammøder Årgangsmøder Dansk I fagudvalg Kompetencecenter Elevplan Elevsamtaler Årsplanstræ - målcirkler Portfolio Læselog Det er vigtigt, at eleven ikke læser disse bøger alene, da de er for svære til selvstændig læsetræning TYPISKE KENDETEGN FOR EN LÆSER PÅ DETTE NIVEAU Læseren anvender og skifter mellem formålsbestemte strategier i en efterhånden funktionel læsning af enkle tekster. Læseren stopper op, bliver hængende i afkodningen, der kræver megen opmærksomhed læsningen går langsomt. For de lidt bedre læsere på dette klassetrin gælder, at de selvstændigt kan læse en ukendt tekst af et vist omfang inden for egen erfaringsverden. De vil søge efter mening og har derfor brug for gode forståelsesstrategier. Afkodningen kræver stadig opmærksomhed, og læseren går i stå under afkodning af ukendte ord i den løbende læsning; læsningen er endnu ikke flydende. Det gælder stadig, at nogle børn tilegner sig skriftsproget bedre gennem skrivning. De finder det nemmere at skrive lydene i ord de selv har fundet på (genkalde) end at læse lydene i ukendte ord (genskabe). ARBEJDET MED LÆSNING I DE FORSKELLIGE FAG, SKAL FREMGÅ AF ÅRSPLANERNE Holddeling Selve læseundervisningen foregår på hold, hvor eleverne er sammensat ud fra deres læsemæssige forudsætninger. Der tages højde for elevens udbytte af forskellige arbejdsmetoder samtidig med, at tempoet er forskelligt på holdene.

10 SIDE 10 HANDLEPLAN FOR LÆSNING LÆSNING I 3. KLASSE FASTE TILTAG FORMÅL: BEVARER OG FORTSAT UDVIKLER LYSTEN TIL AT LÆSE OG SKRIVE FÅR OPLEVELSER OG TILEGNER SIG VIDEN GENNEM LÆSNING AF FORSKELLIGE GENRER STIFTER BEKENDTSKAB MED UDDRAG AF BØRNELITTERATUREN ANVENDER LÆSNING OG SKRIVNING I ALLE FAG OG PÅ TVÆRS AF FAGENE ERFARER, AT KROPSSPROG OG STEMMEFØRING ER VIGTIG I KOMMUNIKATION HENTER INSPIRATION TIL EGEN SKRIFTLIG OG MUNDTLIG FORMULERING FRA DET, DER LÆSES, HØRES OG SES Sikre en god overgang mellem indskoling og mellemtrin. (Retningslinjer for overgangen er beskrevet på intra) MÅL TRINMÅL FOR 3. KLASSETRIN Mundtligt: lytte koncentreret til hinanden og stille relevante spørgsmål til det fortalte formulere egne synspunkter og forholde sig til andres fortælle og oplæse egne tekster reflektere over og samtale om indholdet i forskellige tekster og teksttyper beskrive billeders indhold i forbindelse med tekstlæsning Læsning: læse ukendte tekster med stigende hastighed lære at læse for at tilegne sig viden og indsigt begynde at skelne mel- lem fiktion og fakta forstå en skriftlig arbejdsbeskrivelse i fx dansk eller matematikbogen læse ukendte tekster med sikkerhed i oplæsning og forståelse (lix 15-20). Skrivning: Eleven skal i løbet af 3. klasse kunne; omsætte sin egen fortælling til en skreven tekst begynde at arbejde med procesorienteret skrivning idémylder, tankekort og idéliste nuancere indholdet og sproget gennem et begyndende arbejde med sproglære bruge navneord, udsagnsord og tillægsord i korrekt bøjningsform anvende punktum korrekt, lave en overskrift og markere samtale i egne tekster kende anvendelsen af små og store bogstaver skrive en begyndende sammenhængende skrift anvende computer Stavning: udnytte det fonematiske princip lydret stavning svarende til trin 2 stave de almindeligste ord korrekt 120 ord stavelsesdele arbejde med bøjningsendelser videreudvikle evnen til at skelne lyde ANBEFALELSESVÆRDIGE MATERIALER Fællesmaterialer: Den sikre læsning og dertilhørende arbejdsbøger. Sikker stavning 3. klasse (1+ 2) Individuelle materialer: Frk. Ignora bøgerne Vitello bøgerne Zackarias bøgerne Superbog.dk

11 FEBRUAR 2012 SIDE 11 LÆSNING I 3. KLASSE AKTIVITETER Læseaktiviteter, hvor man synliggør læsning i klassen. Dette kan være i form af bogorm, læsebarometer, læsekontrakt på elevintra, præsentationer af læste bøger, etc. Lærerens oplæsning er stadig vigtig. Dette øger ordforrådet, giver bedre forforståelse og inspirerer til videre læsning. Litteraturarbejde; Det er vigtigt at arbejde med før, under, efter aktiviteter. Læsning af fællestekst (for klassen, makkeren.) Det giver ansvar over for hinanden, giver glæde ved at dele oplevelser. Selvstændig læsning øger den sproglige kompetence, automatiserer læsning og giver læselyst. Undervisning i faglig læsning. Der arbejdes med strategierne brainstorm, tokolonnenotat og VØL skema. Bruge skolebiblioteket så meget som muligt. Arbejde med genrer. Find forskellige slags tekster og snak om hensigt, afsender og modtager (fx huskeseddel, fødselsdagskort, roman osv.) Når eleven læser 95% af ordene rigtigt EVALUERING kan bogen bruges til at øve selvstændig læsning. Dansklærer tager SL 60 og ST 3 i februar /marts inden anden skole-hjem samtale. Udnyttelse af læse- og skrivestrategier så muligheden for at arbejde sig fra lyd til skrift muliggøres. Klasseteammøder. Dansk I fagudvalg Kompetencecenter Elevplaner Elevsamtaler Årsplanstræet - målcirkler Portfolio Læselog Når eleven læser 90% af ordene rigtigt Bruges bogen til undervisning og til at fremme elevens læseudvikling. Det er vigtigt, at eleven ikke læser disse bøger alene, da de er for svære til selvstændig læsetræning Årgangsmøder TYPISKE KENDETEGN FOR EN LÆSER PÅ DETTE NIVEAU Læseren læser nu flydende med god forståelse. Læseren har et fundament af funktionelle læsestrategier og udvider sin læsning til også at omfatte bøger med at væsentligt større omfang end tidligere. Læseren foretrækker typisk stillelæsning. Eleven som læser/ skriver 30 minutter dagligt konsoliderer og udvikler sin læsning. ARBEJDET MED LÆSNING I DE FORSKELLIGE FAG, SKAL FREMGÅ AF ÅRSPLANERNE

12 SIDE 12 HANDLEPLAN FOR LÆSNING AT LÆSE FOR AT LÆRE! Nu har eleverne knækket læsekoden, og den nye læsefærdighed skal bruges til at tilegne sig kundskab, indsigt og oplevelser i mange fag. De grundlæggende læsefærdigheder skal fortsat udvikles ved en systematisk og omhyggelig læseundervisning på mellemtrinnet. Der er fokus på konsolidering og automatisering af læsefærdigheder og den fortsatte læsning skal danne grundlag for at udvikle forskellige læsemåder samt at anvende læseforståelsesstrategier i mødet med forskellige tekstgenrer og forskellige formål med læsningen. Fokus er nu på at læse for at lære. Elevernes fortsatte læseudvikling er et fælles anliggende for alle klassens faglærere. Dansklæreren er ansvarlig for at introducere læsestrategier. Faglærerne er ansvarlige for deres fags særlige fagterminologi og teksters genretræk. Ydermere skal faglærerne inkludere læsefærdigheder og læsestrategier i elevernes arbejde med at læse teksterne til faget. FORMÅL: AT KONSOLIDERE LÆSNINGEN VED AT ELEVERNE LÆSER MEGET OG LÆSER VARIEREDE TEKSTER AT SKABE LÆSERE MED EN AKTIV LÆSEINDSTILLING AT BEVARE LÆSELYSTEN LÆSNING I 4. KLASSE MÅL FOR LÆSNING I DANSK - NYE FÆLLES MÅL Det talte sprog: 1. Læse tekster op med tydelig artikulation og betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel Det skrevne sprog læse: 2. anvende sikre og automatiserede afkodnings-strategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster 3. læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier 4. søge ordforklaring til forstå- ANBEFALINGER TIL EN LOKAL PRÆCISERING AF OVENSTÅENDE MÅL - OG IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE OPNÅS... 1) En idé til, hvordan det kan gøres: hver uge får en elev til opgave at læse en kort skønlitterær tekst op for resten af klassen. Eleven skal have mulighed for at øve sig på forhånd, så oplæsningen bliver fuldstændig flydende, og med optimal artikulation og betoning. Brug eventuelt Louis Jensens Firkantede historier; på den måde kan eleven også brillere med at fortolke teksten. 2/6) Ved afslutningen af 4. Klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en alderssvarende, skønlitterær tekst (LIX 20-25) være ord i minuttet. Mål elevernes hastighed ved begyndelsen af året, midtvejs og ved afslutningen af året. Det er afgørende, at forståelsen følger med, derfor skal der udarbejdes kontrolspørgsmål til teksterne. Tekster til hastighedsmåling findes for eksempel på undervis.dk 3) En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under eller else af ord og fagudtryk 5. kende forskellige læseteknikker 6. tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad 7. udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt 8. læse alderssvarende skønog faglitteratur og digitale tekster med god forståelse 9. læse sig til danskfaglig viden 10. Læse med bevidsthed om efter læsning af en tekst med henblik på forskellige elementer i læseforståelsen. En samlet oversigt over læseforståelsesstrategier kan ses på side 23 og 24. Vælg ud, hvilke I gerne vil arbejde med på dette klassetrin. VØL skema, brainstorm, mind maps samt tokolonnenotater er oplagte at introducere på dette klassetrin 4) på dette klassetrin kan eleverne rådføre sig med kammeraterne eller med læreren. Det vigtigste er, at eleven aktivt gør noget, når hun læser noget, hun ikke forstår. 5) En læseteknik eller læsemåde er en bestemt måde at angribe en tekst på. Det er en besvarelse af spørgsmålet: Hvordan skal jeg læse? Ved læsning af skønlitterære tekster nærlæser man. Det vil sige, at man læser hele teksten grundigt. I detaljen kan der skelnes mellem at læse på linjen, mellem linjerne og bag linjerne. Det er en rigtig god idé at træne dette i forbindelse med læsning af skønlitterære tekster, da det tvinger eget udbytte af det læste 11. udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner 12. søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier 13. læse lette og korte norske og svenske tekster læseren til at læse aktivt. Brug kolonnenotat til arbejdet. 7) Ved afslutningen af 4. Klasse bør eleven kunne udfærdige et resumé af en læst tekst 11) Det vil være en god idé at holde styr på, hvad den enkelte elev læser i løbet af året, hvor meget eleven læser, og hvornår eleven læser. Lav et læsebarometer til hver enkelt elev eller brug læsekontrakten på elevintra. Stil krav om, at der som minimum læses 30 minutter om dagen derhjemme. På læsebarometeret /i læsekontrakten laves et mål for, hvor mange sider eleven ønsker at læse om ugen og på et helt år. Et godt udgangspunkt vil være mindst 1500 sider i løbet af året. Løbende udfylder eleverne deres læsebarometer (fx i bibliotekstimen).

13 FEBRUAR 2012 SIDE 13 LÆSNING I 4. KLASSE MÅL FOR LÆSNING I FAGENE Matematik (fra Nye Fælles Mål) 1. læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk 2. læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer 3. løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen Natur/teknik (fra Nye Fælles Mål) 1. arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning Historie og kristendomskundskab (lokale mål) 1. eleverne skal kunne forstå og genkende den berettende teksttype 2. eleverne skal kunne skelne mellem fakta-faktion-fiktion 3. eleverne skal være bevidste om deres udbytte af læsningen 4. eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi 5. eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resumé og tidslinje EVALUERING ST4 tages i september på alle elever. Dansklæreren tager læseprøven De tre unger som evaluering på et forløb i faglig læsning. Nationale test Klassekonference SL 40 tages på bekymringselever. LOKAL PRÆCISERING OG IDEER TIL HVORDAN MÅLENE NÅS Matematik 3) Lær eleverne at bruge procesnotater ved tekststykker. Se eksempel på: undervis.dk Natur/teknik 1) På dette klassetrin vil det være en god idé fra begyndelsen at have fokus på nye, centrale ord og begreber. Et eksempel på et ordkendskabskort kan ses på: dan/ordkendskabskort/ I naturfaglige tekster vil der også forekomme mange sammensatte ord. Det kunne være snelavine, mudderstrømme, hjertekammer og så videre. En god huskeregel for eleverne vil være, at sammensatte ord læses forfra, men forstås bagfra. Et hjertekammer er altså et kammer i hjertet! Lær eleverne denne tankegang. Historie og kristendomskundskab 1) Den berettende teksttype er forholdsvis enkel i sin opbygning, og det vil være en god idé at eleverne forstår opbygningen af en berettende tekst og formålet med at læse den altså hvad det forventes at de kan, når de har læst en sådan tekst. Lær eleverne at benytte notatteknikken tidslinje i forbindelse med læsningen af disse tekster. I begyndelsen gøres det bedst ved, at du som lærer laver tidslinjerne på tavlen, og indledningsvis måske selv finder oplysningerne i teksten, mens eleverne skriver med i deres hæfter. Gradvist kan eleverne bidrage med oplysninger til tidslinjen. Se beskrivelse af berettende tekster på: berettende-tekster/ 2) Især i Ind i historien er der store dele faktion. Formålet er naturligvis at gøre teksterne spændende at læse, men det er vigtigt, at eleverne fra begyndelsen lærer at forholde sig kildekritisk til teksterne. Samtal med eleverne om denne skelnen mellem fiktion, fakta og faktion. Lad eventuelt eleverne mundtligt uddrage det historiske indhold af faktionsteksterne. 3) Dette kan gøres ved at benytte VØL modellen. Før eleverne begynder at læse skriver de ned, hvad de ved i forvejen om emnet og hvad de ønsker at lære ved at læse teksten. Ved endt læsning skriver de ned, hvad de nu har lært. Se eksempel på VØL model på Elisabeth Arnbaks Læsedetektivserie er særdeles velegnet at benytte i forbindelse med faglig læsning: TASK FORCE Alle lærere i Norddjurs Kommune deltager i et kursus i faglig læsning i årene Formålet med projektet er, at fremme elevernes læseforståelse i fagene ved at give dem strategier og redskaber til at kunne engagere sig i at læse, forstå og tilegne sig teksten rigtig godt. Det handler også om videreudvikling af lærernes viden og kompetencer. Teamene på 4. og 7. årgang er på kursus og samarbejder med læsevejlederen om faglig læsning i klasserne. HUSK: LÆSNING OG SKRIVNING GÅR ALTID HÅND I HÅND!

14 SIDE 14 HANDLEPLAN FOR LÆSNING LÆSNING I 5. KLASSE HUSK: LÆSNING OG SKRIVNING GÅR ALTID HÅND I HÅND! FORMÅL: AT KONSOLIDERE LÆSNINGEN VED AT ELEVERNE LÆSER MEGET OG LÆSER VARIEREDE TEKSTER AT SKABE LÆSERE MED EN AKTIV LÆSEINDSTILLING AT BEVARE LÆSELYSTEN Faglig læsning af Elisabeth Arnbak er delt op i en teoretisk del om læsning og læring og en praktisk del med masser af ideer til den konkrete undervisning i faglig læsning. MÅL FOR LÆSNING I DANSK - FRA NYE FÆLLES MÅL Det talte sprog: 1. Læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel, afpasset efter genre og formål Det skrevne sprog læse: 2. anvende sikre og automatiserede afkodnings-strategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper 3. læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier 4. søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske medier 5. kende forskellige læseteknikker 6. udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad 7. fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form 8. læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse ANBEFALINGER TIL EN LOKAL PRÆCISERING AF OVENSTÅENDE MÅL - OG IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE OPNÅS... Dansk 1) Da der nu er fokus på en fortolkende betoning kunne det være en idé at en elev hver uge får til opgave at læse et digt op for resten af klassen. Eleven skal have mulighed for at øve sig på forhånd, så oplæsningen bliver fuldstændig flydende, med optimal artikulation og fortolkende betoning. 2/6) Ved afslutningen af 5. Klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en alderssvarende, skønlitterær tekst (LIX 25-30) være ord i minuttet. Mål elevernes hastighed ved begyndelsen af året, midtvejs og ved afslutningen af året. Find egnede tekster på Det er afgørende, at forståelsen følger med, derfor skal der udarbejdes kontrolspørgsmål til teksterne. 3) En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under eller efter læsning af en tekst med henblik på forskellige elementer i læseforståelsen. En samlet oversigt over læseforståelsesstrategier kan ses på side 28. Vælg ud, hvilke strategier, I gerne vil arbejde med på dette klassetrin. 4) Fra 5. Klasse vil det være en god idé at have ordbøger i klassen. Både ordbøger til brug ved tvivl om stavning, men også en betydningsordbog eller måske hvis nogle af forældrene har et gammelt leksikon, de vil donere til klassen. Hvis der er adgang til en computer i klassen vil eleverne ligeledes kunne benytte eller lignende online opslagsværk. 5) En læseteknik eller læsemåde er en bestemt måde at angribe en tekst på. Det er en besvarelse af spørgsmålet: Hvordan skal jeg læse? Ud over at kunne nærlæse, som eleverne har lært tidligere, skal eleverne også nu lære at punktlæse og oversigtslæse. - ved punktlæsning forstås at kunne finde en bestemt oplysning i en tekst. Denne teknik kan trænes på mange måder. Tag fx en stak gratisaviser med i skole. Kig på tvprogrammerne og lad eleverne finde et bestemt program, du spørger om eller lad eleverne gøre det 2 og 2 sammen. Lad eleverne medbring de gule fagbøger hjemmefra og led efter bestemte oplysninger i dem. 9. læse sig til danskfaglig viden 10. læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste 11. udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur 12. søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning 13. læse lette norske og svenske tekster - ved oversigtslæsning menes at få et overblik over et materiale. Kig på forsiden, bagsiden, indholdsfortegnelse, index og så videre. Dette kan selvfølgelig godt gøres til genstand for formel indøvelse, men det fungerer måske nok bedst funktionelt i en situation, hvor eleverne har brug for at finde materialer til en bestemt opgave. Læs med findes som klassesæt på skolen, og det vil være oplagt at bruge dele af dette materiale. 7) Ved afslutningen af 5. klasse bør eleven med hjælp fra f.eks. Læs med kunne udfærdige et resumé og et referat af en læst tekst. I Læs med er begge notatteknikker gennemgået. 11) Det vil være en god idé igen at holde styr på, hvad den enkelte elev læser i løbet af året, hvor meget eleven læser, og hvornår eleven læser. Lav en læsekontrakt til hver enkelt elev. Stil krav om, at der som minimum læses minutter om dagen derhjemme. I læsekontrakten sættes mål for hvor mange sider der skal læses i perioden. Læsemængden skal som minimum være den samme som foregående år, men meget gerne øges. Dette afgøres individuelt elev for elev. Et godt udgangspunkt vil være sider i løbet af året.

15 FEBRUAR 2012 SIDE 15 LÆSNING I 5. KLASSE MÅL FOR LÆSNING I FAGENE Matematik (fra Nye Fælles Mål) 1. læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk 2. læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer 3. løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen Natur/teknik (fra Nye Fælles Mål) 1. arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning Historie og kristendomskundskab (lokale mål) 1. eleverne skal kunne forstå og genkende den berettende teksttype 2. eleverne skal kunne skelne mellem fakta-faktion-fiktion 3. eleverne skal være bevidste om deres udbytte af læsningen 4. eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi 5. eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resumé, referat og tidslinje LOKAL PRÆCISERING OG IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE NÅS Matematik 1) eleverne begynder nu at støde på mere og mere tekst i matematik. De kan mange begreber. Det vil være en god idé at samle de vigtige, centrale ord og begreber i en matematikordbog. Det kunne fx være i forbindelse med følgende typiske kendetegn inden for matematikkens sprog: betegnelser for processer: Addere, multiplicere betegnelser for egenskaber: buet, stump, ligesidet betegnelser for funktioner: ligninger Kendte ord bruges på en ny måde: punkt ikke en del af en dagsorden eller lignende, men et bestemt sted i et koordinatsystem søjle ikke en del af en antik bygning, men en del af et diagram skærer ikke at skære noget over, men to linjer der mødes Ordbogen kunne også indeholde en sammenfatning af hvert afsnit, eleverne kommer igennem. 3) Eleverne kan allerede nu formodentlig bruge procesnotater ved tekststykker. På 5. klassetrin kunne en måde at øge elevernes forståelse af tekststykker på, være at lade eleverne selv lave tekststykker til hinanden. Selve procesnotatet kunne justeres, således at eleverne ikke længere skal tegne deres opgaveløsning. Natur/teknik 1) I mange Natur/teknik tekster optræde taksonomier. En taksonomi er en tekst, hvor tekniske termer introduceres, defineres, beskrives og klassificeres. Et eksempel: Atomer er sammensat af tre forskellige slags partikler, nemlig protoner, elektroner og neutroner. For bedre at forstå denne sammenhæng kan læreren i en klasseundervisningssituation lave mindmaps på tavlen, for at vise sammenhængen. Det anbefales på dette klassetrin, at eleverne ikke selvstændigt skal lave mindmaps, de skal i samarbejde med hinanden og med læreren vænne sig til at strukturere erhvervet viden på denne måde. Historie og kristendomskundskab 1) Arbejdet med den berettende teksttype fortsættes. Bliv ved med at minde om formålet med at læse en berettende tekst altså hvad det forventes at de kan, når de har læst en sådan tekst, nemlig at genfortælle begivenhederne i den rækkefølge, der har fundet sted. Notatteknikken tidslinje kan eleverne nu forsøgsvis prøve at benytte selvstændigt og individuelt i forbindelse med læsning af tekster, der egner sig til denne teknik. På dette klassetrin kan du som lærer passende introducere en alternativ notatteknik til berettende tekster, nemlig kolonnenotatet. Eleverne kender formodentlig metoden en smule fra dansk. I begyndelsen anbefales det, at du som lærer benytter metoden på tavlen, mens eleverne skriver med i deres hæfter, og ret hurtigt vil de kunne bruge metoden selvstændigt. Se eksempel på kolonnenotat på: kolonnenotat/ 2) Eleverne skal naturligvis stadig forholde sig kildekritisk til teksterne. Samtal med eleverne om denne skelnen mellem fiktion, fakta og faktion. Lad eventuelt eleverne selv fortælle skriftligt om det historiske emne både ved at skrive en faktatekst og en faktionstekst. 3) Dette kan gøres ved at benytte VØL modellen. Før eleverne begynder at læse skriver de ned, hvad de ved i forvejen om emnet og hvad de ønsker at lære ved at læse teksten. Ved endt læsning skriver de ned, hvad de nu har lært. Se eksempel på VØL model på: -model/ Ofte vil en del af de spørgsmål, som eleverne har ønsket svar på, ikke være blevet besvaret. På dette klassetrin kan eleverne evt. begynde at finde svar andre steder, i bøger eller på internettet. EVALUERING Dansklæreren tager ST5 på hele klassen i september. Dansklæreren tager kommunal test LÆS 5 i januar/ februar Læs med af Hanne Fabrin er et godt materiale til træning af læseteknikker, hastighedstræning, notatteknikker m.m. - primært til mellemtrinnet. Vi har materialet som klassesæt på skolen. Elisabeth Arnbaks Læsedetektivserie er særdeles velegnet at benytte i forbindelse med faglig læsning.

16 SIDE 16 HANDLEPLAN FOR LÆSNING LÆSNING I 6. KLASSE MÅL FOR LÆSNING I DANSK FRA NYE FÆLLES MÅL Merethe Brudholms Læseforståelse er en rigtig god fagbog til læreren med såvel teori som praktiske eksempler og grafiske modeller. Det talte sprog: 1. Læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel, afpasset efter genre og formål Det skrevne sprog læse: 2. anvende sikre og automatiserede afkodnings-strategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper 3. læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier 4. søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske medier 5. kende forskellige læseteknikker 6. udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad 7. fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form 8. læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse 9. læse sig til danskfaglig viden 10. læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste 11. udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur 12. søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og Internet til egen læsning og opgaveløsning ANBEFALINGER TIL EN LOKAL PRÆCISERING AF OVENSTÅENDE MÅL - OG IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE OPNÅS... FORMÅL: AT KONSOLIDERE LÆSNINGEN VED AT ELEVERNE LÆSER MEGET OG LÆSER VARIEREDE TEKSTER AT SKABE LÆSERE MED EN AKTIV LÆSEINDSTILLING AT BEVARE LÆSELYSTEN I læsning i fagene af Gerd Fredheim arbejder eleverne med at øge læseforståelsen for bedre at kunne læse for at lære. Dansk 1) Målet er det samme, som for 5. Klassetrin. For at fortsætte elevernes tilvænning til og træning i at læse op for andre, kan arbejdet for eksempel fortsættes ved at lade eleverne læse tekster op, som de selv har skrevet. Det kan være i en valgfri genre, men der skal være fokus på betoningen. For at variere genren kunne det på dette klassetrin måske være gyserhistorier, eleverne læste op for hinanden. Eleven skal have mulighed for at øve sig på forhånd, så oplæsningen bliver fuldstændig flydende, og med optimal artikulation og fortolkende betoning. Selv om det ikke har ret meget med læsning at gøre kunne man også forsøge at skabe en progression i dét at fremlægge. Lad eventuelt eleverne få ansvar for at skulle tilpasse stemningen i lokalet til oplæsningen. 2/6) Ved afslutningen af 6. Klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en alderssvarende, skønlitterær tekst (LIX 30-35) være 175 ord i minuttet, eller højere. Mål elevernes hastighed ved begyndelsen af året, midtvejs og ved afslutningen af året. Her kan du finde egnede tekster: laesehastighed/ Det er afgørende, at forståelsen følger med, derfor skal der udarbejdes kontrolspørgsmål til teksterne. For at øge fokus på, at eleverne skal tilpasse tempoet til teksten, kan samme øvelse eventuelt også laves med faglige tekster. 3) En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under eller efter læsning af en tekst med henblik på forskellige elementer i læseforståelsen. En samlet oversigt over læseforståelsesstrategier kan ses på side 28. Vælg hvilke strategier, I gerne vil arbejde med på dette klassetrin 4) Fra 6.klasse bør det være en automatiseret arbejdsgang, at eleverne af sig selv søger svar i ordbøger eller elektroniske medier, når de støder på ord, de ikke forstår. 5) Læseteknikkerne nærlæsning, oversigtslæsning og punktlæsning konsolideres og videreudvikles. I stedet for kun at lade eleverne bruge teknikkerne i bøger, bør færdighederne også trænes på internettet generelt og på udvalgte hjemmesider. I denne sammenhæng kaldes punktlæsning nogle steder for skanning. I materialet Læs med er dette område gennemgået. Hjemmesiden Danske dyr vil være oplagt at bruge til træningen. 7) Ved afslutningen af 6. klasse bør eleven selvstændigt kunne udfærdige et resumé og et referat af en læst tekst. 11) Bliv ved med at lave en læsekontrakt til hver enkelt elev. Stil krav om, at der som minimum læses minutter om dagen derhjemme. I læsekontrakten sættes mål for hvor mange sider der skal læses i perioden. Læsemængden skal som minimum være den samme som foregående år, men meget gerne øges. Dette afgøres individuelt elev for elev. Et godt udgangspunkt vil være 3000 sider i løbet af året.

17 FEBRUAR 2012 SIDE 17 LÆSNING I 6. KLASSE MÅL FOR LÆSNING I FAGENE Matematik (fra Nye Fælles Mål) 1. læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk 2. læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer 3. løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen Natur/teknik (fra Nye Fælles Mål) 1. arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning Historie og kristendomskundskab (lokale mål) 1. eleverne skal kunne forstå og genkende den berettende teksttype 2. eleverne skal kunne skelne mellem fakta-faktion-fiktion 3. eleverne skal være bevidste om deres udbytte af læsningen 4. eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi 5. eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resumé, referat, tidslinje og kolonnenotat LOKAL PRÆCISERING OG IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE NÅS EVALUERING Matematik 1) I matematiksprog benyttes ofte bydeform. Aflæs, beregn, opgør, omregn, afmærk, indtegn Som øvelse til at tydeliggøre dette og for at alle elever forstår betydningen, kan man lade eleverne omformulere tekster til fx nutid. Det skal kun gøres i et begrænset omfang, da eleverne skal vænne sig til, at sådan er matematiksprog bare! Ideen er udelukkende at tydeliggøre for eleverne, at det ikke har en særlig betydning, at der ofte bruges bydeform. Der vil også tit forekomme det, man kalder for afpersonalisering af subjektet, hvilket betyder at sætningen gøres passiv. I slikboden sælges der både slik, is og popcorn. Popcorn sælges i bægre af to forskellige størrelser. Ved salg af popcorn i små bægre kan udgifterne udtrykkes ved ligningen Det kan forvirre nogle elever. Som ovenfor kan man i en periode omskrive disse tekster til aktiv, men i længden skal de vænne sig til passivkonstruktionerne. Formålet er at tydeliggøre for eleverne, at der ikke følger en helt ny betydning med de passive formuleringer. 3) Arbejdet med procesnotater fortsættes eventuelt ved at lade eleverne selv udforme deres egne måder at gøre det på. Natur/teknik 1) I arbejdet med taksonomierne kan eleverne på dette klassetrin selv begynde at finde dem i teksterne, og de kan få til opgave selv at skulle lave mindmaps over dem. I naturfaglige tekster forekommer der også ind imellem nominaliseringer. En nominalisering er som hovedregel egentlig bare et udsagnsord (i sjældnere tilfælde et tillægsord) der laves om til et begreb et navneord. Et eksempel: Bakterier omdanner ammoniak til nitrat. Denne proces kaldes for nitrifikation. Nitrifikation er en nominalisering. De vil altid være vanskelige at have med at gøre, men de kan italesættes og det kan anbefales eleverne at prøve at tilbagedanne ordet igen til et udsagnsord. Det kan ind imellem hjælpe på forståelsen. Historie og kristendomskundskab 1) Arbejdet med den berettende teksttype fortsættes. Bliv ved med at minde om formålet med at læse en berettende tekst altså hvad det forventes at de kan, når de har læst en sådan tekst, nemlig at genfortælle begivenhederne i den rækkefølge, der har fundet sted. I forbindelse med lektielæsning bør det nu kunne kræves af eleverne, at de tager hensigtsmæssige notater til de berettende tekster, enten i form af tidslinjer eller som kolonnenotater. 2) Eleverne skal naturligvis stadig forholde sig kildekritisk til teksterne. Fra dette klassetrin bearbejdes historien kronologisk fra istiderne og frem. Lad eventuelt eleverne finde oplysninger om en periode i flere forskellige materialer. Det kunne være et gruppearbejde, hvor alle grupper egentlig har samme opgave, men skal benytte forskellige kilder. Grupperne vil uvægerligt komme frem til divergerende oplysninger på nogle områder. Samtal om hvorfor og hvad der så er mere troværdigt end andet. 3) VØL modellen bør tilpasses på dette klassetrin. Før eleverne begynder at læse skriver de ned, hvad de ved om emnet i forvejen. I den midterste kolonne noterer eleverne, hvad de lærer af nye ting, og i den tredje kolonne noterer eleverne ned, hvad de synes om det læste forsøg at lade dem problematisere emnet. Dansklærerne tager læseprøven TL1 samt staveprøven ST6 på alle elever i september. National test i læsning. Klassekonference. V: Hvad ved jeg Ø: Hvad ønsker jeg at vide L: Hvad har jeg lært Elisabeth Arnbaks Læsedetektivserie er særdeles velegnet at benytte i forbindelse med faglig læsning:

18 SIDE 18 HANDLEPLAN FOR LÆSNING LÆSNING I 7. KLASSE GENERELT OM LÆSNING I UD- SKOLINGEN I udskolingen handler det ikke om læseundervisning i konkret forstand - det er læringsundervisning. Vores ambition er, at eleverne ved, at det kræver noget af dem at lære noget, når de læser for at få viden. Så skal der tænkes! Det er langsom tænkelæsning. Det handler om bevidstgørelse. Vores ambition er, at eleverne overvejer, hvad de skal bruge teksten til, og hvilken baggrundsviden de har med sig. Der skal lyse røde lamper, når ord er uforståelige, og når det er svært at få mening ud af teksten. Det er i princippet ligegyldigt hvilket redskab eller strategi, der bruges, bare det får eleven til at reagere på teksten! I handleplanen s. 23 og 24 findes en række grafiske modeller, der kan styrke elevernes læseforståelsesstrategier. TASK FORCE Alle lærere i Norddjurs Kommune deltager i et kursus i faglig læsning i årene Formålet med projektet er at fremme elevernes læseforståelse i fagene ved at give dem strategier og redskaber til at kunne engagere sig i at forstå teksten rigtig godt. Teamene på 4. og 7. årgang er på kursus og samarbejder med læsevejlederen om faglig læsning i klasserne. MÅL FOR LÆSNING I DANSK - FRA NYE FÆLLES MÅL (9. KLASSE) Det talte sprog: 1. Læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation Det skrevne sprog læse: 2. beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle tekster 3. læse sprogligt udviklende tekster 4. bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk 5. anvende hensigtsmæssige læseteknikker 6. fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form 7. læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert 8. læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet 9. læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste ANBEFALINGER TIL EN LOKAL PRÆCISERING AF OVENSTÅENDE MÅL - OG IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE OPNÅS... Dansk 1) For at bevare progression i forhold til tidligere klassetrins arbejde på dette område, kunne man for eksempel i forbindelse med en periodelæsning over romantikken lade eleverne øve at læse ældre danske tekster op for hinanden. Man kunne også lave et hold en tale for klassen forløb. En elev om ugen holder en tale for resten af klassen med fokus på artikulation og betoning, gestik og mimik. 2/7) Ved afslutningen af 7. Klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en skønlitterær tekst være 200 ord i minuttet, eller højere. Mål elevernes hastighed ved begyndelsen af året, midtvejs og ved afslutningen af året. Brug f.eks tekster fra eller Det er afgørende, at forståelsen følger med, derfor skal der udarbejdes kontrolspørgsmål til teksterne. For de fleste tekster er det allerede lavet. For at øge fokus på, at eleverne skal tilpasse tempoet til teksten, kan samme øvelse eventuelt også laves med faglige tekster. 5) Læseteknikkerne nærlæsning, oversigtslæsning og punktlæsning konsolideres og videreudvikles. Læs på kan med fordel anvendes til dette arbejde. 6) Ved afslutningen af 7. klasse bør eleven med hjælp fra læreren, ud over de tidligere indlærte teknikker, kunne anvende: kompositionsdiagram, årsag-følge kort, Tekstproblemløsning Venn diagram. Disse kan med fordel gennemgås af dansklæreren, men de skal primært anvendes ude i fagene! Aftal på årgangen, hvem der gør hvad. 8/10) Bliv ved med at lade eleverne bruge læsekontrakten på elev- intra.. På dette klassetrin kan der med fordel fokuseres på både skønlitteratur og faglitteratur. Nogle elever ved vi godt læser så meget skønlitteratur, så vi ikke er bekymrede for deres 10. fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur 11. foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og digitale medier til egen læsning og opgaveløsning 12. læse norske og svenske tekster læsekultur. Stil krav til disse elever om, at der i stedet for eller som et supplement, også skal skrives i læsekontrakten hvad de har læst af faglitteratur. I stedet for at fokusere på læsemængden for alle elever, kan man evt. begynde at fokusere på hvad de læser. Meget dygtige læsere skal måske anbefales også at læse andre genrer, end de normalt læser, for eksempel novellesamlinger, digte eller ældre litteratur. I Læs og skriv i genrer af Mia Finnemann Schultz undersøger eleverne genrernes særlige kendetegn og sprog. Via et funktionelt genrekendskab kan eleverne finde oplysningerne i teksterne hurtigt og sikkert.

19 FEBRUAR 2012 SIDE 19 LÆSNING I 7. KLASSE MÅL FOR LÆSNING I FAGENE Matematik (fra Nye Fælles Mål) 1. læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk 2. opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler 3. opstille, afgrænse og løse både rent faglige og anvendelsesorienterede problemer og vurdere løsningerne bl.a. med henblik på at generalisere resultater 4. skelne mellem definitioner og sætninger Biologi, geografi og Fysik/ kemi (fra Nye Fælles Mål) 1. læse og forstå informationer i faglige tekster Historie og kristendomskundskab (lokale mål) 1. eleverne skal kunne forstå den berettende teksttype og med hjælp kunne problematisere indholdet bl.a. ved hjælp af tekstproblemløsning 2. eleverne skal kunne forholde sig kildekritisk til informerende tekster 3. eleverne skal have en høj bevidsthed om deres udbytte af læsningen 4. eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi 5. eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af grafiske modeller såsom stikord, resumé, referat, tidslinje og kolonnenotat Læsning i fagene generelt (lokale mål) 1. eleverne undervises i fagbøgernes indhold og opbygning. 2. eleverne skal præsenteres for og i samarbejde med læreren kunne skelne mellem berettende, beskrivende, forklarende, instruerende og diskuterende teksttyper 3. eleverne skal med hjælp fra læreren kunne anvende relevante notatteknikker set i forhold til teksttypen 4. Eleverne bør altid præsenteres for et læseformål. LOKAL PRÆCISERING OG IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE NÅS Matematik 3) Arbejdet med procesnotater fortsættes eventuelt ved at lade eleverne selv udforme deres egne måder at gøre det på. 4) Som noget nyt skal eleverne lære at skelne mellem definitioner og sætninger. Definitionen er central i naturvidenskabelige tekster der er mange af dem! Definitioner kan kendes på, at verbet er optræder på en eller anden måde i sammenhængen. Lidt udvidet optræder følgende verber i en eller anden form næsten altid i forbindelse med en definition: Være, blive, have, kalde Et eksempel: En retvinklet trekant er en todimensionel figur, som har tre rette sider og en vinkelsum på 180 grader. To af vinklerne er spidse, mens den tredje er ret. Hvis eleverne kender til disse kendetegn for en definition, bør de kunne skelne mellem dem og andre sætninger. I arbejdet med ordbogen kan eleverne i samarbejde med læreren måske opfordres til at prøve at lave deres egne definitioner af nye ord og begreber eller emneområder. Det gælder om at gøre definitionerne så præcise, som muligt. Dette arbejde vil også øge elevernes bevidsthed omkring, hvordan en definition er bygget op. Geografi, biologi og fysik Eleverne skal med lærerens hjælp kunne skelne mellem teksttyperne berettende, beskrivende, forklarende, instruerende og diskuterende tekster. Når eleverne gives lektier for, så kig først sammen på teksten, der skal læses, og bliv enige om teksttypen. Repeter for eleverne, hvad formålet med at læse den pågældende teksttype er. Når teksttypen er bestemt skal eleverne med lærerens hjælp kunne anvende notatteknikkerne Kompositionsdiagram og årsag-følge kort (flowdiagram). Se Derudover bør eleverne selvstændigt kunne anvende grafiske modeller såsom: notatteknikkerne mindmap, tidslinje, kolonnenotat, resumé, referat og tekstproblemløsning. Historie og kristendom 1) Arbejdet med den berettende teksttype fortsættes. Bliv ved med at minde om formålet med at læse en berettende tekst altså hvad det forventes at de kan, når de har læst en sådan tekst, nemlig at genfortælle begivenhederne i den rækkefølge, der har fundet sted. I forbindelse med lektielæsning bør det nu kunne kræves af eleverne, at de tager hensigtsmæssige notater til de berettende tekster, enten i form af tidslinjer eller som kolonnenotater. Introducer eleverne for notatteknikken tekstproblemløsning. Denne teknik egner sig egentlig bedst til diskuterende tekster, men hvis den anvendes på en almindelig berettende tekst, vil denne tekst meget ofte kunne problematiseres. Det er rigtig god træning for eleverne; det sikrer at de forholder sig aktivt kritiske til det læste. Se eksempel på: dan/tekstproblemlosning/ 2) Eleverne skal naturligvis stadig forholde sig kildekritisk til teksterne. Lad eventuelt eleverne finde oplysninger om en periode i flere forskellige materialer. Det kunne være et gruppearbejde, hvor alle grupper egentlig har samme opgave, men skal benytte forskellige kilder. Grupperne vil uvægerligt komme frem til divergerende oplysninger på nogle områder. Samtal om hvorfor og hvad der så er mere troværdigt end andet. 1) Der arbejdes eksplicit med fagbøgernes opbygning med fokus på: indholdsfortegnelse, registre, overskrifter, illustrationer og billedtekster, bagsideinformationer, faktabokse etc. Det anbefales endvidere at man i samarbejde med eleverne udvikler en hensigtsmæssig læse- retning/anvisning af fagbogens sider. 2) Eleverne skal præsenteres for - og i samarbejde med læreren kunne skelne mellem berettende, beskrivende, forklarende, instruerende og diskuterende teksttyper. 3) Læreren skal være opmærksom på altid at give eleverne et læseformål. EVALUERING Dansklæreren tager TL 2 samt ST7 i starten af september måned. Klassekonference Læs på af Hanne Fabrin er et godt materiale til træning af læseteknikker, hastighedstræning, notatteknikker m.m. - primært til udskolingen.

20 SIDE 20 HANDLEPLAN FOR LÆSNING LÆSNING I 8. KLASSE FORMÅL: AT KONSOLIDERE LÆSNINGEN VED AT ELEVERNE LÆSER MEGET OG LÆSER VARIEREDE TEKSTER AT SKABE LÆSERE MED EN SELVSTÆNDIG, AKTIV LÆSEINDSTILLING AT BEVARE OG UDVIDE LÆSELYSTEN SÅLEDES AT FLERE FORSKELLIGE GENRER LÆSES MÅL FOR LÆSNING I DANSK - FRA NYE FÆLLES MÅL (9. KLASSE) Det talte sprog: 1. Læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning Det skrevne sprog læse: 2. beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle tekster 3. læse sprogligt udviklende tekster 4. bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk 5. anvende hensigtsmæssige læseteknikker 6. fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form 7. læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert 8. læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet 9. læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste 10. fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur 11. foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og digitale medier til egen læsning og opgaveløsning 12. læse norske og svenske tekster EVALUERING Dansklærerne tager ST8 samt TL3 i september. National test i læsning. ANBEFALINGER TIL EN LOKAL PRÆCISERING AF OVENSTÅENDE MÅL - OG IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE OPNÅS... Dansk 2/7) Ved afslutningen af 8. Klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en skønlitterær tekst være 225 ord i minuttet, eller højere. Mål elevernes hastighed midtvejs og ved afslutningen af året. Brug tekster fra eller Det er afgørende, at forståelsen følger med, derfor skal der udarbejdes kontrolspørgsmål til teksterne. For at øge fokus på, at eleverne skal tilpasse tempoet til teksten, kan samme øvelse eventuelt også laves med faglige tekster. 6) Ved afslutningen af 8. klasse bør eleven kunne anvende alle tidligere indlærte notatteknikker selvstændigt. 8/10) Bliv ved med at lade eleverne skrive læsekontrakt. På dette klassetrin fortsættes der med fokus på både skønlitteratur og faglit- teratur. Nogle elever ved vi godt læser så meget skønlitteratur, så vi ikke er bekymrede for deres læsekultur. Stil krav til disse elever om, at der i stedet for eller som et supplement, også skal skrives på læsekontrakten, hvad de har læst af faglitteratur. Eleverne udfylder løbende læsekontrakten på elevintra. I stedet for at fokusere på læsemængden for alle elever, kan man evt. begynde at fokusere på hvad de læser. Flere og flere læsere skal måske anbefales også at læse andre genrer, end de normalt læser, for eksempel novellesamlinger, digte eller ældre litteratur. Dansk Videncenter for læsning har en meget informativ hjemmeside med alt det nyeste indenfor læseområdet:

21 FEBRUAR 2012 SIDE 21 LÆSNING I 8. KLASSE MÅL FOR LÆSNING I FAGENE Matematik (fra Nye Fælles Mål) 1. læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk 2. opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler 3. opstille, afgrænse og løse både rent faglige og anvendelsesorienterede problemer og vurdere løsningerne bl.a. med henblik på at generalisere resultater 4. skelne mellem definitioner og sætninger Biologi, geografi og Fysik/ kemi (fra Nye Fælles Mål) 1. læse og forstå informationer i faglige tekster Historie og samfundsfag (lokale mål) 1. eleverne skal kunne forstå den berettende teksttype og selvstændigt kunne problematisere indholdet bl.a. ved hjælp af tekstproblemløsning 2. eleverne skal kunne forholde sig kildekritisk til informerende tekster 3. eleverne skal have en høj bevidsthed om deres udbytte af læsningen 4. eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi 5. eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af selvvalgt, hensigtsmæssig notatteknik Læsning i fagene generelt (lokale mål) 1. eleverne skal kunne skelne mellem berettende, beskrivende, forklarende, instruerende og diskuterende teksttyper 2. eleverne skal kunne anvende relevante notatteknikker set i forhold til teksttypen LOKAL PRÆCISERING OG IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE NÅS Matematik 3) Arbejdet med procesnotater fortsættes eventuelt ved at lade eleverne selv udforme deres egne måder at gøre det på. 4) Eleverne skal nu selvstændigt kunne lave deres egne definitioner af nye ord og begreber eller emneområder. Det gælder om at gøre definitionerne så præcise, som muligt. Dette arbejde vil også øge elevernes bevidsthed omkring, hvordan en definition er bygget op. Geografi, biologi og fysik/kemi 1) Eleverne skal selvstændigt kunne skelne mellem teksttyperne berettende, beskrivende, forklarende, instruerende og diskuterende tekster. Eleverne bør af sig selv tage hensigtsmæssige notater alt efter teksttype. Historie og samfundsfag 1) Den berettende teksttype, som eleverne kender fra tidligere års historieundervisning suppleres nu med en væsentlig større del af beskrivende og diskuterende tekster fra samfundsfag. Bliv ved med at minde om formålet med at læse de enkelte teksttyper. I forbindelse med lektielæsning bør det nu kunne kræves af eleverne, at de tager hensigtsmæssige notater til samtlige tekster, enten i form af tidslinjer, kolonnenotater, kompositionsdiagrammer, tekstproblemløsning, Venn-diagram eller egne udviklede metoder. 2) Eleverne skal naturligvis stadig forholde sig kildekritisk til teksterne. Læsning i fagene generelt 1) Eleverne forventes nu at kunne opstille læseformål mere selvstændigt det bør dog foregå i et vejledende samarbejde med læreren. 2) Arbejdet med notatteknikker bør foregå som et led i arbejdet med læseformål og teksttyper. Således at elevernes forståelse for sammenhængen mellem teksttype, læseformål og notatteknik udvides. Faglig læsning af Elisabeth Arnbak

22 SIDE 22 HANDLEPLAN FOR LÆSNING I OKTOBER SKAL DER SØGES KOMPENSATION TIL ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV. DET KUNNE F.EKS. VÆRE BRUG AF CD-ORD ELLER FORLÆNGELSE AF FORBEREDELSES OG EKSAMENSTID. EVALUERING Folkeskolens afgangsprøve LÆSNING I 9. KLASSE MÅL FOR LÆSNING I DANSK - FRA NYE FÆLLES MÅL Det talte sprog: 1. Læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning Det skrevne sprog læse: 2. beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle tekster 3. læse sprogligt udviklende tekster 4. bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk 5. anvende hensigtsmæssige læseteknikker 6. fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form 7. læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert 8. læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet 9. læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste 10. fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur 11. foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og digitale medier til egen læsning og opgaveløsning 12. læse norske og svenske tekster FORMÅL: AT KONSOLIDERE LÆSNINGEN VED AT ELEVERNE LÆSER MEGET OG LÆSER VARIEREDE TEKSTER AT SKABE LÆSERE MED EN SELVSTÆNDIG, AKTIV LÆSEINDSTILLING AT BEVARE OG UDVIDE LÆSELYSTEN SÅLEDES AT FLERE FORSKELLIGE GENRER LÆSES ANBEFALINGER TIL EN LOKAL PRÆCISERING AF OVENSTÅENDE MÅL - OG IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE OPNÅS... Dansk 1) Eleverne skal trænes i forskellen på højtlæsning og oplæsning. I forbindelse med oplæsning af tekster kunne der arbejdes med at lade elever vælge centrale tekststykker/ uddrag som de finder særligt vigtige for tolkningen af teksten. 2-11) På 9.årgang forudsætter vi, at eleverne mestrer de forskellige læsemetoder og har et bredt udvalg af forståelsesstrategier, de kan trække på. Det er lærerens opgave at fastholde eleverne i at være opmærksomme på hvilke læsemetoder de anvender og hvornår. LOKAL PRÆCISERING OG IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE NÅS Læsning i fagene generelt Læreren skal ligeledes fastholde og opmuntre eleverne til at bruge forståelsesstrategier, når de læser. 1-2) Det forventes nu, at elevernes arbejde med læseformål og notatteknik er så automatiseret, at eleverne selvstændigt arbejder med at tilpasse notatteknikker til egne lærings og forståelsesstrategier. MÅL FOR LÆSNING I FAGENE Matematik (fra Nye Fælles Mål) 1. læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk 2. opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler 3. opstille, afgrænse og løse både rent faglige og anvendelsesorienterede problemer og vurdere løsningerne bl.a. med henblik på at generalisere resultater 4. skelne mellem definitioner og sætninger Biologi, geografi og Fysik/ kemi (fra Nye Fælles Mål) 1. læse og forstå informationer i faglige tekster Historie og samfundsfag (lokale mål) 1. eleverne skal kunne forstå den berettende teksttype og selvstændigt kunne problematisere indholdet bl.a. ved hjælp af tekstproblemløsning 2. eleverne skal kunne forholde sig kildekritisk til informerende tekster 3. eleverne skal have en høj bevidsthed om deres udbytte af læsningen 4. eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi 5. eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af selvvalgt, hensigtsmæssig notatteknik Læsning i fagene generelt (lokale mål) 1. eleverne skal kunne skelne mellem berettende, beskrivende, forklarende, instruerende og diskuterende teksttyper 2. eleverne skal kunne anvende relevante notatteknikker set i forhold til teksttypen

23 FEBRUAR 2012 SIDE 23 LÆSEFORSTÅELSESSTRATEGIER OG ANDRE LITTERATURPÆDAGOGISKE VÆRKTØJER En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under eller efter læsningen af en tekst med henblik på forskellige elementer af læseforståelsen. (Brudholm) Strategierne deles i 4 hovedkategorier: hukommelsesstrategier: bruges til at repetere dele af teksten for at huske den organisationsstrategier: bruges til at skabe overblik elaboreringsstrategier: bruges til at bearbejde den nye viden, så den integreres med elevens baggrundsviden overvågningsstrategier: bruges til at evaluere egen forståelse I det efterfølgende er vist en række forslag til anvendelsen af sådanne strategier eller værktøjer, både før, under og efter læsning. Før læsning af en tekst Genrekendskab teksttypekendskab Forfatterkendskab Emnekendskab Hvis genren er kendt af eleverne, så lad dem genopfriske genrekendetegnene før læsningen begynder. Kendte og forventelige strukturer hjælper på læseforståelsen. Måske har en eller flere af eleverne læst andet af samme forfatter lad dem fortælle. Fælles samtale om det emne, som teksten behandler. Periodekendskab Fælles samtale om den tid, teksten er skrevet i eller den tid, handlingen foregår i. Titlens betydning Lad eleverne komme med forudsigelser ud fra tekstens titel, måske kapiteloverskrifter. Gennemføres evt. som hurtigskrivning. Svære ord Hvis teksten indeholder svære ord eller begreber, så gennemgå dem med klassen, før eleverne skal læse teksten. Ordkendskabskort Svære, centrale ord eller begreber behandles grundigt på denne måde Stil deres nysgerrighed Hvis det er meningen at eleverne skal løse opgaver efter at have læst teksten, så lad dem se opgaverne før de går i gang med at læse. Læsning er altid nemmere, hvis man kender formålet. VØL model Velegnet til at tydeliggøre, hvad eleven lærer ved at læse teksten Tip en tekst Læreren laver på forhånd en tipskupon med sande og falske udsagn fra teksten, der skal læses. Eleverne gætter og retter til under læsning eller samlet gennemgang efter endt læsning. Lærers oplæsning Ind imellem kan det give en god forforståelse og sikre en god begyndelse for alle, hvis læreren læser den første bid af teksten højt. Under læsning af en tekst FARAO læsning Eleverne læser i grupper. Hvert medlem i gruppen har en opgave. Bruges normalt til faglig læsning, men den kan sagtens bruges til skønlitteratur også. Se eksempel på: Rollelæsning Sikrer at alle forstår hvert afsnit, før der læses videre. Mest relevant ved tekster, der er sprogligt svære for eleverne. Der er 4 roller, en oplæser, en referent, en overskriftsmester og en sammenhængsmester. Oplæseren læser første afsnit. Referenten giver et referat af det vigtigste indhold. Overskriftmesteren finder en dækkende overskrift, som alle skriver ned, sammenhængsmesteren forklarer sammenhængen med det forudgående eller prøver at forudsige, hvad der følger. Rollerne roterer med uret og næste afsnit læses. Meddigtning Kan bruges på rigtig mange måder! Tvinger læseren til at forholde sig aktivt til det læste. Eleven må ikke lave om på noget af det læste, men må gerne finde på nyt. Moddigtning Eleven må gerne lave om på noget af det læste. Hvad nu hvis Skyg en person Citatmosaik Logskrivning Lav overskrifter til kapitler Synsvinkelskift Børn/voksne Eleven noterer ned, hver gang der kommer oplysninger om en bestemt person i teksten. Bruges til at lave en personbeskrivelse på en lidt anderledes måde. Personen tegnes på et stykke papir og rundt om personen placeres talebobler med citater af personen. Citaterne skal sige noget om, hvordan personen er. Elevens egne tanker om det læste noteres ned undervejs. God øvelse til at vise læseforståelse, hvis ikke kapitlerne har navne i forvejen. Kan også bruges til faglige tekster, hvor hvert afsnit eksempelvis gives en overskrift. I tekster med en jeg-fortæller er denne metode måske mest oplagt. Rigtig god til at vise forskelle på personers væremåder og så selvfølgelig til at sætte fokus på det litteraturanalytiske begreb synsvinkel! Lad eleverne lave teksten om. Hvis hovedpersonerne er børn, så lav dem om til voksne, men behold samme motiv og tema! Rigtig god øvelse til netop at sætte fokus på det, der ikke ændrer sig motiv og tema! Find stikord i teksten, der efterfølgende kan bruges til at huske indholdet. Stikord/overstregning/ understregning Biodigt Anderledes måde at lave en personbeskrivelse på. Linje 1: fornavn, linje2: 3 tillægsord om personen, linje 3: slægtsforhold 3 eksempler, linje 4: elsker/holder af/kan lide 3 eksempler, linje 5: Føler 3 eksempler, linje 6: trænger til 3 eksempler, linje 7: frygter 3 eksempler, linje 8: giver 3 eksempler, linje 9: ønsker 3 eksempler, linje 10: efternavn Hvem er du? kort dobbeltnotat Årsag-følge kort kompositionsdiagram mindmap Spændingskurve Sæt manglende oplysninger ind i teksten Tidslinje kolonnenotat Bruges til personbeskrivelser, fokus på indre personkarakteristik En kolonne, hvor eleverne skriver ned, hvad der sker på linjerne, en kolonne hvor de skriver ned, hvad der sker mellem linjerne og en kolonne, hvor de skriver, hvad de synes om det. Tvinger læseren til at nærlæse! Skal kun laves for korte tekststykker! Bruges til at gennemskue led i forklarende, faglitterære tekster Bruges til at strukturere indholdet i beskrivende, faglitterære tekster, fx taksonomier Bruges til at strukturere indholdet i beskrivende, faglitterære tekster, fx taksonomier Fokus på komposition Øge opmærksomhed på alt det, der står mellem linjerne. Kan også bruges i matematik! Bruges til at strukturere begivenheder i berettende tekster Bruges til at strukturere begivenheder i berettende tekster

24 SIDE 24 HANDLEPLAN FOR LÆSNING LÆSEFORSTÅELSESSTRATEGIER, FORTSAT... Efter læsning af en tekst Resumé Referat Opsummering Berettermodel Fortælleansigter fortællingskort Eventyrbro Aktantmodel Kontraktmodel Kort gengivelse af en tekst med egne ord i selvvalgt rækkefølge Lidt længere gengivelse af en tekst, med tekstens egne ord og i tekstens rækkefølge Meget kort sammenfatning af det væsentligste indhold i en tekst God til at gennemskue opbygningen/kompositionen i en film eller en fortællende tekst fx noveller: Anslag, præsentation, uddybning, point of no return, konfliktopbygning, klimaks/konfliktløsning, udtoning Analyseværktøj i de mindre klasser, fokus på tid og sted (det ene øje), hovedpersoner (det andet øje), problem (næsen), hændelser (munden) Analyseværktøj for lidt større elever, personer, tid sted, problemet, målet, handlingen, udbyttet Kompositionsværktøj i de små klasser velegnet til eventyr Strukturalistisk tilgang til fx et eventyr: giver objekt modtager, hjælper - subjekt - modstander Komposition i fortællinger fx eventyr: kontrakt, kontraktbrud, uderummet, bodsvandring med skadesgenoprettelse, prøvebeståelse, selvovervindelse, genetablering af kontrakt Til tekststykker i matematik Procesnotat Venn diagram Bruges til sammenligninger i fx diskuterende, faglitterære tekster Tekstproblemløsning Bruges til at gennemskue struktur i diskuterende, faglitterære tekster, men kan også bruges i berettende tekster som et problematiserende værktøj 5 spørgsmål Læs teksten, find 5 spørgsmål som du synes det er vigtigt at få svar på, sådan at du synes du har forstået teksten fuldt ud, formuler de fem ting som spørgsmål, diskuter de forskellige foreslåede spørgsmål med en eller flere kammerater svar på spørgsmålene Spørgsmål til teksten Læreren laver spørgsmålene til eleverne eller eleverne laver spørgsmål til hinanden Det litterære klatretræ Find et vigtigt sted Dramatisering Tableau Lav tegneserie Omskriv til anden genre Den varme stol paneldiskussion Led og find: Svaret finder vi et bestemt sted i teksten (på linjerne) Led og tænk: Svaret finder vi flere steder i teksten (mellem linjerne) Svaret findes ikke direkte i teksten, der findes ikke et bestemt svar: Vi må reflektere, bruge vores viden om verden og viden om andre temaer (ud over linjerne) De yderste blade (de mest enkle elementer): Tid, sted, personer, miljø på linjerne Træets grene: motiv, personskildringer, miljøbeskrivelser, indre monologer på og mellem linjerne Træets stamme: tema, genrekendskab, synsvinkel, komposition bag om linjerne, læser tolkende Træets rodnet: tema, budskab, litterære principper og traditioner tolkende, reflekterende, perspektiverende Tvinger læseren til at indtage en aktiv læseindstilling Velegnet til at gå i dybden med ethvert tekststykke Velegnet til at gå i dybden med ethvert tekststykke Værktøj til at gennemskue kompositionen i en tekst Velegnet til sproglig og stilistisk opmærksomhed og genrekendskab! Godt værktøj til at komme helt til bunds i en personkarakteristik. En elev er en person fra teksten, resten stiller spørgsmål. Som ovenfor, men med mulighed for at få flere elever involveret kan fx også bruges til at lade eleverne være personer fra flere forskellige tekster eller måske fra flere forskellige perioder.

25 FEBRUAR 2012 SIDE 25 BETRAGTNINGER OM LÆSNING Læseforståelse - hvorfor og hvordan af Merete Brudholm ; både om læsning af skøn og faglitteratur. For mellemtrinnet og udskolingen. Vi har den på lærerbiblioteket... En god læsefærdighed består helt overordnet af to hovedkomponenter, nemlig afkodning og læseforståelse. Afkodning forstået som den færdighed, der sætter os i stand til at se, at krusedullerne på papiret repræsenterer bogstaver, at bogstaverne har hver deres navne og lyde, og hvis man sætter lydene sammen opstår der ord ord vi genkender fra det talte sprog. I begyndelsen hakker vi i det og går i stå, men med øvelse automatiseres færdigheden; vi mestrer færdigheden at afkode. Afkodning i sig selv har ingen værdi. Først når vi opnår en forståelse af det, vi afkoder, kan man tale om, at vi læser. Ovenstående er en rigtig, men lidt unuanceret betragtning om, hvad læsning er. På Auning Skole vil vi derfor betragte det at være i besiddelse af en god læsefærdighed gennem Den interaktive læsemodel. I det efterfølgende vil vi kort gennemgå indholdet af modellen. DEN INTERAKTIVE LÆSEMODEL ILLUSTRERER ALLE DE OMRÅDER, DET ER NØDVENDIGT AT ARBEJDE MED, FOR AT OPNÅ EN GOD LÆSEFÆRDIGHED Ehris interaktive læsemodel VIDEN OM VERDEN En grundbog om læsning, mest for indskolingen - den har vi også på biblioteket... Vores Viden om verden har betydning for vores udbytte af at læse en tekst. Lidt abstrakt kan man forestille sig vores viden som struktureret i skemaer. Enhver tekst kan ses som en invitation til læseren om at aktivere et skema. Ved læsning aktiveres skemaer, som hjælper læseren til at organisere det læste; og efter læsningen hjælper skemaerne læseren til at huske det læste. Hvis teksten indeholder viden, vi allerede besidder i forvejen, vil mange skemaer blive aktiveret; det vil være meget let for os at læse og forstå indholdet af teksten. Hvis alt indholdet i en tekst er nyt for os, og måske beskrevet i et sprog, vi ikke er vant til, kan vi komme i situationer, hvor næsten ingen skemaer aktiveres; i disse tilfælde får vi et meget lille udbytte af det læste. Til viden om verden hører også evnen til at kunne drage følgeslutninger (at danne inferen- ser). Et eksempel: Jonas var inviteret til Louises fødselsdag. Han spekulerede på, om han havde råd til en god bog. Han gik ind på sit værelse og rystede sparegrisen. Den gav ingen lyd fra sig. Jonas satte sig tungt ned på sin seng. Der står ingen steder i denne tekst, at Jonas ikke har råd til at købe en bog, og at det gør ham trist til mode. Det er læserens evne til at gå bag om tekstens eksplicitte udsagn, der er afgørende for udbyttet af teksten.