MAKRO 1 PENGE OG INFLATION. Hvad er penge og inflation? Hvad er pengemængden, og hvad er pengepolitik? 2. årsprøve

Transkript

1 PENGE OG INFLATION Hvad er penge og inflation? MAKRO 2. årsprøve Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 4 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro--e07/makro Hvad er pengemængden, og hvad er pengepolitik? Kvantitetsligningen og kvantitetsteorien som shortcut langsigtsmodel. Pengemængdevækst og inflation. Seignorage og inflationsskat. Nominel rente og realrente. Fisher-ligning og -effekt. Ex ante og ex post. Pengeefterspørgsel og nominel rente: M d = PL( i,y + ) [evt. = L( i )PY]

2 KLASSISK MAKROMODEL MED MONETÆR DEL OG RENTEAFHÆNGIG PENGEEFTERSPØRGSEL: Kausal struktur: Y = F ( K, L) () Y = C + I + Ḡ (2) C = C(Y T ), 0 <C 0 < (3) I = I(r), I 0 < 0 (4) M P = L(i, Y ), L0 < 0, L0 2 > 0 (5) [Evt. MV (i) =PY, V 0 > 0] i = r + π e (6) Givetetkonstant M/M (= π e )erderproportionalitet mellem M og P,så P/P = M/M, eller π = M/M. Dette bekræfter netop forventningshypotesen! π e = M M Eksogene: K, L, Ḡ, T,M og M/M. Endogene: Y,C,I,r,P,i,π e. (7) Vores hovedkonklusioner mht. penge og inflation står på denne måde fast fra kvantitetsteorien. Ny indsigt: Antag M/M uden at M ændres, dvs. fremtidig M. Effekt: π e = i = P, selv om M ikke ændres i dag. Penge i morgen øger prisniveau i dag.

3 CAGAN-MODELLEN, en formel model om netop dette aspekt: Annonceringseffekter. ) Nederste monetære del af vores model samlet og med Ȳ og r konstante fra øvre reale del indsat: =i M P = L( z } { r + π e, Ȳ ). 3) Drop π e = M/M og antag perfect foresight : P e t+ = P t+ ( π e = π). Aktørerne gennemskuer det økonomiske system og forventer korrekt. Udsigelse hænger da ikke på forventningsfejl! Fører til: M t P t =! Pt+ P t Danner grundlag fort analyse af langsigtsdynamikken ml. pengemængde og prisniveau og ml. pengemængdevækst og inflation. 4) Tag logaritmen på begge sider og lad små bogstaver betegne logaritmer. Grundmodel: m t p t = (p t+ p t ) () Hvad er effekten her af π e? 2) Med datering, forenklet og specificeret: M t P = ˆL(π e e! t+ P e! P t)=ˆl = t+,>0. t P t P t Her skal m t henover tid betragtes som eksogen, mens p t over tid er endogen. En løsning udtrykker prisniveauet p t som afhængigt af m t, m t+,m t+2,... Fra () er m t + p t+ =(+)p t, eller:

4 p t = + m t + + p t+ (2) Altså: p t er vejet gennemsnit af m t og p t+. (Effekt?). Fremadrettet substitution : (2) gælder så også for t +: p t+ = + m t+ + + p t+2 (3) Indsæt (3) i (2): p t = + m t+ + p t = + m t + + m t+ +! + p t+2 ( + ) 2m t+ + 2 ( + ) 2p t+2 (4) Nu er p t vejet gennemsbit af m t, m t+ og p t+2. Ligning (2) gælder også fort +2: p t+2 = + m t p t+3 (5) Sæt ind i (4): p t = + m t + ( + ) 2m t+ + 2 ( + ) 2 + m t+2 +! + p t+3 p t = + m t + ( + ) 2m t+ + 2 ( + ) 3m t ( + ) 3p t+3 p t = m t +! + + m t+ + 2 ( + ) 2m t ( + ) 3p t+3 (6)

5 Så har vi fanget systemet! Generel form: p t =! m t + m t ! p t+! 2 m t Hvis p t vokser langsommere end med rate + : p t =! m t + m t ! 2 m t (7) Prisniveau i dag er vejet gennemsnit af indeværende og alle fremtidige pengemængder! Hvis er meget lille? Kvantitetsteorien is back. Hvis er stor? Hvis m t er konstant? Hvad med inflationen? p t+ p t = + "! # (m t+ m t )+ (m t+2 m t+ )+ + Inflationsraten (fremad) er vejet gennemsnit af alle fremtidige vækstrater i pengemænden. Konstant pengemængdevækst =...? Hvad hvis fremtidige størrelser ikke kendes med sikkerhed? Grundmodel da: m t p t = (E t p t+ p t ), (8) hvor E t betegner forventning dannet i periode t. Man får ved lignende operationer: p t = +!! 2 m t + E t m t+ + E t m t (9) Hvad siger den?

6 Inflationen da: p t+ p t = + "! # (E t m t+ m t )+ (E t m t+2 E t m t+ )+ + Vejet gennemsnit af alle forventede fremtidige vækstrater i pengemængden. Hvordan bekæmpe en vedvarende, høj inflation, evt. hyperinflation? Ved at bringe vækstraten i pengemængden under kontrol! Men det er de forventede fremtidige pengemængdevækstrater, der er bestemmende for den løbende inflation. Centralbankens troværdighed er alfa og omega for inflationsbekæmpelse. Centralbankuafhængighed! Finanspolitisk reform ifm. inflationsbekæmpelse! DE SAMFUNDSMÆSSIGE OMKOSTNINGER VED INFLATION... er ikke, at inflation stjæler købekraft fra folk og fx udhuler lønstigninger og renteindkomster. Det gør den selvfølgelig for givne nom. lønstigninger og renter, men inflationen har tendens til at arbejde sig ind i de aftalte lønstigningstakter og nominelle renter (Fishereffekten) osv. OMKOSTNINGER VED FORUDSET INFLATION, π = π e : Tænk på en jævn, rel. høj inflation på fx5%p.a.. SKOLÆDEROMKOSTNINGEN Høj π = π e høj i = r + π e, dvs. høj alternativomkostning ved at holde penge lav pengeefterspørgsel M d for givet transaktionsbehov man må tit ibanken ogomlæggeformue. Tænk her på private virksomheders cash management.

7 2. MENU-OMKOSTNINGER. Virksomheder skal ændre priser tit, hvilket er omkostningsfyldt. 3. GRUS I MARKEDSMEKANISMENS MASK- INERI. Pga. menu-omkostninger ændres priser ikke jævnt Ustabile relative priser, som dermed bliver dårligere markedssignaler. 4. BESKATNING BESVÆRES OG FORVRIDES -Dergår tid fra indkomst er tjent, til skatten af den skal betales. I mellemtiden er skatten udhulet af inflationen. - Skat på noget kaptalafkast (obligationer) er nominel, på andet (aktier) er den real. 5. (Ubehaget ved at penges egenskab som værdimåler eroderes). FORDELE VED JÆVN, FORUDSET, IKKE ALT FOR LAV INFLATION:. OLIE I MARKEDSMEKANISMENS MASK- INERI: Nominelle priser og lønninger er nedad stive. Vigtige tilpasninger i reale priser nedad kan opnås ved uændret eller svagt stigende nominel pris i kombination med betragtelig inflation (modgår 3. ovenfor). 2. FAREN FOR DEFLATION Hvis inflationen holdes lav, er der risiko for negativ inflation ved afmatning. Husk r = i π e.såmedπ e = π, haves r = i π. Den nominelle rente kan ikke blive negativ! Deflation fører til høj realrente. Kan være katastrofalt netop ved konjunkturtilbageslag.

8 OMKOSTNINGER VED UFORUDSET INFLA- TION, π 6= π e : Uforudset inflation Ustabil inflation. Er (endnu) mere farlig end jævn inflation: Inflation over eller under det forventede indebærer vilkårlige omfordelinger mellem kreditorer og debitorer i nominelle fordringer (obligationer). Til skade for begge parter, når inflationen er ustabil og nogle gange ligger under og andre gange over det forventede. Ustabil inflation hæmmer en hel central funktion i en kapitalistisk markedsøkonomi: Formueformidlingen. Vigtig empirisk observation: HØJERE INFLA- TION MERE USTABIL INFLATION. HYPERINFLATION = inflation over 50% pr. måned! Omkostningerne principielt de samme nu blot meget værre, specielt: - USTABIL INFLATION nominel formueformidling bryder sammen, - SKOLÆDEROMKOSTNING: Så snartmanfår penge i hånden skal de placeres realt, i varer eller evt. fremmed valuta. Til sidst glider pengene (den nationale valuata) helt ud af funktion og erstattes af en anden valuta ($) eller af direkte varebytte. - SKATTEUDHULING KATASTROFAL, opkrævning bryder sammen. Særligt stort problem pga.: Økonomisk politiske konklusioner?

9 ÅRSAG TIL HYPERINFLATION Altid: Seigniorage, dvs. meget stor pengemængdevækst skabt af offentlige underskud, som ikke lånefinansieres: Regeringen finansierer en meget stor del af sine udgifter ved at trykke penge, typisk fordi den ikke kan/vil kræve tilstrækkeligt ind i skatter eller ikke kan/vil låne penge. Der kører en ond spiral, når først hyperinlationen er startet pga. skatteudhulingen. HVORDAN STOPPES EN HYPERINFLATION? Altid meget brat og altid med bidrag ved: - Indløselighed af national valuta mod $ til fast kurs bakket op af internationale organisationer. - Centralbankreform med uafhængighed. -Kraftig finanspolitisk stramning.