Afværgeteknologier - State of the Art. 28. november 2012

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afværgeteknologier - State of the Art. 28. november 2012"

Transkript

1 Afværgeteknologier - State of the Art 28. november

2 Indholdsfortegnelse Side HVORDAN FASTLÆGGER VI OPRENSNINGSKRITERIER 1 FOR GRUNDVANDSTRUENDE FORURENINGER? - OVERVEJELSER PÅ LOKAL- OG OPLANDSSKALA Projektleder Niels Døssing Overheu, Orbicon A/S OPTIMERING AF AFVÆRGEINDSATS I NÆRUM INDUSTRIKVARTER 3 Civilingeniør, ph.d. Nina Tuxen, Orbicon A/S TERMISK OPRENSNING MED ISTD I DANMARK 7 - HVORDAN ER DET GÅET? NYE APPLIKATIONER, INTELLIGENT ENERGI AFTAG M.M. Projektleder Niels Ploug, Krüger AS OPRENSNING VED MOBILISERING MED SURFACTANTER 9 EN AFVÆRGEMETODE TIL KILDEOPRENSNING Projektchef Søren Rygaard Lenschow, NIRAS A/S INDEKLIMA-AFVÆRGE VED TÆTNING AF TRANSPORTVEJE, 11 HVORDAN GØR VI, OG HVOR EFFEKTIV ER DET? Civilingeniør Børge Hvidberg, Region Midtjylland UDFORDRINGER MED NEDBRYDNINGSPRODUKTER VED 13 SRD SOM AFVÆRGETEKNIK - ET TUP-PROJEKT Civilingeniør Henriette Kerrn-Jespersen, Region Hovedstaden PILOTFORSØG MED ELEKTROKINETISK STIMULERET 15 BIOLOGISK NEDBRYDNING AF FRI FASE PCE Ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS A/S UDFORDRINGER OG ERFARINGER MED AT GÅ FRA DESIGN 17 TIL IMPLEMENTERING AF SRD I LAVPERMEABLE AFLEJRINGER Miljøingeniør Eline Begtrup Weeth, COWI A/S Til notater 21

3

4 HVORDAN FASTLÆGGER VI OPRENSNINGSKRITERIER FOR GRUNDVANDSTRUENDE FORURENINGER? - OVERVEJELSER PÅ LOKAL- OG OPLANDSSKALA Niels Døssing Overheu1*, Nina Tuxen1, Thomas H. Larsen1, Nanna Isbak Thomsen2, Philip J. Binning2, Poul L. Bjerg2, Hans Skou3, Lone Dissing4, Jørn K. Pedersen4, Jens Aabling5 1Orbicon A/S, 2DTU Miljø, 3Folmann Engineering (tidl. Region Syddanmark), 4Region Syddanmark, 5Miljøstyrelsen Baggrund For at kunne vurdere behovet og niveauet for oprensning af en grundvandstruende forurening er det nødvendigt at kende sammenhængen mellem koncentrationen i kilden og koncentrationen i det nedstrøms kontrolpunkt i grundvandszonen, hvor et kvalitetskrav skal være overholdt. Det har indtil videre ikke været en standardøvelse at opstille denne sammenhæng, og en spørgeskemaundersøgelse blandt regionerne har vist, at det bliver gjort på meget forskellige måder, og beslutninger om afværge risikerer derfor at blive truffet på et uensartet grundlag. Især på små og mellemstore sager har der derfor været behov for retningslinjer for fastlæggelse af oprensningskriterier, med henblik på at opkvalificere risikovurdering og prioritering af indsatsen. Dette har været fokus i et teknologiudviklingsprojekt afsluttet i 2011 (Miljøstyrelsen 2011). Formål Formålet med projektet har været at opstille retningslinjer for opstilling af oprensningskriterier på små og mellemstore sager, herunder tilbageregning af overordnede langsigtede oprensningskriterier i grundvandszonen til operationelle kriterier i forureningskilden samt at give anbefalinger til dokumentation. Metoder Ved opstilling af de generelle retningslinjer er der taget udgangspunkt i en række typiske geologiske og hydrogeologiske forhold og typer af forureningssager i Danmark. Metoden er blevet afprøvet på fem forurenede lokaliteter, der bredt repræsenterer den danske geologi og hydrogeologi og forureningstyper. I den forbindelse er der benyttet forskellige alment tilgængelige risikovurderingsmodeller (herunder JAGG og en række internationale modeller) til at belyse tilbageregningen af grundvandskravene tilbage til forureningskilden. Med udgangspunkt i resultaterne fra beregningerne er der uddraget generelle anbefalinger til opstilling af oprensningskriterier for enkeltlokaliteter. Resultater Der er opstillet en trinvis metodik til, hvordan oprensningskriterier på en lokalitet kan opstilles i praksis, herunder: Opstilling af konceptuel model; definition af kontrolpunkter og krav heri; tilbageregning af krav fra kontrolpunkt til kildeområde samt dokumentation. Konklusion Umiddelbart opnås der forskellige resultater ved anvendelse af de forskellige modeller, men det beror primært på at standardværdier for dispersion og nedbrydning er forskellige. En an- 1

5 den faktor er forskelle i, hvordan kildekoncentration og filterlængde i kontrolpunktet er defineret. Med ens parametre fås overensstemmende resultater. Resultaterne viser, at der i mange tilfælde kræves meget høje oprensningsgrader (over 99%), hvis man skal kunne overholde grundvandskvalitetskrav i et kontrolpunkt 100 m nedstrøms forureningen. Perspektivering og overvejelser på oplandsskala De meget høje oprensningsgrader for at overholde grundvandskriterierne betyder i praksis, at kun ganske få og aggressive teknikker såsom opgravning og termisk oprensning kan opfylde målene. Så store oprensningsgrader medfører såfremt de overhovedet er muligt at opnå teknisk enorme udgifter til afværgeløsningerne, hvilket igen medfører, at der indenfor regionernes årlige budgetter kan håndteres et mindre antal sager. Opstilling af oprensningskriterier udfordrer således den nuværende placering af kontrolpunktet og medvirker til en diskussion af, hvordan vi får mest oprensning for pengene. Afledt af disse overvejelser er der afprøvet et koncept, som kan bruges til at screene, hvilken afværgestrategi indenfor et opland, der redder mest grundvand for de afsatte midler. Er der f.eks. tale om en reduktion af forureningsfluxen fra forureningskilde nr. 1 og 2 med 50 %, reduktion af kilde 3 med 90 eller 99 %, osv. Konceptet er udviklet og afprøvet i et aktuelt teknologiudviklingsprojekt, som pt. er i den afsluttende fase (Miljøstyrelsen 2012). Der er tale om en trinvis metode, hvor der som Trin 1 anvendes en simpel opblandingsmodel til overordnet at vurdere, hvor belastet en given ressource er. Trin 2 går mere i detaljer med udførelse af partikelbanesimuleringer og analytiske oplandsberegninger. På denne baggrund undersøges påvirkningen fra kendte forureningsfaner, således at man nærmere kan afgøre størrelsen på forurenet og anvendelig ressource ved forskellige afværgescenarier og hvad fluxreduktioner betyder for mulighederne for placering af eventuelle fremtidige indvindinger. Der udføres Monte Carlo simulering af en række mulige afværgescenarier i form af forskellige fluxreduktioner på forureningskilderne. Via Trin 1-modelleringen kan hurtigt udpeges nogle økonomisk gunstige scenarier, hvorefter der i Trin 2 kan foretages en nærmere vurdering af udvikling i den reddede ressource i hhv. tid og sted som følge af indsatsen i et afværgescenario. Den udviklede metode er afprøvet i et værkstedsområde for at illustrere, hvorledes der kan arbejdes med metoden og hvilke resultater, der kan opnås heraf. Foreløbige resultater heraf præsenteres på mødet. Referencer Miljøstyrelsen Fastlæggelse af oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger. Miljøprojekt nr. 1376, Overheu, N.D., Tuxen, N., Thomsen, N.I., Binning, P.J., Bjerg, P.L. og Skou, H., htm Miljøstyrelsen Optimering af afværgestrategi på oplandsskala. Endnu ikke publiceret Miljøprojekt. Overheu, N.D., Larsen, T.H. og Tuxen, N. 2

6 OPTIMERING AF AFVÆRGEINDSATS I NÆRUM INDUSTRIKVARTER Henrik Østergård, Hanne Kristensen, Flemming Vormbak, Carsten Bagge Jensen, John Flyvbjerg, Region Hovedstaden Pernille Kjærsgaard, Niels D. Overheu, Lars Chr. Larsen, Claus Kirkeberg Civilingeniør, ph.d. Nina Tuxen, Orbicon Baggrund og formål I Nærum Industrikvarter findes en række punktkilder med chlorerede opløsningsmidler, der påvirker både det sekundære grundvand og nogle af Nærum Vandværks nærtliggende indvindingsboringer, som er lukket pga. forureningen. Siden 1995 har der derfor eksisteret et afværgeanlæg, baseret på afværgepumpning i det sekundære grundvand med efterfølgende stripning af de chlorerede opløsningsmidler. Afværgepumpning blev valgt på grund af det store antal tætliggende punktkilder. I løbet af de senere år har anlægget oplevet en del driftsproblemer i form af clogning af anlæg og afløbsledning, og en del af afværgeboringerne har ligeledes haft clogningsproblemer. Dette har medført stigende udgifter til vedligehold og elforbrug. Årsagen til den store kalkudfældning i det tidligere anlæg var en meget kraftig beluftning i stripningstårnene Ligeledes er viden om teknisk opbygning af afværgeanlæg blevet større siden etableringen i Det eksisterende rensningsanlæg var endvidere nedslidt og rensemetoden ikke tidssvarende. Parallelt hermed har der været undersøgelsesfokus i området, hvilket har medført en meget forbedret viden om såvel geologi, hydrogeologi og forureningsfluxe fra punktkilderne, i forhold til dimensioneringsgrundlaget i Det blev derfor besluttet at revurdere såvel anlæg som afværgepumpestrategi. Metode En eksisterende grundvandsmodel for området, opstillet af DTU, blev rekalibreret ud fra supplerende undersøgelser. Der blev kørt en lang række scenarier, hvor såvel boringsplacering, filterniveau og oppumpningsmængder blev varieret, for at vurdere den mest optimale konfiguration, der sikrer hydraulisk kontrol med alle punktkilders faner. Sideløbende blev såvel afværgeboringernes og råvandsledningens tilstand vurderet. Afværgeanlægget med tilhørende afløbsledning blev ligeledes revurderet og alternativer blev vurderet og målt på effektivitet, pris og driftsikkerhed. Resultater Scenariomodellering viste, at hydraulisk kontrol kunne opnås med 4 afværgeboringer mod tidligere 5. To af de eksisterende afværgeboringer blev udsyret og renoveret. De tre øvrige eksisterende afværgeboringer blev vurderet ikke at stå optimalt i forhold til forureningskilder og naturlig grundvandsstrømning, og blev i stedet ombygget til moniteringsboringer. Der blev etableret en ny boring nord for Rundforbivej 176 for bedre at opfange fanen fra ejendommen. Pumpen blev udstyret med intelligent pumpestyring, som kan fastholde et givet vandspejl. Boringen blev bestykket med en overjordisk råvandsstation. Der blev ligeledes etableret en ny afværgeboring ved Nærum Hovedgade. Scenario-modellering viste, at boringen vil sikre en bedre hydraulisk kontrol med det sekundære grundvand 3

7 under det forurenede område, og at den samlede pumpeydelse kan reduceres med denne placering, hvilket er essentielt i forhold til opnåelse af driftsbesparelser. Pumpen blev udstyret med intelligent pumpestyring, som kan fastholde et givet vandspejl. Også her blev boringen bestykket med en overjordisk råvandsstation. Med denne boringskonfiguration blev den samlede nødvendige indvindingsmængde næsten halveret fra ca. 32 m 3 /t til 15 m 3 /t. En del af råvandsledningen blev renset, og råvandsledning fra de 2 nye boringer blev etableret. Det eksisterende afværgeanlæg blev nedrevet, og i en ny bygning blev et nyt anlæg etableret. Anlægget blev ændret, så det i dag består af et system til udfældning af jern og mangan i beluftede sandfiltre efterfulgt af kulfiltre. De chlorerede opløsningsmidler fjernes i 3 kulfiltre opsat i serie. Anlægget blev udført som et automatiseret anlæg, som minimerer antallet af tilsynstimer. Afløbsledningen fra anlægget blev ændret fra en 1300 m lang trykledning til en 250 m lang gravitationsledning og i en meget stor dimension. Udløb fra gravitationsledning Nuværende tilledning til Kikhanerenden Afværgeanlæg Konklusion og perspektivering Revurderingen af afværgeløsningen i Nærum Industrikvarter har medført en række gevinster: Sikrere hydraulisk kontrol med punktkildernes forureningsfaner Halvering af indvindingsmængden Mere effektiv og driftsikker rensning Reducering af årlige omkostninger fra ca kr. til ca kr. og de forventede samlede omkostninger med ca mio. i en perioden fra 50 til 100 år For tiden pågår en indkøring af anlægget og en test af, om den i modellen beregnede hydrauliske kontrol også opnås i virkeligheden. Disse tests viser, at anlægget fungerer efter forventningerne, og at der opnås en tilfredsstillende hydraulisk kontrol med alle punktkilders forureningsfaner med en pumpeydelse på i alt 15 m 3 /t. Der skal dog etableres flere moniteringsboringer i yderområdet for endeligt at kunne eftervise udstrækningen af pumpningen. 4

8 den faktor er forskelle i, hvordan kildekoncentration og filterlængde i kontrolpunktet er defineret. Med ens parametre fås overensstemmende resultater. Resultaterne viser, at der i mange tilfælde kræves meget høje oprensningsgrader (over 99%), hvis man skal kunne overholde grundvandskvalitetskrav i et kontrolpunkt 100 m nedstrøms forureningen. Perspektivering og overvejelser på oplandsskala De meget høje oprensningsgrader for at overholde grundvandskriterierne betyder i praksis, at kun ganske få og aggressive teknikker såsom opgravning og termisk oprensning kan opfylde målene. Så store oprensningsgrader medfører såfremt de overhovedet er muligt at opnå teknisk enorme udgifter til afværgeløsningerne, hvilket igen medfører, at der indenfor regionernes årlige budgetter kan håndteres et mindre antal sager. Opstilling af oprensningskriterier udfordrer således den nuværende placering af kontrolpunktet og medvirker til en diskussion af, hvordan vi får mest oprensning for pengene. Afledt af disse overvejelser er der afprøvet et koncept, som kan bruges til at screene, hvilken afværgestrategi indenfor et opland, der redder mest grundvand for de afsatte midler. Er der f.eks. tale om en reduktion af forureningsfluxen fra forureningskilde nr. 1 og 2 med 50 %, reduktion af kilde 3 med 90 eller 99 %, osv. Konceptet er udviklet og afprøvet i et aktuelt teknologiudviklingsprojekt, som pt. er i den afsluttende fase (Miljøstyrelsen 2012). Der er tale om en trinvis metode, hvor der som Trin 1 anvendes en simpel opblandingsmodel til overordnet at vurdere, hvor belastet en given ressource er. Trin 2 går mere i detaljer med udførelse af partikelbanesimuleringer og analytiske oplandsberegninger. På denne baggrund undersøges påvirkningen fra kendte forureningsfaner, således at man nærmere kan afgøre størrelsen på forurenet og anvendelig ressource ved forskellige afværgescenarier og hvad fluxreduktioner betyder for mulighederne for placering af eventuelle fremtidige indvindinger. Der udføres Monte Carlo simulering af en række mulige afværgescenarier i form af forskellige fluxreduktioner på forureningskilderne. Via Trin 1-modelleringen kan hurtigt udpeges nogle økonomisk gunstige scenarier, hvorefter der i Trin 2 kan foretages en nærmere vurdering af udvikling i den reddede ressource i hhv. tid og sted som følge af indsatsen i et afværgescenario. Den udviklede metode er afprøvet i et værkstedsområde for at illustrere, hvorledes der kan arbejdes med metoden og hvilke resultater, der kan opnås heraf. Foreløbige resultater heraf præsenteres på mødet. Referencer Miljøstyrelsen Fastlæggelse af oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger. Miljøprojekt nr. 1376, Overheu, N.D., Tuxen, N., Thomsen, N.I., Binning, P.J., Bjerg, P.L. og Skou, H., htm Miljøstyrelsen Optimering af afværgestrategi på oplandsskala. Endnu ikke publiceret Miljøprojekt. Overheu, N.D., Larsen, T.H. og Tuxen, N. 5

9 6

10 TERMISK OPRENSNING MED ISTD I DANMARK - HVORDAN ER DET GÅET? Produktchef Niels Ploug Krüger A/S Baggrund og formål Termisk afværge i form af konduktiv opvarmning har nu været anvendt i Danmark siden Der er udført i alt 3 demonstrations/pilottests og 5 fuldskala oprensninger. Formålet med indlægget er at give en status på de gennemførte afværger samt orientere om, hvilke nye apllikationer/stoffer, der arbejdes med. Metode, teknik, Alle de gennemførte oprensninger har været rettet mod chlorerede opløsningsmidler med kogepunkter omkring 100 C. Dvs. opvarmning af den forurenede matrix til vands kogepunkt og dermed in situ producere en dampgennemskylning af det forurenede område. Typisk er der tale om fordampning af ca. 30% af porevandet. Enkelte gange er der set udtørring med højere temperaturer til følge, hvilket kan besværliggøre intakt kerneprøvetagning efterfølgende. Af de 5 fuldskala oprensninger er de 2 udført under bygninger, hvor i der i det ene tilfælde pågik renseridrift under oprensningen. Afværgerne er i øvrigt udført i alt fra tæt ler til blandinger af grus/sand/ler samt tørv. Resultater Alle de gennemførte sager har nået oprensningskriteriet indenfor eller tidligere end den beregnede tidshorisont varierende fra 3 6 måneder. På den nyligt afsluttede ALBA-grund blev der udtaget 45 jordprøver, hvor 39 var under detektionsgrænsen og maksimalt blev 0,27 mg PCE/kg fundet. På siten i Reerslev blev der udtaget 58 jordprøver, hvoraf de 53 var under detektionsgrænsen. Højeste koncentration fundet var 0,05 mg PCE/kg. For at belyse om varm kerneprøvetagning underestimerer resultatet, lod Region Hovedstaden udføre en supplerende prøvetagningsrunde 2 år efter endt afværge i Reerslev. Der blev udtaget 17 kerner, hvoraf alle var under detektionsgrænsen. Med hensyn til sætninger er de to sager udført under bygninger blevet præcisionsnivelleret før, under og efter opvarmningen. Det generelle billede er, at der ses en mindre hævning, som skyldes den termiske ekspansion under opvarmingen og efterfølgende en sætning i størrelsesordenen 2 10 mm, men ikke noget der har givet anledning til sætningsskader. Fra sag til sag skal sætningsrisici naturligvis evalueres, men umiddelbart forventes ikke problemer, såfremt leren har været konsolideret. Konklusion og perspektivering Generelt har konduktiv opvarmning ved ISTD vist sig meget robust med oprensningsgrader på ikke under 99% i de udførte oprensninger. De udførte sager viser også, at det er muligt at beregne, hvor længe oprensningen tager indenfor enkelte uger. 7

11 Det er muligt at opnå meget lave koncentrationer ved konduktiv oprensning hvis påkrævet, men rådgiver bør naturligvis overveje det reelle oprensningsbehov ud fra en realistisk risikovurdering, da meget lave oprensningskrav påvirker prisen. Nye stoffer og applikationer Konduktiv opvarmning er den eneste metode, der kan hæve jordtemperaturen væsentligt over 100 C og dermed behandle tungere kogende komponenter som PCB, dioxin, Lindane etc. Krüger har tidligere udført treatbility test af en Lindane forurening i Spanien. Resultaterne i tabel 1 viser, at der ikke sker noget ved 100 C, men at der faktisk ses en markant reduktion allerede ved 200 C. Temperatur and heating time Spiked untreated core Percentage reduction mg/kg % 100 o C 3 days o C 7 days o C 7 days o C 7 days Tabel 1. Eksempel på treatability test på Lindane (BP 323 C) Krüger modtager efterhånden flere og flere forespørgsler på tungere kogende komponenter. Eksempelvis laves p.t. design af en PCB oprensning, hvor niveauet skal bringes fra mg/kg til 4,4 mg/kg. Udfordringerne ved højtemperatur-sites er, at der ikke må være vand tilstede (det vand, der naturligt er til stede i jorden, skal kunne koges af), ligesom det kræver et robust setup, hvor specielt beregning af varmetab er vigtigt. Krügers partner, TerraTherm Inc., har til dato udført en del højtemperatur-sites (Dioxin, PCB, PAH) med samme oprensningssucces som for de lavere kogende stoffer. Intelligent energiaftag Energistyring har mange gange været fremme og oftest i sammenhæng med bæredygtighed og mindskning af energiforbruget. Generelt er det sådan, at jo længere tid en opvarmning er i gang, jo længere tid er der også et ikke uvæsentligt varmetab til omgivelserne, da dette jo kun kan kontrolleres mod terræn. Dette vil sige, at det mindste energiforbrug opnås ved en kontinuert opvarmning. Der kan imidlertid være mange andre grunde til at kunne aftage energien intelligent. Eksempelvis arbejder DONG med det såkaldte Power Hub, hvor energiselskabet sender signal til forbrugeren om mulighederne for at skrue ned eller op for forbruget på særligt gunstige tidspunkter. Krüger s ISTD system er i fremtiden udviklet til at kunne skrue op og ned for elforbruget på baggrund af et signal eller blot en generel peak kurve. Det vil også være muligt at differentiere energifordelingen i området. Når energiselskabet en gang i fremtiden online kan melde tilbage om muligheden for overskuds-el, grøn el etc., kan systemet agere efter dette baseret på kundens ønske. Dermed kan det totale energiforbrug godt ende med at være større, men en større andel vil til gengæld være reel grøn strøm. Ligeledes vil der sandsynligvis kunne opnås besparelse på energiaftaget, såfremt leverandøren kan aflevere en større andel, når der er energioverskud. 8

12 OPRENSNIING VED MOBILISERING MED SURFACTANTER EN AFVÆRGEMETODE TIL KILDEOPRENSNING Civilingeniør Søren Rygaard Lenschow, NIRAS A/S Ekspertisechef, civilingeniør, Anders G. Christensen, NIRAS A/S Teamleder, civilingeniør Mette Marie Mygind, FBE Baggrund og formål Oprensning af kildeområder med olieforurening ved mobilisering med Surfactanter, kan være et økonomisk og praktisk alternativ til afprøvede metoder, som f.eks. termisk oprensning og afgravning. På et af Forsvarets tankområder er der et ca m 2 kildeområde forenet med flybrændstof (Jet-Fuel), som giver anledning til en grundvandsforurening nedstrøms kildeområdet. Metoden mobilisering med Surfactanter er afprøvet i pilotskala med henblik på at vurdere metodens egnethed, og opstille designparametre for en evt. fuldskalaoprensning. Formålet med en oprensning er at nedbringe forureningsbelastningen til et niveau, hvor udvaskning fra kildeområdet til grundvand reduceres væsentligt. Endvidere er metoder til rensning af oppumpet olieemulsion afprøvet, da der ikke forekommer kloak i nærheden af lokaliteten. Metode og teknik Ved metoden tilføres opløsning af Surfactanter (Surface Active Agents) til forurenede jordlag. Surfactanterne nedsætter overfladespændingen således, at bindingen af olie til sedimentet reduceres, hvormed olieemulsion kan oppumpes. Indledningsvis blev der udført laboratorietest på fri fase (JetFuel) og sediment (smeltevandssand) fra lokaliteten. Laboratorietests blev udført af to udenlandske laboratorier, som har erfaring med in-situ oprensning med Surfactanter. Efterfølgende blev der i samarbejde med canadiske IveySol gennemført et pilotforsøg med 7 injektioner af non-ion aktive Surfactanter i opløsninger fra 1,2 til 3,0 %. Infiltration skete via filtersatte boringer over og i de forurenede jordhorisonter beliggende i umættet zone, smearzonen og i toppen af grundvandsmagasinet. Surfactanter og olieemulsion blev opsamlet ved vakuumgenereret pumpning fra nedstrøms beliggende boringer. Oppumpet olieemulsion med Surfactanter blev renset i et opstillet renseanlæg bestående af olieudskiller, bioreaktor og kulfilter. Pilotoprensningen blev dokumenteret ved prøvetagning og analyser af grundvand og afkastluft samt estimering af fri olie i olieudskiller. Endvidere dokumentation ved efterfølgende prøvetagning og analyser af jord fra boringer. Resultater Laboratorieforsøg viste for begge aktører gode resultater med henblik på at anvende metoden. Der var dog stor forskel på metode og kvalitet imellem de to laboratorieforsøg. Pilotskala oprensningen viste, at det er muligt at mobilisere residual bundet olie (fri fase), at opsamle mobiliseret olieemulsion fra grundvandsmagasinet og at rense olieemulsionen On-Site. Det var dog kun ved den højest anvendte koncentration af Surfactanter (3%), at der blev mobiliseret olie i et omfang, som vurderes at være nødvendig for at gennemføre en fuldskala oprensning. På baggrund af massebalance vurderes det konservativt, at der er fjernet ca. 25 kg kulbrinter ved pilotoprensningen. Beregninger baseret på jordprøver indikerer, at der kan være fjernet mellem kg kulbrinter. Estimering af massefjernelse er også udført ved 9

13 modellering af pilotforsøget ved brug af modellen UT-CHEM, og resultaterne af modelarbejdet viste at det var muligt at kalibrere modellen relativt godt og at det ikke var urealistisk hvis der var fjernet 150 kg ved pilotforsøget.. Konklusion og perspektivering Pilotforsøg viste, at det er muligt at mobilisere fri fase i et omfang, så der potentielt kan gennemføres en oprensning af kildeområdet med metoden. Endvidere er det muligt at opnå hydraulisk fiksering og ved oppumpning at opsamle og rense olieemulsion og Surfactanter onsite til et niveau, som imødekommer myndighedernes krav til reinfiltration. Det kan være usikkert at vurdere effekten af pilotoprensningen på baggrund af massebalancer, og det vurderes, at der skal injiceres betydelige mængder/koncentrationer af Surfactanter for at opnå en tilstrækkelig oliemobilisering. Der arbejdes videre med metoden med henblik på udvikling af boringsdesign samt modellering af en fuldskala oprensning med henblik på at kunne estimere forventede oprensningsniveauer, tidshorisont og økonomi. 10

14 INDEKLIMA-AFVÆRGE VED TÆTNING AF TRANSPORTVEJE, HVORDAN GØR VI, OG HVOR EFFEKTIV ER DET? Civilingeniør Børge Hvidberg Region Midtjylland, Miljø Baggrund Transport af forurenet poreluft ind i en bygning er en naturlig proces, primært drevet af det relative undertryk der eksisterer i bygninger. Transporten sker hovedsagelig gennem revner og sprækker i terrændæk, men i de senere år er der også dokumenteret betydelig transport af forurening via andre transportveje, bl.a. via spildevandsledninger. Der er i de sidste 2-3 år gennemført en række projekter under Miljøstyrelsens Teknologiudviklingsprogram til sporing af transportveje til indeklimaet. Der er i de senere år også kommet øget fokus på indeklima-afværge ved tætning af transportveje. Metode, teknik, Tætning af flader er tidligere udført ved udlægning af ekstra betonlag eller udlægning af plastmembran. Udfordringen ved disse metoder har været at etablere en effektiv tætning mod vægge og rørgennemføringer. Tætning af flader udføres derfor i stigende grad ved anvendelse af sprøjtemembraner, hvor membranen sprøjtes ud og derefter hærder. Herved sikres en bedre tætning mod vægge og rørgennemføringer. Indeklimamålinger har vist, at der er en vis afdampning af olieprodukter i de første dage efter udsprøjtning af membranen, men efter 1-2 uger er afdampningen ubetydelig. Tætning af punkt-transportveje (revner, sprækker) foretages ofte med fugemasser og/eller ekspanderende skum. Tætning af spildevandsystemer kan tilsvarende foretages med fugemasser, f.eks. ved fritliggende spildevandsledninger og omkring vandlåse. Ved større rørdimension kan foretages strømpeforing. Ofte sker forureningstransporten gennem luften i spildevandsledningen, og det kan her være mere effektiv at afskære transportvejen f. eks. med en vandlås i spildevandsledningen eller ved udsugning af luften i spildevandsledningen. I nogle tilfælde kan der ske transport af forurening ved fugtoptrængning i teglstensmur. I disse tilfælde kan der isættes en fugtspærre i muren, eller der kan injeceres en tætningsmasse der forhindrer fugtoptrængning. Resultater Der findes flere effektive metoder til sporing af transportveje til indeklimaet, jf. nedenstående litteraturliste. I radon-litteraturen anføres at tætning af konvektive transportveje kan reducere radonkoncentrationen i indeklimaet med 5-30%. Da radon og flygtige organiske forureninger spredes 11

15 via de samme transportveje og af de samme drivkræfter, kunne forventes samme effektivitet overfor flygtige forureninger. Med de ovennævnte metoder til indeklima afværge ved tætning af transportveje har vi i Region Midtjylland imidlertid dokumenteret reduktion i forureningskoncentrationen i indeklimaet på op til en faktor 10. Ofte udføres tætning af transportveje sammen med andre afværgetiltag, og det kan derfor være vanskeligt at vurdere effekten af tætningen alene. Ved tætning af transportveje sammen med andre relativ enkle afværgeforanstaltninger har vi opnået reduktion i forureningskoncentrationen i indeklimaet på op til en faktor 200. Litteraturhenvisning Miljøprojekt Miljøprojekt Under rapportering Under rapportering Under rapportering Sporgasundersøgelse til fastlæggelse af transportveje til indeklimaet Radonsikring i nybyggeri dokumentation og teknologiudvikling Thoronmålinger til identifikation af indtrængningsveje fra poreluft til indeklima Sporing af indtrængningsveje til indeklimaet i boliger ved termografi, sporgas, gas-screening og blower door Metoder til sporing af indtrængningsveje for poreluft til indeklima 12

16 UDFORDRINGER MED NEDBRYDNINGSPRODUKTER VED SRD SOM AFVÆRGETEK- NIK- ET TUP PROJEKT Civilingeniør Henriette Kerrn-Jespersen )1 Civilingeniør, ph.d Katerina Tsitonaki 2 1 Region Hovedstaden 2 Orbicon A/S, Baggrund og formål Stimuleret reduktiv deklorering (SRD) er en lovende afværgemetode overfor forurening med chlorerede opløsningsmidler. Det har dog vist sig, at metoden er udfordret på flere fronter. Dette Miljøstyrelsesprojekt omhandler den problemstilling, at implementering af SRD kan føre til dannelse af nedbrydningsprodukter, som spredes udenfor det behandlede område og dermed kan afføde et nyt forureningsproblem. De optimale kemiske og mikrobiologiske forhold for fuldstændig nedbrydning af chlorerede opløsningsmidler til ethen/ethan er kendte. Det vides også at nedbrydningshastigheden af Cis-DCE og Vinylchlorid (VC) er langsommere med akkumulering til følge. Ved anvendelse af SRD som afværgemetode er det derfor forventeligt, at se midlertidig akkumulering af nedbrydningsprodukterne. Problemerne kan opstå, når nedbrydningsprodukterne på grund af deres øget mobilitet transporteres udenfor det behandlede område. Formålet med Miljøprojektet var at belyse i hvilket omfang SRD som afværgemetode fører til et afledt problem med nedbrydningsprodukter udenfor det behandlede område. Dernæst var formålet er at undersøge mulige afværgemetoder til håndtering af nedbrydningsprodukterne fra det behandlede område. Undervejs i projektet blev det tydeligt, at utilsigtet spredning af nedbrydningsprodukter var almindelig på mange sager. Det blev derfor interessant at identificere de forhold/parametre, der var styrende for at SRD som afværgemetode med en høj grad af sikkerhed ville medføre et afledt problem ift grundvandsressourcen udenfor det behandlede område. Ligeledes blev det væsentligt at identificere den type af sager, hvor sandsynligheden er høj for en vellykket anvendelse af SRD, altså ingen væsentlig akkumulering og spredning af nedbrydningsprodukter. Miljøprojektet er primært udført af Katerina Tsitonaki, Orbicon med sparring fra Mette Broholm, DTU Miljø samt bidrag fra Henrik Aktor, Aktor Innovation. Region Hovedstaden har været bygherre, og Miljøstyrelsen har finansieret projektet. Metode Projektet blev gennemført som et litteraturstudie med udgangspunkt i danske sager, hvor SRD har været anvendt som afværgeteknik. Derudover er oplysninger søgt i den internationale litteratur samt konference proceedings mv for at finde relevante erfaringer til belysning af problemstillingen. Resultater Som forventet ses, at akkumulering af nedbrydningsprodukter i det behandlede område er almindelig forekommende på SRD afværgesager. I projektet er lokaliteterne inddelt efter behandlingszonens geologi. Foregår behandling i høj permeable aflejringer, omtales de som sandlokaliteter, og foregår behandlingen i lavpermea- 13

17 ble aflejringer, omtales de som lerlokaliteter. Litteraturstudiet viser, at behandlingszonens geologi har stor betydning for årsagerne til akkumulering og spredning. Især de lavpermeable aflejringers heterogenitet samt mangel på jævn fordeling af bakterier og substrat er årsag til, at der i nogle områder er mangel på ideelle nedbrydningsforhold. Ligeledes tegner der sig et billede af, at akkumulering med efterfølgende spredning udenfor det behandlede område er mere udtalt på lerlokaliteter end på sandlokaliteter. Dette kan hænge sammen med sprækketransport af de mere udvaskelig nedbrydningsprodukter. Andre årsager er diskuteret i Miljøprojektet nr Litteraturen bød ikke på nye forslag til eller erfaring med afværgemetoder overfor en forurening bestående af nedbrydningsprodukter. Afværgemetoder som kemisk oxidation/reduktion, pump & treat, aerob nedbrydning af nedbrydningsprodukter ved iltning af grundvandsmagasinet eller SRD er alle metoder, der vil kunne overvejes. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der kun haves få erfaringer med andre teknikker end pump & treat i de danske kalkmagasiner. Konklusion og perspektivering Dannelse af nedbrydningsprodukter må forventes ved SRD som afværgeteknik, men det er vigtigt at være opmærksom på at dette i nogle tilfælde fører til utilsigtet spredning med nedbrydningsprodukter udenfor det behandlede område. Et afværgeprojekt med SRD kan i værste fald medføre, at der skal iværksættes yderligere afværgeforanstaltninger ift grundvand og evt. yderligere afværgeforanstaltninger ift indeklima på grund af høje koncentrationer af VC. Der er derfor god grund til at gøre nogle ekstra overvejelser inden et afværgeprojekt med SRD iværksættes. Miljøprojektet har givet nogle bud på typer af projekter, hvor SRD med rimelig sandsynlighed kan implementeres med mindre risiko for at generere et affødt miljøproblem med nedbrydningsprodukter udenfor det behandlede område. Ligeledes er der givet et bud på typen af projekter, hvor risikoen for, at implementering af SRD medfører nye forureningsproblemer udenfor den behandlede zone, er høj. I sidstnævnte tilfælde bør der fra start udføres tiltag til minimering af spredningen af nedbrydningsprodukter, måske ift såvel grundvand som indeklima, hvis SRD iværksættes. Det kan være at kombinere med andre afværgeforanstaltninger udenfor den behandlede zone eller ved en udvidelse af behandlingsområdet fx med en bufferzone. Litteraturhenvisning Miljøstyrelsen (2012): Udfordringer med nedbrydningsprodukter ved stimuleret reduktiv deklorering som afværgeteknik, Miljøprojekt

18 PILOTFORSØG MED ELEKTROKINETISK STIMULERET BIOLOGISK NEDBRYDNING AF FRI FASE PCE Ekspertisechef Charlotte Riis NIRAS A/S Baggrund og formål På mange lokaliteter i Danmark er kildeområder med forurening beliggende i lavpermeable aflejringer. Succesfuld implementering af in-situ oprensningsteknikker, som eksempelvis biologiske oprensninger, er afhængig af en effektiv fordeling af oprensningsreagenser i kildeområdet. Elektrokinetiske transportmekanismer er relativt uafhængige af hydraulisk permeabilitet, og derfor kan brug af elektrokinetik effektivt fordele substrat og biomasse på steder med lav permeabilitet og heterogen geologi. På baggrund af meget lovende resultater fra et laboratorieforsøg med elektrokinetisk stimuleret biologisk nedbrydning (EK-BIO) i 2010 /1/ med fordeling af laktat og biomasse i såvel sand som moræneler og deraf følgende omfattende nedbrydning af fri fase PCE har Region Hovedstaden gennemført et pilotforsøg til afprøvning af metoden på lokaliteten hotspotområde IV i Skuldelev, Frederikssund. Pilotforsøget er udført i et delområde på ca. 12 m 2 og behandlingsdybden er mellem 3 til 8 m u.t. Der er inden for testfeltet før pilotforsøget påvist fri fase PCE og målt PCE i jordprøver i koncentrationer op til mg/kg TS. Projektet er igangsat og finansieret af Region Hovedstaden og udført af NIRAS og Geosyntec Consultants i samarbejde og med Arkil som entreprenør. Metode Ved EK-BIO metoden påtrykkes jorden et elektrisk felt skabt via elektroder etableret i boringer. Ved pilotforsøget er der anvendt en rækkekonfiguration bestående af tre katodeboringer, tre injektionsboringer og tre anodeboringer. Substrat er tilsat som laktat, og som dechlorerende biomasse er anvendt KB-1 (SiREM, CA). Der er foretaget recirkulation af vand mellem katode- og anodeboringer med henblik på ph-kontrol. Derudover er der tilsat natriumhydroxid til anodeboringer og mælkesyre til katodeboringer. Pilotforsøget har bestået af en driftsfase på 74 dage (august-november 2011) og en efterfølgende moniteringsperiode på 7 måneder. Moniteringen har omfattet regelmæssig vandprøvetagning samt 3 runder med udtagning af intaktkerner til dokumentation af effekten i de tætte lerlag. Resultater Strømforsyningerne blev drevet med en konstant strøm og der blev opnået en jævn fordeling af strøm til alle elektroder. Der blev påtrykt i alt 6 A til de øvre elektroder og 8 A til de nedre elektroder. På baggrund af vandanalyser er der estimeret en transportrate for laktat på 2,5-5 cm/dag, svarende til resultaterne fra laboratorieforsøget /1/. 15

19 Som forventet sås et skift i forureningssammensætningen under og efter pilotforsøgets driftsfase. Indledningsvist var PCE og TCE de dominerende stoffer. Under EK-driften blev der overvejende påvist 1,2-cisDCE, mens endnu et skift i stofsammensætningen blev observeret 3-6 måneder efter driftfasen. På dette tidspunkt var 1,2-cisDCE fortsat dominerende, men stigende koncentrationer af vinylchlorid og ethen blev påvist samtidig med at PCE blev observeret på ny. Indholdet af dechlorerende bakterier med vcra-gen steg med 2-3 størrelsesordener under EK-driften og yderligere i den efterfølgende moniteringsperiode. Resultaterne af grundvandsmoniteringen har vist igangværende fuldstændig reduktiv dechlorering og samtidig opløsning af fri fase PCE. Intaktkernerne bekræfter at tilsatte bakterier og substrat er blevet fordelt i de tætte leraflejringer og ikke alene i sandlinserne, idet PCE-koncentrationer i leret ses at falde markant og der er påvist høje indhold af vcra i lerprøverne. Konklusion og perspektivering Pilotforsøget har vist, at EK-BIO er en effektiv metode til at opnå en god fordeling af substrat og dechlorerende biomasse i lavpermeable sedimenter med henblik på at stimulere dechlorering af PCE. Inden for pilotforsøgets korte varighed (8 uger), blev der opnået en omfattende reduktiv dechlorering af PCE til 1,2-cisDCE. Ved afslutningen af pilotforsøgets driftsperiode, blev yderligere dechlorering af 1,2-cisDCE til vinylchlorid og ethen observeret, hvilket indikerer, at fuldstændig dechlorering af PCE til ethen kan opnås ved EK-BIO med KB-1 bioaugmentering. Dokumentationsdata 7 måneder efter pilotforsøgets driftsfase viser, at opløsning af fri fase PCE og/eller desorption af PCE sker samtidig med fuldstændig reduktiv dechlorering. Fuld-skala oprensning med EK-BIO-metoden er igangsat i efteråret 2012 med henblik på komplet oprensning af hele hot spot område IV i Skuldelev. Litteraturhenvisning /1/ X. Mao, J.Wang, A. Ciblak, E.E. Cox, C. Riis, M. Terkelsen, D.B. Gent, A. N. Alshawabkeh (2012): Electrokinetic enhanced bioaugmentation for remediation of chlorinated solvents in contaminated clay. Journal of Hazardous Materials, Volumes ,

20 UDFORDRINGER OG ERFARINGER MED AT GÅ FRA DESIGN TIL IMPLEMENTERING AF SRD I LAVPERMEABLE AFLEJRINGER Eline Begtrup Weeth, COWI A/S Bernt Grosen, COWI A/S Neal Durant, Matt Bogaart, Geosyntec Consultants, USA Peder Johansen, Region Hovedstaden Baggrund I 2011 igangsatte Region Hovedstaden oprensning med stimuleret reduktiv deklorering (SRD) på 2 lokaliteter i Hørsholm, som er forurenet med klorerede opløsningsmidler i poreluft, jord og grundvand. Forureningen vurderes med baggrund i geologiske og hydrogeologiske forhold at være beliggende i udbredte vandførende lag bestående overvejende af sandede/siltede aflejringer. Redoxforholdene i magasinerne var inden etablering af afværgeforanstaltninger nitrat- til jernreducerende. Grundet de forholdsvis lavpermeable aflejringer blev det besluttet at injicere donor og deklorerende bakterier ved en passiv løsning uden hydraulisk kontrol. Design Donoren (emulgeret rapsolie i blandet 3-5 % laktat) og bakterierne (KB-1) blev planlagt injiceret til magasinerne ved anvendelse af direct push teknologi. Et injektionsforsøg udført på den ene lokalitet dannede baggrund for dimensionering af afværgen. Med baggrund i injektionsforsøget blev der planlagt at udføre injektionerne i et net ud over behandlingsområderne med en indbyrdes afstand på 3 meter. I hver injektionsboring skulle der injiceres donor for hver halve meter i hele behandlingsdybden hhv m u.t. og m u.t.. Den deklorerende bakteriekultur skulle injiceres for hver 1,5 meter. For at begrænse injektionstiden var det planlagt, at der skulle injiceres fra 4 sonder samtidig ved brug af en rig, der blev flyttet mellem injektionspunkterne. En metode, som Geosyntec har gode erfaringer med, når injektionerne skal udføres med lavt flow og tryk. Til opblanding af donoren var det planlagt at benytte grundvand fra lokaliteterne. For at sikre, at donorvandet var tilstrækkeligt reduceret, inden tilsætning af den anaerobe deklorerende bakteriekultur blev donorvandet tilsat EHC-A TM. EHC-A TM er en blanding af kulstof og nul valent jern (ZVI), der bevirker, at redoxpotentialet bliver sænket ned til -500 mv. I de injektionspunkter, hvor der skulle injiceres deklorerende bakteriekultur skulle injektionerne udføres efter en såkaldt "doughnut"-metode, hvor først halvdelen af donormængden tilsættes, hvorefter bakterierne tilsættes inden den resterende donormængde injiceres. I de injektionspunkter, hvor der ikke skulle injiceres bakterier, skulle grundvandet ikke reduceres med EHC-A. Udfordringer og erfaringer I Danmark er der ikke stor erfaring med fuldskala oprensning med SRD ved brug af direct push injektioner på store dybder. Metoden blev imidlertid valgt pga. dens fleksibilitet og fordi den blev vurderet som cost effektiv i sammenligning med andre muligheder. Med baggrund i de opnåede erfaringer blev metoden løbende justeret under injektionsarbejdet i forhold til det oprindelige design. Injektionerne blev udført ved anvendelse af en Sonic rig, som vibrerer 17

21 injektionssonden ned i modsætning til en almindelig GeoProbe rig, som presser og hamrer sonden ned. Nedenfor er de væsentligste udfordringer og ændringer beskrevet: Inden opstart var der kun få erfaringer med brug af produktet EHC-A. Det krævede derfor en del opstartsforsøg at sikre tilstrækkelig reduceret grundvand. For derudover at optimere processen blev der derfor løbende udført små feltforsøg. Til slut i forløbet var der opnået så stor praksis erfaring med produktet, at grundvandet kunne reduceres i løbet af 4 timer. I starten tog det mere end 12 timer, hvilket krævede en del planlægning i forhold til at sikre, at der hele tiden var donorvand klar til brug ved injektionen. Derudover viste det sig vanskeligt at oppumpe tilstrækkelige mængder grundvand på den ene lokalitet. I stedet blev der benyttet postevand til erstatning for grundvand til opblanding af donoren. Idet postevandet er aerobt, blev det besluttet, at alt donorvand blev reduceret ved brug af EHC-A inden injektion. Dette gjorde samtidig designet mere simpelt og var derfor langt mere håndterbart i felten. På den første lokalitet havde det netop været vanskeligt at håndtere flere forskellige donorblandinger og ydermere kom ikke-reduceret vand i kontakt med områder, hvor der var injiceret deklorerende bakterier, når der skete gennembrud op langs borestammen. Udover at det var vanskeligt at håndtere flere væsker ad gangen, viste det sig også langt sværere end planlagt at få systemet med injektion på mere end en sonde ad gangen til at virke efter hensigten. Generelt er det nemmest for entreprenøren at gøre injektionen i en boring færdig, inden der flyttes til den næste. Det er ikke nemt for en stor injektionsrig at køre mellem de forskellige injektionsboringer og mange slanger. Derudover vil flytning mellem flere sonder medføre stort slid på borerørerne, idet selv små ændringer i vinklen, når der køres til og fra en boring, slider unødigt på borerørerne. I forbindelse med design og valg af afværgemetode var der på den ene lokalitet udført injektionsforsøg. Disse forsøg viste, at det var forholdsvis uproblematisk at injicere væske i magasinet. Ved udførelse af injektionsarbejdet på denne lokalitet viste det sig imidlertid, at der selv indenfor meget små afstande var stor forskel på, hvor svært det var at injicere. Ved injektionerne i dele af behandlingsområderne opstod der gentagne gange, selv ved injektion med meget langsomt flow, gennembrud op langs borestammen til terræn og til omkringliggende boringer. Det blev derfor besluttet at sætte donorkoncentrationen op for at mindske mængden af det volumen, der skulle injiceres. Endvidere blev der anvendt flere rigge for at fremskynde injektionsarbejdet. Grundet de lavpermeable forhold i dele af behandlingsområdet på denne lokalitet og de deraf mange vanskeligheder med at injicere blev der i stedet for de planlagte direct push injektioner etableret faste filtre til injektion. Filtrene blev etableret med filterniveauer for hver halve meter, og ved brug af packere kunne injektionerne styres, så det planlagte volumen kom ud i de enkelte niveauer. Injektion i disse filtre krævede ikke tilstedeværelse af en rig, hvilket er et vigtigt aspekt rent økonomisk, når injektionerne er langsommelige. Af økonomiske grunde blev der med de permanente filtre ikke samme tætte net af injektionspunkter, som oprindelig planlagt med direct push injektionerne. 18

22 Konklusion Det kan være brugbart at lave små feltforsøg inden opstart, hvis der som i dette tilfælde benyttes produkter (EHC-A), som der ikke er erfaringer med. Dette kræver selvfølgelig, at tidsplanen tillader det, men kan spare dyr tid, når først hele entreprenørholdet er på pladsen. Der kan være stor forskel på, hvor svært det er at injicere, selv indenfor små afstande. Det kan derfor være en fordel at lave mere detaljerede undersøgelser i skitseprojekteringen (eks. detaljerede geologiske beskrivelser, tracerforsøg med udtagning af niveauspecifikke vandprøver og kerneprøver samt HPT sonderinger mv). Afhængig af hvor homogen geologien er, bør disse forsøg udføres flere steder i injektionsområdet. Ikke overraskende viser resultaterne, at injektionsarbejdet forløb bedst i mere sandede aflejringer, mens det er problematisk at injicere i mere siltede og lerede aflejringer. Sammenfattende kan det konkluderes, at ved design af forholdsvis uafprøvede afværgeforanstaltninger er det vigtigt at holde designet enkelt. Noget, der på skrivebordet virker forholdsvis simpelt, kan være vanskeligt at håndtere i felten. Når der ikke er store erfaringer med implementering af ny afværgeteknologi, er det vigtigt at være realistisk i forhold til tidsplanen. Litteraturhenvisning Region Hovedstaden Injektionsforsøg under pulserende tryk. Rungstedvej 19, Hørsholm. COWI. 19

23 20

24 Notater 21

25 Notater 22

26 Notater 23

27 Notater 24

Optimering af afværgeindsats i Nærum Industrikvarter

Optimering af afværgeindsats i Nærum Industrikvarter Optimering af afværgeindsats i Nærum Industrikvarter Henrik Østergård, Hanne Kristensen, Flemming Vormbak, Carsten Bagge Jensen, John Flyvbjerg, Region Hovedstaden Pernille Kjærsgaard, Niels D. Overheu,

Læs mere

ELEKTROKINETISK STIMULERET BIOLOGISK NEDBRYDNING AF FRI FASE PCE

ELEKTROKINETISK STIMULERET BIOLOGISK NEDBRYDNING AF FRI FASE PCE PILOTFORSØG MED ELEKTROKINETISK STIMULERET BIOLOGISK NEDBRYDNING AF FRI FASE PCE 2012 Charlotte Riis, NIRAS ATV møde, 28. november TEAM EK BIO NIRAS A/S Charlotte Riis Martin Bymose Geosyntec Consultants,

Læs mere

Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger?

Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger? Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger? Nanna Isbak Thomsen, Philip J. Binning, Poul L. Bjerg DTU Miljø Hans Skou Region Syddanmark Jens Aabling Miljøstyrelsen Niels

Læs mere

VENTILERING I UMÆTTET ZONE

VENTILERING I UMÆTTET ZONE VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of

Læs mere

Hvis du vil teste en idé

Hvis du vil teste en idé KONTAKT Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Hvis du vil teste en idé - så hjælper Danish Soil Partnership dig videre i processen... Nationalt

Læs mere

Nationalt netværk af testgrunde

Nationalt netværk af testgrunde Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Nationalt netværk af testgrunde Danish Soil Partnership INTRO Én indgang Nationalt netværk af testgrunde

Læs mere

Hvorfor biologisk metode til DNAPL afværge?

Hvorfor biologisk metode til DNAPL afværge? Temadag om fri fase forurening. 5. marts 2012 Succesfuldt pilotforsøg med oprensning af residual fri fase PCE ved hjælp af stimuleret reduktiv deklorering i Kærgård Plantage Civilingeniør Torben Højbjerg

Læs mere

ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING ERFARINGER MED ETABLERING OG DRIFT AF FULD SKALA AFVÆRGE VED STIMULERET REDUKTIV DEKLORERING I MORÆNELER. DIRECT PUSH INJEKTION AF DONOR OG BIOMASSE PÅ VESTERBROGADE OG GL. KONGEVEJ, KØBENHAVN Civilingeniør

Læs mere

Termisk oprensning med ISTD i DK. hvordan er det gået?

Termisk oprensning med ISTD i DK. hvordan er det gået? Termisk oprensning med ISTD i DK hvordan er det gået? 29/11/2012 Agenda 1. Kort intro hvad er hvad? 2. Status på udførte ISTD oprensninger 3. Nye stoffer/istd applikationer 4. Intelligent energiaftag 5.

Læs mere

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag?

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Kirsten Rügge, COWI 1 VJ s digitale screeningsværktøj Umættet zone Fysiske forhold for forureningen Afværge overfor: Grundvand Geologi: Ler/silt Mættet/Umættet:

Læs mere

Low Level MIP/MiHPT. Et nyt dynamisk værktøj til kortlægning af forureningsfaner

Low Level MIP/MiHPT. Et nyt dynamisk værktøj til kortlægning af forureningsfaner Low Level MIP/MiHPT Et nyt dynamisk værktøj til kortlægning af forureningsfaner Malene Tørnqvist Front, NIRAS ATV Vintermøde Workshop om dynamiske undersøgelser 10. marts 2015 KORTLÆGNING AF FORURENINGSFANER

Læs mere

ATV Møde 28. november 2012 Afværgeteknologier State of Art

ATV Møde 28. november 2012 Afværgeteknologier State of Art ATV Møde 28. november 2012 Afværgeteknologier State of Art OPRENSNING VED MOBILISERING MED SURFACTANTER en afværgemetode til kildeoprensning Pilotoprensning af fyldbrændstofforurening (Jetfuel) på et Tankområde

Læs mere

Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø. Mette Christophersen Region Syddanmark

Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø. Mette Christophersen Region Syddanmark Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø Mette Christophersen Region Syddanmark 2 In-Situ Chemical Oxidation (ISCO) Stærk oxidant (e.g.

Læs mere

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra

Læs mere

Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning

Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Vintermøde 2017, civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki kats@orbicon.dk Og mange andre fra

Læs mere

AFPRØVNING AF LASER INDUCED FLUORESCENS (LIF) TIL KARAKTERISERING AF OLIEFORURENING I HØJ OPLØSELIGHED

AFPRØVNING AF LASER INDUCED FLUORESCENS (LIF) TIL KARAKTERISERING AF OLIEFORURENING I HØJ OPLØSELIGHED AFPRØVNING AF LASER INDUCED FLUORESCENS (LIF) TIL KARAKTERISERING AF OLIEFORURENING I HØJ OPLØSELIGHED Civilingeniør, Søren Rygaard Lenschow, NIRAS A/S ATV Temadag 10. Marts 2014, Vingsted. Klient FBE

Læs mere

OPRENSNING I MORÆNELER - HVAD KAN VI I DAG?

OPRENSNING I MORÆNELER - HVAD KAN VI I DAG? OPRENSNING I MORÆNELER - HVAD KAN VI I DAG? Civilingeniør, kemi, Ph.D Kirsten Rügge, COWI Risikovurdering af forurenede grunde i lavpermeable aflejringer - udfordringer og metoder Møde 18. januar 2012

Læs mere

Primære re aktiviteter i REMTEC

Primære re aktiviteter i REMTEC Primære re aktiviteter i REMTEC Valg af lokalitet Forureningskarakterinsering Injektion af elektrondonor og bakterier Effekt af oprensning i gundvand and matrix Forureningskarakterisering Formål: Detaljeret

Læs mere

HVORDAN VÆLGES DEN OPTIMALE METODE TIL KILDEFJERNELSE?

HVORDAN VÆLGES DEN OPTIMALE METODE TIL KILDEFJERNELSE? HVORDAN VÆLGES DEN OPTIMALE METODE TIL KILDEFJERNELSE? Fagleder, civilingeniør Torben Højbjerg Jørgensen COWI A/S ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK, ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIGT MEST

Læs mere

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand Helle Overgaard, Region Hovedstaden ATV Vintermøde, 10.-11. marts 2015 Deltagere i følgegruppe Miljøstyrelsen

Læs mere

Vadsbyvej 16A Historisk perspektiv og feltmetoder. Thomas Hauerberg Larsen

Vadsbyvej 16A Historisk perspektiv og feltmetoder. Thomas Hauerberg Larsen Vadsbyvej 16A Historisk perspektiv og feltmetoder Thomas Hauerberg Larsen Forskellige andre overskrifter jeg kunne have valgt Historien om en succesoprensning hvordan vi fjernede 400 kg klorerede opløsningsmidler

Læs mere

Regionernes hovedpine - undersøgelse og afværge i moræneler. Henriette Kerrn-Jespersen

Regionernes hovedpine - undersøgelse og afværge i moræneler. Henriette Kerrn-Jespersen Regionernes hovedpine - undersøgelse og afværge i moræneler Henriette Kerrn-Jespersen Disposition 1. Hvorfor beskæftiger vi os med moræneler? 2. Udfordringer for ca. 5 år siden! - ift undersøgelser og

Læs mere

Konceptuelle modeller

Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller fra indledende undersøgelser til videregående undersøgelser, inddragelse af geologi, hydrogeologi, transportprocesser, forureningsspredning og indeklima. ATV-Vest

Læs mere

IN SITU BIOLOGISK OPRENSNING AF GRUNDVANDSFORURENINGEN

IN SITU BIOLOGISK OPRENSNING AF GRUNDVANDSFORURENINGEN KRAFTIG FORURENING MED ATYPISKE FORURENINGSSTOFFER PÅ STOR INDUSTRILOKALITET IN SITU BIOLOGISK OPRENSNING AF GRUNDVANDSFORURENINGEN Ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS Projektleder Lisbeth Walsted, Seniorspecialist

Læs mere

på 3 danske lokaliteter

på 3 danske lokaliteter Stimuleret nedbrydning af 1,1,1-TCA i moræneler på 3 danske lokaliteter Mette M. Broholm 1, Charlotte Scheutz 1, Poul L. Bjerg 1, Henriette Kerrn-Jespersen 2 og Carsten Bagge Jensen 2 1 DTU Miljø, 2 Region

Læs mere

Indledning og formål

Indledning og formål Anvendelse af isotopfraktionering til vurdering af nedbrydning af chlorerede opløsningsmidler og andre organiske stoffer Mette M. Broholm og Poul L. Bjerg 1 Indledning og formål Isotopfraktionering er

Læs mere

Reduktiv dechlorering som afværgemetode

Reduktiv dechlorering som afværgemetode Reduktiv dechlorering som afværgemetode Kirsten Rügge, COWI 1 Reduktiv dechlorering Biologisk: Naturlig nedbrydning (MNA) Stimuleret reduktiv dechlorering (ERD) EK-BIO 2 Stimuleret Reduktiv dechlorering,

Læs mere

Er der behov for et paradigmeskift i risikovurdering over for grundvand? Niels Døssing Overheu, Orbicon A/S på skuldrene af mange andre

Er der behov for et paradigmeskift i risikovurdering over for grundvand? Niels Døssing Overheu, Orbicon A/S på skuldrene af mange andre Er der behov for et paradigmeskift i risikovurdering over for grundvand? Niels Døssing Overheu, Orbicon A/S på skuldrene af mange andre Overblik 1. Det nuværende paradigme 2. En vision 3. Byggesten og

Læs mere

GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016

GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016 GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016 Baggrund I får en lynudgave af baggrunden til Temadagen, så spring endelig over til spørgsmålene på side 4! På Rugårdsvej 234-238 i

Læs mere

ERFARINGER FRA REVURDERING AF AFVÆRGEANLÆG -PROBLEMER, TIPS OG TRICKS

ERFARINGER FRA REVURDERING AF AFVÆRGEANLÆG -PROBLEMER, TIPS OG TRICKS ERFARINGER FRA REVURDERING AF AFVÆRGEANLÆG -PROBLEMER, TIPS OG TRICKS DISPOSITION 1. Revurderingsrapport forslag til indhold 2. Hvilke data genereres i driften 3. Teknisk gennemgang af installationer 4.

Læs mere

Undersøgelser af fri fase praktiske erfaringer

Undersøgelser af fri fase praktiske erfaringer Undersøgelser af fri fase praktiske erfaringer Charlotte Riis, NIRAS 26. november 2009 ATV Øst gå-hjem møde, DTU Tak til: Maria Heisterberg Hansen, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS Inger Asp Fuglsang,

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

OPRENSNING AF PCE-FORURENING VED TERMISK OPRENSNING AF KILDEN OG FJERNELSE AF FORURENINGSFANEN VED RENSNING AF GRUNDVAND FRA DEN BERØRTE KILDEPLADS

OPRENSNING AF PCE-FORURENING VED TERMISK OPRENSNING AF KILDEN OG FJERNELSE AF FORURENINGSFANEN VED RENSNING AF GRUNDVAND FRA DEN BERØRTE KILDEPLADS OPRENSNING AF PCE-FORURENING VED TERMISK OPRENSNING AF KILDEN OG FJERNELSE AF FORURENINGSFANEN VED RENSNING AF GRUNDVAND FRA DEN BERØRTE KILDEPLADS Projektleder Jens Rasmussen, HOFOR jera@hofor.dk Enhedschef

Læs mere

Danmarks største frivillige oprensning DONG Energys transformerstationer

Danmarks største frivillige oprensning DONG Energys transformerstationer Danmarks største frivillige oprensning DONG Energys transformerstationer Projektchef John U. Bastrup, GEO Projektleder, Tina Baastrup, GEO Afdelingsleder, Jørgen Bendtsen, DONG Energy ATV MØDE VINTERMØDE

Læs mere

Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser

Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser Forbedringsprocesser Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Oplæg til ATV-MØDE 20. MAJ 2009 Disposition Omfanget

Læs mere

Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J.

Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J. Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier Professor Philip J. Binning Postdoc Luca Locatelli Videnskabelig assistent Louise Rosenberg

Læs mere

DNAPL-udviklingsprojekt på Naverland 26. Henriette Kerrn-Jespersen

DNAPL-udviklingsprojekt på Naverland 26. Henriette Kerrn-Jespersen DNAPL-udviklingsprojekt på Naverland 26 Henriette Kerrn-Jespersen Baggrund for et DNAPL projekt Regionerne identificerer og prioriterer forurenede grunde til yderligere offentlig indsats ift sundhed og

Læs mere

UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT

UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT - udfordringer ved Platanvej, Nykøbing Falster Ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS Gro Lilbæk, Anders G Christensen, Peter Tyge, Mikael Jørgensen, NIRAS Martin

Læs mere

Monitering, modellering og miljøvurdering af fuldskala afværge af TCE fourening ved stimuleret reduktiv deklorering

Monitering, modellering og miljøvurdering af fuldskala afværge af TCE fourening ved stimuleret reduktiv deklorering Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 17, 2015 Monitering, modellering og miljøvurdering af fuldskala afværge af TCE fourening ved stimuleret reduktiv deklorering Westergaard, Claus; Søndergaard, Gitte

Læs mere

HYDROGEOLOGISK KARAKTERISERING OG MODELLERING AF KALKMAGASIN VED HELLESTED

HYDROGEOLOGISK KARAKTERISERING OG MODELLERING AF KALKMAGASIN VED HELLESTED HYDROGEOLOGISK KARAKTERISERING OG MODELLERING AF KALKMAGASIN VED HELLESTED Civilingeniør, ph.d. Annette Pia Mortensen Civilingeniør Charlotte Riis Civilingeniør Anders G. Christensen NIRAS Rådgivende ingeniører

Læs mere

Formål. Risikovurdering i moræneler er kompleks

Formål. Risikovurdering i moræneler er kompleks Risikovurdering af forurening i moræneler Processer, modellering og værktv rktøj Julie hambon, Poul L. Bjerg og Philip J. Binning DTU Miljø Formål Risikovurdering i moræneler er kompleks vordan udfører

Læs mere

ANVENDELSE AF MULTIFASE MODELLEN UTCHEM TIL DESIGN OG EVALUERING AF PILOTFORSØG MED IN-SITU OPRENSNING AF OLIE VED BRUG AF SURFAKTANTER

ANVENDELSE AF MULTIFASE MODELLEN UTCHEM TIL DESIGN OG EVALUERING AF PILOTFORSØG MED IN-SITU OPRENSNING AF OLIE VED BRUG AF SURFAKTANTER ANVENDELSE AF MULTIFASE MODELLEN UTCHEM TIL DESIGN OG EVALUERING AF PILOTFORSØG MED IN-SITU OPRENSNING AF OLIE VED BRUG AF SURFAKTANTER Ekspertisechef, Anders G. Christensen, NIRAS ATV Vintermøde 5.-6.

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

ANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODEL TIL KILDESPORING, RISIKOVURDERING OG DESIGN AF AFVÆRGETILTAG

ANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODEL TIL KILDESPORING, RISIKOVURDERING OG DESIGN AF AFVÆRGETILTAG ANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODEL TIL KILDESPORING, RISIKOVURDERING OG DESIGN AF AFVÆRGETILTAG Civilingeniør, ph.d. Jacob Birk Jensen Afdelingsleder, civilingeniør, Lars Boye Mortensen NIRAS A/S Civilingeniør

Læs mere

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger DEL 2: RESULTATER AF SCREENING Gitte L. Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Jens Aabling, Poul L. Bjerg ATV

Læs mere

Risikovurdering og prioritering af indsatsen i regionerne

Risikovurdering og prioritering af indsatsen i regionerne Region ovedstaden enter for Regional Udvikling Risikovurdering og prioritering af indsatsen i regionerne John Flyvbjerg Vand og Råstoffer Region ovedstaden Grundvandsbeskyttelsen hvordan står det til?

Læs mere

Intro til værktøjskassen - Indeklimaafværge

Intro til værktøjskassen - Indeklimaafværge Intro til værktøjskassen - Indeklimaafværge Trine Skov Jepsen ATV-møde nr. 57 Indeklimaafværge 26. November Hvad skal jeg vide? Etagebyggeri Kælder/ krybekælder Gulvkonstruktion Fundament Mulige spredningsveje

Læs mere

Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder

Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder 14. september 2011 Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder Ida Holm Olesen, Region Syddanmark Nina Tuxen, Orbicon Jacqueline Falkenberg,

Læs mere

Naverland 26 Hvad er problemet for vandforsyningerne? Og hvordan har forsyningerne håndteret forureningen

Naverland 26 Hvad er problemet for vandforsyningerne? Og hvordan har forsyningerne håndteret forureningen > Naverland 26 Hvad er problemet for vandforsyningerne? Og hvordan har forsyningerne håndteret forureningen Af Liselotte Clausen, Henrik Nicolaisen (Glostrup Forsyning) og Karoline M. Jensen (HOFOR) Glostrup

Læs mere

Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og mange flere. Sandra Roost (Orbicon) Sanne Nielsen (tidl. Orbicon, nu Region Syd)

Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og mange flere. Sandra Roost (Orbicon) Sanne Nielsen (tidl. Orbicon, nu Region Syd) Kan en model for fortynding i vandløb bidrage til bestemmelse af forureningsflux, kildeopsporing og konceptuel forståelse ved forureningsundersøgelser? Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og

Læs mere

Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner

Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner Vintermøde 7.-8. marts 2017 Thomas Hauerberg Larsen, Kresten Andersen, Anna Toft, Flemming Vormbak, Ida Damgaard, Mariam Wahid, Kim Sørensen,

Læs mere

Termisk oprensning - erfaringer

Termisk oprensning - erfaringer Termisk oprensning - erfaringer Thomas Hauerberg Larsen Med assistance fra Krüger, Terratherm, GEOinc, Arkil, TPStech, Frisesdahl, Niras og unævnte personer Envinamøde 9. oktober 2014 Emner jeg berører

Læs mere

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Teknik og Miljø Miljø Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Sagsnr. 46477 Brevid. Ref. LESH / 8LD 16.december 2013 Forureningsundersøgelser og

Læs mere

Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Philip J. Binning 1 og Poul L. Bjerg 1

Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Philip J. Binning 1 og Poul L. Bjerg 1 Metode til kvantificering af konceptuel og parameterusikkerhed ved beregning af forureningsflux og koncentrationer fra forurenede lokaliteter (V2 niveau) Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S.

Læs mere

Fortsat monitering af afværgeanlæg med passiv ventilation til sikring af indeklima på én lokalitet ( )

Fortsat monitering af afværgeanlæg med passiv ventilation til sikring af indeklima på én lokalitet ( ) Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling miljoe@regionh.dk Frederiksberg Kommunes kommentarer til Region Hovedstadens planlagte offentlige indsats i 2017 på jordforureningsområdet x. januar 2017

Læs mere

Kommunen har PLIGT til at meddele påbud til forurener

Kommunen har PLIGT til at meddele påbud til forurener Indledende teknisk vurdering af en jord-forureningssag. skal vi afslutte sagen eller forsætte med påbud? Jævnfør jordforureningsloven: Kommunen har PLIGT til at meddele påbud til forurener 21/05/2013 PRESENTATION

Læs mere

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg NOTAT Projekt Risikovurdering af lettere forurenet jord - støjvold III i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Notat nr. Miljø-01 Dato 2014-11-25 Til Henrik Linder, Ballerup Kommune Fra Lisbeth Hanefeld

Læs mere

ALBA, RUGVÆNGET 1-5, TAASTRUP

ALBA, RUGVÆNGET 1-5, TAASTRUP Region Hovedstaden, Koncern Miljø 22.december 2010 Projekt nr. 15.524.00 Udarbejdet af CAK Kontrolleret af AGC Godkendt af CER ALBA, RUGVÆNGET 1-5, TAASTRUP AFVÆRGEPROGRAM NIRAS A/S Sortemosevej 2 3450

Læs mere

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER PhD studerende Nanna Isbak Thomsen PhD studerende Nemanja Milosevic Civilingeniør Monika Balicki Civilingeniør

Læs mere

AFVÆRGEPUMPNING - STATUS, OPTIMERINGS- OG KOMBINATIONSMULIGHEDER

AFVÆRGEPUMPNING - STATUS, OPTIMERINGS- OG KOMBINATIONSMULIGHEDER AFVÆRGEPUMPNING - STATUS, OPTIMERINGS- OG KOMBINATIONSMULIGHEDER Projektleder Niels Ploug Krüger A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of the Art Schæffergården, Gentofte 22. oktober 2008

Læs mere

Udvikling af konceptuel forståelse af DNAPL udbredelse i ML og kalk

Udvikling af konceptuel forståelse af DNAPL udbredelse i ML og kalk Udvikling af konceptuel forståelse af DNAPL udbredelse i ML og kalk Integreret anvendelse af direkte og indirekte karakteriseringsmetoder Mette M. Broholm 1, Gry S. Janniche 1, Annika S. Fjordbøge 1, Torben

Læs mere

VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S

VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S JAGG 2 - Vertikal Transport og Olie JAGG 2.0 MST s risikovurderingsværktøj

Læs mere

Oprensning af klorerede opløsningsmidler i moræneler med stimuleret reduktiv deklorering

Oprensning af klorerede opløsningsmidler i moræneler med stimuleret reduktiv deklorering Lok. nr. 461-169, Rugårdsvej 234-238, 5210 Odense NV Oprensning af klorerede opløsningsmidler i moræneler med stimuleret reduktiv deklorering Pilotforsøg - Hovedrapport 2007, november Oprensning af klorerede

Læs mere

Fakta om V1-kortlægning

Fakta om V1-kortlægning Fakta om V1-kortlægning Hvad er kortlægning på vidensniveau 1? Kortlægning på vidensniveau 1 (V1) er en registrering af arealer, hvor der er eller har været aktiviteter, der kan have forurenet jorden.

Læs mere

Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft)

Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Definition af redoxforhold i umættet zone De fleste kemiske og biologiske processer i jord og grundvand er styret

Læs mere

Henrik Husum Nielsen, NIRAS Nanna Muchitsch, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS

Henrik Husum Nielsen, NIRAS Nanna Muchitsch, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS ERFARINGS OPSAMLING Passiv ventilation under huse Miljøprojekt nr. 1348 2010 Henrik Husum Nielsen, NIRAS Nanna Muchitsch, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS Følgegruppe Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen Susanne

Læs mere

Demonstrationsforsøg med afværgemetoden in situ basisk hydrolyse ved Høfde 42

Demonstrationsforsøg med afværgemetoden in situ basisk hydrolyse ved Høfde 42 Demonstrationsforsøg med afværgemetoden in situ basisk hydrolyse ved Høfde 42 Morten Bondgaard, Jord & Råstoffer, Region Midtjylland Cheminova, 2. december 2010 www.regionmidtjylland.dk NorthPestClean

Læs mere

Carbonatsystemet og geokemi

Carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet og geokemi Definition af carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet udgøres af følgende ligevægte: CO 2 (aq) + H 2 O H 2 CO 3 (aq) H 2 CO 3 H + + HCO3 - HCO 3 - H + + CO 3 2- Kuldioxid

Læs mere

BILAG. Vandforsyningsplan 2012-2024

BILAG. Vandforsyningsplan 2012-2024 BILAG Vandforsyningsplan 2012-2024 1-1 1. GEOLOGISKE FORHOLD De geologiske forhold i Gladsaxe Kommune kan kort beskrives som kvartære aflejringer af varierende udbredelse underlejret af kalk og kridt.

Læs mere

Anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager

Anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager Anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager PFT Per Loll, udviklingsleder, Ph.D sporgas 1 Baggrund indeklimabidrag Indeklimabidrag af flygtige forureningskomponenter opstår i et (dynamisk)

Læs mere

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Per Loll, udviklings- og projektleder DMR Claus Larsen, kvalitetschef DMR Laila Bruun, hydrogeolog DMR (nu Rambøll) Anders Riiber Høj, projektchef OM (nu Metroselskabet)

Læs mere

Poul L. Bjerg Julie Chambon, Gitte Lemming, Mads Troldborg, Mette Broholm, Ida Vedel Lange og Philip Binning

Poul L. Bjerg Julie Chambon, Gitte Lemming, Mads Troldborg, Mette Broholm, Ida Vedel Lange og Philip Binning Har vi værktøjerne til at definere oprensningskriterierne bedre? Poul L. Bjerg Julie Chambon, Gitte Lemming, Mads Troldborg, Mette Broholm, Ida Vedel Lange og Philip Binning Pi Principper i for oprensningskriterier

Læs mere

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder MCPP Anders Johansen, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab. Miljøingeniør Katrine Smith, Miljøstyrelsen. Hydrogeolog Hasse Milter, Region

Læs mere

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering

Læs mere

Høfde 42 Enhancementmetoder og praktiske erfaringer

Høfde 42 Enhancementmetoder og praktiske erfaringer Høfde 42 Enhancementmetoder og praktiske erfaringer Kirsten Rügge og Torben Højbjerg Jørgensen (COWI), Lars Bennedsen (Rambøll), Freddy S. Petersen (Kogsgaard Miljø), Leah MacKinnon og Neal Durant (Geosyntec),

Læs mere

Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder

Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder ATV vintermøde 2015 Vi må da kunne bruge vores samlede erfaringer til noget fremadrettet. Nina Tuxen Sandra Roost Trine Skov Jepsen Katarina Tsitonaki

Læs mere

RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning

RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning Foto: Vesterled Vandværk, Brøndby Rambøll: Brøndby Kommune: Vest Vand Service: Liselotte Clausen,

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Marts 2014 2 Titel: Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer

Læs mere

Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager

Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager Per Loll, udviklingsleder, Ph.D Poul Larsen, civilingeniør, Ph.D. Nanna Muchitsch, fagchef, civilingeniør Niels Christian Bergsøe, seniorforsker,

Læs mere

Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2010

Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2010 Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2010 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2010 Indhold INDHOLD 3 SAMMENFATNING 5 SUMMARY 7 1 BAGGRUND 9 1.1 MÅLSÆTNING 9 2 STATUS FOR ORDNINGEN 11 2.1

Læs mere

Oprensningskriterier behov og udfordringer. Oprensningskriterier. Succeskriterier. Oprensningsmål. Stopkriterium. flux masse koncentration

Oprensningskriterier behov og udfordringer. Oprensningskriterier. Succeskriterier. Oprensningsmål. Stopkriterium. flux masse koncentration Oprensningskriterier behov og udfordringer ATV Vintermøde 2010 Workshop Gitte Lemming flux masse koncentration Oprensningsmål Oprensningskriterier? Startkriterier Succeskriterier Stop Absolutte kriterier

Læs mere

Lossepladser og overfladevand

Lossepladser og overfladevand Lossepladser og overfladevand Nina Tuxen, Sanne Skov Nielsen, Sandra Roost, John Pedersen, Orbicon Trine Korsgaard, Jørn K. Pedersen, Helle Broch, Alice Ulstrup, Region Syddanmark Poul L. Bjerg, Anne T.

Læs mere

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2

Læs mere

Bynær vandindvinding. Et praktisk eksempel. Annika Lindholm, vandkvalitetsspecialist og projektleder

Bynær vandindvinding. Et praktisk eksempel. Annika Lindholm, vandkvalitetsspecialist og projektleder Bynær vandindvinding Et praktisk eksempel Annika Lindholm, vandkvalitetsspecialist og projektleder Disposition Forureningsudvikling, planlægning og tilladelser Ny Bagsværd kildeplads og vandværk Driftserfaringer

Læs mere

Skovlunde Byvej 96A Lokalitets nr. 151-00015

Skovlunde Byvej 96A Lokalitets nr. 151-00015 Region Hovedstaden Skovlunde Byvej 96A Lokalitets nr. 5-0005 Fastlæggelse af indsatsområde til afværgeforanstaltninger November 0 COWI A/S Parallelvej 800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 Telefax 45 97 www.cowi.dk

Læs mere

NOTAT. 1. Indledning. Jorden stammer fra diverse kommunale vejprojekter udført i Svendborg Kommune.

NOTAT. 1. Indledning. Jorden stammer fra diverse kommunale vejprojekter udført i Svendborg Kommune. NOTAT Projekt Risikovurdering, jorddepot ved motorvejsafkørsel Svendborg Nord Kunde Svendborg Kommune, Anlæg og ejendomme Til Fra Kim Jensen, Svendborg Kommune Søren Nielsen, Rambøll 1. Indledning Svendborg

Læs mere

Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg

Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Baggrund Mange forureningskilder i Grindsted by der potentielt kan true drikkevandskvaliteten og Grindsted Å

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 - administrative og tekniske aspekter

Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 - administrative og tekniske aspekter Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 - administrative og tekniske aspekter Lene Juul Nielsen og Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen ATV VINTERMØDE Fagsession om villaolietanke Vingstedcentret 10. marts 2010 Baggrund

Læs mere

Paradigme for afværgeprogram

Paradigme for afværgeprogram Rammekontraktbilag 4 Paradigme for afværgeprogram Indhold: 1. Formål med afværgeprogram 2. Begreber, definitioner og metode 3. Struktur for afværgeprogram 3.1. Indledning 3.2. Konceptuel model og risikovurdering

Læs mere

Pilotprojekt med stimuleret in situ reduktiv deklorering - Hovedrapport

Pilotprojekt med stimuleret in situ reduktiv deklorering - Hovedrapport Pilotprojekt med stimuleret in situ reduktiv deklorering - Hovedrapport Torben Højbjerg Jørgensen, Lars Nissen, Laila Nielsen og Peter Alfred Petersen COWI A/S Maria Heisterberg Hansen, Charlotte Scheutz,

Læs mere

Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning

Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Rådhus Lyngby Torv 17 2800 Kgs. Lyngby 2013-06-13 Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning af vand. GEO ønsker at undersøge muligheden for at erstatte den eksisterende

Læs mere

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne.

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne. Baggrund I forbindelse med overvejelse om salg af bygninger på grunden Sandemandsvej 8 i Rønne er der foretaget en undersøgelse af eventuelle forureninger på grunden. Formålet med nærværende rapport er

Læs mere

Dette webbaserede katalog er udarbejdet som to selvstændige projekter, der begge er udført for Videncenter for Jordforurening:

Dette webbaserede katalog er udarbejdet som to selvstændige projekter, der begge er udført for Videncenter for Jordforurening: Brugervejledning 1. Indledning Dette webbaserede katalog er udarbejdet som to selvstændige projekter, der begge er udført for Videncenter for Jordforurening: Afværgekatalog - Teknik og Administration,

Læs mere

ISTD In-Situ termisk fjernelse af jordforurening

ISTD In-Situ termisk fjernelse af jordforurening ISTD In-Situ termisk fjernelse af jordforurening ISTD Fjerner > 99 % af forureningen Få syn for sagen Krüger s ISTD pilotanlæg er nemt at installere og hurtig klar til brug, hvis en kunde ønsker at foretage

Læs mere

RemS. Inddata til LCA screening

RemS. Inddata til LCA screening T1 Opgravning inklusiv jordrensning Volumen af jord, der opgraves m3 1.000 - Andel med små maskiner/trange forhold % 10 Forureningstype (se note) Olie Ikke aktiv Undersøgelser (miljø og geoteknik) ------------

Læs mere

Sporing af indtrængningsveje

Sporing af indtrængningsveje Sporing af indtrængningsveje ATV Jord og Grundvand Temadag Indeklima 7. marts 2011 Kilde: Radon og enfamilieshuse. Erhvervs- og byggestyrelsen Winnie Hyldegaard 1 Baggrund for udviklingsprojekt Sporing

Læs mere

ATV Vintermøde Undersøgelse af banegravsdepotet og afløbsgrøften. Ole P. Stubdrup

ATV Vintermøde Undersøgelse af banegravsdepotet og afløbsgrøften. Ole P. Stubdrup ATV Vintermøde 2011 Undersøgelse af banegravsdepotet og afløbsgrøften Ole P. Stubdrup Banegravsdepotet beliggenhed / udvikling Deponering fra 1934 (49) - 1962 2 Formål med undersøgelsen Sundhedsmæssig

Læs mere