Fase 1: Indsamling og systematisering af eksisterende viden fra forsøgs- og demonstrationsprojekter

Transkript

1 Fase 1: Indsamling og systematisering af eksisterende viden fra forsøgs- og demonstrationsprojekter Jakob Klint, Kuben Byfornyelse Danmark A/S Peder Vejsig Pedersen, Cenergia Energy Consultants Vickie Aagesen, Cenergia Energy Consultants Niels C. Bergsøe, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

2 Energirigtig ventilation. Undertitel: Fase 1: Indsamling og systematisering af eksisterende viden fra forsøgs- og demonstrationsprojekter. (2009)

3 Indhold Forord... 4 Baggrund... 5 Demonstrations- og forsøgsprojekter... 7 Indledning... 7 Tematisering af demonstrations- og forsøgsprojekterne... 8 Eksempler og erfaringer Energirigtig ventilation ved renovering og byfornyelse Danske eksempler og erfaringer Udenlandske erfaringer Fordele ved mekanisk ventilation med varmegenvinding Mekanisk ventilation med centralt placeret VGV (kategori 1) Mekanisk ventilation med decentral VGV (kategori 2) Renovering af alment boligbyggeri Perspektiver for den anvendte teknologi i Gyldenrisparken Ventilation med hybrid og naturlig ventilation (kategori 3) Vurdering af det indsamlede materiale Konklusioner og perspektiver Litteratur, referencer og henvisninger Bilag Projekt: Solskodder Projekt: Sol i byfornyelsen Projekt: Hestestaldskarréen I & II Projekt: Solvæg Projekt: AAB afdeling Projekt: Eriksgadekarréen Projekt: Lauritz Sørensens gård Projekt: Lundebjerg Projekt: Lineagården Projekt: Havremarken Projekt: Solengen Projekt: Dalgasparken Projekt: Skotteparken Projekt: Soltag Projekt: Fleksible facader Projekt: Grøn støj Projekt: Brandstrupgade 14, Aalborg Projekt: Det gule hus Projekt: Minimalisme i byfornyelsen Projekt: Den nye kakkelovnskrog Projekt: Rønnebækhave II Bilag 2 Balanceret ventilation med modstrøms-varmegenvinding en lavenergiløsning til etageboliger Bilag 3 Særnummer om energi og ventilation, Gyldenrisparken, Lejerbo Bilag 4 Forslag til lokal ESCO drevne klimasmarte energirenoverings- og nybyggeri projekter til dogme kommunerne; Ballerup, Albertslund og København Bilag 5 The BYG-SOL tool for total economic calculations af low energy housing projects

4 Forord Dette projekt udgør den første fase af et projekt i to faser. I denne fase er der foretaget en indsamling og systematisering af erfaringer fra udvalgte danske og udenlandske energirenoveringsprojekter, hvor ventilationsområdet i særlig grad har været i centrum. I forbindelse med byfornyelse og renovering har der gennem årene været gennemført en lang række demonstrations- og forsøgsprojekter med fokus på de tekniske installationer deriblandt ventilationssystemer og -indretninger. I enhver sammenhæng drejer det sig om at optimere og at opnå et tilfredsstillende samspil mellem en lang række tekniske, økonomiske og praktiske parametre inklusive sundhedsmæssige aspekter. Desuden er det af stor betydning, at eksperimenterne følges op af en indsamling og behandling af de erfaringer, som beboerne i forsøgsboligerne har gjort i forbindelse eksperimenterne herunder beboernes vurdering af resultaterne. Så vidt vides, foreligger der ikke større, systematiske opsamlinger af erfaringer fra eksperimenter i forsøgsbyggerier, hvor ventilationsområdet har været i fokus, og navnlig hvad angår beboernes vurderinger og erfaringer, er litteraturen sparsom. Årsagen til denne situation er antageligvis, at det er vanskeligt og ikke mindst ressourcekrævende at indsamle og bearbejde sådanne erfaringer. Én af vejene til nedbringelse af energiforbruget i eksisterende ejendomme er et mere kontrolleret luftskifte. Med dette som udgangspunkt har projektgruppen derfor koncentreret kræfterne om at indsamle erfaringer fra tidligere projekter, som har haft fokus på emner som ventilation og energiforbrug. Projektet er gennemført af en projektgruppe bestående af: Jakob Klint, Kuben Byfornyelse Danmark A/S Peder Vejsig Pedersen, Cenergia Energy Consultants Vickie Aagesen, Cenergia Energy Consultants Niels C. Bergsøe, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Projektet er finansieret af Velfærdsministeriet (Socialministeriet) med byfornyelseslovens forsøgs- og udviklingsmidler 2007, jf. lovbekendtgørelse nr af 7. december 2005 (Lov om byfornyelse og udvikling af byer) og med journalnummer November 2009

5 Baggrund Omkring halvdelen af Danmarks samlede energiforbrug går til bygningsopvarmning og ventilation (Dyck-Madsen, Øhlenschlæger & Okholm, 2006). Omkring 75 procent af dette energiforbrug kan henføres til boligsektoren, ca. 15 procent til det private erhvervsliv og de resterende 10 procent til de offentligt ejede bygninger. (Byggesektorens udspil, 2004). Analyser af boligsektorens energiforbrug fordelt på bygningernes opførelsesår viser, at der er et lavere energiforbrug til opvarmning og varmt brugsvand i beboelsesejendomme, der er opført i begyndelsen eller i slutningen af 1900-tallet, mens energiforbruget er størst i de ejendomme, der er opført midt i århundredet (Jensen, 2004). En mulig forklaring på forskellene er, at størstedelen af de ældste ejendomme er renoveret og efterisoleret i modsætning til de lidt nyere ejendomme. Analyserne, som er baseret på udtræk fra henholdsvis ELO- og Energimærkningsdatabasen, viser, at der kan ligge store uindløste besparelsespotentialer i ejendomme opført midt i århundredet, ikke mindst i betragtning af, at byggeraten var høj i den periode. Vurderinger af potentialet for varmebesparelser i eksisterende boliger viser, at der kan opnås store energibesparelser i etageejendomme opført frem til 1950 (Wittchen, 2004). Et konservativt skøn er, at der i denne type bygninger på årsbasis kan være tale om et besparelsespotentiale på lidt mere end 6 PJ 1. Vurderingerne viser, også at der er et stort besparelsespotentiale i parcelhuse opført mellem 1961 og Forklaringen er dog ikke, at de konstruktioner og materialer, som blev benyttet i denne periode, er påfaldende dårligere end de, som blev benyttet i andre perioder. Årsagen skal derimod søges i det meget store antal parcelhuse, som blev opført i perioden. Ifølge udtræk fra BBR-registeret udgør parcelhuse i denne periode ca. en tredjedel af det samlede opførte boligareal. Tilnærmet vil varmetabet i en typisk eksisterende etagebolig fordele sig med i størrelsesordenen 65 procent gennem tag, vægge, vinduer og gulv, ca. 25 procent til ventilation og ca. 10 procent til varmt brugsvand. Dette gør, at de mest oplagte energibesparelsestiltag i forbindelse med byfornyelse og renovering er udvendig efterisolering af ydervægsfacader, udskiftning af vinduer til energirigtige vinduer og etablering af mekanisk ventilation med varmegenvinding. Potentialet for varmebesparelser ved brug af mekanisk ventilation med varmegenvinding er stort. Det typiske ventilationstab er kwh/m 2, hvoraf procent vil kunne genvindes (BYG DTU, 2004). Det er dog en forudsætning, at klimaskærmen har en høj grad af lufttæthed, så det sikres, at ventilationsluften passerer gennem varmegenvinderen. Af hensyn til driftsøkonomien er det nødvendigt, at elforbruget til drift af ventilatorer begrænses. Forbruget er typisk i en størrelsesorden 7 kwh/m 2, men det kan nedbringes til omkring 3 kwh/m 2 ved brug af kendte løsninger, fx anvendelse af lavenergiventilatorer, sparemotorer og hensigtsmæssig udformning af kanalsystemerne, så tryk- og systemtab begrænses. Ekstraomkostningerne ved etablering af mekanisk ventilation med varmegenvinding frem for traditionel mekanisk udsugning er anført til omkring 50 kr./m 2, når det gælder etageboliger, hvilket nok må betragtes som værende i den lave ende, og ca. 300 kr/m 2, når det gælder enfamiliehuse (BYG DTU, 2004). Med reference til Danmarks internationale forpligtelser, hvad angår reduktion af energiforbruget og CO 2 -udledningen samt det energibesparelses- 1

6 potentiale, der ligger i den eksisterende bygningsmasse, fokuserer det seneste bygningsreglement, BR08 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2008), da også i højere grad end tidligere bygningsreglementer på energiforbruget i eksisterende bygninger. Et særkende ved BR08 er, at det i højere grad, end hidtidige reglementer er baseret på funktionskrav. I modsætning til detailkrav, der nærmere beskriver en eller flere metoder til, hvordan et krav kan opnås, beskriver funktionskrav den effekt, der ønskes opnået, men ikke på hvilken måde det skal gøres. Det giver byggeriet flere muligheder for at udvikle innovative løsninger. Som en forløber til BR08 blev bygningsreglementets energibestemmelser skærpet allerede i Skærpelserne blev indført som en konsekvens af Danmarks implementering af EU-direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (EU, 2002). Skærpelserne fremgik på daværende tidspunkt af tillæg 12 til BR-95 og tillæg 9 til BR-S 98, som var de gældende bygningsreglementer. Skærpelserne er videreført i BR08 og indgår som et led i regeringens mål om at stramme energikravene for nye bygninger med procent (Energistyrelsen, 2003). I det seneste bygningsreglement er der imidlertid desuden sket en skærpelse af kravene til eksisterende bygninger. Hensigten er at opnå markante energibesparelser i forbindelse med ombygning og renovering. Endvidere omfatter de nye energibestemmelser, som noget nyt, ikke alene bygningens varmeisolering, men også en række andre forhold som fx klimaanlæg, varmt brugsvand, vedvarende energi og for visse bygningstyper desuden belysning. De nævnte forhold spiller en stadig stigende rolle for bygningens energibalance. Den 21. februar 2008 indgik regeringen og fem af folketingets partier en energipolitisk aftale (Energipolitisk aftale, 2008). Aftaledokumentet redegør for den danske energipolitik i perioden I aftalen tydeliggøres det, at for at opfylde målsætningerne vil der blive igangsat en række initiativer, hvoraf nogle er rettet mod at skulle bidrage til energibesparelser og energieffektiviseringer i bygninger. Ét af initiativerne er etablering af et videncenter, som vil have til formål at sikre, at byggeriets parter og andre aktører får mere viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Herigennem øges realiseringen af energibesparelser i bygninger. Videncentret skal primært have fokus på energibesparelser i eksisterende bygninger. De nye energibestemmelser i BR08 er en stor udfordring i forbindelse med renovering. Tiltag som øget isolering, højere grad af lufttæthed og minimering af kuldebroer rummer særlige vanskeligheder i ældre bygninger og medfører ofte behov for installation af balanceret mekanisk ventilation med varmegenvinding. Der er således et behov for at udvikle ventilationsløsninger, som ikke blot kan medvirke til at reducere energiforbruget, men som også er velegnede til at blive installeret i den ældre bygningsmasse.

7 Demonstrations- og forsøgsprojekter Med udgangspunkt i såvel myndighedernes målsætninger og bestemmelser om energieffektivisering i byggeriet som det store energibesparelsespotentiale, der ligger i eksisterende bygninger, jf. afsnittet Baggrund ovenfor. Har der gennem de senere år været gennemført en lang række forsøgs- og demonstrationsprojekter, hvor det centrale i projekterne har været energiforbrug eller rettere nedbringelse af energiforbrug. Ifølge sagens natur har det overordnede formål i de enkelte projekter typisk været at demonstrere metoder, teknikker eller fremgangsmåder, som medvirker til at reducere energiforbruget. Men også forbedring af indeklimaet, fx i form af forebyggelse af træk og temperaturforskelle, mere hensigtsmæssig ventilation, bedre dagslysforhold og mindskelse af støjgener, har ofte været lige så vigtigt. I mange tilfælde har opgaven imidlertid i mindst lige så høj grad været præget af, at det kan skabe store vanskeligheder af både teknisk, økonomisk og arkitektonisk art at implementere teknik og nye installationer i en eksisterende bygning. Et eksempel på et demonstrationsprojekt, hvor der blev arbejdet meget med selve implementeringen af nye installationer, er projektet Den nye kakkelovnskrog. I projektet blev der blandt andet installeret et kombineret varme- og ventilationsanlæg med krydsvarmeveksler. Projektet blev udført i en etageejendom på Vesterbro i København fra Lejlighederne er meget tidstypisk, hvor der er dekoreret med paneler og stuk. Lejlighedernes unikke indvendige karakter gør det meget problematisk at indføre nye elementer i lejlighederne såsom rør og ventilationsaggregat, uden at det vil virke malplaceret. Målet med demonstrationsprojektet var at finde frem til løsninger, der tog afsæt i bebyggelsens konstruktion for derigennem at finde frem til nogle skånsomme løsninger. I demonstrationsprojektet blev muligheden for at bruge bebyggelsens nedlagte skorsten som installationsskakt for nye varmerør og ventilationskanaler undersøgt. Derudover blev der også videreudviklet på designet af en radiator som inventar i boligen. Projektet er nærmere beskrevet i bilaget på side 79. Et andet eksempel er projektet Gyldenrisparken. I dette projekt var udfordringen at udvikle en ultra kompakt ventilationsenhed med indblæsning, udsugning og varmegenvinding. Vanskeligheden i projektet var at opnå en ventilationsenhed med minimal fysisk størrelse, lavt støjniveau og høj varmegenvindingseffektivitet. I nybyggeri byder det normalt ikke store problemer at finde den nødvendige plads til et ventilationsaggregat, men ved renovering kan det i mange tilfælde være en stor udfordring. Projektet, som beboerne har udtrykt stor tilfredshed med, er nærmere beskrevet i afsnittet Renovering af alment boligbyggeri Perspektiver for den anvendte teknologi i Gyldenrisparken på side 29. Et tredje eksempel er projektet Lineagården, hvor der ligeledes er blevet arbejdet med varmegenvinding på ventilationsluften. Kernen i projektet var udvikling og implementering af en central varmegenvindingsenhed, der betjente samtlige lejligheder i en opgang. I modsætning til projektet Gyldenrisparken gav denne løsning et behov for vertikal rørføring igennem hele bebyggelsen. Projekt er ligeledes beskrevet i bilaget på side 57. Fælles for de tre nævnte eksempler er, at de berører de vanskeligheder, der typisk forekommer i forbindelse med installation af energieffektive ventilationsløsninger i eksisterende etageejendomme. Det vil sige:

8 Etablering af føringsveje for ventilationskanaler. Placering af varmegenvindingsenheden. Begrænsning af støj- og trækgener. Begrænsning af elforbruget til ventilation. Nedbringelse af relativt store installationsomkostninger. Der er mange hensyn at tage og mange faldgruber at iagttage i forbindelse med implementering af mekaniske ventilationssystemer i ældre bebyggelser. Når der dertil lægges, at fjernvarmen, som typisk forsyner disse lejligheder med varme, er billig, og at et mekanisk ventilationssystem kan betyde, at elforbruget forøges pga. strøm til ventilatorer, samt at der kan forekomme støjgener fra motorer og ventilatorer, kan det være nærliggende at overveje mulighederne for at etablere naturlig ventilation frem for mekanisk ventilation. I Holland har beboerne så dårlige erfaringer med centrale mekaniske ventilationsanlæg i deres boliger, at de slet ikke ønsker sådanne anlæg. I Østrig, Tyskland og Sverige er der derimod gode erfaringer. Og i passivhusbyggeriet vil det ikke være muligt at opnå de lave energiforbrug uden balanceret ventilation med varmegenvinding. I dette projekt arbejdes der med renovering og specifikt med renovering af den ældre murede bygningsmasse, dvs. bygninger, der generelt er opført før Den type bygninger har behov for god ventilation, ligesom de der bor i bygningerne har behov for et godt indeklima og god komfort. Da renovering af sådanne bygninger ofte fører til, at bygningerne bliver mere tætte, fx som følge af nye vinduer, er der et behov for at supplere den naturlige ventilation med mekaniske ventilationsløsninger. Men hvilke ventilationsløsninger er de mest optimale for den ældre bygningsmasse? Erfaringer fra passivhusbyggeriet peger på, at balanceret ventilation med varmegenvinding er nødvendig, hvis der skal opnås en markant nedbringelse af energiforbruget. Spørgsmålet er, om sådanne systemer kan indpasses i eksisterende ejendomme. En anden mulighed kan være fortsat at anvende naturlig ventilation og supplere denne med behovsstyret mekanisk ventilation. Dette vil gøre, at der kun ventileres, når det er nødvendigt. Det er dog ikke muligt med denne teknologi at opnå så store varmebesparelser, at det bliver muligt at opnå fremtidens lavenergiklasser i boligbyggeriet. I dette projekt er det valgt at fremhæve en række erfaringer fra gennemførte forsøg inden for byfornyelsen - de byøkologiske projekter. De byøkologiske projekter er især gennemført i slutningen af 1990 erne og i starten af Projekterne omhandler både mekaniske udsugningsløsninger og balancerede mekaniske ventilationsløsninger. Renoveringsprojekterne har været en del af en omfattende renoveringsindsats, hvor fokus ikke nødvendigvis alene har været på at nedsætte energiforbruget, men også på en generel vedligeholdelse og boligforbedring. Desuden fremhæves udenlandske erfaringer fra Holland, Østrig, Tyskland og Sverige. Projektgruppen har høstet erfaringer ved deltagelse i en række EU projekter indenfor Ecobuilding og Concerto programmerne. Det er således valgt ikke at screene hele ventilationsområdet, men at lægge fokus på energirigtige løsninger fra byfornyelsesindsatsen og på erfaringerne fra passivhusbyggeriet, som især er udenlandske. Erfaringer fra renovering af ældre byggeri knyttes således sammen med relativt nye erfaringer fra nybyggeriet.

9 Passivhusbyggeriet inddrages, fordi der på det nuværende marked for energirenovering er få tilgængelige løsningsmuligheder, hvilket gør det oplagt at se på, hvilke løsninger der benyttes i passivhusbyggeriet. Karakteristisk for passivhusbyggeriet er, at der benyttes mekanisk balanceret ventilation med varmegenvinding for at begrænse energiforbruget, og at disse anlæg samtidigt anvendes til at sikre den nødvendige opvarmning. Dette står i kontrast til den ældre byggemasse, der primært har naturlig ventilation. En konvertering af hele den eksisterende byggemasse til kun at benytte balanceret mekanisk ventilation med varmegenvinding i den kendte form og oven i købet som basis for den samlede opvarmning er ikke realiserbar på grund af en række byggetekniske årsager. Den store udfordring er derfor at integrere energirigtige ventilationsprodukter, der primært er rette mod nyere byggeri, i ældre bygninger. I udvælgelsen af eksemplerne med ventilationsforsøg fra byfornyelsen er det især energibesparelser, installationsforhold og brugertilfredshed, der har været i fokus. Materialet bygger ikke på detaljerede evalueringer, da sådanne ikke har været tilgængelige. Men i højere grad på de erfaringer, som projektgruppen har opnået som følge af mangeårigt arbejde på området. Eksemplerne er kategoriseret i følgende tre kategorier: 1. Mekanisk ventilation med varmegenvinding med centralt placeret varmeveksler 2. Mekanisk ventilation med varmegenvinding med decentrale varmevekslere 3. Andre typer ventilation Løsningerne kan sammenholdes med traditionel praksis for etablering af ventilation i etageboliger i forbindelse med renovering, hvor der typisk anvendes mekanisk udsugning i kombination med udeluftventiler i vinduer eller ydervægge.

10 Kategori 1: Mekanisk ventilation med varmegenvinding med centralt placeret varmeveksler Sol i byfornyelsen Hestestaldskarréen I & II Den nye kakkelovnskrog Lauritz Sørensens gård Lineagården

11 Dalgasparken Skotteparken Kategori 2: Mekanisk ventilation med varmegenvinding med decentrale varmevekslere. Solvæg AAB afdeling 23 Gyldenrisparken

12 Lundebjerg Havremarken Brandstrupgade Soltag Rønnebækhave II

13 Solengen Kategori 3 Andre typer ventilation Fleksible facader Solskodder Minimalisme i byfornyelsen Grøn støj

14 Eriksgadekarréen Det Gule Hus

15 Eksempler og erfaringer Danske eksempler og erfaringer Bilag 1, side 34 indeholder resuméer af en række danske eksempler på praktisk anvendelse af ventilation med varmegenvinding i boligbyggeri samt enkelte eksempler på hybride ventilationsløsninger. I det følgende tages der udgangspunkt i demonstrationsprojekter, hvor Cenergia Energy Consultants har været involveret. I (Vejsig Pedersen, 2002) præsenteres en række boligbyggerier, hvor der er demonstreret anvendelse af balanceret, mekanisk ventilation med varmegenvinding i praksis. Der er her eksempler inden for både byfornyelse og renovering. Efterfølgende er der ligeledes i Cenergia regi gennemført demonstrationsprojekter i en række nybyggerier. Byggerierne har svaret til lavenergiklasse 2 eller bedre. Projekterne har demonstreret løsninger med ventilation med varmegenvinding, og det er blandt andet påvist, at det i kombination med en god lufttæthed er muligt at opnå et energiforbrug til opvarmning, som svarer til det beregnede, samtidigt med at beboerne er tilfredse, og der opnås et acceptabelt støjniveau (mellem 25 og 30 db). Figur 1 til figur 6 nedenfor viser eksempler på lavenergibyggeri med ventilation og varmegenvinding. I næsten alle tilfælde er der anvendt decentrale ventilationsløsninger, hvor varmegenvinderen har en tør temperaturvirkningsgrad på mere end 80 procent, et elforbrug på W pr. bolig og et støjniveau på db pr. bolig. De brugte løsninger er baseret på teknologi fra EcoVent. I Dalgasparken i Herning, figur 1, er der anvendt fælles varmegenvindingsløsning placeret inden for klimaskærmen.

16

17 Figur 7 til figur 11 nedenfor viser eksempler på renoveringsprojekter, hvor Cenergia har deltaget. I projekterne er anvendt ventilation med varmegenvinding. Erfaringerne herfra er, at decentrale ventilationsløsninger har fungeret bedst, nok fordi de er nemmest at overskue og få indreguleret, desuden er el-forbruget mindre pga. brandkrav til fælles indblæsningsanlæg, som betyder, at der skal være et højt tryktab for hver indblæsningsventil (50 Pa). Dette kan betyde op til en fordobling af el-forbruget. Der er opnået gode resultater med decentrale ventilationsløsninger i blandt andet; AAB afd. 23 på Østerbro, København, Hedebygade Karréen på Vesterbro, København, Lundebjerggård bebyggelsen Frederiksberg, København og Havremarken, Frederiksberg, København. Erfaringer fra de centrale anlæg er, at varmegenvindingsgraden bliver markant forringet, når genvindingsaggregatet er placeret i koldt loftrum, hvilket blandt andet var et problem i Lineagården. Derudover var der også problemer med indreguleringen. I bebyggelsen Gyldenrisparken er der indført en plug-in løsning, som sammenkobles med traditionel, mekanisk udsugningsventilation, se afsnittet Renovering af alment boligbyggeri Perspektiver for den anvendte teknologi i Gyldenrisparken, side 29.

18 Lauritz Sørensens gård

19 Gyldenrisparken Lineagården Til Lineagården på Frederiksberg blev der anvendt fælles ventilationsanlæg med varmegenvinding placeret på koldt loftrum. Placeringen reducerede effekten af varmegenvindingen til 64-70% (fra 82%) og førte til lave indblæsningstemperaturer, så der måtte eftermonteres varmeflader i indtagsluften. Et solenergiventilationstårn blev anvendt til at skjule ventilationskanaler og blev udført med en Canadisk solvægs overflade og i visse tilfælde også solceller til at forvarme ventilationsluften. Bebyggelsens lufttæthed har stor betydning for, hvor stor energibesparelse der kan opnås med ventilationssystemet med varmegenvinding. Årsagen er, at en høj lufttæthed er en forudsætning for, at størstedelen af den opvarmede luft bliver genanvendt i varmegenvindingsenheden. Det er derfor nødvendigt, at det sikres, at der er en god lufttæthed i de bebyggelser, hvor der er et ønske om at benytte et ventilationssystem med varmegenvinding. Som udgangspunkt bør som minimum opnås samme lufttæthed som der stilles til nybyggeri, hvilket er 1,5 l/s pr. m 2 ved 50 Pa, blowerdoor test. Det er dog normalt muligt at opnå 1,04 l/s pr. m 2 uden større problemer. Ved en større indsats kan passivhus niveauet på 0,6 l/s pr. m 2 opnås. Er dette tilfældet kan der opnås en betydelig forbedring af energirammetallet helt op til 27 kwh/m 2 pr. år, som kan sammenlignes med BR08, der er omkring 70 kwh/m 2 pr. år. I betonboligbyggeriet Gyldenrisparken på Amager blev det ved hjælp af trykprøvning påvist, at der kunne opnås en god lufttæthed. Undersøgelser, som Cenergia har foretaget i samarbejde med boligselskabet KAB, har også

20 påvist, at det er muligt at opnå god lufttæthed i ældre ejendomme. Fx blev der i boligbyggeriet Kildevænget i Gladsaxe fra 1957 målt et luftskifte ved 50 Pa overtryk på mellem 0,3 og 0,6 gange pr. time, hvilket er på niveau med eller bedre end kravene i den tyske passivhusstandard. For ældre ejendomme med træbjælkedæk kan det dog være svært at opnå en god lufttæthed. En mulighed for at tætne disse ejendomme er at indblæse papirisolering under gulvbrædderne langs facaden. I Sverige er der opnået gode resultater med denne teknik. Under EU-Demohouse projektet har Cenergia udarbejdet en rapport vedrørende lufttæthed af renoveringsboligbyggeri (Vejsig Pedersen, 2007). I bilag er der desuden gengivet resultater fra Be06 beregningen fra renovering af Gyldenrisparken, samt medtaget en teknisk-økonomisk analyse vedrørende betonrenovering af Hyldespjældet i Albertslund, bilag 5. Konklusionen her var, at den mest rentable energibesparelsesløsning er ventilation med varmegenvinding i kombination med en god lufttæthed. I 2008 er der opnået lovende resultater med afprøvninger i mindre skala af en ny og innovativ ventilationsløsning med varmegenvinding. Teknikken er udviklet som en bygningsindpasset systemløsning, og udviklingen er sket i et samarbejde mellem Kuben Byfornyelse Danmark, Lejerbo, Cenergia, SolarVent og EcoVent under EU-Demohouse projektet. Løsningen afprøves nu i 32 boliger i Gyldenrisparken, som gennemgår en renovering i stor skala. Figur 12 viser princippet for denne anlægsløsning, som grundlæggende fungerer som en påbygning af den eksisterende udsugningsventilation. Dette gøres ved at montere en nyudviklet og meget støjsvag ventilator og varmegenvinder over et nedhængt loft i det indeliggende badeværelse. Aggregatet anbringes, så der sikres nem adgang til filterskift, som skal ske mindst en gang om året. Udeluft tages ind gennem en bygningsindpasset, firkantet godt isoleret kanal, som løber langs loftet i køkkenet. Udeluften forvarmes minimum 80 procent i genvindingsaggregatet og tilføres herefter alle rum i lejligheden via kanaler indpasset diskret langs loftet i gangen. Figur 13, figur 14 og figur 15 viser eksempler fra installationen.

21

22 Det samlede elforbrug pr. bolig, når aggregatet er i drift er målt til 21 W inkl. udsugningsventilator, som er anbragt på loftet. Ventilatoren suger fra køkken og bade- og wcrum i 4 lejligheder. Målsætningen var en samlet ekstra udgift pr. bolig på højst kr., således at der kunne opnås en totaløkonomisk gevinst for brugerne allerede fra første år. Beregninger antyder, at det kan lade sig gøre, hvis løsningen anvendes til alle de renoverede boliger, og der sker en realistisk modregning af de beregnede forbedringer af den eksisterende udsugningsventilation. Den udviklede løsning vil medvirke til en væsentlig forbedring af indeklimaet. Årsagen er, at løsningen sikrer et luftskifte på 0,5 gange i timen i overensstemmelse med bygningsreglementet samt direkte tilførsel af udeluft til alle rum hele døgnet. Hermed reduceres risikoen for problemer med fugt og skimmelsvamp. I forlængelse af udviklingsarbejdet vedrørende den nyudviklede ventilationsløsning til Gyldenrisparken er der under et igangværende EU-Concerto projekt også arbejdet med udvikling af en meget simpel ventilationsløsning med varmegenvinding, hvor målet er at fremstille et aggregat, som kan fungere som en radiator til opvarmning af et rum, samtidig med at der kan være indbygget en varmegenvindingsfunktion for rumluften. Det vurderes, at denne løsning kan fremstilles for under kr. i et mindre stykantal, mens en pris helt ned til 5000 kr. virker realistisk ved en større produktion. Figur 16 og figur 17 viser den første testede prototype for denne enhed. Den første protype havde en tykkelse på 18 cm, hvilket gjorde enheden for tyk til direkte at kunne anvendes som radiator. Men i efterfølgende udviklingsarbejde arbejdes på at finde en mere velegnet ventilator, således at det bliver muligt at nå ned på en tykkelse på mellem 10 og 13 cm. Ideen er at installere fx to aggregater af denne type i en bolig, og at hvert aggregat har mulighed for at sende udeluft til et naborum udover det rum, aggregatet er placeret i. Hermed vil der kunne opnås en stor energibesparelse for hele grundventilationen af en lejlighed. Samtidigt kan der være en almindelig udsugningsventilator i badeværelse og en emhætte i køkkenet, som er i drift, alene når der er behov for udsugning. En sådan løsning vil være betydeligt mindre pladskrævende. Den samlede løsning vil også kunne sikre en forbedring af indeklimaet, samtidigt med at merprisen fx i forbindelse med et renoveringsprojekt er begrænset. Det kan tilføjes, at der pågår forsøg med automatisk filterskift, så service kan begrænses til hvert 5. år.

23 Der bør gennemføres afprøvninger af både den førnævnte model fra Gyldenrisparken, og den her skitserede løsning i relation til ældre beboelsesejendomme. I sådanne ejendomme er det vanskeligt at introducere konkurrencedygtige ventilationsløsninger med varmegenvinding, som både kan sikre en betydelig energibesparelse og et forbedret indeklima. Afprøvningerne bør inkludere målinger, som omfatter registrering af fugtforholdene i de involverede lejligheder. Ved ventilation med varmegenvinding er det vigtigt at sikre en høj varmegenvindingsgrad i kombination med et lavt elforbrug til ventilatorerne. Her er det interessante, at det på det seneste er lykkes det danske firma EcoVent at udvikle en ny varmegenvinder med samme effektivitet på 92 % som det bedste tyske produkt på markedet og med et lavere elforbrug med en SELværdi på 0,8-1,0 kj/m 3.

24 Udenlandske erfaringer Projektgruppen har blandt andet på studieture til Sverige, Schweiz, Østrig og Tyskland været præsenteret for et stort antal boligprojekter inden for både nybyggeri og renovering, hvor der er anvendt ventilation med varmegenvinding med særdeles gode resultater. Dette gælder ikke mindst boligbyggeri, der er renoveret svarende til passivhusstandarden. I (Mitterkuber, 2007), (Energie Tirol), (Wohnungsraumluftungen In Österreich) og (Hasselaar, 2008) findes detaljeret information om erfaringerne. Det er imidlertid vigtigt også at være opmærksom på eksempler på dårlige erfaringer med denne teknologi. Det mest markante eksempel på dette er fra Holland, hvor der til nybyggeri har været et marked for ventilation med varmegenvinding, i størrelsesordenen procent af det årlige etageboligbyggeri. Her har erfaringer med mangelfulde og dårligt fungerede anlæg betydet, at de fleste boligselskaber er gået bort fra at anvende ventilation med varmegenvinding. Erfaringerne drejer sig om dårlig kvalitet af anlæggene, støj, dårlig indregulering og i driftsfasen manglende vedligeholdelse og højt elforbrug. Nedenfor gengives et afsnit fra Foreningen af Bæredygtige Byer og Bygninger s temablad om Best Practise for lavenergibyggeri, okt (Hasselaar, 2008). Afsnittet belyser, hvad man særligt skal være opmærksom på ud fra de Hollandske erfaringer. Det skal dog understreges, at man ikke kan undvære ventilation med varmegenvinding, da dette er en forudsætning for at kunne leve op til passivhusstandard, som senest i år 2020 skal være den normale standard i Danmark. I den forbindelse er det værd at understrege, at den Hollandske forfatter var meget positiv overfor de danske eksempler fra Solengen og Gyldenrisparken, som er omtalt i denne rapport. INTRODUKTION TIL INDENDØRS KOMFORT OG BRUGERADFÆRD: v. Evert Hasselaar, Universitet i Delft. VENTILATIONSSYSTEMER Ventilation har til formål at fjerne forurening afgivet af bygningen eller beboerne, emissionsspidsbelastninger og påvirkninger fra overophedning. Infiltration gennem bygningens vægge osv. er ikke nødvendigvis påvirket af brugeradfærden, hvorimod naturlig og mekanisk ventilation hænger tæt sammen med brugerpræferencer og krav til indendørs komfort. Ventilation og brugeradfærd står i indbyrdes konflikt: Mens den indendørs luftkvalitet er stærkt afhængig af ventilationsgraden, kan brugernes præferencer med hensyn til komfort og energiforbrug føre til dårligt indeklima. For at nå målene for lavt energiforbrug og tilfredsstillende luftkvalitet er det nødvendigt at erkende sammenhængen mellem disse to faktorer og ventilationsforholdene. Ventilation kan ske ved: Infiltration gennem materialer, samlinger og utætheder i klimaskærmen Naturlig ventilation gennem vinduer, ventilationsåbninger, riste, lodrette kanaler Mekanisk ventilation gennem indblæsning og udsugning Infiltration Luftskiftet ved infiltration afhænger af vind- og trykforskelle mellem indendørs og udendørs. Det ligger normalt mellem 0,05 og 0,3 gange pr. time (meget lavt for lukkede rum og rum med åbning i én væg) og op til 1 gange pr. time ved samlinger i facaden og under særlige vindpåvirkninger. Generelt kan infiltrationen beregnes ud fra konstruktionerne, samlinger og tætning af åbninger og sprækker i klimaskærmen.

25 Naturlig ventilation Naturlig ventilation omfatter luftindtag gennem vinduer, ventilationshuller, riste og vertikale kanaler. Omfanget afhænger af klimaforholdene og beboernes adfærd. For eksempel: vinduer bruges mere i lejligheder end i enfamiliehuse, formentlig på grund af en større følelse af tryghed. Alderssammensætningen i husstanden, så som tilstedeværelsen af ældre eller børn, gør, at der luftes mindre ud. En større forkærlighed for et varmt indeklima kan være en anden grund til, at der luftes mindre ud, f.eks. i værelser, hvor man ønsker en højere temperatur. Myggenet på udluftningsriste bliver hurtigt tilstoppet med snavs, og den effektive ventilationsoverflade formindskes hurtigt. Gardiner og rullegardiner kan ligeledes blokere for udluftningen. For at undgå støj og lugt udefra benyttes udluftning ofte slet ikke. Ventilation gennem lodrette kanaler anvendes ikke i nyt etageboligbyggeri, men i enfamiliehuse med naturlig ventilation kan effektiviteten være bedre end ved anvendelse af mekaniske systemer, som kan være sat lavt det meste af tiden. Den naturlige ventilation afhænger af højden af kanalen, temperaturforskellen, vindforholdene og placeringen af udluftningskanalen på taget. Mekanisk ventilation En velafbalanceret udluftning anvendes for at genbruge varmen fra udsugningsluft (heatrecovery ventilation: HRV). Rapporter om luftvejsgener i huse med HRV i Amersfoort peger i retning af dårlig udluftning. Helbredsproblemerne svarer til problemer med indeklimaet: hovedpine, løbende næse, irriterede øjne (kontaktlinser), kløen, træthed og generel utilpashed. En tidligere undersøgelse i Holland viser, at 17 procent af beboerne bruger mekanisk ventilation i mindre grad på grund af et højt støjniveau fra systemet. Desuden forstår mange beboere ikke, hvordan systemet arbejder, og hvordan, det skal styres. Udluftningskanaler renses hver år. Filtre bliver tilstoppede med støv, især i byområder med tung trafik, men de renses ofte kun med 1 års mellemrum. Prøver viser, at udstyret og kanalerne ofte opbygger lige så meget støv som filtrene. Der er dog ikke tale om en stabil aflejring: støvskyer frigives efter trykforskelle, vibrationer osv. Udluftningskapaciteten i mekaniske ventilationssystemer sammenlignes i forskellige boligblokke med kapaciteten efter 1 til 11 år Figur 20. Kapaciteten falder på grund af snavs på ventilatorbladene, slid på kuglelejerne i ventilatormotoren og desuden snavs i spjæld og andre dele af udluftningskanalen. Den regressive kurve indikerer en reduktion i udluftningskapaciteten på ca. 10 procent pr. år (n=60). Snavsede filtre medfører ubalance mellem indblæsnings- og udsugningskapaciteten, afhængigt af mængden af snavs. I Ecobuild-Research prøvehuset var effekten af snavsede filtre på luftvolumen procent. Serviceeftersyn kan genetablere kapaciteten ved måling af kapacitet og justering af spjældene. Rengøring af ventilatoren alene genetablerer ikke kapaciteten. Konklusioner I praksis er effektiviteten af ventilationssystemer generelt dårlig. Effektiviteten er ikke så forskellig mellem de tre mest anvendte systemer, som teorien antyder: 1) naturlig udluftning, 2) naturlig indsugning og mekanisk udsugning og 3) varmegenvindingsventilation udskifter lige store mængder luft, om end oftest lidt mere med naturlig udluftning, når man ser på daglig praksis i de fleste boliger (i Holland). Foruden teknisk forringelse er der problemet med brugernes forkerte anvendelse af systemerne. En vigtig årsag til forkert brug er, at man vil undgå støj fra ventilatorerne.

26 Mere end 70 procent af ventilationssystemer i boligmassen er mere end 5 år gamle. Ud fra reduktionen i kapaciteten anslås det, at 70 procent af alle mekaniske udluftningssystemer i Holland yder mindre end 60 procent af standardvolumen, og 30 procent yder under det halve af den krævede volumen. Vi fandt en korrelation mellem ventilatorboksens alder og længden af brugstiden pr. dag: jo ældre system, jo kortere brugstid. I praksis er den mekaniske udluftning i køkkenet ca. 25 procent lavere end ved naturlig udluftning og ca. det samme som i badeværelset. Naturlig udluftning anvendes ofte som kompensation. I brugstiden er vedligeholdelsen af ventilationssystemerne dårlig. Ventilationssystemer kunne være mere effektive, hvis man er opmærksom på: beboerne kan konstatere effekten af kontrol af ventilationssystemet enten ved hurtig effekt på luftkvaliteten eller ved præcis aflæsning af luftvolumen, som kan hjælpe beboerne med at lære, hvor hurtigt luftkvaliteten bliver normal; hovedventilationen er meget lydsvag, og volumen tilpasses til de specifikke rumforhold; frisk luft er fra en ren kilde og kommer ind i rummet med en kvalitet svarende til udendørsluft; filtre, enheder, kanaler og spjæld er designet til nemt eftersyn og hyppig rengøring og justering; reduktion i kapaciteten kan ikke undgås: nye systemer har overskudskapacitet, mens den effektive ydelse garanteres ved regelmæssig vedligeholdelse i løbet af boligens brugstid; udsugningskapaciteten i badeværelset fordobles, når man anvender luft fra andre rum til at fjerne fugt, sammenlignet med ventilation med frisk luft udefra; i fyringssæsonen er energiforbruget vigtigt, og varmegenvindingsanlæg kan være et godt udgangspunkt, men i perioder med intet eller lavt opvarmningsbehov foreslås naturlig ventilation (hybridventilation); støjniveauet er maksimalt 28 db(a) for hovedventilationen i nattetimerne, og 32 db(a) i dagstimerne. Occupant characteristics Household: Size/age/lifestyle Educational: Awarenessmotivation/education level Economical: Ownership/income level Indoor Comfort OCCUPANT BEHAVIOUR Energy Performance Dwelling characteristics Envelope elements Site and climate characteristics Mass composition Installation system Equipment characteristics

27 Reduction of exhaust rate [%] y = 26,4Ln(x) + 1, Age of the house [years] Citat slut Evert Hasselaar, Universitetet i Delft. Erfaringer fra nye lavenergiboliger og ikke mindst erfaringer fra tyske passivhuse, dvs. huse uden et egentligt varmesystem og et meget lavt varmeforbrug, viser, at kontrolleret ventilation med varmegenvinding kan reducere energiforbruget markant, hvis bygningerne har en høj grad af lufttæthed. Lufttæthed er en betingelse for at opnå en kontrolleret ventilation med lavt varmetab og høj udnyttelsesgrad af varmegenvinderen. Derudover er øget isolering og minimering af kuldebroer en væsentlig forudsætning for at nedbringe varmetabet. I passivhusbyggeriet kan investeringen i et godt og velfungerende ventilationsanlæg med varmegenvinding legitimeres ved, at man sparer investeringen i et egentligt varmesystem, og dermed opnår en høj komfort og et godt indeklima samt lave energiudgifter. Ved renovering er situationen ofte noget anderledes, idet investeringen alene kan legitimeres ved et bedre indeklima og et lavere energiforbrug. Dette stiller krav til prisbillige løsninger, hvis man skal kunne overbevise bygningsejere, administratorer og beboere om, at det er fornuftigt at investere i sådanne anlæg. De meget omfattende renoveringer af betonbyggeriet fra 1960 erne og 1970 erne, der foregår, indebærer ofte omfattende facaderenovering, hvor isolering af klimaskærme, udskiftninger af vinduer, renoveringer af altaner mm. indgår. Samtidigt renoveres og forbedres også de tekniske installationer fx varme- og ventilationsanlæg.

28 I den sammenhæng er det relevant at se på energirigtige ventilationsløsninger, og ikke blot løse problemet med ventilation ved udsugning i bad og køkken og indtag af udeluft via udeluftventiler i vinduerne, som er den mest almindelige løsning. Erfaringer med anvendelse af centrale ventilationsløsninger med varmegenvinding har været blandede. Ved sådanne anlæg er der risiko for problemer forbundet med støj, dårlig indregulering, ringe total varmegenvindingsgrad og træk. Der er dog også enkelte gode eksempler, hvor systemet har fungeret godt. Det gælder eksempelvis nybyggeriet i 5 etager, Dalgasparken i Herning fra 2003 se bilag. Her er ventilationsenhederne placeret indenfor klimaskærmen henholdsvis i kælder og på et isoleret loftrum. Derimod er boligbebyggelsen Lauritz Sørensens gård på Frederiksberg et eksempel, hvor der var store problemer, primært på grund af en dårlig udførelse og indregulering. Det samme var tilfældet for boligbebyggelsen Lundebjerggård i Skovlunde, hvor en dårlig indregulering gav store lugtproblemer på grund af overtryk i lejlighederne via opgangsarealet. Bebyggelsen Lineagården på Frederiksberg er et eksempel på ringe varmegenvindingsgrad, procent, på grund af varmegenvinders placering på et koldt loftrum. Dette førte også til lave indblæsningstemperaturer, ned til 15 C, så beboerne var generet af træk. Efterfølgende var det nødvendigt at montere eftervarmeflader, hvilket gav et betydeligt ekstra varmetab på det kolde loftrum. De nævnte erfaringer fra Holland, hvor der er dårlige erfaringer fra nybyggeri, der udnytter ventilation med varmegenvinding, omfatter også centrale ventilationsanlæg. De dårlige erfaringer kan relateres til dårligt udførte og dårligt vedligeholdte anlæg. Ud fra erfaringer fra en lang række praktiske demonstrationsbyggerier både i forbindelse med nybyggeri og renovering, som Cenergia har været involveret i, er erfaringerne med anvendelse af decentrale ventilationsanlæg med varmegenvinding, at der generelt er opnået gode resultater. I praksis er erfaringen med boligventilationsanlæg, at kvaliteten af installationen varierer, men i de tilfælde hvor der har været tale om decentrale varmegenvindingsløsninger, er der alligevel opnået gode resultater. Ved alle typer ventilationsanlæg anvendes normalt en fælles udsugningsløsning med ventilatorer placeret på loftet og fælles luftafkast over tag. Dette kombineres med central eller decentral tilførsel af udeluft til individuelle ventilationsenheder med varmegenvinding placeret i den enkelte bolig, hvori der er indbygget en individuel indblæsningsventilator. Herved mindskes krav til tryktab ved indblæsningsarmaturer, hvilket ved centrale anlæg kan føre til et betydeligt ekstra elforbrug. Det er samtidigt afgørende, at man stort set ikke kan høre ventilationssystemet i boligens opholds- og soverum. I et enkelt tilfælde (Skotteparken, Egebjerggård) var det nødvendigt at hæve luftmængden efter ca. 1½ års drift uden problemer. Herefter var der en lille susen fra ventilationsanlæggene, som straks førte til klager over træk. I nogle tilfælde opfattes det som en ulempe, at man ca. én gang om året skal have adgang til de enkelte lejligheder for at skifte filter. Det gælder fx almene boligselskaber. Nogle boligselskaber opfatter det imidlertid som et positivt element, da det samtidig giver selskabet mulighed for at efterse lejlighederne regelmæssigt. Der arbejdes i den forbindelse på at udforme alternative løsninger, hvor filterskift kan ske udefra fx fra reposen til lejligheden.

29 Renovering af alment boligbyggeri Perspektiver for den anvendte teknologi i Gyldenrisparken En større renovering af den almene boligbebyggelse Gyldenrisparken har som tidligere nævnt vist, at decentrale varmegenvindingsenheder med indtag af udeluft i facaden og afkast over tag skaber et godt indeklima og et lavt energiforbrug. Det første prøveanlæg har vist stor brugertilfredshed, da det ikke støjer eller giver anledning til trækgener. To typer anlæg er afprøvet i Gyldenrisparken. Begge bygger videre på den eksisterende ventilationsløsning, som er udsugning i bad og køkken, samt indtag af udeluft via ventilationsspalter i vinduerne. I det første tilfælde lukkes spalterne i vinduerne, og der tages udeluft ind via en kanal i facaden i køkkenet til varmeveksleren på badeværelset. Luften varmeveksles med udsugningsluften fra køkken og bad og fordeles til lejlighedens stue og soveværelser. Varmegenvinderen er placeret under et nedhængt loft i badeværelset, hvor også lyddæmper og ventilator er placeret. Afkastet sker via de eksisterende ventilatorer på taget. Kanalerne har en diameter på 160 mm, og er forsynet med lyddæmpere for at minimere støjen. Ventilatoren har et lavt elforbrug, W. Hele installationen består af præfabrikerede enheder og montagen kan færdiggøres i løbet af en enkelt dag af et håndværkerteam. Anlægget kræver et årligt eftersyn, hvor filtre skiftes, og ventilatorer kontrolleres. Omkostningerne til udskiftning af filtre er ubetydelig. Det er vigtigt, at eftersynene indarbejdes i ejendommen almindelige rutiner for vedligeholdelse, så anlæggene fungerer optimalt, og så beboernes tilfredshed med systemet opretholdes. Den anden løsning er om muligt endnu mere simpel, men der er kun installeret et enkelt prøveanlæg. Her anvendes en lille decentral enhed, som placeres i stue og værelser i brystningen under vinduerne. Anlægget har indtag og afkast i facaden, og fungerer ved, at der trækkes luft ind ved gulvet. Denne luft varmeveksles med udeluft, der blæses op foran vinduet. Enheden er forsynet med en lille varmeflade, der sikrer, at den indblæste luft har den ønskede temperatur. Varmefladen i enheden tilsluttes det eksisterende radiatoranlæg, og ventilationsanlægget erstatter den radiator, der tidligere var placeret i brystningen. Løsningen kræver fortsat udsugning i bad og køkken, men udsugningen kan gøres brugerstyret, så den aktiveres eller forøges ved behov. Ventilationsenhederne i brystningerne i stue og soveværelser sikrer det nødvendige luftskifte og et optimalt indeklima. Som nævnt er løsningen endnu på prøvestadiet og brugertilfredshed, luftskifte og ydelse er endnu ikke afrapporteret. Såfremt der opnås tilfredsstillende resultater har løsningen stort potentiale ikke mindst ved renovering af ældre ejendomme, hvor føringsveje for ventilationskanaler placering af varmevekslere etc. ofte byder vanskeligheder som følge af utilstrækkelige pladsforhold. Ved det førstnævnte anlæg er anvendelse af mindre kanaldimensioner end 160 mm sjældent acceptabelt, da det almindeligvis øger støjniveauet fra anlægget. I boliger hvor føringsvejene er trange, kan brystningsmodellen derfor være en bedre løsning. Begge løsninger kan overføres til det murede byggeri. Der findes kun få eksempler på moderne ventilationsløsninger med hybrid og naturlig ventilation til boligbyggeri. Projekterne Solskodder og Grøn Støj (se Bilag 1) er eksempler på sådanne løsninger, dog uden særligt overbevisende resultater både med hensyn til energibesparelse og økonomi.

30 Vurdering af det indsamlede materiale Der er i forbindelse med projektet indsamlet information om en lang række gennemførte forsøgs- og demonstrationsprojekter inden for boligrenovering og byfornyelse. Det er karakteristisk for det indsamlede materiale, at de opnåede resulter har mange usikre og forskellige parametre. Det er derfor vanskeligt at drage overordnede konklusioner på baggrund af det indsamlede materiale, da konklusionerne i givet fald vil ske på et usikkert grundlag. Mange af renoveringsprojekterne, der er udført i perioden før 2000, har i deres udgangspunkt for renoveringen haft fokus på byøkologi og har som følge heraf været præget af et mål om at opnå energibesparelser i bred forstand. I 2009 er situationen derimod en anden. Fokus er nu på markante og kontante energi- og CO 2 besparelser. Det betyder, at der ved fremtidige renoveringer må opstilles ambitiøse mål, som fx kunne være, at energiforbruget i den renoverede bebyggelse blev reduceret så markant, at det er muligt at opnå enten lavenergiklasse 2 eller lavenergiklasse 1. For at der kan opnås så gode resultater for et renoveringsprojekt, er ventilationstabet et emne, der ikke kan negligeres. En effektiv måde, hvorpå ventilationstabet kan reduceres, er anvendelse af mekanisk ventilation med varmegenvinding i kombination med en god lufttæthed af boligerne. Derudover skal det sikres, at der anvendes den bedst mulige teknologi. Dette indebærer i praksis, at varmegenvindingsgraden er mindst 90 procent, samt at de anvendte ventilationsløsninger har dokumenteret lavt el-forbrug, ikke støjer, er nemme at vedligeholde og rent faktisk leverer et godt og sundt indeklima. Overordnet betragtet er de mange forsøgsprojekter, der er gennemgået i Bilag 1, præget af en blanding af naturlige ventilationsløsninger i kombination med solvægge og andre innovative løsninger eller brug af mekanisk ventilation med varmegenvinding, men uden specifikke krav til energieffektiviteten. Ofte henvises til centrale ventilationsanlæg med krydsvarmeveksler, og her er problemet, at effektiviteten af en sådan type veksler typisk er omkring 65 procent og eventuelt lavere, hvis veksler og aggregater er placeret på et koldt loftrum. Samtidigt er der ikke stillet krav til elforbrug, hvorfor det må forventes, at elforbruget er højere, end hvad der i dag kan opnås med nye og effektive ventilatorer. Bilag 1 rummer dog også forsøgsprojekter både inden for boligrenovering og nybyggeri, hvor ventilation med varmegenvinding har vist sig at fungere meget effektivt og samtidigt leve op de krav, man vil stille i dag. De bedste resultater er opnået med løsninger, der anvender decentrale aggregater med varmegenvinding. Én af årsagerne er, at der ved fællesanlæg stilles særlige brandkrav, som medfører, at der skal sikres et trykfald på minimum 100 Pa ved indlæsningsarmaturer, hvilket kan føre til forøget elforbrug til ventilationen. Samtidigt vurderes individuelle ventilationsaggregater at have den bedste mulighed for billiggørelse ved masseproduktion.

31 Konklusioner og perspektiver Der er en række eksempler på, at anvendelse af decentrale ventilationsløsninger med varmegenvinding i den enkelte bolig kan gøres med en god funktion til følge, og det er samtidig den anlægstype, der har vist færrest problemer. Endvidere er elforbruget minimalt i forhold til løsninger med centrale ventilationsanlæg. Den største barriere, især i almene boliger, er, at det er nødvendigt at skifte filter 1-2 gange om året i den enkelte lejlighed. Der arbejdes i øjeblikket på udvikling af løsninger, hvor filteret kan skiftes udefra, så der ikke er behov for adgang til boligen ved service. I Østrig har man generelt anvendt centrale anlæg i alment nybygget passivhus byggeri, og det samme er tilfældet i Sverige ved passivhus renovering af alment byggeri. Baggrunden er at det ofte kan være meget vanskeligt at få adgang til boligerne, og dermed vælger ejendoms-administrationen de centrale ventilationsløsninger, der er nemmere at vedligeholde. I den ældre danske bygningsmasse, hvor ejerlejligheder og andelsboliger er udbredte ejerformer, og vedligeholdelsen i større omfang påhviler beboerne, har de decentrale løsninger et større potentiale. Ejerskabet sikre måske bedre, at anlægget bliver vedligeholdt. Der ligger en stor udfordring i at få implementeret de mekaniske ventilationssystemer i de eksisterende ældre bebyggelser, hvilket skyldes, at de mekaniske ventilationssystemer kræver plads, der ofte ikke er, til selve aggregatet og rør- og kanalføringen. Der arbejdes på flere alternative løsninger til at løse denne problematik. Hvoraf en løsningsmulighed er en vægmonteret ventilationsenhed med varmegenvinding, der kan erstatte en radiator. Enheden er specielt interessant for den ældre boligmasse, navnlig på grund af lav pris. En betingelse for at anvende mekanisk ventilation med varmegenvinding er, at der i forbindelse med renoveringen kan etableres en høj grad af lufttæthed af boligerne. Her viser blandt andet erfaringerne fra passivhusbyggeriet, at når ventilationsanlæg med varmegenvinding kombineres med en god lufttæthed, kan der opnås betydelige energibesparelser i praksis. Det er desuden vigtigt, at der vælges varmevekslertyper med høj varmegenvindingsgrad ~ 90 procent og ventilatorer med lavt elforbrug, SEL-værdi under 1.0 kj/m³luft. For at opnå en god brugertilfredshed skal anlæggene desuden have et meget lavt støjniveau, helst lavere end 27 db og der skal foreligge en plan for vedligeholdelse af ventilationsanlæggene. En sidste ting der arbejdes med er en højere grad af bruger- og behovsstyring af ventilation. Mange boliger står tomme i hverdagenes dagtimer, og neddroslingen af ventilationen via CO 2 eller fugt sensorer, kan begrænse et unødvendig ventilation og varmetab.

32 Litteratur, referencer og henvisninger BYG DTU (2004): Energibesparelser i eksisterende og nye boliger. Rapport R-080, ISSN ISBN Lokaliseret : Byggesektorens udspil (2004) til: Energieffektivisering af bygningsbestanden. Lokaliseret : Cenergia Energy Consultants: CO 2 neutralt lavenergibyggeri med solceller. Energistyrelsen J.nr.: 51181/ ISBN: Dyck-Madsen, S., Øhlenschlæger, R. & Okholm, L. (2006): Energirigtige renoveringer af eksisterende bygninger. Det Økologiske Råd. ISBN: Energipolitisk aftale (2008). Lokaliseret : Energistyrelsen (2003): Energispareredegørelse, maj ISBN: (trykt udgave); ISBN: (elektronisk udgave). Erdmann Ole og Kjellerup Max: Den sunde bolig, sbs rådgivning (2006) Erhvervs og Byggestyrelsen (2008): Bygningsreglement, BR08. EU (2002): Europa-parlamentets og rådets direktiv 2002/91/EF af 16. december 2002 om bygningers energimæssige ydeevne. Lokaliseret : ingsdirektiv/l_ da pdf Hasselaar, E. 2008: EU-Concerto rapport måleerfaringer fra de danske projekter: Solengen, Rønnebækhave og Gyldenrisparken Hasselaar, E. (2008): Indendørs Komfort og Brugeradfærd. Temablad om Best Practice for lavenergi byggeri fra Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger, oktober Lokaliseret Jensen, O. M. (2004). Barrierer for realisering af energibesparelser i bygninger. Notat. Statens Byggeforskningsinstitut, Hørsholm. Lokaliseret : er.pdf Kontrollierte Wohnungslüftung, Energie Tirol Mitterkuber, M. (2007): Kontrollierte Wohnungs lüftung im mehr-geshossigen Wohnbau und dessen Sanierung - FH Oberösterreichreich, Øko- Energietechnik Wels september 2007.

33 Passivhus Norden (2008). Conference Proceedings, Trondheim, april 2008 Toft, Jesper (2008): Guide til energiforbedringer af etageboligen. Det Økologiske Råd. ISBN: Wall, M. (2008): Passivhus udvikling i Sverige. Institut for Arkitekter og Bygningsmiljø, Lunds Universitet. Temablad om Best Practice for lavenergi byggeri fra Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger, oktober Lokaliseret Vejsig Pedersen, P. (2007): Airtightness guidelines. EU-Demohouse report D5, WP2, Cenergia. Vejsig Pedersen, P. (2002): CO 2 neutralt lavenergibyggeri med solceller. Cenergia Energy Consultants, Energistyrelsen J.nr.: 51181/ ISBN: Vejsig Pedersen, P. (2007): EU-Demohouse Report D9, WP2. Cenergia Vejsig Pedersen, P. 2008: Implementation and commissioning actual implementation. Eu-Demohouse report, D8-2,WP2. Yderligere EU-Demohouse rapporter, Deliverables 4, 6, 6a og 10 ( Vejsig Pedersen, P. (2002):Solenergi og Byøkologi. Nyt Teknisk Forlag. Vejsig Pedersen, P. (2008): Ventilation med varmegenvinding og PV-VENT løsninger i praksis. Foredrag fra Ålborg Universitetscenter d Lokaliseret (power point foredrag) Velfærdsministeriet (2009) Barrierer og incitamenter for energibesparelser i lejeboliger. Ole Jesper Jensen, Anne Clementsen (2008): Barrierer for energibesparelser i private udlejningsejendomme, SBI Hørsholm. Wittchen, K. B. (2004): Vurdering af potentialet for varmebesparelser i eksisterende boliger. By og Byg Dokumentation 057. Statens Byggeforskningsinstitut, Hørsholm. Wohnungsraumluftungen In Österreich - Technichen Evaluierung von 92 Wohnraum - Lüftungsanlagen in Österreich - Haus der Zukunft 2007

34 Bilag 1 I dette bilag findes mere udførlige beskrivelser af danske etageboligdemonstrationsprojekter i både renoverings- og byfornyelsessammenhænge, hvor der er indhentet erfaringer med anvendelse af ventilation med varmegenvinding, samt alternative hybride og naturlige ventilationsløsninger.

35 Adresse: Teknikere: Istedgade 43, Vesterbro, København Arkitektfirmaet C.F. Møllers A/S, Rådgivende Ingeniører Carl Bro Forretningsfører: Byfornyelse Danmark Projektperiode: Resumé Forsøget omfattede montering af en solskodde. Solskodden består af skydedøre med indbyggede persienner, der fungerer som solfangere. I underkarmen af solskodden er placeret en række huller, hvorfra der indtages friskluft. Hullerne i skoddens underkarm sikrer luftindtag. Luften opvarmes ved varmeafgivelse fra persiennen. Dernæst drives den opvarmede luft ind i lejligheden gennem ventiler i muren, når skodden er skudt hen foran væggen. Når solskodden er placeret foran de franske døre, er ventilerne i muren lukket. Solskodden virker både som solafskærmning om dagen og som isolerende skodde (om vinteren) i nattetimerne. Som supplement til solskoddens andel i boligens luftudskiftning er badeværelset forsynet med et mekanisk centralt sug, der også medvirker til at sikre, at der trækkes luft gennem solskoddernes murventiler. Forventninger og mål Projektet havde til formål at afprøve og belyse solskoddens effektivitet vedrørende et reduceret energiforbrug til opvarmning såvel som et forbedret indeklima.

36 Resultater Der er foretaget målinger af den indvendige lufttemperatur og den relative luftfugtighed med åbne og lukkede solskodder. De gennemførte målinger viser, at solskodderne giver en god energitilførsel til lejligheden. Især luftindtaget gennem hullerne i væggen har viste sig at være yderst effektivt under målingerne. Det vurderes, at der kan tilføres ca. 300 kwh pr. solskodde på årsbasis. Dette svarer til en reduktion i det årlige energiforbrug til opvarmning på ca. 25 %. Den forventede usikkerhed er plus/minus 20 %. Konklusion På trods af de førnævnte forventede reduktioner i energiforbruget er solskodderne ikke en ubetinget energimæssig fordel. Dette skyldes, at energibesparelsen er afhængig af, at solskodderne anvendes korrekt, hvilket kræver, at brugeren har indsigt i, hvorledes solskodderne skal betjenes. Det er vigtigt, at solskodderne ikke fungerer som solafskærmning, hvis der samtidigt er et opvarmningsbehov. Dette kan eksempelvis være et problem, hvis solskodderne er lukkede om natten og ikke åbnes igen, inden at lejligheden forlades om morgenen. I den situation vil solskodderne koste gratis solenergi. Kilde: Solskoddeprojektets slutrapport, Søren Østergård Jensen Teknologisk Institut. Billedmateriale Arkitektfirmaet C.F. Møller.

37 Adresse: Teknikere: Sundevedsgade 26 & 28, København V Arkitektgruppen København, Ingeniørfirmaet Erik K. Jørgensen og Cenergia Energy Consultants Forretningsfører: SBS Byfornyelse Projektperiode: Resumé, forventninger og mål Bygningen er opført i 1880 og består af 21 boligenheder. Målet med renoveringen var at få reduceret energiforbruget, samt sikret et godt indeklima. I renoveringsprojektet blev følgende tekniker afprøvet; Solvæg med solceller, solvarmeanlæg, lavtemperaturanlæg, ventilation med varmegenvinding, central placering af radiatorer og varmerør, tagisolering samt en energisparende facadeløsning. Ved en kombination af de udvalgte tekniker var målet at opnå et fremtidigt energiforbrug på 9,0 MWh/100m 2. Ventileret solvæg I bebyggelsens gårdfacade blevet der monteret 60 m² solceller udenpå bitrappetårnene fordelt med 30 moduler på hvert trappetårn. De 30 moduler er parvis monteret i en lodret række med ca. 10 cm vandrette mellemrum ved hver etageadskillelse. Solcellemodulerne er semitransparente, monokrystallinske med modulmål ,5 mm. Den årlige el-produktion forventes at være ca kwh. For at opnå en maksimal ydelse fra solcellerne bliver de kølet på bagsiden. Kølingen sker ved at lede udeluft ind i hulrummet mellem solceller og mur. Derefter ledes den opvarmede luft ind i trappeopgangen, som således ventileres og tilføres et varmetilskud. I den ene trappeopgang ventileres der efter naturlig ventilation princippet og i den anden trappeopgang ventileres mekaniske, hvor der er monteret en udsug-

38 ningsventilator med et lavt el-forbrug. Den naturlige ventilation kan således sammenlignes med den mekaniske ventilation. Ved at tilføre trappeopgangen opvarmet luft fra solvæggen mindskes varmetabet fra boligerne til trapperummet. Det reducerede varmetab, og dermed besparelsen i varmeforbruget udgør kwh pr. år for hele ejendommen. Ventilationsanlæg med varmegenvinding I overensstemmelse med Bygningsreglementet af 1995 blev der etableret udsugning fra køkken og baderum. Med energiøkonomi for øje blev der installeret et ventilationsanlæg med mekanisk udsugning, indblæsning og varmegenvinding. Dette valg skyldes, at der i et lokale udstyret med mekanisk udsugning og ingen mekanisk indblæsning vil opstår et undertryk, hvor indtrængende udeluft udefra kompenserer for dette undertryk. Denne mekanisme er ensbetydende med, at den bortledte varme rumluft erstattes af kold udeluft, som kræver opvarmning. Anvendes derimod mekanisk indblæsning med varmegenvinding, overføres en del af den termiske energi, som er indeholdt i den udsugede rumluft, til indblæsningsluften. Indblæsningsluften er udeluft, som om vinteren kan være meget kold, men i kraft af varmegenvindingen opvarmes indblæsningsluften, således at den bortledte varme rumluft erstattes af indkastluft med en betydelig højere temperatur end udeluften. En 80 % effektiv varmegenvinding vil kunne varme indblæsningsluften fra 12 C op til 14 C. Varmetabet (ventilationstabet), hvis der anvendes et ventilationssystem med varmegenvinding og mekanisk indblæsning, er årligt 101 MWh, hvorimod varmetabet, når den bortledte rumluft erstattes med uopvarmet udeluft, er 53,8 MWh. Det bør understreges, at denne reduktion af varmeforbruget er opnået uden anvendelse af en energiforbrugende varmeflade. Den indblæste luftmængde fordeles af to indblæsningsarmaturer i hver lejlighed. Disse blæser en konstant luftmængde ind i lejligheden svarende til den grundluftmængde som udsugningen fjerner. Luften indblæses over radiatorerne ved hjælp af vægmonterede armaturer. Resultater I den første opgørelse viste det grønne regnskab i 2003, at bebyggelsen havde et varmeforbrug på 7,8 MWh pr.100 m 2 inkl. opvarmning af varmt brugsvand. Det gode resultat er vurderet til at skyldes, at der i kombination med den samlede ventilationsstrategi er arbejdet meget med tætning af bebyggelsen med bl.a. et højisoleret undertag, samt gjort meget ud af vinduesisoleringen. Konklusion Projektet endte i praksis med at få en god ventilationsløsning med varmegenvinding, som resulterede i en betydelig besparelse på fjernvarmeforbruget. En af grundene til at projektet blev vellykket er vurderet til at skyldes, at der blev gjort meget ud af at opnå en god lufttæthed. Kilde: Projekt renovering Hedebygadekarréen - et byøkologisk forsøgs- og demonstrationsprojekt, Projekt nr. 002 Baggrundsrapport, udarbejdet for Erhverv- og Byggestyrelsen af sbs i samarbejde med Ole Michael Jensen Statens Byggeforskningsinstitut og Solenergi og Byøkologi, Peder Vejsig Pedersen, Ingeniøren bøger 2002.

39 Adresse: Gasværksvej 8, København Teknikere: Stig Asger Jensen, rådgivende ingeniører Peter Holst Landskabsarkitekter Forretningsfører: Byfornyelse København Projektperiode: Resumé, forventninger og mål I idéfasen havde projektet et ønske og mål om, at karréens beboere skulle opnå betragtelige besparelser på både energi- og vandforbruget samt en lavere produktion af affald. Disse mål skulle opnås både gennem forskellige bygningsmæssige tiltag suppleret med oplysning, og ved inddragelse af beboerne i den daglige drift for hele bebyggelsen. De samlede tiltag udgjorde: Varmecentral (rør/teknikkanal), vandanlæg, solcelleanlæg (fælles), gårdanlæg (energiakser), beboerlokaler & tagterrasse, energiruder, isolering (Vinduesbrystning, kælder og loft), ventilation med varmegenvinding, separat vandtilførsel (forberedt til regnvand), separat afløbssystem, Begrønning (facader eller gavle), genanvendelse af byggematerialer (vindues renovering), individuel varme- og vandmåling. Alt i alt var der en forventning om, at der gennem bygnings- og adfærdsmæssige ændringer og tilpasninger ville kunne opnås en samlet reduktion af karréens samlede CO 2 -udslip på 42 % for hele bebyggelsen. Resultater Dette mål er næsten nået i relation til karréens boligforbrug af varme, varmt vand og fælles el, idet Hestestaldskarréen i dag udleder 37 % mindre CO2, end da man påbegyndte byfornyelsen af karréen for mere end 10 år siden. Konklusion Ventilation med varmegenvinding er i Hestestaldskarréen kun afprøvet i meget begrænset omfang, og beboernes erfaringer er ikke udpræget positive. Blandt andet for Gasværksvej 8D har ventilationsanlægget ikke kunnet indreguleres og støjskærmes på tilfredsstillende måde. Kilde: Byfornyelse med CO2-reduktion synlige ressourcebesparelser i Hestestaldkarréen, Kuben Byfornyelse Danmark AS, Velfærdsministeriet ISBN:

40 Adresse: Hedebygadekarréen; Sundevedsgade 14/Tøndergade 1 København Teknikere: C.F.Møllers Tegnestue, Cenergia Energy Consultants, Forretningsfører: SBS Byfornyelse Projektperiode: Resumé, forventninger og mål Forsøget gik ud på at vise, hvordan man ved at anvende kombinerede facade og solvægsmoduler kan opnå energibesparelser i ældre byfornyelsesejendomme, uden at der gives køb på arkitekturen. I forsøget blev følgende tiltag udført: Solvæg med solceller, varmeveksler og luftsolfanger, facade- og tagisolering, udskiftning af ruder, lavtemperaturanlæg, énstrenget varmedistribution, CTS-anlæg. Solvæggene er placeret på trappetårnet i Sundevedsgade og på facaden foran de nye toiletter i Tøndergade. Solvæggen er opbygget med matteret glas og solceller som dæklag. I selve solvæggen er en modstrøms varmegenvindingsunit placeret. Denne innovative unit indeholder både modstrømsvarmeveksler, lyddæmpere og ventilatorer. Hele varmegenvindingssystemet er højeffektivt og har et meget lavt elforbrug. Et termostatisk styret ventilationsåbningselement indbygget i solvæggens overflade sikrer mod for høje temperaturer. Ved at placere en VGV-enhed i solvæggen er det dermed muligt at få et forbedret indeklima i lejligheder, som ikke fysisk har plads til et ventilationsanlæg. Derudover er det også muligt at forvarme friskluftsindtaget inden, at den anvendes i VGV-enheden. Der er placeret i alt 12 VGV-enheder fordelt på 2 solvægge, 4 stk. i Tøndergade og 8 stk. i Sundvedsgade. Anlæggene er indbygget således, at udskiftning af filtre og vedligeholdelse af ventilatorerne er muligt fra lejlighederne. Friskluftindtaget til VGV-afsnittet foretages fra bunden og siden af solvæggen, mens der for hver etage er placeret et termostatisk spjæld, som justerer temperaturen i væggen. Dette betyder, at disse termostatstyrede spjæld åb-

41 ner og lukker afhængig af temperaturen i solvæggen. Det er nødvendigt at kontrollere temperaturen i solvæggen, dels fordi solcellerne producerer mindre ved højere temperaturer, og dels fordi den forvarmede luft, som anvendes til VGV-enheden ikke må være for høj af hensyn til ventilatorerne, som får problemer ved temperaturer over 55 C. Bag VGV-enheden er placeret en tung væg med en god varmekapacitet. Den bagvedliggende vægs gode varmekapacitet gør, at væggen i løbet af dagen kan optage og afgive varmen, der kommer fra solenergien. Erfaringer fra tidligere udførte solvægsprojekter viser, at der herved opnås en betragtelig udjævning af solenergitilskuddet, så man selv om natten kan få en forvarmning af ventilationsluften i solvæggen. Den rimelige kompakte udformning af ventilationselementet gør, at varmetabet bliver meget begrænset. Hjørnelejlighederne kan ikke tilsluttes en solvæg, og de har derfor individuel modstrøms varmegenvinding i lejlighederne. Ventilationsanlægget til disse lejligheder er udformet som et egentligt luftvarmeanlæg ved hjælp af en varmeflade, der opvarmes af fjernvarmen. Der er samtidigt gjort brug af et centralt placeret radiatorsystem til at dække spidslasten. Der er anvendt 18 m 2 luftsolfangere på det sydvendte tag, som via en luft/væske-varmeveksler opvarmer en central lagerbeholder i kælderen. Solcellerne, der er placeret i solvæggen, producer el til varmegenvindingsaggregaterne i bebyggelsen. Der er ca. 1 m 2 krystallinske solceller pr. lejlighed. Derudover suppleres el-forbruget til varmegenvindingsaggregaterne med el fra nettet. Resultater Et varmeforbrug på 10 MWh/100 m 2 svarende til en halvering af det oprindelige varmeforbrug. Ventilationsanlægget med varmegenvinding har i det store og hele fungeret godt. Der var imidlertid et problem med de indbyggede luftvarmeflader i tagboligerne, som ved en fejl manglede regulering, hvilket resulterede i en kortslutning for varmeforsyningen og dermed varmeforbruget i de første par driftsår.

42 Konklusion Eksempler på nedbringelsen af varmeforbruget koster i mange tilfælde meget el, hvortil kommer, at et større el-forbrug giver et ekstra stort CO 2 -udslip og dermed større miljøbelastning. I det perspektiv repræsenterer Tøndergade 1 og Sundevedsgade 14 gode eksempler på en afbalanceret indsat mellem varme- og el-besparelser, idet et moderat varme- og elforbrug pr. person resulterer i et mindre CO 2 -udslip, så lavt som 1,3 ton CO 2 pr. beboer. Dette er under halvdelen af det udslip, som en gennemsnitsdansker bidrager med til drivhuseffekten ved forbrug af varme og el, og 0,7 ton under et typisk CO 2 -udslip i København. Det gode resultat er ikke alene opnået ved store varmebesparelser, men også ved et begrænset el-forbrug, og små lejligheder med relativt store husstande. Kilde: Projekt renovering Hedebygadekarréen - et byøkologisk forsøgs- og demonstrationsprojekt, Projekt nr. 002 Baggrundsrapport, udarbejdet for Erhverv- og Byggestyrelsen af sbs i samarbejde med Ole Michael Jensen Statens Byggeforskningsinstitut og Solenergi og Byøkologi, Peder Vejsig Pedersen, Ingeniøren bøger 2002.

43 Adresse: Østerbrogade 109, Tåsingegade 2-4, Langesund 1-15 og 2-6, Stakkesund 1-5 og 2-12 Hjortøgade 1-9 og 6-10, Christiansmindevej 5-11, Reersøgade , København Teknikere: SolarVent & Cenergia Energy Consultants Forretningsfører: AAB Projektperiode: Resumé, forventninger og mål Ejendommen er opført i 1920 og består af 76 lejligheder, der tilsammen udgør et etageareal på i alt 9896 m². Det er projektets formål som led i en facade- og energirenovering at reducere fjernvarmeforbruget og kravet til fjernvarmenettets fremløbstemperatur dvs. etablere lavtemperaturfjernvarme. For byområder med gamle etagebebyggelser vil det normalt være nødvendigt at øge radiatorernes størrelse betragteligt, hvis der skal benyttes lavtemperaturfjernvarme. Samlede tiltag for renoveringen er: Solvarmeanlæg, solvæg og ventilation med varmegenvinding. Målet med renoveringsprojektet var at opnå en reduktion af fjernvarmeforbruget på % i forhold til før renoveringen, således at det i praksis kunne påvises, at det var muligt at opnå en halvering af energiforbruget til varme og varmt brugsvand i ældre etageejendomme. Solvæggen I gården er der på den sydlige facade monteret en solvæg. Solvæggen dækker kun den del af facaden, der er mest solbeskinnet. På Figur 30 kan skyggen på bebyggelsens gård facade ses til venstre, hvor den fint følger grænsen mellem solvæggen og den almindelige mur. Solvæggen består af et glasdæklag yderst og herefter et lag med transparent isolering og en luftspalte mellem den transparente isolering og muren. Muren er en massiv murstensmur med varierende tykkelse fra 600 nederst til 350mm øverst. Det samlede areal af solvæggen er 178m². Solvæggen absorberer solindstrålingen og opvarmer den bagvedliggende mur og nedsætter dermed varmetabet. Derudover forvarmes ventilationsluften, ved at friskluften suges ind gennem solvæggen forneden og passerer mellem den transparente isolering og muren op til et friskluftindtag til en bo-

44 lig. Herfra går luften videre til et genvindingsaggregat i boligen. I alt 12 lejligheder får forvarmet friskluften i solvæggen, således at der er ca. 15 m² solvæg for hver af disse lejligheder. Om sommeren på solrige dage er der risiko for overophedning. Derfor er der monteret et spjæld, som kan regulere indblæsningstemperaturen til boligen ved at blande luft fra solvæggen med uopvarmet friskluft. Der er etableret ventilation med varmegenvinding i alle lejligheder. Resultater I projektet er der opnået en besparelse på 51 % af fjernvarmeforbruget til de 76 lejligheder, der indgik i energispareprojektet. Dette er opnået ved en reduktion af opvarmningsforbruget med 54 % og en nedsættelse af energiforbruget til varmt brugsvand på 37,5 % ved hjælp af tilskud fra et installeret solvarmeanlæg. Målinger af varmegenvindingsaggregatet viser en virkningsgrad på 82 %, hvilket må konstateres at være en høj virkningsgrad, men samtidigt svarende til fabriksoplysningerne. Energibesparelsen ved at anvende varmegenvinding svarer derfor til forventningerne. Det gælder dog kun, hvis filtrene er rene, og det samlede luftskifte ikke er større end nødvendigt. Det aktuelle anlæg har foruden forvarmningen også varmegenvinding, dvs. der er 3 forhold, som medvirker til forvarmning af udeluften. Ud fra målingerne er der udledt følgende størrelser for de 3 forskellige bidrag (der er ikke medtaget 3 sommermåneder): Ventilation med varmegenvinding 14,6 kwh/m² Genvinding af varmetab vha. solvæg 9,8 kwh/m² Solvarme bidrag fra solvæg 4,8 kwh/m² Bidraget fra solvæggen til de lejligheder, der har den, og ventilationsanlægget med varmegenvinding er altså her i samme størrelsesorden - 14,6 kwh/m² eller 1900 kwh/lejlighed om året.

45 Ovenstående størrelse er beregnet og gælder, hvis solvæggen og genvindingsaggregatet fungerer hver for sig. Hvis udeluften forvarmes af solen i solvæggen vil det ikke være muligt at opnå samme besparelse i varmegenvindingsaggregatet. Konklusion I en energirenovering bør der altid indgå en vurdering af den samlede økonomi. Den i projektet anvendte solvæg med transparent isolering er grundlæggende meget dyr. I det pågældende projektet blev m²-prisen ca kr., hvilket var ca. dobbelt så dyrt, som først beregnet. Den meget større merudgift skyldes behovet for at tilpasse solvæggen til de dybt liggende vinduer. Dette betød, at solvægsudgiften for hver af de 12 lejligheder var kr. En pris hvoraf det halve heller ikke ville være økonomisk. Prisen for transparent isolering forventes dog at falde drastisk, når/hvis efterspørgslen stiger. For ventilationsanlægget med varmegenvinding var prisen pr. lejlighed ca kr., hvilket er en meget fornuftig pris, når det tages i betragtning, at almindelige udsugningsventilationsanlæg til byfornyelse typisk koster kr. pr. lejlighed. Hvis, de i projektet, indhøstede erfaringer skal bruges til at indikere yderligere perspektiver for solvægge, så forekommer der at være tre retninger at følge. Man kan vælge en væsentligt billigere solvægsløsning - helst uden tilpasningsudgifter i forbindelse med vinduerne. Målinger, udført på en prøvesolvæg tidligt i projekt, viste, at en simpel solvæg med ét lags- glas, placeret foran den tykke uisolerede murstensvæg, næsten virkede lige så godt som en solvæg med transparent isolering. Derudover var der også en positiv effekt på facader, der var øst- og vestvendte. En anden mulighed er at satse på en væsentligt mindre m² solvæg pr. lejlighed end den i projektet anvendte størrelse på 15 m². F.eks. kunne vælges en størrelse på 3-5 m² solvæg pr. lejlighed. Dette ville også have en gavnlig indflydelse på energibalancen for de enkelte lejligheder med et varmebehov på kwh om året, som således yderligt kan sænkes til kwh ved hjælp af ventilation med varmegenvinding. En oplagt mulighed er at anvende en facadeløsning opbygget af en solvæg med solceller, hvor disse giver et elektrisk bidrag til drift af ventilatorerne, og samtidigt lader dem give et termisk bidrag i form af forvarmning af ventilationsluften. Denne kombinationsmulighed blev afprøvet i 1999 i EU- Joule projektet PV-VENT i Lundebjerggårdsbebyggelsen i Skovlunde og i Hedebykareen på Vesterbro i København som Cenergia Energy Consultants koordinerede. Kilde: Lavenergiløsninger, transparent isolering og lavtemperatur fjernvarmedrift, Cenergia Energy Consultants, Fennet Consult og Abejdernes andelsboligforening afd.23, 1992.

46 Adresse: Eriksgade Eriksgade 7-9 Eriksgade 1/Gasværksvej 26 Teknikere: Kooperativ Byggeindustri (nu Ai - gruppen). Wissenberg a/s, Rådgivende Ingeniører F.R.I, Forretningsfører: Byfornyelse København Projektperiode: Resumé, forventninger og mål I tilknytning til den almindelige modernisering og renovering af ejendommene i Eriksgadekarréen er der udført særlige økologiske foranstaltninger som et forsøgsprojekt i henhold til byfornyelseslovens 69. I en ventilationssammenhæng har følgende tre projekter været interessante og relevante: Varmegenvinding fra kontroludsugning med indblæsning i trapperum og kælder Glaspåbygning Solvæg Resumé, forventninger og mål Varmegenvinding fra kontroludsugning med indblæsning i trapperum og kælder Eriksgade 2-4/Gasværksvej 24, Eriksgade 8-10, Eriksgade 12-14, Eriksgade og Eriksgade 16-18/Eskildsgade 31. De traditionelle anlæg, til udsugning fra køkken og bad, udbygges med et genvindingsaggregat, således at afkastningsluftens varmeindhold kan udnyttes til; indblæsning øverst i trapperum, i kælderen og til indblæsning af friskluft i Tagvæksthuset (Tagvæksthuset er et andet renoveringstiltag i bebyggelsen, hvor tagetagen omformes til et fælleshus for karréens beboere). Ventilationsaggregaterne placeres i tag- og trapperum. Overtrykket fra indblæsningen udlignes via friskluftventiler i vinduespartierne, hvor kun de nederste 2 stk. er åbne. I kælder er der fræset luftspalter i karm af vinduespartier til udligning af overtryk fra indblæsningen. Primært af anlægsøkonomiske årsager er udsugnings- og indblæsningsventilatorerne i Eriksgades lige numre udført som en standardunit med fælles akse. Idet udsugningsluftmængderne er væsentlig større end det, der er muligt at indblæse via genvindingsaggregater, er der udført en kanal til recirkulation. Eksempelvis for anlægget i Eriksgade er udsugningsluftmængden fra køkkener og badeværelser m³/h og den indblæste luft til; hovedtrapper (2 x 70 m³/h), bagtrapper (2 x 30 m³/h) og kælder (3 x 30 m³/h), hvilket i alt giver 290 m³/h. Forskellen mellem de to luftmængder m³/h - recirkuleres. Det gennemsnitlige teoretiske luftskifte i hovedtrappe via indblæsning er ca. 0,46 l/h (i bagtrappe ca. 0,49 l/h og i kælder ca. 0,36 l/h). Mulighederne for opnåelse af energibesparelser i eksisterende etageejendomme er begrænsede, og omfatter normalt kun energiglas i vinduespartier, isolering af tag og brystninger bag radiatorer. Dette gør, at udnyttel-

47 sen af afkastningsluftens energiindhold udgør en oplagt energibesparende foranstaltning. Med etablering af genvindingsanlæggene opnås to væsentlige fordele: 1. En energibesparelse og komfortforbedring. 2. En forbedring af fugtforholdene i kælder/trapper sikres ved en stabil ventilering med tør, forvarmet luft. Herved forebygges mod fremtidige fugtskader. Resultater For trapperummet i Eriksgade 12 og 14 er der i perioderne fra 6. til 25. november 1997 og fra 2. december 1997 til 7. januar 1998 målt temperatur og relativ fugtighed på fortrappe og bagtrappe i ejendommen. I måleperioderne har varmegenvindingsanlægget været ude af drift ca. halvdelen af hver periode. Årsagen hertil var forskellige indkøringsproblemer såsom tilsnavsede filtre m.v. Temperatur- og fugtforholdene på hovedtrapperne har næsten været uforandrede med eller uden drift af varmegenvindingsanlæggene. Årsagen hertil er ikke klarlagt, men kan skyldes, at døre og vinduer har været åbne i perioder på grund af indflytning m.v. På bagtrapperne er der markant forskellige temperatur- og fugtforhold med og uden drift af varmegenvindingsanlæggene. Forskellene er praktisk taget den samme for de to opgange og de to måleperioder: Temperaturen på bagtrappen stiger ca. 8 C (fra 11 C til i snit ca. 18 C), og den relative fugtighed er reduceret fra 70 % til 40 % RF, når trapperummet er tilsluttet varmegenvindingsanlægget. Udetemperaturerne for perioderne har gennemsnitligt været mellem 2,5 C og 6,1 C. Disse variationer i udetemperaturen har tilsyneladende kun en meget beskeden indflydelse på effekten af drift med varmegenvindings-anlæggene. Driften af varmegenvindingsanlægget har medført en markant forbedring af komforten og den relative fugtighed, tydeligst registreret på bagtrapperne. For kældrene i Eriksgade14 er der i perioden fra den 12. februar 1999 til den 21. marts 1999 målt temperatur og relativ luftfugtighed i kælderen. Tilsvarende målinger er foretaget i samme periode i Eriksgade 13 som reference uden indblæsning i kælderen. Målingerne viste, at der er en temperaturstigning på ca. 3 C til 3,5 C ved gulv, og at der er en temperaturstigning på ca. 2,5 C til 3 C ved loft, hvilket bidrager til forbedring af komforten i kælderen. Der er ikke målt nogen nævneværdig forskel i den relative fugtighed. Konklusion Målingerne viste klare forbedringer af temperatur- og fugtforholdene i bagtrapperne med indblæsning. Effekten af indblæsning af forvarmet og tør luft i hovedtrapper og kældre var tilsyneladende marginal. Årsagerne kan være brugerindflydelse (åbne vinduer og døre) og specielt for kælderens vedkommende fugtophobning i konstruktioner, samt varierende grundfugtbelastning. Det er vigtigt, at filtrene i ventilationsanlæggene rengøres/udskiftes med faste intervaller. Snavsede filtre gav anledning til driftsproblemer i måleperioden, og kan i værste fald blokere totalt for luftstrømmen. Der planlægges at udføre nye og mere detaljerede målinger om ca. 2 år, idet fugt- og temperaturforhold efter indflytning må forudsættes at være stabiliseret. Målinger bør udvides til at omfatte; sporgasmålinger, en vurdering af antallet af ventiler i vinduespartier og deres placering (røggasmåling), betydningen af indblæsningsarmaturets placering - specielt i kælderrum af hensyn til luftfordelingen m.v. Ventilationssystemet menes at kunne forbedres på forskellige måder: Varmeveksleren kan erstattes af en veksler med bedre virkningsgrad. Indblæsnings- og udsugningsventilatorer adskilles, så de yder de konkrete luftmængder, hvorved den nuværende recirkulation undgås.

48 Indblæsningsluftmængden kan muligvis reduceres, hvilket er afhængigt af resultaterne af de mere detaljerede målinger. Dette vil betyde, at anlæggene kan gøres billigere. Resumé, forventninger og mål Glaspåbygning Eriksgade 7-9 På gårdsiden af Eriksgade 7-9 mellem 2 trappetårne er udført en påbygning af glas, der dækker beboelsesetagerne 1. til 5. sal. I alt 10 lejligheder ud af 20 lejligheder. Arkitektonisk indgår glaspåbygningen desuden med en udbygning i stueetagen, hvor der er indrettet et grønt fællesvaskeri. Hver udestue med glasdækning er på ca. 4,5 m² i alt 45 m² etageareal. Lejlighedernes etageareal er hver ca. 70 m² ekskl. trapper og udestue. Glasdækningen er med étlagsglas fra 1. sal til 5. sal, og udestuerne er uopvarmede. Facaden er orienteret mod syd/øst, som er ideelt med hensyn til udnyttelse af passiv solenergi. Udestuerne, stueetagens vaskeri og glaskarnapperne på trappetårnenes ydersider indgår i en samlet arkitektonisk og byggeteknisk helhed. Ved udformningen af "hattene" på trappetårnene er der tilstræbt en arkitektonisk sammenhæng med Tagvæksthuset på naboejendommen Eriksgade Glasinddækningen består af skydeglas med op til 75 % oplukkelighed. Når glassene er i den lukket position, er der de fornødne utætheder til at friskluften kan passere via glasudestuen og forvarmes, inden at luften tilføres de bagvedliggende opholdsstuer m.v. Drivtrykket sker primært via den mekaniske udsugning fra køkken og bad. Resultater & Konklusion Effekten af de 10 glasdækkede altaner er dels, en forbedring af brugsværdien, dels et varmetilskud til boligen. Målingerne har været forstyrret af diverse indflytninger m.v., og det har derfor ikke været muligt i detaljer at sikre, at beboerne har benyttet glasudestuerne korrekt med hensyn til betjening af døre og vinduer. De fleste glasudestuer er taget i brug, men ikke alle. 2 år efter ibrugtagning er 7 glasudestuer helt eller delvis møbleret, 3 stk. benyttes som pulterrum, heraf 1 stk. med åbne glaspartier i december Erfaringsmæssigt tager det altid en vis tid, før beboerne lærer at udnytte udestuen optimalt. Om sommeren har skydeglassene været benyttet til fuldt opluk. De gode udluftningsmuligheder har formentlig været medvirkende til, at ingen af beboerne har monteret skyggegardiner eller lignende. Glasudestuernes brystningspartier er 100 % transparente og giver et naturligt godt lysindfald. Men det der er inde bag ved glasbrystningen, afsløres tydeligt. I stedet kunne foreslås brug af matteret glas eller glas med silketryk. Glasinddækningen af udestuerne kræver minimal vedligeholdelse, og det er nemt at komme til at rengøre glaspartierne. Kilde: Arbejdsrapport, Økologisk forsøgsprojekt i Eriksgade-karréen, udarbejdet for By- og boligministeriumet af Wissenberg A/S, Rådgivende Ingeniører F.R.I (Max Kjellerup), december 2000.

49 Resumé, forventninger og mål Solvæg Eriksgade 1/Gasværksvej 26 På gårdfacaden af Eriksgade 1/Gasværksvej 26 er brystningspartierne under vinduerne i bygningens hjørne mod syd udformet som en solvæg, som erstatter den traditionelle yderbeklædning. Solvæggen udnytter solenergien (direkte og diffus) til forvarmning af friskluften til boligen. Solvæggene i Eriksgade 1 omfatter brystningspartierne i facaden mod gården i alt 4 stk. fordelt på boligerne fra 1-4. sal. Solvæggene udgør et samlet areal ca. 11 m². De bagvedliggende rum er til ophold i forbindelse med køkkenerne. Den luft som passerer solvæggene forvarmes og kan efter ønske eftervarmes via et ventilarrangement bag en radiator. Drivtrykket fås primært fra den mekaniske udsugning fra boligen. Solvæggen er (udefra set) opbygget af; étlags 6 mm hærdet energiglas, en luftspalte på 3 cm og en perforeret sort-eloxeret aluminiumsabsorber. På bagsiden af absorberpladen er påført en filt, som sikrer, at der ikke slipper mineraluldsfibre fra den bagvedliggende bygningsmæssige isolering ind i friskluftstrømmen. Se Figur 34. I luftindtaget til det fri er monteret et filter i form af et snefang. Herved sikres mod større urenheder, og at fugle kan bevæge sig ind i solvæggen. Betjeningsgrebene til regulering af lufttilførslen er placeret meget synligt i vindueskarmen (2 stk. pr. solvæg) for at få beboerne - også nye beboere - til at udnytte solvæggens muligheder. På siderne af solvæggene er der monteret ventiler, så det om sommeren er muligt at ventilere solvæggen til det fri. Derved sikres mod uønskede overtemperaturer. Generelt giver solvæggen en øget komfort, og der spares energi til boligens luftskifte ved passiv solvarmeudnyttelse. Resultater Der er målt indetemperatur og relativ fugtighed i køkkenet bag facaden med solvæggene. Måleperioderne har været fra 17. juni til 1. august 1997 og fra 2. december 1997 til 8. januar Det har ikke været muligt ud fra de gennemførte målinger at konkludere solvæggens energimæssige effekt. Men generelt må energibesparelsen vurderes at være beskeden, set i lyset af solvæggens placering i gårdfacaden, hvor der i varmesæsonen er væsentlig skygge fra naboejendommene. Hertil kommer, at der i måleperioden, også var skygger fra stillads i forbindelse med renoveringen af naboejendommen. Mer-anlægsudgiften har været kr. og den teoretiske energibesparelse er anslået til ca kwh pr. år under optimale forhold. Herved opnås en energibesparelse på kr pr. år og en tilbagebetalingstid på ca. 22 år. Konklusion Solvæggen indgår i en integreret alu-facadeløsning og anlægsprisen forventes at kunne reduceres med ca. 30 % via en produktudvikling og ved et større stykantal. Forvarmningen af friskluften i solvæggen og den trækfri indføring af friskluft i vindueskarm fungerer efter hensigten. Ved en besigtigelse af solvæggen udefra er ikke konstateret større mængder snavs i filterne, og absorberpladerne ser rene ud.

50 Beboerne er øjensynligt tilfredse med solvæggens funktion, idet der ikke har været modtaget nogen klager fra beboerne. Og de få tilkendegivelser, det har været muligt at få fra beboerne, har været positive. Kilde: Arbejdsrapport Økologisk forsøgsprojekt i Eriksgade-karréen, Wissenberg A/S, rådgivende ingeniører (Max Kjellerup), By & Bolig Ministeriet April 2001.

51 Adresse: Lauritz Sørensens Vej 24 og 28 Teknikere: Karsten Pålssons Tegnestue Erik K. Jørgensen og Cenergia Energy Consultants Forretningsfører: PrivatBo Projektperiode: Resumé, forventninger og mål Bebyggelsen Lauritz Sørensens gård var før renoveringen i en utidssvarende tilstand med bl.a. fælles bad i kælderen. I forbindelse med renoveringen var målet at få en fornyelse af ejendommen, hvor tekniske, arkitektoniske og økonomiske løsninger interagerede om at opfylde de nutidige krav til boligen. De samlede tiltag med henblik på at gøre bebyggelsen tidssvarende var; generelle vedligeholdelsesarbejder (tag, facader), præfabrikerede badeværelser, nye køkkener, nye elevatortårne og altaner, nye boliger under taget, friareals forbedring og energiforsyning gennem solenergi. Ventilationssystemet blev et system med varmegenvinding, suppleret med vedvarende energi i form af solceller og luftsolfangere. Solcellernes opgave var at levere el, der dækkede ventilationssystemets forbrug, hvilket ville betyde, at bebyggelsens el-forbrug ikke ville stige markant efter indførelsen af ventilationssystemet. Der blev i alt brugt 12,4 m 2 monokrystallinske solceller, som blev påhæftet luftsolfangerne på taget gennem påskruede klips. Luftsolfangerne er af typen "canadisk solvæg" som består af korrugerede, perforerede metalplader, hvor luften suges igennem. Det samlede areal for luftsolfangerne gør 35,3 m 2. Arealet er inkl. det areal af luftsolfangerne, der bliver dækket af solcellerne. Idéen er, at luftsolfangeren vil suge luften ind bag solcellepanelerne, som derved vil blive kølet, hvilket øger solcellepanelernes effektivitet. Den varme luft fra luftsolfangerne udnyttes som forvarmet friskluft til karréens lejligheder. Hulpladerne er monteret oven på undertaget og fastgjort med specielle profiler, som sikrer fortsat tæthed i undertaget. Hullerne er ganske små og knapt synlige.

52 Resultater Solcellerne har produceret el som forventet ud fra de aktuelle omstændigheder. Den årlige elektriske ydelse fra solcellerne er omkring kwh pr. kwp Tilførelsen af frisk luft til bygningen har ingen eller kun minimal indflydelse på PV panelernes temperatur. Air flowet af frisk luft synes heller ikke at øge afkølingen af de tilstedeværende PV paneler ved det opdrift drevet luftflow. Den del af luftsolfangerne, der er dækket med solceller, bidrager ikke til så meget opvarmningen af den friske luft til bygningen. Dette skyldes, at solcellerne, til dels bremser luft tilgangen til luftsolfangerne. Den årlige forvarmning af den friske luft af varmegenvindingen er beregnet til at være 7,620 kwh. Men virkningsgraden af den ene af de 2 store varmevekslere er blevet målt til at ligge i intervallet mellem 0,48 0,59, hvilket er lavere end fabrikantens oplysninger, der er 0,6 0,65. Dette har betydet, at den årlige forvarmning bliver reduceret til 3,885 og 1,235 kwh pr. år for den ene opgang.

53 Den samlede varmebesparelse som følge af varmegenvindingsenheden og den anvendte solcelle/luftsolfangerløsning er kWh og kwh for henholdsvis Lauritz Sørensensvej 24 og 28. Konklusion Der var i praksis meget store problemer med at få de fælles ventilationsløsninger med varmegenvinding til at virke korrekt, primært på grund af fejl ved udførelsen af installationerne. Forhåbningerne til forsøgsprojektet gjorde, at 20 tagboliger blev dimensioneret med det traditionelle varmeanlæg (radiatorer) med mindre kapacitet end i resten af karreens boliger. Praksis med periodevis frysende beboere under taget har dog bevirket, at varmeanlægget siden hen er blevet udbygget. Problemet skyldtes, primært at det var meget vanskeligt at opnå en god lufttæthed af tagboligerne i praksis. Kilde: Den hele karré - Lauritz Sørensens Gård, Frederiksberg, udarbejdet for Erhvervs- og Boligstyrelsen af Karsten Pålssons Tegnestue i samarbejde med Tegnestuen Jens V. Nielsen, 2004, ISBN trykt udgave: , ISBN elektronisk udgave: og Results from measurements on a roof integrated PV system with preheating of fresh air - Lauritz Sørensens Gård, Søren Østergaard Jensen, Solar Energy Centre Denmark, Danish Technological Institute, April 2003.

54 Adresse: Lundebjerg, Skovlunde Teknikere: Suensons Tegnestue, Lemming & Ericsson, Cenergia Energy Consultants Forretningsfører: Boligselskabet FSB (Almenbo) Projektperiode: Resumé, forventninger og mål Bebyggelsen i Lundebjerg er opført i perioden og består af 487 boliger fordelt over 14 boligblokke. Alle boligblokkene er i 3-etager, hvoraf nogle også har kælder/krybekælder. Blokkene har gennemgået en gennemgribende renovering hovedsageligt med fokus på forbedring af tagene og facaderne, som var meget nedslidte. Renoveringen omfattede i hovedtræk: ny facadebeklædning, nye vinduer, nye udestuer, ovenlys, ventilationsskorstene på tag, ventilationsanlæg, solceller m.v. I startfasen af renoveringsprojektet blev der foretaget en analyse af hvilke renoveringstiltag, der ville have den største reducerende effekt på energiforbruget til varme. Af analysen fremgik det, at den største besparelse for Lundebjerg ville være at hente i et ventilationssystem med varmegenvinding Varmeforbrug, kwh pr. m² FSB - Lundebjerg kwh/m² Vinduer Vandbesparelser Facade Solvarme BV Gavl Brystning Varmegenvinding Kældervæg Kælderloft Solvarme RV Hovedidéen i projektet var at starte en udviklings- og demonstrationsplan for såkaldte PV-VENT anlæg. Grundideen i PV-VENT projektet var at arbejde med en kombination af bygningsindpassede solceller og den nyeste form for ventilationsanlæg med modstrømsvarmegenvinding, som på det tidspunkt havde fået reduceret el-forbruget til ventilatordrift til ca. tredjedel af, hvad der før var normalt. Sammenkoblingen mellem solcellerne og ventilatorerne sker i form af en PV-mixer, som giver solcellerne første prioritet og som samtidigt kan tage strøm fra el-nettet som supplement i de tilfælde, hvor der ikke er mulighed for at produceret nok strøm fra solcellerne til at få ventilationssystemet til af køre.

55 Beskrivelse af PV-ventilationsprincippet 1. PV-panelet, der producerer elektricitet. PV-panelet monteres i en lufttæt ramme, hvor luften, der bevæger sig bag panelet, kan kontrolleres. 2. Ventilationssystem med lavenergi ventilatorer og højeffektiv varmeveksler, hvor indblæsningsluften passerer bag ved PV-panelet, for både at nedkøle panelerne og for at forvarme luften. Ventilations ventilatorerne kører på jævnstrøm og er forbundet med solcellepanelerne gennem en PV-omskifter. 3. PV-omskifter, der skifter til normal elektricitet når der ikke er nok elektricitet fra PV. 2. Ventilationssystem med varme veksler By-pass 1. PVpanel Lav energi ventilations blæser Frisk luft ind 3. PV-omskifter Implementering af solceller i bebyggelsen I projektet blev der afprøvet og udviklet en ventilationsskorsten med ventilationskanaler. Den nye skorsten er omkring 3 m høj og 3,2 m bred. Solcellerne er placeret i aluminiumsprofiler på den sydvendte del af skorstenen. Mellem solcellepanelerne og skorstenskonstruktionen er der et mellem-rum på ca. 12 cm, hvor ventilationsluften forvarmes, før den kommer ind i ventilationskanalen. Den maksimale luftstrøm for ventilationen er omkring 1000 m 3 /h. Arealet af hulrummet bag solcellerne er omkring 0,5 m 2, hvilket giver en lufthastighed på ca. 0,55 m/s. For at undgå overtemperaturer bag solcellepanelerne vil luftrummet øverst have en termostatisk ventil, der åbner, når temperaturerne kommer op på ca. 28 ºC. Når den termostatiske ventil er åben, bliver solcellernes bagside ventileret med uopvarmet udeluft efter at have afkølet solcellerne bliver afkastluften igen ledt ud til bebyggelsens udearealer.

56 Resultater og Konklusion Det har i projektet været muligt at udvikle et solcelledrevent ventilationssystem, som kan køre 100 % på solcellestrøm. Derudover er der også blevet udviklet en PV-omformer også kaldet PV-Mixer. PV-Mixeren kan måle, hvorvidt der bliver produceret nok el fra solcellerne. I de tilfælde, hvor der ikke produceres nok el, skifter omformeren til, at der tages el fra det normale net. Projektet har vist, at det er muligt at lave et ventilationssystem med varmegenvinding, som kun bruger 38 W pr. bolig. Dette er opnået ved at bruge lavenergi jævnstrømsventilatorer samt ventilationsanlæg med reducerede tryktab og lave lufthastigheder. Det er også lykkes at udvikle en luft til luft modstrømsvarmeveksler med en effektivitet på omkring 80 % Kilde: Solcelledreven ventilation til Lundebjerg-bebyggelsen i Skovlunde, Cenergia Energy Consultants, Energistyrelsens j.nr.: 51181/ , april 2003, ISBN nr

57 Adresse: Finsensvej, Philip Schous Vej, P.G. Ramms Allé and Julius Valentiners Vej Teknikere: Klaus Boyer Rasmussen, SolarVent & Cenergia Energy Consultants Forretningsfører: Frederiksberg Boligfond/PrivatBo Projektperiode: 2000 Resumé, forventninger og mål Lineagården er opført i 1927 og har i dag 151 boliger og 2 erhvervslejemål. Renoveringskonceptet for bebyggelsen Varmegenvinding om vinteren (fælles og individuelle varmegenvindingsaggregater) Naturlig ventilation om sommeren Energibesparelser opnået ved et lavt elforbrug samt et ventilationssystem med varmegenvinding Udnyttelse af solenergi opnås ved at forvarme ventilationsluften i den Canadiske solvæg Solceller på solenergitårnene I projektet blev der udviklet en løsningsmodel, der gik under titlen solenergitårn. Solenergitårnene består af smalle bokse, som er placeret langs bebyggelsens eksisterende bagtrapper. Dette gør, at der er to solenergitårne pr. bagtrappe. Solenergitårnene fungerer både som en solvæg samt et rum, hvor det er muligt at placere ventilationskanaler. Solenergitårnenes solvæg er bygget som en canadiske solvæg. Solenergitårnene er blevet udviklet specielt til ældre bebyggelser, hvor det i praksis kan være svært at få integreret et ventilationssystem, hvilket primært skyldes, at det ofte er svært at finde den fornødne plads til ventilationskanalerne samt aggregatet. Udover at levere den fornødne plads til ventilationssystemer er der samtidigt også mulighed for at udnytte solenergien i form af luftsolfangere. I vinterperioden vil solenergitårnene i solvægsdelen opvarme indtagsluften, inden at indkastluften sendes ind til varmegenvindingsaggregaterne. I sommerperioden kan solvæggen genererer en så stor temperatur difference, der gør det muligt at sikre en termisk opdrift, hvilket gør det muligt at få en naturlig ventilation i lejlighederne.

58 Resultater Før renoveringen var fjernevarmeforbruget på 149 kwh/m 2 og efter renoveringen blev det reduceret til 84 kwh/m 2, hvilket svarer til en besparelse på 44 %. Konklusion Erfaringen fra udførelsen af solenergitårnene har været, at der var en meget stor prisforskel mellem ventilationsløsninger med fælles varmegenvindingsaggregater på loftet og ventilationsløsninger med individuelle varmegenvindingsaggregater, hvor de sidstnævnte var den dyrest. Målinger viser, at effektiviteten fra solcellerne monteret på ventilationstårnet fungerer godt, ligesom at den canadiske solvægsløsning med luftindtag i metalhul plader også fungerer efter hensigten. Målingerne i Lineagården har også vist, at der er 3 omstændigheder, som har forårsaget en dårligere funktion og et lavere soltilskud end forventet: Varmetabet i ventilationskanalerne var højere end forventet Soltårnene var placeret for meget i skygge (facade mod øst) Ventilations i varmevekslerne modvirker soltilskuddet, fordi der er overlap mellem de 2 funktioner. Kilde: EU-Thermie project SUNVENT, REB 166/98-DK, Low Energy Housing Retrofit Project Using Solar Ventilation Towers, Cenergia Energy Consultants.

59 Adresse: Finsensvej , Frederiksberg Teknikere: Witrazaarkitekter A/S, Cenergia Energy Consultants Forretningsfører: Frederiksberg Forenede Boligselskaber v/kab Projektperiode: Resumé, forventninger og mål Havremarken blev bygget i og udgør i alt 70 lejligheder. I renoveringen af Havremarken var målet at udføre energieffektive tiltag, der ville resulterer i en total besparelse af fjernvarme på op til %, samtidig med at de energieffektive tiltag også vil forbedre indeklima forholdene. Helt specifik var der et ønske om: Nyt varmebehov 124 kwh/m 2 år Specifik energi-besparelse 40 kwh/m 2 år Energibesparelse kwh/år Samlet fjernvarmebesparelse % CO2-besparelse 24,6 t/år Disse mål skulle nås ved at indsætte nye vinduer med en U-værdi på 1,1 W/m 2 K, solceller integreret i taget, ny type ventilationssystem med varmegenvinding og med individuel varmevekslerenheder i hver lejlighed, PVsystem designet til at matche el-forbrug til ventilation.

60 I lejlighederne bliver der installeret et ventilationssystem med varmegenvinding. Ventilationssystemet el-forbrug bliver dækket af solcellerne, der er placeret på tagryggen. Solcellemodulerne nedkøles af ventilationsluften, der forbedrer solcelle-modulernes effektivitet. Den forvarmede luft bruges i ventilationssystemet, hvorved den reducerer behovet for opvarmning i perioder, hvor der er tilstrækkelig solskin. Resultater Efter renoveringen af Havremarken fik bebyggelsen et fjernvarmeforbrug på 124 kwh/m 2 pr. år, hvilket gjorde, at målet om at reducere fjernvarmeforbruget med % blev opfyldt. Konklusion Erfaringer med ventilationsanlægget har alt i alt været gode og flere beboere har været meget positive overfor det forbedrede indeklima. Kilde: Tag integration af solceller med tagpap under tag og forvarmning af ventilations luft i solceller, Cenergia Energy Consultants med støtte fra Energistyrelsen UVE program jnr / , April 2003.

61 Adresse: Salpeter mosevej, Hillerød Teknikere: Rubow Arkitekter og Cenergia Energy Consultants Forretningsfører: Domea Projektperiode: 2005 Resumé, forventninger og mål I boligbebyggelsen Solengen er der som præfabrikeret byggeri opført 17 lavenergi boliger på ca. 100 m² og et fælleshus. Der er som noget nyt gjort meget ud af at opnå en god lufttæthed af boligerne, samtidigt med at der anvendes en prisbillig og balanceret ventilationsløsning med varmegenvinding til en merpris på kun kr. pr. bolig. Ventilation med varmegenvinding og tæthed af boligerne og en mindre merisolering i forhold til normalt byggeri gør, at byggeriet kan påvise, at der ikke vil være nogen problemer med at overholde de gældende energikrav fra 1. april Der forventes dog en merudgift på kr. pr. bolig eller 123 kr. pr. m², inkl. 0,8 m² solceller pr. bolig, hvilket giver en tilbagebetalingstid på ca. 10 år for brugerne, så der allerede 1. år opnås en positiv økonomi. Der er i projektet anvendt en kun 25 cm tyk ventilationsenhed. Ventilationsenheden placeres i en skillevæg mellem entre og badeværelse. Der suges ud fra køkken og bad og blæses ind 2 steder i boligen. Løsningen er inkl. en lille centralvarmeforsynet eftervarmeflade i indblæsningsluften.

62 Resultater og Konklusion Baseret på aflæste forbrug af gas og el i en af boligerne (101m²) siden 1. august 2005 kan følgende konkluderes. El-forbruget vurderes at være kwh om året ud fra det aflæste, det er inkl. vaskemaskine og tørretumbler. Gasforbruget har i gennemsnit været 2,4 m³ om dagen for et år, (august 2005 august 2006). Det svarer til 873 m³ om året eller 84 kwh/m², når der korrigeres for et ekstra graddagsforbrug på 4 %. Dette er ved en målt indetemperatur på 23 C. Omsættes der her til normen på 20 C, svarer det til et årligt varmeforbrug på 68,5 kwh/m². Dette kan sammenlignes med de nye energiregler, der er (2.200/ =) 92 kwh/m². Driftselforbrug vurderes til 300 kwh om året for ventilation og pumpe til gulvvarme svarende til 3 kwh/m² eller 7,5 kwh/m² i varme. Tillægges det sidste tal til det målte årlige varmeforbrug på 68,5 kwh/m² fås 76 kwh/m², som svarer til, at boligen ligger 18 % under de nye energiregler og 10 % over lavenergiklasse 2. Indregnes værdi af solcellestrøm (2 kwp = 111 Wp pr bolig) på kwh om året til 18 boligenheder kan der yderligere fratrækkes 2,3 kwh/m² i varmetab pr. bolig i forbindelse med energirammen (30 % af driftselforbruget). Så ligger man 20 % under de nye energiregler og kun 7 % over lavenergiklasse 2. Kilde: CO2 neutralt lavenergibyggeri med solceller, Peder Vejsig Pedersen, Cenergia Energy Consultants, 2008.

63 Adresse: Dalgasparken, Herning Teknikere: Cenergia og Cobra Arkitekter Forretningsfører: Boligselskabet Fruehøjgård Projektperiode: 2004 Resumé, forventninger og mål Et lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding. Ventilationssystems elforbrug suppleres af solceller. Der er benyttet en fælles varmegenvindingsløsning med individuel brugerstyring. Ventilationssystemets elforbrug forventes at kunne dækkes af i alt 200 m² solceller. Solcellerne er placeret på den sydvendte del af nogle af trappetårne. Der har været et fokus på at få bygningen lufttæt for at minimere varmetabet til omgivelserne. En lufttæt bygning er med til at sikre en optimal udnyttelse af varmegenvindingen i ventilationssystemet, hvilket skyldes, at der er mulighed for at genvinde størstedelen af varmen fra afkastluften. Samtidigt sikrer den mekaniske ventilation, at der opnås et sundt indeklima med nødvendig tilførsel af udeluft. Resultater og konklusion Resultaterne viste et års energiforbrug til varme og varmt brugsvand på 62 kwh pr. m². Dette vil give en gennemsnitlig varmeudgift på 27,90 kr./m², som kan sammenlignes med en normaludgift på 55 kr./m². Hermed er der opnået en besparelse på næsten 50 procent i forhold til normalt, hvilket er bedre end den forventede besparelse, der var på 46 % i forhold til det normale. Besparelsen stammer alene fra en indsats omkring tæthed af byggeriet i kombination med brug af ventilation med varmegenvinding, som blev gennemført med et lavt elforbrug, der bliver modsvaret af et tilsvarende el-tilskud fra 200 m 2 solceller. Målinger af elforbruget til ventilation har viste et interessant resultat. For de fælles varmegenvindingsanlæg med individuel brugerstyring og en kapacitet på omkring 2000 m 3 i timen blev der målt et elforbrug på 373 W eller ca.

64 34 W pr. bolig for en løsning med jævnstrøms ventilatorer (DC). For en løsning med vekselstrømsmotorer (AC), som stadig var af en god kvalitet, blev der målt ca. det dobbelte elforbrug, 748 W eller ca. 53 W pr. bolig. I forhold til dette kunne forventes et elforbrug på op til 89 W pr. bolig for almindelige ventilatorer, som var kravet i BR 95. Dette svarer til årlige elbesparelser på henholdsvis 532 kwh og 306 kwh pr. bolig svarende til 692 kr. og 490 kr. pr. bolig. Altså en meget fornuftig investering i mere eleffektiv ventilation. Kilde: CO2 neutralt lavenergibyggeri med solceller, Peder Vejsig Pedersen, Cenergia Energy Consultants, 2008.

65 Adresse: Teknikere: Forretningsfører: Projektperiode: 1992 Arkitekterne Hanne Marcussen og Jens Peter Storgård, Dominia A/S og Cenergia Energy Consultants Ballerup Ejendomsselskab v/kab Resumé, forventninger og mål Skotteparkenbyggeriet blev realiseret som lavenergibyggeri på basis af en EU bevilling som Cenergia havde opnået. Projektet fik Verdens Bolig prisen i 1994 for sit arbejde med varme, el og vandbesparelser og senere også den Danske Solenergipris i 1995, og blev fremhævet som best practise på FN- Habitat møde i Istanbul i Grundlaget for projektet var at gøre en ekstra investering i energibesparende foranstaltninger på ca. 8 % af rammebeløbet. Investeringen skulle udlignes med besparelser på driften især mht. udgifter til varme, vand og el, således at beboerne ikke ville side med en nettohusleje, der var større end i andre bebyggelser I Skotteparken indgik følgende energisparetiltag: ekstra isolering, lavemissionsglas i vinduer, varmegenvinding på ventilationsluft med et lavt elforbrug, lokale solvarmeanlæg til både varmt brugsvand og rumvarme, pulsdrift af lavtemperatur fjernvarmenet, lokale varme- og vandmålere, intelligent styrings- og overvågningssystem (CTS), termostatarmaturer på brusere og totrins vandbesparende armaturer i køkken og bad, el-besparelser ved brug af lavenergipærer samt ventilationsanlæg og pumper med lavt elforbrug og varmeforsyning fra lokalt kraftvarmeanlæg. Ventilationsanlæg med varmegenvinding Skotteparken er forsynet med mekanisk ventilation med varmegenvinding. For at begrænse merinvesteringen og for at opnå et lavt elforbrug er ventilationsanlæggene udført til 4-5 boliger ad gangen. Størstedelen af kanalføringen ligger i tagrummene og er indpasset i den 375 mm tykke loftisolering. Varmegenvindingsaggregatet er en modstrømsgenvinder med 80 % genvindingsgrad. Elforbruget til ventilation pr. bolig på 50 W, hvilket stort set er i niveau med almindelig udsugningsventilation.

66 Solvarmeanlæg I Skotteparken anvendes seks lokale solvarmeanlæg til både brugsvand og rumvarme med et solfangerareal på ca. 100 m 2 for hvert anlæg. Alle solfangere er integreret i tagene og orienteret mellem sydøst og sydvest. Solvarmen lagres i en 5 m 3 lagertank i seks lokale boilerrum, hvor også det varme brugsvand fremstilles. Supplerende varmeforsyning styres af et CTS-system og sker ved hjælp af et lavtemperatur fjernvarmesystem med pulsdrift. Varmen leveres fra et lokalt kraftvarmeanlæg placeret på den nærliggende Egebjergskole. Resultater På basis af en treårig måleperiode kunne der i 1995 præsenteres en række måleresultater vedrørende Skotteparken. Det var bl.a. muligt at opstille varmeforbruget, som det var målt over en årrække, som det var beregnet samt for en referencebebyggelse. Dette er vist i søjlediagrammet. Fjernvarmeforbrug i Skotteparken kwh/m² Ref. 1993/ / /96 Målsætning Venstre søjle viser referenceforbruget, som er sat til 180 kwh/år pr. m 2 opvarmet boligareal. Den forventede besparelse er 60 %, svarende til 72 kwh pr. m 2 boligareal om året i målt forbrug af fjernvarme (højre søjle). De midterste søjler viser det målte energiforbrug til varme og varmt brugsvand for varmeregnskabsåret 1993/94 med et samlet fjernvarmeforbrug på 92 kwh pr. m 2 boligareal for 1994 med 82 kwh pr. m 2 og for 1995, hvor det var reduceret til 77 kwh pr. m 2, som var tæt på målsætningen. Udviklingen tyder på et skred i indsatsen for at trimme driften. Med en varmeregning på 33 kr./m 2 om året er der tale om en meget lav varmeudgift på ca. 40 % af det normale niveau for almennyttigt boligbyggeri. Af Figur 58 fremgår det, hvorledes det aktuelle forbrug af varme og varmt brugsvand varierer for de 100 boliger i Skotteparken. Det ses, at der er tale om meget store udsving i forbruget. Nogle familier bruger næsten ingen energi til varme og varmt brugsvand, hvor andre har et forbrug, der nærmer sig det normale. Det må således konstateres, at der selv i et lavenergibyggeri er et stort behov for at arbejde med at motivere beboerne til en rigtig anvendelse af boligerne i retning af en energibesparende adfærd.

67 Konklusion Ventilation med varmegenvinding blev anvendt i form af fællesanlæg til 4 lejligheder. Alt i alt har det virket godt og har medvirket til en stor energibesparelse. Tætheden af byggeriet var dog ikke som planlagt, fordi elektrikeren monterede alle elkabler udfra mellem skalmur og de præfabrikerede rumstore boligelementer, der inden da havde en tæt membran. Kilde: Solenergi og Byøkologi, Peder Vejsig Pedersen, Ingeniøren bøger 2002.

68 Adresse: VELUX A/S, Ådalsvej 99, 2970 Hørsholm Teknikere: Cenergia Energy Consultants, VELUX og Rubow Arkitekter Forretningsfører: Kuben, Byfornyelse Danmark Projektperiode: 2005 Resumé, forventninger og mål Tagboligen tager udgangspunkt i renoveringen af betonhuse fra 1960 erne og 1970 erne, der typisk har problemer med flade tage. Tagboligen præfabrikeres i lette træelementer, der gør den let at transportere og etablere på den eksisterende tagflade. Den udviklede tagbolig er fremstillet som en klimaoptimeret tagbolig med et energiforbrug, der kun er det halve af, hvad der kræves for nybyggede boliger efter BR08. Tagboligens energiforbrug er 48 kwh/m 2 pr. år. Dette lave energiforbrug betyder bl.a., at det ikke er nødvendigt at tilslutte boligen til en traditionel varmeforsyning. Tagboligen bliver i prøveversionen opvarmet ved brug af en eldrevet varmepumpeløsning, der udnytter energi fra soltaget og fra luften. Prøveversionen af Soltag har et energiforbrug, der svarer til en energiklasse 1, men ved at hjælp af solcelleanlægget er det muligt at opnå en 0-energiløsning på års basis.

69 Soltags lave energiforbrug er opnået ved hjælp af 6 hovedtemaer. 1. Præfabrikerede bygningskonstruktioner uden kuldebroer og med god lufttæthed. 2. Anvendelse af balanceret ventilation med varmegenvinding med lavt elforbrug. 3. Brug af lavenergivinduer med høj dagslyseffekt. 4. Anvendelse af solvarmeanlæg til varmt brugsvand. 5. Brug af solceller som basis for at opnå et ønsket lavenerginiveau. Lavenergiklasse 1: 3,5 m² monokrystallinske solceller mod syd (0,5 kwp) Lavenergiklasse 0: 14 m² monokrystallinske solceller mod syd (2,5kWp) 6. Anvendelse af en tilpasset energiforsyningsløsning for varme og varmt brugsvand med begrænsede energitab. Byggeri, der opføres

70 indenfor klasse 2, 1 eller 0 er det kun nødvendigt med en meget begrænset varmeforsyning på årsbasis. Alle eksisterende energiforsyningsløsninger kan i princippet anvendes (gasfyr, fjernvarme, en lille varmepumpe eller elvarme). Byggeri, der hører ind under kategorien lavenergiklasse 0, kan hele varmebehovet klares af en lille luft- og luftsolfangerbaseret varmepumpe samt en tilkobling til elnettet. Resultater Tagbolig, energital kwh/m² El til pumper og ventilation Varmt vand incl. solvarme ( 50%) Ventilation Transmission vinduer El til pumper og ventilation Total rumvarme og varmt vand incl Transmission konstruktioner 0 Uden varmepumpe med varmepumpe Konklusion Soltag boligen har været en stor succes og er nu placeret ved indgangen til VELUX s hovedkvarter i Hørsholm. Bortset fra et problem med lufttætheden, som først blev løst ved flytningen fra udstillingen i Ørestaden, har boligen fungeret efter hensigten med en meget overbevisende dagslyseffekt. Projektet har modtaget en række priser og har været inspirator for flere efterfølgende projekter bl.a. Bolig for livet i Århus samt VELUX active house konceptet. Kilde: Slutrapport fra PSO projektet PV-Optitag 2 1. etape: Udvikling af CO2 neutrale boliger. Cenergia april 2008, Peder Vejsig Pedersen. Energi- Net.dk projekt nr

71 Adresse: Enghavevej 28 A-B, Vesterbro, København Teknikere: Plan 1 A/S, Esbensen Rådgivende Ingeniører og Cenergia Energy Consultants Forretningsfører: SBS Byfornyelse Projektperiode: Resumé Projektet er en del af omfattende byfornyelse af Hedebygade-karréen, hvor der blev fokuseret på udvikling og afprøvning af byøkologiske tiltag. I ejendommen med adressen Enghavevej 28A-B blev der afprøvet effekten af ventilationsanlæg med krydsvarmeveksling, Lavtemperatur varmeanlæg, solvæg med varmeveksler + solceller, altanlukninger, og vinduesudskiftninger. Forventninger og mål Målet for ejendommens var, at det samlede varmeforbrug til rumopvarmning skulle reduceres med 36 % dvs. 8,4 MWh/100 m 2. Resultater Test udført i projektet viste, at solfangerne kun har ydet 56 % af den forventede produktion. Måling af solcellerne viser, at solcellerne producerer 670 kwh/år, hvilket er 44 % mindre end forventet. Men på trods af de dårlige resultater for henholdsvis solfangere og solceller viser de gennemførte målinger af både el-, vand- og varmeforbruget, at ejendommen har et generelt mindre forbrug end det gennemsnitlige forbrug for Københavns kommunens øvrige borgere. Konklusion Med udgangspunkt i de oplysninger, der har været adgang til, er det dog ikke muligt at fastslå, hvilke effekt de enkelte energibesparende tiltag hver især har haft. Kilde: Projekt renovering Hedebygadekarréen - et byøkologisk forsøgs- og demonstrationsprojekt, Projekt nr. 002 Baggrundsrapport, udarbejdet for Erhverv- og Byggestyrelsen af sbs i samarbejde med Ole Michael Jensen Statens Byggeforskningsinstitut.

72 Adresse: Fredensgade 21-25, Nørrebro, København Teknikere: Arkitektfirmaet Anna Højlund Rasmussen og Wissenberg Rådgivende Ingeniører A/S Forretningsfører: SBS Byfornyelse Projektperiode: (afrapportering i 2005) Resumé, forventninger og mål Ejendommen Fredensgade er en bebyggelse opført i 1882 i 4 etager med tagetage. Taget er udført som saddeltag med en 45 graders hældning. Tagbelægningen er skifer. Det samlede boligareal er 1.545m2 samt et erhvervsareal på 78m2. Målet for projekt Grøn støj har været at finde en relativ simpel, ikke-pladskrævende, teknisk løsning til støjreduktion og frisklufttilførsel til boligerne. Udgangspunktet for projektet har været at finde en facadeløsning, som er arkitektonisk acceptabel, og som kan bruges på facader, hvor der stilles krav til arkitektur og æstetik. Det har endvidere været vigtigt at finde løsninger, der også er energibesparende og miljørigtige og så vidt muligt forhøjer bygningens miljømæssige standard. Hovedelementerne i projektet var følgende: Støjskærm i form af en glasskakt og frisklufttilførsel mod gade Trappesolcelletårn til supplerende strømforsyning til ventilatorer Varmegenvinding Jordvarme Glasskakten Glasskakten er hensynsfuld overfor husets oprindelige arkitektur, men tilfører alligevel huset et ydre symbol på den fornyelse, der har fundet sted. Beboerne kan få frisk luft ved at åbne vinduet, og glasskakten bidrager med passiv solvarme, når solen skinner. Pollenfiltre i luftindtaget fra glasskakten bag radiatorerne hjælper allergikere til et bedre indeklima.

73 Glasskakten er placeret på udvalgte vinduespartier mod gaden. Den friske luft fås fra et luftindtag mod gård, hvor luftkvaliteten er rimelig god. Gennem et luftindtag placeret diskret i gården, ledes friskluften via rørka-naler af plast i jord til kælder, og herfra i isolerede rør til ovennævnte glas-skakt. En ventilator, hvis drift suppleres med strøm fra solcellepaneler på trappetårne, sørger for en stabil tilførsel af friskluft. Formålet med at lede luften gennem rørkanaler i jord er at temperere luften, der blæses ind i glasskakterne. Om sommeren når luften er varm, køles luften på sin vej gennem jordkanalerne og om vinteren opvarmes den tilsvarende. På det midterste trappetårn mod gården placeres solcellepaneler. Solcellepanelerne er grupperet så der opnås en arkitektonisk høj kvalitet. Solcellepanelerne tilsluttes elnettet. Den producerede el reducerer miljøbelastningen generelt og kompenserer for strømforbruget til ventilatordriften. Der varmegenvindes fra det centrale kontroludsugningsanlæg. Varmegenvindingsanlæg består af en høj effektiv krydsvarmeveksler og ventilatorer. Anlægget fungerer på den måde, at en delstrøm af afkastluften ledes gennem varmeveksleren, hvor den afgiver sin energi. Energien overføres til en luftstrøm, der tages fra det fri og føres til kælderen. Herved overføres energien til bygningen og indeklimaet i kælderen forbedres. Det forbedrede indeklima i kælderen er med til at forebygge og sikre, at der ikke opstår råd og svamp. Resultater og konklusion Ved brug af Glasskakten er der opnået en væsentlig støjreduktion, hvilket har betydet, at det er blevet muligt at overholde BR95 kravet om ikke at overstige 30 db. Glasskakterne bidrager med passiv solvarme, der svarer til 4,4 MWh pr. år. Det er lidt mindre end beregnet. Jordkanalerne giver en god opvarmning af udeluften i de kolde vintermåneder. På den koldeste dag i måleåret var der en difference på udeluften og luften i glasskakten på 7 grader celsius. Der var forventet en køleeffekt om sommeren ved udeluftens passage i jordkanalerne. Den blev imidlertid ikke mærkbar på grund af for store varmebidrag fra solens påvirkning. Det er et område, der bør arbejdes videre med for at belyse det optimale forhold imellem anlægsstørrelser og energibalancer, såvel for varme og el. Varmegenvindingsanlægget på udsugningsluften har en rimelig tilbagebetalingstid på ca. 11 år Solcellernes maksimale årlige produktion er 584 kwh/år, hvilket svarer til, at solcellerne bidrager med ca. 58 % af elforbruget til ventilatoren, der fører friskluft til glasskakterne. Men med de herskende anlægs- og energipriser er det ikke en attraktiv privatøkonomisk investering, men solcellerne har en god signalværdi og er med til at reducerer den generelle CO 2 belastning. Og sidst kan nævnes, at bebyggelsen beboere er været overordentlig positive overfor projektets udførte tiltag. Kilde: GRØN STØJ - Demonstrationsprojekt Fredensgade 21-25, udarbejdet for Socialministeriet af Anna Højlund Rasmussens Tegnestue, Wissenberg Rådgivende Ingeniører og SBS byfornyelse, København 2005, ISBN:

74 Adresse: Brandstrupgade 14, Aalborg Teknikere: Arkitektfirmaet Byens Tegnestue ApS og Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S Forretningsfører: SBS Byfornyelse Projektperiode: 2001 Resumé, forventninger og mål Et samlet mål om at reducere forbruget af varme, så kravet i bygningsreglementet (BR95) opfyldes, samt at luftskiftet i lejlighederne ikke reduceres for at nå dette mål. Målet vurderes at kunne opnås ved gennemførelse af flere indbyrdes supplerende tiltag bl.a.: Mekanisk udsugning fra de nyetablerede badeværelser Ventilation med forvarmet luft gennem brystning i nye glasudestuer. Erstatningsluften hentes i første omgang fra den øvrige lejlighed. De etablerede åbninger mellem lejligheden og solvæggen henholdsvis uderummet sikrer, at en stor del af den friske erstatningsluft hentes herfra som forvarmet luft. Denne konstruktion er med til at sikre et lavt energiforbrug. Resultater Størrelsen af luftskiftet i lejlighederne er øget som følge af, at der i forbindelse med renoveringen er etableret mekanisk udsugning fra de nye baderum. Målet om ikke at reducere luftskiftet ved renoveringen må således anses for at være opfyldt.

75 Konklusion En utilstrækkelig ventilation er forbedret ved udsugning fra bad. Energibesparelsen med forvarmning af friskluft i bygningen er ikke dokumenteret, men der er vurderet til at være en besparelse på 150 kwh/m 2 pr. år i brugstiden. Kilde: By og Byg Resultater 005: Facaderenovering med glas, Kim B. Wittchen, 2001, ISBN

76 Adresse: Christiansgade 40, Aalborg Teknikere: Arkitektfirmaet Friis & Moltke, Jacob Blegvad Arkitektkontor, Birch & Krogboe og Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S Forretningsfører: SBS Byfornyelse Projektperiode: Det gule hus er opført i år 1900 og er en fire etagers bygning indeholdende 8 lejligheder. Bygningens orientering er syd/nord, hvor sydfacaden er vendt mod baggården og nordfacaden er vendt ud mod gaden. Øst/vest væggene fungerer som massive skillevæge til nabobygningerne. Målet for renoveringen er at komme til at opfylde de nuværende og kommende energi- og indeklimamæssige krav. Der ønskes en besparelse på 60 procent besparelse på rumopvarmning og ventilation 50 procent besparelse på varmt brugsvand 65 procent besparelse på elforbruget til apparater og belysning For at nå dette mål er der gjort flere forskellige tiltag i bygningen. Tiltagene inkluderer blandt andet; højisoleret tolags energivinduer med integrerede persienner, forøget vinduesareal for at opnå et større lysindfald, bevægelsescensorer på lys i bad og fællesarealer, glasinddækkede altaner, aktivt solvarmeanlæg til opvarmning af brugsvand, lavtemperaturvarmeanlæg, lavenergi hårde hvidevarer og armaturer, energistyresystem med individuel elektronisk måling af forbrug med enkelt og brugervenligt system til beboerinformation vedr. den enkelte lejligheds energistatus, behovs- og fugtstyret ventilationsanlæg og forvarmning af ventilationsluft ved solvægge I det Gule Hus benyttes et behovsstyret fugtreguleret ventilationssystem, der er kombineret med ventilerede solvægge til forvarmning af ventilationsluften. Denne type behovsstyrede ventilationsanlæg forbedrer indeluftens kvalitet hurtigere end anlæg med varmegenvinding, da den forurenede luft fjernes, straks når den opstår. Herved reduceres driftsomkostningerne betydeligt, da ventilationsniveauet og dermed elforbruget reduceres, når der er opnået en tilfredsstillende lav relativ luftfugtighed. Resultater Uheldigvis var det ikke muligt at benytte det oprindelige design af Det gule Hus, hvilket betød, at det blev nødvendigt at gennemføre renoveringen på en anden bygning. Den anden bygning havde en mindre sol(ind)stråling end forventet. Dette forhold har blandt andet resulteret i et større energiforbrug i bygningen end anslået i projektets start.

77 Indeklimaet i bebyggelsen er forbedret betragteligt. Der opstår ikke trækgéner ved vinduerne og antallet af timer i 1999 med temperaturer over 24 C var 305 timer, hvilket er noget mindre end de 500 timer, der var forventet fra udviklingsprojektet. Den relative luftfugtighed synes lavere end forventet, specielt i løbet af vinteren. I sommerperioden er det relative luftfugtighedsniveau meget tilfredsstillende. Men på trods af de fine resultater er der dog enkelte klager fra beboerne. Disse klager kom til udtryk gennem beboerinterviews, der er blevet udført efter renoveringen. I forbindelse med ventilationen er beboerne kommet med følgende kommentarer: Dårlig udsugning i badeværelse. Udsugning fra bad fungerer ikke. Godt at vinduerne kan åbnes. Ventilationen fungerer ikke. Ofte træk fra ventilationsanlægget. Rart hvis ventilationssystemet kunne slås fra natten grundet støj. Konklusion Beboerne i Det Gule Hus har meget individuelle og varierende energibehov. Beboere, der bruger meget energi til rumopvarmning, bruger måske ikke så meget varmt brugsvand eller el. Der er ingen paralleller mellem behovet for bestemte former for energi. De individuelle forbrugsforskelle blandt beboerne er store, hvilket har betydet, at det ikke har været muligt at udarbejde nogle generelle konklusioner af de udførte tiltag. Men samlet set vurderes projektets mål at være opnået. Kilde: Slutrapport for Det Gule Hus og Det Blå Hus, Esbensen rådgivende ingeniører A/S, København, november 2000.

78 Adresse: Jagtvej og Samsøgade på Østerbro, København Teknikere: Arkitektfirmaerne Kant og Friborg & Lassen, Leif Rønby Studio, Ingeniørfirmaet E. Troelsgaard Forretningsfører: Byfornyelse København Projektperiode: (afrapportering i 2005) Resumé Projektets delelement vedrørende varme- og ventilationsanlæg med centralt placerede radiatorer og bagvedliggende friskluftindtag bygger videre på erfaringerne fra forsøgsprojektet Den nye Kakkelovnskrog se projektbeskrivelse på side 79. Som supplement/forstærkning til den naturlige ventilation gennem skorstenen er der på taget placeret vinddrevne udsugningshætter. Forventninger og mål Målet med forsøget var at afprøve kombinationen af naturlig og vinddreven ventilation, samt at udvikle teknikken og designet yderligere, så konceptet kunne blive konkurrencedygtigt. Hovedidéen er at genbruge varmen fra ventilationsluften ved at føre ventilationsluften gennem en krydsvarmeveksler på loftet, og derfra sende frisk opvarmet luft ned gennem de eksisterende skorstene og ud i boligen. Ved at placere radiatorerne ved skorstenene bliver luften yderligere opvarmet inden den cirkulerer gennem boligen og ud igen gennem ventilationsventiler i bad og emhætte i køkken. Der forventedes en højere udnyttelse af fjernvarmen og en lavere driftsudgift på ventilationen. Resultater Der er gennemført målinger af temperatur og relativ fugtighed i boligerne ved hjælp af programmerbare dataloggere placeret ved både inder- og ydervægge i udvalgte rum. Konklusion Der er meget lille forskel på målingerne både varme- ventilationsanlæggene har været billigere i anlægsudgift end traditionelt udformede anlæg, så det ene mål med hensyn til at gøre konceptet konkurrencedygtigt er opnået. Kilde: Arkitektfirmaerne Kant og Friborg & Lassen, Leif Rønby Studio

79 Adresse: Absalonsgade 24 og Eskildsgade 62-64, Vesterbro, København Teknikere: Arkitektfirmaet Byens Tegnestue, Ingeniørfirmaet Stig Lindholm Forretningsfører: Byfornyelse København Projektperiode: Resumé Projektet Den Nye Kakkelovnskrog kombinerer et varmeanlæg med et ventilationsanlæg, som også sørger for friskluftindtag og genindvinding af varmen fra afkastluften. Varmen fra den forurenede luft, der trækkes ud af boligen af en ventilator placeret på loftet, indvindes i en krydsvarmeveksler, der også er placeret på loftet. Den friske og forvarmede luft sendes gennem de gamle skorstene ind i boligerne. Ved at lade den forvarmede friske luft passere gennem en radiator, placeret ved skorstenen, bliver boligerne varmet op, og den friske luft får stuetemperatur, så den ikke føles som træk. Luften trækkes ud af boligen gennem køkkenets emhætte og badeværelsets udluftning. Ventilations- og varmeinstallationen er ført i to skorstene pr. lejlighed. Disse to skorstene har tilsammen direkte adgang til alle rum i lejligheden.

80 Forventninger og mål Forventningerne til projektet er at kunne få en energibesparelse på 50 % i forhold til en almindeligt byfornyet ejendom. Krydsveksleren, der bruges i ventilationsstrategen vil have en virkningsgrad på op til 70 %, hvilket vil være med til at gøre anlægget selvforsynende i størstedelen af året. Resultater og konklusion Der er i lejlighederne foretaget målinger af fugtighed og temperatur, og målingerne viser, at der er tørt i boligerne. I Absalonsgade 24 viste målinger tegn på, at der sker overførsel af luft mellem lejlighederne. Det skyldes sandsynligvis utætheder i ventilationsanlægget, men årsag har ikke kunnet findes. I Eskildsgade har der ikke været tegn på tilsvarende. Systemet har den fordel, at der sker udluftning også i de boliger, hvor beboerne er dårlige til at lufte ud, dvs. der sker en tvangsventilering. Målingerne viser derfor heller ikke de store udsving i luftfugtighed mellem boligerne. Isolering mod trafikstøj forbedres ved installation af kakkelovnskrog, da ventilationen af boligen foregår via skorstensskakte og der er derfor ikke behov for at ventilere igennem facadens vinduer. I projektet er der eftervist en lydgennemgang gennem skorstensskakte. Men i de udførte projekter er der dog ingen beboere, der har observeret dette som et problem. Heller ikke luftstøj fra luftindtaget gennem radiatorerne har været et problem. Temperaturmålinger i Eskildsgade viser, at der ikke er store udsving i temperaturen indenfor den enkelte lejlighed. Temperatur ved facade er generelt ca. 1-2 grader celsius lavere end midt i lejligheden. Ved radiator er temperaturen 1-2 grader celsius højere end midt i lejligheden. Målinger i Absalonsgade viste også, at der er meget lille forskel på temperaturen ved facaden og de indvendige vægge. Det er vigtigt at have i mente, at dette ikke var muligt, hvis facaden og vinduerne ikke havde været efterisoleret. Kilde: Den Nye Kakkelovnskrog, Ingeniørfirmaet Stig Lindholm ApS og Byens Tegnestue ApS, Velfærdsministeriet 2008, ISBN

81 Adresse: Rønnebækhave II, Næstved Teknikere: Cenergia Energy Consultants, Sunesons Tegnestue Forretningsfører: Domea/Trollebo Afdeling Projektperiode: Resumé, forventninger og mål Projektet omfatter 8 etageboliger opført efter det tyske passiv hus princip. I projektet er der valgt en individuelle elbesparende varmegenvindingsaggregater, som kan fås i en tykkelse på kun 22 cm. Men i passivhusbyggeri kræves muligheden for bypass af indblæsningsluft, hvilket forøger tykkelsen i mindre grad. Der anvendes i hver lejlighed individuel indblæsningsventilator og fælles udsugningsventilator. Elforbruget er maks. 35 W pr. bolig, svarende til ca. 0,24 W pr. m 3 /h luft. Ventilationen kan indstilles til forceret drift. Genvindingsgraden er på minimum 80 %. Som supplement til varmegenvindingen opvarmes indkastluften yderligt af en varmeflade i ventilationsanlægget. Enkelte af boligernes ventilationssystem er tilkoblet et jordkanalssystem, hvilket betyder, at boligernes indkastluft bliver trukket igennem jorden og derigennem tempereres. Denne løsning er med til at minimere risikoen for frostproblemer i varmegenvindingsaggregatet, og giver et varmebidrag om vinteren og et kølebidrag om sommeren. Udover den forvarmede ventilation opvarmes boligerne også fra gulvvarme i lejlighedernes køkken/alrum. Resultater og konklusion Ventilationsanlægget krævede en indregulering for at kunne fungere optimalt. Derudover var det nødvendigt med en ekstra indregulering af nogle af emhætterne, da suget viste sig at være for svagt. Der har dog været en positiv tilbagemelding fra beboerne vedrørende ventilationen, således at der blandt andet er eksempler på beboere, som har lidt af astma, som har udtalt, at de har fået det bedre ved at bo i villaen. Der var projektets start et minimumskrav på varmegenvindingen på 80 %. Den seneste test vist dog at virkningsgraden er helt oppe på mellem 85 og 89 %, hvilket må siges at være mere endt tilfredsstillende. Kilde: CO2 neutralt lavenergibyggeri med solceller, Peder Vejsig Pedersen, Cenergia Energy Consultants, 2008.

82 Projekt: Gyldenrisparken Adresse: Gyldenrisparken, Amager Teknikere: Wissenberg Ingeniører og Witraz Arkitekter og arkitekt Klaus Boyer Rasmussen, SolarVent og Cenergia Forretningsfører: Lejerbo Projektperiode: Resumé, forventninger og mål Boligbebyggelsen Gyldenrisparken på Amager blev bygget fra som et betonboligbyggeri i 4 etager. Renoveringen foregik i forbindelse med EU-Demohouse projektet, hvis fokus var planlægningen af storskala energirenoveringsprojekter. I energirenoveringen af Gyldenrisparken blev hovedfokusset lagt på innovative ventilationsløsninger med varmegenvinding udført i 32 prøveboliger. Projektet i Gyldenrisparken blev startet med to prøveboliger, hvor den valgte ventilationsløsningen blev afprøvet og efterfølgende tilrettet for derefter at blive realiseret og afprøvet i en større skala i de resterende 32 boliger. For at undgå et øget el-forbrug fra ventilationen, som der typisk er ved fælles ventilationsanlæg på grund af brandkrav, blev det besluttet at satse på individuelle ventilationsanlæg. Forholdet er her, at der i bygningsreglementet er krav om at alle indblæsnings- og udsugningsarmaturer til ventilation skal være indstillet til et stort tryk tab på 100 Pa for at undgå mulighed for spredning af røg, når der tilsluttes til fælles ventilationskanaler, der går gennem flere brandceller. Dette kan nemt føre til en fordobling af el-forbruget til ventilation. Anvendes individuelle luftkanal sæt til en fælles varmegenvinder, er man dog ikke belastet af dette, men den samlede ventilationsløsning kan være svær at få indpasset, ligesom anlægsudgiften kan blive høj, sammenlignet med det der var målsætningen i EU-Demohouse projektet. Den innovative ventilationsløsning blev en ventilationsenhed baseret på en ny type varmegenvindingsteknologi, som havde vist sig at have en høj varmevekslereffektivitet på mellem 80 og 90 %. Varmevekslerne har et meget

83 kompakt design, som gør dem særdeles anvendelige for bygningsintegration både i forhold til nybyggeri og renovering. Varmeveksleren vil blandt andet kunne placeres over et nedsænket loft i badeværelset. Ventilation med varmegenvinding Effekten af ventilationsanlæggets varmegenvindingsenhed hænger tæt sammen med bygningens lufttæthed. Dette skyldes, at en tæt bygning ikke slipper varmen ud, men lader al afkastluft gå i gennem varmegenvindingsenheden. Bebyggelsen tætnes i forbindelse med andre renoveringstiltag såsom isolering og udskiftning af vinduerne på altan- og køkkenfacaden. I forbindelse med udskiftningen skal der stilles særlige krav til leverancerne af vinduer og facadeelementer, da vinduerne ikke skal have ventilationsspalter og køkkenfacadeelementet skal være forberedt til luftindtag. Der blev gennemført en blowerdoor test (trykprøvning) af en prøvelejlighed, som viste en rimelig god lufttæthed, og der blev efterfølgende udarbejdet en rapport med anbefalinger for at opnå en endnu bedre tæthed. Drift og vedligeholdelse Anlægsløsningen kræver en årlig udskiftning af filtre og et check af, om ventilatoren kører optimalt. Da der sidder en enhed i hver lejlighed er det nødvendigt at servicemedarbejderen kommer ind i alle lejligheder én gang om året. Dette check og udskiftning af filtre kan eventuelt gennemføres i forbindelse med aflæsning af varmemålere. Filtrenes pris er ubetydelig. Mulighed for automatisk udskiftning af filter undersøges som en forbedring.

84 Billedserie af den indledende ventilationsprøvning Den primære kritik på den første afprøvning af ventilationsløsningen var fra beboernes side ventilationskanalerne, der gik ind og satte et markant præg på især køknet. Denne kritik resulterer i, at der i stedet for de runde ventilationskanaler blev anvendt nogle firkantede kanaler. Den valgte løsningen med at placere varmegenvindingsenheden i det nedsænkede badeværelsesloft fyldte en del, men den udførte løsning gav ingen støjgener, hvilket må siges at være et stort plus, især fordi en af de store problematikker ved at indføre ventilationsanlæg netop er støjgener.

85 Den endelige løsning, der blev anvendt i de 32 lejligheder havde udsugning i bad og køkken og frisk luft indblæsning i boligens øvrige rum. Dette har kunnet begrænse omkostningerne til tømrerarbejde i forbindelse med inddækning af rørinstallationer. Samtidig er enhedernes størrelse yderligere blevet minimeret, så nedsænkningen af loftet på badeværelset har kunnet udføres mere prisbilligt. Endelig er de rør, der føres under loftet i køkkenet, for indtag af frisk luft, blevet lakeret på forhånd, så malerarbejdet efter installation kan minimeres. Installationen kan gennemføres på to dage pr. lejlighed. Første dag: Boring af huller i facade og vægge. Anden dag: Installation af enheder og malerarbejde.

86 Som et endnu billigere alternativ arbejdes der også med en vægmonteret varmegenvinder løsning, hvorved man totalt kan undgå kanalføring og eventuelt kan kombinere med en varmefunktion og dermed opnå en meget billig løsning. En sådan kan der installeres en eller to af i hver lejlighed. Energibesparelser I Figur 89 er vist en oversigt over beregnede energiforbrug for Gyldenrisparken med Be06 beregningsprogrammet fra SBi. I princippet kan der opnås et meget lavt gennemsnitligt energiforbrug til varme og varmt brugsvand som det ses. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på at der på grund

87 af randtab f.eks. ved gavl eller tagrum, kan energiforbruget være større her. Effekten af dette ses også i Figur 89. KWh/m 2 pr. år 1. Eksisterende situation 132,6 2. Standard renovering Standard renovering inkl. lufttæthed og balanceret ventilation med varmegenvinding gavl/taglejlighed lejligheder i midten af boligblok 4. Punkt 3 med forbedrede vinduer og isolering Punkt 4 inkl. Solvarme til varmt brugsvand Det fremgår af Be06 beregningerne, at der opnås en årlig varmebesparelse på 27 kwh/m² svarende til kwh, som vil have en værdi på kr. om året. Desuden spares yderligere 400 kr. om året på grund af en optimering af udsugningsventilationen, så den samlede besparelse er kr. pr. år. Ved en investering på f.eks kr. pr. lejlighed vil den årlige kapitalomkostning hertil kunne påregnes at være 5 % heraf eller 1.000,- kr. om året. Tillægger man 200 kr. til blandt andet filterskift er udgiften kr. om året, som stadigvæk er fornuftig i forhold til besparelsen. Brug af indblæsningsventilator i varmesæsonen vil bidrage til opvarmningen og udgøre en meget begrænset udgift. For emhættefunktion kan man eventuelt anvende emhætte med kulfilter, som nok er bedre end afkast gennem væg. Resultater og konklusion En gennemført blowerdoor test (trykprøvning) af en prøvelejlighed viste en rimelig god lufttæthed. Der er efterfølgende i projektet udarbejdet en rapport med anbefalinger for at opnå en endnu bedre tæthed. Den udførte ventilationsløsning løsning har vist virkelige gode resultater med en god varmegenvinderfunktion uden støj, hvilket er særdeles vigtigt for at opnå beboertilfredshed. Der er efterfølgende udviklet og installeret en mere prisbillig løsning i Gyldenrisparken 12. st.tv., for at kunne nå et omkostnings-niveau på mellem 15 og kr. pr. lejlighed som merpris i forhold til almindelig udsugningsventilation. Kilde: Demohouse ( Deliverable 8: Implementation and monitoring, First part: D8.1 Monitoring programme og Deliverable 9 Lifecycle optimisation and CO2 reduction, Peder Vejsig Pedersen Cenergia Energy Consultants, oktober 2007.

88 Bilag 2 Balanceret ventilation med modstrømsvarmegenvinding en lavenergiløsning til etageboliger Efterhånden som boliger bliver mere energibesparende på basis af forbedring af isolering og brug af lavenergiglas i vinduerne, så bliver ventilationsvarmetabet det dominerende varmetab. Til etageboliger, hvor der i de nye energiregler i bygningsreglementet i princippet er krav om at bruge varmegenvinding til den mekaniske ventilation, er dette normalt tilstrækkeligt til at sikre, at et boligbyggeri lever op til de nye energiregler, hvis der samtidigt sikres en god tæthed af byggeriet, og i visse tilfælde kan man endda nærme sig en lavenergiklasse 2 standard, der er 25% bedre, ved brug af denne kombination. Det er dog afgørende at vælge den rigtige varmegenvinderløsning og sikre en samlet god kvalitet af boligbyggeriet ved en såkaldt energikvalitetskontrol. Man skal i den forbindelse sørge for at anvende balanceret ventilation med modstrømsvarmegenvinding, der genvinder 85% af afkastluftens varme og som har et lavt elforbrug for ventilatorerne. Her skal satses på en såkaldt SEL værdi på minimum de 1250, der kræves i bygningsreglementet, men man kan opnå løsninger med SEL værdier helt ned til 800, der vil betyde et meget lavt elforbrug. Denne løsning vil samtidigt kunne skabe grundlag for en betydelig forbedring af indeklimaet og ved en samtidig satsning på tæthed af byggeriet, og undgåelse af kuldebroer, så har man frit valg til at nå så langt med hensyn til varmebesparelser, som man vil, endda helt ned til et passiv hus niveau i varmeforbrug. Når der skal anvendes balanceret, mekanisk ventilation med varmegenvinding i boliger, så er det normalt at satse på udsugning af brugt luft fra de våde rum, som køkken og bad, og så indblæse op til 85-90% forvarmet friskluft f.eks. i soveværelser, så der kan sikres en god gennemskylning af frisk luft igennem boligen. En sådan balanceret ventilation med modstrømsvarmegenvinding har desuden den effekt, at den sikrer mod fugt i lejlighederne, hvor den anvendes. En sideeffekt der energimæssigt kan have en stor værdi er, at man godt kan opleve at det er i orden at tørre tøj på sit badeværelse, uden at det giver høj fugtighed i lejligheden eller dug på ruderne. Hermed kan brug af tørretumler ofte undværes. Med en modstrømsvarmegenvinder, som f.eks. EcoVent R200, der kun er 22 cm tyk (se så er det muligt at indpasse genvinderenheden på en nem måde, som i bebyggelsen Solengen i Hillerød f.eks. i forbindelse med en skillevæg, samtidigt med at den placeres indenfor klimaskærmen, så genvindingseffektiviteten på minimum 85% ikke påvirkes af varmetab. I Figur 91 er vist et forslag til, hvordan en tynd varmegenvinder, kan indbygges på en rationel måde i en moderne bolig, og hvordan det kan betyde meget korte kanalføringer, hvis man placerer køkken og bad tæt ved hinanden. Som en specialløsning kan varmegenvinderløsningen også kombineres med brug af ca. 2 m² solceller pr. bolig til at matche det årlige elforbrug til ventilation. Dette er en meget visuel måde til at illustrere en CO 2 neutral ventilationsmulighed med varmegenvinding. Hvis folk skal være tilfredse med et mekanisk ventilationsanlæg, er det desuden afgørende, at det ikke skal støje. Faktisk er det bedst, hvis man slet ikke kan høre det. Derfor stiller Cenergia normalt krav om, at et støjniveau på 25 dba overholdes.

89 Supplerende friskluft gennem radiator, luftvindue eller solvæg Cenergia har igennem en længere periode sammen med ventilationsfirmaet EcoVent fra Århus gennemført et praktisk udviklingsprogram vedrørende tynde bygningsindpassede modstrøms varmegenvindere, som f.eks. kan placeres i en skillevæg eller over et nedhængt loft (se Figur 91). Med den seneste udvikling er den såkaldte R200 varmegenvinderenhed nede på en størrrelse med en tykkelse på kun 22 cm, en bredde på 55 cm og en længde på m, afhængig af forholdene.

90 I Figur 92 er vist et eksempel på ventilation med varmegenvinding fra et præfabrikeret boligbyggeri Solengen ved Hillerød, hvor prisen for ventilation med varmegenvinding var helt nede på kr. pr. bolig og anvendelse i Danmarks første passivhus byggeri Rønnebækhave II i Næstved, hvor der også er gennemføret forsøg med forvarmning af friskluft i jordkanal, så man kan undgå frostproblemer om vinteren og samtidig opnå en vis køleeffekt om sommeren. I Figur 92 ses et eksempel på placering af tynd EcoVent varmegenvinderenhed i skillevæg mellem bad og entre i det præfabrikerede byggeri Solengen i Hillerød. Meget korte føringsveje sikres idet køkkenet ligger op til badeværelset, og friskluft og afkastluft kan køres direkte ind og ud via taget. Den eneste længere ventilationskanal i boligen fører forvarmet friskluft til den anden ende af boligen gennem badeværelset. Der er også eftervarmeflade på indblæsningsluften, som i princippet kan bruges til at erstatte en eller flere radiatorer

91 I Danmarks første passiv hus byggeri, Rønnebækhave i Næstved, anvendes en kompakt varmegenvinder fra EcoVent i hver bolig. Der er fælles udsugningsventilator på loft, og forsøg med tilførsel af friskluft via jordkanaler så frostproblemer undgås. Det vil sige, at det ikke er nødvendigt med bypass mulighed i frostperioder om vinteren for de boliger, der har jordkanaler.

92 Eksempel på tynd R200 genvinder her præsenteret for partnere i EU- Demohouseprojektet i den CO 2 neutrale tagbolig i Ørestaden. Ud over en høj varmegenvindingsgrad på minimum 85 % udmærker de her nævnte løsninger sig ved et lavt elforbrug, som i forbindelse med brug af en ny varmeveksler indmad er blevet yderligere reduceret. Sidstnævnte er et direkte resultat af et flerårigt udviklingsarbejde som EcoVent har gennemført i samarbejde med blandt andet Teknologisk Institut og DTU. Det skal i den forbindelse fremhæves, at nye afprøvninger på Teknologisk Institut både af danske og udenlandske varmegenvinderenheder har dokumenteret, at det for alle genvinderløsninger med udenlandsk producerede modstrøms varmevekslere ikke er muligt at komme over en effektivitet på 73 % for den tørre genvindingsgrad, mens EcoVents modstrømsvarmeveksler, som er den eneste, der produceres i Danmark, er målt til 85 % og med en angivet mulighed for at opnå helt op til 89-90% effektivitet, hvor de gamle typer krydsvekslere ligger helt nede på omkring 60% i effektivitet. Samtidigt skal SEL værdien for varmegenvindingsaggregater ifølge de nye energiregler være på max. 1250, hvilket de fleste almindelige typer genvindere har svært ved at opnå. Til sammenligning er SEL værdien på EcoVents modstrøms varmegenvinder på omkring 800. Generelt kan man sige, at elforbruget til balanceret ventilation med varmegenvinding ikke bør overstige ca. 35 W pr. bolig. I det følgende er der en kort gennemgang af de vigtigste måleresultater vedrørende den nye varmevekslerteknik, der er udviklet i samarbejde med Teknologisk Institut og DTU. I Figur 95 sammenlignes temperaturvirkningsgraden af den udviklede veksler med fire kommercielle vekslere (til boliger) afprøvet i et tidligere projekt. Af sammenligningen ses den forbedrede temperaturvirkningsgrad for den udviklede veksler. Det bør bemærkes, at veksleren i Aggregat 3 er lavet i plastik, det vil sige, den må ikke bruges i aggregater, der forsyner flere brandceller, og Aggregat 1 er den tidligere varmevekslertype fra EcoVent. Det bør yderligere bemærkes, at yderligere en kommerciel modstrømsveksler fra Østrig er afprøvet (oktober 2005) ved samme konditioner som prototypen. Effektiviteten blev målt til 0,75.

93 Målinger på ventilationsaggregatet i driftspunktet (155 m³/h og 140 Pa) gav følgende målte værdier: Tryktab over filter: Tryktab i overgang: Tryktab over veksler: 12 Pa 6 Pa 57 Pa. Det samlede tryktab i aggregatet ligger hermed på omkring 75 Pa. Der er således ca. 65 Pa tilbage til selve kanalsystemet, armaturer m.m. I projektet er udviklet energieffektive aksialventilatorer til aggregatet. Elforbruget til én ventilator ved driftspunktet (155 m³/h og 140 Pa) er målt til ca. 15 W. Det specifikke elforbrug for de to ventilatorer i aggregatet bliver da SEL = / (155 / 3600) = 700 J/m³, hvilket ligger væsentligt under projektets målsætning, som var en SEL-værdi under 1000 J/m³. Det er dog også muligt at bruge andre typer modstrømsgenvindere end den tynde R200 model. EcoVent har f.eks. en S450 og en L400 model, til henholdsvis lodret og vandret montage, som kan give op til 400 m³/h, men som altså stadig bør placeres indenfor klimaskærmen, hvis den skal have en god nok effekt. Endelig har en stor L4000 model luftmængder op til ca m3/h med rimelige lav SEL-værdier. Ønskes anvendt et andet fabrikat er dette også muligt, men man vil nok støde ind i de førnævnte begrænsninger, og man bør derfor under alle omstændigheder kræve en omhyggelig dokumentation, helst baseret på afprøvning ved Teknologisk Institut, da de udenlandske prøvemetoder tilsyneladende er for optimistiske. Fra Dalgasparken boligbyggeriet i Herning med 72 boliger fra 2003 har Cenergia kunnet påvise en halvering af varmeregningen for beboerne alene på grund af tæthed i byggeriet og anvendelse af ventilation med varmegenvinding. Der er dog her også tale om direkte leverance af fjernvarme i boligerne, hvor der også er placeret individuelle varmeforbrugsmålere med radioovervågning. På basis af dette vurderes det at den her nævnte løsning er den mest oplagte til at sikre opfyldelse af de nye energiregler. Og dette er yderligere blevet bekræftet i forbindelse med et nyt boligbyggeri i Solengen i Hillerød, hvor merprisen ved individuel ventilation med varmegenvinding kun var 85, - 100,- kr. / m², samtidig med at den nævnte løsning inkl. en vis forbedring af isoleringen stort set lever op til den nye lavenergiklasse 2 ud fra målinger der er gennemført.

94 En nylig analyse påviser at det gunstige prisniveau også bør kunne opnås ved etageboliger ved et vist byggeprojekt-volumen. Hermed vurderes det, at der kan opnås en tilbagebetalingstid på 5-6 år. Samtidigt med, at der opnås et bedre indeklima. Det er vurderingen, at tæthed af byggeriet, som det anbefales at kommunerne i fremtiden skal stille krav til, i kombination med balanceret ventilation med varmegenvinding, stort set alene er nok til at klare de nye energikrav i bygningsreglementet. Endelig er det vigtigt at satse på en optimering af energiforsyningsløsningen så man begrænser omfanget af tab mest muligt. Det kan gøres ved direkte fjernvarme i boligerne eller ved lavtemperatur gulvvarme og brug af individuelle varmtvandsbeholdere med el-supplement. Den sidstnævnte løsning er samtidig optimal til sammenkobling med en solvarmeløsning, hvor man kan blive selvforsynende med solvarme i sommerhalvåret. For at sikre at ønskede besparelser også opnås i praksis foreslås det desuden at satse på en energikvalitetskontrol, som ud over Blowerdoor-test vedr. tæthed også omfatter termofotografering og brug af energisignatur til løbende opfølgning. I øvrigt kan det nævnes at opnåelse af et lavenergiklasse 2 niveau også vil være det vigtigste kriterium for at byggeriet kan opnå et Grønt Diplom for nybyggeri og renovering, en ordning som er udviklet i samarbejde med Boligselskabernes Landsforening. Ifølge de nye energiregler i bygningsreglementet skal alle bolig ventilationsløsninger, i nybyggeri og større renoveringsprojekter, i fremtiden udføres med varmegenvinding. Hermed er der en god mulighed for at klare den nye energiramme, samtidigt med at der opnås et forbedret indeklima, hvis man sikrer en god lufttæthed af byggeriet. I det følgende er der et eksempel på økonomi for en energieffektiv ventilationsvarme genvinderløsning til nybyggeri. Eksempel på prisoverslag for anvendelse af en energieffektiv og kompakt varmegenvinder Ecovent R 200 til etageboliger i kombination med lufttæthed af byggeriet. Udgangspunkt for prisvurdering pr. bolig: 500 boliger 1 Varmegenvinderenhed 22 cm tyk kr. 2 Taghætter og friskluft indtag kr. 3 Kanalarbejde inkl. 50 mm isolering af friskluft indtag og afkast kr. 4 Kondensafløb, el-arbejde og indregulering kr. 5 Eftervarmeflade i indblæsningsluft (ikke dybt nødvendig, men kan være en fordel af hensyn til komfort og kan samtidig bruges til opvarmning af 2 værelser.) kr. I alt: kr. Arbejdsløn: kr. I alt: Pris for almindelig udsugnings ventilation Merpris ved ventilation med varmegenvinding inkl. eftervarmeflade Merpris ved ventilation med varmegenvinding ekskl. eftervarmeflade kr kr kr. (105 kr. / m²) kr. (90 kr. / m²)

95 Som det kan ses, er der tale om en meget konkurrencedygtig løsning, som vil give en stor varmebesparelse i praksis, da der ikke er noget varmetab af betydning, se også Figur 96. Friskluft indtag Snit Bad Køkken Opstalt Skillevæg Isolerede afkastkanaler Ventilationvarmegenvinderenhed i skillevæg Solengen i Hillerød Et eksempel på et boligbyggeri der med en begrænset merinvestering lever op til de nye energiregler efter april I boligbebyggelsen Solengen er der, som præfabrikeret byggeri v. Scandi Byg, opført 17 lavenergi boliger på ca. 100 m² og et fælleshus, hvor der som noget nyt er gjort meget ud af at opnå en god lufttæthed af boligerne, samtidigt med at der anvendes en prisbillig, balanceret ventilationsløsning med varmegenvinding, til en merpris på kun ,- kr. pr. bolig. Der er her anvendt en kun 25 cm tyk ventilationsenhed fra firmaet Eco- Vent, der er placeret i en skillevæg mellem entre og badeværelse. Der suges ud fra køkken og bad og blæses ind 2 steder i boligen. Løsningen er inkl. en lille centralvarmeforsynet eftervarmeflade i indblæsningsluften. Inkl. ventilation med varmegenvinding og tæthed af boligerne og en mindre merisolering, i forhold til normalt byggeri, kan det påvises, at der med det her nævnte samlede koncept ingen problemer er i at leve op til den 25-30% forbedring af energikravene, der har været gældende siden 1. april 2006, og den samlede ekstra udgift er kun ,- kr. pr. bolig eller 123,- kr. pr. m²,

96 inkl. 0.8 m² solceller pr. bolig, hvilket giver en tilbagebetalingstid på ca. 10 år for brugerne, så der allerede 1. år opnås en positiv økonomi. Energibalance i Solengen byggeriet i Hillerød. Baseret på aflæste forbrug af gas, el og vand i en af boligerne (101m²) siden 1. august 2005 kan følgende konkluderes: Vandforbruget er relativt lavt med 148 liter pr. dag i gennemsnit for de 2 personer, der bor i lejligheden. Ud fra dette vurderes varmtvandsforbruget at være 12 kwh/m². Elforbruget vurderes at være kwh om året ud fra det aflæste, det er inkl. vaskemaskine og tørretumbler. Gasforbruget har i gennemsnit været 2,4 m³ om dagen for et år, (august 2005 august 2006). Det svarer til 873 m³ om året eller 84 kwh/m², når der korrigeres for et ekstra graddagsforbrug på 4%. Dette er ved en målt indetemperatur på 23 C. Omsættes der her til normen på 20 C, svarer det til et årligt varmeforbrug på 68,5 kwh/m². Til sammenligning kan beregnes hvad energirammen er efter de nye energiregler. Dette er 2.200/ = 92 kwh/m². Niveauet ved de gamle regler der er 25% højere kan tilsvarende beregnes til 92/0.75 = 123 kwh/m² Tilsvarende kan lavenergiklasse 2 og 1 beregnes til henholdsvis 69 kwh/m² og 46 kwh/m². Driftselforbrug vurderes til 300 kwh om året for ventilation og pumpe til gulvvarme svarende til 3 kwh/m² eller 7.5 kwh/m² i varme. Tillægges det sidste tal til det målte årlige varmeforbrug på 68,5 kwh/m² fås 76 kwh/m², som svarer til, at boligen ligger 18 % under de nye energiregler og 10 % over lavenergiklasse 2. Indregnes værdi af solcellestrøm (2 kwp = 111 Wp pr bolig) på kwh om året til 18 boligenheder kan der yderligere fratrækkes 2,3 kwh/m² i varmetab pr. bolig i forbindelse med energirammen (30 % af driftselforbruget). Så ligger man 20 % under de nye energiregler og kun 7% over lavenergiklasse 2.

97 Energiramme for boligbyggeriet Solengen i Hillerød. Sammenlignet med gamle og nye energiregler i bygningsreglementet samt lavenergiklasse 1 og 2 samt målinger ( baseret på 1 års målinger ) ,7 84, ,5 61,5 68,5 38,5 12 7,5 7,5 7,5 7,5 5,2 Energiramme gamle energiregler og driftsel heraf Energiramme nye energiregler og driftsel heraf Energiramme lavenergiklasse 2 og driftsel heraf kwh/m² Energiramme lavenergiklasse 1 og driftsel heraf Målt energiforbrug og driftsel heraf Målt energiforbrug inkl. driftsel med solcellestrøm indregnet

98

99 Bilag 3 Særnummer om energi og ventilation, Gyldenrisparken, Lejerbo Nye ventilationsløsninger ved renovering udvikling og afprøvning Kravene om et godt indeklima og et lavt energiforbrug har gjort mekanisk ventilation med varmegenvinding til en almindelig løsning i nybyggeriet. Ved renovering stilles der krav om gode ventilationsløsninger, og i et større alment boligområde i København er der blevet udviklet gode standardløsninger, der opfylder de sammen krav som ved nybyggeri. Erfaringer fra nybyggeriet med lavenergiboliger, og ikke mindst erfaringer fra tyske passiv-huse (dvs. huse uden et egentligt varmesystem og et meget lavt varmeforbrug), viser, at kontrolleret ventilation med varmegenvinding kan reducere energiforbruget markant, hvis bygningerne har en høj lufttæthed. Den høje lufttæthed er grundlaget for at opnå en kontrolleret ventilation med et lavt varmetab. Derudover er øget isolering og minimering af kuldebroer en væsentlig forudsætning for at nedbringe varmetabet. I passivhus nybyggeriet an investeringen i et godt og velfungerende ventilationsanlæg med varmegenvinding legitimeres ved, at man sparer investeringen i et egentligt varmesystem, og dermed opnår en høj komfort og et godt indeklima samt lave energiudgifter. Ved renovering er situationen ofte meget anderledes, da investeringen udelukkende kan legitimeres ved et bedre indeklima og et lavere energiforbrug. Dette stiller krav til prisbillige løsninger, hvis man skal kunne overbevise bygningsejere, administratorer og beboere om, at de skal investere i sådanne anlæg. De meget omfattende renoveringer, der foregår af betonbyggeriet fra 1960 erne og 1970 erne i Danmark, indebærer ofte omfattende betonrenovering, hvor isolering af klimaskærme, udskiftninger af vinduer, renoveringer af altaner mm. indgår. Samtidigt renoveres og forbedres også de tekniske installationer som ventilationsanlæg, stigrør, varmeanlæg mm. I den sammenhæng er det relevant at se på energirigtige ventilationsløsninger, og ikke alene løse problemet med ventilation ved udsugning i bad og køkken samt indtræk af friskluft via ventilationsspalter i vinduerne, hvilket er den mest almindelige løsning i Danmark. Renovering af alment boligbyggeri i København En større renovering af den almene boligbebyggelse Gyldenrisparken i København har vist at decentrale varmevekslere med indtræk af frisk luft i facaden og afkast over taget skaber et godt indeklima og et lavt energiforbrug. To typer anlæg er afprøvet i Gyldenrisparken og begge bygger videre på den eksisterende ventilationsløsning, som er udsugning i bad og køkken, samt indtræk af frisk luft via ventilationsspalter i vinduerne.

100 Ventilation type 1 I det første tilfælde lukkes spalten i vinduerne, og der trækkes frisk luft ind via en kanal i facaden i køkkenet til varmeveksleren på badeværelset. Luften varmeveksles med aftræksluften fra køkken og bad og fordeles til lejlighedens stue og soveværelser. Varmevekslere er placeret under et nedsænket loft i badeværelset, hvor også lyddæmper og ventilator er placeret. Afkastet sker via de eksisterende ventilatorer på taget. Rørene har en diameter på 160 mm, som er et minimum for at undgå støj, og ventilatoren har et forbrug på kun W. Hele installationen består af præfabrikerede enheder, hvor ventilationskanaler er malet på forhånd. Det hele installeres i løbet af en enkelt dag af et håndværkerteam. Der er stor brugertilfredshed med anlægget, da det ikke støjer eller giver trækgener, og da det sikrer et stort luftskifte i boligen. Anlægget kræver et årligt eftersyn, hvor filtre skiftes og ventilatorerne kontrolleres. Eftersynet kan eventuelt ske af varmmesteren og omkostningerne til udskiftning af filtre er ubetydelig, så det er ikke de store udgifter, der er forbundet med disse eftersyn. Det er vigtigt at disse eftersyn indarbejdes i rutinerne for en ejendoms vedligeholdelse, for sker disse eftersyn ikke vil anlæggene ikke fungere optimalt og der vil komme utilfredshed blandt beboerne. Ventilation type 2 Den anden løsning er om muligt endnu mere simpel, men der er kun installeret et enkelt prøveanlæg. Her anvendes en lille decentral enhed, som placeres i stue og værelser i brystningen under vinduerne. Brystningsmodellen eller radiatormodellen kunne man kalde den. Den har indtag og afkast i facaden, og fungerer ved, at der trækkes luft ind ved gulvet. Denne luft varmeveksles med den friske luft, der blæses op foran vinduet. Både indtag og afkast sker i facaden. Enheden er forsynet med en lille varmeflade, der sikrer at den indblæste friskluft har den ønskede temperatur. Varmefladen i enheden tilsluttes det eksisterende radiatoranlæg, og ventilationsanlægget erstatter den radiator, der tidligere var placeret i brystningen. Denne løsning 2 kræver fortsat udsugning i bad og køkken, men denne udsugning kan gøres brugerstyret, så den kun benyttes ved anvendelse af bad og toilet, og ved madlavning på komfuret. Ventilationsenhederne i brystningerne i stue og soveværelser sikrer det nødvendige luftskifte og et optimalt indeklima. Løsning type 2 er endnu på prøvestadiet og brugertilfredshed, luftskifte og energiydelse er endnu ikke afrapporteret. Hvis resultaterne af denne løsning er tilfredsstillende har den store potentielle muligheder ikke mindst ved renovering af ældre ejendomme, hvor føringsveje for ventilationskanaler og placering af varmevekslere m.m. ofte er vanskelige som følge af manglende plads. Anvendelse af mindre rørdimensioner end 160 mm er sjældent en god løsning, da det almindeligvis øger støj fra anlægget, så i de boliger hvor der er vanskelige føringsveje og for lidt plads kan brystningsmodellen være den helt rigtige løsning. Jakob Klint, oktober 2008.

101 Bilag 4 Forslag til lokal ESCO drevne klimasmarte energirenoverings- og nybyggeri projekter til dogme kommunerne; Ballerup, Albertslund og København I figur 1 illustreres hvordan man kan sikre gunstige lånemuligheder til f.eks. almene boligselskaber når man skal investere i energibesparelser, f.eks. i relation til større renoveringsprojekter. Grundlaget for dette er at man erstatter forholdsvis dyre banklån med billigere lån hos Kommunekredit via en kommunegaranti. Dette er samme fremgangs-måde som anvendes til finansiering af fjernevarmeprojekter. For at opnå de nødvendige resultater og den afgørende troværdighed for et sådant koncept, foreslås det at organisere sådanne energispare-tiltag ved hjælp af lokale energispareselskaber, som også kan have tilknytning til f.eks. det lokale fjernevarmeselskab. På den måde fungerer det lokale energispareselskab som et Energy Service Company under ESCO. Hermed sikrer man sig en professionel deltagelse i anlægsfasen og opfølgning vedrørende de anvendte energibesparelser og eventuelle lokale vedvarende energianlæg, bl.a. ved hjælp af procedurer for energikvalitetskontrol, energiovervågning og løbende tilsyn med driften. I praksis kan det lokale energispareselskab lave en 20-årig kontrakt med et boligselskab, som på sin side står som ejer af de investerede energisparetiltag. Ideen er at boligselskabet viderebetaler hele værdien af det første års beregnede energibesparelser til energispareselskabet, som så på basis af dette sørger for at få betalt både renter og afdrag af de optagne lån i Kommunekredit. Herved sikres energispareselskabets drift på grundlag af forskellen mellem kapital-omkostningerne og de beregnede energibesparelser det første år, samtidigt med at boligselskabet dels, via energispare-resultatet kan spare mere end beregnet og dels vil opnå løbende driftsbesparelser i takt med de forventede energiprisstigninger i fremtiden. Det afgørende forhold for at sikre en succes for konceptet er de elementer af energikvalitetskontrol, som der indarbejdes, både i relation til realiseringen af energispareprojekterne samt den efterfølgende opfølgning. Her sikres bl.a. lufttæthed ved hjælp af blowerdoor test og undgåelse af kuldebroer dokumenteres ved hjælp af termografering. Samtidigt indarbejdes procedurer for løbende opfølgning, således at man kan sikre en løbende overvågning af driften, bl.a. ved hjælp af energisignatur måling. Hermed kan man sikre at leverandøren af energispareløsningerne bliver kontrolleret vedrørende energikvaliteten inden for det første driftsår, og at eventuelle fejl og mangler kan blive udbedret hurtigt. Som led i et overordnet klimasmart koncept, bør der, udover sikring af billig finansiering og energikvalitetskontrol, også arbejdes med udvikling af så prisbillige energibesparelsesløsninger som muligt. Da brug af ventilation med varmegenvinding på ventilationsluften indgår som et centralt element i

102 energibesparelserne, kan det f.eks. være nærliggende at se på muligheden for at bruge ventilationsluften til en delvis sikring af opvarmningen, og der kan i det hele taget arbejdes med anvendelse af så prisbillige koncepter som muligt, f.eks. svarende til hvad der blev udviklet i EU-Demohouse projektet til renovering af Gyldenrisparken, bebyggelsen på Amager. Det kan forslås at søge midler fra EUDP programmet til at arbejde med de skitserede principper for klimasmart energirenovering i relation til 3 planlagte boligrenoveringsprojekter i Ballerup, Albertslund og København, hvor målet er at sikre en lavenergiklasse 2, standard for i alt boliger (der er her tale om bebyggelserne: Lilletoften i Skovlunde (AAB), rækkehusene i Albertslund Syd (BO-VEST) samt Hornemans Vænge i Valby (Postfunktionærernes Boligselskab). Forslag til partnere kan f.eks. være: Boligselskaber, Energiselskaber, Kuben, Cenergia, Velfac, Rockwool, Kamstrup Brunata,Teknologisk Institut, Dominia, Niras, Wissenberg Den 13. januar 2009 Peder Vejsig Pedersen CENERGIA

103

104 Bilag 5 The BYG-SOL tool for total economic calculations af low energy housing projects Cenergia has developed a new tool, BYG-SOL, in connection to a research project, supported by the Danish Energy Agency. Here you can make energy calculations according to the new Danish energy rules and the EU Directive for Energy Performance of Buildings in a very simple way. By help of the BYG-SOL tool it is possible very quickly to identify which energy saving package is the most efficient and most economic for retrofit as well as for new build housing projects, because there is also a build in data base for extra costs of energy saving measures, data which you can also change if you have better information you want to introduce. The tool and a publication for it can be downloaded from Cenergias website and from in Danish and it is being translated to English at present. Below you can see an example concerning a low energy housing project. Illustration of calculations with Cenergias BYG-SOL calculation tool. Here a reference situation is established first and energy calculations for housing projects are made based on the CEN standard in this area. An optimisation can be made showing the energy savings and the associated costs and economy based on the choice of different energy saving packages. Due to this the tool is very relevant for sketch design work and communication with owners, architects and builders. It is the idea to use the BYG-SOL tool as a way to identify the most cost effective energy saving packages in a simple way, which at the same time is easy to understand. BYG-SOL/Ascot calculations for retrofit housing:

105