Midtjysk konkurrenceevne

Transkript

1 Midtjysk konkurrenceevne - statistisk portræt af byerhvervene i Region Regional Udvikling - afdeling for virksomheds- og kompetenceudvikling Region Regional udvikling Virksomheds- og kompetenceudvikling

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Metode Population Datakilde Variabledefinitioner Del 1. Regionalt niveau Virksomhedernes karakteristika Branche Virksomhedsstørrelse Branche og Virksomhedsstørrelse Ejerskabsform Virksomhedernes økonomiske aktivitet Omsætning Eksport Eksportandel Eksportintensitet Værditilvækst Værditilvækst per ansat Beskæftigelse Del 2. Kommunalt niveau Virksomhedernes karakteristika Branche Virksomhedsstørrelse Branche og Virksomhedsstørrelse Ejerskabsform Virksomhedernes økonomiske aktivitet Omsætning Eksport Eksportandel Eksportintensitet Værditilvækst Værditilvækst per ansat Beskæftigelse

3 1 Indledning Denne datarapport indeholder en statistisk beskrivelse af virksomhedsbestanden i region. Rapporten omfatter de private byerhverv i regionen og dækker derfor ikke offentlige virksomheder samt de primære erhverv, som bl.a. dækker landbrug og fiskeri. Datarapporten fokuserer dels på at få beskrevet virksomhederne ud fra en række karakteristika såsom virksomhedernes branchefordeling, deres størrelsesfordeling og deres ejerskabsform. Desuden bliver der fokuseret på virksomhedernes økonomiske aktivitet, hvilket bl.a. dækker over virksomhedernes omsætning, deres værditilvækst, eksport og beskæftigelse. Udover en række forskellige parametre der beskriver virksomhederne i region, så sammenlignes resultaterne med de øvrige regioner i Danmark. Desuden sammenlignes kommunerne intra-regionalt i region. Formålet med datarapporten er at: Opnå viden om virksomhederne i region. Skabe et grundlag for fremtidig policy-arbejde i relation til virksomhedsudvikling. Udgive et statistisk opslagsværk, hvorudfra eksterne interessenter som kommuner, erhvervsservicesystemet, samt interesserede virksomheder kan danne sig en indsigt i hvad der er kendetegnet ved erhvervsstrukturen i region. Rapporten er struktureret omkring 2 hovedelementer: 1. Region sammenlignet med de andre regioner og et nationalt niveau 2. Kommunerne i region. Begge rapportens hovedelementer er struktureret i to overordnede kapitler: 1. En grundlæggende præsentation af virksomhedsbasen i region. Dette første afsnit danner en basisindsigt i virksomhederne og en gruppering på baggrund af deres grundlæggende karakteristika. 2. Virksomhedernes økonomiske aktivitet. Dette andet afsnit danner en dybere indsigt i virksomhederne på baggrund af deres økonomiske aktivitet, og der dannes herudfra en indsigt i forskelle mellem de tidligere fundne grupperinger.

4 1.1 Hovedresultater I det følgende afsnit sammenfattes hovedresultaterne af datarapporten. Hovedresultaterne opdeles på regionalt niveau og på kommunalt niveau for kommunerne i region. Afsnittet indeholder desuden en tabel, med branchenøgletal for region. På regionsniveau: Antallet af virksomheder indenfor Forretningsservice er i markant vækst. Branchen udgør nu 32 pct. af den samlede virksomhedsbestand i region, og vil med den nuværende vækst om få år overhale antallet af virksomheder indenfor Handel, hotel og restauration, hvilket vil gøre Forretningsservice til den største branche i regionen. Indenfor Forretningsservice er det især antallet af forretningsservicevirksomheder der vokser markant - og vokser mere end i de øvrige regioner. Udviklingen trækker virksomhedsfordelingen i region i retning af virksomhedsfordelingen i region Hovedstaden, hvor der er en markant overrepræsentation af forretningsservicevirksomheder nemlig 30 pct. 89 pct. af virksomhederne i region er mikro virksomheder med 0-9 ansatte. Tilsvarende har kun 2 pct. af virksomhederne mere end 50 ansatte. Størrelsesfordelingen varierer mellem de forskellige brancher. Fremstillingen er således kendetegnet ved en relativ lav andel mikro virksomheder. Mens mikro virksomhederne udgør en relativ høj andel indenfor Forretningsservice. Halvdelen af den midtjyske virksomhedsbestand er enkeltmandsvirksomheder. Antallet af anpartsselskaber udgør 23 pct. af virksomhedsbestanden, og er vokset markant med 33 pct. i perioden Virksomhedsbestanden i region har på tværs af alle brancher og virksomhedsstørrelser oplevet en generel vækst i omsætningen fra 2003 til Eksporten i region er vokset med 24 pct. fra 2003 til Fremstillingen står med 66 pct. stadig for den markant største andel af den samlede eksport. Men indenfor Forretningsservice er eksporten blevet mere end fordoblet og er således vokset markant mere end i den øvrige regioner. Forretningsservice udgør dog kun 4 pct. af den samlede eksport i region. Side 4

5 Fremstillingen i region har en gennemsnitlig eksport per arbejdssted på næsten 20 mio. kr. Fremstillingen adskiller sig derved markant fra de øvrige brancher, hvor Handel, hotel og restauration med 2,7 mio. kr. står for den anden største eksport per arbejdssted. 39 pct. af de midtjyske Fremstillingsvirksomheder har eksport. Dette er ikke alene en væsentlig højere andel end i de øvrige brancher. Men også højere end den tilsvarende andel i de øvrige regioner. Forretningsservice har den markant største stigning i andelen af virksomheder, der eksporterer. Eksportandelen er generelt kraftigt stigende med virksomhedsstørrelsen jo større virksomhed, jo større sandsynlighed for at den eksporterer. Halvdelen af omsætningen i fremstillingsvirksomhederne stammer fra eksport. Til sammenligning stammer kun 12 pct. af omsætningen indenfor Forretningsservice fra eksport. Denne andel er imidlertid næsten fordoblet fra 2003 til Mens andelen indenfor Fremstillingen er uforandret. Værditilvæksten er fra 2003 til 2006 vokset i alle brancher i region. Virksomhederne indenfor Forretningsservice har med 41 pct. genereret den største vækst i værditilvæksten. Men også indenfor Bygge og anlæg har væksten været markant. Fremstillingen står med 39 pct. dog stadig for den markant største andel af den samlede værditilvækst. Når værditilvæksten udregnes per beskæftiget i virksomheder, ligger Forretningsservice markant over niveauet i de øvrige brancher. Fremstillingen står for 41 pct. af alle beskæftige i region. Antallet af beskæftigede indenfor Fremstillingen er samtidig det markant højeste blandt regionerne og udgør 32 pct. af alle beskæftigede indenfor Fremstillingen i Danmark. Antallet har imidlertid været faldende fra 2003 til 2006, hvorimod antallet af beskæftigede i de øvrige midtjyske brancher har været stigende - med den største stigning indenfor Forretningsservice på 23 pct. På Kommuneniveau: 25 pct. af alle virksomheder i region er beliggende i Århus. For virksomheder inden for Fremstillingen og Bygge og anlæg er andelen væsentlig lavere med 16 pct. Mens andelen for virksomheder indenfor Forretningsservice er væsentlig højere med 33 pct. beliggende i Århus. Side 5

6 Herning og Ikast-Brande skiller sig markant ud fra de øvrige kommuner ved tilsammen at huse 42 pct. af alle virksomheder indenfor tekstil- og læderindustrien. Samsø, Syddjurs og Odder er kommunerne med de største andele af mikro virksomheder (0-9 ansatte) i virksomhedsbestanden. Holstebro, Ringkøbing-Skjern og Skive har alle virksomhedsbestanden med den laveste andel af mikro virksomheder. Indenfor Fremstillingsindustrien har Hedensted, Lemvig og Ringkøbing- Skjern har en overrepræsentation af mikro virksomheder (0-9 ansatte) og små virksomheder (10-49 ansatte). Syddjurs, Favrskov og Hedensted har en overrepræsentation af virksomheder indenfor Bygge og anlæg. Mikro virksomheder indenfor Handel, hotel og restauration er klart overrepræsenteret på Samsø. Mens Århus har en markant overrepræsentation af mikro og små virksomheder indenfor Forretningsservice. Der er små forskelle mellem kommunerne på hvor store andele de enkelte ejerskabsformer udgør af virksomhedsbestanden. Fælles for kommunerne er, at antallet af anpartsselskaber er i markant vækst. Struer skiller sig markant ud fra de øvrige kommuner ved, at 69 pct. af den samlede omsætning bliver generet af Fremstillingen. Ligeledes skiller Norddjurs sig ud ved, at en relativ stor del af omsætning bliver genereret af Bygge og anlæg. Viborg og Århus skiller sig ud ved, at en relativ stor del af omsætningen bliver genereret af Forretningsservice Struer og til dels også Lemvig - skiller sig markant ud fra de øvrige kommuner ved, at Fremstillingen genererer henholdsvis 97 pct. og 89 pct. af kommunernes samlede eksport. Viborg adskiller sig markant fra de øvrige kommuner ved, at Forretningsservice med 30 pct. udgør en andel af kommunens samlede eksport, der er 5 gange større end den tilsvarende andel for region som helhed. Det er en relativ stor andel af fremstillingsvirksomhederne i Ikast-Brande, Lemvig og Struer, der eksporterer. Modsat er andelen af fremstillingsvirksomheder, der eksporterer, relativ lav i Samsø, Viborg, Norddjurs og Favrskov. I Lemvig og Struer kommer henholdsvis 67 pct. og 61 pct. af omsætning i fremstillingsvirksomhederne fra eksport. For Samsø, Norddjurs, Favrskov, Viborg, Skive, Herning er den tilsvarende andel under det halve. I Herning og Horsens udgør eksport en relativ stor andel af omsætningen hos Side 6

7 transport, post og televirksomhederne. Mens virksomhederne indenfor Forretningsservice i Viborg og Skanderborg genererer en relativ stor andel af deres samlede omsætning gennem eksport. I Struer bliver 67 pct. af den samlede værditilvækst skabt af fremstillingen. Denne andel er over det dobbelte af branchens gennemsnit i region. Indenfor fremstillingen har Ringkøbing-Skjern den største vækst i værditilvæksten. Forretningsservice skaber omkring 33 pct. af den samlede værdiskabelse i Århus og Viborg. Denne andel ligger markant branchens gennemsnit i regionen. Indenfor Forretningsservice har Ikast- Brande med 141 pct. og Randers med 116 pct. den største vækst i værditilvæksten. Forretningsservicevirksomhederne i Viborg, Randers og Ikast-Brande har den markant største værditilvækst per ansat. Denne ligger både markant over branchens gennemsnit i region og ligeledes markant over værditilvæksten i de øvrige brancher. Det høje niveau er i alle tre kommuner skabt ved, at væksten i værditilvæksten per ansat fra 2003 til 2006 har været 3 gange så høj som branchens ellers høje gennemsnitlige vækst i regionen. Laveste værditilvækst per ansat findes i Lemvig indenfor Handel, hotel og restauration. I modsætning til det gennemsnitlige fald i beskæftigelsen indenfor Fremstillingen i region har Struer, Ringkøbing-Skjern og Odder oplevet en markant vækst i beskæftigelsen indenfor branchen. Dette har blandt andet ført til, at fremstillingen nu står for 63 pct. af den samlede beskæftigelse i Struer, hvilket er en andel, der er dobbelt så stor som branchens gennemsnitlige andel i regionen. Århus adskiller sig markant fra de øvrige kommuner ved, at Forretningsservice står for over 27 pct. af kommunens samlede beskæftigelse. Side 7

8 Nøgletal for brancherne i region : Fremstilling Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Forretningsservice Antal arbejdssteder Andel af virksomhedsbestand 11% 15% 34% 7% 32% Stigning 1 i antal arbejdssteder -1% 21% 6% 2% 19% Andel små og mellemstore arbejdssteder 28% 12% 10% 12% 6% Andel af samlet omsætning 35% 8% 44% 5% 9% Stigning 1 i omsætning 13% 47% 28% 36% 39% Andel af samlet eksport 66% 0% 26% 4% 4% Stigning 1 i eksport 16% 47% 37% 42% 163% Eksport per arbejdssted (1000 kr) Stigning 1 i eksport per arbejdssted 18% -56% 31% 35% 122% Eksportandel 0,39 0,02 0,22 0,11 0,07 Stigning 1 i eksportandel -1% -18% 1% -12% 11% Eksportintensitet 0,49 0,01 0,15 0,19 0,12 Stigning 1 i eksportintensitet 2% -64% 7% 4% 90% Andel af samlet værditilvækst 39% 10% 26% 6% 18% Stigning 1 i værditilvækst 8% 34% 23% 13% 41% Værditilvækst per arbejdssted (1000 kr) Stigning 1 i værditilvækst per arbejdssted 10% 10% 17% 7% 19% Værditilvækst per ansat (1000 kr) Stigning 1 i værditilvækst per ansat 18% 12% 12% 3% 15% Antal beskæftigede Andel af samlet antal beskæftigede 41% 12% 29% 5% 12% Stigning 1 i antal beskæftigede -8% 20% 10% 10% 23% Antal beskæftigede per arbejdssted Stigning 1 i antal beskæft. per arbejdssted -6% -2% 5% 4% 3% 1: Stigningen afspejler udviklingen fra 2003 til 2006 Side 8

9 1.2 Metode I dette afsnit beskrives metoden, der ligger til grund for datarapporten. Metodemæssigt er datarapporten bygget op omkring afgrænsede populationer af danske virksomheder, der dels bliver beskrevet ud fra en række virksomhedskarakteristika, men også efter hvordan deres økonomiske performance er. Idet følgende beskrives hvilke datakilder, der er benyttet til at beskrive virksomhedsbestanden i region. Endvidere beskrives de karakteristika, variable og parametre, der er genstand i datarapporten og slutteligt beskrives definitioner af eksempelvis størrelsesafgrænsningen Population Der er for datarapporten identificeret to forskellige virksomhedspopulationer, der ønskes belyst: Virksomhederne i Danmark For denne population ønskes en sammenligning på tværs af de 5 regioner samt en sammenholdning med landsgennemsnittet for Danmark. Sammenligningerne foretages for at belyse eventuelle geografiske forskelle mellem virksomhedsbestanden i de enkelte regioner. Det grundlæggende formål hermed er at belyse Region s virksomheder i sammenligning med virksomhederne i de øvrige danske regioner. Virksomhederne i Region For denne population ønskes en sammenligning på tværs af de 19 kommuner i Region samt en sammenholdning med regionsgennemsnittet for region. Sammenligningerne foretages for at belyse eventuelle geografiske forskelle mellem virksomhedsbestanden i de enkelte kommuner i Region. Det grundlæggende formål hermed er at belyse potentielle styrkepositioner og svagheder mellem kommunerne i Region Datakilde Danmarks Statistik er valgt som hovedkilde til indhentning af oplysninger om virksomhedsbestanden i de to populationer. Til at beskrive begge populationer er valgt regnskabsstatistikken hos Danmarks Statistik. Regnskabsstatistikken bygger på standardiserede indberetninger af regnskabsoplysninger til skattemyndighederne (SKAT) suppleret med spørgeskema-udarbejdede oplysninger fra firmaer. I regnskabsstatistikken er det kun den reelle erhvervsmæssige aktivitet, som fremgår. De mindste firmaer er således frasorteret, ligesom Danmarks Statistik kun medtager de firmaer, der er aktive hele året eller en del af året. Sorteringen kommer til udtryk ved, at firmastatistikken kun indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger for ansatte lønmodtagere svarende til mindst ½ årsværk og/eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse Side 9

10 afhængigt af branche. Årsagen til at vælge netop regnskabsstatistikken var, at den overkommer problemstillinger omkring hovedsædeproblematikken 1 ved at fokusere på de statistiske enheder, nemlig arbejdssteder, og ikke den juridiske enhed. En opgørelse på arbejdsstedsniveau viser således hvor virksomhedernes underafdelinger og dermed aktivitet ligger. En belysning af dette niveau er hensigtsmæssig hvis det primære mål er at belyse virksomhedernes aktivitet og arbejdspladsernes karakteristika i et geografisk område. En belysning af virksomhedernes reelle størrelse er imidlertid vanskelig på dette niveau, ligesom det er problematisk at sige noget om placeringen af virksomhedernes beslutningscentre. Arbejdsstedsniveauet er således at foretrække i denne datarapport da det giver den bedste belysning og indikation af hvilke retninger erhvervspolitikken skal bevæge sig for bedst at kunne understøtte og påvirke den udvikling og aktivitet der foregår i regionen og de enkelte kommuner Variabledefinitioner Dataene, der er genereret gennem en specialkørsel foretaget af Danmarks Statistik i august 2008, gør det muligt at belyse hvordan virksomhederne fordeler sig på baggrund af variablene: Branche Branchefordelingen foretages på baggrund af Dansk Branchekode (DB03), der er en dansk branchenomenklatur baseret på EU's nomenklatur (NACE). I rapporten benyttes Danmarks Statistiks standard inddelinger på 9grp. og 27grp. niveau. Da rapporten benytter regnskabsstatistikken som datagrundlag, er der reelt set kun tale om en opdeling på 5 branchegrupper i forhold til 9grp. samt 17 branchegrupper i forhold til 27grp. Af nedenstående skema fremgår det, hvad 9 branchegruppering (9grp.) dækker. Det skal bemærkes, at det er branchebetegnelserne i skemaet, der vil blive brugt i rapporten i forbindelse med beskrivelsen af de forskellige brancher. Således vil det være underforstået, at det er brancher, der henføres til, når der eksempelvis skrives Fremstilling eller Fremstillingen. Disse betegnelser vil altså dække over Fremstillingsbranchen eller Fremstillingsindustrien. 1 Hovedsædeproblematikken handler om, at især større virksomheder er spredt ud over flere kommuner og flere regioner i Danmark. Et eksempel herpå er Dansk Supermarked med deres mange Netto, Føtex og Bilka butikker. Ved udelukkende at fokusere på virksomhedens CVR-nummer, som i Virksomhedsstatistikken, vil alle beskæftigede, al omsætning osv. blive samlet under en adresse i Højbjerg i Århus kommune. Derved undervurderes bl.a. omsætningen i detailhandlen i en lang række kommuner i region, mens den omvendt overvurderes i Århus kommune. Side 10

11 De 5 branchegrupper i 9 branchegrupperingen (9grp.) Branche NACE kode (DB03) Eksempler Fremstilling Råstofudvinding Føde-, drikke-, tobaksvareindustri Tekstil- og læderindustri Træ-, papir- og grafisk industri Kemisk industri og plastindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Møbelindustri og anden industri Bygge og anlæg 45 Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration 50-52, 55 Autohandel, service og tankstationer Engroshandel undtagen med biler Detailhandel. og reparationsvirks. undt. Biler Hoteller og restauranter Transport, post og tele (undtaget: Jernbaner, Bustrafik, S-togstrafik, metro og anden sporbaseret trafik, Drift af betalingsveje, -broer og tunneller, Erhvervshavne (trafik- og fiskerihavne), Fyrvæsen og lodserier) Transport Post og tele Forretningsservice (undtagen: Almennyttige boligselskaber Udlejning og ejendomsformidling Forretningsservice Virksomhedsstørrelse Størrelsesfordelingen foretages på baggrund af virksomhedernes antal ansatte. De enkelte størrelsesgrupperinger defineres som: Mikro virksomheder (0-9 ansatte), Små virksomheder (10-49 ansatte), Mellemstore virksomheder ( ansatte) og Store virksomheder (+250 ansatte). Ejerskabsform Ejerskabsfordelingen foretages på baggrund af de danske standarder: Enkeltmandsfirma, Interessentskab (I/S), Aktieselskab (A/S), Anpartsselskab (Aps), Udenlandske virksomheder, Anden ejerskabsform Omsætning Defineret som indtægter ved salg af produkter og tjenesteydelser der hidrører fra firmaets primære drift. Omsætningen er opgjort efter rabatter og er ekskl. moms og andre afgifter m.m., der direkte er forbundet med salget. Omfatter også arbejde udført for egen regning og opført under aktiver, fx bygning af egne maskiner. Derimod er ikke medtaget indtægter, der hidrører fra andet end firmaets primære aktivitet, fx refunderede sygedagpenge og offentlige løntilskud Eksport Defineret som omsætning på internationale markeder Eksportandel Defineret som andelen af en virksomhedsbestand, der har eksport Side 11

12 Eksportintensitet Defineret som eksportens andel af omsætningen Værditilvækst Defineres som omsætning og andre driftsindtægter fratrukket omkostninger til forbrug af varer og tjenester. Tilvæksten udtrykker med andre ord den værdiskabelse, der finder sted i branchen Værditilvækst per ansat Defineret som værditilvæksten divideret med antallet af beskæftigede Beskæftigelse Defineret i selskaber som antallet af lønmodtagere, som har ansættelse i arbejdsstedet. Udtrykt som fuldtids-beskæftigede (årsværk). I firmaer med personlig hæftelse indgår desuden ejere Side 12

13 Del 1. Regionalt niveau Side 13

14 2 Virksomhedernes karakteristika Første afsnit i afdækningen af virksomhederne i region omhandler antallet af virksomheder i regionen sammenlignet med antallet af virksomheder i andre danske regioner. Antallet af virksomheder fordeles på forskellige brancher og størrelsesgrupperinger, samt forskellige typer af ejerskabsform for virksomhederne. Formålet med opdelingen er at se på, hvorvidt virksomhedsfordelingen i region adskiller sig fra andre danske regioner. Forskelle kan afsløre dels styrkeområder for region, men kan også vise, hvor regionen har et potentielt efterslæb sammenlignet med de øvrige regioner. Dette kan danne udgangspunkt for policy opfølgning i forhold til den nuværende erhvervspolitik samt danne grundlag for yderligere analyser. Endvidere har kapitlet til formål at fungere som statistisk opslagsværk for dem, der måtte have interesse herfor. Der er i regnskabsstatistikken registreret ca virksomhedsenheder i Danmark. Heraf er godt registreret i region. Dette afsnit vil vise, hvordan disse virksomheder fordeler sig efter: Branche Virksomhedsstørrelse Ejerskabsform De enkelte variable sammenlignes endvidere over tid. Sammenligningen over tid foretages for at belyse en eventuel udvikling eller tendens over årene. For at forøge variablenes informationsværdi vil der i afsnittet løbende foretages krydsninger mellem virksomhedernes grundlæggende karakteristika. Side 14

15 2.1 Branche Dette kapitel omhandler fordelingen af virksomheder på forskellige brancher. Fordelingerne bliver foretaget på de 5 centrale brancher for byerhvervene blandt de danske virksomheder. Fordelingen af virksomhederne i region sammenlignes med de øvrige danske regioner. Resultatet er udover en umiddelbar oversigt også at se, om der er særlige branchemæssige fordelinger af virksomheder sammenlignet med andre regioner. Resultaterne vil vise, hvilke brancher region skal være særligt opmærksomme på eksempelvis Forretningsservice, Fremstillingserhverv eller engroshandel. Tallene præsenteres på forskellige aggregeringsniveau afhængig af hvilken brancheopdeling, der benyttes. Desuden sammenlignes udviklingen over tid. Tabel 2.1 viser, at omkring 2/3 dele af de godt virksomheder i region er ligeligt fordelt mellem Handel, hotel og restauration med 34 pct. og Forretningsservice med 32 pct. Sammenlignet med de øvrige regioner, med undtagelse af region Hovedstaden, er andelen af virksomheder indenfor Forretningsservice relativ stor i region. Tabel 2.1: Antal og andel af virksomheder fordelt på branche og regioner i Hovedstaden Nordjylland Sjælland Syddanmark Danmark Fremstilling 11% 7% 11% 9% 11% 10% Bygge og anlæg 15% 13% 16% 22% 16% 16% Handel, hotel og restauration 34% 33% 36% 32% 36% 34% Transport, post og tele 7% 7% 8% 8% 8% 7% Forretningsservice 32% 40% 29% 29% 29% 33% I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% Side 15

16 Hvor tabel 2.1 viser den umiddelbare fordeling af virksomheder på brancheniveau, viser figur 2.1 udviklingen over tid for region og 2 øvrige udvalgte regioner. Figuren viser, at der både indenfor Forretningsservice samt Bygge og Anlæg sker en større vækst i antallet af virksomheder i region sammenlignet med Hovedstaden og region Syddanmark. For region stiger antallet af virksomheder indenfor Forretningsservice med 19 pct. sammenlignet med 16 pct. hos region Hovedstaden og region Syddanmark. Samtidig viser figuren stagnation og let tilbagegang i antallet af virksomheder indenfor Fremstillingserhvervet. Her sker der ingen vækst i region Hovedstaden, mens både region og Syddanmark falder tilbage med henholdsvis 1 og 2 pct. Figur 2.1: Vækst i antallet af virksomheder fra , fordelt på branche. 25% 20% 15% 21% 19% 17% 19% 16% 16% 10% 5% 0% 0% 6% 4% 3% 2% 0% 7% Region Region Syddanmark Region Hovedstaden -5% -1% -2% Fremstilling Bygge og Anlæg Handel, hotel og restauration Tansport, post og tele Forretningsservice Side 16

17 Tabel 2.2 viser, ligesom figur 2.1, væksten i antallet af virksomheder fra 2003 til 2006 fordelt på brancher. Som det fremgår har der været en markant vækst i antallet af virksomheder indenfor Bygge og anlæg på 21 pct. og indenfor Forretningsservice på 19 pct. Med et fald på 1 pct. er Fremstillingen den eneste branche i region, der har oplevet et fald i antallet af virksomheder. Givet væksttallene i tabel 2.2 og den absolutte fordeling i tabel 2.1 vil Forretningsservice i 2009 være den største branche i region. Dette er allerede tilfældet i region Hovedstaden, mens det givet vækstraterne, vil ske i region Syddanmark i 2012, og i region Nordjylland i Tabel 2.2: Vækst i antallet af virksomheder fra , fordelt på branche. Hovedstaden Nordjylland Sjælland Syddanmark Danmark Fremstilling -1% -2% 3% -2% 0% -1% Bygge og anlæg 21% 19% 19% 25% 17% 20% Handel, hotel og restauration 6% 3% 3% 5% 4% 4% Transport, post og tele 2% 7% 0% 3% 0% 3% Forretningsservice 19% 16% 14% 18% 16% 17% I alt 11% 10% 8% 12% 8% 10% Side 17

18 Tabel 2.3 viser en yderligere dissekering af brancheinddelingen fra tabel 2.1. Faktisk viser tabel 2.3, at der ikke er de markante forskelle regionerne imellem. Eneste markante forskel er Forretningsservice, der i region Hovedstaden omfatter 30 pct. af virksomhederne. I region og Syddanmark er det tilsvarende tal 19 pct. Tabel 2.3: Antal og andel af virksomheder fordelt på branche og regioner, Hovedstaden Nordjylland Sjælland Syddanmark Danmark Råstofudvinding 0% 0% 0% 0% 0% 0% Føde-, drikke-, tobaksvareindustri 1% 1% 2% 1% 1% 1% Tekstil- og læderindustri 1% 0% 0% 0% 0% 0% Træ-, papir- og grafisk industri 2% 2% 2% 1% 2% 2% Kemisk industri og plastindustri 1% 0% 0% 1% 1% 1% Sten-, ler- og glasindustri 0% 0% 1% 0% 1% 0% Jern- og metalindustri 5% 3% 6% 4% 6% 4% Møbelindustri og anden industri 1% 1% 1% 1% 1% 1% Bygge og anlæg 15% 13% 16% 22% 16% 16% Autohandel, service og tankstationer 5% 3% 5% 5% 5% 4% Engroshandel undtagen med biler 9% 9% 7% 7% 9% 8% Detailh. og rep.virks. undt. Biler 14% 14% 15% 14% 15% 14% Hoteller og restauranter 6% 7% 8% 6% 7% 7% Transport 6% 6% 7% 7% 7% 6% Post og tele 1% 1% 1% 1% 1% 1% Udlejning og ejendomsformidling 13% 10% 13% 11% 13% 12% Forretningsservice 19% 30% 15% 19% 16% 22% I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% Side 18

19 Udviklingen i antallet af virksomheder fordelt på branche præsenteres i tabel 2.4. Her oplever region en markant tilbagegang indenfor Tekstil- og læderindustrien på 23 pct. sammenlignet med de øvrige regioner, hvor tilbagegangen ligger på mellem 4 og 10 pct. Omvendt har region med 23 pct. den største vækst i antal virksomheder indenfor Forretningsservice. Tabel 2.4: Vækst i antallet af virksomheder fra , fordelt på branche. Hovedstaden Nordjylland Sjælland Syddanmark Danmark Råstofudvinding -3% -15% -6% -18% 15% -3% Føde-, drikke-, tobaksvareindustri 1% -3% 5% 3% -2% 0% Tekstil- og læderindustri -23% -4% -7% -7% -10% -13% Træ-, papir- og grafisk industri -4% -3% -6% -10% -7% -5% Kemisk industri og plastindustri -5% -2% -2% -9% -10% -6% Sten-, ler- og glasindustri 4% -5% -7% -2% -5% -3% Jern- og metalindustri 5% -4% 12% 0% 6% 3% Møbelindustri og anden industri -9% 7% -6% 8% -4% -2% Bygge og anlæg 21% 19% 19% 25% 17% 20% Autohandel, service og tankstationer 7% 6% 2% 6% 4% 5% Engroshandel undtagen med biler 4% -1% 3% 4% 4% 2% Detailh. og reparationsvirks. undt. Biler 7% 4% 2% 6% 4% 5% Hoteller og restauranter 4% 7% 6% 5% 5% 6% Transport 2% 6% 1% 1% 1% 3% Post og tele 4% 9% -7% 16% -2% 4% Udlejning og ejendomsformidling 13% 11% 9% 15% 13% 12% Forretningsservice 23% 18% 18% 20% 18% 19% I alt 11% 10% 8% 12% 8% 10% Side 19

20 2.2 Virksomhedsstørrelse Dette kapitel omhandler fordelingen af danske virksomheder i fire forskellige størrelsesgrupper: Mikro virksomheder: 0-9 ansatte Små virksomheder: ansatte Mellemstore virksomheder: ansatte Store virksomheder: 250+ ansatte Fordelingen af virksomheder på forskellige størrelsesgrupperinger giver et billede af virksomhedssammensætningen. Dette er relevant i forhold til den førte erhvervspolitik, idet der er markante forskelle på behov og ønsker hos en lille nystartet virksomhed sammenlignet med en virksomheder med 200 ansatte. Tabel 2.5 viser størrelsesfordelingen for danske virksomheder i Tabellen viser, at størrelsesfordelingen er forholdsvis homogen på tværs af de enkelte regioner. Således har 98 pct. af virksomhederne mindre end 50 ansatte uanset hvilken region, der fokuseres på. Tabel 2.5: Antal og andel af virksomheder fordelt på størrelse og region, Hovedstaden Nordjylland Sjælland Syddanmark Danmark 0-9 (mikro virk.) 89% 91% 89% 91% 88% 90% (små virk.) 9% 6% 10% 7% 10% 9% (mellemstore virk.) 2% 1% 2% 1% 2% 2% (store virk.) 0% 0% 0% 0% 0% 0% I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% Side 20

21 Fokuserer vi derimod på udviklingen i antallet af virksomheder over en treårig periode opleves der nogle forskelle især blandt udviklingen hos de større virksomheder. Således oplever region et fald med 2 pct. i antallet af store virksomheder med 250+ ansatte, hvilket er vist i tabel 2.6. Andre regioner oplever tilsvarende et fald, men region Hovedstaden oplever en markant stigning på 14 pct. For de mellemstore virksomheder med ansatte er det omvendt region, der oplever én af de største fremgange med 16 pct. En oplagt forklaring kan være en forskydning mellem de to størrelsesgrupperinger. Tabel 2.6: Størrelsesfordeling Danmark og regionerne frem-/tilbagegang fra 2003 til 2006 Hovedstaden Nordjylland Sjælland Syddanmark Danmark 0-9 (mikro virk.) 11% 10% 8% 12% 8% 10% (små virk.) 9% 9% 11% 10% 7% 9% (mellemstore virk.) 16% 14% 6% 14% 21% 15% 250+ (store virk.) -2% 14% -9% -17% -10% 1% I alt 11% 10% 8% 12% 8% 10% Side 21

22 2.3 Branche og Virksomhedsstørrelse Dette kapitel går et spadestik dybere end de to foregående ved at kombinere opdelingen af virksomheder på brancher og på forskellige virksomhedsstørrelser. Det bliver hermed muligt at se på størrelsesfordelingen blandt forskellige brancher, hvilket kan have central betydning for den implementerede erhvervspolitik. Antallet af virksomheder er opdelt efter brancher. Indenfor hver enkelt branche laves der en fordeling på 4 størrelsesgrupperinger defineret ud fra antallet af ansatte hos virksomhederne. Resultatet er udover en umiddelbar oversigt også at se på, om der er særlige brancher, der er kendetegnet ved særlige størrelsesmæssige fordelinger af virksomheder både i region og sammenlignet med andre regioner. Resultaterne vil eksempelvis vise, om der er basis for at erhvervspolitiske tiltag, der rettes mod bestemte brancher, skal vinkles specielt mod bestemte virksomhedsstørrelser. Dette har relevans i forbindelse med klyngeprogrammer samt virksomhedsudviklingsprogrammer, der er rettet mod brancher, der anses for at have en særlig betydning for region s fremtidige erhvervsudvikling. Side 22

23 Figur 2.2 viser antallet af virksomheder fordelt på udvalgte brancher i region. Der er en forskel på størrelsesfordelingen indenfor Fremstilling sammenlignet med Forretningsservice. For Fremstilling er virksomhederne noget større end tilfældet er hos virksomheder indenfor Forretningsservice. Næsten 10 pct. af virksomhederne indenfor Fremstilling er mellemstore eller store virksomheder sammenlignet med 1 pct. hos virksomheder indenfor Forretningsservice. Figur 2.2: Antal virksomheder fordelt på branche og størrelse i region, % 90% 94% 89% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 71% 20% 8% 9% 1% 5% 1% 0% 2% 0% Fremstilling Forretningsservice I alt 0-9 (mikro virk.) (små virk.) (mellemstore virk.) 250+ (store virk.) Tabel 2.7 viser antallet og andelen af virksomheder fordelt efter branche og størrelse hvilket også er grundlaget for ovenstående figur. Figuren viser, at der, med undtagelse af Fremstillingsbranchen, er en forholdsvis homogen fordeling af antallet af virksomheder fordelt på tværs af regioner, brancher og virksomhedsstørrelse. Desuden viser figuren, at der er flest mikro virksomheder i Forretningsservice, her er 94 pct. af de midtjyske virksomheder mikro virksomheder, mens der er færrest blandt Fremstillingsvirksomhederne. Her er 71 pct. mikro virksomheder. Side 23

24 Tabel 2.7: Antal og andel af virksomheder fordelt efter branche og størrelse samt regioner, Hovedstaden Nordjylland Sjælland Syddanmark Danmark Fremstilling 0-9 (mikro virk.) 71% 81% 71% 79% 71% 75% (små virk.) 20% 14% 21% 16% 21% 18% (mellemstore virk.) 8% 4% 7% 4% 7% 6% (store virk.) 1% 1% 1% 1% 1% 1% Bygge og anlæg 0-9 (mikro virk.) 88% 91% 88% 91% 87% 89% (små virk.) 11% 8% 11% 8% 11% 10% (mellemstore virk.) 1% 1% 1% 1% 1% 1% (store virk.) 0% 0% 0% 0% 0% 0% Handel, hotel og restauration 0-9 (mikro virk.) 89% 89% 90% 91% 89% 90% (små virk.) 9% 10% 9% 9% 9% 9% (mellemstore virk.) 1% 1% 1% 1% 1% 1% (store virk.) 0% 0% 0% 0% 0% 0% Transport, post og tele 0-9 (mikro virk.) 87% 87% 86% 90% 84% 87% (små virk.) 10% 10% 12% 8% 12% 10% (mellemstore virk.) 2% 3% 1% 2% 3% 2% (store virk.) 0% 1% 0% 0% 0% 0% Forretningsservice 0-9 (mikro virk.) 94% 94% 95% 96% 95% 95% (små virk.) 5% 5% 4% 3% 4% 4% (mellemstore virk.) 1% 1% 1% 0% 1% 1% (store virk.) 0% 0% 0% 0% 0% 0% Side 24

25 Tabel 2.8 viser udviklingen i antallet af virksomheder fordelt på størrelse og branche. For region er det interessant, at antallet af store virksomheder indenfor Forretningsservice falder med 20 pct. Omvendt stiger antallet af mellemstore virksomheder med godt 70 pct. Ændringerne kan virke voldsomme og skyldes dels en ændring, hvor virksomhederne rykker sig fra en størrelsesgruppe til en anden. Det kunne eksempelvis være at virksomhederne har ændret deres juridiske organisation, flytter arbejdspladser eller simpelthen fyre/ansætter folk. En anden forklaring til de markante ændringer er, at der er relativt få observationer i hver kategori. Dette gør selvsagt, at ændringer hos et samlet set begrænset antal virksomheder får stor gennemslagskraft. Tabel 2.8: Størrelsesfordeling på branche (9std.) Danmark og regionerne frem- /tilbagegang fra 2003 til 2006 Hovedstaden Nordjylland Sjælland Syddanmark Danmark Fremstilling 0-9 (mikro virk.) 0% -2% 4% -2% 0% 0% (små virk.) -6% -5% 5% -1% -1% -3% (mellemstore virk.) 0% -3% -4% -9% 4% -1% 250+ (store virk.) -5% 0% -12% -21% -11% -8% Bygge og anlæg 0-9 (mikro virk.) 22% 20% 19% 26% 16% 21% (små virk.) 15% 13% 22% 18% 16% 16% (mellemstore virk.) 40% 6% 7% 35% 34% 24% 250+ (store virk.) 0% 78% 0% 0% 33% 57% Handel, hotel og restauration 0-9 (mikro virk.) 5% 3% 2% 5% 4% 4% (små virk.) 9% 4% 8% 6% 5% 6% (mellemstore virk.) 15% 16% 16% 22% 21% 17% 250+ (store virk.) 25% -12% 50% -25% -20% -4% Transport, post og tele 0-9 (mikro virk.) 2% 6% -2% 3% 0% 2% (små virk.) 3% 10% 10% 0% -4% 3% (mellemstore virk.) 37% 15% 4% 23% 42% 25% 250+ (store virk.) 10% -3% 0% 0% 0% 0% Forretningsservice 0-9 (mikro virk.) 17% 16% 13% 17% 15% 16% (små virk.) 37% 24% 21% 42% 34% 30% (mellemstore virk.) 71% 30% 62% 65% 83% 49% 250+ (store virk.) -20% 48% -33% 100% -25% 28% Side 25

26 2.4 Ejerskabsform En opdeling efter ejerskabsform giver en overordnet indsigt i hvordan virksomhederne har valgt at registrere sig. Dette giver en indikation om hvor professionel og ambitiøs virksomhedsbestanden er. Formålet med dette afsnit er at give et statistisk overblik over ejerskabsfordelingen i virksomhedsbestanden. Dette vil ske gennem en belysning af: Den umiddelbare ejerskabsfordeling af virksomhederne på baggrund af antal ansatte En regional sammenligning af ejerskabsfordelingen af virksomhederne Udviklingen over tid i ejerskabsfordelingen Resultaterne vil kunne bidrage til at vurdere, hvorvidt der er brug for specielle virksomhedsudviklingsprogrammer med fokus på de typiske problemstillinger og det typiske ambitionsniveau, som afspejles gennem valget af ejerskabsform. Side 26

27 Tabel 2.9 viser antallet og andelen af virksomheder fordelt efter ejerskabsform. Som det fremgår, er cirka halvdelen af virksomhederne i region enkeltmandsvirksomheder. Mens 23 pct. er Anpartsselskaber og 21 pct. er aktieselskaber. Fordelingsmæssigt adskiller region sig ikke væsentlig fra de øvrige regioner. Tabel 2.9: Ejerskabsfordeling Danmark og regionerne i 2006 summeret på region Hovedstaden Nordjylland Sjælland Syddanmark Danmark Enkeltmandsvirksomhed 48% 46% 50% 55% 47% 48% A/S 21% 18% 19% 14% 20% 19% ApS 23% 27% 22% 23% 24% 24% I/S 5% 4% 5% 4% 4% 4% Udenlandsk virksomhed 0% 1% 0% 0% 0% 0% Øvrige virksomheder 3% 5% 4% 3% 4% 4% I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% Tabel 2.10 viser væksten i procent i antallet af virksomheder fordelt efter ejerskabsform. Tabellen viser at der i region har været en vækst på 11 pct. i antallet af aktieselskaber, hvilket er relativ højt i forhold til den tilsvarende vækst i de øvrige regioner. I modsatte ende af skalaen har antallet af interessentselskaber i region været faldende med 6 pct., hvilket er det største fald blandt regionerne. Tabel 2.10: Ejerskabsfordeling Danmark og regionerne frem-/tilbagegang fra 2003 til 2006 Hovedstaden Nordjylland Sjælland Syddanmark Danmark Enkeltmandsvirksomhed 4% 7% 3% 7% 3% 5% A/S 11% 4% 7% 8% 6% 7% ApS 32% 24% 27% 31% 27% 27% I/S -6% -3% -2% -1% -4% -3% Udenlandsk virksomhed 41% 9% 100% 57% 56% 23% Øvrige virksomheder 6% 8% -1% 4% 5% 5% I alt 11% 10% 8% 12% 8% 10% Side 27

28 Figur 2.3 illustrerer væksten i antallet af enkeltmandsvirksomheder, Aktieselskaber, og Anpartsselskaber for region, region Hovedstaden og Danmark. Figuren viser at region har oplevet en markant vækst i antallet af Anpartsselskaber. Både ved sammenligning med de øvrige regioner, og ved sammenligning med væksten i antallet af enkeltmandsvirksomheder og aktieselskaber. Figur 2.3: Udvikling i virksomhedernes ejerskabsform i Danmark, region og Hovedstaden fra 2003 til % 32% 30% 25% 24% 27% 20% 15% 11% Hovedstaden Danmark 10% 5% 4% 7% 5% 4% 7% 0% Enkeltmand A/S ApS Side 28

29 3 Virksomhedernes økonomiske aktivitet Der er store forskelle i virksomhedernes økonomiske aktivitet. Det følgende afsnit har til formål at vise, hvordan virksomhederne fordeler sig efter: Omsætning Eksport Eksportandel Eksportintensitet Værditilvækst Værditilvækst per ansat Beskæftigelse Formålet hermed er at give en statistisk oversigt over, hvor aktive og vækstskabende virksomhedsbestanden i region er. Kapitlet vil give et billede af virksomhedernes aktivitetsmæssige størrelse, deres internationale fokus, væksten og produktiviteten. I det omfang det virker hensigtsmæssigt, vil virksomhedernes økonomiske aktivitet blive sammenholdt med virksomhedernes karakteristika. Kapitlet får herved en bedre anvendelighed såvel for policy-makers som for interessenter med ønske om at anvende det som statistiks opslagsværk. De enkelte variable sammenlignes på tværs af de 5 regioner og der drages sammenligninger til landsgennemsnittet på Danmark. Disse sammenligninger foretages for at belyse eventuelle geografiske forskelle. De enkelte variable sammenlignes endvidere over tid. Sammenligningen over tid foretages for at belyse en eventuel udvikling eller tendens over årene. Side 29

30 3.1 Omsætning Omsætningen afspejler aktiviteten i virksomhederne og giver en indikation den økonomiske aktivitet i virksomhederne. Omsætningen er tæt forbundet med væksten, hvorfor en øget omsætning som udgangspunkt er udtryk for en positiv udvikling i virksomhedsbestanden. Dette afsnit vil give et statistisk overblik over virksomhedernes omsætning fordelt på branche og virksomhedsstørrelse. Dette vil gøres ved at belyse: Den umiddelbare omsætning i virksomhederne i de enkelte brancher En regional sammenligning af omsætningen i virksomhederne i de enkelte brancher Udviklingen over tid i omsætningen i de enkelte brancher Omsætningen er tæt forbundet med væksten, hvorfor en relativ stor omsætningsfremgang i en branche som udgangspunkt er udtryk for en positiv udvikling i virksomhederne i den pågældende branche. Resultaterne vil herved kunne bruges til at understøtte branchetilpassede virksomhedsudviklingsprogrammer, såfremt der måtte være brancher, der vurderes at være trængte, og hvor der måtte være et samfundsgrundet ønske om øget aktivitet. Side 30

31 Tabel 3.1 viser virksomhedernes samlede omsætning fordelt efter branche. For region er det interessant, at virksomhederne i fremstillingen står for 35 pct. af den samlede omsætning. Denne andel er relativ stor i forhold til den tilsvarende andel for de øvrige regioner. Virksomhederne i Handel, hotel og restauration står med 44 pct. for den største andel af den samlede omsætning i region Midtjyland. Tabel 3.1: Omsætning på branche Danmark og regionerne i 2006 summeret på region (mio. kr) Hovedstaden Nordjylland Sjælland Syddanmark Danmark Fremstilling 35% 19%.. 22% Bygge og anlæg 8% 6%.. 13% Handel, hotel og restauration 44% 38%.. 50% Transport, post og tele 5% 21%.. 5% A A.. Forretningsservice 9% 17%.. 10% I alt 100% 100%.. 100% Note: A indikerer at tallet kun bygger på firmaer med hovedsæde og alle arbejdssteder i regionen. Bemærk at ikke-udfyldte celler enten skyldes manglende registreringer eller at data er diskretioneret af Danmarks Statistik. Bemærk også at det ikke kan afvises, at voldsomme udsving i data kan skyldes indflydelsesrige outliere, få observationer eller regnskabstekniske forhold, der medvirker til en skævvridning af data. Figur 3.1 viser fremgangen i procent i omsætningen fordelt på brancher. For region er det interessant, at omsætningsfremgangen indenfor Bygge og anlæg på 47 pct. og indenfor Handel, hotel og restauration på 28 pct. har været markant større end de tilsvarende omsætningsfremgange i region Hovedstanden på henholdsvis 33 pct. og 12 pct. Tilsvarende er det interessant, at omsætningsfremgangen indenfor Fremstillingen på 13 pct. og indenfor forretningsservice på 39 pct. har været markant lavere end de tilsvarende omsætningsfremgange i region Hovedstanden på henholdsvis 29 pct. og 56 pct. Side 31

32 Figur 3.1: Vækst i omsætning fra for region og region Hovedstaden, fordelt på branche. 60% 56% 50% 47% 40% 30% 29% 33% 28% 36% 34% 39% 20% 10% 13% 12% 0% Fremstilling Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Forretningsservice Hovedstaden Tabel 3.2 viser ligesom figur 3.1 fremgangen i procent i omsætningen fordelt på brancher. For region er det interessant, at omsætningsfremgangen indenfor Bygge og anlæg på 47 pct. er større end den tilsvarende fremgang i de øvrige regioner. Tilsvarende er det interessant, at omsætningsfremgangen indenfor Fremstillingen på 13 pct. i region og region Nordjylland er den laveste blandt regionerne. Tabel 3.2: Omsætning på branche Danmark og regionerne frem-/tilbagegang fra 2003 til 2006 Hovedstaden Nordjylland Sjælland Syddanmark Danmark Fremstilling 13% 29% 13% 16% 16% 19% Bygge og anlæg 47% 33% 36% 43% 43% 39% Handel, hotel og restauration 28% 12% 27% 38% 35% 23% Transport, post og tele 36% 34% 25% A 31% 20% A.. Forretningsservice 39% 56% 34% 39% 45% 50% Gennemsnit 25% 27%.. 33%.... Note: A indikerer at tallet kun bygger på firmaer med hovedsæde og alle arbejdssteder i regionen. Bemærk at ikke-udfyldte celler enten skyldes manglende registreringer eller at data er diskretioneret af Danmarks Statistik. Bemærk også at det ikke kan afvises, at voldsomme udsving i data kan skyldes indflydelsesrige outliere, få observationer eller regnskabstekniske forhold, der medvirker til en skævvridning af data. Side 32

33 Tabel 3.3 viser omsætningen per arbejdssted fordelt efter branche. For region er det interessant at virksomhederne i fremstillingen har en gennemsnitlig eksport per arbejdssted på over 40 mio. kr., hvilket er over dobbelt så meget som virksomhederne indenfor Handel, hotel og restauration. Noget af forklaringen på den markante forskel kan findes i, at virksomhederne i Fremstilling er større end virksomhederne i de øvrige brancher, jf. tabel 2.7. Tallene for region erpå niveau med landsgennemsnittet. Tabel 3.3: Omsætning per arbejdssted på branche Danmark og regionerne i 2006 summeret på region (1000 kr) Hovedstaden Nordjylland Sjælland Syddanmark Danmark Fremstilling Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Transport, post og tele A A.. Forretningsservice Gennemsnit Note: A indikerer at tallet kun bygger på firmaer med hovedsæde og alle arbejdssteder i regionen. Bemærk at ikke-udfyldte celler enten skyldes manglende registreringer eller at data er diskretioneret af Danmarks Statistik. Bemærk også at det ikke kan afvises, at voldsomme udsving i data kan skyldes indflydelsesrige outliere, få observationer eller regnskabstekniske forhold, der medvirker til en skævvridning af data. Tabel 3.4 viser fremgangen i procent i eksporten per arbejdssted fordelt efter branche. Tabellen viser for region at omsætningsfremgangen per arbejdssted har været størst indenfor Transport, post og tele med 29 pct. Mens den laveste omsætningsfremgang per arbejdssted var været indenfor Fremstillingen med 15 pct. og Forretningsservice med 17 pct. I forhold til de øvrige regioner skiller tallene for region sig ikke specielt ud. Tabel 3.4: Omsætning per arbejdssted på branche Danmark og regionerne frem- /tilbagegang fra 2003 til 2006 Hovedstaden Nordjylland Sjælland Syddanmark Danmark Fremstilling 15% 32% 8% 18% 16% 20% Bygge og anlæg 21% 11% 14% 14% 22% 16% Handel, hotel og restauration 22% 9% 23% 32% 29% 18% Transport, post og tele 29% 25% 24% A 27% 17% A.. Forretningsservice 17% 34% 18% 17% 25% 28% Gennemsnit 13% 15%.. 19%.... Note: A indikerer at tallet kun bygger på firmaer med hovedsæde og alle arbejdssteder i regionen. Bemærk at ikke-udfyldte celler enten skyldes manglende registreringer eller at data er diskretioneret af Danmarks Statistik. Bemærk også at det ikke kan afvises, at voldsomme udsving i data kan skyldes indflydelsesrige outliere, få observationer eller regnskabstekniske forhold, der medvirker til en skævvridning af data. Side 33

34 Tabel 3.5 viser virksomhedernes samlede omsætning fordelt efter branche og størrelse. For region er det interessant, at den samlede omsætning for store virksomheder i fremstillingsindustrien ligger væsentlig over niveauet for region Nordjylland, Sjælland og Syddanmark. Tabel 3.5: Omsætning på branche og virksomhedsstørrelse (9std.) Danmark og regionerne i 2006 (mio. kr) Hovedstaden Nordjylland Sjælland Syddanmark Danmark Fremstilling 0-9 (mikro virk.) (små virk.) (mellemstore virk.) (store virk.) Bygge og anlæg 0-9 (mikro virk.) Handel, hotel og restauration (små virk.) (mellemstore virk.) A A (store virk.) (mikro virk.) (små virk.) (mellemstore virk.) A (store virk.) Transport, post og tele 0-9 (mikro virk.) A A A (små virk.) A A (mellemstore virk.) A A A (store virk.) Forretningsservice 0-9 (mikro virk.) (små virk.) (mellemstore virk.) (store virk.) Note: A indikerer at tallet kun bygger på firmaer med hovedsæde og alle arbejdssteder i regionen. Bemærk at ikke-udfyldte celler enten skyldes manglende registreringer eller at data er diskretioneret af Danmarks Statistik. Bemærk også at det ikke kan afvises, at voldsomme udsving i data kan skyldes indflydelsesrige outliere, få observationer eller regnskabstekniske forhold, der medvirker til en skævvridning af data. Side 34