FORBEDRET ØKONOMI OG DYREVELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN VED ØGET OVERLEVELSE AF PATTEGRISE OG SMÅGRISE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORBEDRET ØKONOMI OG DYREVELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN VED ØGET OVERLEVELSE AF PATTEGRISE OG SMÅGRISE"

Transkript

1 Støttet af: FORBEDRET ØKONOMI OG DYREVELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN VED ØGET OVERLEVELSE AF PATTEGRISE OG SMÅGRISE NOTAT NR Der var god effekt af at sætte fokus på øget overlevelse af pattegrisene. Besætninger, der deltog i en staldskole, fik 0,4 grise per faring flere frem til salg. Besætninger der gennemgik et intensivt rådgivningsforløb fik 0,3 flere solgte grise. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES DORTHE POULSGÅRD FRANDSEN UDGIVET: 16. FEBRUAR 2017 Dyregruppe: Pattegrise, smågrise, søer Sammendrag Ofte kommer best practice ikke ud til alle på staldgangen. Selvom personalet vil det bedste for grisen og er uhyre motiverede for at lære, så viser erfaringerne, at det kniber med at udføre den ekstra indsats, der skal ydes, når viden skal implementeres i de daglige rutiner. I dette projekt blev implementeringen understøttet ved at indgå i et staldskoleforløb eller i et intensivt rådgivningsforløb. På staldskolerne blev viden implementeret via en fælles ligeværdig læring. I de intensive rådgivningsforløb blev implementering af viden baseret på et ekspertsystem. 70 besætninger har enten deltaget i en staldskole eller i et intensivt rådgivningsforløb. Den største effekt er samlet set kommet i de besætninger, der har 1

2 deltaget i en staldskole. Disse besætninger har fået 0,4 grise flere frem til salg fra et niveau på 13,7 solgte grise pr. faring. Besætningerne der har gennemgået et intensivt rådgivningsforløb har øget antallet af solgte grise pr. faring med 0,3 solgte grise fra et udgangspunkt på 13 solgte grise pr. faring. Målt ud fra tilbagemeldinger fra staldskolerne kan forklaringen til den store stigning i antallet af solgte grise pr. faring være den gode energi og konkrete viden, som deltagerne har bragt med hjem fra møderne. De første tilbagemeldinger fra de intensive rådgivningsbesøg indikerer, at de hyppige besøg hurtigere opbygger en fortrolighed og en tillid mellem rådgiver og ansatte/ejer. Effekten ved at sætte fokus på øget overlevelse af pattegrisene har på den korte bane givet en god effekt. Baggrund og målsætning Erfaringer fra tidligere projekter vedr. pattegriseoverlevelse har vist, at hver 7. pattegris dør af sult og hver 9. gris dør af blodforgiftning. Desuden aflives hver 25. gris som følge af utrivelighed (1). De nævnte dødsårsager kan alle reduceres via korrekt håndtering af pattegrisene, blot staldpersonalet er opmærksomt herpå og har den nødvendige faglige viden. Desværre ses alt for ofte, at best practice ikke er kommet ud til alle på staldgangen. Personalet vil det bedste for grisen og er uhyre motiverede for at lære nyt og forbedre deres svinefaglige kompetencer. Erfaringer viser også, at det ikke er nok at øge vidensniveauet, idet vi mennesker let falder tilbage til gamle rutiner, når hverdagen indfinder sig. Skal viden implementeres i de daglige rutiner, skal der ydes en indsats. Implementeringen understøttes ved at indgå i et staldskoleforløb eller i et intensivt rådgivningsforløb. På staldskolerne arbejdes med implementering af viden via en fælles ligeværdig læring. I de intensive rådgivningsforløb er implementering af viden baseret på et ekspertsystem. Projektets formål er at forbedre indtjeningen og dyrevelfærden i svineproduktionen via en målrettet indsats for, at flere pattegrise overlever indtil 30 kg. Materiale og metode Med DLBR-virksomhederne som tovholder blev der i august 2016 etableret 9 staldskoler med deltagere fra 5-6 forskellige besætninger i hver staldskole. 4 af de 9 staldskoler var med engelsktalende medarbejdere. Staldskoledeltagerne skulle være ansatte i et sohold og have deres daglige arbejde i farestalden. Desuden blev der etableret 18 intensive rådgivningsforløb. I alt deltog 70 besætninger i projektet. De deltagende besætninger var fordelt rundt om i hele landet (se figur 1) og måtte ikke tidligere have deltaget i VSP-projekter. 2

3 Figur 1. Besætninger, der har deltaget i staldskoler er markeret med rødt. Besætninger, der har været i et intensivt rådgivningsforløb er markeret med blåt. De deltagende besætninger skulle under projektperioden registrere følgende: Ugentlig optælling af antallet af døde pattegrise fordelt på hun- og hangrise Ugentlig optælling af antallet af døde smågrise Opgørelse over det ugentlige salg af pattegrise/smågrise Ved projektstart og -afslutning optælling af besætningens grise i farestalde og klimastalde, hvis der blev solgt 30 kg grise. Den tilknyttede rådgiver skulle ugentligt indtaste besætningens nøgletal i et regneark, ligesom antallet af døde pattegrise (hun- og hangrise), døde smågrise og antallet af solgte smågrise skulle indberettes. Måletallet for projektet blev valgt til at være antallet af solgte grise pr. faring. Staldskoler En staldskole er en gruppe af personer, der mødes om et fælles emne. Derudover er en staldskole karakteriseret ved, at gruppen har en ekstern facilitator, der styrer de 2-3 timer lange møder. Møderne afholdes hos deltagerne på skift. Forud for hvert møde har værten sammen med facilitatoren opstillet 2 problemstillinger, som staldskolen og derved deltagerne skal arbejde med på mødet. Mødet indledes med, at værten fortæller om en succeshistorie fra besætningen før dagens 2 problemstillinger præsenteres. Gruppens medlemmer har her mulighed for at stille korte og afklarende spørgsmål. Efterfølgende viser værten deltagerne rundt i staldene, og der må kun stilles afklarende spørgsmål til problemstillingerne. Selve problemløsningsforslagene præsenteres først efter staldgennemgangen, som typisk varer ca. 45 min. Efter runden med løsningsforslag, hvor hver deltager præsenterer efter tur, skal værten udvælge de forslag, som vedkommende vil arbejde med fremover. Hver staldskoledeltager skal også udvælge et fokuspunkt, som han/hun vil arbejde med hjemme i egen besætning. Der sættes 3

4 realistiske deadlines på de udvalgte tiltag, og på det efterfølgende møde bliver der fulgt op på punkterne, ligesom erfaringer vedrørende emnet deles. Alle staldskolerne blev startet i uge 36-37, 2016, og i alt 52 møder er afholdt i perioden fra 12/ til 13/ Intensive rådgivningsforløb Der blev i perioden fra 26/ til 30/ startet 18 intensive rådgivningsforløb op. Det intensive rådgivningsforløb indebar, at rådgiverne skulle lave 1 opstartsbesøg sammen med besætningsejeren og medarbejderne og efterfølgende aflægge 6 besætningsbesøg i hver besætning i perioden 26/ / Der skulle være minimum et fælles besøg med besætningsdyrlægen, og besøgene skulle have fokus på øget overlevelse af pattegrise og smågrise. Der er i perioden fra 26/ til 20/ afviklet i alt 126 besætningsbesøg Afsluttende seminar De 70 deltagende besætninger blev inviteret til et afsluttende seminar den 15/ På det afsluttende møde blev der kåret en vindersætning fra staldskolerne og de intensive rådgivningsforløb. Endelig blev der kåret en vinderstaldskole. Konkurrenceparameteren var største forbedring i antallet af solgte grise pr. faring. Ændring blev målt som forskellen mellem besætningens præstationer i 1. halvår af 2016 mod konkurrenceperioden, som gik fra uge 38 til uge 48. Resultater og diskussion Staldskoler De første positive tilbagemeldinger fra deltagerne blev modtaget allerede dagen efter, første staldskolemøde var afholdt, og de var samstemmende med de mange tilbagemeldinger, der siden er kommet. Møderne havde givet deltagerne en god energi/gejst, og motivationen er stor til at gå hjem og ændre og justere de daglige rutiner. Forslagene, der kommer frem på møderne var konstruktive og lige til at anvende i praksis. Deltagerne følte, at de indgik i et forpligtende fællesskab, og det virkede motiverende. Staldskolerne har motiveret personer, som besætningsejer eller driftsleder hidtil har oplevet svære at få til at ændre vaner. Endelig har elementet af at være udvalgt, og at man har gjort sig fortjent til at deltage i en staldskole, også skubbet i den positive retning. De ansatte var efter et staldskolebesøg i anden svinebesætning på grund af smittebeskyttelsen hindret i at vende tilbage til de daglige pligter i egen besætning resten af dagen. Nogle besætninger gav i stedet medarbejderen opgaver uden for stalden efter et staldskolemøde, mens andre har måttet rykke rundt på personale og opgaver. De praktiske udfordringer afholdt desværre nogle ansatte i at deltage på en staldskole. 4

5 De hyppige møder gjorde, at deltagerne hurtigt er kommet ind på livet af hinanden, hvilket øgede gejsten og motivationen markant. Mange deltagere havde tidligere været med i ERFA-grupper, som typisk blev afholdt i et mødelokale. At deltagerne på skift kommer på besøg hos hinanden gav en anden vægt bag råd og udsagn. Rådgiverne, som har været facilitatorer for staldskolerne har brugt andre kompetencer end de faglige, idet ekspertrollen er nedtonet. Strukturen fra staldskolemøderne har flere rådgivere allerede ført videre til allerede eksisterende ERFA-grupper. Intensive rådgivningsforløb Metoden bag de intensive rådgivningsforløb tager udgangspunkt i den kendte klassiske rådgivningsmodel med handlingsplaner og opfølgende besætningsbesøg. Det nye er, at besætningsbesøgene ligger med kun ca. 14 dages mellemrum, hvorfor opfølgningen på de iværksatte tiltag er hyppigere end i typiske rådgivningsforløb. Tilbagemeldingerne indikerer, at de hyppige besøg gør, at fortroligheden og tilliden mellem rådgiver på den ene side og ansatte/ejer på den anden side hurtigere opbygges og udvikles. Tryghed indgår som en væsentlig parameter i et rådgivningsforløb, og succesraten, for at viden bliver implementeret og bliver en naturlig ting af de daglige rutiner, øges. Indsamling og opgørelse af data Det har været en udfordring at få indsamlet data fra alle besætninger. Selvom besætningsejer fra start var bekendt med, at der skulle ske et flow af data fra besætningen, havde nogle besætningsejere ikke lyst til at videregive besætningsdata til rådgivere, da det kom til stykket. Nogle har undervejs opdaget, at de daglige registreringer ikke har været præcise nok, hvorfor der i disse besætninger også skulle bringes orden på den del. Enkelte besætninger har gennemført en sanering undervejs i projektet. Endelig har et stort arbejdspres og deraf manglende tid til at udføre registreringerne været en begrænsende faktor. Mange rådgivere fandt arbejdet med at samle de løbende registreringer af nøgletal fra besætningernes farestalde (levendefødte, dødfødte, fravænnede osv.) meget tidskrævende. Blandt andet fordi de jævnligt måtte rykke for besætningsdata. For projektet betød det, at inddateringerne ikke altid var ajour, men undervejs i projektperioden blev der oparbejdet en bedre disciplin vedr. indberetning af data. Ved projektets afslutning var der et godt samlet overblik af alle 70 besætninger. På figur 2 er det vist, hvor mange flere grise der er kommet frem salg per faring i de besætninger, der har deltaget i staldskolerne. 8 ud af 9 staldskoler var i stand til at øge antallet af solgte grise pr. faring. Den samlede fremgang er på 0,41 grise pr. faring. Udgangspunktet var et gennemsnit på 13,72 solgte grise pr. faring. Forventningen var en fremgang på 0,1 solgt gris pr. faring. De 70 besætninger har således indfriet forventningerne til fulde. Staldskolen med den største fremgang er kendetegnet ved, at alle 6 besætninger er inde i en positiv udvikling og under et har solgt 13,99 grise pr. faring. 5

6 Figur 2: Ændring i antallet af solgte grise pr. faring som gennemsnit pr. staldskole. Ændringen er målt mellem 1. halvår af 2016 mod konkurrenceperioden uge 38-48, På figur 3 ses de ændringer, som besætningerne, der har været med i det intensive forløb, har opnået i forhold til solgte grise pr. faring. Samlet set har de 18 besætninger solgt 0,3 grise mere pr. faring. Udgangspunktet var på 12,95 solgte grise pr. faring. Forventningen var, at besætningerne skulle sælge 0,1 gris ekstra pr. faring. Der har været fremgang i 12 ud af 18 besætninger. Besætningen med den største fremgang har øget antallet af solgte grise med 1,92 grise pr. faring, dog er der tale om et lavt udgangspunkt på 10,16 grise pr. faring i referenceperioden. Figur 3: Ændring i antallet af solgte grise pr. faring som gennemsnit pr. besætning, der har modtaget et intensivt rådgivningsforløb. Ændringen er målt mellem 1. halvår af 2016 mod konkurrenceperioden uge i

7 Udfordringen har været, at forsøgsperioden har været meget kort, og det er ikke påvist, om ændringen kan fastholdes. I andre lignende projekter har øget fokus givet en stor gevinst fra start, men effekten er klinget af efterfølgende. Sandsynligvis fordi ændringerne ikke er blevet implementeret på ordentlig facon. Konklusion Fokus på detaljerne i besætningerne giver en god effekt på overlevelsen af pattegrise og smågrise. I dette projekt har 70 besætninger enten deltaget i en staldskole eller i et intensivt rådgivningsforløb. Den største effekt er samlet set kommet i de besætninger, der har deltaget i en staldskole. Disse besætninger har fået 0,4 grise flere frem til salg fra et niveau på 13,7 solgte grise pr. faring. Besætningerne der har gennemgået et intensivt rådgivningsforløb har øget antallet af solgte grise pr. faring med 0,3 solgte grise fra et udgangspunkt på 13 solgte grise pr. faring. Målt ud fra tilbagemeldinger fra staldskolerne kan forklaringen til den store stigning i antallet af solgte grise pr. faring være den gode energi og konkrete viden, som deltagerne har bragt med hjem fra møderne. De første tilbagemeldinger fra de intensive rådgivningsbesøg indikerer, at de hyppige besøg hurtigere opbygger en fortrolighed og en tillid mellem rådgiver og ansatte/ejer. Effekten ved at sætte fokus på øget overlevelse af pattegrisene har på den korte bane givet en god effekt. 7

8 Referencer [1] Haugegaard, Svend.; Frandsen, Dorthe Poulsgård, (2017), Viden om dødsårsager forbedrede pattegriseoverlevelsen, Erfaring 1703, SEGES, Deltagere Tekniker: Peter Nøddebo Hansen Projektnr //KMY// Tlf.: Ophavsretten tilhører SEGES. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. SEGES er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 8

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise HOLD PATTEGRISENE I LIVE Seniorkonsulent Dorthe Poulsgård Frandsen, SEGES VSP Svinerådgiver Inga Riber, LandboNord Brønderslev 6. nov. 206 HVAD SKAL DU HØRE OM? Erfaringer fra besætninger, der gerne vil

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV

LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV Ved svinerådgiver Inga Riber Dagsorden Kort om Projekt PattegriseLIV Typiske indsatspunkter i besætningerne E-learning Konkurrence

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

Brug erfagruppens viden og engagement til konkret problemløsning. Projektchef Merete Studnitz Videncenter for Svineproduktion

Brug erfagruppens viden og engagement til konkret problemløsning. Projektchef Merete Studnitz Videncenter for Svineproduktion Brug erfagruppens viden og engagement til konkret problemløsning Projektchef Merete Studnitz Videncenter for Svineproduktion Erfagruppe Viden Engagement Konkret problemløsning Staldskole Struktureret mødeform

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

Rådgivning af landmænd i grupper

Rådgivning af landmænd i grupper Rådgivning af landmænd i grupper Norsk Landbruksrådgivning 14. januar 2011 Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark Traditionelle ERFA-grupper Fag-/produktions-specifikke

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Målet er højere overlevelse Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Fravænnede pr. årsso 35 30 25 Overlevende til slagtning 80% 75% 70% Dødeligheden

Læs mere

HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE?

HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE? HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE? Thomas Sønderby Bruun, Seniorprojektleder Team Fodereffektivitet, Videncenter for Svineproduktion Minikonference Comwell Middelfart 21.september 2015 ET KIG PÅ DATA BAG LANDSGENNEMSNITTET

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

HOLDBARHED HOS UNGE SØER

HOLDBARHED HOS UNGE SØER HOLDBARHED HOS UNGE SØER ERFARING NR. 1704 Det gav en gevinst på 101 kr. per årsso at øge holdbarheden blandt første og andet kuld-søer. Før blev hver tredje af de udsatte søer sat ud inden løbning til

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,

Læs mere

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt? Faringsovervågning og min deltagelse Faringsovervågning Sådan reducerer du antallet af dødfødte grise! Projektleder Sønke Møller, Afd. Ernæring og Reproduktion, VSP Sønke Møller - Ansat ved Svinerådgivning

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning FORLØBET MINUS 30 - BAGGRUNDEN

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning FORLØBET MINUS 30 - BAGGRUNDEN HVAD ER MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS? REDUCER FODERFORBRUGET MED MINUS30 Lisbeth Shooter, Innovation, Fodereffektivitet Gitte Hansen, Gefion Svinerådgivning Svinekongres D. 26. okt. 2016 At reducere

Læs mere

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring

Læs mere

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden København, april 2011 Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden Baggrund Den seneste opgørelse

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB ERFARING NR. 1604 En undersøgelse i udvalgte besætninger har vist, at tetracyklinforbruget kunne reduceres i 14 ud

Læs mere

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Gode råd og inspiration til landmænd, dyrlæger og fagkonsulenter Fælles spilleregler Afstemte forventninger Fokus på sundhed og velfærd i besætningen Udnyt alle

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen?

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen? Hvad kan sobesætningerne på klippeøen? Agronom Kirsten Vogt Kyndesen, Bornholms Landbrug kvk@bornholmslandbrug.dk Hvad kan besætningerne på klippeøen? Hvor høj er effektiviteten i de bornholmske sohold?

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Hvordan kan ledelsesfokus øge overlevelsen i farestalden Chefkonsulent Merete L. Andersen Svinerådgiver Inga Riber Leder du dine medarbejdere? - Eller leder de efter dig? God ledelse

Læs mere

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

LEAN - ledelse i praksis. Svinekonsulent Martin Mølgaard Pedersen, LMO & Driftsleder Kristian Vinther, Overgård Gods

LEAN - ledelse i praksis. Svinekonsulent Martin Mølgaard Pedersen, LMO & Driftsleder Kristian Vinther, Overgård Gods LEAN - ledelse i praksis Svinekonsulent Martin Mølgaard Pedersen, LMO & Driftsleder Kristian Vinther, Overgård Gods LEAN - ledelse i praksis Ledelse alle snakker om det, men få gør nok ved det! Ledelse

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

Beretning Nr. 47. 1. Projektets titel Udvikling og implementering af rådgivningskoncepter: 2. Projektperiode 2 år

Beretning Nr. 47. 1. Projektets titel Udvikling og implementering af rådgivningskoncepter: 2. Projektperiode 2 år Beretning Nr. 47 1. Projektets titel Udvikling og implementering af rådgivningskoncepter: 2. Projektperiode 2 år Projektstart: januar 2010 Projektafslutning: december 2011 Projektstart: 28.04.10 Projektafslutning:

Læs mere

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i

Læs mere

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Svineproducent Leif Vestergaard, Vestergaard og Larsen I/S Og Agronom Sønke Møller, Om bedriften Vestergaard & Larsen I/S opstartet september

Læs mere

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN HVAD ER MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS? REDUCER FODERFORBRUGET MED MINUS30 Lisbeth Shooter, Innovation, Fodereffektivitet Peter Jacobsen, Landbonord Landbonord D. 16. nov. 2016 At reducere det samlede

Læs mere

Staldskolemateriale til Fokusgruppe Robuste besætninger ved bedre smittebeskyttelse

Staldskolemateriale til Fokusgruppe Robuste besætninger ved bedre smittebeskyttelse Staldskolemateriale til Fokusgruppe Robuste besætninger ved bedre smittebeskyttelse Dette er en manual, der beskriver tanker bag Fokusgrupper, emner ved fokusgruppens møder og processen bag afholdelse

Læs mere

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER ERFARING NR. 1209 I et demonstrationsprojekt blev der i fire besætninger sat fokus på rådgivning og implementering af tilgængelig viden, hvilket

Læs mere

RÅDGIVNING DER RYKKER

RÅDGIVNING DER RYKKER RÅDGIVNING DER RYKKER Økonomisk stormøde for svineproducenter 2. November 2016, Gefion Ledelseskonsulent Tove Goldbeck Jensen, Gefion Hvad virker og hvordan synliggøre Det lange seje træk = Forløb VSP

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10.

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. marts 2015 MÅLSÆTNINGEN ER KLAR Dan: Der skal overleve en gris mere pr.

Læs mere

PIG IT-dataindsamling

PIG IT-dataindsamling PIG IT-dataindsamling NOTAT PIG IT projektet er et samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet og KU-Life med VSP som dataleverandør. Der udvikles metoder til at overvåge vækstdyrenes produktivitet, sundhed

Læs mere

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold

Læs mere

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES

Læs mere

Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde

Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde Fmd., Sektion vedr. Svin Den Danske Dyrlægeforening. Svinedyrlæge, medejer af Porcus. Maj 2016 1 Hvor og hvornår

Læs mere

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter Find en halv mio. kroner DB-tjek giver svineproducenten mulighed for at måle sig med andre svineproducenter på udvalgte parametre, der alle påvirker dækningsbidraget. Tema > > Dorthe Poulsgård Frandsen,

Læs mere

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:

Læs mere

DANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion

DANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion DANSK SVINEPRODUKTION ÅR 2025 Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion 1.5.2017 2.. FRAVÆNNEDE GRISE PER KULD - STIGNINGEN FORTSÆTTER MANGE ÅR FREM! FREMTIDSGRISEN 2027? Forudsætning og fundament

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

Beretning til årsmøde 30. januar Merete Lehmann Andersen

Beretning til årsmøde 30. januar Merete Lehmann Andersen Beretning til årsmøde 30. januar 2015 Ved Chefkonsulent Ved Chefkonsulent Merete Lehmann Andersen Beretning Den økonomiske k situation ti Produktionsresultater DB-tjek Hold fokus MRSA Medierne LandboNord

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017

ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017 ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017 NOTAT NR. 1726 Regnearket kan beregne muligheder for udvidelser af slagtesvineproduktionen i eksisterende stalde godkendt efter 1. januar 2007 og opnåelig

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser

Læs mere

Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I

Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I Deltagere: 1 person fra hver af de 10 besætninger i PattegriseLIV model I (management) Den udvalgte person skal arbejde i farestalden og kunne forstå dansk, men

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

LANDBONORD Erhvervsparken 1 9700 Brønderslev

LANDBONORD Erhvervsparken 1 9700 Brønderslev Til erfagruppen LANDBONORD Erhvervsparken 1 9700 Brønderslev SvineRådgivning Tlf. 9624 1881 Fax. 9624 2426 www.landbonord.dk Brønderslev, den 29. september 2015 erfa-indbydelse driftsledere, 25 law/anj

Læs mere

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent PATTEGRISELIV - Hvordan redder jeg grise v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent MODELLER I PATTEGRISELIV Model 1 Management Besætningsdyrlæge, farestaldsekspert Model 2 Ledelse Farestaldsekspert,

Læs mere

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER & NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER NOTAT De nyetablerede svineproducenter i perioden 2009-2013 har en økonomi der ikke adskiller sig væsentligt fra gennemsnittet. De familiehandlede bedrifter har en højere

Læs mere

MANAGEMENT I FARESTALDEN

MANAGEMENT I FARESTALDEN MANAGEMENT I FARESTALDEN TANKER OMKRING FARINGSOVERVÅGNING SIKKER ANTISTOFFORSYNING BRUG AF MINDSTEAMMER OG KOLDE GRISE Flemming Thorup, Anlæg og Miljø Fagligt nyt Munkebjerg 27. September 2017 LFID-12-32671

Læs mere

DANISH CROWN RÅDGIVNING

DANISH CROWN RÅDGIVNING DANISH CROWN RÅDGIVNING RÅDGIVNING I STALDEN Danish Crown Rådgivning er sat sammen i forskellige pakker, så du kan finde den rådgivningsform, der passer dig. DANISH CROWN RÅDGIVNING HAR TRE NØGLEORD Rådgivning

Læs mere

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL VIPIGLETS DE FØRSTE TAL PROGRAM Baggrund Lommebogen teori og tal Obduktioner teori og tal Opsamling Diskussion og spørgsmål BAGGRUND OG MATERIALE Hvad? Undersøge risikofaktorer for pattegrisedødelighed

Læs mere

Kuvøse til svagfødte Af virksomhedsleder Leif Vestergaard, SvineRådgivningen. Indhold Kuvøse til svagfødte. September 2015. Landsgennemsnit 2014

Kuvøse til svagfødte Af virksomhedsleder Leif Vestergaard, SvineRådgivningen. Indhold Kuvøse til svagfødte. September 2015. Landsgennemsnit 2014 September 2015 Indhold Kuvøse til svagfødte - Hvordan gør vi så, uden at det tager for meget tid? Landsgennemsnit 2014 - Nøgletal for sohold - Nøgletal for slagtesvin Lejede stalde og produktionstilladelser

Læs mere

Input fra workshops Styr på soholdet

Input fra workshops Styr på soholdet Input fra workshops Styr på soholdet VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Kongres for svineproducenter 27. Oktober 2010. GRUPPE 1 Fra polt til gylt med succes. Hvad kunne I bruge fra oplægget? Sodødelighed ikke reduceret

Læs mere

MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS

MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS Lisbeth Shooter Projektleder Minus30 Afdelingsleder Patriotisk Selskab Danvet Årsmøde Brædstrup 13. Marts 2015 At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen

Læs mere

Beskrivelse af produkter i ReproTjek

Beskrivelse af produkter i ReproTjek Beskrivelse af produkter i ReproTjek ReproTjek består af ReproTjek - Basis plus nogle tilvalg. Tilvalgene er produkter, kvægbrugeren skal betale ekstra for, mens alle produkter under ReproTjek - Basis

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

Turbo på Slagtesvin LFID-12-7102. Afslutningsmøde. Projektleder Jette Pedersen, VSP

Turbo på Slagtesvin LFID-12-7102. Afslutningsmøde. Projektleder Jette Pedersen, VSP Turbo på Slagtesvin Afslutningsmøde Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7102 Dagens program Velkomst og gennemgang af resultater Resultater generelt Brugerundersøgelser Ændre vaner hvordan? Målgrupper

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Udnyt dine data og boost soholdet

Udnyt dine data og boost soholdet Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet

Læs mere

Slutrapport for kampagnen Flokbehandling af svin

Slutrapport for kampagnen Flokbehandling af svin J. nr.: 2014-13-60-00059 21. marts 2016 Slutrapport for kampagnen Flokbehandling af svin INDLEDNING Antibiotikaforbruget i de danske svinebesætninger skal holdes på et lavt og ansvarligt niveau, fordi

Læs mere

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh 32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift

Læs mere

Hvordan præsenterer du din strategi i banken? Virksomhedsrådgiverne Jørgen Cæsar Jensen og Jacob Frey Hansen

Hvordan præsenterer du din strategi i banken? Virksomhedsrådgiverne Jørgen Cæsar Jensen og Jacob Frey Hansen Hvordan præsenterer du din strategi i banken? Virksomhedsrådgiverne Jørgen Cæsar Jensen og Jacob Frey Hansen 1 2 24. oktober 2016 Indlægget indhold 1. Før mødet Udarbejdelse af materiale Klarhed over kompetencer

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING Støttet af: STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING ERFARING NR. 1417 Kontante kapacitetsomkostninger til energi, arbejde og vedligehold af hjemmeblandingsanlæg er målt på 11 bedrifter. De målte

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Soen længe leve - det betaler sig

Soen længe leve - det betaler sig Soen længe leve - det betaler sig Svinekongres 2012 Tove Goldbeck Jensen, Ledelsesrådgiver, Gefion Ida Friis Overgaard, Svinefagdyrlæge, LVK Thomas Olesen, Soholder, i/s Pilegård Foto: Landbrug & Fødevarer

Læs mere

HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD. SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN. 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin

HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD. SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN. 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN Joachim Glerup Andersen, Innovation Foredrag nr. 41, Herning 26. oktober 2016 HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin 2. del: Sådan

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD VI ER PÅ VEJ PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN TIDSPLAN

SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD VI ER PÅ VEJ PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN TIDSPLAN HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin 2. del: Sådan gør jeg Besætning med lavt foderforbrug Anders Rahbek, Frølund Agro HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN Joachim

Læs mere

Udviklingsaktiviteter i VSP

Udviklingsaktiviteter i VSP Udviklingsaktiviteter i VSP -Friland og Økologi v. Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata 70 pct. i 2013 85 pct.

Læs mere

Medlemsmøde Sundhedsrådgivningsaftaler for Kvægbesætninger Nye regler xx december Sektions v. Kvæg Vigsted Kursus og Konferencecenter

Medlemsmøde Sundhedsrådgivningsaftaler for Kvægbesætninger Nye regler xx december Sektions v. Kvæg Vigsted Kursus og Konferencecenter Medlemsmøde 29-11-2016 Sundhedsrådgivningsaftaler for Kvægbesætninger Nye regler xx december 2016 Sektions v. Kvæg Vigsted Kursus og Konferencecenter Jens Philipsen Program 17.00 Velkomst 17.05-17.30 Orientering

Læs mere

Konceptbeskrivelse AI/AU

Konceptbeskrivelse AI/AU Konceptbeskrivelse AI/AU Indledning Det overordnede mål med konceptet er, at forbedre svineproducentens økonomiske resultat. Metoden til at rykke på det økonomiske resultat, er at implementere kendt viden

Læs mere

SEGES P/S seges.dk PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER) TOTALDØDELIGHED, % -1. STATUS PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER) HVAD SER VI... HVAD SER VI...

SEGES P/S seges.dk PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER) TOTALDØDELIGHED, % -1. STATUS PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER) HVAD SER VI... HVAD SER VI... PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER) April September LEDER I LANDBRUGET - PATTEGRISELIV Dorthe Poulsgård Frandsen, SEGES, VSP Bygholm Landbrugsskole 15. september 2015 2... Rød management model I Blå ledelse

Læs mere

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene? Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

MARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN

MARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN MEDDELELSE NR. 868 Fravænnede grise kan smittes med Lawsonia fra andre grise og fra bakterier som har overlevet rengøring og desinfektion af smågrisestaldene. Normalt er smittepresset i farestalden meget

Læs mere

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin

Læs mere

MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES

MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGI- PROCES LYKKES er udgivet af SEGES P/S SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse Agro Food

Læs mere

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran! Praktikhæfte Svinebesætning - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at give

Læs mere