UNDERUDVALGET FOR REGIONAL UDVIKLING. Sted: Øresundshuset, Gl. Kongevej 1, Frederiksberg

Transkript

1 K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN UNDERUDVALGET FOR REGIONAL UDVIKLING Tirsdag den 6. november 2007 Kl. 9:30 11:30 Sted: Øresundshuset, Gl. Kongevej 1, Frederiksberg Mødelokale: Mødelokale 2 (3. sal) Møde nr. 9 Mødet slut kl Medlemmer: Benedikte Kiær Michael Lange Bent Larsen Hans Toft Abbas Razvi Marianne Stendell Vagn Majland Allan Schneidermann Britta Due Andersen Fraværende: Britta Due Andersen Hans Toft Abbas Razvi

2 Indholdsfortegnelse Side 1. Foreløbige resultater af udredning om miljø 3 2. Status på forberedelse af borgerdialogmøde 8 3. Eventuelt 10 Ingen meddelelser 2

3 Den 6. november UNDERUDVALGET FOR REGIONAL UDVIKLING SAG NR. 1 FORELØBIGE RESULTATER AF UDREDNING OM MILJØ ADMINISTRATIONENS INDSTILLING at underudvalget drøfter de foreløbige resultater af udredninger om miljø. SAGSFREMSTILLING Der er indgået kontrakt med COWI om at lave de udredninger på miljø-området, som underudvalget blev enige om på forrige møde den 9. oktober (Bilag 1: Tilrettet notat om udredningsarbejde om miljø og bæredygtighed, som blev eftersendt til udvalget den 18. oktober 2007.) De foreløbige resultater af udredningsarbejdet leveres løbende fra COWI. På nuværende tidspunkt foreligger der notater om: (bilag 2) 1. Status på miljøtilstanden i regionen 2. Samarbejde om bæredygtig udvikling/agenda 21 i storbyområder 3. Kommunernes planer for det regionale cykelstinet 4. Landbrugs- og fødevareudvikling. Notaterne er foreløbige og vil blive videreudviklet særligt i forhold til større fokus på fakta om hovedstadsregionen, opdeling af kilder til forurening f.eks. med CO2 på sektorer og internationale sammenligninger. De overordnede foreløbige konklusioner i udredningerne er følgende, opdelt på hvert af de 4 notater: 1. Status på den nuværende miljøtilstand i regionen Notatet skal give en status for regionens aktuelle miljøproblemer samt regionens muligheder for at påvirke disse for at sikre en styrket indsats for miljøet. Luftforurening: Generelt er der målt en forbedring af luftkvaliteten i byerne de senere år. Det skyldes blyfri benzin, brug af renere brændsler og røggasrensning på kraftværkerne, og at størstedelen af personbilerne har katalysator. Der er en særlig udfordring med at begrænse forureningen med kvælstofoxider og partikler. Målinger indikerer, at det kan blive vanskeligt at overholde EU s skærpede grænseværdier herfor, der træder i kraft i Separate målinger har i nogle områder kunnet bekræfte, at grænseværdierne for partikler fra brændeovne og pejse overskrides. 3

4 Klima og den globale opvarmning: Kuldioxid er den vigtigste drivhusgas, fulgt af lattergas og metan. De vigtigste kilder for udledning af drivhusgasser var i 2005 energisektoren (36,2 %), transportsektoren (21,6 %) samt land- og skovbrug (19,1 %). Anvender man kun CO2 som målestok, bliver værdierne anderledes. F.eks. bidrog transportsektoren alene i 2005 med 26% til det samlede udslip af CO2. En måling af Danmarks udslip af CO2 viser et fald på 14,9% fra 1990 til 2003, til trods for et nogenlunde konstant bruttoenergiforbrug og stigningen i BNP. Dvs. det er lykkedes at etablere en afkobling fra den økonomiske udvikling. Klimaet i Danmark er blevet varmere og forventes fremover generelt at ændre sig mod et varmere, mere fugtigt og mere blæsende klima, med flere storme og perioder med stor nedbør. Vandafstrømningen i vandløbene er i løbet af de seneste 85 år steget i takt med den øgede nedbør. Det betyder øget risiko for udvaskning af kvælstof og andre næringsstoffer, hvilket på sigt kan få konsekvenser for afvandingstilstanden i ådale og påvirke den økologiske kvalitet i søer, vandløb og fjorde. Der kan oftere forventes oversvømmelser pga. kraftigere regnskyl kombineret med et større befæstiget areal (asfalt, fliser), samt øget kysterosion som følge af højere vandstand. Støj: Støj fra trafikken er den væsentligste kilde til støj i det eksterne miljø. Det er hovedsagligt i byområder, at støjbelastningen er stor. I hele Danmark er ca boliger belastet af så kraftig støj fra vejtrafikken, at det overskrider den vejledende grænseværdi. Overraskende bliver flere generet af støj fra naboerne end af støj fra trafikken. Den største belastning af mennesker med støj sker, hvis man udsættes for støj i nattetimerne, så man får forstyrret sin nattesøvn. Der er flere tiltag til at mindske støjbelastningen, f.eks. regeringens strategi for at begrænse vejtrafikstøj fra 2003, EU s støjdirektiv og nationalt fastsatte, vejledende grænseværdier for støjniveauet fra udendørs støjkilder samt krav til lydkvaliteten i bygninger. Overfladevand: Landbrug, industri og husholdninger er de hovedansvarlige for forureningen af vandmiljøet. Forureningen påvirker vandkvaliteten med risiko for, at forureningen siver ned til grundvandet, næringsstofferne øger produktionen af alger i søer, fjorde og havområder, og de miljøfremmede stoffer påvirker dyre- og planteliv. Miljøtilstanden i de danske vandløb er generelt forbedret igennem de senere år, selvom de opstillede målsætninger fortsat ikke er opfyldt for mere end ca. halvdelens vedkommende. Hovedparten af de danske søer lever kun i mindre grad op til de opstillede målsætninger. Jord og grundvand: I hovedstadsregionen har industrialiseringen sat sig spor i form af forurenede grunde. På dyrkede arealer tilføres kunstgødning og pesticider. Over tid vil forureningen af overfladejorden være til fare for kvaliteten af grundvandet og dermed vores drikkevandsressourcer. Vandressourcen er mindre, end vi troede. Nyere opgørelser viser næsten en halvering af vandressourcen dvs. det vand, vi har til rådighed til drikkevand, industrielt vandforbrug og vanding. Sam- 4

5 tidig er vandressourcen flere steder overudnyttet, og det gælder specielt i hovedstadsområdet. I Nordsjælland/hovedstadsområdet er det industriens og husholdningernes vandforbrug, som er årsag til overudnyttelsen. Affald: Målet for den fremtidige indsats over for de samlede affaldsmængder er at øge genanvendelsen. Samtidig er det målet at nedbringe mængden af affald til deponering, således at vi undgår at tabe ressourcer. En opgørelse af affaldsmængder og behandlingskapacitet fra i alt ca. 20 affaldsanlæg i Region Hovedstaden viser, at ud fra en fremskrivning af affaldsmængder til deponering, vil den samlede kapacitet være opbrugt i år I Region Hovedstaden udgør forurenet jord en væsentlig fraktion, og det kan give problemer kapacitetsmæssigt indenfor en ganske kort årrække. 2. Samarbejder om bæredygtig udvikling/agenda 21 i storbyområder Notatet giver en oplistning af eksempler på både regionale, nationale og internationale samarbejder for at fremme miljø og bæredygtighed i offentlige og private virksomheder. Blandt formålene nævnes at kvalitetssikre, harmonisere og dokumentere miljøarbejdet, at dele kompetencer og værktøjer og fremme etablering af særlige miljøpartnerskaber for en bæredygtig udvikling. Hovedformålene på det internationale niveau er at fremme nye ideer om bæredygtighed i europæiske bymiljøer, erfaringsudveksle, at udbrede eksempler på bæredygtighed på byniveau, og at formulere anbefalinger til EU-institutioner, nationale, regionale og lokale myndigheder for at fremme implementeringen af EU s miljøhandlingsprogrammer. Projekterne forsyner byernes myndigheder med effektive værktøjer til forbedring af bymiljøet. 3. Kommunernes planer for det regionale cykelstinet Notatet omhandler udelukkende det regionale trafikstinet og beskæftiger sig således ikke med de regionale rekreative stier. Med baggrund i Regionplan 2005 konstateres det, at inden for regionens grænser er der udpeget 5 strækninger, der indeholder "missing links", og hvor planlægningen for anlæg af trafikstier bør i gangsættes. Fire af strækningerne er kommunale vejstrækninger, mens den femte er statslig. Notatet påpeger, at det bliver en vigtig opgave for Region Hovedstaden i samarbejde med kommunerne at få indarbejdet konkrete planer for trafikstier på strækningerne med "missing links" i det kommende landsplandirektiv og de kommende kommuneplaner. De berørte kommuner er: Gribskov, Hillerød, Helsingør, Hørsholm og Frederikssund kommuner. 4. Landbrugs- og fødevareudvikling Dette notat er stadig under udarbejdelse, men det er hensigten, at det skal give en beskrivelse af fordelingen i det åbne land mellem landbrugsarealer og bymæssig bebyggelse, herunder også vådområder og attraktive kystområder, og hvorledes en benyttelse og beskyttelse af disse kan fremmes. Det er hensigten, at strategier 5

6 for samspillet mellem by og land, landbrug, fødevareproduktion, rekreativ anvendelse af det åbne land osv. kan indgå som strategiske elementer i den regionale udviklingsplan. Den regionale udviklingsplan kan på det strategiske niveau beskæftige sig med landbrugets rolle som arealforvalter og "leverandør" af oplevelser og rekreative muligheder for befolkningen, mens kommuneplanerne indeholder den fysiske planlægning for det åbne land, herunder retningslinier for landbrugsområderne. Sideløbende med den regionale udviklingsplan beskæftiger vækstforums erhvervsudviklingsstrategi sig med fødevareproduktion i forhold til en målsætning om at belyse og styrke erhvervsklyngedannelse inden for fødevarer, ernæring og sundhed. Notatet har ligeledes til hensigt at beskrive regionens landbrug og arealanvendelse i det åbne land. En beskrivelse af fordelingen mellem landbrugsarealer og bymæssig bebyggelse, herunder også i forhold til vådområder, rekreative områder, fredede områder, skovområder, planer for et nationalparkområde Kongernes Nordsjælland m.m. Der gives eksempel på områder, hvor landbrugsarealerne optræder som åndehuller for byen mellem bymæssig bebyggelse, og hvor landbrugsarealerne fungerer på landbrugets præmisser. Ligeledes gives der eksempler på attraktive kystområder, og hvorledes der kan fremmes benyttelse og beskyttelse af disse. Notatet afsluttes med en perspektivering af hovedstadsregionens landbrug. Den videre proces Resultatet af de resterende udredninger om miljø vil underudvalget få mulighed for at drøfte på næste møde. Det drejer sig om følgende emner: Oversigt over EU s 6. miljøhandlingsprogram og regionens udfordringer for at opfylde disse målsætninger Eksempler på regionens særlige potentialer for en bæredygtig vækst Eksempler på hvordan samarbejdet mellem aktører, virksomheder, kommuner, forskningsinstitutioner og organisationer kan styrkes Eksempler på miljø- og energi-indsatsområder på regionens største virksomheder En oversigt over EU s væsentligste transportpolitiske målsætninger til sikring af en bæredygtig transport til vands, til vands og i luften Eksempler på storbyregioners indsats for at fastholde regionen som trafikknudepunkt på et bæredygtigt grundlag og Eksempler på virkemidler der skal til for at styrke miljøvenlige transportformer. Underudvalgets drøftelser af de foreløbige resultater af udredningsarbejdet skaber grundlag for udarbejdelsen af det første samlede oplæg til den regionale udviklingsplan, som underudvalget skal drøfte i december og i januar Herefter drøftes oplæg til udviklingsplanen med kommunerne. I marts 2008 behandles oplæg til udviklingsplanen i regionsrådet med henblik på udsendelse til offentlig debat og høring. 6

7 KONKLUSION Udvalget gennemgik de 4 status- og baggrundsnotater, som man generelt fandt meget informative. Der blev stillet forslag til en række konkrete uddybninger, som administrationen vil se nærmere på. Bilagsfortegnelse: 1. Tilrettet notat om udredningsarbejde om miljø og bæredygtighed, som blev eftersendt til underudvalget den 18. oktober Fire notater med foreløbige resultater af udredningen om miljø fra COWI. Sagsnr: Arkiv:

8 Den 6. november 2007 UNDERUDVALGET FOR REGIONAL UDVIKLING SAG NR. 2 STATUS PÅ FORBEREDELSE AF BORGERDIALOGMØDE ADMINISTRATIONENS INDSTILLING at underudvalget tager status på forberedelsen af borgerdialogmødet den 17. november 2007 til efterretning. SAGSFREMSTILLING Teknologirådet og administrationen har arbejdet videre med programmet for borgerdialogmødet, der afholdes på Axelborg den 17. november 2007 kl (bilag 1). Underudvalget drøftede programmet på møde 11. september Siden da er der som afslutning programsat en dialog om brikker til en vision for udviklingen i regionen. Dagens program fokuserer indtil da på de udvalgte temaområder infrastruktur, uddannelse og miljø. Debatavisen, som sætter rammerne for borgerdialogen, blev den 23. oktober 2007 godkendt af forretningsudvalget med få ændringer. (Endelig udgave af debatavisen udleveres på mødet.) Debatavisen sendes 2. november 2007 til de borgere, der har tilmeldt sig borgerdialogmødet, samt til de øvrige inviterede til borgerdialogmødet. Debatavisen kan også ses på regionens hjemmeside, og den sendes til regionens kommuner og naboregionerne Sjælland og Skåne. Endelig vil debatavisen blive omdelt til regionens større biblioteker som en del af en bredere informationsindsats om regional udvikling og arbejdet med den regionale udviklingsplan. Målet er at ca. 200 borgere deltager i borgerdialogmødet. Pr. 30. oktober 2007 har 273 borgere tilmeldt sig dialogmødet. Teknologirådets erfaring er, at omkring 1/3 af de tilmeldte melder afbud eller ikke møder op. Efter udsendelse af debatavisen forventes yderligere tilmeldinger, så der på dagen vil være ca. 200 deltagere. I forbindelse med borgerdialogmødet arbejder administrationen på at skabe opmærksomhed på mødet og dialogformen i medierne, også for at sikre borgernes interesse i at deltage. Der annonces i gratisaviser, udsendes pressemeddelelser og skrives eventuelt indlæg til aviserne. Samtidig er administrationen i dialog med 8

9 Berlingske Tidende, som bringer artikler om borgerdialogen i avisen, debatskabende indslag, quiz m.v. på avisens hjemmeside. Som tidligere nævnt vil der kl være en udstilling af dagens resultater og en reception. Borgermødets resultater vil her blive overdraget til regionsrådets formand Vibeke Storm Rasmussen og formanden for underudvalget for regional udvikling Benedikte Kiær. Regionsrådsmedlemmer er inviteret til at deltage fra kl Pressen inviteres til at overvære udstillingen og modtagelsen af borgernes arbejde. KONKLUSION Udvalget tog status til efterretning. Der vil ske en bred henvendelse til pressen om borgerdialogmødet. Debatavisen vil tillige blive tilbudt til undervisningsformål, hvorfor den ikke blot vil blive sendt til kommunerne, men også direkte til gymnasier, erhvervsskoler, VUC er og universiteterne i hovedstadsregionen. Bilagsfortegnelse: 1. Foreløbigt program for borgerdialogmødet. 2. Endelig udgave af debatavisen udleveres på mødet. Sagsnr: Arkiv:

10 Den 6. november UNDERUDVALGET FOR REGIONAL UDVIKLING 3. EVENTUELT MØDET SLUT: Kl NÆSTE MØDE: Onsdag den 12. december kl i Øresundshuset. 10