Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: 6. klasse fra Hornsyld skole. Erhverv:

Transkript

1 Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: 6. klasse fra Hornsyld skole Erhverv: 1

2 Skabelon til drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t) fag indgår i forløbet? Alderstrin Hvilke(t) alderstrin er involveret i forløbet? Tidsforbrug Antal timer pr. uge, der bruges ude og hjemme Omfang Hvor mange elever og lærere deltager i forløbet? Virksomhed(er) Hvilke typer virksomheder er med i forløbet? N/T matematik arbejdskendskab - (sløjd billedkunst) år. 2 timer + besøg på virksomheden 18 elever og 1 lærer Emballagevirksomhed 2

3 Fagdidaktisk fokus i planlægningsfasen Hvad skal eleverne arbejde med? Kort beskrivelse af de begreber, emner og arbejdsmetoder, som er i fokus i elevaktiviteterne før, under og efter virksomhedskontakten Formål og mål med aktiviteten/forløbet Kort beskrivelse af, hvad eleverne skal blive i stand til gennem disse aktiviteter (med henvisning til generelle mål, herunder fælles fagmål og elevens alsidige udvikling, it-kompetenceudvikling, uddannelsesparathed) Hvem skal eleverne møde? Kort beskrivelse af hvem der fungere som rollemodel(ler) for eleverne i virksomheden (fordi de har et spændende job/en spændende uddannelse og formår at skabe interesse hos eleverne) N/T: Materialekendskab, magnetisme, undertryk, overtryk, metals reaktion overfor temperaturpåv. og andre påv. Mat: Længde-, flade-, rummål, vægt. Arbejdskendskab: Hvem arbejder på virksomheden? Hvad kan virksomheden tilbyde af evt. fremtidige jobmuligheder? Hvilke uddannelser fører dertil? Hvem aftager produkterne? Hvad gør man for at afsætte produkterne? osv. Sløjd/billedkunst: Man prøvede at designe egne emballager, forme metal, lodde, sammenføje og dekorere. Projektets formål: At få sat et lille frø en indsigt -, der kan være medvirkende til at skærpe interessen for de teknisk-naturvidenskabelige fag og senere at foretage et kvalificeret uddannelses-/erhvervsvalg, hvor den i projektet samarbejdende virksomhed kan være et attraktivt valg. samt Eleverne skal have erhvervet kendskab til teknikker og processer, der går hånd i hånd med det matematiske og teknisk/naturfaglige. Ser man på trinmålene i N/T, har projektet inddraget eleverne på følgende områder: Anvende materialer og stoffer, både syntetiske og naturskabte undersøge og vurdere stoffernes forskellige egenskaber, herunder styrke, isolerings- og ledningsevne samt muligheder for genbrug (bl.a. affaldshåndtering på virksomheden). Eksempler på ressourcer og anvendelse af teknik, der har betydning for menneskers levevilkår, herunder vand, energi og transport. Projektleder, ingeniør, it-ansvarlig, maskinkonstruktør. Hvordan skal elevernes aktiviteter organiseres? Kort beskrivelse af konkrete aktiviteter før under og efter kontakten til virksomheden (eleverne som hovedaktører) 1. Virksomhedskendskab: Elev-forældrerapport: Hvad kender jeg til Glud og Marstrand a/s. 2. Det praktiske: a. Materialekendskab. Undersøg (beskaffenhed, egenskaber mm.), afprøv. b. Opgave: Hvilken blikemballage har du aldrig set eller hørt om?. Tegn og lav en prototype af denne emballage 3

4 3. Besøg fra virksomheden: Elevopgaver, fremvisning af værktøj mm. Besigtigelse og kommentering af elevideer og produkter. Materialekendskab, produktionen i tal, 3D visning af hvordan emnet designes og presses. 4. Evaluering med eleverne på skolen: Generel snak og spørgsmål vedr. teknikker og materialer. Hvordan var besøget? Hvor ser jeg mig selv på G og M a/s. 5. Evaluering på G og M a/s: Klassens besøg på GM. Læreren mødes med projektlederne. Fremtiden? Råskitse til et undervisningsforløb som intro for senere skolebesøg fremlægges for virksomhedens medarbejdere. 4

5 Beskrivelse af forløbet opdelt i faser Kort beskrivelse af forløbet opdelt i et antal faser Under hver faser uddybes kort nedenstående punkter Mål Forløb - hvem involveres i fasen? hvor foregår fasen henne? hvad laves i fasen? Didaktiske overvejelser Praktiske råd ang. transport, påklædning, virksomhedens besøgspolitik? Bilag konkretisering af opgaver, eksperimenter, delforløb i faserne o Undervisningsmateriale indgår som en del af bilag formen er variabel: Pdf eller word-filer Power point materiale Filmoptagelser fra forløbet Billeder fra forløbet Elevprodukter (rapporter, plancher, egne optagelser) Links (kommenterede og i begrænset omfang) Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 4 Mål: At komme til at kende G og M. gennem rapporten Hvad kender jeg til G og M? Forløb: Individuel arbejde: Elever, forældre. Hjemmarbejde, indiv. arbejde på klassen. Forældre- /elevrapport. Didaktiske overvejelser: Forældreinddragelse skærper elevens interesse. Praktiske råd: Brug nettet, nuv. eller tidligere ansatte. Bilag til fase 1: Rapport afleveres til projektleder til bedømmelse. Mål: At lære virksomhedens materialer at kende gennem egne designs og fremstillingsmetoder. Forløb: Hvilken blikemballage har du aldrig set på markedet? Design og lav selv denne emball. som en prototype. Didaktiske overvejelser: Brug af billedkunst, sløjd, n/t, mat. Praktiske råd: Brug besk. briller, handsker, forklæde, udsugning. Bilag til fase 2: Film, billeder. Mål: At opleve virksomhedens prod. metoder. Forløb: Besøg af to projektledere fra virksomheden. Udlevering og løsning af opgaver, fremvisning af værktøj, præsentation af 3d fremstilling af emball. gavepose med produkter. Didaktiske overvejelser: Kender ovennævnte niveauet i 6. klasse? Bliver eleverne inddraget nok? Praktiske råd: Hav smartboard klar. Bilag til fase 3: Filmklip, billeder. Virksomhedsbesøg. Mål: At få arbejdet i NT-lokalet set i et større perspektiv og få skabt en interesse for det teknisk/naturfaglige ved syn for sagn. Forløb: Besøg på virksomheden, hvor eleverne ser deres egne erfaringer fra nt-lokalet i større 5

6 perspektiv. Didaktiske overvejelser: Er besøget godt tilrettelagt? Er niveauet (6. kl) ok? Praktiske råd: Det er vigtigt at have været igennem projektets undervisningsforløb. Det giver på forhånd indsigt i produktionsmetoder og virksomheden i øvrigt. Bilag til fase 4: Videoklip, billeder. Fase 4 Evaluering ude og hjemme. Mål: At få indblik i om undervisningen/besøget og projektet som helhed var vellykket. Forløb: Samtale, se video og billeder, spørgeskema (nåede jeg ikke), forældresamtaler, efterfølgende besøg på virksomheden (samtaler med did. overvejelser ændring af kommende besøg osv) Didaktiske overvejelser: Var evalueringen grundig nok? Praktiske råd: Tag god tid til evalueringen. Vi nåede ikke det, som egentlig var nødvendig. Bilag til fase 4. Fase 5 Fremtiden. Mål: 1. Fortsat at holde døren åben for andre skoler, der ønsker besøg på G og M. 2. Videregive erfaringer vedr. vores del af projektet. Forløb: Fortsat kontakt mellem undertegnede og virksomheden så vores aftale fastholdes til gav for kommende brugere. Præsentere projektet for andre med relationer til erhvervslivet og uddannelserne. Didaktiske overvejelser: Evt. videreudvikling af forberedelsen til besøget og selve besøget med elevforsøg og måske med selvstændige produkter, som kan være en del af besøget. Dette arbejdes der pt. på (elevforsøgene med materialer og komponenter fra fabrikken). Evaluering Eleverne evaluerer forløbet ved at kommenterer på fire områder: Det gode Generel positive elev/forældretilkendegivelser. Jeg ved mere om den fabrik nu. Jeg har lært meget om metal Det er godt at komme lidt væk fra skolen De var rigtig dygtige til at forklare (Projektlederne, der besøgte skolen) Det med 3-D animationen var helt vildt Hvis man havde vidst, at det var blevet så sjovt skulle man have været mere interesseret fra starten Det mindre gode Jeg synes godt vi blive ved med det emne noget tid endnu To timer om ugen er for lidt Bedre præsentation af rapporten og elevarbejderne. 6

7 Det bevaringsværdige Hele forløbet, dog med korrektioner. Besøg af projekt lederne på skolen. God tilgang til materialer. Eleverne: Det der med at lave maskinerne kunne måske godt være mig engang Det var bare rigtig godt. Jeg tænker på det hver gang jeg tager mit penalhus frem. (Eleverne fik et dåse, der kunne bruges til penalhus) Det der skal ændres Mere grundig præsentation af elevarbejder og rapport. Brug de nye medier. Grundigere forberedelse. Mere forberedelse før besøget. Derfor er der nu lavet et undervisningsforløb for efterfølgende skoler. Bedre tid på virksomheden (GogM er opmærksom på dette). Evaluering i gennemførelsesfasen (formativ evaluering): Elevernes refleksioner Egne aktiviteter og mødet med folk fra virksomhed Lærerens iagttagelser Elevernes motivation, arbejdsomhed og samarbejde Virksomhedens iagttagelser Egen medvirken og kontakt til lærere og elever Se do Interesse stigende efterhånden som eleverne ser lyset. Godt gruppesamarbejde. Gode muligheder for de mere praktisk anlagte elever. Virksomhedens ledere udtrykte stor begejstring for elevernes produkter og holdninger under besøget, men var lidt usikre på, om niveauet vedr. fremlæggelsen var ok. Evaluering til slut (summativ evaluering): Værdien af aktiviteterne for eleverne Undervisningens, hvad, hvem og hvordan Målopfyldelse Undervisningens hvorfor Indsigt i en Ny verden med nye muligheder. Fik overført det, som vi på teoretisk og praktisk niveau lavede i nt-lokalet til syn for sagn. For en del elever blev der efterfølgende nævnt, at man havde fået skærpet interesse for det teknologiske. Eleverne kom til at kende Glud og Marstrand, produkterne og materialerne på et højere plan end før projektet. Der blev åbnet en dør for andre skoler også på 7

8 længere sigt, da der blev lavet en aftale med virksomheden. Dog ikke skriftlig. Der blev skabt interesse omkring det teknologiske/naturfaglige. Ved fremtidige virksomhedsbesøg Kontakt gerne undertegnede vedr. erfaringer med forløbet. Kontakt Projektleder Robert Hansen for aftale vedr. besøg på Glud og Marstrand. Der foreligger et skræddersyet undervisningsforløb på projektets hjemmeside. Forløbet er forberedelse til virksomhedsbesøg på G og M. 8