DANSK VEJTIDSSKRIFT. Nr STIFTAMTMAND N. TROLLE FRIIS. Fnrlt (i. Àtigust (mfl 6. epi emhev REDAKTiON:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK VEJTIDSSKRIFT. Nr. 4. 1936. STIFTAMTMAND N. TROLLE FRIIS. Fnrlt (i. Àtigust (mfl 6. epi emhev 1936. REDAKTiON:"

Transkript

1 1936. Ekspedition: Vestre l3oulevard 4, KjØbenhavn V. Nr. 4. Redaktion: Amagerbrogade 4, Kjøbenhavn S. REDAKTiON: DANSK VEJTIDSSKRIFT Fnrlt (i. Àtigust (mfl 6. epi emhev Ekspeditionssekretar i Ministeriet for offenhiige Arbefrler S. Garde. Professor ved deit polytelmiskc Lwreanstult Christensen..Iintniand P. Chr. v. Slenninn. STIFTAMTMAND N. TROLLE FRIIS

2 nu i Paris ved at lægge Lys sidde ved sit Rat og kigge op i Himlen, men at hans Øjne snarere er tilbøjelige til at følge Gadebelægningen. er ganske aabenbart af den Mening, at en AutomobilfØrer ikke kan Lyskurve. som vi anvender i KØbenhavn, det er begge Steder lavt anbragte Lys, staaende ude ved Fortovskanten, der benyttes. Man I England som i Frankrig anvendes ikke de højt hængende Som en Følge af saadanne Betragtninger er Frauskiiiændene og rødt Søm (plots) grønt (le ENGELSKE OG FRANSKE SMAANYHEDER har en Størrelse pan ca. 2 cm, er tjærede paa Fabrik og køres ud Englænderne synes at have kastet sig med Energi over Løsnin fladebehandliug med ret grove tjærede Smaaskærver. Skærverne gen af den Opgave at gøre glatte Vejbaner ru. Der findes f. Eks. af presset Asfalt, som aabenbart er for glatte. Man søger nu at bøde herpaa ved at give Kørebanerne en Over Kørslen hen over SØmhovederne. Lysets Farve skifter automatisk, rødt Lys har en Diameter omtrent dobbelt san stor som de Søm, altsaa i NØdstilfælde kan søge ind, hvis Forholdene skulde kræve Højden ca. en halv Snes cm; Lyset er anbragt saaledes, at det hjemme. saadan Maade, at Vognen ved Drejning ind i den skærende Gade skinner ud i Skildpaddens Omkreds, mens den svagt kuplede Indretninger, som det vil være interessant at faa prøvet her der, hvor Vognen skal standse. Disse Søm med indlagt grønt og skal køre uden om Skildpadden. Dennes Diameter er en. 60 cm, Overside ikke er lysende. Baade de lysende SØm og Skildpadder er ganske morsomme som i KØrebanen markerer Fodgængerovergangene, d. v. s. de Ste det. end Højden af vore SØm, men denne større Højde generer ikke Disse Skildpadder bruges ikke alene i Gadekryds men ogsaa pan Steder, hvor der skal markeres en Rundkørsel; der staar la 6 eller Noget større lysende Indretninger med indlagt klart Lys er anbragt i en Del Gadekryds paa en en Slags >Skildpadder< 202 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1936 vi f. Eks. bruger i KØbenhavn. Højden er ligeledes noget større og der synes at være almindelig Tilfredshed med denne Nyhed. 7 i en Cirkelbue omkring det Areal, hvor KØrsel ikke maa foregaa, og Gadebelægningen er fortsat ind pan dette Areal, hvor Vognen i Gaderne omkring Britisk Museum en Del Kørebanebelægninger og lægges i Bunker pan Kørebanen.

3 193G DANSK VEJIIDSSKBIFT 203 skærver, 10 O min. Billedet viser den ru Overflade, der derved er fremstillet. Skærver i et tyndt Lag vel paa Ca. 2 cm Tykkelse ud over KØre banen. Comprimt Asfalt, behandlet med et Overfladelag tif asfaltbehandlede Sntaa Fig. 1. London. KØrebane i Kvarteret ved British Museum; KØrebanen er interessant at se den anvendt. Men denne Idé at anvende forholds Tromle, saa Skærverne delvis presses ned i Asfalten. Fint Skærve l)ette tjærede Skærvelag tromles derefter med en passende omtrent paa sædvanlig Maade, og derefter spredes de tjærede vis groft Stenmateriale i Slidlaget er sikkert ikke alene anvendelig materiale anvendes ikke, saa den Overflade, man ender med at til at forbedre pressede AsfaltkØrebaners Glathedsforhold. Den faa, er meget ru, og Vognene staar tilsyneladende godt fast paa behandling skal foretages. Det synes at være en nem Maade at den. Det menes endvidere, at dette Slidlag af forholdsvis grove Skærver vil virke beskyttende paa KØrebanens Asfalt, saa Vedlige holdelsen af den vil blive lettere end tidligere. maa sikkert kunne anvendes ogsaa andre Steder, hvor Overflade- skabe gunstigere Forhold mod den farlige Glidning. KØrebanen repareres, saa der ingen svage Steder bliver tilbage Metoden synes nem at anvende, og det vilde i vort Klima være

4 Man har søgt at bøde paa Ulemperne ved som Afdækning af Alle bituminose Bindemidler synes ikke at være lige egnede; al Ved Færdselsulykker dræbes i England gennemsnitlig 140 Men De kørende har gjort saa kraftigt opmærksom herpaa, at vtejautori af de hyppigste Aarsager til Ulykkerne er Korehanens Overflade. Iøvrigt kan følgende Oplysninger gives: Kørebanen at anvende et temmelig grovkornet Stenmateriale i et nesker om Ugen, og 4000 saares. Det aarlige Antal Ulykker har væ ret stigende indtil 1935, og det er den almindelige Opfattelse, at en enkelt Lag i Forbindelse med et kraftigt bituminost Bindemiddel. teterne har været nødt til at tage Hensyn til Kritikken. En anden Freingangsmaade ved Fremstilling af en ikke glat Overflade bestaar i paa den endnu varme Overflade at sprede Smaa at Stenmaterialet skal hænge bedre fast, end det er muligt at op men det er uheldigt, at Overfladen, der straks er ru, hurtig bliver der i Forvejen er blandet med Bitumen (precoated chippings), for Udseendet er ikke smukt; men Erfaringen viser, at Ruheden kun skærver (15 20 mm) og tromle dem ned i Kørebanens Overflade; glat; Smaaskærverne knuses og nogle rives løse af Færdslen. For at undgaa denne Kalamitet anvender man nu Smaaskærver, naa med ikke behandlede Smaaskærver, der ofte er dækkede med Behandlingsmaade paa udmærket Vis har løst Problemet at gøre Naar en saadan Afdækning er udført, ser den meget ru ud, og 10 og 20 kg pr. m2 et tyndt Stovlag, der hindrer Vedhængning. Den Erfaring, man har indhøstet, gør det muligt at sige, at denne Den Mængde Smaaskærver, der skal anvendes, varierer mellem asfaltiske Korebaners Overflade ru. 100 % Stenmateriale (20 30 nim) 50 % Sand 32,5 % Bitunlen. Bitumen (Penetration 200)j Filler 8 % 50 % 50 1% Trinidadasfalt i -. 9,o % cositet i denne Asfalt gør den særligt egnet til at binde groft Stenni ateriale. mindelig Praksis i England er at anvende som bituminøst Bindemiddel en Blanding af lige Dele Jordoliebitumen og Trindadasfalt, En meget anvendt Blanding er følgende: idet det ringe Indhold af olieagtige Bestanddele og den stærke Vis 204 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1930

5 1936 D A N S K 7 E J T I D S S K R I I i 205 Fig. 2. London. Kørebone ved British Museum. Den forreste mørke Del er for synet med det ru Overtræk, den lyse bogeste Del endnu ikke. Mon ser, hvor ledes Fodgwngerovergongen inde»oa Fortovet er ongivet ved Stondere med Kuglekupler, ude»oa KØrebonen ved lyse Smooploder, indlogt i,4sfolten. holder sig, hvis der er brugt et Overskud af Sinanskærver; Grun den hertil er, at et Tab af Smaaskærver er uundgaaeligt, da det ikke er muligt for Tromlen at faa trykket dem alle tilstrækkelig fast ned i Asfalten. Til Gengæld trykker Trafikken nogle af Smaaskærverne for godt ned i Kørebanen. Af denne Grund er det ubehagelige Udseende af en Asfaltbeton. hvis Overflade er behandlet paa denne Maade, uden Betydning for Beskaffenheden af dens fremtidige Tilstand, en overdreven Ruhed i Begyndelsen er endda nødvendig for at sikre en tilstrækkelig stor i)ermanent Ruhed. Erfaringen har endvidere vist, at Tilbøjeligheden til Bølgedan nelse er betydelig formindsket paa saaledes behandlede Korehane helægninger. De engelske Vej ingeniører har den Opfattelse, at Asfaitheton kørebaner behandlede paa denne Maade under almindelige atmo sfæriske Forhold i Ruhed er lige san gode som Cementbetonkøre haner og at de er disse overlegne i Frost og ved IsIng.

6 en Gamle trom lede A s[altbela gn inger. des med det gamle Materiale, mindre Mængde Asfalt (sheet asphalt) hældes ud og blan Den gamle Asfalt gøres blød ved Opvarmning og hakkes op, Ved flere Aars Erfaring er man naaet til følgende Resultater: I san Henseende frembyder de gamle Coinpriine Asfaltbelægnin stændig fast ved den Vejoverflade, der behandles. Det er en Selvfølge, at der her er flere Vanskeligheder at over som Smaaskærverne (chippings) tromles ned i, skal klæbe fuld Disse Apparater virker ved at blæse varm Luft ned mod Vejens Metoden til Anvendelse paa eksisterende Belægninger. ger de største Vanskeligheder. Men man er kommet ud nver disse ikke helt saa nem ved allerede eksisterende. Men de Resultater, man har opnaaet, er saa gunstige, at man har prøvet at tillempc vinde; først og fremmest er det nødvendigt, at den Asfaitmørtel, for den Asfaltmørtel udlægges, hvori Smaaskærverne spredes ud. Overflade. Fremgangsmaaden er nem at anvende ved nye Belægninger, men Vanskeligheder ved at opvarme Overfladen med særlige Apparater, Fig. 3. London. Fodgængerovergange. angivet pav Fortovene ved Standere, i Trufjkf?)r. I Kôrebuzien er skrevet»look Ieft<. Kørebanen ved lijse Smaaplader og midt i Gaden en Refuge med Lygte og 200 DANSK \TEJTIDSSRRIFT 1936

7 den Den der der der Overfladen 1936 DANSK VEJT IDSSKRIFT 7 Fig. 4. London. I KØrebanen er indlagt en Kurve, der angiver den Linie, Vognene ska! følge. Oninibussen n idi i Billede! reklain erer for 7 u b 0 r g I. a g e re. Laget tromles let, nødvendige Mængde asfaithlandecie Skærver (precoated chippings) lægges ud. Tromlingen gøres færdig. Behandlingen med varm Luft udføres med Omhu, saa den gamle Asfalt ikke brændes eller beskadiges; dette naas ved Brug af eg nede Redskaber og øvet Arbejdskraft. Hvor Arbejdet har været udført rigtigt, har det aldrig givet An ledning til Klage. Gumle Stobeasfultbelægninger. gamle Asfalt gøres l)lød ved Opvarmning, paa den varme Overflade udlægges et nyt Lag Asfaltmortel, nin trent 15 mm tykt, tromles let, udlægges asfaltblandede Smaaskærver, tromles færdigt. Gamle Coinpriméasfalt- og Cementbetonbelægningei. opvarmes, og der udlægges et meget tyndt Lag As falternulsion,

8 dci der der 208 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1936 Fig. 5. Paris. Seinen med Louiire og I ont du Caroussel. Pua Billedet ses buade Perronnets gamle Støbejernsbro, tier nu ikke mere kan bære, nuz nlig den tunge OmnnibizskØrsel. Den afløses af en nq Bro, der.çe.ç under Bijqninq midt i Billedet. udlægges et Lag Asfaitmortel paa 15 mm eller mere, hvis det er nødvendigt for at fremstille det fremtidige Tværprofil, tromles let, der spredes asfaithehandlede Smanskærver (precooted chip pings). tromles færdigt. De forskellige Operationer skal udføres lige efter hinanden og kan foretages selv i Regnvejr, blot ikke i for stærk Regn. Resultatet afhænger især af Asfaltmortelen; denne skal være tæt og stærk for helt at indhylle Stenmaterialet. Mortc]en er nor malt sammensat saaledes: J 50 % Trinidadasfalt - Bitumen.. i4, % 50 % Bitumen (Penetration 200) Filter 14 % Sand 71,5 % 100 %

9 1936 DANSK VEJTIDSSKRIFT 209 Hvis Asfaitmørtelen ikke er rigtigt sammensat, bliver Resulta terne daarlige. Enten vil Smaaskærver, der ikke sidder fast, blive revet løse, og Overfladen bliver hurtig glat, eller ogsaa vil Skærverne l)live trykket ned i Vejen, og Resultatet bliver det samme. Resultatét afhænger ogsaa af Varmeapparaterne; nogle Appa rater med Flammekaster giver en meget ujævn Fordeling af Varmen; paa nogle Steder l)rændes Asfalten, og paa andre Steder opvarmes den utilstrækkeligt. Men hvis man anvender de rigtige Apparater og den rigtige Asfalt mørtel, mener de engelske Vejingeniører, at Fremgangsmaaden er den rigtige, saa det vil blive muligt at udrydde de glatte Asfaithelæg finger. Man synes i England langt mere end her i Landet at ville vejlede baade det kørende og det gaaende Publikum. l)et gaaende Publikum vejledes ved Fodgængerovergangene ved, at der ved disse indlagt i Kørebanen med store og tydelige Bogstaver er skrevet f. Eks.»Se til hojre<,»se til venstre< o. s. v. De kørende vejledes f. Eks. ved, at der ved Gadeudmundinger er lagt de Kurver ind, som Vognene ved Drejninger skal følge, og Vej ledningen følges og synes at være til udmærket Hjælp. Ved Fodgængerovergange er Stedet afmærket ved gule kugleformede Kupler paa Enden af en Opstander, og i Kuplerne bliver om Aftenen tændt Lys, og ogsaa disse Afmærkninger synes at virke fortræffeligt. LIDT OM VEJSKILTE Af Ingeniør, cand. polyt. Erik Esmurk Olsen. Sidste Efteraar havde jeg i Helsingør Lejlighed til at lægge Mærke til, hvor mangelfuld cii Vejafmærkning kan være. Det er imidlertid ikke min Mening at rette en Kritik specielt mod Hel singør, da Forholdene paa dette Omraade omtrent har været lige saa mange Steder hele Landet over, men blot vise nogle Eksempler paa gode og daarlige Afvisere. Der har i Aareues Løb rundt om i Landet været prøvet med forskellige Skilte og Afvisere, saa det har været en broget Sam ling at se paa; dette betyder dog ikke, at alle Afviserne har været. daarlige, men dette vil jeg komme tilbage til. I Helsingør findes

10 mæssige og ikke hensigtsmæssige Steder. Helsingør Kommune har selv anbragt en Del rundt omkring, navn fier fra Helsingør, hvor Skiltene er anbragt haade paa hensigts lig i Udkanten af Byen, og endelig er der andre, der ligesom Thol talte Tholstrup-Skilte, der dog ikke alle Steder sidder lige heldigt. strup-skiltene er opsat af private. Først skal vises nogle Fotogra en hel 1)el forskellige Typer. Flest er der vistnok af de meget om Fig D A N S K V E J T I D S S K R I F T 1936

11 1936 DXsK VEJTIDSSKHIFT 211 Fig. i viser et af de bedst opsatte i Byen, idet det med sin sortgule, lerede Plade sidder paa en Mur, der er malet med en sherk lyseblaa Farve, der danner en udmærket Baggrund for Skiltet. Men vender Fotografen sig om og ser den modsatte Vej (Fig. 2). skal han omtrent lede efter Skiltene, idet disse, som det ses, er gemt i Krogene ved Husene. (Der er som bekendt ensrettet Trafik Fig. 4.

12 212 DANSK VEJT1DSSKI-{IFT 1936 Fig. 5. her i St. Annægade.) Det forekommer mig merc rationelt at an bringe dem enten paa egne Standere eller paa Stativer, saa de rager ud fra Husene. Paa Gadekrydset ved Kirkegaarden sidder Skiltene saaledes, al man, naar man Syd fra kommer ad Tvedesvej, helst skal læse alle Reklamerne igennem, for man naar op til de to Skilte, der her er anbragt alt for højt (Fig. 3). Fig. 6.

13 DANSK VETTIDSSKH1FT 213 Fig. 7. Kommer man fra Ndr. Strandvej ad Marienlyst Allé til samme Kryds, ser man Skiltene i ca. i m Højde over Jorden (Fig. 4). Desværre stod der ikke, da Billedet blev taget, som jeg en anden Dag oplevede det, nogle Mennesker lige foran og snakkede. De skjulte da ganske Skiltene. I Helsingør er mange af Gaderne spærrede for Motorkøretøjer, da de er saa smalle. Spærringsskiltene bestaar af runde Plader Fig. 8.

14 En ganske morsom Samling af Skilte ses ved Indkørslen til eneste, der her angiver, at man skal til venstre til Ndr. Strandvej, Skilt, der er opsat at kgl. dansk Autornobilklub. Dette Skilt, der Bjærgegade fra Akseltorvet. Her er der foruden de almindelige bedste, om der 1)1ev anbragt en vinget Afviser med Paaskriften kommer temmeligt overflødigt (Fig. 5). oprindelige, som har faaet Lov til at blive siddende, men det fore sidder højt oppe og i venstre Side, skal dog ikke opfattes som, at Automobilkorsel er forbudt videre ad Stengade, hvad man maaske Stengade, ikke er noget som helst, der tyder paa, at man skal til En Tur ud ad Gurrevejen viser de mest forskelligartede Skilte. begynder, finder man ingenting, der angiver, at Vejen til højre Gaar man ud fra det førnævnte Kryds ved Kirkegaarden mod Nord vest ad Nyvej til det Hjørne, hvor Marienlyst Allé og Møllebakken kunde fristes til at tro. Paa dette Sted vilde det være det aller et Skilt, er, hvor St. Annægade udgaar fra Stengade (Fig. 6). Det staar. anbragt et lille paa selve Husmuren. Det er muligt, at dette er det højre og senere til venstre for at naa Ndr. Strandvej. Vej til Ndr. Strandvej fra Færgepladsen, idet der, naar man naar I det hele taget skal man være absolut stedkendt for at finde med tre Prikker og ved Siden at et lille Skilt, hvorpaa Forbudet»Ndr. Strandvej< lige overfor St. Annægade i Stengades østlig&side. Det Sted i Byen, hvor der først og fremmest burde være opsat er den Stribe at Færdseissoin, der gaar midt i Gaden, og saa et Fig DANSK VEJTIDSSKHIFT 1936

15 1936 DANSK VEJTIDSSKRIFT 215 Fig. 10. fører til Ndr. Strandvej. Derimod ser man ved nærmere Eftersyn af Huset et lille Skilt i blaa le, der viser til venstre»til Es rom og Gurre«. Det er aldeles utydeligt paa blot 20 m Afstand (Fig. 7). Vi fortsætter op ad Møllebakken, og hvor Gurrevejen og Esromvejen skilles, stod sidste Efteraar dette morsomme Skilt, der i hvert Fald har været tydeligt nok, men er en Del skamferet (Fig. 8). Det var opsat af private, men det er imidlertid borte nu, og tilbage er der kun Fig. 9, der viser til Gurre. Vi naar videre ad Gurrevej til Krydset ved Belvederevej (Fig. 10). Her staar et af Helsingør Kommunes egne Skilte, nogle udmærkede, store, tydelige Skilte, der er belyst om Natten. Bogstaverne er sorte paa gul Bund. Saadanne har Kommunen opsat flere Steder, navnlig ved alle Kongevej ens Skæringer med betydende Veje fra Belvedere vej og ind mod Byen. I denne Forbindelse maa ogsaa nævnes den i Skæringen mellem Ndr. Strandvej, Classensvej og St. Annægade anbragte Søjle, der er efter samme Princip, tydelig og klar (Fig. 11). Alligevel er der, som det ses, paa Plankeværket bagved sat nogle Skilte op, der viser til Ndr. Strandvej og Kronborg. Disse sidste forekommer noget overflødige. Der kunde jo nævnes mange flere forskellige Typer paa Skilte, og som et Eksempel paa den mest forskelligartede Afmærkning, samlet paa eet Sted, vises her et Fotografi af Vejkrydset i km Nord for Krusaa i Sønderjylland (Fig. 12). Her ses de store Skilte i alle fire Hjørner, malet med sort paa gult og staaende helt nede ved Jorden. De er ganske fortrinlige, da de ses godt baade om Dagen og

16 maer. ikke rigtigt, hvorfor der ikke i Meddelelsen fra Overvejinspektoratet Type, der er valgt, skal jeg ikke udtale mig om, her vil jeg blot gøre opmærksom paa et Par Ting angaaende disse. Jeg forstaar og de er ved at blive opsat i nogle Amter. Om det er den bedste Opsætning af ensartede Skilte med røde Bogstaver paa hvid Bund, om Natten. Desuden findes der en hel Del, opsat af private Fir Nu er der jo kommet en Henstilting fra Overvejinspektoratet om 216 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1936

17 1936 DANSK VEJTIDSSKRIFT 217 staar noget om at Skiltene skal have udhævede Bogstaver. Ganske vist vil de blive noget dyrere end de helt plane leskilte, men de har utvivlsomme Fordele, idet de for det første ikke saa let bli ver ramponerede, og navnlig leskiltene er ofte blevet øde lagt ved Børns Stenkast, de er lette at male op, og de reflekterer ikke Lyset saa kraftigt, at man ikke kan læse dem, hvad derimod ofte er Tilfældet med de plane. Bogstaverne vil ogsaa træde tyde ligere frem end ellers. Man kan se mange af dem paa de svenske Hovedveje, hvor de fleste Skilte er med udhævede Typer. Endelig mener jeg, at de nye Afvisere bør mønsterbeskyttes, haadc hvad Form og Farve angaar, saaledes at de kørende, naar de ser et saa dant Skilt, straks er klar over, at det er en Afviser, de har over for sig, og samtidig burde det efter min Mening ikke tillades pri vate at opsætte Vejskilte, da det kun kan bryde den paahegyndte Ensartethed af Afmærkningen. SAM! ØKONOMISK OG TEKNISK TILSYN ASSISTANCE VED DE OFFENTLIGE BIVEJES VEDLIGEHOLDELSE OG OMBYGNING Af AmtsvejinspektØr C. A. Christoffersen. I 12 i Lov af 21. Juni 1867 om Bestyrelsen af Vejvæsenet og Udredelse af llekostningerne samt UdfØrelsen af Arbejdet ved of fentlige Vejes Anlæg, Istandsættelse og Vedligeholdelse paalægges det som bekendt Amtsraadene for Landets Vedkommende at føre Tilsyn med, at Bivejene holdes i saadan Stand, som efter deres Betydning og de stedlige Forhold maa anses for passende. Skulde et Sogneraad forsømme at holde en Bivej i tilbørlig Stand, kan Amtsraadet, saafremt Manglerne ikke er afhjulpne inden en Ved kommende forelagt Frist, lade det forsømte Arbejde udføre for Sognets Regning. I E. Hammerich s Haandbog om Land- og KØbstadskomrnu nernes Vejvæsen er det anført, at Amtsraadet alene har at skønne over, hvilke Foranstaltninger, der skulde træffes, for at bringe Vejen i forsvarlig Stand, uden at Sogneraadet kan bringe de her omhandlede SpØrgsmaal for Domstolenes Afgørelse jfr. U. f. R Pag. 635.

18 I Aarhus Amtsraadskreds føres Tilsynet alene af Vejinspek Bivejene benyttes i Reglen det til Amtsvejvæsenet knyttede Vej alene eller i Forbindelse med Vejpersonalet. personale, VejinspektØr og Vejassistenter. I nogle Amter føres Tilsynet med Bivejene af Amtsraadets Medlemmer clistriktsvis enten propriere Jord til Udvidelse, dersom det maa anses nødvendigt. endog paalægges Sogneraadet at grundforbedre en Bivej eller eks Til at føre det ommeldte Tilsyn med Kommunernes Bestyrelse af I Henhold til Indenrigsministeriets Skrivelse fra 1870 kan det sige ingen Rolle spiller mere. Der er vel i de sidste 10 Aar sendt i Skrivelse i Gennemsnit aarlig fra Amtsraadet efter Klage eller Mande at vedkommende befarer en Kommunes Veje og derefter Sogn, kan tilstaa samme et Bidrag af Amtsrepartitionsfonden. Vej, plus 17 4 Øre pr. Indbygger indenfor det Omraade den en- Arbejder maatte være altfor byrdefulde for det vedkommende naar betydeligere Arbejder, deriblandt Broanlæg, forefalder pan bør beordre Amtets VejinspektØr til at yde den fornødne Bistand, Allerede i Loven af 1867 er det i 10 bestemt, at Amtsraadet Vejstykke i Stand, og disse Panlæg er alle blevet efterkommet. langt større og interessantere Side, den raadgivende. Kravene fra de Vejfarende og da navnlig fra de MotorkØrendes Samtidig med at den tvangsmæssige Side svinder ind, vokser den Side er saa store, vedvarende og højlydt fremsatte, at Sogneraa vil Sogneraadene af de nævnte Grunde være nødt til at opfylde. if Vejinspektøren til et Sogneraad med Paalæg om at bringe et Det er mit Indtryk, at den tvangsmæssige Side af Sagen saa at aflægger Sogneraadsformanden et Besøg og drøfter med ham de Port e. I., men der udøves lejlighedsvis Eftersyn, hyppigt paa den rring som Besigtigelsen kan give Anledning til. dene ikke kan sidde dem overhørig. Amtsraadenes Minimumskrav Bivejene, ligesom Amtsraadet, naar Bekostningerne ved saadanne l)er føjes ingen regelmæssig aarligt Tilsyn med Afgivelse af Rap Tilskudets Størrelse fastsættes til 2,000 Kr. plus l2 Kr. pr. km eller 2 eller 3 sammen alt efter StØrrelse og Lysten til Samarbejde. i Løbet af Ca. 2 Aar fik en Tromle enten til en Kommune alene Aarhus Amtsraadskreds nævnes, at Amtsraadet i 1926 vedtog at naur et passende Antal Kommuner slog sig sammen om en af Vejsving o. I. Af nyere Foreteelser paa dette Omraade kan for yde Tilskud til Sognekommunerne til IndkØb af Maskintromler, hovedsagelig ydet ved ny Vej anlæg, Bakkeafgravning, Udretning Tromle. Dette medførte at 34 af Amtsraadskredsen 36 Kommuner Nævnte Bistand og Bidrag er foruden ved Broanlæg formentlig [Øren og en Ingeniør, der fortrinsvis er ansat som Bivejsassistent. 218 DANSK VEJTIDSSKRIF f 1936

19 1936 DANSK VEJTIDSSKRIFT 219 kelte Tromle skulde betjene. Der anskaffedes ialt 22 Tromler, og Amtsfondens samlede Tilskud androg 79,100 Kr. Samtidig vedtog Amtsraadet at oprette en ny teknisk Vejassi stentstilling, hvis Indehaver, der blev mig, fortrinsvis skulde føre Tilsyn med Bivejene. Det vakte ikke udelt Begejstring, da jeg begyndte at komme rundt i Sognekommunerne. Der lød fra flere Sider Beklagelse over, at Amtsraadet igennem en fly Assistent nu vilde gøre Indgreb i det sidste Oinraade, som Sogneraadene havde fri Bestemmelse over, nemlig Vejvæsenet, idet alle andre Omraader næsten helt var fastlagt ved Lovbestemmelser. Ef terhaanden som det gik op for Sogneraadene, at det var Amtsraadets og VejinspektØrens Mening, at Bivejsassistenten skulde være til Hjælp med Rand og Vejled ning men ikke Øve Tvang, faldt Sindene til Ro, og der kom i Ti dens Løb et udmærket Samarbejde i Stand pan mange Maader. Den først foreliggende Opgave var at faa udnyttet de anskaf fede Tromler paa bedste Maade. Foruden ved Samtaler med og Forklaringer til de enkelte Sogneraadsformænd og -medlemmer, TromlefØrere og Vejmænd, hvor jeg traf dem ved Arbejdet, søgtes Vejledning givet ved smaa Kursus. Disse afholdtes paa passende Steder rundt omkring i Amtet for 5 6 Kommuner ad Gangen for Sogneraadsmedlemmer, TromlefØrere og Vejmænd. I LØbet af Formiddagen instruerede jeg vedkommende TromlefØrer og Ar bejdsholdet, der skulde demonstrere Udførelsen af det troinlede Dæklag om Eftermiddagen. Det var da lagt saaledes til Rette, at (ler pan forholdsvis kort Tid kunde vises Oprivning, Skærveud lægning og Tromling under Grusning og Vanding. Efter Forevis ningen fik Mødedeltagerne som oftest ved et Kaffebord et kort Foredrag om de Ting, der særlig bør iagttages ved det tromlede Dæklag, lige fra Valget af de forskellige Materialer og deres Be handling indtil de ligger i den færdige Vej. Da Sogneraadsmed lemmer skifter temmelig hurtigt, har der i den senere Tid været enkelte Henvendelser om paany at faa afholdt saadanne Kursus. Vinder Tanken større Tilslutning, vil vi rimeligvis gøre det om igen, selv om det nu synes mindre paakrævet, da der efterhaanden er uddannte mange habile Tromleførere og Vejmænd. I August 1928 vedtog Aarhus Amtsraad en Vejledning til Brug ved Sogneraadenes Behandling af de under Amtsraadets Til syn staaende offentlige Biveje i Aarhus Amtsraadskreds«. Heri er bl. a. anført, at der bør tilstræbes en Bredde mellem indvendige GrØftekanter paa 7,5 m for 1. Kl. og 6,0 m for 2. Kl. Biveje med en KØrebanebredde paa henholdsvis 4,5 m og 3,0 m. Desværre maa det indrømmes, at der hidtil kun er opnaaet meget smaa Resultater i Henseende til Planumshreddens Udvidelse til

20 Ulemper. Vejledningen indeholder iøvrigt Forskrifter om Vejenes Nyanlæg, der først udførtes for Kommunernes egne Midler med lidt Støtte fra Amtsfonden og senere for Vejfondsmidlerne. af Bro- og Vejprojekter til Forbedring af bestaaende Veje eller Bunden. Metoden har efter min Mening mange iøjnefaldende helt eller delvis, med eller uden Nedlægning af Drænledninger i almindelige Vedligeholdelse og Pasning. bestaar i, at man simpelthen sløjfer den ene eller begge VejgrØfter Foruden Tilsyns- og Raadgivningsarbejdet kom Udarbejdelsen de anførte Maal. Den hyppigst forekommende Udvidelsesmaade skind. Amtsfonden har været at yde fra 4 til af den samlede Udgift der udføres af Beton eller Stenpiller med Jernbetondæk, ydes Til skud lig med Udgiften til Forskellen mellem Bredden af den nye nets Ledelse og med en procentvis Deling af Udgifterne mellem Kommunekasse og Amtsfond, saaledes som det praktiseres i nogle muner, der søgte, og paa nærmere fastsatte Betingelser, hvoraf fandt Sted i 1933, da Amtsraadet bevilligede 10,000 Kr. i Tilskud umiddelbart før Overtjæringen. Tilskudet ydedes paa den Maade, at Amtet leverede og betalte Tjæren, medens alle andre Udgifter til Afdækningsmateriale og udgifterne og LØnnen til Manden, men ingen Lejeafgift af Mn kan nævnes: Vejbefæstelsen skulde have en l3redde af mindst 3,5 m og en Tykkelse paa mindst 20 cm. Amter. \Tedligeholdelsesarbejderne udføres direkte under Amtsvejvæse I Aarhus Amtsraadskreds findes ingen offentlige Biveje, hvor og den gamle Bro. har været i Forhold til hele Arbejdet. Til Ombygning af Broer, til et Vejanlæg, idet der tages Hensyn til hvor stort Jordarbejdet Det næste større FremstØd til Hjælp til Bivejenes Forbedring til Overtjæring af Bivejene. Tilskudet fordeltes mellem de Kom Det kan nævnes, at den almindelige Regel for Tilskud fra Den paagældende Strækning skulde tidligere være forsynet og en uddannet Mand til at passe den, mod at betale Transport Arbejdets UdfØrelse afholdtes af Kommunen. Vi regner med at Udgifterne ved denne Ordning deles nogenlunde ligeligt mellem faaet Lov til at laane en af Amtsvejvæsenets smaa Tjæremaskiner De Kommuner, der ønskede det, og det er langt de fleste, har Part har betalt sine Udgifter direkte. Valget af Vej strækning skulde godkendes. med mindst eet tromlet Dæktag og have et nyt tromlet Dæklag Amt og Kommune, og man slipper for Mellemregnskab, da hver 2O DANSK VEJTIDSSKBIFT 1936

21 1936 DANSK VEJTIDSSKF{IFT 221 Vejassistenten kontrollerer, at de givne Bestemmelser over holdes, og vi har været ret strenge med ikke at tillade nogen Af vigelser. Naturligvis kan Overfladebehandlingen foretages med godt Resultat paa flere Maader, men vi har for ikke at skaffe os mere Arbejde end nødvendigt holdt paa, at de givne Bestemmel ser og Anvisninger nøje maa følges. Tilskudet strakte til til ca. 1/2 km Vej eller Ca. 1,000 Kr. for hver ansøgende Kommune, og det er pudsigt nok, i de følgende Aar, hvor Bevillingerne blev større, voksede Antallet af Kom muner i samme Forhold, saa at der stadig blev til Ca. 3 km i hver Kommune. Amtsfondens Tilskud har været 10,000 Kr. i , 20,000 Kr. i 34 35, 25,000 Kr. i 35 36, og 30,000 i Det har været meget morsomt at arbejde med disse Tjærebe villinger og at se, hvordan Tiltroen til Overfladebehandlingens Egnethed er vokset gennem Aarene. Vort Maal er at faa Sogne raadene til at overtjære Bivejene ogsaa efter at Tilskudene hører op og til at indse det rigtige i, at der ikke mere bør udføres Lag belægninger uden at de straks overfladebehandles. Tilskudene er foruden at være en økonomisk Hjælp for Kom munerne et Middel til at vise Sogneraadene Overfladebehandlin gens Velegnethed og en Maade, hvorved man ret detailleret kan faa Lejlighed til at vise dem, hvorledes denne Vejbehandling ud føres. I de senere Aar er der kommet et betydeligt Arbejde ved Pro jektering og Tilsyn ved Arbejdets Udførelse af nye Vejanlæg, Udbygninger, Reguleringer o. 1., hvortil der ydes Tilskud af Vejfon dene. Dette Tilsyn er i de Kommuner, hvor der ingen anden tek nisk Hjælp er, ret omfattende, lige fra at være Sogneraadet be hjælpelig med de nødvendige Arealers Ekspropriation og Taksa tion, til at foretage Afsætninger ved Anlæget og føre Tilsyn og Kontrol med EritreprenØrer eller Arbejdere ledet af en Ve,jmand eller Formand. Hos os, som antagelig mange andre Steder, han vi maattet ud føre mange Projekter, der foreløbig ikke er bevilget Vejfondstil skud til, og hvortil der maaske ikke nogensinde kommer Tilskud. En l3emærkning i Skr. af 10. Januar 1933 fra Overvejinspektora tet om, at det vil være af Betydning, om det kan anføres, at Pla ner er udarbejdede, saaledes at Arbejdet meget hurtigt kan sæt tes i Gang, har faaet den uforudseelige Følge, at der siden jævn lig er kommet Anmodning om at fan udarbejdet et eller andet Vej projekt, selv om der ikke er Vejforidstildelinger forestaaende med den Begrundelse, at det er rart at have Projektet liggende derovre i København. hvis der pludselig skulde komme en Bevilling.

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Barakker Boligforhold Brandforsikring Byraadet Ejendomme og Inventar Ejendomme og Inventar i Almindelighed Forsikring Kommunale Beboelseshuse Taksation Udvalg

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

01403.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke. Domme. Taksations kom m ission en.

01403.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke. Domme. Taksations kom m ission en. 01403.00 Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke Domme Taksations kom m ission en Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 18-10-1950, 21-10-1952 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

00060.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00060.00. Fredningen vedrører: Kanderende Sti. Domme. la ksations kom miss ionen.

00060.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00060.00. Fredningen vedrører: Kanderende Sti. Domme. la ksations kom miss ionen. 00060.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00060.00 Fredningen vedrører: Kanderende Sti Domme la ksations kom miss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet 14-11-1919 Fredningsnævnet 28-07-1919 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Horsens Gasværk horsens, den

Horsens Gasværk horsens, den Horsens Gasværk horsens, den 9-1 1913 Hrr. Gasværksbestyrer cand. polyt Ing. Th. Kofoed Vejle I besvarelse af Deres Forespørgsel af 30. f.m. skal jeg meddele, at jeg for Ingeniørarbejdet med Ombygningen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

U D S K R I F T af Forhandlingsprotokollen for Fredningsnævnet for. Frederiksborg Amtsraadsreds.

U D S K R I F T af Forhandlingsprotokollen for Fredningsnævnet for. Frederiksborg Amtsraadsreds. U D S K R I F T af Forhandlingsprotokollen for Fredningsnævnet for Frederiksborg Amtsraadsreds. Aar 1943, Mandag den 22.November afsagde Fredningsnævnet for Frederiksborg Amt i Sagen om Fredning af Humlebæk

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Slagtehuset Slagtehuset og Kvægtorvet Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. juli 1909 2) Byrådsmødet den 30. september 1909 Uddrag fra byrådsmødet den 15.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902 Forblad Kalk- og cementmørtel H.P. Bonde Tidsskrifter Architekten, Afd B, 22 aug 1902 1902 KALK- OG CEMENTMØRTEL. "Architekten" af 8. August cl. A. findes en Artikel, betitlet: "En Sammenligning mellem

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Veile Gasværk Vejle, den 27 November 1915

Veile Gasværk Vejle, den 27 November 1915 Veile Gasværk Vejle, den 27 November 1915 I Anledning af at der er nedsat et Lønningsudvalg, og der da maaske skal arbejdes videre i Sagen om Lønninger inden for Belysningsvæsenet, tillader jeg mig at

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 212-1920) Originalt emne Den danske Købstadforening Foreninger Færdselen Gader Kørsel Kørsel i Almindelighed Skatter og Afgifter Skatter og Afgifter i Almindelighed Indholdsfortegnelse

Læs mere

Teknisk beskrivelse af og konsekvenser for valg af vejbelægning

Teknisk beskrivelse af og konsekvenser for valg af vejbelægning NOTAT (Bilag 2 til UTM 08APR08) Lejre Kommune Lyndby Gade 19, Lyndby Postboks 51 4070 Kirke Hyllinge T 4646 4646 F 4646 4599 H www.lejre.dk Nawzad Marouf Ejendom & Anlæg D 4646 4933 E nama@lejre.dk Teknisk

Læs mere

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1916) Originalt emne Havnen Havneplads Uddrag fra byrådsmødet den 12. oktober 1916 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 375-1916) Skrivelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 129-1908) Originalt emne Børn Børns erhvervsmæssige Arbejde Foreninger Handelsforeninger Politivedtægt Rets- og Politivæsen Uddrag fra byrådsmødet den 11. juni 1908 -

Læs mere

Forblad. Staalrørssituationen. Tidsskrifter. Arkitekten 1943, Ugehæfte

Forblad. Staalrørssituationen. Tidsskrifter. Arkitekten 1943, Ugehæfte Forblad Staalrørssituationen - Tidsskrifter Arkitekten 1943, Ugehæfte 1943 Staalrørssituationen Fra "Staalrørsudvalget af 1943", som er en Fællesrepræsentation \ for Elektricitetsbranchens, Ingeniørernes

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Fakta. Problemstilling. Forsøg. Undersøgelse af lagtykkelsens betydning 15. juni 2015 for sporkøringsmodstanden på forskellige asfaltmaterialer

Fakta. Problemstilling. Forsøg. Undersøgelse af lagtykkelsens betydning 15. juni 2015 for sporkøringsmodstanden på forskellige asfaltmaterialer Fakta De danske vejregler består af en almindelig arbejdsbeskrivelse og en vejledning. I Vejledningen findes anvisninger for valg af lagtykkelser på. For pulverasfalt, som er et slidlagsmateriale med en

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 383-1915) Originalt emne Kommunelæger Regulativer, Reglementer m m Sundhedsvæsen Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 30. marts 1916 2) Byrådsmødet den 30.

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Murværk af teglsten og klinkerbetonsten Ernst Ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Murværk af 'l'eg Isten og Klinkerbetonsten Af Civiling-eniøi :Ei nst Ishøy Civilingeniør Ernst Ishøy

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Originalt emne Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Uddrag fra byrådsmødet den 23. maj 1929 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 210-1929)

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

NOTAT OM VEDLIGEHOLDELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE OG STIER MED OG UDEN VEDLIGEHOLDELSESKONTRAKT MED KOMMUNEN.

NOTAT OM VEDLIGEHOLDELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE OG STIER MED OG UDEN VEDLIGEHOLDELSESKONTRAKT MED KOMMUNEN. Til grundejerforeninger, vejlaug m.m. Teknisk Forvaltning Park- og Vejafdelingen NOTAT OM VEDLIGEHOLDELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE OG STIER MED OG UDEN VEDLIGEHOLDELSESKONTRAKT MED KOMMUNEN. BESIGTIGELSE

Læs mere

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandvæsen Brandvæsen i Almindelighed Brandvæsenets Personale Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. november 1927 2) Byrådsmødet den 8. december

Læs mere

Revner i slidlagsbelægning.

Revner i slidlagsbelægning. Revner i slidlagsbelægning. Grundejerforeningen Damgården Jorder Vejcenter Østjylland Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Tlf.: 33 93 33 38 Notat: Revner i slidlagsbelægning.

Læs mere

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN.

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. Belægningen anvendes i dag mest til parkeringspladser, torve, overkørsler, korte vejstrækninger i bykerner og private anlæg m.v. Brolægning af chaussésten laves med retvinklede,

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1932) Originalt emne Kommunehospitalet Radiologisk Afdeling, Radiumstation Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 26. maj 1932 2) Byrådsmødet den 16. juni

Læs mere

REGULATIV. for. udførelse af overkørsler. Hørsholm Kommune. Gældende fra 29. oktober 2007

REGULATIV. for. udførelse af overkørsler. Hørsholm Kommune. Gældende fra 29. oktober 2007 REGULATIV for udførelse af overkørsler i Hørsholm Kommune Gældende fra 29. oktober 2007 Indledning Under henvisning til lov om offentlige veje og lov om private fællesveje bestemmes herved, at overkørsler

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 493-1937) Originalt emne Fagforeninger Foreninger Lønninger Lønninger i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 20. august 1937 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

00100.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00100.00. Fredningen vedrører: Espergærde Strand. Domme. Taksationskom missionen.

00100.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00100.00. Fredningen vedrører: Espergærde Strand. Domme. Taksationskom missionen. 00100.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00100.00 Fredningen vedrører: Espergærde Strand le Domme Taksationskom missionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet Kendelser Deklarationer 18-01-1922

Læs mere

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Procedure for behandling af Farlig skolevej

Procedure for behandling af Farlig skolevej 2. UDKAST Procedure for behandling af Farlig skolevej Vejcenter Syddanmark UUUUUUUuu Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål... 4 3. Lov- og regelgrundlag... 5 4. Procedure for behandling

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Embedsmænd Laan Stadsarkitekt Udlaan og Anbringelse af Kommunens Midler Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 13.

Læs mere

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Originalt emne Belysningsvæsen Gasværket, Anlæg og Drift Uddrag fra byrådsmødet den 14. februar 1925 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J.

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

00365.00. Afgørelser - Reg. ~r.: 00365.00. Fredningen vedrører: Jomfruens Egede. Domme. Taksations kom m iss ionen.

00365.00. Afgørelser - Reg. ~r.: 00365.00. Fredningen vedrører: Jomfruens Egede. Domme. Taksations kom m iss ionen. 00365.00 Afgørelser - Reg. ~r.: 00365.00 Fredningen vedrører: Jomfruens Egede Domme Taksations kom m iss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 03-12-1932 Kendelser Deklarationer FREDNNGSNÆVNET>

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Forblad. Centralvarme og Ventilation. red. S. Winther Nielsen. Tidsskrifter. Arkitekten 1937, Ugehæfte

Forblad. Centralvarme og Ventilation. red. S. Winther Nielsen. Tidsskrifter. Arkitekten 1937, Ugehæfte Forblad Centralvarme og Ventilation red. S. Winther Nielsen Tidsskrifter Arkitekten 1937, Ugehæfte 1937 Centralvarme o g Ventilation Arkitekten har til Anmeldelse faaet tilsendt: Centralvarme og Ventilation,

Læs mere