Analyse 8. september 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse 8. september 2014"

Transkript

1 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig baggrund klarer sig typisk relativt dårligere på det danske arbejdsmarked og i uddannelsessystemet sammenlignet med danskere generelt set. En af årsagerne er formentlig, at børn med ikke-vestlig baggrund i gennemsnit klarer sig dårligere end danske børn i den danske grundskole. Dette notat ser på, hvilke faktorer, der er sammenhængende med eksamensresultaterne i dansk og matematik for børn med ikke-vestlig baggrund. Hovedkonklusioner I 2013 fik børn med ikke-vestlig baggrund et karaktersnit på 5,3 ved 9. kl. afgangsprøver i dansk og matematik. Til sammenligning opnåede børn med dansk baggrund et snit på 6,9. Denne forskel i karaktersnit har været konstant gennem de sidste 10 år. Børn med ikke-vestlig baggrund, der boede i større almene boligområder, fik i 2013 et karaktersnit på 4,9, mens ikke-vestlige børn uden for disse boligområder opnåede et karaktersnit på 5,6. Der var til gengæld ingen forskel i karaktersnittet for børn med ikkevestlig baggrund, der boede i de særligt udsatte boligområder sammenlignet med børn med samme baggrund i de øvrige større almene boligområder. En lang række andre faktorer var dog også af betydning for eksamensresultaterne for børn med ikke-vestlig baggrund. Disse faktorer inkluderer køn, skoleform og forældres beskæftigelsesstatus. Hvis der kontrolleres for samtlige faktorer, har børn med ikke-vestlig baggrund bosiddende i større almene boligområder opnået et karaktersnit, der var 0,3 point lavere end børn med tilsvarende baggrund uden for disse boligområder. Der er samtidig en tendens til, at karaktersnittet falder, jo højere andel af elever med ikke-vestlig baggrund, der er på den enkelte skole. Dette er dog omvendt for elever på privatskoler. Desuden er snittet højere for børn, hvis forældre er i beskæftigelse. FONDEN KRAKA KOMPAGNISTRÆDE 20A, 3. SAL 1208 KØBENHAVN K

2 Forskelle i en række af sociale faktorer mellem børn med henholdsvis dansk og ikke-vestlig baggrund kan således også være med til at forklare en del af forskellen i eksamensresultaterne. Kommuner som Gentofte, Tårnby og Viborg var blandt de kommuner, der elever med ikke-vestlig baggrund fik de højeste karaktersnit i 2013, når der samtidig var taget højde for elevernes socioøkonomiske baggrund. Modsat fik tilsvarende elever fra kommuner som Tønder, Varde og Mariagerfjord de laveste snit, når der var kontrolleret for baggrundskarakteristika. Kontakt Forskningschef Kristian Thor Jakobsen Tlf

3 1. Baggrund Indførelsen af de såkaldte PISA-undersøgelser har ført til, at børns faglige præstationer i den danske grundskole bliver diskuteret regelmæssigt i de danske medier. Senest viste den såkaldte PISA Etnisk rapport tidligere i år, at børn med indvandrerbaggrund klarede sig dårligere end danske børn i matematik i Dette resultat førte til en række anbefalinger fra politikere og fagpersoner på området, hvor en del gik på, at indsatsen uden for selve grundskolen også skulle forbedres. Regeringen via undervisningsminister Christine Antorini anbefalede fx, at man øgede indsatsen for børn med ikke-vestlig baggrund i daginstitutionerne for bl.a. at styrke deres sproglige kompetencer, således at de er i bedre stand til at deltage i grundskolens undervisning på lige fod med danske børn. En anden begrundelse for de relativt dårlige præstationer blandt børn med indvandrerbaggrund var, at de var opvokset i boligområder, hvor den etniske sammensætning var stærkt overrepræsenteret af personer med ikke-vestlig baggrund. Derfor blev det også foreslået, at såkaldte ghettoer skulle opløses, og de tosprogede fordeles ligeligt på skolerne for at undgå, at elever med ikke-vestlig baggrund går på en ghettoskole og i daginstitution i ghettoerne. For er de primært sammen med andre indvandrerbørn, bliver deres ordforråd for lille (Berlingske, 2014). Dette notat ser således på, hvordan elever med ikke-vestlig baggrund klarer sig til grundskolens 9. kl. afgangsprøver i forhold til bl.a. danske elever, og hvilke sociale faktorer der er sammenhængende med eksamensresultaterne for børn med ikke-vestlig baggrund. Det analyseres bl.a., om gruppen af børn med ikke-vestlig baggrund, der er opvokset i særligt udsatte boligområder, klarer sig dårligere end andre børn med ikke-vestlig baggrund. 2. Karakterer i dansk og matematik fra grundskolens 9. kl. afgangsprøve Ved grundskolens 9. kl. afgangsprøve i dansk og matematik var det samlede karaktersnit 6,7 i 2013, jf. figur 1. Børn med dansk baggrund havde et karaktersnit på 6,9, mens børn fra ikke-vestlige lande havde klart det laveste karaktersnit med 5,3. 1 Alt i alt var der knap børn under 18 år, der tog grundskolens 9. kl. afgangsprøve i dansk og matematik i 2013 her af ca børn med ikke-vestlig baggrund svarende til 9 pct. Blandt de fagligt dygtigste elever målt ved et karaktersnit i dansk og matematik på mindst 10 havde kun ca. 3 pct. af eleverne ikke-vestlig baggrund. Til gengæld udgjorde de knap 25 pct. af eleverne med under 2 i snit i dansk og matematik. Det lave opnåede karaktersnit for elever med ikke-vestlig baggrund bekræfter PISAundersøgelsens konklusioner om, at børn med ikke-vestlig baggrund i grundskolealderen har væsentligt sværere ved at opnå gode resultater ved faglige prøver i dansk og matematik sammenlignet med fx børn med dansk baggrund. 1 Ikke-vestlige lande er i denne analyse defineret som ikke-vestlige lande uden for EU. Dvs. at lande som USA og Canada ikke er inkluderet. 3

4 Figur 1: Karaktersnit i dansk og matematik fra grundskolens 9. kl. afgangsprøve opdelt efter oprindelsesland, ,5 7 Samlet karaktersnit 7,5 7,0 6,5 6,5 6 6,0 5,5 5,5 5 5,0 4,5 4,5 4 Danmark Gamle EU-lande Nye EU-lande Vestlige lande uden for EU Ikke vestlige lande uden for EU 4,0 Anm: Omfatter alle børn, der har et registreret resultat i samtlige af grundskolens 9. kl. afgangsprøver i dansk og matematik i Ordens- og standpunktskarakterer er ikke medtaget. Forskellen i karaktersnit i dansk og matematik på ca. 1,5 karakter mellem børn med henholdsvis dansk og ikke-vestlig baggrund har været relativ konstant siden 2002, jf. figur 2. I årene omkring indførelsen den nye karakterskala (2008/09) steg forskellen en smule, men dette kan formentlig forklares netop ved tilvænningen til den nye karakterskala. Samme tendens ses også, hvis der udelukkende ses på børn med ikke-vestlig baggrund født i Danmark (kaldet efterkommere). 4

5 Figur 2: Udvikling i karakterforskel i dansk og matematik fra grundskolens 9. kl. afgangsprøve opdelt efter oprindelsesland, Danmark Alle børn fra ikke-vestlige lande uden for EU Kun efterkommere fra ikkevestlige lande uden for EU Anm: Omfatter alle børn, der har et registreret resultat i samtlige af grundskolens 9. kl. afgangsprøver i dansk og matematik. Ordens- og standpunktskarakterer er ikke medtaget. Karakterer givet efter 13-skalaen er omregnet til 7-skalaen. 3. Eksamenspræstationer i grundskolen for børn med ikke-vestlig baggrund og sociale faktorer I forbindelse med offentliggørelsen af PISA Etnisk undersøgelsen blev det nævnt, at en del af forklaringen på, hvorfor børn med ikke-vestlig baggrund klarede sig dårligere end andre børn i den danske grundskole, var, at visse grupper af ikke-vestlige børn havde særlige problemer med at opnå de forventede faglige kompetencer i den danske grundskole. Således blev det anført, at fx børn med ikke-vestlig baggrund, der var opvokset i boligområder kendetegnet ved en relativ høj koncentration af personer med ikke-vestlig baggrund, klarede sig særligt dårligt. I 2013 opnåede børn med ikke-vestlig baggrund, der ikke boede i større almene boligområder, således et samlet karaktersnit på 5,6 i dansk og matematik ved grundskolens 9. kl. afgangsprøve, jf. tabel 1. Til sammenligning opnåede elever med ikke-vestlig baggrund, der boede i større almene boligområder, et karaktersnit på 4,9. Simpelt betragtet kunne det derfor tyde på, at børn med ikke-vestlig baggrund fra større almene boligområder klarede sig dårligere i den danske grundskole end lignende børn, der boede uden for disse boligområder. Hvis de børn, der boede i større almene boligområder, opdeles efter, om de boede i, hvad Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter definerer som særligt udsatte eller ej (se boks 1 for kriterierne for særligt udsatte boligområder), kan det konstateres, at der ikke var forskel på børnenes karaktersnit i dansk og matematik. Det tyder derfor ikke på, at dét at bo i et særligt udsat boligområde alene er sammenhængende med de faglige præstationer for elever med ikke-vestlig baggrund, mens der kan være en sammenhæng med at bo i større almene boligområder som helhed. 5

6 Tabel 1: Karaktersnit i dansk og matematik fra grundskolens 9. kl. afgangsprøve for børn med ikke-vestlig baggrund opdelt efter bopælsform, 2013 Karaktersnit Boede uden for større almene boligområder 5,6 Boede i større almene boligområder 4,9 Boede i større almene boligområder - Ikke i særligt udsat boligområde 4,9 - I særligt udsat boligområde 4,9 Anm: Omfatter alle børn, der har et registreret resultat i samtlige af grundskolens 9. kl. afgangsprøver i dansk og matematik. Ordens- og standpunktskarakterer er ikke medtaget. Opgørelsen af karaktersnittet er betinget af, at børnene har taget alle afgangsprøver i dansk og matematik det indeværende år, således at karaktersnittet er beregnet på baggrund af det samme antal eksamener. Hvis en særlig gruppe børn (fx dem fra særligt udsatte boligområder) derved har en højere sandsynlighed for ikke at møde op til en eller flere eksamener, hvor de ved, at de formentlig vil klare sig dårligt, vil sammenligningen af karaktersnittet på tværs af grupperne undervurdere karaktersnittet for den gruppe, hvor der er en højere sandsynlighed at skippe en eller flere eksamener. I 2013 manglede pct. af børnene med ikke-vestlig baggrund at tage en eller flere eksamener i dansk og matematik. Det tilsvarende niveau for danske børn var 6-7 pct. Sandsynligheden for at mangle en eller flere eksamener blandt ikke-vestlige børn var dog uafhængig af fx boligform. Således tyder det ikke på, at den manglende forskel i karaktersnit mellem ikke-vestlige børn i særligt udsatte boligområder og børn i andre større almene boligområder skyldes, at børn med svage faglige forudsætninger fra særligt udsatte boligområder i højere grad vælger ikke at møde op til eksamen i dansk og/eller matematik. Boks 1: Kriterier, der skal være opfyldt for at et boligområde bliver karakteriseret som særligt udsat Et område bliver defineret som særligt udsat iflg. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, hvis det opfylder to af de følgende tre kriterier: Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct. Andelen af årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 pct. (gennemsnit for de seneste 4 år). Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer pr beboere på 18 år og derover overstiger 270 (gennemsnit for de seneste 4 år). Når forskelle i karaktersnit blandt ikke-vestlige børn sammenlignes på baggrund af fx boligform, er det vigtigt at huske på, at det næppe er tilfældigt, hvilke familier der er bosat eksempelvis større almene boligområder. Og hvis de faktorer, der er med til at afgøre, om familier er bosat i almene boligområder, også siger noget om børnenes karaktersnit, er det vigtigt at korrigere for disse ting, når karaktersnit mellem børn sammenlignes. 6

7 Eksempelvis fik børn, hvis forældre havde tilknytning til arbejdsmarkedet, højere karaktersnit end børn, hvis forældre ikke var i beskæftigelse, jf. tabel 2. Samtidig viser tabellen, at faktorer bl.a. som køn, skoleform, fødselsland og familiestatus også kan afstedkomme forskelle i karaktersnit blandt børn med ikke-vestlig baggrund. Tabel 2: Karaktersnit i dansk og matematik fra grundskolens 9. kl. afgangsprøve for børn med ikke-vestlig baggrund opdelt efter baggrundvariable, 2013 Køn - Dreng 5,0 - Pige 5,6 Skoleform - Folkeskole 5,1 - Privatskole 6,7 Fødselsland -Født uden for Danmark 5,0 -Født i Danmark 5,4 Forældres beskæftigelsesstatus - Begge forældre beskæftiget 6,0 - Den ene forældre beskæftiget 5,3 - Begge forældre ikke i beskæftigelse 4,8 - Ukendt 4,8 Ægteskabelig status for barnets forsørger - Gift 5,4 - Samlevende 5,9 - Enlig 5,0 Anm: Omfatter alle børn, der har et registreret resultat i samtlige af grundskolens 9. kl. afgangsprøver i dansk og matematik. Ordens- og standpunktskarakterer er ikke medtaget. Desuden var der en sammenhæng mellem andelen af børn med ikke-vestlig baggrund på den enkelte skole og karaktersnittet for den enkelte elev med ikke-vestlig baggrund, jf. figur 3. Således falder karaktersnittet for elever med ikke-vestlig baggrund fra ca. 6 i skoler med færre end 5 pct. børn med ikke-vestlig baggrund til et niveau omkring 5 blandt elever på skoler med mere end 10 pct. ikke-vestlige børn. En del af forklaringen på denne sammenhæng skyldes forskelle i de øvrige bagvedliggende faktorer så som dem, der blev gennemgået i tabel 2. En anden årsag til sammenhængen mellem etnicitetsgraden på skolen og elevernes faglige præstationer kan også være, at elever med ikke-vestlig baggrund, der går på skoler med relativt høje andele af ikkevestlige børn, kommer til at mangle den sproglige stimulans i forhold til dansk, som børn, der går på skoler med en klar overvægt af danske børn, får. Men givet at karaktersnittet på folkeskoler med mere end 50 pct. børn med ikke-vestlig baggrund svarer nogenlunde til niveauet for skoler med kun pct. ikke-vestlige børn tyder det ikke på, at denne effekt er stærk. Forskellen kan derved måske forklares ved, at skoler med en højere grad 7

8 af ikke-vestlige børn typisk er lokaliseret i områder, hvor relativt ressourcesvage forældre bor, og det er denne effekt, der afspejles her. Desuden kan det tænkes, at skoler med relativt mange børn med ikke-vestlige børn ikke er i stand til at levere den samme kvalitet i forhold til undervisningen som andre skoler grundet fx flere tosprogede børn og derved et større ressourcekrav eller problemer med at tiltrække kvalificeret undervisningskapacitet. Figur 2: Karaktersnit i dansk og matematik fra grundskolens 9. kl. afgangsprøve for børn med ikke-vestlig baggrund opdelt efter andelen af ikke-vestlige børn på skolen, Under 5 Mellem 5 og 10 Mellem 10 og 15 Mellem 15 og 20 Mellem 20 og 25 Mellem 25 og 30 Mellem 30 og 40 Mellem 40 og 50 Over 50 0 Anm: Omfatter alle børn, der har et registreret resultat i samtlige af grundskolens 9. kl. afgangsprøver i dansk og matematik. Ordens- og standpunktskarakterer er ikke medtaget. Omfatter kun folkeskoler. Givet de mange faktorer der potentielt kan være sammenhængende med, hvordan en elev med ikke-vestlig baggrund klarer sig til 9. kl. afgangsprøverne i dansk og matematik er det nødvendigt at opstille en regressionsmodel, der kan tage højde for samtlige faktorer på en gang, hvis man fx vil se, om der skulle være en sammenhæng mellem karaktersnit og valg af boligform. Regressionsmodellen udformes således:, (1) hvor karaktersnittet for det enkelte barn med ikke-vestlig baggrund, i, forklares ved bl.a., hvor barnet bor (variablen bolig). Desuden inkluderes der en række andre baggrundsvariable for barnet, X i, som eksempelvis barnets køn, alder og indvandringsstatus. Derudover medtages der også en række variable, Z i, der omfatter nogle karakteristika om bl.a. andelen af ikke-vestlige børn på skolen samt den generelle andel af personer med ikkevestlig baggrund i barnets postnummer. Estimationsresultaterne viser, at en lang række faktorer ser ud til at være sammenhængende med karaktersnittet i dansk og matematik i grundskolen for børn med ikke-vestlig baggrund, jf. tabel 3. Helt overordnet fik piger med ikke-vestlig baggrund i 2013 et snit, der var 0,4 point højere end drenge med tilsvarende baggrund. Desuden viser resultaterne, at karaktersnit falder, jo ældre barnet er ved eksamenstidspunktet. Forskel i alder ved 8

9 eksamenstidspunktet kan fx skyldes, at nogle børn har gået en klasse om i løbet af deres skoletid, hvilket vil gøre dem ældre på afgangstidspunktet. Elever, der er et år ældre end normen, vil således forventes at få et snit, der er 0,9 lavere end ellers. Hvis der kigges på den rene skoleform, kan det ses, at børn med ikke-vestlig baggrund, der gik på privatskole, som udgangspunkt ikke fik et andet karaktersnit end børn i folkeskolen, mens børn med ikke-vestlig baggrund på efterskoler fik et lavere karaktersnit. Det kan også konstateres, at børn med ikke-vestlig baggrund, der boede i større almene boligområder, i gennemsnit fik et karaktersnit, der er 0,3 point lavere end børn med ikkevestlig baggrund, der ikke bor i disse boligområder, når der er kontrolleret for forskelle i andre sociale faktorer. Til gengæld klarede børn fra såkaldte særligt udsatte boligområder sig ikke dårligere end børn fra andre almene boligområder. Hvis der opdeles alt efter, om børnene var født i eller uden for Danmark ses det, at den negative sammenhæng mellem karakterer og de almene boligområder kun er gældende for børn med ikke-vestlig baggrund født i Danmark. Derudover viser resultaterne, at andelen af personer med ikke-vestlig baggrund i det postnummer, hvor barnet boede, ikke umiddelbart var sammenhængende med karaktersnittet. Etnicitetsgraden på skolen var modsat sammenhængende med karaktersnittet for den enkelte elev. Der var således en tendens til, at jo højere andelen af børn med ikke-vestlig baggrund var på skolen, jo lavere karaktersnit fik den enkelte elev. Denne tendens ser dog ikke ud til at være gældende for de elever med ikke-vestlig baggrund, der gik på privatskoler. Her tilsiger modellen, at karaktersnittet steg jo højere andelen af børn med ikke-vestlig baggrund var på den enkelte privatskole. Samlet set peger koefficienterne på, at elever fra privatskoler med en relativ høj andel af børn med ikke-vestlig baggrund fik højere karakterer end børn på folkeskoler med tilsvarende etniske sammensætning. Hvis børnene opdeles efter, om hvorvidt de er født i Danmark eller ej, kan det konstateres, at den negative sammenhæng mellem etnicitetsgrad og karaktersnit kun er gældende for børn, der er født uden for Danmark (indvandrere), mens sammenhængen ikke er gældende for børn født i Danmark. Samtidig har forældrenes beskæftigelsesstatus en signifikant sammenhæng med børnenes karaktersnit. Et barn, hvis begge forældre er i beskæftigelse, fik et karaktersnit, der var 0,7 point højere end et tilsvarende barn, hvor begge forældre ikke er beskæftigede. Hvis bare den ene forælder er i beskæftigelse, fik barnet et karaktersnit, der var 0,3 point højere sammenlignet med et barn, hvor begge forældre ikke var i beskæftigelse. Den samlede beskæftigelsesgrad for alle forældre på barnets skole havde også en positiv sammenhæng med det enkelte barns karaktersnit. Denne sammenhæng er faktisk stærkere end den negative sammenhæng, der var i forhold til etnicitetsgraden på skolen. Med andre ord kan den negative sammenhæng mellem karaktersnit og etnicitetsgraden på den enkelte skole opvejes af en højere gennemsnitlig beskæftigelsesgrad for samtlige forældre på skolen. Derudover har familieformen heller ikke den store indflydelse på karaktersnittet for børn med ikke-vestlig baggrund. Således fik børn, hvis forældre var skilte ved eksamenstidspunktet, ikke umiddelbart lavere karakterer end børn, hvis forældre boede sammen. 2 2 Det er også blevet forsøgt med en model, hvor den enkelte elevs oprindelsesland er inkluderet som dummies, uden at de overordnede resultater ændrede sig. 9

10 Det skal understreges, at disse sammenhænge ikke nødvendigvis er udtryk for kausale sammenhænge, men i visse tilfælde afspejler påvirkningen af underliggende faktorer, der er sammenhængende med den pågældende sociale faktor. Fx kan man ikke forvente, at elever med ikke-vestlig baggrund alene vil få højere karakterer ved, at alle forældre blev sat i beskæftigelse til trods for den positive sammenhæng mellem forældres beskæftigelsesstatus og barnets eksamenspræstationer. Den positive sammenhæng mellem forældres beskæftigelse og eksamensresultaterne er derimod et udtryk for, at beskæftigelsessituationen siger noget om forældrenes samlede ressourcer, og det er dette, der kommer til udtryk her. Hvis alle elever fra den pågældende model inddrages i modellen sammen med en kontrol for elevens landebaggrund, forbliver fortegnet på samtlige koefficienter den samme, hvilket bekræfter modellens resultater. Samtidig indsnævres forskellen i karaktersnit mellem danske og ikke-vestlige børn til knap halvdelen af den oprindelige forskel på 1,5 karakterpoint. Dette tilsiger, at forskellen i karaktersnittet mellem disse elevgrupper til dels skyldes forskelle i andre sociale faktorer, der er sammenhængende med elevernes eksamenspræstationer. 10

11 Tabel 4: Estimationsresultater af samlet karaktersnit i dansk og matematik for børn med ikke-vestlig baggrund, 2013 Gennemsnit, efterkommer Gennemsnit, indvandrer Gennemsnit, alle Køn (1= pige) 0.4*** 0.4*** 0.4*** (0.1) (0.1) (0.1) Alder -0.9*** -1.0*** -0.9*** (0.1) (0.1) (0.1) Skoleform (privatskole=1) (0.3) (0.6) (0.3) Efterskole -0.7** -1.8*** -1.2*** (0.2) (0.2) (0.2) Fødselsland (Danmark=1) 0.0 (0.1) Forældres beskæftigelsesstatus (Reference: Begge forældre ikke i beskæftigelse) Begge forældre i beskæftigelse 0.7*** 1.1*** 0.7*** (0.1) (0.2) (0.1) En af forældrene i beskæftigelse 0.3*** *** (0.1) (0.1) (0.1) Boligform (Reference: Boede uden for større almene boligområder) Boede i større alment boligområde -0.4*** *** (0.1) (0.2) (0.1) Boede i særligt udsat boligområde (0.1) (0.2) (0.1) Forældres ægteskabelige status (Reference: Enlig forsørger) Forældre bor sammen (0.1) (0.1) (0.1) Bor med ene forældre med ny partner 1.2** (0.4) (0.5) (0.3) Etnicitet på skolen Andel ikke-vestlige *** -4.5*** (1.6) (2.3) (1.3) Andel ikke-vestlige^ * 4.5 (4.5) (7.0) (3.7) Andel ikke-vestlige^ (3.6) (5.7) (3.0) Andel ikke-vestlig*privatskole * (4.1) (8.8) (3.7) Andel ikke-vestlig^2*privatskole (9.7) (21.9) (8.6) Andel ikke-vestlig^3*privatskole (6.4) (14.3) (5.6) Forældres beskæftigelsesgrad på skolen Gennemsnitlig beskæftigelsesgrad 10.5* * (4.7) (7.1) (4.1) Gennemsnitlig beskæftigelsesgrad^ (8.9) (13.2) (7.6) Gennemsnitlig beskæftigelsesgrad^ (5.2) (7.6) (4.4) Etnicitet i barnets postnummer Andel ikke-vestlig i postnr (5.3) (6.3) (4.1) Andel ikke-vestlig i postnr^ (32.2) (36.0) (24.6) Andel ikke-vestlig i postnr^ (52.9) (54.0) (40.0) Antal observationer Note: Anm: * = 5 pct. signifikansniveau, ** = 1 pct. signifikansniveau, *** = 0,1 pct. signifikansniveau Omfatter alle børn, der har et registreret resultat i samtlige af grundskolens 9. kl. afgangsprøver i dansk og matematik. Ordens- og standpunktskarakterer er ikke medtaget. Dummies for bopælsregion også inkluderet. 11

12 Estimationsresultaterne kan derudover anvendes til at se på i hvilke kommuner, hvor elever med ikke-vestlig baggrund fik et karaktersnit der enten var bedre eller dårligere end forventet givet deres baggrund. Gentofte kommune var således den kommune, hvor elever med ikke-vestlig baggrund i 2013 klarede sig bedst i forhold til eksamensresultaterne fra 9. kl. afgangsprøverne i dansk og matematik relativt til, hvad der var forventet på baggrund af modellen, jf. tabel 5. Elever med ikke-vestlig baggrund bosiddende i Gentofte fik i 2013 således et karaktersnit, der var 1,6 point højere end forventet. På de efterfølgende pladser kom Tårnby, Viborg, Vallensbæk og Lyngby-Taarbæk kommuner, hvor børn med ikke-vestlig baggrund havde opnået et karaktersnit, der var 0,5-1 point højere end forventet. Modsat fik elever med ikke-vestlig baggrund fra Tønder kommune et karaktersnit, der var 1,7 point under, hvad der var forventet ud fra modellen. På de efterfølgende pladser kom kommunerne Varde, Mariagerfjord, Guldborgsund og Middelfart, hvor elever med ikkevestlig baggrund fik mindst 1 point lavere karaktersnit end ventet ud fra modellen. Tabel 5: Kommuner, der har været i stand til løfte karakterne i dansk og matematik mest og mindst for børn med ikke-vestlig baggrund, 2013 Gennemsnit Forskel mellem faktisk og forventet gennemsnit Antal Kommuner, hvor karaktergennemsnittet er højere end forventet Gentofte 6,9 1,6 29 Tårnby 6,5 0,9 18 Viborg 6,5 0,8 49 Vallensbæk 6,0 0,7 25 Lyngby-Taarbæk 5,4 0,6 23 Kommuner, hvor karaktergennemsnittet er lavere end forventet Middelfart 5,0-1,0 20 Guldborgsund 3,9-1,0 18 Mariagerfjord 5,1-1,1 12 Varde 4,0-1,5 20 Tønder 4,2-1,7 14 Anm.: Omfatter alle børn, der har et registreret resultat i samtlige af grundskolens 9. kl. afgangsprøver i dansk og matematik. Ordens- og standpunktskarakterer er ikke medtaget. 4. Litteratur Berlingske, PISA-problemer skal løses uden for skolen af Ulla Gunge og Theis Engmann (1/ i Berlingske) 12

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 216 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den

Læs mere

Analyse 20. januar 2015

Analyse 20. januar 2015 20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Analyse 11. september 2013

Analyse 11. september 2013 11. september 2013 Karakterkrav på erhvervsskoler reducerer kun frafald marginalt Af Kristian Thor Jakobsen I den senere tid er indførelsen af adgangskrav på landets erhvervsskoler blevet diskuteret. DA

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen

Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen April 27 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Analyse 12. september 2014

Analyse 12. september 2014 12. september 214 Omkring 25 svenske statsborgere med ikke-vestlig baggrund flyttede fra Sverige til Danmark i 212 godt 6 danske statsborgere med samme baggrund tog den anden vej Af Kristian Thor Jakobsen

Læs mere

Optjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes?

Optjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes? 8. maj 2014 Optjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes? Af Kristian Thor Jakobsen og Neil Gallagher For børne- og ungeydelsen ( børnecheck ) blev der i 2012 indført et generelt optjeningsprincip, således

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016 Analyse 20. september 2016 Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? Af Kristine Vasiljeva, Nicolai Kaarsen, Laurids Leo Münier og Kathrine Bonde I marts 2016 har Regeringen, DF, LA og K indgået

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer

Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer Fattigdom i opvæksten og forældre, der står uden for arbejdsmarkedet store dele af opvæksten, sætter tydelige spor i børns chancer

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland.

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland. Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland Januar 2017 Den Sociale Kapitalfond Management ApS Baggrund Den gennemsnitlige

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

De forberedende tilbud og de udsatte

De forberedende tilbud og de udsatte April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Analyse 8. januar 2014

Analyse 8. januar 2014 8. januar 2014 Øget koncentration af økonomisk fattige i særligt udsatte boligområder Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen Uddannelse og integration Oplæg ved integrationsdag 9. januar 08 Lars Haagen Pedersen Det går bedre Markant forbedring i voksne indvandreres integration på arbejdsmarkedet gennem de seneste år En betydeligt

Læs mere

Analyse 28. juni 2013

Analyse 28. juni 2013 28. juni 2013 Praktiserende læger i Nordjylland tjener mest Af Kristian Thor Jakobsen Dette notat kortlægger, hvor meget de praktiserende læger tjener, og om lægerne i yderliggende kommuner har et anderledes

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

Analyse 25. januar 2013

Analyse 25. januar 2013 2. januar 213. Løft af folkeskolen skaber forskelligt finansieringsbehov på tværs af kommuner Af Jens Hauch og Peter Lihn Jørgensen Timetallet i folkeskolerne varierer fra kommune til kommune. Kravene

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse NOTAT 18. MARTS 2011 Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse Jørgen Søndergaard, SFI Danmark er fortsat langt fra målet om, at 95 pct.

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Teenagefødsler går i arv

Teenagefødsler går i arv Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

Social arv i de sociale klasser i 2012

Social arv i de sociale klasser i 2012 Social arv i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn

Læs mere

Andelen af kommunalt ansatte med anden etnisk baggrund er steget fra 6,4 procent i 2007 til 7,2 procent i 2008.

Andelen af kommunalt ansatte med anden etnisk baggrund er steget fra 6,4 procent i 2007 til 7,2 procent i 2008. N O TAT Ansatte i kommunerne og deres etniske KL har gentaget den årlige særkørsel hos Danmarks Statistik, der viser hvor mange indvandrere og efterkommere med henholdsvis vestlig og ikkevestlig, der er

Læs mere

Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere

Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere Notat Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere Sammenfatning 4. april 2017 Viden og Analyse / APK 0. Baggrund Til brug for satspuljeinitiativet for langvarige kontanthjælpsmodtagere ( Flere skal

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Mange af de udsatte grupper, som bor i udkantsdanmark, er tilflyttere fra andre kommuner. På Lolland udgør udsatte tilflyttere 6,6 pct. af generationen af

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere