Grønt Regnskab 2012 GENTOFTE KOMMUNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt Regnskab 2012 GENTOFTE KOMMUNE"

Transkript

1 Grønt Regnskab 2012 GENTOFTE KOMMUNE

2 Indholdsfortegnelse Forord...3 Bæredygtighed...4 Klimamad og byttemarked...5 Klimaambassadører...6 Klimaambassadører...7 Klimatilpasning...8 Fjernvarme og energitjek...9 Grøn guide Institutionerne arbejder for miljøet Grøn transport Hvidørebækken genoprettet Nyt affaldssystem Nøgletal for affald Nøgletal for varme Nøgletal for el Nøgletal for vand opgørelse NYTTIGE LINKS Gentofte Kommunes hjemmeside Grøn Guide Gentofte Vedrørende vand Dansk Vand- og Spildevandsforening Videncenter for Klimatilpasning Gentofte Kommunes vandforsyningsselskab Klima, kommuner og vand Vedrørende el og varme energistyrelsen Energitjenesten Boligejernes videncenter HMN Naturgas statens Byggeforskningsinstitut Centralkommunernes Transmissionssystem I/S (fjernvarme) Vedrørende affald Genbrugsordning, som Gentofte Kommune støtter Vestforbrændingen KONTAKTPERSON Giv din mening til kende! Hvad kan du som borger, virksomhed eller ansat i Gentofte Kommune bruge det grønne regnskab til, og er der informationer, du savner? Hvis du har ris, ros eller gode ideer til næste års grønne regnskab, kan du kontakte miljømedarbejder Katrine Dybdal Schou på Udgivet af Gentofte Kommune Natur og Miljø Bernstoffsvej Charlottenlund Telefon: www. gentofte.dk Udgivelsesår: 2013 Foto: Gentofte Kommune Layout: Rosendahls - Schultz Grafisk 2 Grønt regnskab Gentofte Kommune

3 Forord Gentofte Kommune vægter hensynet til miljøet højt og ønsker at bidrage til en bæredygtig anvendelse af ressourcerne. Grønt regnskab er først og fremmest en opgørelse over kommunens forbrug af el, vand, varme og -udledning i 2012, men Grønt regnskab beskriver også nogle af de mange aktiviteter og tiltag, som Gentofte Kommune har gennemført i 2012 for at sænke både kommunens eget og borgernes energiforbrug og udledning af. Klimaforandringerne giver os udfordringer. Derfor skal vi være ambitiøse i vore mål og handlinger. Dette års regnskab viser, at vi er på rette vej. I 2012 har vores arbejde for at skabe en mere bæredygtig hverdag i Gentofte været præget af et styrket samarbejde med bl.a. kommunens grundejerforeninger, lokale virksomheder og interesseorganisationer med henblik på at øge borgerinddragelsen i de mange aktiviteter. Hvis vi skal løse de udfordringer, som klimaudfordringerne giver, skal vi løfte i flok. I hele vores indsats for en bæredygtig udvikling er vi naturligvis opmærksomme på at gavne miljøet, men vi er samtidig opmærksomme på, at de valgte løsninger også skal være hensigtsmæssige i et samfundsmæssigt og økonomisk perspektiv. Grønt regnskab viser det store engagement og den ansvarsfuldhed, som både kommune, institutioner og borgere udviser over for vores fælles fremtid. Det viser os, hvor vores handlinger har båret frugt, og hvor vi i fremtiden skal gøre en ekstra indsats for vor egen og vore efterkommeres skyld. Gentofte Rådhus, august 2013 Hans Toft Borgmester Gentofte Kommune Grønt regnskab 3

4 Bæredygtig udvikling i var et meget spændende og aktivt år med fokus på både klima, klimatilpasning og miljø. Kommunen var ude at møde borgerne ved flere arrangementer i løbet af året, bl.a. Vangede Festival og Sej, Sund og Sikker i Øregårdsparken, hvor klimatilpasning og det nye affaldssystem blev præsenteret for interesserede borgere. institutioner og skoler. Begge initiativer skal hjælpe til, at der bliver sparet på energien og udledt mindre CO2 i kommunen og hos borgerne. Klimatilpasning var stadig et varmt emne i 2012, og der blev afholdt tre velbesøgte borgermøder om ekstremregn i samarbejde med grundejerforeningerne. Her fik borgerne at vide, hvad Efter sommeren blev energibekommunen gør for at forebygge regneren Husets Web tilgængelig oversvømmelser, og hvad borgerfor borgerne via Genvej, og der ne selv kan gøre for at reducere blev arbejdet med en incitamentsrisikoen for vand i kælderen. ordning til energibesparelser Kommunens mål for 2012 var, at hos kommunens 200 borgere skulle frakoble sig spildevandssystemet og håndtere regnvandet Natur og Miljø har siden 2009 haft et certificeret kvalitetsstyringssystem på natur og miljøområdet. Systemet har hvert år siden været igennem en ekstern audit, der sikrer, at systemet bliver anvendt korrekt, og at systemet og sags behandlingen lever op til lovens krav. I 2012 er systemet blevet recertificeret dvs. at systemet og brugen af det er grundigt gennemgået af et eksternt certificeringsorgan. Natur og Miljø bestod med bemærkning om, at det er et af de mest veldrevne systemer blandt kommunerne. 4 Grønt regnskab Gentofte Kommune på egen grund. De borgere, som gjorde det, fik tilslutningsbidraget tilbagebetalt. Der er blevet udviklet en informationsudstilling om regnvandshåndtering, der er blevet flittigt brugt i løbet af Klimaambassadørerne har igen i 2012 været aktive rundt om på skoler og institutioner. Læs mere på side 6 og 7. Flere af de allerede veletablerede kampagner kørte igen i Ren By-kampagnen er med til, at der bliver gjort en ekstra indsats for at fjerne affald og ukrudt i hele kommunen hvert forår og efterår. Kommunens børn blev igen inviteret til at deltage i Vi cykler til skole og børnehave samt ABC Alle Børn Cykler.

5 Bæredygtig mad I efteråret 2012 inviterede Gentofte Kommune madmødre fra kommunens børneinstitutioner samt hjemkundskabslærere fra skolerne til temadag om økologi, klimavenlig mad og eliminering af madspild. Underviseren Birte Brorson øste af sin viden, inden de klimavenlige opskrifter blev afprøvet i Munkegårdsskolens køkken. Der var gode tips og tricks til at blive mere klimavenlige ved at købe lokale råvarer i sæson og spare på især oksekødet. Og kan man så tilmed smide så lidt mad som muligt ud, så bliver der også råd til økologi. Kurset åbnede blandt meget andet deltagernes øjne for, hvor mange slags grøntsager der kan kommes i frikadellerne, at grødrester i dejen giver et lækkert brød, og at rene skræller fra rodfrugter kan blive til knasende sprøde chips. Deltagerne gik hjem fra kurset med fyldte maver og masser af ny inspiration til madlavningen. Byttemarked på Skovshoved Skole Søndag den 11. november 2012 stod en gruppe frivillige bag kommunens første byttemarked på Skovshoved Skole. Mere end 200 personer mødte op med tøj, bamser, sko, legetøj, køkkenudstyr, bøger og meget andet godt. Der blev i alt medbragt over 1000 kilo ting og tøj. Af dette fandt 700 kilo et nyt hjem blandt de fremmødte, som glædede sig over at kunne forny garderoben og få nyt til boghylden kvit og frit. De resterende 300 kilo blev afhentet af Røde Kors genbrugsbutikker. For langt de fleste var det første besøg på et byttemarked, men mange udtrykte begejstring over konceptet og vil bestemt komme igen, næste gang der er byttemarked. Det forventes, at der afholdes byttemarkeder igen på kommunens skoler i Formålet med byttemarkeder er at redde ting og tøj fra at blive kasseret og dermed hjælpe miljøet. Ofte har de brugte ting i vores gemmer en fin brugsværdi, men ingen salgsværdi, og derfor smider vi dem til storskrald. Dermed kasserer vi ikke blot brug bare ting, men belaster også miljøet, da der er forbrug af rå varer, energi, vand og transport forbundet med fremstillingen af ting og tøj. Gentofte Kommune Grønt regnskab 5

6 Gentofte Kommunes klimaambassadører Gentofte kommune har engagerede klimaambassadører på en række af kommunens skoler og institutioner. Kommunen støtter klimaambassadørerne og sørger for inspiration og formidling af viden og erfaringer. I 2012 har klimaambassadørgruppen blandt andet været på Vestforbrænding for at lære mere om affaldshåndtering. Initiativet har ført til mange spændende aktiviteter og en større opmærksomhed om miljø og klima i kommunen. Inspirationsdag for personale i børneinstitutioner Den 1. oktober afholdt klimaambassadørerne en inspirationsdag på Ordruphus, hvor kommunens naturvejleder holder til. På dagen blev der bygget insekthoteller og fuglekasser, der blev presset nedfaldsæbler til saft, og der blev lavet spændende bålmad. Klimaambassadører på Hellerup Skole På Hellerup Skole har skolelederen Jørn West Larsen taget initiativ til en arbejdsgruppe på klima- og miljøområdet. Gruppen består af skolelederen, den tekniske serviceleder, sikkerhedsrepræsentanten, den naturfaglige vejleder og Zeki Laurent Sadic, skolens klimaambassadør. De mødes 3-4 gange i løbet af et skoleår og sørger for at koordinere de ting, de vil igangsætte. 6 Grønt regnskab Zeki Laurent Sadic fortæller: I forhold til sidste halvårlige printopgørelse fra skolerne, er vi nu den skole i kommunen der printer mindst. Et forbavsende resultat, da Hellerup Skole i mange år har haft et stort behov for at printe. Ændringen kan tilskrives en kombination af oplysning samt at antallet af printere i huset er minimeret. Gentofte Kommune I 2012 blev der også opsat solceller på taget af Hellerup Skole. Det var skolens miljøgruppe, der tog initiativ til ansøgningen, som nu betyder, at ca. en tredjedel af skolens elforbrug fremover vil blive leveret fra panelerne. I 2013 planlægger miljøgruppen blandt andet en fælles miljødag for hele skolen.

7 Klimaambassadør smitter elever med interesse for klima 33-årige David Agerbæk Jep pesen er klimaambassadør i hele sin måde at anskue livet på. Som udskolingslærer i biologi og geografi håber han på at vække elevernes lyst til at tænke på klimaet og bæredygtighed. man er vant til i en benzin- eller dieseldrevet bil og selvfølgelig planlægge ruten, så man kan oplade bilen på de forskellige ladestationer, som allerede er etableret rundt om i landet, siger David Agerbæk Jeppesen. Ud over at være klimaambassadør, hvor han sammen med andre af kom munens lærere og daginstituti onsledere jævnligt mødes for at koordinere indsatsen for klima og bæredygtighed, så tænker han også på, hvordan man får energibesparelser gennemført i hverdagen. Mine elever synes nogle gange jeg er lidt skør, men jeg tror per- sonligt, at de lærer noget af mine forsøg, og at de tager det med sig, fordi det rusker lidt op i deres vanetænkning. Jeg kan som lærer være med til at gøre dem bevidste om, hvilket samfund de lever i, og hvordan de kan bidrage til et bæredygtigt samfund, siger den ihærdige klimaambassadør. David Agerbæk Jeppesen var testpilot i projekt test-en-elbil (læs mere på side 12) og mener, at elbiler burde være det oplagte alternativ til benzin- og diesel drevne biler. Det var en god oplevelse at køre Danmark rundt i elbil med min søn i sommer. Man skal blot køre på en lidt anden måde end Hvis du vil tjekke dit eget hjem, kan du låne en klima boks med måleudstyr på biblioteket i Vangede eller gennem kommu nens Grønne Guide. Frivillige klimaambassadører i Vangede En gruppe borgere i Vangede meldte sig på kommunens opfordring som klimaambassadører og drog i maj måned ud i lokalom rådet for at fortælle naboerne, hvordan de kan være med til at gøre en forskel for klimaet. Klimaambassadørerne havde forskelligt måleudstyr med, så na boerne kunne se, hvordan man kan spare på vand, varme og el. Projektet var støttet af Vangedes Ven ner og det lo kale erhvervsliv. Kommunen, der stod bag idéen, støttede desuden op med en række foredrag for ambassadørerne om, hvordan man kan spare på energien, og arrangerede besøg til lokale klima venlige tiltag. Gentofte Kommune Hvis du er interesseret i at etablere et frivilligt korps af klimaambassadører i din bydel, er du velkommen til at kontakte Gentofte Kommune. Læs mere på agenda21 Grønt regnskab 7

8 Klimatilpasning af Gentofte Kommune Klimaændringerne er en realitet der arbejdes aktivt med i Gentofte Kommune. Stigende temperatur, højere havvandstand, mere ekstremt vejr med kraftig nedbør og storme lægger på forskellige måder pres på kysten, spildevandssystemet, infrastruktur, ejendomme og de grønne områder. Gentofte Kommune har et ansvar for at sikre borgerne og de fælles værdier bedst muligt, både nu og i fremtiden. Risikoen for skader som følge af klimaændringerne kan mindskes, og risikoen er blandt andet afhængig af, hvilke forebyggende valg vi træffer i dag. Du kan få op til kr. for dit regnvand. Læs om klimatilpasning og brug af regnvand her: regnvand I 2012 blev der arbejdet aktivt for at klimasikre Gentofte Kommune. Blandt indsatserne i 2012 er genskabelsen af Hvidørebække i Ermelunden, nedsivning af vej- og overfladevand fra Ved Renden og frakobling af grønne områder fra kloaksystemet. Endvidere er kommunens hjemmeside udvidet med information og gode råd om klimatilpasning. Der er tale om foranstaltninger, der ofte er usynlige, men meget kostbare, og som vil veje tungt i fremtidige kommunale budgetter. Derfor er det også nødvendigt, at borgerne fremover håndterer mest muligt vand på egen grund, så det offentlige spildevandssystem ikke overbelastes unødvendigt. 8 Grønt regnskab Gentofte Kommune Det overordnede mål for Gentofte Kommune er at beskytte og udvikle kommunen gennem en langsigtet planlægning, hvor klimatilpasning indtænkes som en del af helheden. Borgermøde om regnvand Igen i 2012 afholdt kommunen borgermøder om, hvad kommune og borgere sammen kan gøre for at undgå oversvømmelser, når det regner voldsomt. Møderne var en stor succes, og mere end 300 borgere valgte at lægge vejen forbi for at høre oplæg fra blandt andet Nordvand, Orbicon, Cirkelhaven og Gentofte Kommune. Der følges op med en række møder i 2013 arrangeret i samarbejde med kommunens grundejerforeninger.

9 Fjernvarme på skoleskemaet Kan fjernvarme være spændende for børn? Spørger man Gentofte Fjernvarme, er svaret ja. Derfor har de nu udviklet et skolemateriale til klassetrin med fokus på fjernvarme. Undervisningsforløbet hedder Hold da helt på varmen Fjernvarme i Gentofte Kommune og består af både undervisning og praktiske øvelser i skolelokalet samt udflugter til Vestforbrænding og en af kommunens fjernvarmevekslerstationer. Vi vil gerne vise børnene, hvor deres varme kommer fra, hvordan Læs mere på fjernvarmeundervisning. Gentofte Kommune er i gang med at udvide fjernvarmenettet i hele kommunen. Planen er, at hele kommunen skal være forsynet frem mod år I 2010 vedtog Gentofte Kommune en klimaplan, hvor man bl.a. satte som mål, at kommunens CO2-udledning nedsættes med 12 procent frem mod år Udbygningen af fjernvarmenettet er en del af den plan. de bedst kan beskytte miljøet og på en sjov måde vise eleverne i Gentofte, at det de lærer noget om i klasseværelset er en del af dagligdagen, fortæller Johan Sølvhøj Heinesen, leder af Gentofte Fjernvarme, om bevæggrunden for skolematerialet. Materialet lægger i høj grad op til, at eleverne selv skal tilegne sig viden gennem sjove og praktiske øvelser. En af de måder eleverne lærer om fjernvarme er, når de tegner bananskrællens vej fra affaldsspand til radiator. Et andet eksempel er, når eleverne skal regne ud, hvor mange træer der skal til for at optage CO2 tilsvarende den CO2-besparelse, som opnås ved opvarmning med fjernvarme frem for olie eller gas. Samtidig giver materialet børne- ne mulighed for at være kreative og tænke ud af boksen, og kun fantasien sætter grænser, når eleverne designer deres eget intelligente hus, hvor nogle ting som for eksempel tørretumbleren først tænder, når vinden blæser. Eller når de får mulighed for at opfinde deres egen bølgekraftmaskine, der opfanger bølger og laver dem om til energi. Tjek husets energiforbrug med Husets web Husets web er en online energiberegner, der gratis stilles til rådighed for alle husejere i Gentofte Kommune. Energiberegneren ligger i kommunens selvbetjeningsløsning, Genvej, og webløsningen giver dig overblik over energiforbruget i dit hus. Du skal svare på ca. 20 konkrete spørgsmål om netop dit hus, blandt andet hvordan dit hus opvarmes og den årlige varmeudgift. For at gøre beregningen så præcis som muligt, bliver du også bedt om at indtaste antal beboere, antal kvadratmeter, og detaljer om husets konstruktion, isolering samt antal døre og vinduer. Hele tiden kan du følge med i, hvad varmeomkostningerne vil være, hvis huset bliver energioptimeret. Samtidig kan du se, hvor stor CO2-reduktion du vil kunne opnå, og hvor meget du kan spare i energi og kroner. Du kan med andre ord få en idé om, hvad du kan gøre, hvis du vil energisikre dit hus. Mere end halvdelen af alle huse i Danmark kan spare penge ved at optimere energiforbruget. I løbet af 15 minutter har du en uvildig og uafhængig energirapport, som kommer med forslag til boligforbedringer ud fra de indtastede forbrugstal, så det er vigtigt, at du har dine el-, vand Her er en genvej til penge, der luner! og varmeregninger fra sidste år parat. Energirapporten giver dig således et overslag, der kan hjælpe dig godt på vej i din videre snak med en håndværker eller energivejleder. Gentofte Kommune Grønt regnskab 9

10 Grøn Guide Gentofte Rundt om vand I forbindelse med Naturvidenskabsfestivalugen tilbød Grøn Guide undervisningsforløbet Rundt om vand til udskolingen. Forløbet indebar blandt andet fremstilling af modeller af vandets kredsløb, besøg på Ermelundsværket og Spildevandscenter Avedøre samt praktiske opgaver med at kortlægge vandgennemstrømningen i skolens vandhaner. Som afslutning på forløbet formidlede eleverne deres nye viden ud til eleverne fra de yngre årgange. Forløbet udbydes igen i Du kan læse mere om Gentoftes grønne guide Lisbeth Boye Jensen på Hun kan kontaktes på eller tlf Grønt regnskab Naturens Dag den 9. september 2012 i Bernstorff Slotshave 500 deltagere i alle aldre, oceaner af most, blommer og æbler i mange farver og størrelser, levende bier samt smagsprøver på honning, blommer og æbler. På dagen blev Grøn Guides to nye mostpressere indviet, og gartnere fra Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, Grøn Guide Gentofte samt en frivillig fra DN stod klar til at hjælpe de mange fremmødte med at håndtere mostpresserne. De nye pressere åbner op for, at flere borgere kan arbejde med at forvandle deres overskud af æbler til en gudedrik, der både er sund og klimavenlig. Kontakt Gentofte Kommune Grøn Guide Gentofte, hvis du ønsker at låne en mostpresser. Ren By 2012 Der var fint fodslag mellem DNs affaldsindsamlingsuge og Gentofte Kommunes Ren By-uge i uge 16. I Gentofte var 14 daginstitutioner og 8 skoler tilmeldt kampagnen med affaldsindsamling og andre aktiviteter om affald og ressourcer, hvilket er en stigning i deltagende institutioner på 45 % i forhold til Gentofte Kommune og Grøn Guide tilbyder bl.a. udlån af trækvogne til indsamling og sortering af affald. Trækvognene bidrager til kampagnens synlighed og er med til at styrke læringen om rigtig håndtering af affald. Der blev i alt indsamlet 1 ton affald fra Nymosen, Gentofte Sø og Charlottenlund Strand.

11 Børnehaver passer på miljøet Formanden for Teknik- og Miljøudvalget Lisbeth Winther besøgte i 2012 to af de daginstitutioner, der har sat læring om klima og miljø højt på dagsordenen. Børnene ved, hvad der skal i komposten. De lærer at sortere affaldet i plast, glas og metal, og så det, der skal i komposten. Og så lærer de, at man godt kan leve uden sølvpapir, forklarede leder i Børn & Miljø, Birgitta Wandborg, mens hun viste Lisbeth Winther børnehavens kompostbeholdere. Kompostjorden bruges eksempelvis i børnehavens eget kartoffelbed, som børnene selv er med til at høste, forklarede Birgitta Wandborg, før besøget fortsatte til institutionens køkken. Her er gulvet gjort højere på den ene side af køkkenbordet, mens skarpe knive er flyttet væk, så børnene selv kan være med. Det giver børnene mulighed for at lære om madens kredsløb fra jord til bord og retur igen. Det imponerede Lisbeth Winther: Det er en utrolig fin måde at lære børnene om det kredsløb, som alle ting indgår i. Jeg tror, det er med til at give børnene en sund tilgang til forbrug og til affald, når de kan se i praksis, hvad der sker med eksempelvis madaffald, som komposteres, sagde Lisbeth Winther. Turen fortsatte til Børnehaven Højgården. Også her fylder klima og miljø i hverdagen, og også her er affaldssortering et vig- tigt emne. Blandt meget andet afholder børnehaven hvert år en årlig miljøuge, hvor børnene lærer om affaldets vej, og hvordan det sorteres korrekt. Et andet fast punkt er deltagelsen i kommunens to årlige Ren By-uger, hvor institutioner og skoler over hele kommunen samler affald på fortove og i grønne områder. En gang om året tager vi så noget af det indsamlede papir og laver det til nyt papir. Så kan børnene se, hvordan det kan genbruges til nyt papir, som de selv kan tegne på igen, forklarede leder i Børnehaven Højgården, Yasemin Özler. Lisbeth Winther benyttede rundturen til at takke de to institutioner for deres indsats og overrakte kr. til hver institution på vegne af Teknik- og Miljøudvalget. Gentofte Kommune Grønt regnskab 11

12 Grøn transport i Gentofte Test en elbil Også i 2012 fik Gentofte-familier mulighed for at afprøve elbiler i projekt test-en-elbil. Det er elbiloperatøren CLEVER, der sammen med Energistyrelsen og Trafikstyrelsen står bag det landsdækkende projekt, der er Europas største elbilprojekt. Elbilerne stilles til rådighed for borgerne i tre måneder ad gangen. Formålet er at udbrede kendskabet til elbiler samt at skabe værdifulde data om elbiler og opladning. Elbilerne i projektet er udstyret med en såkaldt datalogger, der giver eksakte data omkring testpiloternes kørsel i elbilen. Sammenholdt med testpiloternes personlige erfaringer giver den store mængde data, som projektet skaber, en unik viden om elbilisters kørsels- og opladningsmønstre. Læs mere på test-en-elbil kende. Endvidere er projektet en unik og effektiv måde at indsamle viden og data om elbilens muligheder i Danmark og i Gentofte. Deltagerne i projektet har udtrykt stor tilfredshed, og flere har efterfølgende købt eller overvejer at købe en elbil til privat brug. Projektet afsluttes i 2013 efter 8 testrunder. Gentofte Kommune valgte at støtte projektet, fordi det har givet Gentoftes borgere en attraktiv mulighed for at lære elbilerne at Endnu inden projektets afslutning har test piloterne i Gentofte kørt i alt km, eller næsten tre gange rundt om jorden Cykellege I foråret deltog 9 pædagoger fra daginstitutioner og GFO er i Gentofte i et heldagskursus i cykellege. Et cykellegekorps kan medvirke til større cykelglæde og bedre cykelkompetencer hos børn og samtidig ses som et modspil til Kurset var et tilbud fra Cyklistforbundet og fandt sted på Bakkegårdsskolen. Målet med kurset var at uddanne en gruppe pædagoger til at inddrage cykellege i det pædagogiske arbejde; et cykellegekorps. Dagen omfattede både en teoretisk del med argumenter for at arbejde med cykellege og en praktisk del, hvor kursisterne og en gruppe børn fra Bakkegårdsskolens afprøvede forskellige cykellege. 12 Grønt regnskab Gentofte Kommune tendensen, der går mod mindre bevægelse og flere stillesiddende aktiviteter i børns dagligdag.

13 Krigshistorie og natur forenes ved Hvidørebækken Ermelundsdalen var en del af Københavns Befæstning, og i krigstid kunne den nordlige del af Gentofte Kommune oversvømmes med vand fra Lyngby Sø for at forhindre en indtrængende fjende i at angribe København nordfra. Gentofte Kommune har deltaget i arbejdet med at synliggøre og fortælle denne del af Danmarks krigshistorie blandt andet ved at fjerne krat i Ermelundsdalen og ved at frilægge den rørlagte Hvidørebæk. På den måde er det tydeligt at se, at de fugtige enge omkring Hvidørebækken har en landskabelig sammenhæng med det lange dalstrøg fra Ermelundsvej til Øresund via galopbanen i øst, og det bliver begribeligt, hvordan områderne kunne indgå i forsvaret af København. En væsentlig sidegevinst ved frilæggelsen af Hvidørebækken er, at engarealet nu optager det rene overfladevand fra Ermelunden, så dette ikke længere ledes direkte ud i spildevandssystemet. Nu gør vandet nytte på engarealerne, fordi det skaber gode levesteder for et rigt og varieret dyre- og planteliv. Gentofte Kommune Grønt regnskab 13

14 Genbrug med hjertet Familien Illum var en af 50 familier, der i efteråret afprøvede en ny ordning med genbrugsbeholdere i Gentofte Kommune under overskriften Genbrug med hjertet. Genbrugsbeholderne er opdelt i to rum og bliver tømt af en skraldebil, som også holder affal det delt i to rum. Med skralde bilen bliver det sorterede affald kørt til genbrug. Familien valgte at deltage som pilotfamilie for at passe lidt bedre på miljøet. Vi synes, vi smider så meget ud, så vi vil godt være med til at afprøve det nye affaldssystem. Vi synes, ideen med at tænke genbrug med hjertet er vejen frem. Det er blevet en hel sport for os at sortere vores affald. Er det her sølvfolie eller plast? Er det okay at putte olieflasken ned i glascontaineren, selvom der er en plastikprop i, sagde 56-årige Carsten Illum, der også kunne lide tanken om, at de som miljøbe vidst familie tænker på efterkom merne. Han, hustruen Inge Lise og deres 21-årige datter Ca milla var overraskede over, hvor lidt affald der var i beholderen til restaffald, når de havde sorteret papir, glas, plast og metal i de to andre beholdere. Inge Lise Illum: Det har fået mig til at bemær ke, hvor meget alt er pakket ind. Tænk, at bl.a. tomaterne både er pakket ind i pap og plastik. Det motiverede familien, at Gentofte Kommune brugte pilotfamiliernes erfaringer til at udvikle og justere de nye affaldsordninger. Familierne sendte løbende forslag ind til kommunen, som undersøgte dem og fandt ud af, om de kunne komme med i den permanente ordning. Vi har meget plast og folie. Den er fyldt helt op til kanten, og der er 14 dage til, at den bliver tømt, sagde Carsten Illum, suppleret af Læs mere om de nye affaldsordninger, herunder et kort over de tre områder, fleksibiliteten i ordningerne og pilotforsøget på affaldssystem. 14 Grønt regnskab Gentofte Kommune

15 Nøgletal for affald i Gentofte Kommune Mængden af affald i 2012 I Gentofte Kommune vægter vi hensynet til miljøet og klimaet højt. Vi ønsker samtidig at medvirke til en bæredygtig anvendelse af ressourcerne. Derfor prioriterer vi også genbrug og genanvendelse af affaldet i vores bestræbelser på at nedsætte kommunens samlede udledning af. Den indsamlede affaldsmængde var i 2012 på tons. Affaldsmængden i 2012 er faldet siden 2011, hvilket skyldes et større fald i de afleverede mængder på den midlertidige genbrugsstation, som er oprettet, imens en ny moderne genbrugsstation er under opførelse og står klar i Affaldet kommer fra dagrenovation, storskrald, haveaffald, glas, papir, samt affald afleveret på genbrugsstationen. Fordelingen kan ses på figur 2. Affaldsudviklingen siden 1996 Figur 3 viser udviklingen i affaldsmængderne i de kommunale ordninger. Dagrenovation, haveaffald og storskrald afhenter vi hos borgerne. Glas og papir indsamles i de opstillede genbrugskuber rundt om i kommunen. Affald på Genbrugsstationen stammer hovedsageligt fra borgere og mindre erhvervsdrivende. Figur 1 Totale affaldsmængde i tons Figur 2 Fordeling af affald i 2012 Figur Affaldsmængde i tons Genbrugsstationen Dagrenovation Haveaffald Glaskuber Papirkuber Storskrald Genbrugsstationen Dagrenovation Haveaffald Glas fra genbrugskuber Papir fra genbrugskuber Storskrald Gentofte Kommune Grønt regnskab 15

16 Nøgletal for varme Varmeforbruget i kommunens ejendomme er samlet set næsten uændret. Se figur 1. Der er dog på næsten alle områder reduceret på varmeforbruget fra 2011 til Fx har Børnehuset Lanternen reduceret deres varmeforbrug ved at få udskiftet deres gamle gaskedel, og de har fået solfangere til opvarmning af det varme brugsvand. Plejehjemmet Egebjerg har fået efterisoleret en stor del af facaden. Figur 1 Varmeforbrug i kommunens bygninger, gennemsnit [MWh/m 2 ] graddagekorrigeret* 0,15 0,12 0,09 0,06 Når varmeforbruget samlet set er uændret skyldes det især en stigning indenfor specialinstitutioner, hvor bl.a. institutionerne på Bank Mikkelsens Vej har brugt mere varme for at opnå bedre komfort. Figur 3 Fjernvarmeforbrug for hele Gentofte Kommune graddagekorrigeret* Hvor bruges varmen? De største forbrugere af varme er specialinstitutionerne, hvor især Bank Mikkelsens Vej med et forbrug på 0,433 MWh/m2 og et stort areal, er en af de store forbrugere. Bygningerne står derfor også overfor en større gennemgribende ombygning og energirenovering. Se figur 2. Derudover bruges der også en del varme på ældreområdet, som hovedsageligt er boligenheder for folk med specielle behov samt idrætsområdet, hvor der bruges en del varmt brugsvand, men også svømmehallen i Kildeskovshallen har et stort behov for opvarmning. Varmeforsyning til borgerne Borgerne i Gentofte modtager varme fra naturgas, fjernvarme, olie, jordvarme og el. Fjernvarme dækker ca. 50 procent af behovet for varme i kommunen. I 2010 blev der vedtaget en plan for udbygning af fjernvarme i kommunen, så også parcelhuse, der før primært blev forsynet med naturgas og olie, kunne få fjernvarme. 0,03 0, Udvidelsen af fjernvarmenettet har i 2012 betydet en energibesparelse på kwh. Dette svarer til det årlige varmeforbrug for 255 standardhuse. Figur 2 Varmeforbrug fordelt på afdelinger [MWh/m 2 ] graddagekorrigeret* 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0,00 Administrationsbygninger Andre kommunale bygninger Daginstitutioner Fritids- og ungdomsklubber Idrætsanlæg Kulturinstitutioner Skoler Specialinstitutioner Tekniske anlæg Ældrepleje * Graddage er et mål for, hvor koldt det har været. Ved at korrigere for temperaturen, kan energiforbruget til opvarmning sammenlignes. 16 Grønt regnskab Gentofte Kommune

17 Nøgletal for el Kommunens forbrug Elforbruget er jævnt faldende i de kommunale bygninger, se figur 1. Reduktionen i elforbruget er størst på skole-, fritids- og idrætsområdet. Fx er opvarmningsformen i spejderhytten på Jægersborg Alle ændret fra el-radiatorer til en luft til luft-varmepumpe, samtidig med at der er blevet efterisoleret, og Maglegårdshallen har fået optimeret styringen af deres ventilationsanlæg. På skoleområdet har der været et generelt fald i elforbruget, hvilket skyldes fokus på adfærd samt den daglige drift af fx ventilationsanlæggene. Også i de kommende år vil der være stort fokus på elbesparelser i de kommunale ejendomme, da el både er dyrere og udleder mere end fx naturgas og fjernvarme. Hvor bruges strømmen Idrætsanlæg, svømmehaller og biblioteker er faciliteter, som bruges af mange borgere og mange timer om ugen. Det er derfor også nogle af de steder, der har et højt elforbrug i forhold til arealet. Også de administrative bygninger bruger en del strøm til ventilation, computere, servere og belysning og har derfor ligeledes et højt elforbrug. Se figur 2. Figur 1 Elforbrug i kommunens ejendomme [kwh/m 2 ] Figur 2 Elforbrug fordelt på afdelinger [kwh/m 2 ] Administrationsbygninger Andre kommunale bygninger Daginstitutioner Fritids- og ungdomsklubber Idrætsanlæg Kulturinstitutioner Skoler Specialinstitutioner Tekniske anlæg Ældrepleje Rådhuset har fået solceller på taget I 2012 kom der solceller på taget af rådhusets sydfløj. De forventes at producere strøm svarende til 8 husstandes strømforbrug. Projektet er udført samtidig med en optimering af ventilation og køleanlæg på hele rådhusets sydfløj. Den samlede årlige besparelse er beregnet til kr. Med en tilbagebetalingstid under 10 år og en forventet levetid over 20 år er der mange penge sparet og tjent ved at installere solceller på kommunens ejendomme. Solceller betragtes som vedligeholdelsesfrie og kan bidrage med strømproduktion i mange år ud i fremtiden. Gentofte Kommune Grønt regnskab 17

18 Nøgletal for vand Vandforbruget i kommunens ejendomme er næsten uændret fra 2010 til 2011, men i 2012 er der en reduktion på ca. 5 %. Inden for næsten alle områder er vandforbruget faldet, og især på kultur- og daginstitutionsområdet har der været en markant reduktion i vandforbruget. Besparelsen skyldes hovedsagligt en bedre adfærd, men også konstant fokus på at få optimeret på toiletter og vandarmaturer, så de bruger mindre vand. Se figur 1. Hvor bruges vandet? Ikke overraskende er det idrætsanlæggene, som har det største vandforbrug målt i m 3 pr. m 2. Det er faciliteter, som benyttes rigtig flittigt af kommunens borgere. Også i specialinstitutioner, hvor arealet primært består af boliger, bruges der en del vand, og i daginstitutioner og ældre plejen er der et større vandforbrug til både hygiejniske formål samt køkkenfaciliteter. Se figur 2. Husholdningernes vandforbrug Vandforbruget hos kommunens borgere er stort set uændret fra 2011 til Inden da var der et større fald, som formentlig kan tilskrives ændret adfærd og vandbesparende installationer i husholdningerne. Figur 1 Vandforbrug i kommunens ejendomme [m3/m 2 ] 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 Figur Husholdningernes vandforbrug [liter/døgn/person] 0, Figur 2 Vandforbrug fordelt på kommunens afdelinger [m 3 /m 2 ] 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 Administrationsbygninger Andre kommunale bygninger Daginstitutioner Fritids- og ungdomsklubber Idrætsanlæg Kulturinstitutioner Skoler Specialinstitutioner Tekniske anlæg Ældrepleje 0,0 18 Grønt regnskab Gentofte Kommune

19 -opgørelse for Gentofte Kommune I maj 2009 underskrev Gentofte Kommune en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening, og kommunen forpligtede sig dermed til at reducere udledningen af fra kommunens egen drift med 2 % om året frem til Reduktion af kommunens -udledning Siden Gentofte Kommune i 2009 blev klimakommune har kommunen reduceret sin -udledning med næsten 9 %. Set i forhold til reduktionsmålet for perioden på ca. 8 %, har kommunen derfor reduceret mere end målet i klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening. Af -opgørelsen for 2012 fremgår det, at kommunen har reduceret sin -udledning med 1,8 % fra 2011 til 2012, hvilket svarer til at kommunen udledte ca. 287 ton mindre. Over 85 % af kommunens -udledning stammer fra kommunens bygninger, og derfor har kommunen udarbejdet Energihandlingsplan , der fastlægger, hvordan der arbejdes med reduktion af energiforbruget i bygningerne, og hvordan energiforsyningerne omlægges til mindre - udledende energikilder som fx fjernvarme eller vedvarende energiforsyning. -udledningen fra de kommunale bygninger er reduceret med 1,7 % fra 2011 til Flere af kommunens ejendomme er konverteret til fjernvarme, bl.a. Hellerup Havn, som har reduceret -udledningen med 25 ton. På ældreområdet er det hovedsageligt Egebjerg, Tranehaven og Rygårdscenteret der hver har reduceret deres -udledning med ton. På administrationsområdet har Gentofte Rådhus reduceret -udledningen med over 2 %, men da -udledning for Park og Vej Entreprise på Ørnegårdsvej er steget pga. byggeplads grundet den nye genbrugsstation, er der samlet på administrationsområdet en lille stigning i udledningen. Stigningen i specialinstitutionernes -udledning skyldes, at der på Bank Mikkelsens Vej er brugt mere varme, hvilket er gjort for at opnå en bedre komfort. Inden for vejbelysning er - udledningen reduceret, mens der indenfor transport er en stigning, der hovedsageligt skyldes større -udledning inden for kørsel i kommunale køretøjer. Der er taget initiativ til at få reduceret - udledningen på transportområdet. Figur % 95 % 90 % 85 % 80 % reduktionsmål Faktisk opnået reduktion 2014 Område/delområde 2011 [ton ] 2012 [ton ] Ændring 2011/2012 [ton ] Ændring 2011/2012 [%] Energiforbrug i Kommunale Bygninger ,7% Administrationsbygninger ,9% Skoler ,0% Daginstitutioner ,2% Fritids- og ungdomsklubber ,1% Ældrepleje ,8% Specialinstitutioner ,6% Kulturinstitutioner ,4% Idrætsanlæg ,9% Tekniske anlæg ,3% Andre kommunale bygninger ,4% Transport ,2% Kørsel i kommunale køretøjer ,8% Kørsel i private køretøjer ,2% Vejbelysning ,9% I alt (hele kommunen) Ændring i procent (%) 100% 98,2% -1,8% Gentofte Kommune Grønt regnskab 19

20 GENTOFTE KOMMUNE

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2011. LÆS OM... Bæredygtighed, elbiler, grøn guide, energiforbrug, gode sparetips, CO ². - opgørelse og meget mere

GRØNT REGNSKAB 2011. LÆS OM... Bæredygtighed, elbiler, grøn guide, energiforbrug, gode sparetips, CO ². - opgørelse og meget mere GRØNT REGNSKAB 2011 LÆS OM... Bæredygtighed, elbiler, grøn guide, energiforbrug, gode sparetips, CO ² - opgørelse og meget mere INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 Forord Bæredygtighed

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING 1 Indledning har i en årrække haft fokus på en bred vifte af klimasatsninger. Senest har kommunen

Læs mere

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Handlingsplan for Hillerød Kommune Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2016 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -plan Grønne indkøb Bemærkninger

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2010. LÆS OM... Klimaplan, Grøn guide, Miljøpris, energiforbrug, gode sparetips, CO ². opgørelse og meget mere

GRØNT REGNSKAB 2010. LÆS OM... Klimaplan, Grøn guide, Miljøpris, energiforbrug, gode sparetips, CO ². opgørelse og meget mere GRØNT REGNSKAB 2010 LÆS OM... Klimaplan, Grøn guide, Miljøpris, energiforbrug, gode sparetips, CO ² opgørelse og meget mere INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 18 19 19 19 20

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.

Læs mere

Stamblad for Thorup-Klim Skole og Storkereden praktisk miljøledelse

Stamblad for Thorup-Klim Skole og Storkereden praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Miljøretningslinjer Kontrol af forbrug og forbrugsadfærd Grønne indkøb Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn Ordning Papir- og kompostsortering

Læs mere

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stor fokus på klimaområdet.

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2015... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...

Læs mere

NYT FRA PILOTFORSØGET

NYT FRA PILOTFORSØGET NYT FRA PILOTFORSØGET DECEMBER 2012 GODT I GANG! Kære pilotdeltager Du har nu været i gang med at sortere affald til genbrug i godt fire måneder, og vi håber, at det er blevet en del af din dagligdag.

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Årsberetning. Grøn Guide Gentofte 2011

Årsberetning. Grøn Guide Gentofte 2011 Årsberetning Grøn Guide Gentofte 2011 1 Styregruppen og Foreningen Grøn Guide Gentofte Bag den Grønne Guide står Foreningen Grøn Guide Gentofte. Foreningen, som blev stiftet i 2000, består af enkeltpersoner

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Marts 2014 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at

Læs mere

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-12101 Dokid: 2015-69262 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivet juni 2015 Udarbejdet af: Byrådsservice 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Titel: Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 250 Denne tryksag

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 214/215 Statusrapport for forbrugsåret 214 Solrød Kommune tilsluttede sig Danmarksnaturfredningsforenings klimakommune aftale

Læs mere

CO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune CO2-regnskab 2008 For virksomheden Jammerbugt Kommune - Samlet fra el & varme (ton fra varme (ton Kommunale bygninger i alt 3.604 1.873 Administrationsbygninger 389 124 Skoler 1.856,5 1884,5 Fritids- og

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Klimaplan. Gentofte Kommunes

Klimaplan. Gentofte Kommunes Klimaplan Gentofte Kommunes 2010-2020 Titel: Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 100 GENTOFTE KOMMUNES KLIMAPLAN 2010-2020

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

Klimakommune Allerød 2012

Klimakommune Allerød 2012 Klimakommune Allerød 2012 Aftalen Allerød kommune indgik i sommeren 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Som følge af aftalen har Allerød kommune forpligtiget sig til at reducere

Læs mere

Stamblad for Jetsmark Centralskole og Moseby Skole praktisk miljøledelse

Stamblad for Jetsmark Centralskole og Moseby Skole praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol af forbrug Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Adfærd omkring forbrug affaldssortering Grønne indkøb Bemærkninger Jetsmark skole har været

Læs mere

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2012 For virksomheden Silkeborg Kommune Uændret CO2 udledning i 2012 Silkeborg Kommune sætter nye mål for at begrænse CO2-udledningen. Allerede sidste år nåede kommunen målet om at sænke udledningen

Læs mere

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.

Læs mere

Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007

Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007 Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007 Grønt Regnskab 2007 Indledning Det grønne regnskab 2007 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres

Læs mere

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år? Eksempler på spørgsmål til Miljørevision Svarene på spørgsmålene kan findes i et samarbejde med det tekniske personale, ved at spørge elever og lærere og ved selv at undersøge forholdene. Vand Hvor mange

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Greve Kommune Grønt regnskab 2003 Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80

Læs mere

CO 2. -regnskab 2009. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO 2. -regnskab 2009. For virksomheden Jammerbugt Kommune -regnskab 2009 For virksomheden Jammerbugt Kommune regnskab for Jammerbugt Kommune 2009 Jammerbugt Kommune indgik d. 9. oktober 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Formålet

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Dagsorden åben Mødedato 25. februar 2014 Mødetidspunkt 17.00 Mødelokale Formidlingscentret, Genbrugsstationen, Ørnegårdsvej Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation Grønt regnskab 2005 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle bygninger Struer Genbrugsstation Struer Kommune Juni 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.. Side 2 2. Konklusion. Side 2 3. Præsentation...

Læs mere

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed 2014, CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 -udledningen og dermed være med til, at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan

Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan Forslag Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan Agenda 21 handlingsplan 2009 for Furesø Kommune omfatter 34 initiativer inden for områderne klima, ressourcer, invasive arter og natur samt

Læs mere

Stamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Biersted Skole Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -handleplan Affaldssortering

Læs mere

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab

Læs mere

Stamblad for Skovsgårdskolen praktisk miljøledelse

Stamblad for Skovsgårdskolen praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol af forbrug Lærer børnene at spare på forbrug Affaldssortering (- kompost) Grønne indkøb (rengørings- og vaskemidler + hårde hvidevarer) Ikke

Læs mere

Stamblad for Børnehaven Skipper Clement praktisk miljøledelse

Stamblad for Børnehaven Skipper Clement praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Grøn ordning Kontrol med forbrug og personalets adfærd omkring forbrug Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Min energi Miljøretningslinjer og -plan

Læs mere

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013 Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

AFFALDSPLAN. Fra affald til ressource. Kom med dine idéer til den nye affaldsplan

AFFALDSPLAN. Fra affald til ressource. Kom med dine idéer til den nye affaldsplan 2014 AFFALDSPLAN 2024 Fra affald til ressource Kom med dine idéer til den nye affaldsplan Affaldet luner i stuen Frem til den 9. februar 2015 er Vejen Kommunes nye affaldsplan i høring, og du er velkommen

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Status på projekter 2012... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2 Energibesparelser

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Klimakommunerapporten 2014

Klimakommunerapporten 2014 Klimakommunerapporten 2014 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere

Læs mere

CO 2. -regnskab For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling

CO 2. -regnskab For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling -regnskab 2008 For virksomheden Halsnæs Kommune Natur og udvikling -regnskab 2008 For virksomheden Halsnæs Kommune Den samlede CO2-udledning var i år 2008 12.892 tons CO2-udledningen fordeler sig således:

Læs mere

CO2-OPGØRELSE 2012 OG HANDLINGSPLAN 2013

CO2-OPGØRELSE 2012 OG HANDLINGSPLAN 2013 CO2-OPGØRELSE 2012 OG HANDLINGSPLAN 2013 RØDOVRE KOMMUNE -opgørelse 2012 -opgørelsen omfatter el- og varmeforbrug i kommunens bygninger samt kørsel i kommunens bilpark. De kommunale bygninger er inddelt

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato November 2012 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 01

Læs mere

Plads til 2 ugers affald

Plads til 2 ugers affald Plads til 2 ugers affald vælg den rigtige beholder Mindre slid på vejene Bedre for økonomien Bedre for miljøet Plads til 2 ugers affald Her kan du se, hvilke affaldsbeholdere du kan vælge mellem til din

Læs mere

Klimatilpasning og klimaforebyggelse. Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015

Klimatilpasning og klimaforebyggelse. Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015 Klimatilpasning og klimaforebyggelse Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015 Færre oversvømmelser hvordan? Indsatsområder Klimatilpasningsanlæg: Nordvand og kommunen Borgere

Læs mere

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Grønt Regnskab 215 Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Indhold Indledning... 3 Greve Kommune er Klimakommune... 3 Udviklingen i energiforbruget samlet set... 3 Datagrundlag... 3 Elforbrug... 4

Læs mere

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 CO 2 opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 Dato: 28082015 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel.

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

Stamblad for Pandrup Skole & SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Pandrup Skole & SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug Adfærd omkring forbrug? Affaldssortering Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og plan Bemærkninger

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Energi i Egedal de kommunale ejendomme

Energi i Egedal de kommunale ejendomme Energi i Egedal de kommunale ejendomme Status på arbejdet med energi i egne bygninger 2013 2020 Mål for Egedal Kommune Egedal Kommune har som mål at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i egne bygninger

Læs mere

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM MERE ENERGI MINDRE CO2 SUND ØKONOMI BÆREDYGTIG OMLÆGNING Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i Syd-

Læs mere

Byd velkommen til Madam Skrald

Byd velkommen til Madam Skrald Byd velkommen til Madam Skrald din nye genbrugsbeholder Herlev Kommune indfører en ny måde at sortere affald på. Du er en af de 100 husstande, der har meldt sig som ambassadører for ordningen i forsøgsperioden.

Læs mere

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune Varde Kommune CO2 opgørelse 2015 Klimakommune CO2 opgørelse 2015 År 2015 CO2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.506 9 % Varmeforbrug 6.577 26 % Transport 1.832-1,2 % Andet* 708 2,9 % I alt 10.623 18,8

Læs mere

CO 2 regnskab

CO 2 regnskab CO 2 regnskab 2007-2010 CO 2 regnskab for Frederiksberg Kommune 2007-2010 Frederiksberg Kommune har den 10. december 2008 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål

Læs mere

restaffald til forbrænding Madaffald metal plast glas papir karton Vi tager skraldet du skal bare sortere det Affaldssortering i fire kamre

restaffald til forbrænding Madaffald metal plast glas papir karton Vi tager skraldet du skal bare sortere det Affaldssortering i fire kamre restaffald til forbrænding Madaffald papir karton metal plast glas Vi tager skraldet du skal bare sortere det Affaldssortering i fire kamre restaffald til forbrænding Madaffald papir karton metal plast

Læs mere

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 Statusrapport for forbrugsåret 2013 Målsætningen for Solrød Kommune er at reducere CO 2 udledningen med 2 % om året frem

Læs mere

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen 12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af

Læs mere

CO2-regnskab 2007. For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling

CO2-regnskab 2007. For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling CO2-regnskab 2007 For virksomheden Halsnæs Kommune Natur og udvikling CO2-regnskab 2007 For virksomheden Halsnæs Kommune Den samlede CO2-udledning var i år 2007 14.691 tons. CO2-udledningen fordeler sig

Læs mere

Brug pæren også når den er gået

Brug pæren også når den er gået Undgå forurening med kviksølv fra lyskilder: Brug pæren også når den er gået SPAREPÆRER OG LYSSTOFRØR INDEHOLDER KVIKSØLV. De skal indsamles korrekt for at undgå udledning af kviksølvet. Desværre ender

Læs mere

VI GIVER NATUREN ET GRØNT HÅNDTRYK

VI GIVER NATUREN ET GRØNT HÅNDTRYK Affald El Varme Vand Natur VI GIVER NATUREN ET GRØNT HÅNDTRYK - IDÉKATALOG TIL MILJØARBEJDE I DAGINSTITUTIONER Få et grønt Idekatalog håndtryk INDHOLD Side 2 Få et grønt håndtryk Side 3 Miljøbevidsthed

Læs mere

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune Varde Kommune CO2 opgørelse 2014 Klimakommune CO2 opgørelse 2014 År 2014 CO 2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.655 16 % Varmeforbrug 8.895 9 % Transport - Andet* 729 20 % I alt 11.279,00 11 % *Vejbelysning

Læs mere

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO2-regnskab for Stevns Kommune 2015 2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 udledningen og for at begrænse klimaændringerne og mindske

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2014. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen Dagsordenpunkt Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen har beregnet udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 og præsenterer i de følgende

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 215 Dato: 2-8-216 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 952 Skørping Tel. +45 9682 4 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8 Århus C Tel. +45 9682

Læs mere

Status 2013 for Affald

Status 2013 for Affald 2013 for Affald I 2013 har Teknik- og miljøudvalget truffet store beslutninger på affaldsområdet i Ballerup Kommune. Den ene er et forsøg med et helt nyt affaldssystem, hvor der i 2014 igangsættes forsøg

Læs mere

Klimakommune. FBBB-temadag, Næstved, 16. juni 2009. Christian Poll Klima- og miljømedarbejder

Klimakommune. FBBB-temadag, Næstved, 16. juni 2009. Christian Poll Klima- og miljømedarbejder Klimakommune og hvad så? FBBB-temadag, Næstved, 16. juni 2009 Christian Poll Klima- og miljømedarbejder Hvordan ser Danmarks Naturfredningsforening klimaindsatsen? Arbejder både med: Forebyggelse: Mindske

Læs mere

Udarbejdet af Trafik og Ejendom. CO2 opgørelse 2015

Udarbejdet af Trafik og Ejendom. CO2 opgørelse 2015 Udarbejdet af Trafik og Ejendom CO2 opgørelse 2015 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2015. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

CO 2. -regnskab 2011 & 2012. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO 2. -regnskab 2011 & 2012. For virksomheden Jammerbugt Kommune -regnskab 2011 & 2012 For virksomheden Jammerbugt Kommune Forsidebilledet viser Ryå, der går over sine bredder -regnskab for Jammerbugt Kommune 2011 & 2012 Jammerbugt Kommune indgik d. 9. oktober 2009

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2

Læs mere

CO 2 opgørelse 2010. Tårnby Kommune

CO 2 opgørelse 2010. Tårnby Kommune Tårnby Kommune CO 2 opgørelsen er udarbejdet af Freddy Christensen & Heidi Tiedgen Svejgaard, Tårnby Kommune, Teknisk Forvaltning. Spørgsmål til opgørelsen kan rettes til Heidi Tiedgen Svejgaard på hts.tf@taarnby.dk

Læs mere

Grønne regnskaber 2004

Grønne regnskaber 2004 Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2015. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB 2015. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup GRØNT REGNSKAB 215 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

CO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur

CO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013-2 Udarbejdet af Byggeri og Natur 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

Sådan sorterer du dit affald

Sådan sorterer du dit affald PAPIR RESTAFFALD TIL FOR- BRÆNDING MAD- AFFALD KARTON METAL PLAST GLAS Sådan sorterer du dit affald Fællesløsning TEKNIK OG MILJØ RESTAFFALD TIL FOR- BRÆNDING MAD- AFFALD PAPIR KARTON METAL PLAST GLAS

Læs mere