Vejledning - Inspektorrapport

Transkript

1 Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling af betydning for den lægelige videreuddannelse. Rapporten udarbejdes på baggrund af selvevalueringsrapporten, interview og besøg, Udkast til rapporten udarbejdes af et inspektorhold. Dette udkast sendes sammen med et forslag til et aftaleskema til afdelingen til kommentar og godkendelse. Når inspektorrapport og aftaleskema er underskrevet af afdelingens administrerende overlæge, uddannelsesansvarlige overlæge og inspektorerne, skal den tilgå Sundhedsstyrelsen (rapporten helst pr. mail). Inden skemaet udfyldes, skal det downloades som Word-fil. Dette kræver, at der er Microsoft Word 97 eller Word 98 Macintosh Edition eller nyere installeret på computeren. Når skemaet er downloadet, kan det udfyldes på egen computer. Til navigation gennem skemaet anvendes funktionen "Tab" og "Shift-Tab" eller musen. Skemaet kan udfyldes og gemmes på egen PC eller Mac samt sendes som vedhæftet fil via . Under udfyldelsen er det muligt at ændre og tilføje i skemaet. Manual til brug for Inspektorordningen kan læses på Skemaet sendes til Sekretariatet for Inspektorordningen (helst pr. ) Sundhedsstyrelsen, 1. kontor. Sekretariatet for Inspektorordningen Islands Brygge København S 1@sst.dk

2 Skabelon til inspektorrapport B 1. Kort om afdelingen Dato for inspektorbesøget: Sygehus: Afdeling: Amtssygehuset i Glostrup Medicinsk afd. M Speciale/specialer: Kardiologi/med. gastroenterologi Antal uddannelsesstillinger (angiv antal besatte/antal normerede): 34/33 B 2. Antal og deltagere i de forskellige interview (navne skal ikke angives) Sygehusledelsen: 1 Center-/afdelingsledelsen: 2 Uddannelsesansvarlig overlæge: 1 Øvrige speciallæger: 3 Uddannelsessøgende læger (angiv typer af uddannelsesstillinger): 6 turnuslæger, 5 inntro- 1 almen blok, 5 fase III intern medicin, 1 fase III gastro- 3 kursister (undervisnings-stilling). Andre relevante personalegrupper: 3 sygeplejersker, 2 fra endoskopisk amb, 1 fra sengeafsnit B 3. Evalueringstemaer B 3.1. Introduktion Programmet er forbedret. Der er nu vagtfri intro-perioder for både reservelæger og 1. reservelæger og alle udtrykte tilfredshed med programindhold. B 3.2. Uddannelsesprogrammer og checklister Inspektorerne havde forslået udarbejdelse af de manglende uddannelsesprogrammer og udarbejdelse af en differentieret klinisk orienteret checkliste. Vd genbesøget kunne det konstateres at der ikke er foretaget ændringer. Der foreligger således ikke egentlige uddannelsesprogrammer for nogen af uddannelsesstillingerne. For den almene blok er der ændret i checklisten, som er blevet mere klinisk orienteret. For de øvrige er der ikke sket nogen ændring, og checklisten bruges næsten ikke. B 3.3. Evalueringssystemet Anvendes systematisk, og resulterer i et vist omfang i modifikationer i det individuelle uddannelesforløb. B 3.4. Vejledning 1

3 Alle har fået tildelt en vejleder og evalueringssamtalerne gennemføres. Kun den uddannelsesansvarlige overlæge havde været på vejleder kursus, selv om de regelmæssige kurser blev annonceret, var der ingen tilmeldinger fra afdelingen. B 3.5. Konferencer Inspektorerne havde foreslået ændringer i afdelingens konferencer således at stuegangene blev indledt med morgenkonference med deltagelse af de specialeansvarlige overlæger, og værdien af røntgenkonferencerne skulle vurderes m.h.p. ændringer. Siden første besøg, er der ikke foretaget ændringer. Turnuslæger og introlæger i forvagt har således fortsat vanskeligt ved at nå frem til afsnits- og middagskonferencer, der er placeret midt på dagen. Morgenkonferencerne bedømmes generelt som værdifulde, fraset af turnus og introlægerne fandt at den afkortede form for rapportering med præsentation ved mellemvagter medførte mangler i uddannelsen. Den nyindførte "morgenbøn" med fremlæggelse af selvvalgt emne ved alle ansstte læger blev rost som værende meget værdifuldt. B 3.6. Undervisning Morgenundervisning blev af alle opfattet som værdifuld. Eftermiddagsundervisningen gennemføres nu i forlængelse af middagskonferencerne og havde medført større tilslutning, men forvagterne havde fortsat problmer med at nå frem til undervisningen. Der foreligger fortsat ikke noget egentligt undervisningstilbud møntet på fase III lægerne, men det blev ikke anført som noget savn. Oplæring i afdelingens specialer blev betegnet som tilfredsstillende. B 3.7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Yl blev alle opfordret til at deltage i den omfattende forskningsaktivitet der findes i afdelingen. B 3.8. Arbejdstilrettelæggelse Inspektorerne anbefalede ved første besøg en ændring af rulleskemaerne, således at vagterne blev samlet i blok, medførende større kontinuitet i dagtiden. Dette er ikke gennemført, men siden sidste besøg er afdelingen opnormeret med 6 lægestilinger, og de fleste stuegange er blevet dubbleret. Det har givet plads til flere stuegange for yngste YL, også i daghospital. Kun på et enkelt afsnit forekom superviseret stuegang, men meget spredt. Denne supervision fandtes overordentlig værdifuld. Supervision i akutfunktionen fandtes god. Forvagterne fandt at meget af deres vagttid gik med ikke lægeligt arbejde. Teamfunktioen fungerer ikke tilfredsstillende, men ville kunne afhjælpes ved større omhyggelighed i skemalægningen. B 3.9. Uddannelsesmiljø I modsætning til første besøg, var alle uddannelsessøgende tilfredse med miljøet, og gav på en skala fra 1-10 karakterer mellem 8 og 9. Der var størst tilfredshed med den gastroenterologiske sektion. Man fornemmede at holdningen til undervisning og uddannelsen var mindre postiv i den kardiologiske sektion, hvor udbyttet af konferencer også var mindre. Alle epikriser samles nu i en mappe, som YL kan opsøge og dermed følge afslutningen på de patienter de selv har været involveret i. Dette tiltag blev betegnet som overordetlig positivt. Siden første besøg er der sket et holdningsskifte. Holdningen til at give uddannelse er markant forbedret, inklusive hos overlægerne. Der synes dog fortsat at være forskelle i kulturen på de 2 sektioner. Den gastroenterologiske fik således højste karakter af YL. Man bør derfor fremover tilstræbe at få afdelingen til at fungere som en helhed. B Andet Plejepersonalet fandt også generelt at introduktion og oplæring af YL var god, men kunne nok forbedres ved opfølgning og supervision på den initiale introduktion, specielt hvad angik medicinskemaerne. Introduktionen til afdelingens forskellige afsnit ville måske kunne lettes ved at lade afdelingssygeplejerskerne selv stå for introduktionen. 2

4 Den uddannelsesansvarlige overlæge er skemafri 2 dage per måned. Set i lyset af den enorme arbejdsmængde, der ligger i ansvaret for uddannelsen af et så stort antal YL forekommer det helt utilstrækkeligt, hvilket også fremgår at det ovenstående med manglende feed-back og utilstrækkelig supervision i hverdagen. Ved første besøg foreslog inspektorer indførelse af regelmæssige møder med henblik på løsningen af opståede problemer af uddannelsesmæssig karakter. Det har der været gjort forsøg på, men møderne aflyses meget ofte, og har ikke resulteret i noget konstruktivt bidrag til forbedring af manglerne. B 4. Årsagsanalyse og forslag til kvalitetsforbedring Trods opnormeringen finder de uddannelsessøgende fortsat at der er en så stor daglig arbejdsmængde, at udannelsesudbyttet ikke er optimalt. Samme store arbejdsmængde blandt speciallægerne må opfattes som forklaring på, at der ikke er foretaget revision af checklisterne som anbefalet og at der heller ikke er udarbejdet uddannelsesprogrammer. Vejlederkurserne vil givet forbedre udnyttelsen af de uddannelsesgivende lægers undervisningspotentiale. B 5. Konklusion Siden forrige besøg, er der sket markante forbedringer af uddannelsesforholdene på afdelingen: Introduktionsprogrammet er udbygget og forbedret. Der mangler fortsat udarbejdelse af uddannelsesprogrammer for 1. reservelægerne, YL er blevet inddraget i undervisningen, de får epikriseorientering og god supervision i de speciallespecifikke områder. Supervisionen i stuegangsfunktionen halter, ligesom antallet af vejledere med vejleder kursus er for lavt. De uddannelsesansvarlige overlægers store uddannelsesmæssige arbejdsmængde bør tilgodeses i den daglige drift. Set i lyset af den snarlige indførelse af ny speciallægeuddannelse haster det med at få formalie på plads. Man vil derfor anbefale nyt besøg om 1 år. B 6. Supplerende spørgsmål til inspektorernes evaluering 1. Introduktion Foreligger der et introduktionsprogram til afdelingen, revideret inden for de seneste 3 år? Er der mulighed for vagtfri introduktionsperiode? Er der mulighed for følgevagter? 2. Uddannelsesprogrammer og checklister Er der uddannelsesprogram og checkliste for alle uddannelseskategorier, revideret inden for de seneste 3 år? 3

5 Er der udarbejdet individuelle uddannelsesplaner for alle uddannelsessøgende? 3. Evalueringssystemet Afholdes evalueringssamtaler som anført i Sundhedsstyrelsens bog Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere uddannelsesforløb for den enkelte? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere afdelingen som uddannelsessted? 4. Vejledning Er alle uddannelsessøgende tilknyttet en vejleder? Mødes uddannelsessøgende og vejleder om uddannelsesspørgsmål minimum to gange per måned? 5. Konferencer Tilrettelægger afdelingen sine konferencer så de har uddannelsesværdi? Deltager de uddannelsessøgende aktivt med indlæg i afdelingens konferencer 6. Undervisning 4

6 Har afdelingen en plan for tilrettelæggelse og indhold af intern undervisning? Deltager de uddannelsessøgende aktivt som undervisere? Prioriterer afdelingen at de uddannelsessøgende deltager i den teoretiske undervisning? 7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Har afdelingen udpeget læger der er ansvarlige for forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? Deltager de uddannelsessøgende i forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? 8. Arbejdstilrettelæggelse Indgår supervision og anden klinisk uddannelse i den daglige arbejdstilrettelæggelse? Tages der hensyn til den enkeltes uddannelsesplan i den daglige arbejdstilrettelæggelse? 9. Uddannelsesmiljø Fremgår den lægelige videreuddannelse af afdelingens budget? Har afdelingen iværksat konkrete initiativer til at styrke lægelig videreuddannelse? 5