børnekulturkonsulenten

Transkript

1 GRANLY inviterer børnekulturkonsulenten Granly ligger på Gjessøvej med skoven og KunstCentret Silkeborg Bad som nabo. Jeg kører til børnehaven onsdag formiddag den 16. maj 2013 gennem den ny udsprungne bøgeskov. Tænker undervejs at det må være en gave at tilbringe sine første børneår lige her midt i naturen. Anledningen til mit besøg er at jeg er inviteret af lederen Birthe Brønd og pædagogerne Karin og Jane til at overvære et børnekultur-projekt med pigerne i børnehaven. Da jeg ankommer børnehavens p-plads modtages jeg af Birthe, som ankommer på cykel. Jeg cykler gennem skoven herud på arbejde kan det blive bedre? spør en glad Birthe. Sammen går vi ned af stien til Skovhuset.

2 Her er det Lone, som viser mig rundt først i huset. Hun peger hen i vindueskarmen og siger: Ja vi kan følge med i fuglekassen. Jeg kigger mig forvirret rundt. Fuglekassen i vindueskarmen. Jeg ser ikke nogen fuglekasse. Lone peger på skærmen, der med et kamera er koblet på husets fuglekasse. Når der kommer en fugl og bygger rede sidder børnene her og kigger og kigger.

3 På væggen hænger fine fuglebilleder, skabt af børnene. Lone peger på et af dem; Dét der er lavet af en dreng på 3 år. Han var helt opslugt og koncentreret på en måde som vi aldrig har set det før. Er det ikke godt? Jeg fotograferer dét og andre mageløse billede.

4 Vi går en tur rundt om huset og Lone fortæller om alle de værdier der forbundet med at bo i skoven og være så tæt på naturen. Vi følger naturens gang og børnene lærer at respektere naturen og alt der gror. Derfor planter vi også hvert år bl.a. radisser og squash. Det elsker børnene at følge med i. Vi går tilbage ind i husets køkken. Her er Linda i gang med at lave den traditionelle brændenældesuppe. En suppe, som hvert forår serveres sammen med historier om skovens planter, der kalder hinanden til live og om brændenældens magiske kræfter. Så! mange kræfter får børnene af suppen, at de må løbe flere gange rundt om Skovhuset for at forbrænde noget af nældesuppens urkraft. Jeg kender Linda fra de mange år, hvor vi arrangerede Børnenes Kulturuge i Kulturspinderiet. Her var hun sammen med Granly børnene en trofast bidrag-yder. Vi snakker om, at det var værdifuldt at børnene skabte noget til en fælles udstilling for alle kommunens børn. Og hvordan det var en værdifuld inspiration for børn, pædagoger og forældre.

5 Workshoppen med Jane og Karins pigehold starter og jeg guides op af trappen i Skovhuset. Her har Karin og Jane på loftetagen indrettet et kreativt værksted. Rummets tydelige definering som værksted og de mange materialer der fylder op på reolerne fortæller tydeligt at: Børns kreative udfoldelse og egne udtryk er værdifulde. Kreativitet - og muligheden for at skabe med fantasi og hænder er vigtigt og værdifuldt. Og fordi det er vigtigt og værdifuldt skal det have sit eget afgrænsede rum sådan at børn og voksne sammen kan skabe og fordybe sig uden forstyrrelser. Værkstedets placering på loftet det at man går fra op ad trapperne - er med til at understrege værkstedets status som et særligt rum, et uforstyrret rum for og skaben og fordybelse.

6 Pædagogerne Jane og Karin har udarbejdet projektet Prinsesser med udgangspunkt i SMTTE modellen. Projektet er tilrettelagt det sådan at de små hold på 6-7 piger, som på skift arbejder ca. en time ad gangen, umiddelbart kan deltage og overskue projektets helhed, delopgaver og materialer - sådan at der via de æstetiske processer er rum for samarbejde for fælles skaben.

7 Prinsesse-projektet handler konkret om at børnene i fællesskab skaber en række store prinsesse-dukker konstrueret på stole og udgjort af en bærende trækonstruktion. Polstret med vat-arme og beklædt med indsamlet genbrugs stoffer. Dukkerne forsynes med: papmache-hoveder sko smykker smykkeskrin masker - alt sammen udformet af pigerne selv. Hver pigegruppe arbejder på deres egen dukke og de syv dukker udgør tilsammen en fælles installation.

8 Pædagogerne præsenterer materialerne der kan arbejdes med, guider mildt og giver plads til børnenes egne udtryk og valg; hvilke sko vil I arbejde med? Hvem vil lave smykker/skrin/hoveder, hvilke farver synes du ville være fine? Under arbejdet er der konstante anerkendende spejlinger fra pædagoger til pigerne. Pigerne lærer at håndtere limpistolen og lim kan være varmt.

9 Der hersker ro og koncentration i rummet. Her samarbejdes på forbilledlig vis og det er tydeligt at pigerne er engagerede, gerne hjælper hinanden og respekterer hinandens arbejder. Pigerne udbryder med: Nejj hvor er den fin Emma! Nejj hvor det en flot farve - den blå her! Tænk at den her maske bare var pap før jeg begyndte at male!

10 Formiddagen i værkstedet er ved at rinde ud. Karin og Jane fortæller mig at projektet følges op med en historiedel. Pigerne skal sammen med pædagogerne skabe deres egne fortællinger om de 7 prinsesser. Der er planer om at dukkerne skal nedenunder og måske udenfor og være en del af hverdagen. Inden vi siger farvel beder Karin mig give feedback på det jeg har set og hørt i værkstedet. Det gør jeg med glæde, taknemmelighed og ikke mindst med stor respekt for den høje faglighed og det store engagement i børnekulturen, der hersker her i værkstedet og i børnehaven som helhed.

11 På vejen ud møder jeg alle de bænkede børn, som hver især styrker sig ved den varme brændenældesuppe. Linda giver mig et lille resumé over årets brændenældesuppe-fortælling. Og jeg ved nu at det er anemonerne, der vækker brændenælderne. Og jeg ved også nu at prinsesser er nogen, der vækkes til live med stof, perler og maling - af piger i fælleskab. Tak for en berigende og lærerig dag til børn og personale i Granly. Ghita Warrer Børnekulturkonsulent gw@silkeborg.dk silkeborg.dk