INVESTERINGER OG NYE ERHVERVSMØNSTRE I DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INVESTERINGER OG NYE ERHVERVSMØNSTRE I DANMARK"

Transkript

1 FEBRUAR 2015 INVESTERINGER OG NYE ERHVERVSMØNSTRE I DANMARK Hvordan sikrer vi, at der genskabes et tilstrækkeligt antal nye arbejdspladser i den private sektor inden 2020? Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture

2 Hvordan sikrer vi at der genskabes et tilstrækkeligt antal nye arbejdspladser i den private sektor inden 2020? Velstanden skabes i den private sektor og væksten i den private sektor kommer hele Danmark til gode Men der oprettes for få nye arbejdspladser i den private sektor og produktivitetsvæksten har været svag de sidste 20 år Velstanden og velfærden, som vi kender den i dag, er derfor udfordret Regeringen forventer at reformer vil øge arbejdsudbuddet frem mod 2020, så der er mulighed for ca flere jobs i den private sektor Øget arbejdsudbud bliver kun til velbetalte jobs, hvis erhvervslivet tør at investere i at oprette nye arbejdspladser i Danmark med høj produktivitet. Axcelfuture ser i denne analyse på hvor et tilstrækkeligt antal private arbejdspladser kan oprettes så Danmarks høje velstand og velfærd kan bevares. 1

3 Grundlæggende udfordring Sektorforskydninger svækker velstand og vækst Vores analyser viser: At hvis de historiske sektorforskydninger fortsætter, vil beskæftigelsen søge over i brancher med lav produktivitet (primært inden for service) på bekostning af brancher med høj produktivitet (i både fremstilling og service). Det øger omkostningerne for de øvrige erhverv og svækker velstanden og de fremtidige vækstmuligheder Desuden presses velstanden af den lave vækst i Europa og risikoen for en global vækstnedgang Skal der skabes private jobs med høj produktivitet (altså velbetalte jobs) kræver det en betydelig indsats: o o Større jobskabelse inden for brancher med høj produktivitet Produktivitetsstigninger generelt i alle brancher (landbrug, fremstilling, service og offentlig sektor) Det kræver investeringer men hvorhenne? Og hvor store investeringer er der behov for? 2

4 Analysen ser på sektorforskydninger og investeringer Der er sket store sektorforskydninger de sidste årtier: o Fremstilling udgjorde 29% af private jobs i nu 19% o Privat service udgjorde 62% i mod 76% i dag Samtidig ser vi en lav vækst i kapitalapparatet, særligt i de sidste 10 år og især inden for fremstilling. Analysen behandler tre hovedspørgsmål: 1. Sker en stor del af væksten i de nye private jobs i en gruppe af serviceerhverv, hvor der ikke er så stort behov for øget kapitalapparat? 2. Er der grund til bekymring for jobskabelsen og velfærden, hvis sektorforskydningerne og de lave erhvervsinvesteringer fortsætter? 3. Hvad kræver det af erhvervsinvesteringer, hvis der skal oprettes nye private arbejdspladser i Danmark og vi samtidig opnår en tilstrækkelig høj produktivitetsvækst? 3

5 Beskæftigelse og værditilvækst i Danmark 2013 Nogle få serviceerhverv har forholdsvis høj værditilvækst Finansiering og forsikring 3% Telekom, radio, tv og udgiver 2% Fremstilling 10% Transport* 5% Andel af beskæftigelse Gennemsnitlig værditilvækst per ansat* (Index: Fremstilling=100) x 100 x 85 x Gns. vækst i BVT per ans. % p.a ,8% 5,9% 2,9% 0,7% IT og viden service 7% 80 x -1,1% Anden service 14% 67 x -1,6% Offentlig forv. og service 30% 56 x 0,6% Note: *) Værditilvækst er målt som bruttoværditilvækst (BVT) per ansat. Opgjort i 2010-priser. Forsyningssektoren har højt BVT per ansat med index 214 og er ikke vist. Transport er her inkl. fly og skibe. Bygge og anlæg 6% Engros- og detailhandel 15% 53 x Fremstilling = 51 Index 100 x 0,1% 1,6% Kilde: Copenhagen Economics pba Dst Nationalregnskab Landbrug, skovbrug og fiskeri 3% Turisme 4% 32 Alle serviceerhverv = x 28 Index 69 x 2,8% -3,2%

6 Beskæftigelsen stiger mest i erhverv med lav værditilvækst Mens investeringer øges mest i erhverv med høj værditilvækst Højest værditilvækst % % 21% af jobs -4% -32% 82% 102% Gns. 2,4 miokrper job -5% 91% 80% 51% x4 35% af jobs 15% 17% -41% 28% 3% 45% Gns. o,6 miokrper job Lavest værditilvækst 59% -25% Kilde: CE analyse pba Dst Nationalregnskab Note: Offentlig sector, forsyning og anden servide ikke vist. Transport inkl fly og skibe. Note: Real kapitalapparati 2010-priser efter ny opgørelse hvori F&U indgår 5

7 Afgrænsning af brancheanalysen Den detaljerede brancheanalyse omfatter: Sektorforskydninger mellem fremstilling, privat service og landbrug Brancheforskydninger inden for fremstilling og inden for service Beskæftigelsens fordeling Øvrige; 1% Analysen medtager ikke: Forsyningssektoren (energi, vand, affaldsbehandling), som analyseres separat af Axcelfuture Råstofindvinding og olieraffinaderier (olie og gas), som er meget kapitalkrævende og underlagt et særligt regime (f.eks. kulbrintebeskatning) Skibsfart og luftfart, som også er meget kapitalkrævende og underlagt særlige regimer (f.eks. tonnage beskatning) Udviklingen i den offentlige sektor antages at udvikle sig som i Finansministeriets reform-scenarie. Offentlig service; 30% Olie og gas, forsyning, skibsfart og luftfart; 2% Privat service; 48% Landbrug mm; 3% Fremstilling; 10% Kilde: Copenhagen Economics baseret på tal fra Danmarks Statistiks nationalregnskab. 6

8 Hvordan fordeler branchebeskæftigelsen sig? Fremstillingsbrancher Andele af den totale private beskæftigelse, 2012 Fremstillingsbrancher Servicebrancher Andele af den totale private beskæftigelse, 2012 Servicebrancher Maskinindustri Fødevarer, drikke og tobak Metal 2,3% 3,3% 3,2% Engros- og detailhandel Lokale erhverv 13,9% 25,0% Elektronik Farma Møbler 1,2% 1,1% 1,6% IT og videnservice Turisme 7,1% 12,0% Plast 0,8% Finans 4,9% Glas og beton Øvrig fremstilling 0,8% 0,7% Landtransport 3,9% Kemisk 0,7% Post 1,5% Træindustri Trykkerier Tekstil 0,5% 0,5% 0,4% Udgiver Telekom 1,3% 0,9% Papir Fremst af motorkøretøjer Fremst af skibe og andre transportmidler 0,3% 0,3% 0,2% Radio og TV Udlejning og leasing af materiel 0,8% 0,5% 0,0% 0,5% 1,0% 1,5% 2,0% 2,5% 3,0% 3,5% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Kilde: Copenhagen Economics baseret på nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik. Note: Kilde: Lokale serviceerhverv : Bilhandel og -værksteder, ejendomsmæglere, udlejning af erhvervsejendomme, arbejdsformidling mv, rengøring og anden operationel service, privat redningskorps, voksenundervisning, rep. af husholdningsudstyr samt frisører, vaskerier og andre ydelser. Copenhagen Economics baseret på nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik. 7

9 8 Udfordringerne for velstand og beskæftigelse i Danmark Axcelfuture 25. november 2014

10 Velfærdskommissionens analyse fra 2005 Pres på finansieringen af velfærdssamfundet Velfærdssamfundets finansiering presses af demografiske ændringer, heriblandt senere indtræden på arbejdsmarkedet, tidligere tilbagetrækning, flere ældre, længere levetid, lave fødselstal og at en del årige er ledige eller udenfor arbejdsstyrken. Siden 2005 har reformer forsøgt at modvirke dette pres. Andel af aldersgruppe Udenfor arbejdsstyrken Ledige Flere beskæftigede i den private sektor og højere produktivitet er et væsentligt element i at lette presset. Ambitionen om de private jobs er affødt af dette pres Uddannelse Beskæftigede Tilbagetrækning Højere levealder 16 år 64 år Aldersgruppe 9

11 Regeringens 2020-fremskrivning Finansministeriet forudsætter, at der i 2020 vil være ca flere i privat beskæftigelse end i 2013 hvis alt går vel. Stigningen skyldes både en forbedring af konjunkturerne og en forbedring af den strukturelle beskæftigelse Forbedringen af den strukturelle beskæftigelse skyldes (allerede gennemførte) reformer, der øger arbejdsudbuddet FM s 2020-vækst i private jobs Privat beskæftigelse personer Kilde: Finansministeriet, Finansredegørelse 2014, figur

12 Reformer: Øget udbud giver mulighed for nye private jobs Udbygning af den offentlige sektor Privat beskæftigelse (1000 personer) Privat beskæftigelse som andel af samlet befolkning (procent) : Privat beskæftigede ift befolkn % (højre akse) : Kraftig opbygning af offentlig sektor : private jobs : private jobs Øget udbud mod 2020: besk. 50% 2020: Privat beskæftigede ift befolkn. 40% 36% (højre akse) : Privat beskæftigede ift befolkn. 34% (højre akse) % Kilde: Copenhagen Economics pba data fra Nationalregnskabet, Danmarks Statistik. 11

13 Axcelfutures vækstscenarie Sørg for, at det fortsat er attraktivt at investere i Danmark jobs i den private sektor vil kræve, at kapitalapparatet øges frem til 2020, og der må tages højde for fortsatte sektorforskydninger og behov for øget produktivitet. Beholdning af fast realkapital, mia. kroner, 2010-priser Investeringsbehovet afhænger af hvilke brancher der vokser Gns. kapitalapparat i høj værditilvækst brancher 2,4miokrper job i den private sektor I 2013 krævedes i gns. kapitalapparat på 1,0miokrper job i den private sektor Gns. kapitalapparat i lav værditilvækst brancher 0,6miokrper job i den private sektor Note: Private erhverv i figuren omfatter landbrug, fremstilling og service ekskl. luftfart, skibsfart, olie/gas og forsyning,samt hjælpevirksomhed til transport (som blandt andet omfatter Sund & Bælt). Kilde: Copenhagen Economics pba data fra Nationalregnskabet, Danmarks Statistik. 12

14 Behov for betydelige investeringer for at skabe nye private jobs En stigning i værditilvæksten per ansat, som fastholder velstanden, kræver, at de historiske trends i sektorforskydningerne knækkes o Høj vækst i brancher med høj værditilvækst per ansat (som samtidig er de investeringstunge brancher) o Opbremsning i skiftet mod serviceerhverv med lav værditilvækst Det kræver fortsat erhvervsinvesteringer blot at fastholde beskæftigelsen og endnu flere at øge private jobs o Det vil kræve betydelige investeringer blot at fastholde den nuværende private beskæftigelse, selv med fortsættelse af kraftige sektorforskydninger o Det vil kræve yderligere investeringer i vækstscenariet med nye private jobs Investeringerne skal styrke beskæftigelsen og værditilvæksten og sikre Danmarks fremtidige velstand. Det vil skabe velbetalte jobs 13

15 Stort investeringsbehov Det kræver betydelige investeringer at fastholde private jobs, selv i basisforløbet med kraftige sektorforskydninger. Vækstscenariet med flere private jobs kræver en stigning på mia. kr. i investeringer om året, svarende til en årlig vækst i erhvervsinvesteringerne på 6-9 pctom året, så der i 2020 er årlige erhvervsinvesteringer på mia. kr. Til sammenligning har de historiske investeringer i gennemsnit fra 2005 til 2010 været ca. 170 mia. kr. pr. år. Udvikling i kapitalapparat forskellige scenarier Basisforløb med fastholdelse af nuværende private jobs Vækstscenarie med flere private jobs Investeringer øges med ca. 3-4 pct per år Investeringer øges med ca. 6-9 pct per år Note: Nettobeholdning af fast realkapital, primo året, faste 2010-priser. Private erhverv (landbrug, bygge og anlæg, fremstilling, privat service). Årlige ændringer i pctinvesteringsbehovi perioden er opgjort hvor der tages højde for afskrivninger. Kilde: Copenhagen Economics baseret på Danmarks Statistiks nationalregnskab. 14

16 To scenarier analyseret Sc. 1 Alt-andet-lige Samme privat beskæftigelse i 2020 som i a: Fortsatte sektorforskydninger I dette scenarie forudsættes uændret privat beskæftigelse , og at de historiske sektorforskydninger forsætter, men at de svækkes langsomt. 1b: Kraftige sektorforskydninger I dette scenarie forudsættes uændret privat beskæftigelse , og at de historiske sektorforskydninger fortsætter med samme kraft som hidtil. Sc. 2 Vækst Den private beskæftigelse øges med jobs 2: Vækstscenariet I dette scenarie øges den private beskæftigelse med og vækstforventningerne i de enkelte brancher er baseret dels på data (beskæftigelse, investeringer og BVT), og dels på sektoranalyser og brancheindsigt. 15

17 Vækstscenarier Sc. 1a Sc. 1b Sc.2 Scenarium Kravforløb der fastholder velstand Svage sektorforskydninger Kraftige sektorforskydninger Vækstscenarium - Flere private jobsog vækst i højværdi erhverv Årlig vækst irealt BNP, Årlig vækst i timeproduktiviteten, Realt BNP 2020, mia. kr. Real BNPforøgelse, , mia. kr. Gabtil kravforløb, mia. kr. 2,1% 1,1% ,7% 0,7% ,5% 0,5% ,9% 0,9% Generelle produktivitetsforbedringer +0,2% +0,2% Note: BNP er målt i faste 2010-priser. Kravforløb der fastholder velstand er som i Finansministeriets vækstskøn, der bygger på en årlig vækst i timeproduktiviteten på 1,1%. I vores scenarier når vi frem til arbejdsproduktivitetsgevinster på 0,5%, 0,7% eller 0,9%. Vi målerarbejdsproduktiviteten som realt BVT pr. ansat forløbet medregner konjunkturforbedringer og allerede udmøntede reformer. Kilde: Finansredegørelsen 2014, især side 51 og 52, Nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 16

18 Konklusioner Hvad er svaret på vores oprindelige spørgsmål?? Er der grund til bekymring for jobskabelsen og velfærden, hvis sektorforskydningerne og de lave erhvervsinvesteringer fortsætter? Svar: Ja. Hvis de lave erhvervsinvesteringer fortsætter, er det helt sikkert, at vi ikke når at skabe nye velbetalte jobs i den private sektor inden Konsekvensen bliver at velstanden i 2020 bliver ca. 5% lavere, svarende til et velstandstab på ca. 85 mia. kroner.!? Sker en stor del af væksten i de nye private jobs i en gruppe af serviceerhverv, hvor der ikke er så stort behov for øget kapitalapparat? Svar: Ja. Det viser sig, at kapitalbehovet er mindre i den del af økonomien, der historisk har været i vækst. Men de brancher der skal bære den krævede stigning i værditilvækst er samtidigt relativt investeringskrævende og der er stadig et investeringsgab på mia. kr.!? Hvad kræver det af erhvervsinvesteringer, hvis der skal oprettes nye private arbejdspladser i Danmark og vi samtidig opnår en tilstrækkelig høj produktivitetsvækst? Svar: Vores (og Finansministeriets) beregninger viser, at erhvervsinvesteringerne skal vokse med 6-9 procent om året, hvilket er et betydeligt højere tempo, end det sker nu.! 17

19 Anbefalinger Hvilke håndtag kan der skrues på for at skabe bedre rammevilkår for den private sektor? Incitamenter til risikofyldte investeringer Danmark Bedre regulering Undgå overbeskatning af aktiv erhvervsindk. MÅL Sikre at der genoprettes private arbejdspladser OG at værditilvæksten per ansat løftes så velstanden bevares Udlicitering af offentlige serviceydelser Uddannelse der imødekommer erhvervslivets behov Effektiv forsyningssektor F&U 18

20 Regeringens indsats for at styrke vækst og beskæftigelse 19 Regeringen(2014) Danmark i arbejde Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, September 2014

21 Vækstplaner Udfordringen/Muligheden Planen Turisme Fødevarer Energi& klima Danmark har et relativt stort turisterhverv sammenlignet med vores nabolande. Turismen skaber årligt en omsætning på omkring 82 mia. kr. og fuldtidsstillinger i Danmark. Væksten i dansk turisme er imidlertid gået i stå de senere år. Fra har Danmark samlet oplevet en tilbagegang i den udenlandske turisme, mens Europa som helhed er gået frem. Der er ca beskæftigede i 2011 i fødevareerhvervet, dvs. landbrug, fiskeri og fødevareindustri. Landbrugets vanskeligheder med at låne til investeringer og en lav egenkapital i erhvervet betyder, at der i dele af landbruget ikke bliver gennemført de nødvendige investeringer, der skal sikre vækst og jobskabelse. Regeringen anslår at der er ca virksomheder i Danmark der producerer og sælger ét eller flere grønne produkter. Og at der var ca personerbeskæftiget i sektoren i Den samlede omsætning for grønne virksomheder udgjorde i 2010 ca. 250 mia. kr., hvilket svarer til 9,2 pct. af den samlede omsætning i danske virksomheder 10 pct. af den samlede danske vareeksport i 2012 var eksport af energiteknologi. Visionen med vækstplanen er, at dansk turisme skal opnå samme vækstrater, som forventes i de øvrige europæiske lande. Det vil betyde en vækst på op mod 4,3 mia. kr. i turismeomsætning i forhold til 2012, svarende til flere tusinde beskæftigede årsværk frem mod Afvikle landbrugslovens barrierer for ny kapital. Adgang til mere risikofyldte finansieringsløsninger.udvikle nye lånegarantier. Midlertidig suspension af kapitalkrav. En 3-årig forsøgsordning, hvor medarbejderne via et selskab kan indskyde lønmidler og investere i vækst og arbejdspladser. Med vækstplanen sættes der ind på fem områder: Grøn omstilling af energisystemet Eksportfremme Bygninger Forskning, udvikling, markedsmodning og uddannelse Ressourceudnyttelse 20

22 Vækstplaner Udfordringen/Muligheden Planen Sundhed& velfærd Det blå Danmark Kreative erhverv Virksomhederne inden for sundhed- og velfærd udgøres af lægemiddelindustrien, samt medicoudstyr og -apparater samt hjælpemidler, sundheds-it og automatisering samt service- og driftsløsninger. Virksomhederne på området står samlet for 3,6 pct. af værdiskabelsen i dansk økonomi og beskæftiger omkring fuldtidspersoner. Danmark er blandt verdens førende maritime nationer. Danske rederier og shippingvirksomheder er den fjerdestørste operatør af bruttotonnage i verden, kun overgået af Kina, Grækenland og Japan. Samtidig står danske maritime virksomheder samlet set for 24 procent af Danmarks totale eksport. DetBlåDanmarkbeskæftigerca personer. Regeringen anslår at de kreative erhverv tegner sig for ca beskæftigede og en årlig omsætning på ca. 200 mia. kr. Det vurderes at Danmark står især stærkt inden for arkitektur, mode og design, der i de senere år har oplevet stor fremgang. Derudover bidrager de kreative erhverv til innovation og vækst i det øvrige erhvervsliv, der anvender design- og brugerdreven innovation til at udvikle deres produkter og services. 27 initiativer inden for 4 indsatsområder: Bedre rammer for forskning og udvikling Styrket indsats for vækstvirksomheder og kommercialisering af forskning. Et velfungerende og udviklingsorienteret hjemmemarked Offensiv udnyttelse af det internationale markedspotentiale Visionerne for vækstplanen er: Danmark skal være Europas maritime centrum. Grønne løsninger er fremtiden for Det Blå Danmark. Væksten i den maritime klynge skal understøttes af stærke danske kompetencer. Vækstplanen sætter ind på fire områder: Styrkelse af forretningsmæssige kompetencer og adgang til finansiering Hurtigere markedsmodning af nye kreative produkter og designløsninger Gode uddannelser og stærk forskning DK som internationalt vækstcenter for arkitektur, mode og design 21

23 Vækstplaner Udfordringen/Muligheden Planen Vand og miljø Regeringen vurderer, at Danmark allerede i dag har en stærk position på det internationale marked på området. Det anslås, at der i 2010 varca beskæftiget med vand- og miljøløsninger. Der produceres i Danmark teknologier og løsninger der på mange forskellige måder bidrager til at øge vand- og ressourceeffektiviteten, forbedre miljøet og nedbringe luftforureningen. Vækstplanen har tre ambitioner: Danmark som vækstcenter for effektive og intelligente løsninger indenfor vand. Danmark som vækstcenter inden for viden, teknologi og produktion i en bæredygtig bioøkonomi. Danske virksomheder være blandt de bedste til at producere mere med mindre. Vækstteamets vurdering Anbefalinger til regeringen IKT Danske IKT-erhverv skal styrkes, og digitaliseringen af danske virksomheder skal op i gear, hvis Danmark skal klare sig i den rivende udvikling og konkurrence, der kendetegner den globale digitale økonomi. Det fastslår vækstteamet for IKT og digital vækst, der afleverede sine anbefalinger til regeringen i januar Vækstteamet foreslår en række initiativer indenfor 10 områder: National strategi for digitale kompetencer Styrkelse af digital læring i uddannelsessystemet Nationalt partnerskab for at øge digitaliseringen i dansk erhvervsliv Adgangen til og evnen til at behandle data som vækstdriver skal styrkes Større erhvervsmæssigt udbytte af IKT-forskning Styrkede vækstvilkår for digitale virksomheder Offentlig digitalisering der understøtter erhvervslivet Offentlige indkøb, der også fremmer eksportpotentialet Adgang til hurtig bredbåndsinfrastruktur for alle borgere og virksomheder Digital sikkerhed der understøtter den digitale vækst 22

24 23 Den historiske udvikling Axcelfuture 25. november 2014

25 Langsigtede udviklingstræk Beskæftigelsen i private serviceerhverv er vokset kraftigt de sidste år, mens fremstillingsbeskæftigelsen er halveret Udviklingen er accelereret siden 1993, og vi har mistet en 1/3 af fremstillingsjobbene på 20 år Udviklingen hænger sammen med, at produktiviteten i fremstilling er vokset hurtigere end i service og at efterspørgslen efter service er vokset Øget samhandel, globalisering og teknologisk udvikling har gjort Danmark rigere og har ikke ført til et samlet tab af arbejdspladser i Danmark men har bidraget til at reducere fremstillingssektorens størrelse i Danmark ligesom udflytning af produktion til lande med lavere løn har medvirket til nedgangen i fremstillingsjob i Danmark Historisk har udviklingen medført et skifte fra fremstilling til service, men uden et samlet tab i private arbejdspladser. Der er ingen grund til at forvente, at evnen til at fastholde den samlede private beskæftigelse skulle ophøre, men det kræver løbende justeringer i rammebetingelserne 24

26 Historiske sektorforskydninger i private erhverv Sektorforskydninger betyder, at private jobs flytter fra fremstilling og landbrug mod servicesektoren Servicesektoren har historisk set været karakteriseret ved o Færre investeringer pr. ansat end fremstilling og landbrug o En svagere produktivitetsudvikling end landbrug og fremstilling Beskæftigelsen i private erhverv Beskæftigelsesandele 100% 90% 80% 52% 70% 58% 62% 69% 60% 76% 50% 40% 30% 33% 30% 29% 20% 25% 19% 10% 14% 13% 9% 0% 6% 5% Landbrug mm Fremstilling Privat service Kilde: Copenhagen Economics baseret på tal fra Danmarks Statistiks nationalregnskab. 25

27 Danmark har historisk haft gavn af sektorforskydninger Effekten af ændret erhvervsstruktur er opgjort som Bruttoværditilvækst BVT (i faste priser) i forhold til BVT i en situation med uændret erhvervsstruktur siden 1966 dvs. hvor beskæftigelsen var fordelt på sektorer som i BVT per ansat, private erhverv (mio. kr. ansat 2010-priser) 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 Bidraget fra erhvervsstrukturen øges kraftigt frem mod 1992 men er svækketsiden 1992 Sektorforskydninger siden 1992 har været ugunstig for BVT-udviklingen dog med lille forbedring op til ,00 0,09 0,08 0,07 0,06 0,05 0,04 0,03 0,02 0,01 0,00 Faktisk, total privat sektor Fastholdt erhvervsstruktur : Bidraget fra erhvervsstrukturen øges kraftigt (pånær 73-77) : Bidraget mindskes : Bidraget øges igen 26

28 Udviklingen i kapital pr. ansat i private erhverv har tabt pusten Stigende mængde kapital pr. ansat... men stigningstakten er aftagende Mio.kr. pr. ansat 1,20 1,00 Kapital pr. ansat i private erhverv* 10% 8% Årlig vækst i kapital per ansat (K/L) i faste priser 2.1% Gns. årlig vækstrate ,80 6% 0,60 4% 0,40 2% 0,20 0% 0, Note: Faste 2010-priser, nettobeholdning primo, faste aktiver. * Private erhverv omfatter landbrug, fremstilling og privat service ekskl. luftfart, skibsfart, olie/gas og forsyning. Kilde: Copenhagen Economicsog Danmarks Statistiks nationalregnskab % -4% Note: Faste 2010-priser, nettobeholdning primo, faste aktiver. Private erhverv omfatter landbrug, fremstilling og privat service ekskl. luftfart, skibsfart, olie/gas og forsyning. Kilde: Copenhagen Economicsog Danmarks Statistiks nationalregnskab. 27

29 Service kræver færre investeringer pr. ansat Kapital pr. ansat Mio. kr. pr. ansat 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0, Beskæftigelse Beskæftigelse Fremstilling Privat service Fremstilling Privat service Note: Kilde: Copenhagen Economicsbaseret på nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik. Note: Kilde: Copenhagen Economicsbaseret på nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik. 28

30 Problem: Produktiviteten i privat service står i stampe Fremstillingsjobs bidrager mest til BVT og bidraget øges år-for-år o Hvert job i fremstilling bidrog i 2012 i gns. med kroner til BNP ( siden 92) o Det højere output pr. ansat i fremstilling skyldes til dels, at der er dobbelt så meget kapital pr. ansat i fremstilling som i service Produktiviteten inden for privat service samt bygge-og anlæg er ikke steget de sidste 20 år o Hvert job i privat service bidrager i gns. med ca kroner til BVT (uændret siden 92) Svag produktivitetsudvikling i privat service svækker fremstillingssektorens konkurrencekraft Output pr. ansat (arbejdsproduktivitet) Bruttoværditilvækst per ansat (mio. kroner pr. ansat) 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, Fremstilling Privat service Note: Opgjort som bruttoværditilvækst pr. ansat (2010-priser). Kilde: Copenhagen Economics pba nationalregnskabet. 29

31 Særligt galt med produktiviteten i de lokale serviceerhverv Produktiviteten har udviklet sig særligt svagt i de lokale serviceerhverv o Produktiviteten i de lokale serviceerhverv steg frem mod 1990, men er nu faldet til niveau o Hvert job i de ikke-lokale serviceerhverv bidrog i 2012 i gns. med kroner til BNP ( siden 1966) Den svage produktivitetsudvikling kan fx skyldes o Begrænset konkurrence o Høj arbejdskraftsintensitet Initiativer, der styrker servicesektorens produktivitet (og i særlig grad de lokale serviceerhverv), kan bidrage til at styrke Danmarks velstand og vil understøtte industribeskæftigelsen Output pr. ansat (arbejdsproduktivitet) Produktiviteten i privat service 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 Note: Kilde: Lokal service Ikke-lokal service Lokale serviceerhverv : Bilhandel og -værksteder, ejendomsmæglere, udlejning af erhvervsejendomme, arbejdsformidling og vikarbureauer, rengøring og anden operationel service, privat redningskorps, privat voksenundervisning, reparation af husholdningsudstyr samt frisører, vaskerier og andre serviceydelser. Copenhagen Economicsbaseret på nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik. 30

32 Udviklingen påvirkes også af den offentlige sektor Udbygningen af den offentlige sektor frem til ca betød, at det offentlige lagde beslag på en stigende andel af beskæftigelsen. Siden da er andelen stort set fastholdt omkring 30 procent. Anderledes rammevilkår i det offentlige betyder, at der er færre muligheder for og mindre tilskyndelse til at øge produktiviteten, herunder o Offentlige overenskomster og lønsystemer o Svagt konkurrencepres o Kompleks bundlinje og politiske mål Forskydningen i beskæftigelsen mod den offentlige sektor svækker Danmarks produktivitetsudvikling Offentlig beskæftigelse Antal ansatte [KATEGORINAVN]; 12% af samlet beskæftigelse [KATEGORINAVN]; 28% af samlet beskæftigelse Kilde: Copenhagen Economics pba nationalregnskabet. [KATEGORINAVN]; 30% af samlet beskæftigelse 31

33 Udviklingen og fremtidsudsigter inden for hovedsektorer Axcelfuture 25. november 2014

34 Sektorer der er underkastet nærmere analyse Disse hovedsektorer udgør til sammen 72% af private jobs A B C D E F G Beskæftigelse 2013 BVT per ansat 2013 (mio. kr. per job) Kapital per ansat 2013 (mio. kr. per job) Finans ,12 0,85 Fremstilling ,78 1,56 Transport ,66 2,87 (inkl. fly og skibe) IT og viden ,62 0,50 Bygge & anlæg ,41 0,31 Engros og detail ,40 0,39 Turisme ,22 0,28

35 A Finans og forsikring Pengeinstitutter, som udgør ca. halvdelen af beskæftigelsen i den finansielle sektor, har ikke øget beskæftigelsen væsentligt, og pengeinstitutterne har i dag ca. samme beskæftigelse som i Den øvrige del af den finansielle sektor (kreditforeninger, forsikring og finansiel service) har derimod øget beskæftigelsen med 34% siden 1993 og med knap 20% siden Frem mod 2020 forventes uændret beskæftigelse alt andet lige, og ca. en 10-12% stigning i vækstscenariet svarende til ca flere beskæftigede. 34

36 B Fremstilling Beskæftigelsen i fremstilling har været kraftigt faldende i historisk perspektiv, selvom en forbedring af lønkonkurrenceevnen og konkurrenceevnepakken har bevaret beskæftigelsen uændret i fremstilling siden Det er kun enkelte underbrancher, der har formået af skabe vækst i beskæftigelsen de sidste 20 år (f.eks. farma, vindmøller og pumper) og udviklingen er ikke tilstrækkelig til at vende det samlede billede i sektoren, hvor beskæftigelsen i eksempelvis fødevarer falder kraftigt. Frem mod 2020 forventes alt-andetlige et fortsat fald i beskæftigelsen med ca jobs. I vækstscenariet forudsættes ca flere beskæftigede. 35

37 B Fremstilling jobs 1000 personer jobs svag 2020 kraftig 2020 vækst Antal beskæftigede Fødevarer, drikke og tobak Metal og maskiner Tekstil, beklædning, træ og papir Elektronik, medicinsk udstyr og legetøj mm Medicin, kemikalier, plast, glas og beton svag 2020 kraftig 2020 vækst 36

38 B Historisk udvikling i fremstilling Metal og maskiner Fødevarer, drikke og tobak Elektronik, medicinsk udstyr og legetøj mm Tekstil, beklædning, træ og papir Medicin, kemikalier, plast, glas og beton 37

39 Store jobtab siden 1993 Fremstilling Fem brancher i fremgang har tilsammen skabt jobs siden brancher har oplevet fald der er mindre end gennemsnittet (i %) og har tilsammen mistet jobs siden brancher har oplevet fald der er større end gennemsnittet (i %) og har tilsammen mistet jobs siden 1993 Beskæftigelse Ændring antal jobs Branche i pct Medicinalindustri % Elektriske motorer mv % Andet elektronisk udstyr % Motorer, vindmøller og pumper % Ledninger og kabler % Medicinske instrumenter mv % Rep. og instal. af maskiner og udstyr % Metalvareindustri % Maling og sæbe mv % Plast- og gummi % Fremst. af motorkøretøjer og dele % Andre maskiner % Basiskemikalier % Beton og teglværker % Legetøj og anden fremst % Mejerier % Træindustri % Bagerier, brødfabrikker mv % Olieraffinaderier mv % Fiskeindustri % Slagterier % Anden fødevareindustri % Computere og kommunikationsudstyr mv % Drikkevareindustri % Trykkerier mv % Papirindustri % Møbler % Glas og keramisk % Tekstil % Fremst. af metal % Tobaksindustri % Husholdningsapparater, lamper mv % Fremst. af skibe og andre transportm % Beklædning % Læder- og fodtøj % 38 SAMLET FREMSTILLING %

40 Fødevarer Situationen frem til 2012 Faldende beskæftigelse: -1,8% pr. år Stigende kapitalapparat: 2,2% vækst pr. år Stigende værditilvækst per beskæftiget: 2,6% stigning årligt Beskæftigelse Forventningerne frem mod 2020 Faldende beskæftigelse arbejdspladser Stærk international konkurrence Stor outsourcing Kapitalapparat Investeringsbehov frem mod 2020 I scenariet med svage sektorforskydninger falder kapitalapparatet med 1,0% p.a. Hvis forskydningerne er kraftige er faldet 4,5% p.a. I vækstscenariet øges kapitalapparatet med 3,8% p.a. 0 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, Værditilvækst pr. beskæftiget

41 Maskinindustrien Situationen frem til 2012 Faldende beskæftigelse: -0,2% pr. år Stigende kapitalapparat: 3,0% vækst pr. år Stigende værditilvækst per beskæftiget: 3,0% stigning årligt Forventningerne frem mod 2020 Stagnerende beskæftigelse Gode eksport- og afsætningsmuligheder Beskæftigelse Kapitalapparat Investeringsbehov frem mod 2020 Iscenariet med sektorforskydninger øges kapitalapparatet med 1,2% p.a. I vækstscenariet øges kapitalapparatet med 5,8% p.a Værditilvækst pr. beskæftiget 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,

42 Farma Situationen frem til 2012 Stigende beskæftigelse: 3,4% vækst i arbejdsstyrken pr. år Stigende kapitalapparat: 5,3% vækst pr. år Stigende værditilvækst per beskæftiget: 5,8% stigning årligt Beskæftigelse Forventningerne frem mod 2020 Stigende beskæftigelse arbejdspladser Gode eksport- og afsætningsmuligheder Kapitalapparat Investeringsbehov frem mod 2020 I scenariet med sektorforskydninger øges kapitalapparatet med 8,1% p.a. I vækstscenariet vokser kapitalapparatet med 11,2% p.a. Værditilvækst pr. beskæftiget 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,

43 D IT og videnservice Beskæftigelsen i IT og videnservice har vokset kraftigt i historisk perspektiv, i særdeleshed siden 1993, hvor beskæftigelsen er øget med hele 75%. Væksten siden 1993 har været høj for it-konsulenter (+193% siden 1993) og især for virksomhedskonsulenter, som er 6-doblet siden 1993 (fra ca i 1993 til ca i dag). Alene fra 2011 til 2013 har sektoren øget beskæftigelsen med nye jobs. Beskæftigelsen i revisionsbrancher er undtagelsen, hvor beskæftigelsen kun er øget med 10% siden Frem mod 2020 forventes alt-andetlige en fortsat stigning i beskæftigelsen med ca flere jobs. 42

44 It og videnservice Situationen frem til 2012 Stigende beskæftigelse: 2,9% vækst pr. år Stigende kapitalapparat: 5,4% vækst pr. år Faldende værditilvækst per beskæftiget: -0,1% årligt Beskæftigelse Forventningerne frem mod 2020 Stigende beskæftigelse arbejdspladser Store spredningseffekter til andre brancher Vigtige leverandører til fremstillingsindustri Investeringsbehov frem mod 2020 Der er underliggende et stigende investeringsbehov Kapitalapparat Værditilvækst pr. beskæftiget 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,

45 E Bygge og anlæg Beskæftigelsen i bygge-og anlæg er notorisk svingende med konjunkturerne Der har været en generel stigning siden 1993, hvor beskæftigelsen er øget med 15%, og især indenfor reparation og vedligehold, hvor beskæftigelsen er øget med 20%, mens stigningen indenfor anlægsvirksomhed har været betydeligt lavere. Frem mod 2020 forventes alt-andet-lige en ændring i beskæftigelsen i takt med konjunkturforløbet med svagt faldende tendens i takt med at sektoren forbedrer produktiviteten. I vækstscenariet forventes beskæftigelsen i bygge-og anlæg at stige nogenlunde proportionalt med den generelle vækst, og kraftigere hvis der igen kommer gang i anlægsinvesteringerne i den private sektor. 44

46 F Engros- og detailhandel Beskæftigelsen i engrosog detailhandel har været stødt stigende i årtier. Der har været en generel stigning siden 1993, hvor beskæftigelsen er øget med 17% (svarende til 0.8% om året) Beskæftigelsesstigningen har været kraftigere i detailhandel (svarende til 1.0% om året i gns. siden 1993) og svagere i engros(svarende til 0,6% per år siden 1993). Frem mod 2020 forventes alt-andet-lige, at beskæftigelsen stiger, men i svagere takt end hidtil efterhånden som sektoren forbedrer produktiviteten, og muligvis kan sektoren absorbere en stor omsætningsvækst uden øget beskæftigelse efterhånden som e-handel udbredes. I vækstscenariet forventes beskæftigelsen i engrosog detailhandel at stige lidt svagere end den generelle vækst. 45

47 G Turisme(hotel, restaurant og rejsebureau) Beskæftigelsen i turismen har været kraftigt stigende siden 1980, med mindre udsving i lavkonjunkturerne. Der er især beskæftigelsen i restauranter der er øget siden 1993, hvor beskæftigelsen er øget med hele ansatte (svarende til +3.0% om året) Beskæftigelsen har derimod været stort set uændret indenfor hotel og indenfor rejsebureauer. Samlet er branchens beskæftigelsen øget med 2% om året i gns. siden Frem mod 2020 forventes alt-andet-lige at beskæftigelsen stiger i takt med den historiske trend. I vækstscenariet forventes beskæftigelsen i turisme at stige ligeså hurtigt eller lidt hurtigere end den generelle vækst. 46

48 47 Forskelle på store og små virksomheder Axcelfuture 25. november 2014

49 Beskæftigelse opdelt på virksomhedsstørrelse Beskæftigelsen i industrien faldt med ca. 10% mellem 2000 og 2008 for både store (>100 ansatte) og mindre virksomheder (<100 ansatte) Siden krisen har de store industrivirksomheder (>100 ansatte) skåret kraftigere i antal ansatte end de mindre (<100 ansatte). I service steg beskæftigelse frem til krisen med 10% og i same takt for både de store (>100 ansatte) og små (<100 ansatte) I servicebrancherne ser vi det modsatte billede efter krisen, hvor de store virksomheder (>100 ansatte) har øget beskæftigelsen lidt kraftigere end de mindre servicevirksomheder. Beskæftigelse i industri og service Beskæftigelse, industri (index 2000 = 100) over 100 ans under 100 ans Beskæftigelse, service (index 2001 = 100) * over 100 ans. under 100 ans. Note: Beskæftigelse opgjort som antal årsværk. Kilde: Copenhagen Economics pba Danmarks Statistik s firmastatistik

50 Omsætning opdelt på virksomhedsstørrelse Omsætningen i industrien er øget kraftigt siden krisen for de store virksomheder (>100 ansatte), som samlet ligger 11% over 2008 omsætningen i For de mindre industrivirksomheder (<100 ansatte) har der samlet ikke været omsætningsvækst siden 2008 I servicebrancherne er omsætningen steget mere end i industrien og det er ligeledes de store virksomheder (>100 ansatte) der har oplevet den største fremgang, men er først i 2012 kommet tilbage på 2008-niveau De mindre servicevirksomheder (<100 ansatte) har haft det sværere og er ikke vokset nær så kraftigt som de store. Omsætning i industri og service Omsætning, industri (index 2000 = 100) over 100 ans. under 100 ans Omsætning, service (index 2000 = 100) over 100 ans. under 100 ans. Note: Omsætning opgjort i kroner (årets priser) Kilde: Copenhagen Economics pba Danmarks Statistik s firmastatistik

51 Investeringer opdelt på virksomhedsstørrelse Investeringerne (iftomsætning) er faldet stødt i industrien og er faldet for både store og små virksomheder. I 2000 investerede industrivirksomhederneca. 6 øre per omsætningskrone, mens tallet i 2012 var hhv3,7 øre per krone for de store og 2,5 øre per krone for de små. I servicebrancherne lå investeringerne generelt lidt lavere (ml 3-5 øre per omsætningskrone) og uden nedadgående trend frem til krisen. Efter krisen synes også servicevirksomhederne at skrue ned for investeringstakten og i 2012 investerede servicevirksomhederne i gennemsnit ca. 2,5 øre per krone. Investeringer i industri og service Investeringer, industri (øre per omsætningskrone) 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0, over 100 ans under 100 ans Investeringer, service (øre per omsætningskrone) 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 under 100 ans. Note: Investeringeropgjortsomtilgangminus afgangper omsætningskrone Kilde: Copenhagen Economics pba Danmarks Statistik s firmastatistik over 100 ans

52 De største selskaber C20 selskaberne investerer ikke i ny vækst De 14 selskaber: A.P. Møller-Mærsk Carlsberg Chr. Hansen Coloplast DSV FLSmidth& Co Genmab GN Store Nord Novo Nordisk Novozymes Pandora TDC Vestas William Demant Regnskaberne for de 14 ikke-finansielle C20 selskaber viser: De samlede investeringer er faldet med samlet 35 procent siden 2011 Der ernoglec20 selskaber, der investerer, ogandreder drosler ned. Samlet falder investeringer for de 14 C20 selskaber Indtjeningen er god, men disse store selskaber investerer ikke i de arbejdspladser og den konkurrenceevne, som er nødvendig i fremtiden. 8 selskaber med stigende investeringer har i alt anvendt yderligere DKK mia. (2012: 6 selskaber) 6 selskaber med faldende investeringer har i alt anvendt DKK mia. mindre (2012: 8 selskaber) Ændring ift året før i alt DKK mia mia. kr. +7 mia. kr. -24 mia. kr. -15 mia. kr. -21 mia. kr. -8 mia. kr. Ændring ift året før i alt pct. -25% -13% Note: Pba årsrapporter 2013 Kilde: PwC's C20 by Numbers maj

53 Antal ansatte i store danske selskaber 2013 Antal ansatte Ansatte i alt % af samlet beskæftigelse ISS A.P. Møller Mærsk gruppen Novo Nordisk Danfoss* DSV Vestas Wind Systems FLSchmidt & Co. VKR Gruppen William Demant Holding Coloplast Pandora Novozymes GN Store Nord Chr. Hansen Holding % % % % % % % % % % % % % Ansatte i DK Ansatte udland Note: Pba årsrapporter 2013 for de ikke-finansielle C20 selskaber. AP Møller Mærsk opgør ikke geografisk opdeling. * Danfossermedtagetioversigten, men erikkec20. Kilde: Copenhagen Economics & axcelfuture 52

54 Analyse over tidfor 7 afselskabernemed data Der ansættes ikke i Danmark, men i udlandet Analyse af syv ikke-finansielle C20 selskaber(samt Danfoss): Den samledebeskæftigelseidanmarkerfaldet5% siden færrejobs idanmark, og flereiudlandet Andelenafdanskejobs erfaldetfra47% til44% nårder sespåde 7 selskaber. Antal ansatte ' % 49% 47% 45% 43% 44% Ansatte i DK Ansatte i udlandet Note: Pba årsrapporter for de ikke-finansielle C20 selskaber der opgør geografisk opdeling i alle årene. Coloplast, FLS, GN Store Nord, Novozymes, Novo Nordisk, William Demant, samt Danfoss(ikke C20) Kilde: Copenhagen Economics & axcelfuture 53

55 Hvadsigerde store selskaberom at oprettenye arbejdspladser i Danmark? VKR gruppen har ca ansatte i Danmark (22%) ud af i alt ansatte. Der er 400 færre i DK end i 2012 pga frasalg. Velux allokerer ressourcerne derhen hvor de indtjenningsmæssigt giver mest værdi og det er i hovedtræk desværre ikke i Danmark for tiden. De samlede omkostninger ved at drive især produktionsvirksomhed er for høje i Danmark og der kan spares ca 1/3 ved blot at flytte til Nordtyskland. Velux konkurrerer med virksomheder der også har deres HQ i f.eks. Østeuropa og dermed får fordele af lavere omkostninger på det område også. I dag opereres f.eks. VELUX globale IT funktion ganske succesfuldt fra Indien Ændres rammebetingelserne ikke frygter Velux at den konkurrencemæssig situation vil forværres yderligere 54

56 Hvadsigerde store selskaberom at oprettenye arbejdspladser i Danmark? Danfoss har ca ansatte i Danmark (24%), men kun 2% af deres omsætning Danfoss har kunnet bevare produktion fordi det er blevet automatiseret, hvorved produktiviteten er steget enormt Produktion lægges ud til f.eks. Polen når det lønmæssigt kan betale sig. Og til f.eks. Kina og Mexico for at være tæt på markedet. Meget af Danfoss produktion kan ikke adskilles fra udvikling og Danfoss har allerede udlagt 80-90% af hvad der kan lade sig gøre Eksportkredit (EKF) er meget vigtig for at bevare danske arbejdspladser Coloplast har ca ansatte er i Danmark (17%) ud af ansatte i alt Coloplast har bevaret ca. 500 produktionsarbejdspladser i Danmark fordi det er vigtigt at der er produktionsmuligheder for nye produkter. Så snart det bliver storskala flyttes produktionen ud, fordi i Østeuropa koster arbejdskraften en femte-del (20%) og produktiviteten er den samme. Ud af de seneste 1000 nye arbejdspladser ligger kun 100 i Danmark. Der er intet der tyder på at produktion kan hives hjem til Danmark. HQ-funktioner er relativt billige i Danmark pga den flade lønstruktur (box). 55

57 Box: Danmark er relativt billig for højtlønnet arbejdskraft ADM DIREKTØR Land Årsløn ift gns. Switzerland ,71 Italy ,39 Belgium ,32 Sweden ,28 Japan ,23 South Korea ,19 Germany ,17 China ,16 France ,13 Netherlands ,08 Ireland ,07 Denmark ,00 UK ,99 Czech ,96 Norway ,93 Spain ,92 United States ,88 Finland ,85 Hong Kong ,85 Poland ,77 Hungary ,76 Slovakia ,66 Canada ,65 Taiwan ,62 India ,43 Gennemsnit RECEPTIONIST Land Årsløn ift gns. Switzerland ,45 Norway ,70 Belgium ,66 Germany ,61 Denmark ,55 Sweden ,43 Netherlands ,27 France ,20 Italy ,16 Japan ,13 Ireland ,12 Spain ,09 Finland ,08 Canada ,07 South Korea ,89 United States ,86 UK ,70 Taiwan ,54 Hong Kong ,52 Hungary ,44 Czech ,44 Slovakia ,38 Poland ,35 China ,24 India ,11 Gennemsnit Kilde: Copenhagen Economics pba data fra Watson Wyatt Global Remuneration Planning Report (Total annual cost in EUR incl. social security)

58 Ny analyse fra Industriens Fond har identificeret industrivirksomheder i Danmark der går mod strømmen og skaber vækst. Succesen opstår, iflg. Rapporten, ved at investere i den industrielle stjerne : 57

59 Hvad siger de mindre succesvirksomheder? Investeringer i automatisering og F&U SKANDINAVIAN MICRO BIODEVICES Ambitionen er at nå en omsætning på 100 millioner kroner i løbet af få år gennem målrettede investeringer i forskning, udvikling og automatisering. Alene i 2013 investerede virksomheden 10 millioner kr. i produktudvikling og automatisering. Hvis vi vil have produktion i Danmark, må vi gå den anden vej og bringe enhedsomkostningerne ned. Vi kan ikke gøre meget ved skat og løn. Derfor burde Danmark satse målrettet på automatisering. Ole Kring, CEO, SMB HBN - TEKNIK De senere års massive investeringer er finansieret med kapital fra moderselskabet via det overskud, som virksomheden gennem årene har genereret. HBN-Teknik har i de seneste fire år investerer omkring 100 millioner kr. i nye bygninger og nye fuldautomatiske produktionslinjer i Ringsted bl.a. til en kommende produktion af lufttanke. Der er gode muligheder for at drive produktionsvirksomhed i Danmark inden for nicheområder med højteknologisk produktion og fleksibel produktion af specialprodukter i kortere serier. Direktør Kim Villadsen, HBN-Teknik 58

60 Hvad siger de mindre succesvirksomheder? Investeringer i automatisering og F&U MOUNTAIN TOP INDUSTRIES MountainTop Industries har realiseret store produktivitetsstigninger de senere år. Virksomheden har investeret i automatisering i form af et CNC-bearbejdningscenter, automatiske save og enkelte robotter. Men kernen i de realiserede produktivitetsstigninger ligger i høj grad i optimering og effektivisering af montagearbejdet, som udgør en stor del af fremstillingsprocessen. Lønnen udgør en tredjedel af produktets pris. Men vi synes også, at vi får meget for den tredjedel. Vi har nogle meget dygtige medarbejdere, som tager stilling til, om tingene og processerne fungerer optimalt. Vi har ikke meget spild folk forholder sig til det, de laver. Adm. Dir. Marie-Louise Bjerg, Mountain Top Industries NECAS Necas opførte en ny fabrik i 2008/09, og har desuden investeret løbende i nyt produktionsudstyr. Siden 2009 er der i gennemsnit investeret omkring 3 millioner kr. årligt i nye maskiner og udstyr. Investeringerne er dels generelle investeringer med sigte på at fastholde et moderne og effektivt produktionsapparat og dels strategiske. En af de største barrierer blandt danske SMV er er adgangen til udviklingskapital. Det er utroligt svært for de mindre industrivirksomheder at rejse kapital. Der er jo mange virksomheder med gode ideer, der ikke som os er begunstiget af en økonomisk velkonsolideret ejer, og for dem er investorernes og bankernes manglede risikovillighed en stor hæmsko. Direktør Ib Gosmer, Necas 59

61 Beskæftigelsesudviklingen i den private sektor Samlet er beskæftigelsen i den private sektor i Danmark (inkl. landbrug) faldet med jobs siden toppen i efteråret 2008, trods en pæn fremgang på det seneste (2014K3). Det største absolutte og det største relative fald har fundet sted indenfor den mest konkurrenceudsatte del af den private sektor, nemlig industrien, som har mistet jobs siden 2008 (eller 24% af arbejdspladserne) Selvom vi kan glæde os over, at små virksomheder, som i Reglabanalysen viser, at det kanlade sig gøre at gå mod strømmen og skabe nye arbejdspladser i Danmark ved at investere, så er det snarere undtagelsen end reglen. Der er ingen tendens i makro-tallene, der viser at vi er på til en re-industrialisering af Danmark. Vi kan højest håbe at faldet er bremset op. Desværre kan servicesektoren kan ikke kompensere ved at skabe tilstrækkeligt med nye arbejdspladser, og derfor ligger den samlede private beskæftigelse fortsat lavt. Beskæftigelsen siden 2008K3 Privat i alt K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1 2014K3 Industri t -11% -115t -24% 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1 2014K3 Bygge og anlæg K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1 2014K3 Service* -11t -6% -65t -6% 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1 2014K3 Kilde: Danmarks Statistik s arbejdskraftundersøgelse(aku200) 60

62 61 Den fremtidige udvikling Axcelfuture 25. november 2014

63 Hvad påvirker sektorforskydningerne fremover? Ændringer i efterspørgslen driver sektorforskydningerne, men handel, globalisering og teknologisk udvikling påvirker også sektorforskydningernes tempo Arbejdsmarkedspolitikken og uddannelsespolitikken påvirker evnen til at omstille sig til nye vilkår Industriens lønkonkurrenceevne og skatter og afgifter påvirker også mulighederne for at fastholde fremstillingsjobs, og siden slutningen af 1990 erne er lønkonkurrenceevne svækket og afgiftstrykket højt. Forbedringer af lønkonkurrenceevnen siden 2008 og lempelser af erhvervsbeskatningen vil omvendt bidrage til at dæmpe nedgangen i fremstillingsjobs. Desuden har virksomhederne siden ca kraftigt øget deres evne til at udflytte arbejdspladser til både Østeuropa og andre lande med lav løn uden at miste væsentlige produktivitetsfordele. Incitamentet til at investere i nye arbejdspladser i Danmark svækkes af overbeskatning af aktiv erhvervsindkomst, og stiller Danmark svagere ift væksten især for de mellemstore virksomheder, der skal udgøre fremtidens vækstlag. For at standse tabet af fremstillingsjobs og ugunstige sektorforskydninger kræver det, som vist af Produktivitetskommissionen, at produktiviteten i servicesektoren og den offentlige sektor øges. 62

64 Udvikling i private jobs Sektorforskydninger ser ud til at fortsætte Alt-andet-lige fremskrivning viser, at beskæftigelsen i den højproduktive fremstillingssektor vil falde mod 2020 og stige i service. Med kraftige sektorforskydninger falder den forventede årlige vækst i produktiviteten fra 0,7% p.a. til 0,5% p.a. Forløb med uændret samlet privat beskæftigelse og fortsættelse af kraftige sektorforskydninger

65 Fremskrivning af beskæftigelsesudviklingen i udvalgte fremstillingsbrancher 64

66 Fremskrivning af beskæftigelsesudviklingen i udvalgte fremstillingsbrancher 65

67 Fremskrivning af beskæftigelsesudviklingen i udvalgte fremstillingsbrancher 66

68 Fremskrivning af beskæftigelsesudviklingen i udvalgte servicebrancher 67

69 Fremskrivning af beskæftigelsesudviklingen i udvalgte servicebrancher 68

70 Fremskrivning af beskæftigelsesudviklingen i udvalgte servicebrancher 69

71 70 Regionale data Axcelfuture 25. november 2014

72 Forandringer i det regionale Danmarkskort Den historiske udvikling viser: Fremstillingsjobs fylder mere i de vestdanske regioner (ca. 14% af beskæftigelsen) Det er især i Sydjylland og Vestjylland at fremstillingsjobs fylder meget med hhv16% og 18% af alle jobs Største jobtabinden for fremstilling er sket i Syddanmark og Midtjylland, som hver har mistet fremstillingsjobs siden 2008 Fremskrivninger af regionale data viser: at især Syddanmark og Midtjylland bliver hårdt ramt, og vil miste hhvca og fremstillingsjobs inden 2020, hvis udviklingen fortsætter. Største procentvise nedgang ventes i region Sjælland, som står til at miste fremstillingsjobs frem mod 2020.

73 Den regionale fordeling Beskæftigelsen fordelt på hovedsektorer 2012: Hele landet: Landbrug Off. sektor og øvrige Fremstilling Privat service 72

74 Den regionale udvikling siden krisen Færre jobs i fremstilling over hele landet Udviklingen fra fordelt på landsdele. Hele landet Fremstillingsjobs (-23%) (-22%) (-20%) (-22%) (-21%) (-8%) (-30%) (-22%)

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

Anerkendelse får seniorer til at hænge ved

Anerkendelse får seniorer til at hænge ved Anerkendelse får seniorer til at hænge ved 43 procent af de ansatte i vandforsyningen er over 60 år gamle. Dermed ligger branchen langt over landsgennemsnittet på syv procent seniorer. Landets yngste branche

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Produktivitetsudviklingen

Produktivitetsudviklingen Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

1-2.1.1 Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid

1-2.1.1 Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid -.. Produktion, BVT og indkomstdannelse (a-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid Enhed: Mio. kr. Løbende priser P. Produktion A Landbrug, skovbrug og fiskeri B Råstofindvinding C Industri

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med

Læs mere

Foto: Green Light House DANMARK MOD 2020 INVESTERINGER OG NYE ERHVERVSMØNSTRE I DANMARK

Foto: Green Light House DANMARK MOD 2020 INVESTERINGER OG NYE ERHVERVSMØNSTRE I DANMARK Foto: Green Light House DANMARK MOD 2020 INVESTERINGER OG NYE ERHVERVSMØNSTRE I DANMARK FEBRUAR 2015 Axcelfutures bestyrelse: Fra højre Christian Frigast Managing partner, Axcel (Formand), Per Christensen

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling Resume Den faldende beskæftigelse på landsplan inden for Møbler og beklædning i perioden 2000-2010 har især ramt de små og mellemstore virksomheder, der i perioden har tabt mere end 33 procent af alle

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK Udviklingen af konkurser blandt danske virksomheder, januar 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Væksten i Thy - det regionale perspektiv Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Disposition Generelle og globale tendenser Væksten i Region Nordjylland Væksten i Thy Vækstforums tilbud Eksempler

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien Potentialer og barrierer for automatisering i industrien November 2015 Hovedresultater Virksomhederne kan øge produktiviteten med 18 procent, hvis de gennemfører alle de automatiseringer af produktionen,

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

MANGE JOB INDEN FOR FØDEVARER

MANGE JOB INDEN FOR FØDEVARER FAXE Side 1 Resume STABIL UDVIKLING Beskæftigelsesudviklingen i Kommunes private sektor er relativ stabil og de fleste brancher ser ud til at kunne fastholde deres nuværende beskæftigelsesniveau. Det er

Læs mere

Brancheglidning har reduceret lønkvoten

Brancheglidning har reduceret lønkvoten ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Marts 2015 Brancheglidning har reduceret lønkvoten Den danske lønkvote er på det laveste niveau siden 2000. Det er af nogle blevet udlagt som en historisk stærk konkurrenceevne.

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering

Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering 449 Bilag 1. Brancherne opdelt i fire grupper Anvendes ved offentliggørelser 127-grupperingen er den mest detaljerede Sammenhængen med DB07 Standardgrupperinger

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK September 212 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

19/12/13. Industriens gensidige afhængighed. økonomi. Rapport udarbejdet for Dansk Metal

19/12/13. Industriens gensidige afhængighed. økonomi. Rapport udarbejdet for Dansk Metal 19/12/13 Industriens gensidige afhængighed af den øvrige økonomi Rapport udarbejdet for Dansk Metal For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Jobfremgangen på det private arbejdsmarked er bredt funderet

Jobfremgangen på det private arbejdsmarked er bredt funderet Jobfremgangen på det private arbejdsmarked er bredt funderet Siden starten af 2013 har lønmodtagerbeskæftigelsen været stigende. Fra første kvartal 2013 til første kvartal 2015 er beskæftigelsen opgjort

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

En tredjedel af de nye job er kommet inden for erhvervsservice

En tredjedel af de nye job er kommet inden for erhvervsservice En tredjedel af de nye job er kommet inden for erhvervsservice Efter en længere periode med faldende beskæftigelse vendte beskæftigelsesudviklingen i starten af 2013. Siden da er lønmodtagerbeskæftigelsen

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

STYRK INDUSTRIEN 10 politiske forslag som skaber vækst og arbejdspladser i danske industrivirksomheder

STYRK INDUSTRIEN 10 politiske forslag som skaber vækst og arbejdspladser i danske industrivirksomheder STYRK INDUSTRIEN 10 politiske forslag som skaber vækst og arbejdspladser i danske industrivirksomheder STYRK INDUSTRIEN DANSK METAL 1 INDHOLD 3 Forord 4 Eksportpiloter til mindre industrivirksomheder 4

Læs mere

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM INPUT TIL BORNHOLMS VÆKSTFORUMS ERHVERVSBIDRAG TIL EN NY VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI FOR BORNHOLM V/KONTORCHEF SIGMUND LUBANSKI, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET ERHVERVS-

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Ti år efter krisen: job mangler fortsat

Ti år efter krisen: job mangler fortsat Ti år efter krisen: 24. job mangler fortsat De sidste par år har væksten i dansk økonomi kun været omkring 1 pct. Normalt ville en så lav vækst i bedste fald kunne holde beskæftigelsen uændret, men på

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret

Læs mere

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 315 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 23. maj 2013 13-434 / Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Resumé: Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra

Læs mere

Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede

Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede Industri 1 Industriens betydning for den danske økonomi Industriens betydning for samfundsøkonomien har været aftagende Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Antallet af konkurser var 4.049 i 2014. Dermed faldt konkurstallet for fjerde år i træk og ligger 2.412 under konkurstallet i 2010. De traditionelle

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer

Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Analysen viser, at hovedparten af NNF-medlemmerne er ansat inden for industri samt handel & transportsektoren. Siden 2004 er der dog sket forskydninger i sammensætningen

Læs mere

Kvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015

Kvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015 16 kommuner har lagt finanskrisen bag sig I 16 ud af landets 98 kommuner er der i dag flere fuldtidsjob end i 2008. Det viser specialkørsler fra Danmarks Statistiks beskæftigelsesstatistikker, som estatistik

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 10. september 2015 September 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen i Hovedstaden målt

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

INDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK

INDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK INDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK April 2014 1 Industriens udvikling i Syddanmark Industrien i Syddanmark har, som i resten af landet, oplevet et fald i beskæftigelsen siden

Læs mere

Dansk produktivitet i front efter krisen

Dansk produktivitet i front efter krisen 23. november 2016 Dansk produktivitet i front efter krisen Med Danmarks Statistiks store datarevision medio november 2016 giver det ikke længere mening, at tale om et særligt dansk produktivitetsproblem.

Læs mere

INDUSTRIELLE SUCCESHISTORIER. ErhvervsCamp 20. august 2015

INDUSTRIELLE SUCCESHISTORIER. ErhvervsCamp 20. august 2015 INDUSTRIELLE SUCCESHISTORIER ErhvervsCamp 20. august 2015 HVEM ER VORES MEDLEMMER? 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Regioner 5 5 5 5 5 4 Kommuner: 31 31 35 35 35 38 Erhvervsråd: 10 8 7 5 4 4 Ministerier:

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilagsdelen: Udviklingen i antallet af arbejdspladser på brancher og sektorer i Syddanmark, Fyn Sydjylland og de syddanske kommuner fra 2001-2011 Fremskrivning

Læs mere

INDUSTRIELLE SUCCESHISTORIER

INDUSTRIELLE SUCCESHISTORIER INDUSTRIELLE SUCCESHISTORIER CRT 13. NOVEMBER 2015 REG LAB REG LAB = REGIONAL LÆRING, ANALYSE OG BEST PRACTICE. ET MEDLEMSBASERET LABORATORIUM DER INDSAMLER, UDVIKLER OG FORMIDLER GOD PRAKSIS INDEN FOR

Læs mere

Dansk industri står toptunet til fremgang

Dansk industri står toptunet til fremgang Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Højproduktive virksomheder

Højproduktive virksomheder Højproduktive virksomheder August 2012 2 Højproduktive virksomheder Resume De senere års relativt beskedne økonomiske vækst har skabt fornyet interesse for virksomheders, branchers og nationers produktivitet.

Læs mere

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Dansk Metal og DI oktober 215 Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Robotter vinder frem over hele verden, og derfor er det afgørende, at flere danske virksomheder udnytter det store

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger (Opdateret, december 2009) 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen 1 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at vise store virksomheders

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings Det danske produktivitetsproblem Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation på Kommunernes Landsforenings Erhvervskonference i Bella Centret d. 8. februar 2013 Dagsorden Produktiviteten

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september PRESSEMEDDELELSE 4. oktober 2010 Ny analyse fra Experian: 583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september I løbet af september er 583 virksomheder gået konkurs. Det er en stigning på 19,5 pct. sammenlignet

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere