STYRELSESVEDTÆGT FOR VEJLE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

Transkript

1 STYRELSESVEDTÆGT FOR VEJLE KOMMUNES SKOLEVÆSEN GÆLDENDE FRA 1. AUGUST 2007

2 Indholdsfortegnelse FORORD... 3 EN NY KOMMUNE ET NYT SKOLESYN SKOLESYN FOR VEJLE KOMMUNE LÆRINGSSYN MÅLSÆTNINGER STYRELSESVEDTÆGT FOR VEJLE KOMMUNE... 7 INDLEDNING SKOLEBESTYRELSEN Sammensætning og valg Mødevirksomhed Forretningsorden Skolebestyrelsens beføjelser PÆDAGOGISK RÅD Mødeledelse ELEVRÅD EVALUERING OG DIALOG IKRAFTTRÆDELSE M.V SKOLESTRUKTUREN SKOLER I VEJLE KOMMUNE SKOLEDISTRIKTER OG FRIT SKOLEVALG HELHEDSSKOLE Helhedsskole i Vejle Kommune Mål og indhold KLASSE UNGDOMSCENTER VEJLE (UCV) SKOLEFRITIDSORDNINGER SPECIALUNDERVISNING (URS-MIDLER) SUPPLERENDE UNDERVISNING ELLER ANDEN FAGLIG STØTTE SPECIALUNDERVISNING, 20, STK PROCEDURER VEDR. MELLEMKOMMUNAL SPECIALUNDERVISNING UNDERVISNING AF TOSPROGEDE ELEVER ANDRE UNDERVISNINGSTILBUD Vejle Kommunale Ungdomsskole RAMMER FOR UNDERVISNINGEN RESSOURCETILDELING Undervisningstid (U-tid) Anden tid: Rådighedstimer: Undervisningsdifferentiering, rummelighed og specialundervisning Pædagogisk servicecenter: Ledelsestid: Sekretærtid:

3 Pedelnormering: Tildeling til specialskoler og specialklasserækker: VEJLEDENDE TIMEFORDELINGSPLAN UNDERVISNINGSPLIGT ANDRE FORHOLD SKOLEBIBLIOTEKSORDNING Struktur Virksomhed UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING UU VEJLE SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FØRSKOLEALDEREN HENVISNING TIL UNDERVISNING PÅ ANDRE SKOLER INDSKRIVNING OG OPTAGELSE AF ELEVER LÆSEPLANER FERIEPLANEN KONFIRMANDFORBEREDELSE RESSOURCER TIL PERSONALETS EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE VOKSNES DELTAGELSE I FOLKESKOLENS UNDERVISNING KULTURCENTERAKTIVITETER EVALUERINGSPLAN KOMPETENCEFORDELINGSPLAN

4 FORORD En ny kommune et nyt skolesyn Med kommunalreformen og dermed sammenlægningen af de fem kommuner: Give, Jelling, Egtved, Børkop og Vejle er der skabt et nyt skolevæsen med ca skoleelever og 1700 ansatte fordelt på 34 folkeskoler og to specialskoler. En styrelsesvedtægt er en beskrivelse af, hvordan skolevæsenet styres, hvilke love og regler, der gælder og hvilke beslutninger, der kan tages af hvem omkring skolen. Dermed er det også en håndbog for skolebestyrelse og skoleledere, som kan tages frem, når der skal ansættes personale, planlægges et nyt skoleår osv. Styrelsesvedtægten er også den ramme, som skolerne har til at udfylde de målsætninger og handleplaner, der vedtages fælles af det politiske udvalg. Derfor er styrelsesvedtægten bygget op, så første del er skolesynet for Vejle Kommune med tilhørende målsætninger. Dernæst følger de lovmæssige rammer og i sidste del følger så alle bilag med de aftaler og beslutninger, der udmøntes af skolesynet. Folkeskoleloven er blevet ændret en del gange indenfor de seneste år og den vil sikkert blive det igen. Derfor må styrelsesvedtægten også med passende mellemrum revideres. Denne styrelsesvedtægt er gældende frem til 1. januar 2009, men den vil løbende blive revideret, så den udgave, der ligger på nettet er korrigeret med de lovændringer og byrådsbeslutninger, der måtte komme. Med denne kombination af skolesyn, målsætninger og den lovmæssige ramme for skolevæsenet er der lagt op til at følge linien med et decentralt skolevæsen med et væsentligt fælles præg. Arne Sigtenbjerggaard Formand for Børne- og Familieudvalget. 3

5 1. Skolesyn for Vejle Kommune Vision I 2012 er Vejle Kommunes børn og unge fyldt med viden, vækst og muligheder - det opleves hele vejen rundt: Alle børn og unge siger: Get Together Learn 4-ever DIG og Vejle Dygtig, Innovativ, Global Medarbejderne siger: Vi har succes! Vi er forandringsberedte Uddannelsesinstitutionerne registrerer: Kvalitetsløftet motiverer markant flere end gennemsnitligt til uddannelse Vejle i top-10 Omverdenen vælger til: Et professionelt skolevæsen gør i særdeleshed kommunen attraktiv derfor vælger vi Vejle Videns- og læringsbegærlige børn, unge og familier tilfører dynamik og nye impulser: Til skole, erhvervsliv og kulturliv Vi inviterer børn og unge til åbenhed, lyst og kreativitet i det globale samfund - Det er tydeligt i

6 1.1. Læringssyn Børn og unge er nysgerrige og undersøgende Børn og unges virkelighed er udgangspunktet for læring og udvikling Børn og unge lærer når de er aktive i egen læreproces Børn og unge lærer forskelligt Børn og unge lærer alene og i samspil med andre 1.2. Målsætninger 1. Vi styrker børn og unges lyst til læring og fællesskab og giver dem mulighed for at involvere sig og tage medansvar. Det betyder at Børn og unge er aktive i egen læreproces Vi bygger på succesoplevelser Børn og unge møder fagligt kompetente, engagerede og målrettede medarbejdere Børn og unge oplever altid passende udfordring Alle børn og unge mødes med anerkendelse 2. Vi har kompetente og innovative børn og unge, der kan begå sig i en globaliseret verden Det betyder at Fagligheden har høj prioritet Børn, unge og voksne er forandringsberedte Internationaliseringen medtænkes i skolens hverdag Aktuel samfundsdebat inddrages i skolens hverdag Der arbejdes bevidst med at lade børns kreative ideer blive til handling 3. Skolens hverdag og undervisningens tilrettelæggelse er fleksibel Det betyder at Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i at børn lærer forskelligt Der arbejdes sammen både horisontalt og vertikalt på tværs af fag, klasser, årgange, afdelinger, skoler mv. Der sikres tid til fordybelse De pædagogiske medarbejdere arbejder i selvstyrende team Der er sammenhæng mellem skole- og fritidsdel 4. Skolen samarbejder med mange faggrupper, erhvervsliv og nærmiljø Det betyder at Andre relevante faggrupper inddrages i den pædagogiske praksis Uddannelses- og erhvervsvejledningen inddrager det lokale erhvervsliv Praktik/udveksling udvikles nationalt og internationalt Samarbejde med de lokale interesseorganisationer styrkes 5. Alle skoler er vidensgenererende læringscentre Det betyder at Medarbejdere og ledelse sikres løbende kompetenceudvikling Hver skole har læringscentre, hvor nytænkning opsamles og formidles 5

7 Vejle Kommune har et innovationscenter, som motiverer til kompetenceudvikling og samarbejder med de omliggende videnscentre. 6. Forældrene tager ansvar i tæt samarbejde med skolen Det betyder at Der tidligt i forløbet sker en afklaring af forventninger og holdninger mellem forældrene og skolen Der følges op på aftalte mål både i forhold til klassen og den enkelte elev Forældre og skole sammen motiverer børn og unge til fysisk aktivitet og udvikling af et positivt sundhedsbegreb 7. Børn og unge trives i skolen Det betyder at Undervisningsmiljø-undersøgelser bruges konstruktivt til at forbedre både de fysiske rammer og det psykiske arbejdsmiljø Børn og unge lærer konflikthåndtering Der er særlig fokus på børn, der ikke trives i skolen Der arbejdes hen imod en kultur, hvor alle tager vare på lokalerne og omgivelserne og medarbejdere og elever er stolte ved at vise egen skole og eget rum frem 8. Alle skoler har en indarbejdet og progressiv evalueringskultur Det betyder at Der arbejdes med systematisk evaluering og dokumentation for at sikre udvikling Elevens målsætninger hele tiden er i fokus Medarbejdere arbejder med fagenes udvikling og evalueringen af de faglige mål. 9. De fysiske rammer understøtter og stimulerer oplevelser og læring Det betyder at Alle rum skal give inspiration til liv og læring Der er et åbent og harmonisk læringsmiljø, hvor eleverne har lyst til at være i miljøet også når der ikke undervises Der ved nybygning og renovering medtænkes, hvordan farver og støjdæmpning kan stimulere trivsel, fantasi og kreativitet 10. Vejle Kommunes vision gør en forskel Det betyder at Alle medarbejdere og ledere kender visionen og arbejder målrettet på at opfylde visionen. Nye initiativer gør Vejles skolevæsen kendt Kommunikationen udadtil er professionel og præcis 6

8 2. Styrelsesvedtægt for Vejle Kommune Indledning Ifølge folkeskolelovens 41, jf. lovbekendtgørelse nr af 30. november 2006, skal Byrådet efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne fastsætte en vedtægt for styrelsen af det kommunale skolevæsen. Styrelsesvedtægten skal altid indeholde bestemmelser om: - Antallet af forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen. - Fremgangsmåden ved valg af medarbejderrepræsentanter til skolebestyrelsen. - Hvorvidt der er udpeget et medlem af Byrådet til skolebestyrelsen. - Sammensætningen af de fælles rådgivende organer, som Byrådet har nedsat. - En beskrivelse af de beføjelser, som Byrådet har delegeret til skolebestyrelserne. En regel direkte fastsat i lov eller bekendtgørelse kan ikke fraviges i styrelsesvedtægten. I de tilfælde, hvor vedtægtens bestemmelser ikke er ens for alle skoler i kommunen, skal dette fremgå af vedtægten. Dette gælder for eksempel variationer med hensyn til antallet af forældrerepræsentanter og hvilke medlemmer i skolebestyrelsen, der har stemmeret. Byrådet har det overordnede ansvar for det kommunale skolevæsen og fører tilsyn med skolernes virksomhed. Byrådet træffer endvidere beslutning om: - Bevillinger til skolevæsenet og økonomiske rammer for de enkelte skoler. - Fastlæggelse af kompetence med hensyn til ansættelse af ledere/medarbejdere. - skolestrukturen, herunder antallet af skoler og hver enkelte skoles omfang med hensyn til klassetrin, specialundervisning og specialpædagogisk bistand efter folkeskolelovens 3, stk. 2 og 4, stk. 2, undervisning i fritiden efter 3, stk. 3 og skolefritidsordning efter 3, stk. 4. Beslutningerne træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler. - Rammer for undervisningens ordning, herunder elevernes timetal og specialundervisningen. - Andre spørgsmål, der ikke er henlagt til de enkelte skoler, herunder specialpædagogisk bistand efter folkeskolelovens 4, stk. 1, henvisning til undervisning på andre skoler, retningslinier om indskrivning og optagelse samt skolebiblioteksordningen i kommunen. - Godkender endvidere skolernes supplerende læseplaner efter forslag fra de enkelte skolebestyrelser. 7

9 2.1. Skolebestyrelsen Sammensætning og valg 1 Skolebestyrelsen består af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter. Gældende fra 1. april Stk. 2. På skoler med specialklasserækker vælges mindst én af forældrerepræsentanterne (samt en stedfortræder) blandt forældrene i specialklasserne af samtlige stemmeberettigede forældre. Hvis der ikke kan findes kandidater blandt disse forældre, vælges en af de øvrige skolebestyrelsesmedlemmer til at repræsentere specialklasserne. Stk Klasse Ungdomscenter Vejles skolebestyrelse består af: 4 forældrerepræsentanter valgt for et år ud af den aktuelle elevgruppes forældre, tre forældrerepræsentanter valgt blandt de afgivne skolers forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer, to medarbejderrepræsentanter og to elevrepræsentanter. Stk. 4. Skoler med samdrift mellem børnehave og skole vælger én bestyrelse jf. 24a. Stk. 5. Skolebestyrelsen kan anmode Byrådet om, at et af Byrådets medlemmer deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret, jf. 42 stk. 3. Byrådet er imidlertid ikke forpligtet til at følge anmodningen. Stk. 6. Skolens leder og dennes stedfortræder varetager skolebestyrelsens sekretærfunktioner og deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret. Stk. 7. Elevrepræsentanterne må ikke deltage i afstemning af eller overvære den del af drøftelserne, der angår sager vedrørende enkelte elever eller ansatte. 2 Forældrerepræsentanterne og deres stedfortrædere vælges efter reglerne i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om valg af repræsentanter til skolebestyrelsen. Der henvises til bekendtgørelse nr. 903 af 26.september 2005: På skoler, som ikke har fuldt skoleforløb, kan kommunalbestyrelsen fravige bestemmelse for valgtidspunkt herunder godkende forskudte valg til skolebestyrelsen. Flg. skoler har forskudt valg: Andkær Skole, Gaarslev Skole, Skibet Skole, Givskud Skole, Gadbjerg Skole, Øster Nykirke Skole og Elkjærskolen. Stk. 2. Medarbejderrepræsentanterne vælges på den måde, at skolens leder indkalder samtlige medarbejdere, der gør tjeneste ved skolen med forventet ansættelsestid på mindst et år, til en fælles valghandling. Alle medarbejdere kan stemme på alle kandidater. Hver medarbejder har en stemme. De to medarbejdere, der har fået flest og næstflest stemmer, er valgt. To stedfortrædere vælges efter samme fremgangsmåde, hvor stedfortræderen med flest stemmer er førstesuppleant. Stk. 3. Medarbejdernes valgperiode er et skoleår. Valget finder sted i forbindelse med skolens planlægning af det kommende skoleår. Stk. 4. Elevrepræsentanterne og deres stedfortrædere til skolebestyrelsen vælges af elevrådet/elevforsamlingen. Valgperioden er et skoleår. Valget finder sted inden 1. september. Stk. 5. Ved skoler, hvor der ikke findes elevråd, indkalder skolens leder til en fælles valghandling. Valget foregår på samme måde som ved valg af medarbejderrepræsentanter. 3 På skolebestyrelsens første møde vælger medlemmerne en af forældrerepræsentanterne som formand ved bundet flertalsvalg Mødevirksomhed 4 Skolebestyrelsens møder afholdes for lukkede døre. Stk. 2. Deltagere i lukkede møder må ikke referere, hvad andre har sagt, men må inden for rammerne af lovgivningens regler om tavshedspligt offentliggøre sine egne meninger. 8

10 Stk. 3. Skolebestyrelsen kan indbyde andre til at deltage i møderne, når der behandles spørgsmål af særlig interesse for dem. Den/de indbudte kan ikke deltage i selve behandlingen/beslutningen. Stk. 4. Skolebestyrelsen fungerer kun i møder Forretningsorden 5 Hvis et medlem er forhindret i at deltage i et skolebestyrelsesmøde, deltager så vidt muligt stedfortræderen. Stedfortræderen har samme kompetence som det ordinære medlem. 6 Skolebestyrelsen afholder møde, når det ønskes af formanden, eller når en tredjedel af skolebestyrelsens medlemmer ønsker det med angivelse af punkter til dagsordenen. Stk. 2. Formanden fastsætter tid og sted for møderne. 7 Formanden indkalder til møde med mindst 14 dages varsel. Stk. 2. Formanden udarbejder en dagsorden for møderne og sender senest 4 hverdage inden mødet til medlemmerne en dagsorden med eventuelle bilag. Såfremt et medlem ønsker et punkt optaget på dagsordenen, skal det meddeles formanden senest 8 dage før, mødet afholdes. Stk. 3. I særlige tilfælde kan formanden indkalde til møde med kortere varsel. Når mødet indkaldes, skal formanden så vidt muligt forinden underrette medlemmerne om de sager, der skal behandles på mødet. 8 Skolebestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af de stemmeberettigede medlemmerne er til stede. 9 Medlemmerne kan kun deltage i skolebestyrelsens afstemninger, når de er personligt til stede under disse. 10 Alle beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. Stk. 2. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. 11 Der føres en protokol over skolebestyrelsens beslutninger. I beslutningsprotokollen anføres for hvert møde, hvilke personer der har været til stede. Beslutningsprotokollen underskrives efter hvert møde af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Stk. 2. Ethvert medlem kan forlange afvigende opfattelser tilført protokollen og medsendt skolebestyrelsens udtalelser og beslutninger. Stk. 3. Skolens leder eller dennes stedfortræder fører under møderne skolebestyrelsens protokol. Stk. 4. Skolebestyrelsen kan ved siden af beslutningsprotokollen føre en forhandlingsprotokol. 12 Skolebestyrelsen afgiver en årlig beretning. Stk. 2. Skolebestyrelsen indkalder mindst en gang årligt forældrene til et fælles møde til drøftelse af skolens virksomhed. På et sådant møde behandles årsberetningen. 13 Skolebestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden Skolebestyrelsens beføjelser 14 Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, der er fastsat af Byrådet, og som fremgår af bilaget til denne vedtægt. 9

11 Stk. 2. Jf. stk. 1 hvor Byrådet delegerer til skolebestyrelserne henvises til kompetencefordelingsplanen Pædagogisk råd 15 Det pædagogiske råd består af alle medarbejdere, der varetager undervisningsopgaver og andre pædagogiske opgaver på skolen. Skolens leder er medlem af rådet. Alle medlemmer har pligt til at deltage i rådets møder. For timelønnede medarbejdere gælder dog, at de har ret, men ikke pligt til at deltage i møderne. Stk. 2. Rådet er rådgivende for skolens leder. Det skal udtale sig om alle spørgsmål, der forelægges det af skolens leder eller af skolebestyrelsen. Rådet kan af egen drift udtale sig om pædagogiske forhold. Stk. 3. Rådets udtalelser fremsendes gennem skolens leder Mødeledelse 16 Rådet vælger selv sin mødeleder for et år ad gangen. Til at varetage mødelederens funktioner ved dennes forfald skal der vælges en stedfortræder. Valgene sker ved bundet flertalsvalg i forbindelse med skoleårets planlægning. 17 Rådets møder afholdes uden for elevernes undervisningstid og pasningsordningernes åbningstid. Stk. 2. Skolens leder fastsætter efter samråd med mødelederen tid og sted for møderne, indkalder medlemmerne samt fastsætter dagsordenen. Skolens leder har altid ret til at få punkter optaget på dagsordenen. 18 Mødelederen, eventuelt en valgt sekretær, fører under møderne rådets protokol. Mindretal kan forlange deres opfattelser tilføjet protokollen i kort form og medsendt rådets udtalelser. Stk. 2. Rådets protokol oplæses ved mødets afslutning og underskrives af mødelederen. 19 Det pædagogiske råd fastsætter selv sin forretningsorden Elevråd 20 Skolens elever danner elevråd til varetagelse af deres interesser over for skolen og de kommunale myndigheder. Stk. 2. Skolens leder drager omsorg for, at eleverne tilbydes den fornødne hjælp i forbindelse med valg af repræsentanter til elevrådet. Stk. 3. Skolens leder foranlediger, at elevrådet vejledes i, hvordan elevrådets synspunkter bedst inddrages i beslutningerne på skolen. Stk. 4. Skolens leder inddrager skolens elever gennem elevrådet, hvor et sådant forefindes, i spørgsmål vedrørende elevernes sikkerhed, sundhed og undervisningsmiljø. Stk. 5. Skoleforvaltningen tager initiativ til dannelse af et fælles elevrådsorgan og udbyder uddannelse af elevrådsrepræsentanter en gang årligt i begyndelsen af skoleåret Evaluering og dialog 21 Med indførelsen af elevplaner på skolerne og kvalitetsrapporter som dialogredskab mellem politikere, forvaltning og skoler har Byrådet vedtaget en evalueringsplan, der beskriver ansvarsområderne for politikere, skoler og forvaltninger. Evalueringsplanen fastsætter også rammerne for dialogmøder mellem skolebestyrelserne og det politiske niveau. Se bilag 6 10

12 2.5. Ikrafttrædelse m.v. 22 Denne vedtægt træder i kraft den 1. august 2007 og erstatter styrelsesvedtægter fra Børkop, Egtved, Give, Jelling og Vejle kommuner samt Vejle Amt. Stk. 2. Ændringer af styrelsesvedtægten kan kun finde sted efter indhentede udtalelser fra skolebestyrelserne. Stk. 3. Ændringer af bilagene til vedtægten kan kun finde sted efter indhentede udtalelser fra den berørte skoles skolebestyrelse/de berørte skolers skolebestyrelser. 11

13 Bilag til Styrelsesvedtægten 12

14 3. SKOLESTRUKTUREN 3.1. Skoler i Vejle Kommune Skolenr. Skolens navn Antal klassetrin Evt. bemærkninger Andkær Skole Efter 6. klasse overføres elever til Gauerslund Skole Bredagerskolen Fødeskole: Kollerup Skole Bredsten Skole Damhavens Skole Fødeskole: Skibet Skole Egtved Skole Elkjærskolen Efter 6. klasse overføres elever til Give Skole Englystskolen Engum Skole Efter 6. klasse overføres elever til Kirkebakkeskolen Gadbjerg Skole Efter 6. klasse overføres elever til Give Skole Gauerslund Skole Efter 6. klasse overføres elever fra Gårslev Skole og Andkær Skole Give Skole Fødeskoler: Givskud Skole, Elkjærskolen og Gadbjerg Skole Givskud Skole Efter 6. klasse overføres elever til Give Skole Grejsdal Skole Efter 6. klasse overføres elever til Langelinies Skole Gårslev Skole Efter 6. klasse overføres elever til Gauerslund Skole Hældagerskolen

15 Højen Skole Efter 6. klasse overføres elever til Langelinies Skole Kirkebakkeskolen Fødeskole: Engum Skole Kollerup Skole Efter 6. klasse overføres elever til Bredagerskolen Langelinies Skole Fødeskoler: Grejsdal Skole og Højen Skole Mølholm Skole Nørremarksskolen Nørup Skole Fødeskole: Vandel Skole Petersmindeskolen Skibet Skole Efter 6. klasse overføres elever til Damhavens Skole Smidstrup/Skærup Skole Søndermarksskolen Thyregod Skole Fødeskole: Øster Nykirke Skole Vandel Skole Efter 6. klasse overføres elever til Nørup Skole Vinding Skole Ødsted Skole Øster Nykirke Skole Efter 6. klasse overføres elever til Thyregod Skole Øster Starup skole Charlotteskolen Specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder Skovagerskolen Specialskole Klasse Ungdomscenter Vejle (UCV) Vejle Kommunale Ungdomsskole Efter 9. klasse overføres elever, der ønsker at gå i 10. klasse. Forskellige dagtilbud 3.2. Skoledistrikter og frit skolevalg Hver af skolerne har eget skoledistrikt inden for Vejle Kommune med afgrænsninger, som fastsættes af Byrådet efter indhentede udtalelser fra berørte skolebestyrelser. 14

16 10. Klasse (UCV) har hele kommunen som sit skoledistrikt. Gadefortegnelse over distriktsområder er tilgængelig på Vejle Kommunes hjemmeside. Optagelse og indskrivning finder sted i henhold til folkeskolelovens 36. Forældre har krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune - med mindre barnet af pædagogiske årsager er henvist til et særligt skoletilbud jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 31 af 20. januar efter følgende retningslinier: 1. Ved indskrivningen til 0. og 1. klasse danner skolen først antallet af klasser ud fra egne elever. 2. I henhold til reglerne om frit skolevalg kan der i 0. og 1. kl. herefter optages elever fra andre distrikter til og med elev nr. 24 i hver klasse. 3. For øvrige klassetrin kan der optages elever efter reglerne om frit skolevalg til og med elev nr. 26. For skoler med modtagefunktion i forhold til tosprogede elever gælder, at der ved klassedannelse skal sikres plads til modtageeleverne i de eksisterende klasser. 4. Forvaltningen kan dispensere fra ovenstående retningslinier ud fra en samlet vurdering af klassedannelsen. 5. Såfremt der er ønske om optagelse fra flere elever fra andre distrikter end ovenstående giver mulighed for, lægger skolen følgende prioriterede rækkefølge til grund for optagelsen: a) Søskende til elever, der allerede går på skolen b) To-sprogede elever, der søger væk fra skoler med mange to-sprogede og til skoler med få to-sprogede c) Afstand fra hjem til skole d) Lodtrækning. Kriterierne er vedtaget af Sammenlægningsudvalget den 20/ Optagelse vil normalt blive godkendt, hvis det ikke medfører øgede udgifter for kommunen Helhedsskole Helhedsskole i Vejle Kommune Indskoling fra klasse med 27 ugentlige lektioner Fuld helhedsskole i klasse med 27 u.l. og 8 dobbeltdækningstimer Timeforbrug 0. kl 20 Bh.kl. ledertimer + 15 pædagogtimer (8 dobbeltdækningstimer) 1. kl 23 lærertimer + 12 pædagogtimer (8 dobbeltdækningstimer) 2. kl 23,75 lærertimer + 11,25 pædagogtimer (8 dobbeltdækningstimer) 3. kl 27 lærertimer + 0* pædagogtimer *Skolerne kan konvertere 0,01 time pr. elev til pædagogtimer i 3. klasse eller andre klasser efter behov Mål og indhold Helhedsskolen er den bedste ramme for indfrielse af folkeskoleloven og Vejle Kommunes skolesyn 15

17 Målene med helhedsskolen er at: børnene har rammer for leg og læring børnene har rammer for fordybelse, selvvirksomhed og dialog børnene udvikler deres intellektuelle, musiske, praktiske, motoriske, personlige og sociale kompetencer have en struktur, der i væsentlig grad baseres på ikke-fag- og ikke-lektionsopdelt undervisning og sikrer sammenhæng mellem skole og fritid lærere og pædagoger samarbejder om børnenes læring og udvikling af kompetencer Understøtte fleksible læringsmiljøer med udvidet brug af holddannelse og ikke-årgangsdelt undervisning lokalerne er fleksible i forhold til den alsidige læring, som skal foregå bygge videre på de kompetencer, som børnene har med sig Hvad er helhedsskole? Udvidet skoledag Fokus på faglighed og helhed i skole- og fritidsdelen Planlægning, gennemførelse og evaluering af arbejdet sker i samarbejde mellem lærere og pædagoger Bevidst kobling mellem leg og læring Mange måder at lære på Tid og rum til faglig fordybelse, overblik og oplevelser af sammenhænge Bevidst arbejde på børnenes medbestemmelse og indflydelse på dagligdagen Børnene indgår i et forpligtende fællesskab Prioritering af fysisk udfoldelse Øget mulighed for rummelighed lærernes og pædagogernes forskellige kompetencer udnyttes Klasse Ungdomscenter Vejle (UCV) Undervisningstilbuddet i 10. klasse tager udgangspunkt i Vejle Byråds beslutning fra Grundlaget I hele skolens arbejde tages der udgangspunkt i de unges situation. Indholdet i skolehverdagen skal pege fremad og give mulighed for tilegnelse af de livskvalifikationer, der af den enkelte unge opleves som brugbare i et komplekst og foranderligt samfund med dets mangeartede og ofte modsætningsfyldte krav. En af skolens væsentligste opgaver er, at gøre den enkelte unge parat til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. En høj grad af faglighed i bred forstand og en grundig vejledning er vigtige elementer i denne sammenhæng. 10. Klasse (UCV) ønsker at lave en skole, hvor eleverne opfattes som unge på vej til at blive voksne med rettigheder og ansvar, det indebærer. Gensidig respekt, tillid og positive forventninger er kodeordene i skolens hverdag. 10. Klasse (UCV) ønsker at gøre skolen til et levende ungdomskulturelt miljø, hvor så mange aktiviteter som muligt gøres til genstand for elevernes læring. Elevmedansvar og -medbestemmelse kommer ikke af sig selv, men er vigtige arbejdsområder for skolen. 16

18 Skolen vil møde de unge med udfordringer, oplevelser og krav samt præsentere dem for kulturelle og personlige holdninger, der skal forberede eleverne til at blive aktive medskabere af deres eget liv og den fælles virkelighed Skolefritidsordninger Der er etableret skolefritidsordninger ved alle skoler med indskolingsklasser Specialundervisning (URS-midler) Undervisningen indenfor URS-midlerne tilrettelægges af skolelederen efter rådgivning fra PPR Supplerende undervisning eller anden faglig støtte Med henblik på iværksættelse af supplerende undervisning eller anden form for faglig støtte til elever, der har været uden undervisning i længere tid, eller som har skiftet skole, og til supplerende undervisning af elever, som af anden grund har behov for midlertidig faglig støtte, fastsætter Børneog Familieudvalget hvert år en ugentlig timepulje, som disponeres af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Specialundervisning, 20, stk. 2 Lovgrundlag: Bekendtgørelse af lov om folkeskolen nr af 30/ stk. 2. Vejle Kommune har følgende specialundervisningstilbud: Skole/institution Mellemkommunale: Tilknyttet døgninstitution: Specialskole: Specialtilbud og specialklasserækker tilknyttet almindelige folkeskoler: Kommunale: Specialskole: Specialtilbud og specialklasserækker tilknyttet almindelige folkeskoler: Fårupgård Børne- og Ungecenter Børne og Unge Centret Vejle Fjord (også dagskole) Skovagerskolen Generelle Damhaven Skole Sprog/tale/høre/læsehæmmede Skibet Skole Kontakthæmmede Mølholm Skole ADHD/DAMP Hældagerskolen Bevægelseshæmmede Charlotteskolen Bredagerskolen herunder elever fra Trillinggård, Bøgelund og Fårupgård, Lillegruppen Englystskolen Engum Skole heltidstilbuddet Engumhus Øster Nykirke skole Give Skole - herunder elever fra Sejersmosen Egtved skole A-klasserne Egtved skole Overgården Gaurslund Skole Thyregod skole herunder elever fra St. Møllekrog Gårslev skole Langelinie Skole Udviklingsbørnehaveklassen 17

19 Optagelse og indskrivning i specialskoler og specialklasserækker kan kun ske efter visitation fra Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR). Undervisningstilbuddet tilrettelægges i samråd med specialundervisningskonsulenten Procedurer vedr. mellemkommunal specialundervisning Iværksættelse af undervisning efter 20, stk. 2 til mellemkommunale tilbud: 1. Skole, børnepasningstilbud eller forældre antager, at et barn har særlige undervisningsbehov og laver en henvisning til pædagogisk psykologisk rådgivning. 2. PPR vurderer det særlige behov og foreslår foranstaltning. Foranstaltningsforslaget drøftes først med forældrene. PPR vurderer omfanget af støtte, herunder om støtten bør gives i klassen, på skolen, i et kommunalt specialtilbud eller et mellemkommunalt tilbud eller evt. henvises til et regionalt tilbud. Hvis forældre og psykolog er enige om, at barnet bør have et tilbud der ligger ud over de kommunale specialtilbud, så udarbejder PPR indstilling til det kommunale visitationsudvalg. 3. Visitationsudvalget beslutter, om barnet skal have det anbefalede tilbud. 4. Henvisning til tilbuddet sendes til det mellemkommunale tilbud eller til regionen, hvis det drejer sig om et regionalt eller landsdækkende tilbud 5. Skolen eller regionen bestemmer den nærmere udformning af tilbuddet. 6. Hvis forældrene er utilfredse med kommunens beslutning kan afgørelse ankes til Klagenævnet for den vidtgående specialundervisning (adresse i Undervisningsministeriet). 7. PPR registrerer de visiterede elever samt informerer Skoleafdelingen. Revisitering til undervisning efter 20, stk. 2 til mellemkommunale tilbud: 1. En gang om året laves der af specialskolerne/specialklasserækkeskolerne statusbeskrivelse som drøftes med forældrene, skolens ledelse og PPR. 2. Den visiterende kommunes psykolog inddrages i en drøftelse af, hvorvidt der skal revisiteres til samme tilbud eller noget andet skal ske. 3. Hvis forældre og PPR er enige om revisitering laver sagsbehandlende psykolog indstilling til mellemkommunalt tilbud, der afleveres til ledende skolepsykolog. 4. Ledende skolepsykolog beslutter om der revisiteres. 5. Revisitationsskema sendes til Skoleafdelingen i tilbuddets kommune. 6. Sekretær ved PPR registrerer genhenvisningen og informerer Skoleafdelingen Undervisning af tosprogede elever Børne- og Familieudvalget er bemyndiget til at etablere undervisning af tosprogede elever efter behov i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 31 af 20. januar Alle nyankomne tosprogede elever visiteres af kommunens visitator med henblik på at finde det bedst egnede skoletilbud. Tosprogede elever, der på grund af manglende dansk sproglig kunnen ikke er i stand til at følge undervisningen i de almindelige klasser, henvises til kommunens modtageklasser/modtagehold. Børne- og Familiudvalget beslutter hvert år i februar/marts, hvilke modtageklasser der oprettes for det følgende skoleår samt placering af disse. For modtageklasser og modtagehold gælder den timeramme, der er udmeldt i henholdsvis Bek. 31 af 20. januar 2006 samt i kommunens aftale om organisering af modtagestruktur, april

20 Alle skoler er forpligtede på at tilbyde tosprogede elever med et ikke uvæsentligt behov særlig støtte i dansk som andetsprog. Undervisningen i dansk som andetsprog foregår hovedsageligt som en dimension i den almindelige undervisning i samtlige fag, men kan også gives som støtte uden for klassen eller uden for undervisningstiden, jf. Bek. 31 af 20. januar For skoler, der har 4 % tosprogede elever eller mere tildeles 1 ugentlig lektion pr. elev det første skoleår til varetagelse af særlig støtte i dansk som andetsprog. Derefter tildeles der 0,5 ugentlig lektion resten af skoletiden. Sammenlægningsudvalget besluttede d. 20. december 2006 at der skal tilbydes modersmålsundervisning. Undervisningen placeres så vidt muligt i elevernes boligområde og tager udgangspunkt i bekendtgørelse om modersmålsundervisning nr. 536 af 12. juni Andre undervisningstilbud Vejle Kommunale Ungdomsskole Ungdomsskolen har følgende tilbud: Fritidsundervisning og klub- og fritidsvirksomhed for unge mellem 14 og 18 år, der er bosiddende i Vejle Kommune. Aktivskolen, der tilbyder alternativ, praktisk betonet heltidsundervisning for folkeskolens ældste elever, p.t. 15 elever. 10-jobklassen, der tilbyder 10. klasse som en kombination mellem teoretisk undervisning og praktik/lønnet erhvervsarbejde. Basisklassen tilbyder heltidsundervisning (primært dansk) til unge undervisningspligtige med en anden etnisk baggrund end dansk, der vurderes til ikke med rimeligt udbytte at kunne starte i almindelig folkeskole. Erhvervsklassen tilbyder heltidsundervisning (primært dansk) til sent ankomne unge flygtninge/indvandrere, der endnu ikke har tilstrækkelige kompetencer til at påbegynde en ungdomsuddannelse eller indtræde på arbejdsmarkedet. PAU, treårig uddannelse for unge med særlige behov, der har forladt grundskolen. Alfaklassen tilbyder undervisning til ikke alfabetiserede unge. 19